Kommentarer til bekendtgørelse nr. 114 af 8. marts 2002 om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden

Transkript

1 September 2002 Kommentarer til bekendtgørelse nr. 114 af 8. marts 2002 om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden Kapitel 1 Formål og struktur m.v. 1. Ph.d.-uddannelsen er en forskeruddannelse, der har til formål i samspil med den internationale forskningsverden at uddanne forskere på internationalt niveau. Ph.d.-uddannelsen gennemføres hovedsageligt gennem udøvelse af aktivt forskningsarbejde under vejledning. Stk. 2. Ph.d.-uddannelsen tager sigte på at opfylde nuværende og fremtidige behov for kvalificeret arbejdskraft til forsknings-, udviklingsog undervisningsopgaver i relation til universiteter, andre institutioner, virksomheder og organisationer samt til andre offentlige og private funktioner, hvor der forudsættes et bredt kendskab til forskning. Ad stk. 1: Ph.d.-bekendtgørelsen indeholder i modsætning til den tidligere bekendtgørelse en formålsbestemmelse, der lægger rammen om forskeruddannelsen i Danmark. Bestemmelsen fastlægger, at ph.d.-uddannelse skal ses i et internationalt perspektiv. Bestemmelsen fastlægger endvidere, at hovedindholdet af ph.d.-uddannelsen såvel kvantitativt som kvalitativt er gennemførelsen af et forskningsprojekt og den heraf afledte udfærdigelse af en ph.d.-afhandling. En ph.d.-studerende skal gennem vejledning lære at forske. Hertil kommer de øvrige kompetencer, jf. bekendtgørelsens 8, der gør en færdiguddannet ph.d. i stand til at varetage forskelligartede funktioner, jf. stk. 2.

2 Ad stk. 2: Bestemmelsen afspejler, at forskeruddannelse ikke alene kan tage sigte på fremtidig ansættelse som specialiseret forsker, men ligeledes kan rette sig mod bredere funktioner i den offentlige og den private sektor. 2. De uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af universitetsloven eller af lov om Danmarks Pædagogiske Universitet, kan tildele ph.d.-graden inden for de fagområder, hvor den enkelte institution driver forskning. Stk. 2. Den enkelte institution fastsætter formålet med ph.d.-uddannelsen inden for bekendtgørelsens rammer. Ad stk. 1. Ved bekendtgørelsen fastsættes generelle regler om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden ved universiteter mv. under Teknologi og Udvikling. Bestemmelserne gælder således i alle tilfælde, uanset hvilken finansieringskilde de enkelte ph.d.-studerende har. Bestemmelsen sikrer, at en institution kun udbyder forskeruddannelse, når institutionen har et aktivt forskningsmiljø, der kan rumme de ph.d.-studerende og kan tilbyde kvalificeret vejledning. Bestemmelsen udelukker ikke, at en institution kan udbyde forskeruddannelse, der ikke ligger i kernen af den pågældende institutions fagområde. En betingelse er dog, at ph.d.-uddannelsen tilrettelægges i samarbejde med andre, fx en sektorforskningsinstitution, hvis faglige felt supplerer institutionens. Det er den indskrivende institution, der har ansvaret for, at ph.d.- uddannelsen foregår på et højt niveau og med den tilstrækkelige ekspertise til rådighed. Ad stk. 2: Formålet med ph.d.-uddannelsen som beskrevet i 1 gælder overordnet for alle ph.d.-forløb. Inden for denne ramme fastsætter institutionerne yderligere målet med ph.d.-uddannelsen ved at fremhæve særlige karakteristika for de pågældende institutioners ph.d.-tilbud. Det kan fx være, at en institution vælger kun at udbyde ph.d.-uddannelse inden for nogle bestemte områder, hvilket afspejles i såvel formålsbestemmelsen som i de generelle studieprogrammer, der udbydes. 3. Ph.d.-graden tildeles som anerkendelse af, at den, der får graden tildelt, tilfredsstillende har gennemført en ph.d.-uddannelse, jf. dog 15, stk. 2, og ved en afhandling, som er forsvaret ved en offentlig forsvarshandling, har dokumenteret at være i stand til at gennemføre et videnskabeligt projekt ved selvstænd ig anvendelse af fagets videnskabelige metoder og derved har ydet en forskningsindsats svarende til international standard for ph.d.-grader inden for fagområdet. Stk. 2. Tildelt ph.d.-grad giver ret til at anvende betegnelsen ph.d. Ad stk. 1: Bestemmelsen fastlægger, at en dansk ph.d.-grad skal relateres til det internationale niveau for ph.d.-grader. Ansvaret for den nærmere udmøntning af dette begreb påhviler institutionerne, idet disses forskere må forventes at have bedst kendskab til de internationale niveaukrav inden for de enkelte fagområder. I

3 forlængelse af denne bestemmelse følger kravet om mindst to udefra kommende medlemmer, gerne fra udlandet, i bedømmelsesudvalget, jf. 16, stk. 2. Ad stk. 2: I bekendtgørelsen bruges titlen ph.d. alene som forkortelse. Der er ikke fastsat nogen oversættelse, da det er afhængigt af skik og brug, om den danske titel bruges eller der fx bruges en forkortelse som PhD i internationale sammenhænge. 4. Ph.d.-uddannelsen er normeret til tre års heltidsstudier, jf. dog stk. 3, ud over niveauet for et gennemført kandidatstudium, men kan efter regler fastsat af institutionen tilrettelægges som deltidsuddannelse. Stk. 2. Et års heltidsstudier svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Stk. 3. Institutionen kan godkende, at ph.d.-uddannelsen har et mindre omfang for studerende, der på anden måde har erhvervet tilsvarende kvalifikationer. Ad stk. 1: Bestemmelsen fastlægger, at ph.d.-uddannelsen inkl. udarbejdelse af afhandlingen skal tilrettelægges således, at forløbet kan gennemføres inden for 3 års heltidsstudier. Institutionen har ved indskrivning pligt til at vurdere, om den tidsplan er realistisk, som både den ph.d.-studerende og institutionen bliver bundet af. Studiet kan forlænges i forbindelse med orlov, længerevarende sygdom eller lignende. I forhold til den tidligere bekendtgørelse ekspliciteres det, at ph.d.-uddannelse kan ske som deltidsstudium. Muligheden for at organisere ph.d.-uddannelse på deltid kan fx bruges til at tiltrække personer, der ellers ikke ville afbryde deres karriereforløb for at påbegynde en ph.d.-uddannelse. Institutionerne skal fastsætte nærmere regler om organisering af ph.d.-uddannelsen på deltid. Det er institutionens afgørelse i de konkrete tilfælde, om den enkelte ph.d.-studerende kan indskrives til et deltidsstudium. Ad stk. 2: Brug af ECTS-point følger Bologna-deklarationen og er standard ved universitetsuddannelser. Krav om brug af ECTS-point fremgår af bekendtgørelsen, jf. 4, stk. 2, 8, stk. 1, nr. 3, og 8, stk. 2. Det bør tilstræbes, at de øvrige dele af ph.d.-uddannelsen pointsættes i ECTS. Hermed kan der også udfærdiges et bevis til den enkelte ph.d.-studerende, jf. 28, der følger Bologna-deklarationens intentioner. Ad stk. 3: Bestemmelsen giver institutionerne mulighed for at give merit for relevante kvalifikationer, dog uden at niveauet for ph.d.-uddannelsen ændres. I den forbindelse skal det nævnes, at i medfør af bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995 om humanistiske uddannelser på universiteterne er institutioner, der udbyder magisterkonferensuddannelsen, forpligtede til at tilrettelægge denne sådan, at en studerende som efter endt magisterkonferens indskrives som ph.d.-studerende ved en humanistisk forskeruddannelse, kun indskrives for to år, jf. humanistbekendtgørelsens 20, stk. 1. Det følger ligeledes af humanistbekendtgørelsen, at studerende, der er indskrevet som

4 magisterkonferensstuderende, ikke samtidig kan være indskrevet som ph.d.- studerende, jf. 20, stk. 2. Kapitel 2 Adgang til ph.d.-uddannelsen m.v. 5. Adgang til ph.d.-uddannelsen skal niveaumæssigt baseres på et gennemført forudgående kandidatstudium. Stk. 2. Efter regler fastsat af institutionen kan studerende, der endnu ikke har afsluttet en uddannelse svarende til en kandidatuddannelse, indskrives som ph.d.-studerende, men det skal sikres, at det samlede uddannelsesforløb er af samme omfang og på samme niveau som beskrevet i 1 og 4. Stk. 3. Studerende, der er optaget i henhold til stk. 2, har ret til samtidigt med indskrivning på en ph.d.-uddannelse tillige at være indskrevet på en kandidatuddannelse og skal i så fald have mulighed for at afslutte denne. Ad stk. 1: Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med 4, stk. 1, og fastlægger, at indgangsniveauet for ph.d.-uddannelsen er kandidatniveau. I spørgsmålet om hvorvidt en mastergrad giver adgang til en ph.d.-uddannelse, skal det tages med i betragtning, at ph.d.-bekendtgørelsens krav om et gennemført kandidatstudium normalt vil forudsætte 3 års heltidsstudier på bachelorniveau og 2 års heltidsstudier på kandidatniveau. En masteruddannelse er på kandidatniveau, jf. 14, stk. 3, i lov nr. 488 af 31. maj 2000 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, og er normalt kun normeret til et års heltidsstudium. Til illustration kan nævnes, at da Folketinget i foråret 2000 behandlede forslag til lov om erhvervsrettet videreuddannelse for voksne, blev den daværende undervisningsminister spurgt om forholdet mellem en masteruddannelse og adgangen til en ph.d.-uddannelse (L250, bilag 24, spørgsmål 23). Ministeren svarede, at ph.d.-bekendtgørelsen ikke giver ansøgere med en mastergrad retskrav på indskrivning. Det er op til institutionen at vurdere, om en ansøger kan blive indskrevet på grundlag af en masteruddannelse. Ad stk. 2: Bestemmelsen angår fx den såkaldte 4+4-ordning. De enkelte institutioner bestemmer, om der skal åbnes mulighed for, at ph.d.-uddannelsen kan påbegyndes før afsluttet kandidateksamen. Det skal understreges, at der ikke er tiltænkt nogen niveauforskel eller studieforkortelse ved 4+4-ordningen i forhold til ordningen. Ad stk. 3: Hvis det besluttes at benytte 4+4-ordningen, skal institutionerne sørge for, at det står klart for de studerende, før de påbegynder ph.d.-uddannelsen, hvilke regler der gælder for erhvervelse af kandidatgraden.

5 6. Institutionen træffer selv afgørelse om, hvem der kan indskrives som ph.d.-studerende. Det skal fremgå af de af institutionen fastsatte regler, jf. 30, hvilke kriterier institutionen lægger til grund for indskrivning. Stk. 2. Institutionen skal sikre, at der er de nødvendige ressourcer til rådighed for, at den enkelte ph.d.-studerende kan gennemføre ph.d.- uddannelsen som fastlagt i den enkeltes ph.d.-plan, jf. 10. Ad stk. 1: Der er i forhold til den tidligere bekendtgørelse fastsat et krav om, at institutionen i de interne regelsæt synliggør evt. generelle adgangskriterier, så kommende ph.d.-studerende på forhånd kan orientere sig om kravene for indskrivning. Angående studerende indskrevet på magisterkonferensstudiet, se kommentar under 4, stk. 3. Ad stk. 2: Institutionerne bestemmer selv, hvor mange ph.d.-studerende, der kan indskrives. Ved indskrivning skal det sikres, at institutionen har den fornødne vejlederkapacitet. Det skal ligeledes - fx ved fremlæggelse af et foreløbigt budget klarlægges, om der er de tilstrækkelige midler til rådighed, til at den ph.d.-studerende kan gennemføre de enkelte dele af ph.d.-uddannelsen. I forlængelse heraf bør institutionerne sikre, at de ph.d.-studerende er bekendt med, hvilke konkrete økonomiske forpligtelser institutionen påtager sig for den enkeltes ph.d.-forløb. Kapitel 3 Ph.d-uddannelsens indhold m.v. 7. Ph.d.-uddannelsen tilrettelægges efter regler fastsat af institutionen inden for ph.d.-programmer, som kan være: 1) Generelle programmer, der er knyttet til større enheder, f.eks. fakulteter. 2) Mere specifikke programmer, f.eks. knyttet til forskerskoler eller forskeruddannelsesnetværk. Stk. 2. Programmer kan etableres i nationalt eller internationalt samarbejde med offentlige og private institutioner og virksomheder m.v. Ad stk. 1: Bestemmelsen lægger en ramme for organisering af ph.d.-uddannelse, som institutionerne udfylder. Institutionerne sikrer, at ph.d.-uddannelse foregår i faglige fællesskaber, således at ph.d.-uddannelsen for den enkelte ikke bliver et isoleret forløb uanset graden af faglig specialisering. Ph.d.-studerende skal kunne sætte deres individuelle forløb ind i en større sammenhæng, uanset om de er knyttet til en forskerskole. Ad stk. 2: Bestemmelsen afspejler, at de aktive forskningsmiljøer, der findes uden for institutionerne, i høj grad kan være relevante samarbejdsparter i forbindelse med forskeruddannelse. Bestemmelsen erstatter 7 i den tidligere bekendtgørelse, der

6 nærmere konkretiserede evt. samarbejdsparter. Bestemmelsen ekspliciterer, at kurser, programmer mv. kan etableres på tværs af sektorer og over landegrænser. 8. Uddannelsen omfatter: 1) Gennemførelse af et selvstændigt forskningsarbejde under vejledning (ph.d.-projektet). 2) Udarbejdelse af ph.d.-afhandling på grundlag af ph.d.-projektet. 3) Gennemførelse med tilfredsstillende resultat af forskerkurser (ph.d.- kurser), der er godkendt af institutionen. Kursernes samlede omfang skal svare til ca. 30 ECTS-point. 4) Deltagelse i aktive forskermiljøer, herunder ved ophold på andre, primært udenlandske, forskningsinstitutioner eller på anden måde. 5) Opnåelse af erfaring med undervisningsvirksomhed eller anden form for vidensformidling, der så vidt muligt er direkte relateret til den pågældendes ph.d.-projekt. Stk. 2. Institutionen kan træffe aftale med nationale og internationale samarbejdsparter om oprettelse af ph.d.-kurser, som pointsættes med ECTS-point. Ad stk. 1: Bestemmelsen fastlægger de nærmere rammer for ph.d.-uddannelse, der udfoldes for den enkelte i den pågældendes ph.d.-plan, jf. 10. Bestemmelsen afspejler på linie med andre dele af bekendtgørelsen, at dansk ph.d.-uddannelse sker i samarbejde på tværs såvel nationalt som internationalt. Det er institutionens afgørelse, om ph.d.-kurser efter nr. 3 skal tages som et samlet forløb eller afvikles på anden måde. Kravet i nr. 4, om at ph.d.-studerende skal indgå i forskellige aktive forskningsmiljøer, vil ofte bedst kunne tilgodeses ved ophold af en vis varighed ved en anden forskningsinstitution primært i udlandet. Institutionen skal under alle omstændigheder sikre, at ph.d.-studerende får mulighed for at skabe kontakter til aktive forskere uden for den indskrivende institution, hvorved det sikres, at ph.d.- uddannelsen får et kvalitativt løft. Kravet i nr. 5, om at ph.d.-studerende skal opnå erfaring med undervisningsog/eller formidlingsvirksomhed, fastlægger ikke nogen kvantitativ ramme. Kravet i bekendtgørelsen skal dermed ikke forveksles med de arbejdskrav, der er knyttet til ansættelse som lønnet ph.d.-stipendiat. Bekendtgørelsens krav vil ofte kunne tilgodeses i forbindelse hermed, men det er ikke fastlagt, at dette element af ph.d.- uddannelsen skal have en tilsvarende kvantitativ vægt. Der skal derudover gøres opmærksom på, at der i forhold til den tidligere bekendtgørelse er indført et relevanskriterium for opnåelse af undervisnings- og formidlingserfaringen. Institutionen skal i videst muligt omfang sikre, at aktiviteterne relateres direkte til den pågældendes ph.d.-projekt. Ad stk. 2: Bestemmelsen knytter an til 7, stk. 2, og det fastlægges, at også de konkrete kurser kan organiseres på tværs af institutioner, sammen med virksomheder og i internationalt regi.

7 9. For hver ph.d.-studerende udpeger institutionen efter regler fastsat af institutionen: 1) En hovedvejleder, der har ansvaret for den samlede ph.d.-uddannelse, og som skal være ansat ved institutionen, jf. dog stk. 2. 2) En projektvejleder, der er ansvarlig for vejledning i ph.d.-projektet. Projektvejlederen kan være identisk med hovedvejlederen. Gennemføres ph.d.-projektet uden for institutionen, skal projektvejlederen normalt være ansat ved den institution m.v., hvor projektet gennemføres. 3) Eventuelt en eller flere andre vejledere, der kan være ansat ved eller uden for institutionen. Stk. 2. Institutionen kan i særlige tilfælde udpege en person, der ikke er ansat på institutionen, til hovedvejleder. I dette tilfælde skal der indgås en skriftlig aftale mellem den indskrivende institution og hovedvejlederens ansættelsessted, der sikrer, at den indskrivende institution i forhold til det pågældende vejlederhverv kan udøve de samme beføjelser over for hovedvejlederen, som hvis denne var ansat på institutionen. Stk. 3. Vejledere skal af institutionen godkendes som kvalificerede vejledere inden for vedkommende område, og hovedvejlederen og projektvejlederen skal have kvalifikationer svarende til professor-, lektoreller seniorforskerniveau. Kriterierne for godkendelse af vejledere skal fremgå af institutionens regler, jf. 30. Stk. 4. Institutionen kan efter ansøgning fra den ph.d.-studerende udskifte eller udpege yderligere vejledere under ph.d.-uddannelsen. Ad stk. 1: Der er i forhold til den tidligere bekendtgørelse skabt mulighed for at dele vejlederrollen op. Hovedvejleder har det overordnede ansvar for gangen i det samlede ph.d.-forløb, for den samlede vejledning, for udarbejdelse af halvårsrapporter mv. Hovedvejleder er ansat på institutionen og er dermed den ph.d.-studerendes kontakt der, hvilket især er relevant, hvis den ph.d.-studerende primært befinder sig på en anden institution eller lignende. Projektvejleder er den ph.d.-studerendes vejleder på selve ph.d.-projektet. Projektvejleder har ikke ansvar for vejledning i forhold til de andre dele af den enkeltes ph.d.-plan. Projektvejleder behøver ikke at være ansat på den indskrivende institution. Institutionen kan herudover udpege andre vejledere. Dette vil fx være relevant ved ph.d.-studerendes ophold på andre forskningsinstitutioner eller i virksomheder. Den nærmere ansvarsfordeling i forhold til denne type vejleder skal afklares i den enkeltes ph.d.-plan, jf. 10, stk. 1, nr. 2. Ad stk. 2: Bestemmelsen er indført for at imødekomme den særlige situation, at en institution ikke kan udpege en hovedvejleder, der er ansat på institutionen. Da det er den indskrivende institution, der har det endelige ansvar for kvaliteten af ph.d.- uddannelsen, skal kravet i 2, stk. 1, om at institutionen ikke kan indskrive ph.d.- studerende, hvis institutionen ikke driver forskning inden for det pågældende fagområde, fortsat overholdes. Udpeges en hovedvejleder, der ikke er ansat på institutionen, skal det ske ved skriftlig aftale mellem den indskrivende institution og

8 den udpegede hovedvejleders ansættelsessted, hvor det bl.a. sikres, at den ph.d.- studerende ikke stilles ringere, end hvis den udpegede hovedvejleder var ansat ved institutionen. Ad stk. 3: Bestemmelsen fastlægger det faglige niveau for vejledere. Hovedvejleder og projektvejleder skal have kvalifikationer svarende til minimum lektor- eller seniorforskerniveau og helst være aktive forskere. Evt. andre vejledere skal godkendes af institutionen som kvalificerede, men behøver ikke nødvendigvis at leve op til bestemmelsens niveaukrav for hovedvejledere og projektvejledere. Institutionen fastsætter nærmere regler om kravene til vejleder, jf. 30, stk. 1, nr. 4. Ad stk. 4: Et velfungerende vejlederforhold er afgørende for den ph.d.-studerendes ph.d.-forløb. Det er derfor muligt for institutionen efter nærmere vurdering at udskifte en ph.d.-studerendes vejleder i de tilfælde, hvor dette forhold ikke fungerer tilfredsstillende. Initiativet til at udskifte en vejleder kan også komme fra den ph.d.- studerende. Kapitel 4 Gennemførelse af ph.d.-uddannelsen 10. For hver ph.d.-studerende fastsætter institutionen krav med hensyn til tilfredsstillende gennemførelse af ph.d.-uddannelsen i en forsknings- og uddannelsesplan (ph.d.-planen), indeholdende mindst: 1) Tidsplan. 2) Aftale om vejledningens form. 3) Plan for ph.d.-projektet. 4) Plan for ph.d.-kurser. 5) Plan for evt. ophold ved andre, herunder udenlandske, forskningsinstitutioner. 6) Plan for undervisningsvirksomhed eller anden form for vidensformidling. 7) Aftaler om ophavsret, hvis ph.d.-uddannelsen gennemføres i samarbejde mellem flere parter. 8) En finansieringsplan (budget). Stk. 2. Tidsplanen efter stk. 1, nr. 1, skal sikre, at der er afsat den fornødne tid til at gennemføre ph.d.-planens enkelte dele, herunder udarbejdelse af afhandlingen, og til evt. at afslutte en kandidatuddannelse, jf. 5, stk. 3. Stk. 3. Planen skal fastsættes snarest efter og senest 6 måneder efter, at ph.d.-uddannelsen er påbegyndt. Ad stk. 1: I en ph.d.-plan konkretiseres ph.d.-forløbet for den enkelte inden for rammerne af 8. Er der tale om flere vejledere, skal der i aftalen om vejledningens form efter nr. 2 specificeres en rollefordeling mellem disse og i hvilket omfang, de står til rådighed for den ph.d.-studerende.

9 Ad stk. 3: Ph.d.-planen fastsættes snarest muligt og justeres derefter i fornødent omfang ved halvårsrapporterne, jf. 11, stk. 1. Ph.d.-planen underskrives af såvel den ph.d.-studerende, vejlederne og institutionen og evt. andre implicerede. 11. Institutionen vurderer hvert halve år, om den ph.d.-studerende opfylder de krav, der er fastsat i ph.d.-planen, og justerer i fornødent omfang planen. Stk. 2. Vurderingen foretages på baggrund af en udtalelse fra hovedvejlederen, der efter drøftelser med den ph.d.-studerende og øvrige vejleder ved sin underskrift bekræfter, at ph.d.-uddannelsen gennemføres i henhold til ph.d.-planen, eller skriftligt redegør for foretagne justeringer heri. Ved vurderingen af, om forløbet er tilfredsstillende, skal der tages hensyn til dokumenteret sygdom, til barselsperioder og til anden godkendt orlov. Den ph.d.-studerende skal have mulighed for inden for en frist af mindst to uger at fremkomme med bemærkninger til udtalelsen. Stk. 3. Lever den ph.d.-studerende ikke op til kravene i ph.d.-planen, skal den pågældende gives et tilbud om inden for tre måneder at rette op på forholdet. Den ph.d.-studerendes svarfrist på dette tilbud skal være mindst en uge. Har den ph.d.-studerende taget imod tilbuddet, skal der ved udløbet af de tre måneder foretages en bedømmelse inden for en måned. Stk. 4. Er bedømmelsen efter stk. 1 eller den ny bedømmelse efter stk. 3 negativ, kan den ph.d.-studerende inden for en frist på mindst en uge forlange, at sagen forelægges det organ på institutionen, der træffer beslutning om tildeling af ph.d.-graden, til endelig afgørelse. Stk. 5. Tilbud efter stk. 3 om at rette op på forholdet i forbindelse med en halvårsvurdering kan kun gives en ph.d.-studerende én gang under den samlede ph.d.-uddannelse. Ad stk. 1: Bestemmelsen fastlægger, at institutionen og ikke bare hovedvejlederen skal godkende halvårsvurderingerne. Institutionen skal klargøre, hvilket organ eller hvilken leder, der har kompetencen til at godkende halvårsvurderingen. Ved en evt. justering af ph.d.-planen skal institutionen påse, at niveauet for og omfanget af ph.d.-uddannelsen fastholdes. Ad stk. 2: Hovedvejlederen er ansvarlig for udarbejdelse af halvårsvurderingen, herunder at inddrage eventuel projektvejleder og andre vejledere. Det er op til institutionen af fastlægge formen for halvårsvurderingen. Af dokumentationshensyn bør den altid udarbejdes skriftligt og dokumentere, hvilke dele af uddannelsen der er afviklet, hvilke dele der mangler, og om der er godkendt ændringer i den pågældendes ph.d.-plan. Ad stk. 3: Vurderer institutionen i henhold til stk. 1, at den ph.d.-studerende ikke lever op til ph.d.-planen, tilbydes den ph.d.-studerende en tre måneders periode til at rette op på dette. Institutionen skal gøre den ph.d.-studerende opmærksom på de mangelfulde forhold på en sådan måde, at den ph.d.-studerende er i stand til at

10 forholde sig konkret til disse. Institutionen skal sikre, at den ph.d.-studerende er klar over konsekvenserne ved de forskellige valg, jf. 12, stk Den ph.d.-studerende udskrives ved månedens udgang i følgende tilfælde: 1) Institutionen vurderer, jf. 11, stk. 3, at den ph.d.-studerende ikke opfylder de krav, der er fastsat i ph.d.-planen, og den ph.d.-studerende tager ikke inden for fristen imod tilbuddet om at rette op på forholdet. 2) Institutionen vurderer efter udløbet af de tre måneder, jf. 11, stk. 3, at den ph.d.-studerende fortsat ikke opfylder kravene, og den ph.d.- studerende anmoder ikke inden for fristen om, at den negative bedømmelse forelægges det organ, der træffer beslutning om tildeling af ph.d.-graden, jf. 11, stk. 4. 3) Det organ, der træffer beslutning om tildeling af ph.d.-graden, vurderer, at den ph.d.-studerende fortsat ikke opfylder kravene. Stk. 2. Institutionen underretter et eventuelt andet ansættelsessted om udskrivningen. Ad stk. 1: Bestemmelsen fastsætter konsekvensen af 11-forløbet og dermed evt. udskrivning, der relaterer sig til bekendtgørelsens bestemmelser. Institutionen skal herudover være opmærksom på, at en udskrivning har ansættelsesmæssige konsekvenser for lønnede ph.d.-studerende. I tilfælde hvor den ph.d.-studerende er ansat eller opholder sig uden for institutionen, er det vigtigt, at den indskrivende institution er i dialog med ansættelsesstedet/udstationeringsstedet under hele studieforløbet. Ad stk. 2: Et evt. andet ansættelsessted kan fx være en virksomhed eller en sektorforskningsinstitution. 13. Hovedvejlederen afgiver senest samtidig med indlevering af afhandlingen en udtalelse om det samlede ph.d.-forløb, herunder om gennemførelse af ph.d.-planens enkelte dele, jf. 10. Hovedvejlederen inddrager en eventuel projektvejleder og andre vejleder i udformningen af udtalelsen. Stk. 2. Institutionen vurderer på grundlag af hovedvejlederens udtalelse, jf. stk. 1, om den samlede ph.d.-uddannelse er tilfredsstillende gennemført. Finder institutionen, at dette ikke er tilfælde, kan den ph.d.-studerende inden for en frist af mindst en uge forlange sagen forelagt for det organ, der træffer afgørelse om tildeling af ph.d.-graden. Ad stk. 1: Ved inddragelse af projektvejleder og evt. andre vejledere afgiver hovedvejlederen en udtalelse, der opsummerer det samlede ph.d.-forløb. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med 28, hvorefter institutionen udsteder et ph.d.-bevis om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden.

11 Ad stk. 2: Hovedvejlederens udtalelse danner grundlag for institutionens beslutning om, hvorvidt afhandlingen kan antages til bedømmelse, jf. 15, stk. 1. Institutionen skal klargøre, hvilket organ eller hvilken leder, der har kompetence til at træffe afgørelsen. Kapitel 5 Ph.d.-afhandlingen 14. Institutionen fastsætter regler om udarbejdelse og indlevering af ph.d.-afhandlingen, herunder om på hvilke sprog, afhandlingen og et resumé heraf kan være affattet. Stk. 2. En afhandling kan ikke indleveres til bedømmelse af flere i fællesskab. Stk. 3. Institutionen kan godkende, at der i en afhandling kan indgå manuskripter til eller allerede publicerede artikler. Er sådanne dele af afhandlingen udarbejdet i samarbejde med andre, skal der følge erklæringer med fra hver af forfatterne om den ph.d.-studerendes andel i arbejdet. Ad stk. 2: En ph.d.-afhandling er et selvstændigt arbejde, der bygger på et individuelt ph.d.-uddannelsesforløb og kan derfor ikke afleveres til bedømmelse af flere i fællesskab. Det bagvedliggende forskningsprojekt kan derimod godt være udført i fællesskab med flere. Ad stk. 3: Bestemmelsen fastlægger, at dele af en ph.d.-afhandling, efter institutionens godkendelse, kan bestå af allerede publicerede artikler. I bedømmelsesarbejdet påses, at den der indleverer en afhandling, hvori der indgår artikler udarbejdet i samarbejde med andre, har ydet et tilstrækkeligt selvstændigt bidrag til indholdet af afhandlingen. 15. Afhandlingen kan kun tages under bedømmelse, hvis institutionen, jf. 13, vurderer det samlede ph.d.-forløb som tilfredsstillende gennemført, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Institutionen kan i særlige tilfælde beslutte, at en afhandling tages under bedømmelse, uden at forfatteren har gennemført en ph.d.- uddannelse, hvis forfatteren på anden måde har erhvervet kvalifikationer, der kan sidestilles hermed. Ad stk. 1: Inden bedømmelsesarbejdet igangsættes, skal institutionen have truffet beslutning i henhold til 13, stk. 2, om at det samlede ph.d.-forløb, som er fastsat i den enkeltes ph.d.-plan, er tilfredsstillende gennemført. Ad stk. 2: Udgangspunktet i bekendtgørelsen er et fuldt gennemført ph.d.- uddannelsesforløb under indskrivning. Bestemmelsen kan bruges, når institutionen

12 skal vurdere, om niveauet for kvalifikationer kan sidestilles med en gennemgået ph.d.-uddannelse. Bestemmelsen indeholder ikke noget strengt krav om dokumentation af et forløb, der nøje svarer til bestemmelserne i 8, stk. 1. Der kan fx være tale om gennemgåede kurser, kontakter med aktive forskningsmiljøer og erfaring med videnformidling og/eller undervisning på relevant niveau inden for fagområdet. Kapitel 6 Bedømmelsesudvalget 16. Senest umiddelbart efter indlevering af afhandlingen nedsætter institutionen et sagkyndigt bedømmelsesudvalg bestående af tre medlemmer. Samtidig udpeger institutionen udvalgets formand, og der fastsættes en frist på højst to måneder for udvalgets foreløbige indstilling. Stk. 2. Udvalgets medlemmer skal være professorer, fuldtidsansatte lektorer eller have tilsvarende faglige kvalifikationer. Mindst to af medlemmerne skal være udefrakommende, gerne fra udlandet. Den ph.d.- studerendes vejleder kan ikke være medlemmer af udvalget, men hovedvejleder og projektvejleder er tilforordnede udvalget uden stemmeret. Ad stk. 1: Af hensyn til overholdelsen af tidsfristerne for bedømmelse og forsvar bør institutionens sammensætning af et bedømmelsesudvalg begynde inden en afhandling indleveres. Dette kan ske ved, at det pågældende fagmiljøs forslag til udvalgssammensætning blev indleveret samtidig med indleveringen af afhandlingen. Hermed kan den endelige sammensætning meddeles den ph.d.-studerende så hurtigt som muligt efter indleveringen af afhandlingen, jf. 17. Der er fastsat en frist for bedømmelsesudvalgets arbejde, der skal ses i sammenhæng med fristen for afholdelse af forsvaret, jf. 22, stk. 2. Ad stk. 2: Udvalgets faglige ekspertise skal være så høj som muligt. Princippet om, at de udefra kommende medlemmer gerne skal komme fra udlandet hænger sammen med kravet om det internationale niveau for ph.d.-grader, jf. 3, stk. 1. For at sikre en upartisk bedømmelse kan vejlederne ikke være medlemmer af bedømmelsesudvalget, men det forudsættes, at hovedvejleder og evt. projektvejleder deltager i bedømmelsesudvalgets arbejde. Dette betyder fx, at hovedvejleder og evt. projektvejleder indkaldes til bedømmelsesudvalget møder, orienteres om e-postkorrespondance og lignende. Vejlederne deltager i bedømmelsesudvalgets arbejde bl.a. med henblik på at besvare eventuelle opklarende spørgsmål om det bagvedliggende ph.d.-forløb og den faglige progression i den ph.d.-studerendes forskningsprojekt. Institutionen kan bestemme, at evt. andre vejledere ligeledes deltager i bedømmelsesudvalgets arbejde. 17. Bedømmelsesudvalgets sammensætning meddeles forfatteren, som inden for en frist af mindst en uge kan gøre indsigelse mod medlemmerne.

13 Stk. 2. Udvalgets endelige sammensætning meddeles forfatteren, som herefter inden for en frist på mindst en uge har mulighed for at trække afhandlingen tilbage fra den foreløbige bedømmelse. Ad stk. 2: Gør forfatteren indsigelse mod sammensætningen af bedømmelsesudvalget, skal det organ, der tildeler ph.d.-graden, så hurtigt som muligt tage stilling til indsigelsen og herefter meddele forfatteren den endelige sammensætning. Bestemmelsen ekspliciterer herefter, at forfatteren kan trække sin afhandling tilbage, så afhandlingen ikke undergår den foreløbige bedømmelse. Bestemmelsen udelukker ikke, at institutionen under særlige omstændigheder kan tillade, at afhandlingen kan trækkes tilbage under et senere tidspunkt i bedømmelsesforløbet. Kapitel 7 Den foreløbige bedømmelse af ph.d.-afhandlingen 18. Bedømmelsesudvalget afgiver en foreløbig, begrundet enig indstilling eller flertalsindstilling, om afhandlingen i den foreliggende form er egnet som baggrund for tildeling af ph.d.-graden. I modsætning til den tidligere bekendtgørelse skal bedømmelsesudvalget indgive en foreløbig indstilling. Udvalget afgiver ikke endelig indstilling om tildeling af ph.d.- graden, før forsvaret er gennemført. Bestemmelsen er indført for at undgå, at en ph.d.-studerende først ved forsvaret får at vide, at den pågældendes afhandling ikke er fyldestgørende i forhold til kravene til ph.d.-afhandlinger som beskrevet i 3, stk Er afhandlingen efter indstillingen i 18 egnet, meddeles dette forfatteren, der tilsendes en kopi af indstillingen. Stk. 2. Bedømmelsesudvalgets formand kan, hvis det ikke medfører forsinkelse af forsvaret, i begrænset omfang tillade ændringer eller suppleringer af afhandlingen forud for eller i forbindelse med forsvaret. Ad stk. 1: Institutionen sender bedømmelsesudvalgets indstilling til forfatteren til brug for den pågældendes forberedelse af forsvaret. Ad stk. 2: Bestemmelsen giver ikke den ph.d.-studerende et retskrav, men sikrer, at den ph.d.-studerende kan tillades at justere afhandlingen med mindre ændringer eller tilføjelser af en sådan karakter, at det kan nås inden den fastsatte tid for forsvaret. 20. Er afhandlingen efter indstillingen i 18 ikke egnet, skal indstillingen tillige omfatte en enig indstilling eller en flertalsindstilling, der kan danne baggrund for institutionens afgørelse, om afhandlingen kan

14 indleveres igen i revideret form inden for en frist, der skal være på mindst tre måneder. Stk. 2. Institutionen meddeler snarest forfatteren, at afhandlingen ikke i den foreliggende form kan danne baggrund for et forsvar, og hvilken afgørelse, institutionen har truffet i henhold til stk. 1. Afhandlingen returneres til forfatteren. Stk. 3. Såfremt afhandlingen indleveres igen i revideret form, bedømmes den af det tidligere nedsatte bedømmelsesudvalg, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Ad stk. 1: Bedømmelsesudvalget skal i tilfælde, hvor afhandlingen ikke er egnet, rådgive institutionen mht. omfanget af manglerne, sådan at institutionen kan træffe en begrundet afgørelse om, hvorvidt afhandlingen er så tæt på at være egnet, at den ph.d.-studerende kan indlevere den igen inden for rimelig tid og mindst tre måneder. Ad stk. 2: Afgørelse efter stk. 2 skal træffes så hurtigt som muligt af hensyn til den ph.d.-studerende. Ad stk. 3: Hvis det er praktisk muligt, anvendes det oprindeligt nedsatte bedømmelsesudvalg, da det er samme afhandling, der indleveres i revideret form og dermed samme hensyn, der gør sig gældende angående den faglige sammensætning af udvalget. Kapitel 8 Forsvar af ph.d.-afhandlingen 21. Ph.d.-afhandlingen forsvares efter regler fastsat af institutionen ved et offentligt forsvar. Institutionen skal sørge for, at afhandlingen er tilgængelig for interesserede i rimelig tid før forsvaret. 22. Institutionen fastsætter tid og sted for det offentlige forsvar. Stk. 2. Forsvaret finder sted efter bedømmelsesudvalgets afgivelse af den foreløbige indstilling og senest fire måneder efter indleveringen af afhandlingen, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Hvis det er nødvendigt af hensyn til overholdelse af reglerne om offentliggørelse i lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner eller i lov om arbejdstageres opfindelser eller særlige forhold gør sig gældende, kan institutionen beslutte, at forsvaret udskydes. En udskydelse af forsvaret forudsætter en gensidig aftale mellem parterne, herunder om, hvornår forsvaret kan finde sted. Ad stk. 1: Tidspunktet for forsvaret skal fastlægges under hensyn til overholdelse af fristen i stk. 2. Tidspunktet skal aftales med den ph.d.-studerende. Ad stk. 2: Foruden fristen for afgivelse af bedømmelsesudvalgets foreløbige indstilling fastsættes en yderligere frist for forløbet frem til forsvaret. Fristen er en for paramete r.

15 markering af, at det er vigtigt for den enkelte ph.d.-studerende at få en afslutning på det fulde ph.d.-forløb så hurtigt som muligt efter færdiggørelsen af afhandlingen. Ad stk. 3: Bestemmelsen tager højde for de hensyn, der er i forbindelse med reglerne i lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om arbejdstageres opfindelser, hvorefter det kan bestemmes, at offentliggørelse af forskningsresultater skal udskydes. Bestemmelsen kan yderligere bruges til at udskyde forsvaret, hvis særlige omstændigheder gør sig gældende. I begge tilfælde gælder, at der skal træffes en aftale mellem institutionen, den ph.d.- studerende og eventuelt andre parter, hvori datoen for forsvaret fastsættes. Det gælder ligeledes, at forsvaret skal afholdes uden unødigt ophold, da den ph.d.-studerende er afhængig af dette for at kunne få tildelt ph.d.-graden. 23. Ved forsvaret skal forfatteren have lejlighed til at redegøre for sit arbejde og skal forsvare sin afhandling over for bedømmelsesudvalgets medlemmer. Den, der leder forsvarshandlingen, kan give andre tilladelse til at komme med indlæg under forsvaret. Bestemmelsen forudsætter, at forsvaret sker som en dialog mellem forfatteren og bedømmelsesudvalget. Med bestemmelsen gives forsvarslederen mulighed for at styre forløbet af forsvaret. Udgangspunktet er, at indlæg fra salen skal tillades. Kapitel 9 Tildeling af ph.d.-graden 24. Bedømmelsesudvalget skal umiddelbart efter forsvaret afgive indstilling om, hvorvidt ph.d.-graden bør tildeles, jf. 3, stk. 1. Bedømmelsesudvalget skal på baggrund af afhandlingen og forsvaret vurdere, om kravene i 3, stk. 1, om tildeling af ph.d.-graden er opfyldt. Bedømmelsesudvalget skal have tid til at overveje indstillingen og begrundelsen herfor. Det er derfor ikke et krav, at bedømmelsesudvalget afgiver indstillingen straks efter forsvarets afslutning, men indstillingen skal afgives uden unødig forsinkelse af hensyn til den ph.d.-studerende. Bedømmelsesudvalgets indstilling kan oplyses mundtligt straks efter forsvaret, hvis udvalgets medlemmer er enige herom. 25. Er udvalgets medlemmer ikke enige om at afgive indstilling om, at ph.d.-graden bør tildeles, underretter institutionen straks forfatteren herom. Stk. 2. Udvalget afgiver herefter snarest en foreløbig indstilling, som forfatteren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst en uge, hvorefter udvalget afgiver endelig indstilling.

16 Ad stk. 1: Bestemmelsen sikrer, at den ph.d.-studerende umiddelbart underrettes om bedømmelsesudvalgets indstilling, og ikke skal vente på bedømmelsesudvalgets foreløbige indstilling efter stk. 2. Ad stk. 2: På samme måde som under 24 må bedømmelsesudvalget gives tid til udformningen af indstillingen, der skal danne grundlag for institutionens videre beslutning, men den skal indgives uden unødigt ophold af hensyn til den ph.d.- studerende, herunder hensynet til dennes krav på at kunne kommentere indstillingen. 26. Ph.d.-graden tildeles, hvis der foreligger indstilling om tildeling af ph.d.-graden fra mindst to af bedømmelsesudvalgets medlemmer. Stk. 2. Indstiller kun et af medlemmerne, at ph.d.-graden tildeles, kan det organ, der træffer afgørelse om tildeling af ph.d.-graden, med et flertal på 2/3 af de stemmeberettigede medlemmer beslutte, at afhandlingen tages under bedømmelse af nyt bedømmelsesudvalg, hvis forfatteren anmoder herom inden for en frist af mindst en uge. Stk. 3. Foreligger der ikke indstilling herom fra nogen af bedømmelsesudvalgets medlemmer, kan afhandlingen ikke tages under bedømmelse af et nyt bedømmelsesudvalg. 27. Afgørelse om tildeling af ph.d.-graden træffes snarest muligt, efter at bedømmelsesudvalget har indgivet endelig indstilling. Afgørelser efter skal på linie med resten af kapitlets bestemmelser træffes så hurtigt som muligt af hensyn til den ph.d.-studerende. 28. Institutionen udsteder bevis for ph.d.-graden. Stk. 2. Beviset udfærdiges på dansk og engelsk og skal indeholde oplysninger om fagområdet og emnet for afhandlingen, samt oplysninger om gennemført ph.d.-uddannelse. Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere bekendtgørelses 11. Beviset skal give de relevante oplysninger om den enkelte ph.d.-studerendes uddannelsesforløb og afhandling. I det omfang de enkelte dele af ph.d.-uddannelsen er opgjort i ECTSpoint skal dette fremgå, jf. også kommentarer under 4, stk Til ph.d.-studerende, som ikke får tildelt ph.d.-graden, udsteder institutionen efter anmodning fra den ph.d.-studerende dokumentation på både dansk og engelsk for de dele af ph.d.-uddannelsen, som er tilfredsstillende gennemført. Bestemmelsen er ny i forhold til den tidligere bekendtgørelse. Bestemmelsen giver de ph.d.-studerende, som har afbrudt uddannelsen eller som mangler at aflevere

17 afhandlingen eller lignende, en ret til at få dokumentation for de dele af den enkeltes ph.d.-uddannelse, fx ph.d.-kurser og erfaring med undervisning og/eller videnformidling, som institutionen godkender som tilfredsstillende gennemført. Kapitel 10 Institutionens regler 30. Institutionen fastsætter nærmere regler om: 1) Adgang til ph.d.-uddannelsen, jf. 5, stk. 2, og 6, stk. 1. 2) Formålet og de enkelte ph.d.-programmer, jf. 2, stk. 2, og 7. 3) Ph.d.-uddannelsens indhold og tilrettelæggelse, jf. 10, herunder regler for deltid og orlov, jf. 4, stk. 1, og 11, stk. 2. 4) Godkendelse af og retningslinier for vejleder, jf. 9. 5) Udarbejdelse og indlevering af ph.d.-afhandlingen, jf. 14, stk. 1. 6) Forsvar af ph.d.-afhandlingen, jf ) Overgangsordninger, jf. 34, stk. 5. Stk. 2. Det skal af reglerne fremgå, at institutionen, når det er begrundet i særlige forhold, kan dispensere fra de regler, der alene er fastsat af institutionen. Stk. 3. Reglerne og væsentlige ændringer heraf skal indeholde de fornødne overgangsordninger. Stk. 4. Gældende regler samt ph.d.-programmer skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside. Kapitel 11 Andre regler 31. kan tillade fravigelse af denne bekendtgørelse, når det er begrundet i usædvanlige forhold eller er som led i forsøg. I sidstnævnte tilfælde fastsætter ministeriet forsøgets varighed og rapporteringsform. Bestemmelsen giver for det første Videnskabsministeriet mulighed for at dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser i konkrete tilfælde, hvor bestemmelserne af usædvanlige grunde ikke kan opfyldes, og for det andet en generel dispensationsmulighed, når en institution indgiver en ansøgning om forsøg, som fraviger bekendtgørelsens bestemmelser. 32. Rektor kan, hvis der i enkelttilfælde foreligger ganske særlige forhold, godkende fravigelser fra bekend tgørelsen efter forslag fra det organ, der tildeler ph.d.-graden.

18 Rektors kompetence kan alene bruges i konkrete tilfælde, hvor der foreligger ekstraordinære omstændigheder, der kræver, at bekendtgørelsens bestemmelser fraviges. 33. Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst to uger. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er to uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Bestemmelsen beskriver den almindelige klageprocedure og fastlægger, at Videnskabsministeriet alene har kompetence til at behandle klager, der vedrører retlige spørgsmål. Kapitel 12 Ikrafttræden og overgangsregler 34. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 989 af 11. december 1992 om Ph.D.-graden, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 3. Ph.d.-studerende, der er begyndt på ph.d.-uddannelsen før 1. maj 2002, har ret til at fuldføre ph.d.-uddannelsen efter bekendtgørelse nr. 989 af 11. december 1992, men indlevering, bedømmelse og forsvar af afhandlingen samt afgørelse om tildeling af ph.d.-graden sker efter reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 4. Forfattere, der har indleveret afhandling før 1. maj 2002, har ret til at få bedømmelse, forsvar og tildeling af ph.d.-graden foretaget efter bekendtgørelse nr. 989 af 11. december Stk. 5. Institutionen fastsætter overgangsregler for ph.d.-studerende og forfattere, der er omfattet af stk. 3 og 4, men som ønsker at fuldføre ph.d.- uddannelsen henholdsvis at få afhandlingen bedømt m.v. efter reglerne i denne bekendtgørelse.