ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

Transkript

1 ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven 14. I 213 er udviklingstendenserne fortsat de samme, hvor der dels ses en markant vækst af de kommunale udgifter til området og dels en stigning i almene genoptræningsplaner, mens den specialiserede genoptræning, som udføres på sygehusene, har ligget mere stabilt. Siden 27 har der været et stadig fokus på den kommunale genoptræningsopgave og udviklingen af denne - aldrig har så mange patienter fået genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Evalueringen af kommunalreformen satte fokus på genoptræningsområdet, hvor der blev peget på et behov for at styrke kvaliteten og sikre kvalificerede indsatser til patienter med komplekse, omfattende, sjældne og/eller alvorlige funktionsevnenedsættelser. Det har resulteret i, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i oktober 214 har udsendt en ny bekendtgørelse om genoptræningsplaner og patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus. Overordnet betyder bekendtgørelsen, at der fra 215 indføres en ny genoptræningsplan til rehabilitering på specialiseret niveau. Derudover skal kommunerne på baggrund af en faglig vurdering foretage en opdeling af almene genoptræningsplaner i henholdsvis basalt niveau og avanceret niveau. Disse ændringer vil få betydning for dataopgørelserne fra 215. Flere patienter får genoptræning i kommunerne Siden kommunerne overtog genoptræningsopgaven, har området været kendetegnet ved en markant vækst (jf. figur 1). Det er en vækst som er fortsat i 213, hvor antallet af genoptræningsplaner steg med godt 9 % fra året før og hele 85 % siden Kommunalreformen i 27. Væksten skyldes især en stigning i den almene genoptræning, mens den specialiserede genoptræning, som udføres på sygehuse, siden 29 har ligget nogenlunde stabilt. 1

2 Figur 1: Antal genoptræningsplaner Kilde: Statens Serum Institut Sidste års analyse fandt væsentlige regionale forskelle i antallet af almene og specialiserede genoptræningsplaner pr. 1. sygehuskontakter. Det billede har ikke ændret sig i 213 (jf. figur 2 nedenfor). Eksempelvis er fordelingen mellem almene og specialiserede genoptræningsplaner for Nordjylland på 78 % og 22 %, mens samme fordeling for Hovedstaden 87 % og 13 %. 12, 1, 8, Almene planer Specialiserede planer Planer i alt 6, 4, 2,, Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Almene planer Specialiserede planer Figur 2: Antal genoptræningsplaner fordelt på regioner pr. 1. sygehuskontakter fordelt på almene og specialiserede planer 213. Kilde: esundhed og SSI Ses på udviklingen i antallet af specialiserede genoptræningsplaner pr. 1. sygehuskontakter, bliver det tydeligt, at forskellen mellem regionerne har været forholdsvis stabil gennem de seneste år (jf. figur 3). De regioner, som havde flest specialiserede genoptræningsplaner i 21, havde også flest i 213. Der synes imidlertid at være en begyndende ændring i billedet i 213, hvor både 2

3 kommunerne i Nordjylland og kommunerne i Midtjylland oplevede et fald i antallet af specialiserede genoptræningsplaner. Det er imidlertid alt for tidligt at afgøre, om udviklingen er udtryk for en generel tendens. Antal specialiserede genoptræningsplaner fordelt på regioner 3 2,5 2 1,5 1, Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Figur 3: Antal af specialiserede genoptræningsplaner pr. 1. sygehuskontakter fordelt på regioner Kilde: esundhed og SS Forskellen i antallet af specialiserede genoptræningsplaner fordelt på regioner afspejles i kommunernes antal af specialiserede genoptræningsplaner. Figur 4 nedenfor viser eksempelvis de kommunale forskelle i antallet af specialiserede genoptræningsplaner pr. 1. sygehuskontakter for henholdsvis kommunerne i Nordjylland og kommunerne i Hovedstaden. Kommunerne i Nordjylland har generelt et større antal specialiserede genoptræningsplaner end kommunerne i Hovedstaden. Kun Læsø Kommune har under 1,5 specialiserede planer pr. 1. sygehuskontakter, mens billedet er omvendt i Hovedstaden, hvor kun Bornholms Kommune har over 1,5 specialiserede planer pr 1. sygehuskontakter. Det skal hertil bemærkes, at tallet for Læsø Kommune er udregnet på baggrund af et generelt lavt antal specialiserede genoptræningsplaner og derfor følsomt overfor selv små ændringer fra år til år til illustration var antallet af specialiserede genoptræningsplaner pr. 1 sygehuskontakter i Læsø Kommune 1,4 i 212 og,4 i

4 Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj København Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk Antal specialiserede GOP pr. 1. sygehuskontakter i kommunerne i Hovedstaden 2,5 2 1,5 1,5 Antal specialiserede GOP pr. 1. sygehuskontakter i kommunerne i Nordjylland 2,5 2 1,5 1,5 Figur 3. Antallet af specialiserede genoptræningsplaner fordelt på kommuner i Hovedstaden og Nordjylland pr. 1. sygehuskontakter i 213. Kilde: SSI Foruden at illustrere forskelle i antallet af specialiserede genoptræningsplaner på tværs af kommuner i forskellige regioner viser Figur 4 samtidigt, at kommuner inden for samme region kan have væsentligt forskelligt antal specialiserede genoptræningsplaner pr. 1. sygehuskontakter. Eksempelvis har Ishøj Kommune i Hovedstaden,7 specialiserede genoptræningsplaner pr. 1. sygehuskontakter, mens Hvidovre Kommune har dobbelt så mange med 1,4. På landsplan ligger Samsø Kommune lavest med,1 specialiserede planer pr. 1. sygehuskontakter, mens Svendborg Kommune har flest med omkring 3 specialiserede planer pr. 1 sygehuskontakter. Forskellene kan blandt andet adresseres til forskellige snitfladekataloger, jf. sundhedsaftalerne. De kommunale tal kan være et nyttigt værktøj i kommunernes dialog med regionen med henblik på at afdække, hvorfor der hos dem eventuelt er en større 4

5 eller mindre andel af patienter, der får en specialiseret genoptræningsplan. Forklaringen på kommuneniveau kan være faglige og handle om eksempelvis forskelle i befolkningens sygelighed. Men det kan også skyldes forskellig henvisningspraksis på sygehusene og forskelle i den kommunale praksis. Genoptræning koster i kommunerne Den øgede aktivitet på genoptræningsområdet kan aflæses i de kommunale udgifter. Det er imidlertid ikke muligt at isolere udgifter til genoptræning efter Sundhedsloven, idet kommunernes udgifter til træning og genoptræning efter serviceloven og genoptræning efter sundhedsloven konteres på samme funktion i de kommunale regnskaber. Der har siden 27 været en stigning i udgifterne til genoptræning i kommunerne. Udgifterne er fra steget med 615 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på 45 % (jf. figur 5). Væksten synes imidlertid at være stagneret en anelse mellem 212 og 213, hvor udgifterne steg med godt 1,3 % mod stigningen året før, som var på 9,7 %. Faldet i væksten i udgifterne skal samtidigt ses i lyset af, at væksten i antallet af genoptræningsplaner ikke er stagneret i samme periode hvis den tendens fortsætter fremover, kunne det tyde på, at kommunerne er blevet i stand til at levere mere genoptræning til samme pris. 1 kr Figur 5: Nettoudgifterne til genoptræning i de kommunale regnskaber (13Pl) Kilde: Danmarks Statistik Ny metode til at opgøre ventetid på ambulant genoptræning I 214 har National sundheds it Statens Serum Institut foretaget en ændring af metoden til at opgøre ventetiden på ambulant genoptræning. Ventetid defineres fortsat ved det antal dage, der går fra sygehuset har udarbejdet en genoptræningsplan og til den dato, hvor kommunen registrerer første genoptræningsydelse (SKS-kode), men perioden i beregningerne er blevet ændret. Tidligere blev genoptræningsydelser i et år koblet sammen med genoptræningsplaner i perioden fra 4. kvartal året forinden til udgangen af statistikåret. Det betød imidlertid, at genoptræningsplaner fra 4. kvartal året forinden, tidligst kunne kobles med genoptræningsydelser i statistikåret, uagtet om 5

6 kommunen havde registreret genoptræningsydelser allerede i 4. kvartal. I den reviderede metode ses kun på genoptræningsplaner og genoptræningsydelser inden for samme statistikår. Ændringen har betydet et generelt fald i den estimerede ventetid på ambulant genoptræning. Det er som følge vigtigt at være opmærksom på, hvordan ventetiden er blevet estimeret, når tal for ventetid sammenlignes på tværs af år. Følgende analyse vil tage udgangspunkt i tal, som alle er blevet estimeret efter den nye metode. Betydelige forskelle i ventetid på ambulant genoptræning Genoptræning er en vigtig del af den opfølgende indsats efter et sygehusforløb. En rettidig, relevant og kompetent indsats er afgørende for, at patienten bliver fuldt funktionsdygtig efter behandling på sygehus. Sundhedsstyrelsen har som led i evalueringen af sundhedsaftalerne udvalgt 13 indikatorer, hvoraf den ene er ventetid på ambulant genoptræning. Generelt er ventetiden på ambulant genoptræning på landsplan faldet en anelse siden 211. I 211 var ventetiden på nationalt plan i gennemsnit på 25,5 dage med en median på 16 dage, mens ventetiden i 213 i gennemsnit lå på 23,1 dage med en median på 15. Det generelle tal dækker imidlertid over væsentligt regionale forskelle i ventetiden på ambulant genoptræning. Eksempelvis havde kommunerne i Syddanmark i gennemsnit en ventetid på 28,5 dage med en median på 19 dage, mens kommunerne i Midtjylland i gennemsnit havde en ventetid på 21,4 dage med en median på 14 dage. 6

7 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Figur 6: Gennemsnit ventetid til almen ambulant genoptræning angivet i dage fordelt på regioner (Samsø Kommune og Langeland Kommune er udeladt af beregningerne). Kilde: esundhed Det er imidlertid ikke blot på regionalt niveau, at der kan spores betydelige forskelle i ventetiden på ambulant genoptræning. Figur 7 nedenfor viser ventetiden for ambulant genoptræning i kommunerne i henholdsvis Midtjylland og Syddanmark. I Syddanmark har 95 % af kommunerne en ventetid på over 2 dage i gennemsnit mod 42 % af kommunerne i Midtjylland. På landsplan har Bornholms Kommune i gennemsnit kortest ventetid på ambulant genoptræning med 1,7 dage, mens Samsø Kommune har højeste med et gennemsnit på 199 dage. Hertil skal det imidlertid oplyses, at en række kommuner kan have haft tekniske problemer med indberetning af genoptræningsydelser, hvilket kan påvirke de beregnede ventetider eksempelvis har Samsø Kommune og Langeland Kommune ifølge statistikken en drastisk stigning i ventetiden fra 212 til 213 på henholdsvis 185 dage og 94,4 dage. Hvis de to kommuner udelades i analysen, har Faxe Kommune længste ventetid på 59,4 dage i gennemsnit Ventetid på almen ambulant genoptræning i kommunerne i Midtjylland - gennemsnit 7

8 Ventetid på almen ambulant genoptræning i kommunerne i Syddanmark - gennemsnit Figur 7: Gennemsnit på vente tid til ambulant genoptræning angivet i dage (Langeland Kommune og Samsø Kommune er udeladt af figuren grundet de to kommunernes høje tal for ventetiden) Kilde: esundhed Ventetiden på ambulant genoptræning kan delvist skyldes den enkelte kommunes planlægning og prioritering af genoptræningsopgaven, men der kan også være mange andre grunde til, at ventetiden kan blive længere. For det første kan der være en sundhedsfaglig begrundelse for at vente med at påbegynde en genoptræning af en ny-udskrevet patient fra sygehuset. For det andet kan en borger benytte sit frie valg og vælge genoptræning i en anden kommune, også selvom ventetiden kan blive længere. Endelig er der patienter, der selv ønsker at udskyde start af genoptræning samt patienter der udebliver fra første genoptræning. Disse faktorer bidrager til at påvirke ventetiden, idet der ikke findes SKS-koder, der tager højde for disse faktorer. Flere får genoptræning under indlæggelse på sygehus Sidste års analyse havde fokus på den stationære genoptræning. Analysen fandt, at antallet af patienter, som modtager genoptræning under indlæggelse, var steget markant fra ca i 27 til ca i 212. Især mellem 211 og 212 var der sket en markant stigning i den årlige procentvise vækst. Det er en udvikling, som er fortsat ind i 213. Fra 212 til 213 steg antallet af patienter, som modtager genoptræning under indlæggelse pr. 1. indlæggelser på landsplan fra 139,84 til 148,22, hvilket er en stigning på 6 %. Igen ses der imidlertid betydelige forskelle på tværs af regionerne. 8

9 25, 2, 15, 1, 5,, Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Figur 8. Antallet af patienter, som modtager genoptræning under indlæggelse pr. 1 indlæggelser Kilde: esundhed Stigningen i antallet af patienter, som modtager genoptræning under indlæggelse, afspejles også i de kommunale udgifter til området grundet den kommunale medfinansiering. Her steg udgifterne fra 212 til 213 med godt 8,5 %. 1 kr Figur 9: De kommunale udgifter til den stationære genoptræning (13PL) Kilde. esundhed Væksten i den stationære genoptræning er på sin vis i modstrid med omlægning fra stationær til mere ambulant behandling og kortere indlæggelsestider, hvor det kan være vanskeligt at nå at starte et genoptræningsforløb. Kommunerne anbefales i en dialog med regionen at få belyst årsagen til stigningen i udgifterne til den stationære genoptræning samt følge udviklingen. 9