Undervisningsnote til emne 10:

Transkript

1 HD-R, 6. SEMESTER Årsregnskab Undervisningsnote til emne 10: Strømningsregnskaber Valdemar Nygaard

2 Temaet gennemgås med udgangspunkt i lærebogens kapitel 13. Indledning: Der er 3 vigtige områder i information om virksomhedens økonomi: 1) Resultatopgørelsen 2) Balancen 3) Den likviditetsmæssige og finansielle situation og den skete ændring heri Kan resultatopgørelsen og balancen ikke afsløre alt om virksomheden? Nej - f.eks. en truende eller uafvendelig likviditetskrise! - en virksomhed kan have en god indtjening og egenkapital, men alligevel likviditetsmæssigt gå død! Derfor er årsregnskabet i stigende grad blevet suppleret med en finansieringsanalyse eller pengestrømsopgørelse. Finansieringsanalysen beskæftiger sig med udviklingen i virksomhedens investering (kapitalanvendelse) og finansiering (kapitalfremskaffelse). Pengestrømsopgørelsen afdækker pengestrømme fra såvel drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteter med facit i periodens likviditetsændringer og likviditetsbeholdning primo og ultimo perioden. For ca. 20 år siden udbredtes anvendelsen af finansieringsanalyser, medens det nu næsten udelukkende er pengestrømsopgørelser, der anvendes. Tidligere anvendtes pengestrømsopgørelser dog i større omfang end betegnelserne afslører, idet man ofte kaldte (og stadig kalder) pengestrømsopgørelser for finansieringsanalyser. Udviklingen i regelgrundlaget (se senere) har medført ændringen fra finansieringsanalyser til pengestrømsopgørelser.

3 Den likviditetsmæssige situation er jo til sidst det afgørende for virksomhedens eksistens på længere sigt. Det er derfor et meget vigtigt ledelses-/bedømmelses-område, hvor ledelsen gen-nem likviditetsbudgettering styrer likviditeten og kon-trollerer denne ved hjælp af likviditetsopfølgning/- kontrol. Den eksterne rapportering vil begrænse sig til udarbejdelse af en pengestrømsop-gørelse eller en finansieringsanalyse. Årsregnskab og/eller pengestrømsopgørelse. Som ovenfor omtalt kan resultatopgørelse og balance ikke give fulde svar på likviditetsmæssige og finansielle problemstillinger. Hvad er årsregnskabets stærke og svage sider?: Stærke sider: Resultatopgørelsen informerer om indtjeningen i de enkelte tidsperioder - oftest et år. Denne information er væsentlig til bedømmelse af virksomhedens rentabilitet og indtjeningsevne. Balancen informerer om investeringer i aktiver og disses finansiering ved hjælp af egen- eller fremmedkapital. Denne information er væsentlig til bedømmelse af virksomhedens rentabilitet (i kombination med resultatopgørelsens indtjeningsoplysninger) og soliditet og i et vist omfang om likviditet og finansiering. Svage sider: Årsregnskabet bygger på mange forudsætninger og konventioner samt vurderinger og antagelser, der ofte kan være mere eller mindre subjektive, således at sandhedsværdien kan betvivles.

4 Af eksempler (ikke udtømmende) - som tidligere er gennemgået - kan nævnes: * Påpasselighedsprincippet * Historisk kostpris/anskaffelsesværdiprincippet som udgangspunkt for værdiansættelse af visse aktiver * Op- og nedskrivningsproblematikken * Afskrivningspolitik * Immaterielle aktivers ofte manglende værdiansættelse * Visse kapacitetsomkostningers periodisering * IPO s regnskabsmæssige behandling * Koncernregnskabers alternative udarbejdelse Eksemplerne er naturligvis ikke udtømmende. Årsregnskaber kan alt efter regnskabsudarbejdernes stillingtagen til bl.a. ovennævnte forhold have forskelligt udseende - ja man kan påstå, at alle årsregnskaber er mere eller mindre bevidst eller ubevidst manipulerede, eller der i hvert fald mulighed derfor. Hvad er pengestrømsopgørelsens stærke og svage sider?: Stærke sider: Pengestrømmene (ind- og udbetalinger) er direkte konstaterbare. Der er altså in-gen manipulationsmuligheder. Pengestrømsopgørelsen kan opdeles således, at man udskille ad hvilke kanaler pengene strømmer ind i virksomheden og ad hvilke kanaler pengene strømmer ud af virksomheden. Svage sider: Pengestrømsopgørelsen omfatter en afgrænset tidsperiode - normalt et år - og afspejler sjældent virksomhedens indtjeningsmønster. Likviditet og indtjening følges sjældent ad, især f.eks. i en virksomheds opstarts- og aftrapningsfase eller i perioder, hvor aktivitetsniveauet ændres markant.

5 En naturlig konklusion på ovennævnte må være, at pengestrømsopgørelsen ikke kan erstatte det tradionelle årsregnskab, men at den vil være et værdifuldt supplement hertil. Se iøvrigt senere omtale af pengestrømsopgørelsens formål m.v. Regelgrundlaget for pengestrømsopgørelser: Årsregnskabsloven: Den gamle årsregnskabslov: (medtaget af hensyn til offentliggjorte regnskaber) Indeholder kun få bestemmelser om pengestrømsopgørelser (finansieringsanalyser), nemlig: Direkte: Finansieringsanalyser for statslige aktieselskaber GÅRL 5/3 (Sprogbrugen er forkert; der menes pengestrømsopg.) Indirekte: Årsregnskabets indhold: Økonomisk stilling GÅRL 4/2 Yderligere oplysninger for at give et retvisende billede GÅRL 4/3 Den nye årsregnskabslov: Kræver for C- og D-virksomheder, at der skal udarbejdes en pen- ÅRL 78 gestrømsopgørelse Herudover omtales pengestrømsopgørelsens:

6 Skematiske indhold: ÅRL 86 Pengestrømme fordelt på: * Driftsaktiviteter * Investeringsaktiviteter * Finansieringsaktiviteter Særskilt vise: * Regnskabsårets forskydninger i likvider * Likviderne ved årets begyndelse * Likviderne ved årets slutning Sammenligningstal for foregående regnskabsår Der er ikke foreskrevet en bestemt opstillingsform - som for resultatopgørelse og balance i den nye årsregnskabslovs skemaafsnit. Modellerne i RVL 11 (se senere i notatet) er i fuld overensstemmelse med den nye årsregnskabslovs krav og må derfor anses som udtryk for god regnskabsskik på området. Undtagelsesbestemmelse for koncern underselskaber : Underselskaberne kan undlade at udarbejde pengestrømsopgørelser, hvis denne indgår i koncernselskabet. ÅRL 86/4 Undladelse skal positiv oplyses ÅRL 87/4 Definition af likvider : Positiv oplysningsforpligtelse om hvad virksomheden medregner til likvider ÅRL 87/4

7 Danske regnskabsvejledninger: Afsnit: Regnskabsvejledning nr. 1: Årsregnskabet skal indeholde en finansieringsanalyse RVL 1 er generel, medens detailreglerne fremgår af: Regnskabsvejledning nr. 11: Oprindelig vedtaget i maj 1996 med virkning fra 1. juli Senest revideret i marts Se nedenstående gennemgang. IAS nr. 7 ( Cash Flow Statements, revideret i 1992): Regnskabsvejledning nr. 11 følger stort set IAS nr. 7, men der er på enkelte punkter forskel, hvilket fremgår af appendix I til regnskabsvejledning nr. 11. Pengestrømsopgørelsens formål, opbygning, indhold og præsentation m.v. - Gennemgås ved hjælp af regnskabsvejledning nr Regnskabsvejledning nr. 11: Afsnit: Formål: 13 * give information om: - virksomhedens pengestrømme for et år - størrelsens af virksomhedens likviditet * for at kunne vurdere evne til at: - frembringe likviditet - indfri forpligtelser - udbetale udbytte * for at afdække: - behov for ekstern finansiering

8 Afsnit: Opbygning/præsentation: 15 Likviditeten påvirkes af pengestrømme, der grupperes således: Driftsaktivitet Investeringsaktivitet Finansieringsaktivitet +/- Samlet likviditetsforskydning + Likviditet ved regnskabsårets begyndelse Likviditet ved regnskabsårets slutning Hvad er driftsaktivitet?: Almindeligt forekommende driftsaktiviteter og bevægelser i arbejdskapitalen (driftsbetingede aktiver og passiver) Præsentationsform: 21 Indirekte præsentation: * Med udgangspunkt i nettoomsætningen * Med udgangspunkt i årets resultat Direkte præsentation (bruttostrømme) Se lærebogens figurer 13.1, 13.2 og 13.3 samt eksemplerne i Rvl 11. Hvad er investeringsaktivitet?: Bevægelser i anlægsaktiver Hvad er finansieringsaktivitet?: Bevægelser i egenkapital og langfristet gæld samt udbetaling af udbytte

9 Hvad er likvider?: Afgrænsningsforhold/-problemer: Obligationer Kortfristet bankgæld m.v. Præsentation iøvrigt: * Overskuelig opstilling * Sammenligningstal * Særlige poster: Renter: Drifts- contra investerings- og finansieringsaktivitet Udbytte: Finansierings- contra driftsaktivitet Skat * Bruttostrømme; dog i visse tilfælde nettostrømme - hvis mere retvisende - * Fremmed valuta, omregningsproblematik m.v. * Koncernforhold m.v. Oplysninger i årsregnskabet: Oplysninger med omtale af eller yderligere forklaring, specifikation m.v. af pengestrømsopgørelsen kan/bør forefindes forskellige steder i årsregnskabet iøvrigt: I årsberetningen: Resumé af hovedindholdet i redegørelsen for f.eks. udvikling i virksomhedens økonomiske aktiviteter og forhold I anvendt regnskabspraksis: Om valg af metode og indholdet af enkelte poster I noter: For eventuelle specifikationer m.v.

10 Bemærk: * At den i dansk regnskabspraksis hidtil alment anvendte beholdnings-forskydningsmodel er nærmest idendisk med den indirekte model med udgangspunkt i årets resultat fra regnskabsvejledning 11. Se eksempel på beholdningsforskydningsmodellen i bilaget. * At de i Rvl 11 viste modeller primært er likviditetsbeskrivelsesmodeller, der ikke direkte belyser virksomhedens finansieringsside, men at denne indirekte behandles i pengestrømsopgørelsen. * At den i lærebogen på side 259 omtalte arbejdskapitalmodel er en finansieringsanalyselignende model. Bilaget indeholder et eksempel på modellen, der helt klart på visse områder har sine fordele. Pengestrømsopgørelsens brugbarhed: Lærebogen nævner følgende punkter, der giver regnskabsbrugerne større information end årsregnskabet isoleret gør, og derved giver et bedre grundlag for regnskabsbrugerne beslutninger i deres entrering med den konkrete virksomhed: 1) Feedback vedrørende periodens faktiske betalingsstrømme 2) Medvirker til at identificere sammenhængen mellem det regnskabsmæssige resultat og betalingsstrømme 3) Informativ med hensyn til overskuddets kvalitet 4) Giver større sammenlignelighed på tværs af virksomheder 5) Bedre til vurdering af virksomhedens likviditet og finansiering 6) Indeholder data, der er velegnede til forudsigelse af fremtidige betalingsstrømme.