Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008

Transkript

1 Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Sundhed og Trivsel Skolebørnsundersøgelsen Århus, 28 Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse på Rapporten er udarbejdet af Katrine Rich Madsen, Trine Pagh Pedersen og Mette Rasmussen Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

2 Skolebørnsundersøgelsen Århus, 28 Videncenter for Sundhed og Trivsel Chef for Videncentret, Poul Lundgaard Bak Sundhedskonsulent, Henriette Hansen Sundhedskonsulent, Susanne Hede Projektsundhedsplejerske, Anette Østergaard Projektsundhedsplejerske, Sheila Terp Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed (FoBUS) Projektleder og adjunkt, Mette Rasmussen Professor, Bjørn Holstein Videnskabelig assistent Trine Pagh Pedersen Videnskabelig assistent Katrine Rich Madsen Forskningsleder, Pernille Due

3 Indholdsfortegnelse Forord Baggrund og formål Sådan gennemføres undersøgelsen Resultater fra Helbred og trivsel Sundhedsadfærd Elektroniske medier Sociale relationer og mobning Kropsopfattelse Perspektivering

4 Forord Videncenter for Sundhed og Trivsel i Århus Kommune og Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed ved Københavns Universitet har indledt et samarbejde om forskning i børns sundhed og trivsel. Videncenter for Sundhed og Trivsel (VST) arbejder med sundhed og trivsel for alle - 18-årige børn og unge i Århus Kommune. VST har både fokus på børn og unges generelle sundhed og trivsel og på at sikre støtte til børn og unge med særlige psykiske, fysiske og sociale behov. Dette sker ikke mindst i samarbejde med de mange fagpersoner i kommunen, som er tæt på børn og unges hverdag. Endvidere bidrager VST også i samarbejde med uddannelses- og forskningsinstitutioner til at udvikle og formidle viden om sundhed og trivsel. Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed er en tværfaglig gruppe ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Gruppen forsker i børn og unges helbred, trivsel og sundhedsvaner med særlig fokus på betydningen af sociale vilkår. I disse år har vi særlig fokus på overvægt blandt børn og unge, og i denne forskning forsøger vi ligeledes at forstå, hvorfor de fleste børn og unge er for lidt fysisk aktive og spiser for lidt frugt og grønt. Vi indsamler normalt data ved anonyme spørgeskemaundersøgelser i skoler, især ved den landsdækkende Skolebørnsundersøgelse ( som gennemføres hvert fjerde år. Her spørger vi elever i femte, syvende og niende klasse om helbred, sundhedsadfærd, familie, venner og skole. Langt de fleste skoler følger vores opfordring til at deltage, og langt de fleste elever udfylder spørgeskemaet med stor omhu. I skoleåret 28/29 gennemførte vi i samarbejde med VST en tilsvarende undersøgelse i Århus Kommune, Skolebørnsundersøgelsen Århus, 28. Spørgeskemaundersøgelsen blev denne gang suppleret med objektive målinger af skoleelevernes højde og vægt indsamlet af to projektsundhedsplejersker. Dataindsamlingen blev finansieret af bevillinger fra Nordea Fonden. Denne rapport beskriver nøgleresultater fra i vinteren 29. Det står skolen frit for at anvende rapporten, som man finder det mest hensigtsmæssigt. Vi har haft den glæde, at næsten alle de skoler, vi henvendte os til, accepterede at deltage. Vi er meget taknemmelige for den støtte og opbakning til undersøgelsen, som vi har mødt blandt skoleledelse, sekretærer, lærere og elever. Rapporten er udarbejdet af videnskabelig assistent Katrine Rich Madsen, videnskabelig assistent Trine Pagh Pedersen og adjunkt Mette Rasmussen. 2

5 1. Baggrund og formål Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed forsker i børn og unges helbred, trivsel og sundhedsvaner med særlig fokus på betydningen af sociale vilkår. Sundhedsvaner ændrer sig hele tiden, og det er vigtigt at rette opmærksomheden mod eventuelle uheldige udviklinger. I Skolebørnsundersøgelsen Århus, 28 har vi indsamlet spørgeskemadata om elevernes selvvurderede helbred, generelle trivsel, sociale relationer, sundhedsvaner (fysisk aktivitet og inaktivitet, stillesiddende adfærd og indtag af frugt og grønt), samt højde og vægt. Undersøgelsen er tilrettelagt således, at disse faktorer kan studeres i forhold til familiesocialgruppe og etnisk baggrund. Undersøgelsen sætter også fokus på nogle nye temaer, som vil udgøre vigtige bidrag til den fremtidige forskning om unges sundhed. Et eksempel er objektive målinger af skoleelevernes højde og vægt, hvorved vi får mulighed for at evaluere overensstemmelsen mellem skoleelevers selvrapporterede højde og vægt og tilhørende objektive mål. Et andet eksempel er data om overdreven brug af computere, herunder brug af internettet, computerspil og spillekonsoller. Tidligere studier indikerer, at overdreven brug af computerspil kan medføre afhængighed, problematiske relationer til familie og venner, reduceret præstation i skolen, psykiske problemer samt øget risiko for anden risikoadfærd. Dette er et nyt forskningsområde, og data fra Skolebørnsundersøgelsen Århus, 28 er de første af sin art. Vi kan derfor bidrage til afdækning af en række uafklarede spørgsmål om den sociale og adfærdsmæssige profil af unge med overdreven brug af computer. Analyserne af data om overdreven brug af computer er baseret på en bevilling fra Forskningsrådet for Samfund og Erhverv. 3

6 2. Sådan gennemføres undersøgelsen Undersøgelsen blev gennemført på udvalgte skoler i Århus Kommune fra september 28 til april 29. I undersøgelsen deltager 2.1 skoleelever i femte, syvende og niende klasse. Denne aldersgruppe er interessant af flere grunde. Det er et aldersinterval præget af en rivende udvikling: det rummer den begyndende pubertet med dens afgørende udvikling af biologi og psyke; de unge bliver i gennemsnit 2 kg større; det er her sundhedsvanerne for resten af livet dannes; det er et aldersinterval, hvor de unge fra at være stærkt underlagt forældrenes kontrol løsriver sig og påvirkes stadigt mere af kammeratgruppen. Udvælgelsen af skoler skete med henblik på en overrepræsentation af børn med anden etnisk baggrund end dansk og børn af lav socioøkonomisk baggrund. Tretten skoler, herunder, accepterede at deltage. Undersøgelsen på Åby Skole omfatter 2 elever, svarende til 98 % af de elever, der var til stede i klassen og 9 % af eleverne i de deltagende klasser. Dataindsamlingen på fandt sted i januar 29. Indledningsvis udfyldte eleverne i en klassetime (45 min) et spørgeskema, og efterfølgende blev hver elev tilbudt et besøg hos en projektsundhedsplejerske, som bestemte elevens højde og vægt. Hvis der var behov for yderligere samtale, fandt en sådan sted. Eleverne indgik i undersøgelsen frivilligt og med fuldstændig anonymitet. De måtte ikke skrive navn eller fødselsdato i spørgeskemaet, og de skulle aflevere deres udfyldte spørgeskema i en lukket konvolut, så ingen på skolen havde mulighed for at se de udfyldte skemaer. Uden på konvolutten skulle eleverne skrive navn, hvorefter sundhedsplejersken skrev den målte højde og vægt på konvolutten. På denne måde indsamlede vi objektive data om højde og vægt for hver elev, hvorefter vi har destrueret konvolutterne og dermed fjernet alle navne. Det er ikke muligt at identificere deltagerne, og undersøgelsen er dermed fuldstændig anonym. Forældre, som ikke ønskede, at deres børn deltog ved konsultationen hos sundhedsplejersken, fik via et brev, som eleven fik med hjem, mulighed for at fravælge dette. Kun forskergruppen fik de udfyldte skemaer at se. Vi giver ikke oplysninger videre om den enkelte skole, bortset fra at skolen selv modtager denne rapport. Spørgeskemaet er udviklet og omhyggeligt testet til netop denne aldersgruppe. Vi testede i sommeren 28 spørgeskemaet i en pilotundersøgelse i seks klasser på en skole i Århus Kommune. Vi vurderer, at spørgeskemaet fungerer endog meget godt. Næsten alle kan finde ud af at udfylde det, og langt de fleste gør sig meget umage med at udfylde det. Alle besvarede spørgeskemaer er gennemlæst spørgsmål for spørgsmål med stillingtagen til tvetydige svar; f.eks. elever som placerer et kryds midt mellem to afkrydsningsfelter, fordi de tilsyneladende mangler en nuancering i svarmulighederne. Efter grundig kontrol og fejlretning er vi nu sikre på at have en datafil af høj kvalitet. 4

7 3. Resultater fra De følgende afsnit præsenterer resultaterne for. Vi vil for hvert af de inkluderede temaer vise resultaterne i tabeller og/eller ved søjlediagrammer. For hver af disse følger en kort introducerende tekst, som understreger dets relevans samt en efterfølgende tekst, hvor resultaterne for sammenholdes med resultaterne fra den seneste nationale Skolebørnsundersøgelse. Det skal her bemærkes, at denne er gennemført i 26 og data er således ca. 2 år ældre end nærværende data fra. 3.1 Helbred og trivsel Undersøgelsen rummer forskellige mål for helbred; hyppigheden af almindelige symptomer og selvvurderet helbred. Desuden findes i spørgeskemaet et mål for almen trivsel, hvor eleverne har krydset sig af på en 11-punkts skala mellem 1 = det bedst mulige liv og = det værst mulige liv. Tabel 1 viser, hvor mange procent af eleverne på, som rapporterer at have hovedpine, mavepine, ondt i ryggen, opleve svimmelhed, dårligt humør, nervøsitet, besvær med at falde i søvn og/eller være ked af det mindst én gang om ugen. Sidste linje angiver, hvor mange procent som har mindst ét symptom dagligt. Tabel 1. Så mange procent af eleverne har symptomer mindst en gang om ugen. Den sidste linje viser, hvor mange procent som har mindst ét af de otte symptomer dagligt 5. klasse 7. klasse 9. klasse Total (n=26) (n=36) (n=37) (n=28) (n=36) (n=35) n=198 Har følgende symptom mindst én gang om ugen % % % % % % % - Hovedpine - Mavepine - Ondt i ryggen - Ked af det - Dårligt humør - Nervøs - Svært ved at falde i søvn - Svimmelhed Mindst ét af ovennævnte symptomer dagligt

8 Det er en ganske stor del af eleverne, som hyppigt døjer med disse symptomer. Symptomerne behøver ikke være udtryk for, at eleverne er syge, men godt er det ikke - specielt ikke for det mindretal, som har mindst ét af symptomerne hver dag (sidste linje i tabellen). Det er særligt pigerne i 7. og 9. klasse, der har mindst ét af symptomerne dagligt. For hovedpine ser vi, at det oftere er pigerne end drengene, der på hvert af de tre klassetrin angiver, at have dette symptom mindst én gang om ugen, og blandt pigerne er det særligt dem i 7. klasse, som angiver at have hovedpine mindst én gang om ugen. Endvidere er det pigerne i både 7. og 9. klasse, der oftest ser ud til at have problemer med mavepine. Kønsforskellen er tydelig for flere af de andre symptomer, som fremgår af tabel 1, og således er der en markant større andel af pigerne end drengene, der på alle tre klassetrin har problemer med ondt i ryggen, nervøsitet, at være ked af det samt at være i dårligt humør. Det er særligt pigerne i 7. klasse som ser ud til at have problemer med ovenstående symptomer. På trods af, at det som nævnt primært er pigerne der døjer med de ovennævnte symptomer, er det også værd at bemærke, at en relativt stor andel af drengene i fx 7. og 9. klasse ligeledes oplever at være i dårligt humør og være nervøs mindst én gang om ugen. Det er således ud fra tabel 1 tydeligt, at en stor andel af pigerne - særligt i 7. og 9. klasse - har problemer med flere af de ovennævnte symptomer. 6

9 Figur 1 viser elevernes svar på spørgsmålet om selvvurderet helbred. Selvvurderet helbred har ikke noget at gøre med medicinsk diagnostik, men er alligevel en vigtig indikator for, hvordan et menneske har det. Desuden ved man, at mennesker med et dårligt selvvurderet helbred har en forhøjet risiko for en ugunstig helbredsudvikling. Figur 1. Procentfordeling af elevernes selvvurderede helbred. Fordelt på køn % Dreng Pige 1 Virkelig godt Nogenlunde Godt Dårligt Betragter vi elevernes selvvurderede helbred, finder vi, at langt størstedelen af eleverne anser deres selvvurderede helbred som virkelig godt eller godt. Der ses imidlertid en kønsforskel ved denne vurdering, idet en langt større andel af drengene (44 %) end pigerne (25 %) anser deres helbred som virkelig godt. 7

10 Når vi betragter elevernes angivelser af deres almene trivsel i figur 2, er der igen en stor del af eleverne, der placerer sig i den gode ende af skalaen. En kønsforskel tilsvarende den i figur 1 forekommer ligeledes i figur 2, og således er det igen en større del af drengene (46 %) end pigerne (36 %), der betragter deres liv som det bedst mulige. Der er heldigvis ingen elever, der angiver, at de har det værst mulige liv. Figur 2. Procentfordeling for elevernes svar på spørgsmålet om almen trivsel. Fordelt på køn % Dreng 6 Pige Det værst mulige liv Det bedst mulige liv Af tallene ovenfor i tabel 1 over elevernes rapportering af symptombelastning ses det tydeligt, at det særligt er pigerne i 7. og 9. klasse, som har mindst ét symptom dagligt. Dette i overensstemmelse med, at pigerne generelt rapporterer et ringere selvvurderet helbred end drengene. At det ligeledes primært er pigerne, der vurderer deres almene trivsel lidt dårligere end drengene (figur 2), stemmer også overens med resultaterne fra tabel 1. Her er det netop pigerne, der oftere angiver at have problemer med at være ked af det, være i dårligt humør samt have problemer med nervøsitet. For hovedpine og mavepine er det igen særligt de ældre piger, som ofte har symptomer. Det er her nærliggende at forestille sig, at dette primært skyldes, at pigerne overgår til puberteten i denne periode. Når eleverne svarer på, hvor ofte de er kede af det, i dårligt humør eller nervøse, er det ligeledes pigerne, som rapporterer, at dette ofte sker. Derudover er det værd at bemærke, at også en relativt stor andel af drengene i 7. og 9. har problemer med dårligt humør og nervøsitet mindst én gang om ugen. Helt overordnet er det særligt pigerne i 7. klasse, som ser ud til at være mest udsat for de ovenstående symptomer. Sammenligner vi disse resultater fra Åby 8

11 Skole med resultaterne fra Skolebørnsundersøgelsen fra 26, er tendensen til at det oftest er pigerne, der oplever langt de fleste symptomer, at genfinde i begge undersøgelser. At det netop er pigerne i 7. klasse på, der skiller sig så markant ud fra de resterende elever, er dog særligt for. Dette afspejles ligeledes i andelen med mindst ét symptom dagligt, hvor det igen er pigerne i 7. og 9. klassetrin på der i højere grad plages af daglige symptomer, end det ses i Skolebørnsundersøgelsen fra 26. Når vi sammenligner elevernes selvvurderede helbred og almene trivsel ligger Åby Skole fint i overensstemmelse med Skolebørnsundersøgelsen fra 26. Selvom det heldigvis er få, der angiver at have et lavt selvvurderet helbred og dårlig almen trivsel, er det selvfølgelig stadig vigtigt at have fokus på denne lille gruppe af elever. 9

12 3.2 Sundhedsadfærd Vi har stillet mange spørgsmål om elevernes måltids-, spise- og motionsvaner, da disse emner er en central del af undersøgelsen. Den vigtigste grund til denne interesse for sundhedsadfærd er, at sundhedsadfærd dannes i de unge år, og for de fleste mennesker videreføres sundhedsadfærden ind i voksenlivet, hvor den har stærk indflydelse på helbredsudviklingen videre i livet. Tabel 2 viser nogle nøgletal for elevernes måltids- og spisevaner. Tabel 2. Så mange procent af eleverne har regelmæssige måltidsvaner, spiser dagligt frugt og grøntsager og spiser ofte slik og drikker ofte sodavand. 5. klasse 7. klasse 9. klasse Total (n=26) (n=36) (n=37) (n=28) (n=36) (n=35) n=198 Måltidsvaner % % % % % % % Morgenmad fem hverdage om ugen Frokost fem hverdage om ugen Spiser aftensmad sammen med forældre hver dag Spisevaner Frugt mindst dagligt Grøntsager mindst dagligt Slik og chokolade 2-4 dage om ugen eller oftere Cola eller anden sodavand 2-4 dage om ugen eller oftere Ser man på tallene i tabel 2 for måltidsvaner, fremgår det, at eleverne oftere springer frokosten end morgen- og aftensmaden over, samt at denne adfærd ligger nogenlunde konstant med alderen. ne i 7. klasse skiller sig dog en smule ud fra de resterende elever, idet kun 59 % i forhold til ca. 7 % spiser frokost fem hverdage om ugen. Desuden ser vi, at det særligt er de ældste elever samt pigerne i 7. klasse, der møder i skole uden at have spist morgenmad, hvor langt størstedelen af de yngre elever spiser dette måltid dagligt. Hyppigheden af aftensmad er ikke medtaget i tabellen. Dette måltid indtages i højere grad hver dag, men dog lidt sjældnere blandt eleverne i 9. klasse, og derudover ser vi ikke de store kønsforskelle. Som det fremgår af tabel 2, er der en tendens til, at andelen der spiser aftensmad sammen med deres forældre hver dag falder markant med alderen, og det er således kun ca. halvdelen 1

13 af eleverne, der i 9. klasse dagligt spiser sammen med deres forældre i forhold til henholdsvis 88 % af drengene og 69 % af pigerne i 5. klasse. Med hensyn til elevernes spisevaner ser vi, at det særligt er pigerne der indtager frugt dagligt, mens drengene ligger markant lavere. I 5. klasse ses dog ikke en sådan forskel mellem kønnene. Med hensyn til det daglige indtag af grøntsager er pigernes indtag igen højere, når vi ser på eleverne i 7. klasse. Betragter vi derimod de resterende elever i 5. og 9. klasse, er der ingen kønsforskel og ca. 7 % af eleverne indtager således dagligt grøntsager. Vi ser en tendens til en alderseffekt, når vi ser på andelen af elever, som spiser slik og chokolade mindst 2-4 dage om ugen, idet forbruget stiger, jo ældre eleverne er. Særligt blandt drengene i 9. klasse er andelen med et hyppigt slik- og chokoladeindtag stort, og her spiser tre ud af fire slik eller chokolade mindst 2-4 dage om ugen. For de elever som indtager sodavand mindst 2-4 dage om ugen, er der en stor kønsforskel, og markant flere drengene har således et højt indtag, hvilket kan genfindes på alle tre klassetrin. Alderseffekten er ikke helt så tydelig for indtaget af sodavand som for indtaget af slik og chokolade, men det er dog stadig blandt eleverne i 9. klasse at indtaget af størst. 11

14 Figur 3-5 illustrerer elevernes motionsvaner. Af figur 3 ses det, at hele 34 % af drengene men kun 18 % af pigerne er fysisk aktive mindst en time om dagen i 6-7 dage om ugen. Betragter vi derimod de elever, der kun er fysisk aktive mindst en time om dagen i -1 dag om ugen, udgør denne andel en foruroligende stor del af pigerne, nemlig 15 % i forhold til kun 6 % af drengene. Det er derfor tydeligt, at figur 3 afspejler en kønsforskel i det antal af dage om ugen, eleverne er fysisk aktive mindst en time om dagen. Figur 3. Procentfordelingen af eleverne efter, hvor mange dage om ugen de er fysisk aktive mindst en time om dagen. Fordelt på køn % Dreng Pige -1 dag 2-3 dage 4-5 dage 6-7 dage 12

15 Foruden at spørge eleverne om, hvor mange dage om ugen de er fysisk aktive i en time eller mere, spørger vi dem også om hvor mange timer om ugen, de er så fysisk aktive, at de bliver forpustede eller svedige. Af figur 4 ser vi igen kønsforskellen, som vi så i figur 3, og således udgør hele 64 % af drengene men kun 37 % af pigerne den gruppe af elever, der er fysisk aktive mindst 4-6 timer om ugen. Dette understreges endvidere af, at hele 11 % af pigerne er helt inaktive. Figur 4. Procentfordelingen af eleverne efter, hvor mange timer om ugen, de er fysisk aktive. Fordelt på køn % Dreng Pige 14 Ingen Ca. en halv time om ugen Ca. en time om ugen 2-3 timer om ugen 4-6 timer om ugen 7 timer om ugen eller mere De fleste børn og unge dyrker fysisk aktivitet nogle timer om ugen i deres fritid, og idrætstimerne i skolen burde sikre, at alle får rørt sig i det mindste et par timer om ugen. Men i Skolebørnsundersøgelsen fra 26 opdagede vi, at ganske mange, især de store piger, skipper idrætstimerne og på den måde gør en aktiv indsats for at undgå fysisk aktivitet. Derfor har vi også i denne undersøgelse spurgt eleverne, hvor ofte de er med i skolens idrætstimer (se figur 5). 13

16 Figur 5. Procentfordelingen af eleverne efter hvor tit de er med i skolens idrætstimer. Fordelt på klassetrin % Femte Syvende Niende Altid De fleste gange Højst halvdelen af timerne Aldrig Af figur 5 ses det, at en stor del af eleverne i 5. klasse altid deltager i skolens idrætstimer, samt at andelen bliver mindre, jo ældre eleverne er. Således er det kun ca. halvdelen af eleverne, som altid deltager, og 12 % som enten aldrig deltager eller kun deltager i højst halvdelen af timerne i 9. klasse. Det skal desuden bemærkes, at det generelt er drengene, der i forhold til pigerne altid deltager i skolens idrætstimer (tal ikke vist). Selv om de fleste børn og unge dyrker fysisk aktivitet nogle timer om ugen, så er det alligevel de færreste, der lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om ca. en times fysisk aktivitet om dagen. En faktor, som er af betydning for børn og unges niveau af fysisk aktivitet, er hvorvidt de opmuntres til at dyrke sport eller motion af deres forældre. Tabel 3 viser, hvor mange procent af eleverne, som meget eller noget bliver opmuntret til at dyrke sport eller motion af henholdsvis deres mor og far. Det ses af tabellen, at der er en tendens til, at særligt pigerne opmuntres til sport eller motion af deres mor, imens drengene oftere angiver at opmuntres til sport eller motion af deres far - en tendens der udviskes med alderen. 14

17 Tabel 3. Procent af eleverne som meget eller noget bliver opmuntret af deres mor og far til at deltage i sport eller motion 5. klasse 7. klasse 9. klasse Total (n=26) (n=36) (n=37) (n=28) (n=36) (n=35) n=198 Procent som meget eller noget bliver opmuntret til at deltage i sport eller motion af - Mor - Far % % % % % % % Regelmæssigheden af måltider har vist sig at være en vigtig faktor for blandt andet kostvaner, udvikling af overvægt samt trivsel og indlæring i skolen. Det er tydeligt på baggrund af tallene fra, at eleverne særligt springer frokosten over, samt at morgenmaden ligeledes - og i stigende grad - springes over. Aftensmaden indtages også sjældnere med forældrene, jo ældre eleverne er. Sammenligner vi resultaterne med Skolebørnsundersøgelsen fra 26, er der på en større andel af de yngste elever samt pigerne i 9. klasse, der spiser morgenmad fem hverdage om ugen. De ældste piger er i særlig risiko for at springe morgenmaden over, og det er derfor positivt, at netop denne gruppe af elever på n ligger pænt. Et fælles familie-aftenmåltid bliver ligeledes mere sjældent, jo ældre eleverne er. Dette er i overensstemmelse med, at de fleste børn med stigende alder i større udstrækning har aktiviteter ud af hjemmet. Til forskel fra det mønster man generelt ser blandt danske skoleelever, er der på Åby Skole en del flere elever, som spiser frugt og grøntsager dagligt. Denne forskel er særlig tydelig blandt de yngste elever, men er dog stadig at se på alle tre klassetrin. I Skolebørnsundersøgelsen fra 26 var der er en tydelig kønsforskel på indtaget af både frugt og grønt, således at pigerne spiste markant mere af dette end drengene. Her afviger ligeledes fra landsgennemsnittet, da kønsforskellen primært kun kan spores blandt de ældre elever. I fuld overensstemmelse med Skolebørnsundersøgelsen fra 26 stiger indtaget af slik og chokolade med stigende alder på Åby Skole. Endvidere er det også vigtigt at understrege, at indtaget blandt både drengene og pigerne på alle tre klassetrin på er markant lavere end indtaget i landsgennemsnittet. For indtaget af sodavand gælder det på, at en større andel af drengene end pigerne drikker sodavand mindst 2-4 dage om ugen. Når vi sammenligner disse resultater med Skolebørnsundersøgelsen fra 26, ser vi tilsvarende tendenser, men igen har dog et generelt lavere indtag af sodavand end eleverne fra Skolebørnsundersøgelsen fra 26. Helt generelt viser resultaterne for slik, chokolade og sodavand således, at eleverne på har et lavere indtag end vi ser for hele landet i Skolebørnsundersøgelsen fra 26. Hvad angår måltidsog kostvaner ser vi desuden, at disse i flere af tilfældene bliver mindre hensigtsmæssige, jo ældre eleverne er, samt at det desuden synes at være drengene, der er særligt udsatte, hvad angår usunde kostvaner. 15

18 Kønsforskellene i fysisk aktivitet ser modsatte ud, og her er det pigerne, som er særligt udsatte, når det gælder et lavt niveau af fysisk aktivitet. For eksempel er det særligt pigerne, som er helt inaktive eller som har et meget lavt niveau af fysisk aktivitet. Disse kønsforskelle er i overensstemmelse med resultaterne fra Skolebørnsundersøgelsen fra 26, men hvad angår andelen af elever som er fysisk aktive, ligger Åby Skole dog med et lidt lavere niveau særligt blandt. At vi på ser en tendens til en lavere deltagelse i skolens idrætstimer, jo ældre eleverne er, er at genfinde i Skolebørnsundersøgelsen fra 26. Der er imidlertid den forskel, at andelen af deltagende elever i 5. klasse på er markant højere end landsgennemsnittet, og deltagelsen af elever i 9. klasse på omvendt er lavere end landsgennemsnittet. 16

19 3.3 Elektroniske medier Unges brug af elektroniske medier er ofte på dagsordenen i den offentlige debat. På den ene side er der en interesse i at gøre Danmark til en af verdens førende nationer på it-området, hvilket kræver tilvænning til de nye medier. På den anden side hævder mange sundhedsforskere, at den truende fedmeepidemi blandt andet skyldes, at stadigt flere unge tilbringer mere tid foran computeren og dermed ikke motionerer. Tabel 4 giver nøgletal om brugen af elektroniske medier blandt elever på. I tabel 4 ser vi, at det primært er de ældste drenge, der bruger mere end tre timer om dagen på at se TV og video, samt at drengene generelt bruger mere tid på dette end pigerne. Kønsforskellen er endnu tydeligere blandt de elever, som bruger mere end 3 timer om dagen på computerspil, og særligt drengene i 7. klasse er den gruppe, som bruger meget tid på computerspil. Når vi betragter elever, der bruger mere end tre timer om dagen på at surfe og chatte på internettet, ser vi en tydelig alderseffekt, idet der med stigende alder bliver flere elever, der bruger mere tid på denne aktivitet. Tabel 4. Så mange procent af eleverne bruger mindst 3 timer om dagen på elektroniske medier 5. klasse 7. klasse 9. klasse Total (n=26) (n=36) (n=37) (n=28) (n=36) (n=35) n=198 Brug af elektroniske medier % % % % % % % Ser TV og video mindst 3 timer om dagen i hverdage Bruger computer til spil mindst 3 timer om dagen i hverdage Bruger computer til chat, Internet og lektier mindst 3 timer om dagen i hverdage

20 Vi har i undersøgelsen spurgt ind til elevernes egen holdning til brug af computere og spillekonsoller. Elevernes svar er præsenteret i tabel 5. Disse spørgsmål er konstrueret til Skolebørnsundersøgelsen Århus, 28, og der er ikke tidligere spurgt til dette i Skolebørnsundersøgelserne. Tabel 5. Elevernes egen holdning til brug af computer fordelt på køn og klassetrin. Så mange procent svarer 5. klasse 7. klasse 9. klasse Total (n=26) (n=36) (n=37) (n=28) (n=36) (n=35) n=198 Jeg bruger for meget tid på % % % % % % % - computerspil - surfe og chatte på internettet - spillekonsol Jeg bliver i dårligt humør, når jeg ikke kan - spille computerspil - surfe eller chatte på internettet - spille på spillekonsol Mine forældre synes, jeg bruger for meget tid på - computerspil - surfe og chatte på internettet - spillekonsol Det ses af tabel 5, at det særligt er drengene, der synes, at de bruger for meget tid på computerspil, mens det derimod særligt er pigerne, der synes, de bruger for meget tid på at surfe og chatte på internettet. Blandt både pigerne og drengenes ses det, at jo ældre de er, jo færre synes, at de bruger for meget tid på at spille computer en tendens der er omvendt for pigerne, når det gælder at surfe og chatte på internettet. En generelt mindre andel af eleverne synes, at de bruger for meget tid på spillekonsol, og det er særligt drengene, der har denne mening. Tabel 5 viser ydermere, at hver fjerde dreng i 5. klasse bliver i dårligt humør, når de ikke kan komme til at spille computer. Når det gælder surf og chat på internettet er det derimod pigerne i 9. klasse, som angiver at blive i dårligt humør, hvis de ikke kan komme til det. Desuden ses det, at elevernes angivelser af, hvorvidt deres forældre synes, de bruger for meget tid på computere og spillekonsoller, er i god overensstemmelse med deres egen holdning til, om de bruger for meget tid på surf og chat på internettet samt spillekonsoller. 18

21 Sammenligner vi med Skolebørnsundersøgelsen fra 26 er andelen af elever, som ser mindst 3 timer TV eller video samt bruger computeren til chat, internet og lektier om dagen meget tilsvarende elevernes forbrug på. Kun drengene i 5. klasse på skiller sig ud fra landsgennemsnittet, og har et noget lavere tidsforbrug til TV og video. Sammenligner vi derimod tidsforbruget på computerspil skiller pigerne i 5. klasse og drengene i 7. klasse sig særligt ud med et markant højere forbrug på n end de tilsvarende grupper i landsgennemsnittet. Det er et interessant fund, at det særligt er de ældste piger, der selv synes, de bruger for meget tid på at surfe og chatte på internettet, og at det også særligt er dem, der bliver i dårligt humør, når de ikke har mulighed for at surfe og chatte. De ældste drenge synes primært, at de bruger for meget tid på computerspil, men de bliver ikke i lige så høj grad i dårligt humør, hvis de ikke har mulighed for at spille. Dette mønster kan tænkes at afspejle, at pigerne i højere grad end drengene anvender computeren i deres sociale kontakt med deres kammerater, og at det netop derfor er særligt hårdt, hvis de ikke har adgang til computeren. Brugen af elektroniske medier til social kontakt afspejles også i spørgsmålet om brug af telefon og internet i kontakten med venner, hvor det særligt er de ældste elever, der anvender disse elektroniske medier til kontakt med venner (se afsnit 3.4). Tal som disse fra tydeliggør, at elektroniske medier udgør en vigtig komponent i mange unges sociale liv. Dette vækker en række interessante spørgsmål som for eksempel, hvorvidt denne elektroniske kontakt erstatter den egentlige kontakt med elevernes sociale netværk, og hvad de eventuelle konsekvenser af dette kan være? Ligeledes er det selvfølgelig relevant at vurdere, hvornår forbruget af computer bliver af en sådan omfang, at det må beskrives som problematisk? Dette er alle spørgsmål, som vi i de kommende år håber at kunne belyse med data fra Skolebørnsundersøgelsen Århus,

22 3.4 Sociale relationer og mobning Et af de videre formål med en undersøgelse som denne er at analysere unges sundhedsvaner i relation til deres levekår og hverdag. Blandt andet derfor er det relevant at opnå viden om elevernes sociale relationer til forældre og venner. Gode sociale relationer virker stimulerende for trivsel, helbred og indlæring. Tabel 6 giver nogle nøgletal om elevernes sociale relationer. Tabel 6. Nøgletal om elevernes sociale relationer fordelt på køn og klassetrin. Så mange procent svarer at de har 5. klasse 7. klasse 9. klasse Total (n=26) (n=36) (n=37) (n=28) (n=36) (n=35) n=198 Har nemt ved at tale med følgende om noget der plager % % % % % % % - Far - Mor - Bedste ven/veninde - Kammerater af eget køn - Kammerater af det andet køn Ingen eller kun én nær. - drengeven - pigeven Samvær med venner. - efter skoletid mindst tre dage om ugen mindst tre aftener om ugen Ud fra tabellen om elevernes sociale relationer ses det, at størstedelen af eleverne har nemt ved at tale med deres mor om noget, der plager dem. Der er nogen færre særligt blandt pigerne - der har nemt ved at tale med deres far. Derudover ser der ud til at være en tendens til, at fortroligheden til begge forældre falder jo ældre eleverne er. Til gengæld tyder det på, at de elever der har nemt ved at tale med deres bedste ven/veninde om de problemer de har, stiger med alderen, og at det særligt er pigerne, der har let herved. Tabel 6 viser yderligere andelen af elever, som kun har ingen eller én nær drengeven eller pigeven. Her ser vi, at andelen af både drenge og piger, som oplever dette med en ven af samme køn, er relativt lille, men størst blandt drengene i 5. klasse, hvor 8 % oplever dette. Vi spørger også til, hvor ofte eleverne er sammen med venner efter skoletid og om aftenen. Her ser vi, at samværet med venner efter skoletid er størst blandt drengene og pigerne i 5. klasse og drengene i 7. klasse, imens samvæ- 2

23 ret med venner mindst tre aftener om ugen er lavest blandt de yngste elever og efterfølgende stiger med alderen. Vi har i undersøgelsen også målt elevernes kontakt med venner via telefon og internet. Elevernes svar ses af figur 6. Figuren viser, at særligt eleverne i 9. klasse anvender telefon og internettet til kontakt med venner dagligt. Syvende klasse er ikke illustreret, men samlet set sker der en stigning i forbruget med alderen. Desuden finder vi ikke de store kønsforskelle i brugen af telefon og computer til kontakt med venner. Figur 6. Procentfordelingen af eleverne efter hvor ofte de taler med deres venner i telefon, sender sms-beskeder eller har kontakt over internettet. Fordelingerne er vist for femte og niende klassetrin % Femte Niende 21 Sjældent eller aldrig 5-6 dage om ugen 1-2 dage om ugen Hver dag 3-4 dage om ugen Mobning i skolerne har i en årrække været på dagsordnen i Danmark. Interessen for mobning skyldes, at skadevirkningerne heraf er så betydelige, og at mange skoler har været meget effektive til at begrænse mobning. Interessen for mobning findes både nationalt og lokalt. Der er sket en positiv udvikling med hensyn til mobning i den sidste halve snes år, men det er stadig essentielt at være opmærksom på temaet. 21

24 Af figur 7 ses det, at en stor del af eleverne, særligt i niende klasse, aldrig bliver mobbet, mens at der er lidt færre der i femte klasse aldrig er blevet mobbet. Endvidere viser figuren, at 5 % af eleverne i femte klasse, har oplevet månedlig mobning. I figuren er syvende klasse ikke vist, eftersom de placerer sig mellem femte og niende klasse. Desuden er der ikke de store kønsforskelle i data, og disse er derfor ikke opdelt på køn. Figur 7. Procentfordelingen af eleverne efter, hvor ofte de er blevet mobbet i de sidste par måneder. Fordelingerne er vist for femte og niende klassetrin % Femte Niende Ikke blevet mobbet Ca. 1 gang om måneden 1-2 gange Flere gange om ugen 2-3 gange om måneden 22

25 Når vi betragter andelen af elever i figur 8, der er med til at mobbe andre, angiver langt de fleste elever i 5. klasse, at de ikke har været med til at mobbe andre, og kun 8 % har udsat andre for mobning indenfor de sidste par måneder. I 9. klasse stiger andelen af elever der mobber imidlertid, og her angiver hele 22 %, at have deltaget i mobning af andre mindst en til to gange indenfor de sidste par måneder. I tabellen er 7. klasse ikke vist eftersom de placerer sig mellem 5. og 9. klasse. Desuden er der ikke tydelige kønsforskelle. Figur 8. Procentfordelingen af eleverne efter, hvor ofte de har været med til at mobbe andre i de sidste par måneder. Fordelingerne er vist for femte og niende klassetrin % Femte 13 4 Niende 1 4 Ikke mobbet andre Ca. 1 gang om ugen 1-2 gange Flere gange om ugen 2-3 gange om måneden s elevers rapportering af hvem de kan snakke fortroligt med viser, at graden af fortrolighed til begge forældre falder, jo ældre eleverne er, samt at fortroligheden med mor højere end med elevernes far. At fortroligheden til forældrene er faldende med alderen, men stigende med alderen i forhold til bedste ven/veninde, er helt i overensstemmelse med Skolebørnsundersøgelsen fra 26. Lige såvel som at tendensen til at fortroligheden til elevernes mor generelt er lidt højere end til elevernes far også kan genfindes i Skolebørnsundersøgelsen fra 26. I sammenligning med landsgennemsnittet har en mindre andel af eleverne på ingen eller kun én nær ven. På trods af dette, er det selvfølgelig stadig vigtigt at have fokus på de få elever, som har ingen eller kun én ven, idet disse må antages at opleve en vis grad social isolation. 23

26 I forhold til data fra Skolebørnsundersøgelsen fra 26 er eleverne på generelt lidt sjældnere sammen med venner efter skole og om aftenen end eleverne fra Skolebørnsundersøgelsen fra 26. Kun drengene i 7. klasse skiller sig ud og er langt oftere sammen med venner efter skoletid end den tilsvarende gruppe drenge på landsgennemsnittet. Resultaterne for andelen af elever som oplever mobning viser, at ligger pænt i forhold til Skolebørnsundersøgelsen fra 26, og specielt blandt eleverne i 5. klasse er andelen der oplever mobning lavere blandt eleverne på. Ligeledes er der langt færre der på oplever regelmæssig mobning. Betragter vi gruppen af elever, som selv mobber andre ser vi samme tendens - blot tydeligere; At andelen der mobber på i forhold til Skolebørnsundersøgelsen fra 26 er lavere, og igen er det særligt eleverne i 5. klasse, som skiller sig ud. Der er således tale om en relativt lille andel af elever, som både oplever mobning og selv deltager i mobning af andre. På trods af dette, er det naturligvis stadig vigtigt at handle på problemet, således at antallet af elever der både udsættes for mobning og mobber andre bliver stadigt mindre. 24

27 3.5 Kropsopfattelse Der er i stigende grad fokus på unges kropsopfattelse. De unges kropsopfattelse er under påvirkning af mange faktorer. Således har den store fokus på overvægt i den vestlige verden samt mediernes idealdannelse sandsynligvis betydning for, hvorledes unge betragter deres egen krop. Hvorledes børn og unge opfatter og trives med deres krop spiller en stor rolle for deres trivsel og velvære. Figur 9. Procentfordelingen af eleverne efter, hvorledes de opfatter deres krop. Fordelt på køn % Dreng Pige 3 Alt for tynd Passende Alt for tyk Lidt for tynd Lidt for tyk Af figur 9 ses det, at ca. 7 % af eleverne på synes, at de har en passende krop. Flere piger end drenge synes dog, at de er lidt for tykke, mens flere drenge end piger synes, at de er lidt for tynde. Resultaterne fra er nogenlunde i overensstemmelse med resultaterne for Skolebørnsundersøgelsen fra 26, der er dog en del flere piger på, som er tilfredse med deres krop end der er i Skolebørnsundersøgelsen fra 26, hvilket må betragtes som meget positivt. Alligevel er der både blandt drengene og pigerne en relativt stor gruppe, som i større eller mindre grad mistrives med deres krop. Dette er naturligvis vigtig viden i det generelle arbejde for at højne børn og unges trivsel. 25

28 4. Perspektivering I en undersøgelse som denne har hver enkelt skole områder, hvor den ligger pænt og områder, hvor den ligger mindre pænt. Det er vores erfaring, at ingen skole ligger i top på alle områder, og ingen skole ligger i bund på alle områder. Denne rapport viser, at generelt ligger pænt, når vi sammenligner med resultaterne fra Skolebørnsundersøgelsen fra 26. Kun enkelte steder ligger skolen knap så pænt. Man kan på baggrund af en rapport som denne ikke vurdere om eventuelle negative tendenser dækker over alvorlige problemer eller småproblemer som for længst er overstået. Og vi ved ikke, om glædelige tendenser skyldes en varig kvalitet ved skolen eller en kort opblomstring. Det overlader vi trygt til jer at vurdere. Ligeledes er det jer, som bedst vurderer, om tallene skal give anledning til nogle initiativer af forebyggende eller sundhedsfremmende karakter. Vi håber, at rapporten kan bidrage til en konstruktiv debat på jeres skole. Der er to begrænsninger ved denne rapport. Den første begrænsning er, at den kun beskriver tilstanden for jeres elever, men den giver ingen forklaringer. Det er vanskeligt at konkludere noget om årsager fra en undersøgelse af denne type, og det er vores erfaring, at man skal være meget forsigtig med fortolkninger. Det er let at finde på fortolkninger, og forskellige læsere finder let på hver sine, mens det er langt sværere at dokumentere forklaringer på, at børn og unge har det på den ene eller den anden måde. Den anden begrænsning er, at ingen undersøgelse dækker alle emner. De fleste af de deltagende skoler har nogle stærke sider, som slet ikke omfattes af undersøgelsen, og derved kan vores rapport komme til at sætte skolen i et skævt lys, fordi vi retter opmærksomheden mod ét irriterende problem i en ellers velfungerende hverdag. Alligevel håber vi, at rapporten kan være en inspiration for skolen og en anledning til at drøfte elevernes sundhed og trivsel. 26