klar til klima forandringer?

Transkript

1 klar til klima forandringer? Find pumperne hos

2 Afstivningskassen en gravekasse - to dybder op til 50 % lettere robust Fordele vægt fra kun 255 kg unik vendbarhed og dermed brugbar i to dybder i dybder fra 1,5 m til 3,5 m sparer tid og nem at samle sparer udgifter mulig at transportere samlet Vi lægger vægt på sikkerhed og kvalitet Stenger ApS - Smedegade 29, 6535 Branderup, tlf

3 Kloakmesterarbejde en håndbog

4 Kloakmesterarbejde en håndbog 7. udgave, 2014 Erhvervsskolernes Forlag 2014 Forlagsredaktør: Heidi Parsberg Madsen, Omslag: Henrik Stig Møller Omslagsfoto: Henrik Stig Møller Tegninger: Strunge Grafik Grafisk tilrettelæggelse og dtp: Strunge Grafik Tryk: PNR ISBN: (ebog) Bestillingsnummer: Bogen er sat med Minion og Rotis sans serif Bogen er trykt på 115 g Silk Erhvervsskolernes Forlag ønsker at takke følgende for udlån af illustrationer og fotos: Uponor A/S Aarsleff A/S DS Certificering A/S Lauridsen Handel & Import A/S BioKube DANVA TCT Rottebekæmpelsesselskabet ApS Dansk Landbrugsrådgivning Hans Brix Grundfos A/S Scan-Plast Orbicon WiseCon A/S Forlaget har under produktion af bogen forgæves forsøgt at komme i kontakt med alle rettighedshavere. Rettighedshavere kan ved henvendelse til forlaget modtage honorar for deres materiale. Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes. Kopiering fra denne ebog må ikke finde sted. Erhvervsskolernes Forlag Munkehatten Odense SØ ef@ef.dk Tlf Fax

5 Forord 3 Forord 7. udgave I 7. udgave af Kloakmesterarbejde en håndbog er der foretaget en del indholdsmæssige opdateringer primært i følgende kapitler: 2-5, 7, og 15. Udover at der er indskrevet flere nye afsnit om bl.a. Anvendelse af klimafaktor i kapitel 3, DoP (ydeevneerklæring) i kapitel 5, LAR (lokal afvanding af regnvand) i kapitel 7, El-tilslutninger af pumper og højvandslukker i kapitel 10, Prøve i rottebekæmpelse i kapitel 11 og AB Forbruger (ABF) i kapitel 12, omfatter opdateringen også en generel ajourføring af referencehenvisninger til gældende normer, SBI-anvisninger og regler. Endelig er der i flere kapitler ændret lidt på den rækkefølge, indholdet præsenteres i, og i enkelte kapitler er der indsat nye illustrationer (figur 5.15, , og samt 11.16c). Enkelte illustrationer er udgået. Entreprenørbranchens Forlagsfond takker følgende faglærere for arbejdet med opdateringen: Lars Gotfredsen, AMU-Fyn Ole Ingemann Nielsen, AMU-Fyn Entreprenørbranchens Forlagsfond Januar 2014 Forord 6. udgave I 6. udgave af Kloakmesterarbejde en håndbog er foretaget indholdsmæssige opdateringer samt tekstmæssige tilføjelser og rettelser. Der er indsat to nye tabeller (figur 3.7 og figur 7.34). Entreprenørbranchens Forlagsfond vil takke følgende faglærere for arbejdet med opdateringen: Jesper Nielsen, AMU-Vest Heino Jensen, AMU-Vest Entreprenørbranchens Forlagsfond Juli 2009

6 4 Forord Forord 5. udgave Hermed foreligger 5. udgave af Håndbog i kloakmesterarbejde. For at markere, at der er tale om en helt ny, omskrevet udgave, har håndbogen samtidig fået ny titel: Kloakmesterarbejde en håndbog. Siden oktober 2003, hvor 4. udgave blev udgivet, er der sket meget inden for afløbsområdet. Dels i forhold til europæiske standarder og normer og dels i forhold til dansk lovgivning. 1. februar 2005 trådte der ændringer i kraft i form af tillæg til Bygningsreglement BR 95 og BRS 98. Tillæggene berører alle, der arbejder med afløbsinstallationer, og bygningsreglementerne omfatter nu stort set alle de funk tionskrav til afløbsinstallationer, der hidtil har været fastsat i DS 432. Ud over en gennemgribende opdatering af håndbogens kapitler med hensyn til ny lovgivning og nye standarder samt nye materialer og udførelsesmetoder, foreligger 5. udgave i nyt layout i farver. Entreprenørbranchens Forlagsfond ønsker specielt at gøre opmærksom på ændringerne i følgende kapitler: Kapitel 7 Kloakering i det åbne land Kapitel 14 Sikkerhed og arbejdsmiljø Kloakeringsområdet er under stadig udvikling mht. materialer og udførelsesmetoder, og specielt inden for lovgivning og standardisering, finder der løbende en tilpasning og harmonisering sted i forhold til EU. Denne håndbog har derfor fået sin egen hjemmeside, hvor man kan finde relevant ekstramateriale til brug for undervisningen, opdatering af teknisk stof, ajourføring i forhold til lovgivning og standarder samt henvisninger til relevante links. Håndbogens hjemmeside har adressen Kloakmesterarbejde en håndbog henvender sig først og fremmest til anlægsstruktører og personer, der forbereder sig til at aflægge kloakmesterprøven. Entreprenørbranchens Forlagsfond er imidlertid ikke i tvivl om, at tekniske forvaltninger, rådgivende ingeniører og autoriserede kloakmestervirksomheder kan få stor glæde af bogen. Entreprenørbranchens Forlagsfond ønsker at takke faglig redaktør Ole W. Hansen og forfatterne, der med stor faglig indsigt har medvirket til udgivelsen af håndbogen: Peter Hjortdal Andersen, VIA University College, Horsens Ole Christiansen, Arbejdstilsynet Heino Jensen, AMU-Vest Lars Konradsen, PURUS as Henning Nielsen, AMU Center Nordjylland Entreprenørbranchens Forlagsfond November 2007

7 Indhold 5 Indhold 1 Afløbssystemer... 9 Det begyndte med dårlig hygiejne Udviklingen af afløbssystemet Udviklingen af ledningsmaterialer Afløbssystemets opbygning Andre kloakeringsprincipper Regnvandsanlæg Andre toiletanlæg Projektering af afløbsinstallationer Projektmateriale Forundersøgelse Planlægning Tilslutningsforhold Projektering af afløbsinstallationer Faldfordeling og faldændringer Projektering af dræninstallationer Tegningsmateriale Signaturer på afløbstegninger Afløbstekniske forkortelser Fald og koter Standardløsninger og fuldstændige afløbsinstallationer Særlige byggedele Dimensionering Det teoretiske grundlag Praktisk rørhydraulik Vandføring Funktionskrav i henhold til DS Afløbsstrømme Regnvandsstrøm, q R Dimensionering af afløbsledninger Regnvandsledninger Fællesledninger Drænledninger Ledninger med pumpede afløbsstrømme Praktisk ledningsdimensionering iht. DS Bygning af afløbsinstallationer Planlægning Afsætning

8 6 Indhold Jordbunds- og grundvandsforhold Vand og tørholdelse Etablering af ledningsgrav Bygning af afløbsanlæg Krav til afløbsmaterialer Afløbsmaterialer historisk set Kriterier for valg af materialer Generelle materialeegenskaber Materiale- og produktkontrol Komponenter Materialer og komponenter til afløbsinstallationer Brønde Særlige formstykker Rensning af regn- og spildevand Lovgrundlag Spildevandstyper Spildevandsbortskaffelse Rensning af spildevand Rensning af regnvand Kloakering i det åbne land og lokal afvanding af regnvand Administrative forhold Spildevandsanlæg i det åbne land Biologisk sandfilteranlæg Rodzoneanlæg Hybridanlæg Kloakering med tryksatte systemer Spildevandsanlæg med afløb til samletank Vaskepladser Klorholdigt spildevand Spildevand fra mælkerum Renovering af spildevandsanlæg Afstandskrav LAR Lokal Afvanding af Regnvand Kloakering i landbruget Generelt Autoriseret kloakmesterarbejde Spildevandstyper Lokalisering af husdyrbrug

9 Indhold 7 Spildevand fra avls- og driftsbygninger Vaskepladser til landbrugsmaskiner Afløb og gulve i tankrum og malkestalde Tag- og overfladevand Møddinger og ensilagepladser Gylleanlæg Kildeseparation At-anvisning Udskilleranlæg til olie, benzin og fedt Generelt om udskilleranlæg Olie- og benzinudskilleranlæg Slam- og sandfang Prøveudtagningsbrønd Magasinbrønd Udskilleranlæg til specielle forhold Udskilleranlæg til regnvand Fedtudskilleranlæg Dimensionering af udskilleranlæg Dimensionering af fedtudskillere Bestemmelse af den dimensionsgivende spildevandsstrøm. 320 Dimensionering af slamfang Eksempler på dimensionering af fedtudskillere Sikring mod opstemning pumpeanlæg, højvandslukker og eltilslutninger Pumper historisk set Spildevandspumper Pumpers opbygning og funktion Vedligeholdelse af pumpeanlæg Dimensionering af pumpeanlæg Højvandslukker El-tilslutninger af pumper og højvandslukker Renovering af afløbssystemer Forundersøgelser Krav til anlægget efter renovering Renovering Kvalitetssikring i autoriserede virksomheder

10 8 Indhold 13 Drift og vedligeholdelse af afløbsanlæg Lovkrav Brugervejledning Driftsvejledning Afløbsanlæg i landbrug Vedligeholdelsesvejledning forebyggende vedligeholdelse. 406 Afhjælpning af driftsforstyrrelser Sikkerhedsforanstaltninger Sikkerhed og arbejdsmiljø Arbejdsmiljøloven Anmeldelser og tilladelser Arbejdsbeskrivelse Sundhedsfare Uheld Erhvervssygdomme Arbejdspladsvurdering, APV Strategi for et bedre arbejdsmiljø Rygepolitik Regler om arbejdsmiljø Det lovmæssige grundlag Byggeriets retskilder Entrepriseret og ansvarsforhold Servitutter og tinglysning Stikord

11 1 Afløbssystemer

12 10 Afløbssystemer Dette kapitel giver indblik i afløbssystemernes historie og udvikling og indeholder desuden en kort beskrivelse af de forskellige former for hovedafløbssystemer med tilhørende bygværker, afløbsinstallationer i forbindelse med en ejendom, dræninstallationer og alternative kloakeringsprincipper. Det begyndte med dårlig hygiejne De første danske afløbssystemer blev etableret i midten af 1800-tallet. Regnvandet skulle ledes væk fra gaderne sammen med den latrin, der blev tømt ud på gaderne, hvis den ikke blev fjernet af de såkaldte natmænd. Natmænd Ejendommens latringruber var ofte placeret under trappen til de øvrige etager. Gruben var en delvis nedgravet, opmuret beholder uden bund og tit uden låg. Selv om det meste af afføringen sivede ud i undergrunden, skulle gruben af og til tømmes af natmanden. Husejeren betalte pr. læs, men gruben kunne ofte indeholde flere læs, og så blev kun det øverste lag kørt bort. Stanken må til tider have været uudholdelig! De første afløbssystemer blev bygget til kun at lede spildevandet væk inde fra husene. I slutningen af 1800-tallet blev de første vandklosetter installeret. Omkring år 1900 kæmpede København, og senere andre større byer, for at slippe af med natrenovationen, hvor natmændene tømte husenes latrintønder. En opbevaring og tømning, der stank, og som en embedslæge udtrykte det: Ofte gav anledning til betydeligt griseri, selv om der var indført blikfaldrør, så latrintønden ikke skulle bæres ned ad trappen. Lægerne arbejdede aktivt for at forbedre byens hygiejniske tilstand, som var særdeles ringe: Ekskrementer kan indeholde levende smittedygtige sygdomskim,... faren for smitte er størst, mens de er friske,

13 Udviklingen af afløbssystemet 11 og Så længe vi bevarer nedbæringen af latrinen og omhældningen i gårdtønden, så længe bevarer vi også en stadig åben kilde til udbredelse af smitstof inden for byens område. Eller, som en læge udtalte om smitterisikoen, så rammer den ikke kun dem, der bærer potter og tønder, men også vi andre udsættes derved. Sygdommene, som lægen omtaler, var tyfus, kolera, diarré og tuberkulose. Under kolerapandemien i 1853 nåede infektionen Danmark. I København blev ca ramt med ca dødsfald til følge. På det tidspunkt boede der omkring mennesker inden for Københavns volde. Latrintønderne var en videreudvikling af gruberne, som man havde anvendt gennem århundreder. I tæt bebyggelse var gruberne udført som stenkister i gårdene, der havde direkte forbindelse til gårdens latrinhus (retirade). Der var tale om en stor teknologisk udvikling på det tidspunkt. Fra gruberne var der direkte nedsivning til undergrunden og grundvandet, som ofte var en porøs masse, som mere eller mindre er gennemtrukket med disse væmmelige væsker, der efterlader et dynd, som farver grunden dybt ned, hvorom man kan overbevise sig, når den opbrydes under en rendesten. Endvidere: Fækalierne, som produceredes i huset, lod man ligge, så længe der var plads til dem, og blev huset overfyldt, skrabede man dem gennem et firkantet hul uden for på møddingen, der var anbragt umiddelbart op ad latrinhuset. Men denne mødding bestod ofte kun af et i jorden gravet hul. Kom det højt, var dens sider begrænsede af kampesten, men om bund var der kun meget sjældent tale. Latrin Latrin er en betegnelse, der bruges om de menneskelige affaldsprodukter. Ordet latrin bruges også om en bygning eller et rum, hvor mennesker forretter deres nødtørft. Retirade Retirade betyder egentlig at trække sig tilbage evt. for at søge ro eller beskyttelse. Retirade bruges ligesom ordet latrin om det sted, mennesker trækker sig tilbage til, når de skal forrette deres nødtørft. Drikkevand fra brønde i disse områder var i sagens natur af en speciel karakter. Interessen for etablering af rigtige afløbssystemer voksede, fordi sammenhængen mellem forurening af drikkevand og sygdomme i stigende grad blev erkendt af lægerne. Kolera er eksempelvis en sygdom, som smitter gennem vand. Udviklingen af afløbssystemet Nogle af de første afløbssystemer i byerne var et separatsystem, der kun tog spildevand. Regnvandet løb på gaderne og blev hvis terræn-

14 12 Afløbssystemer forholdene var til det, også ledt til en spildevandsledning. Ret hurtigt blev fællessystemet med spildevand og regnvand i samme ledning dog det mest udbredte. Blandingen af spildevand og regnvand blev så direkte, som det var muligt, ledt til nærmeste vandløb eller sø, jf. figur 1.1. Figur 1.1 Et tidligt afløbssystem. Udledning af urenset spildevand forurenede imidlertid de berørte vandløb eller søer, hvilket var den væsentligste årsag til, at man i 1950 erne begyndte at udbygge renseanlæg og i større omfang systemer med separate ledninger. På det tidspunkt blev vand fra tage og veje betragtet som rent vand, og det var kun spildevand fra køkkener, toiletter, vaskerum osv., der skulle ledes frem til renseanlæggene. Først i 1980 erne begyndte man at blive opmærksom på, at især vejvand er forurenet. I dag er omkring halvdelen af afløbssystemerne fællessystemer, figur 1.2, og halvdelen er separatsystemer, figur 1.3. Pumpestation Renseanlæg Overløb Overløb Overløb Figur 1.2 Fællessystem i dag.

15 Udviklingen af ledningsmaterialer 13 Den bymæssige udvikling og den voksende udledning af spildevand i 1960 erne og 1970 erne udsatte vandmiljøet for en kraftig belastning. Kravene til rensning af spildevand voksede, og det førte i 1987 til vedtagelsen af en vandmiljøplan, hvor der blev stillet krav til rensning af spildevandet. Afløbssystem, renseanlæg og vandmiljø indgår i et sammenhængende kredsløb hvilket bliver tydeligt, når Regnvand Spildevand det regner. Skal renseanlæggene fungere og kravene til udledning overholdes, kan der kun ledes en vis vandmængde frem til anlægget. Det overskydende spildevand må opmagasineres i bassiner eller ledninger. Såfremt bassinernes eller ledningernes kapacitet ikke er tilstrækkelig, vil der under regn blive ledt en blanding af spildevand fortyndet med regnvand direkte til recipienten via afløbssystemets overløbsbygværker. Figur 1.3 Separatsystem ved et hus. Tidligere var en opspædningsgrad på 1 del spildevand og 3-5 dele regnvand ret almindelig. Med den stigende miljøbevidsthed er opspædningsgraden flere steder valgt til ca. 10. Det betyder færre aflastninger, idet mange lette regnskyl ikke medfører overløb. I figur 1.4 angives sammenhængen mellem opspædningsgrad og antal aflastninger pr. år. Der er således en tæt sammenhæng mellem kvaliteten af afløbssystem, renseanlæg og vandmiljø. Kvaliteten af ældre ledninger og bygværker kan ikke leve op til den standard, der kræves i dag. Det gælder både rør og rørsamlinger og de materialer, der blev anvendt til brønde og bygværker. Det er desværre også en kendsgerning, at mange af de afløbssystemer, der blev bygget med nyere materialer i 1960 erne og 1970 erne, ikke altid var af tilstrækkelig høj kvalitet. Det gik for stærkt, og der var langt fra den samme fokus på kvalitetssikring, som der er i dag. Figur 1.4 Sammenhæng mellem opspædningsgrad og antal aflastninger pr. år. Opspædningsgrad Antal dage pr. år Spildevand + regnvand 1 del + 1 del Ca del + 2 dele Ca del + 4 dele Ca del + 10 dele Ca. 6

16 14 Afløbssystemer Udviklingen af ledningsmaterialer Frem til begyndelsen af 1970 erne blev der næsten udelukkende anvendt støbejernsrør, glaserede lerrør og betonrør som afløbsledninger. Allerede i midten af 1800-tallet begyndte man at benytte betonrør, men først i 1940 erne kom der normer for rørene. Frem til begyndelsen af 1960 erne var der dog fortsat store variationer i rørenes dimensioner, styrke og tæthed. Siden er betonrørenes kvalitet blevet væsentligt forbedret. Frem til 1960 erne blev rørene overvejende samlet ved hjælp af tjæret pakgarn (hamp) og fint opslemmet ler, cementmørtel eller asfalt. Støbning med asfalt blev overvejende benyttet efter 1940 erne. Fra 1950 erne anvendes tillige forskellige former for asfaltkit og tætningsbånd. Fra 1960 erne anvendes de første former for tætningsringe af plast og gummi. Omkring 1970 starter udviklingen af gummiringssamlinger til afløbsledninger. Anvendelsen af plastrør begynder for alvor i 1970 erne og fra starten kun med runde gummiringssamlinger, O-ringe. I dag benyttes læberinge. Gummiringssamlinger til både beton- og plastrør blev frem til midten af 1980 erne udført med løse gummiringe. Gummiringen skærpede kravene til ensartede rørdimensioner, men nogle af de første typer gummiringe var så vanskelige at håndtere, at de ikke altid blev anvendt i større udstrækning. En del af de første gummiringstyper havde samtidig en begrænset tæthed. Glaserede lerrør blev fremstillet med fastsiddende gummiringe allerede i 1970 erne. I sidste halvdel af 1970 erne og begyndelsen af 1980 erne skete der en væsentlig produktudvikling af rør, rørsamlinger og gummiringe. Produktionsmetoderne blev forbedret, og der blev fastlagt nye normer for afløbssystemer og installationer samt prøvning af især beton- og plastrør. Specielt blev kravene til tæthed skærpet. Støbning og komprimering af betonrør blev endvidere væsentligt forbedret med bl.a. større styrke til følge. I 1980 erne begyndte plast at dominere de mindre rørdimensioner (Ø 100 mm og Ø 150 mm), og i dag anvendes der stort set ikke betonrør til afløbsinstallationer.

17 Afløbssystemets opbygning 15 Afløbssystemets opbygning Et afløbssystem fra de enkelte ejendomme og frem til recipienten består af flere dele: Afløbsinstallationen, evt. med dræn. Hovedkloakken. Forskellige bygværker på hovedkloakken. Renseanlægget. Som tidligere nævnt findes der to typer afløbssystemer, jf. figur 1.5: Fællessystemet, hvor spildevand, regnvand og drænvand transporteres i den samme ledning. Separatsystemet, hvor spildevand og regnvand/drænvand transporteres i hver sin ledning. Recipient Ordet recipient er latin og betyder: Den, der modtager, her spildevand. Figur 1.5 Fællessystem (a) Separatsystem (b). a b Fællessystemet Dimensionen af en hovedafløbsledning i et fællessystem bestemmes af regnvandsmængden, som ofte er 100 gange større end spildevandsmængden. Ved tørvejr vil spildevandet således kun fylde ganske lidt i bunden af ledningen. Dimensionen bestemmes således, at hoved afløbsledningen kan klare de fleste regnskyl, men ikke alle. Dimensioneringen baseres på oplysninger om regnskyl over en lang årrække i Danmark. Det medfører, at der visse steder i et fællessystem skal etableres mulighed for overløb fra ledningerne i de såkaldte overløbsbygværker, jf. figur 1.6. Bassin Overløbsbygværk Renseanlæg Figur 1.6 Afløbssystem med overløbsbygværk. Afskærende ledning Recipient

18 16 Afløbssystemer a S + R Ved store regnskyl kan der være tale om store mængder spildevand, der er blandet med regnvand, som løber ud i recipienten. Under hensyn til recipientens kapacitet etableres der et bassin i forbindelse med mange overløbsbygværker, hvor vandet kan opbevares, indtil der igen er plads i afløbsledningerne. Bassiner kan også bygges midt inde i systemet, jf. efterfølgende afsnit Forskellige bygværker på hovedafløbsledningerne. Hvis fællessystemets ledninger og bygværker ikke har tilstrækkelig kapacitet, vil lavtliggende kældre og områder i terrænet blive oversvømmet. Separatsystemet Det danske kloaknet bliver i dag voldsomt belastet, når skybrud og mosterregn skal afledes i kloaksystemet. Derfor bruger kommunerne mange ressourcer på at få adskilt regnvand fra spildevand. Bl.a. er der 2 hovedkloakledninger i vejen én til regnvand og én til spildevand, jf. figur 1.7. Der er tilsvarende 2 stikledninger fra hver ejendom til hovedkloakken og 2 ledningssystemer inde på grunden. b S Figur 1.7 Normal rørgrav i fællessystem (a) og i separatsystem (b). R Når regnvand og spildevand er adskilt, kan regnvandet udledes direkte til nærmeste søer, åer og hav, eller det kan nedsives. Spildevandet ledes til rensningsanlæg, hvor det bliver renset, inden det udledes til recipienten. Ifølge reglerne i miljøbeskyttelsesloven har ejendomme tilslutningspligt til den offentlige kloak, når der er ført stik frem til grundgrænsen (skellet). Er der tale om store mængder overfladevand fra veje og parkeringspladser, renses overfladevandet ofte i et sandfang og en olieudskiller, jf. efterfølgende afsnit Forskellige bygværker på hovedafløbsledningerne. På samme måde som ved fællessystemet bygges der bassiner, som kan opbevare vandmængder under store regnskyl. Dels for at undgå store ledningsdimensioner eller oversvømmelser, og dels for at undgå ødelæggelse af forholdene i vandløb, hvor store vandmængder kan skade dyrelivet samt sider og bund. Vandet ledes efter regnskyllet til henholdsvis ledninger og recipient, hastigheden afhænger af anlæggets kapacitet. Afløbsinstallationen Afløbsinstallationen er den del af et afløbssystem, der er etableret i bygningen og i jorden på ejendommens grund, jf. figur 1.8. Grundejeren ejer i dag alene den del af stikledningen, der er på ejendommens grund, i modsætning til tidligere, hvor stikledningen tilhørte grundejeren frem til tilslutningen på hovedafløbsledningen.

19 Afløbssystemets opbygning 17 Grænse for afløbsinstallationen, ofte sammenfaldende med grundens grænse Bygning Hovedafløbsledning Afløbsinstallation Figur 1.8 Stikledning Afløbsinstallation, stikledning og hovedafløbsledning. Opsamling af spildevand sker i ejendommens installationsgenstande, dvs. vaske, bad, toilet, vaskemaskine, opvaskemaskine etc. Spildevandstransporten foregår gennem ledninger under og uden for huset til stikledningen, der er forsynet med en inspektionsbrønd, og videre til hovedafløbsledningen. I ejendommens afløbsinstallation kan der desuden være olie-/benzinudskiller, fedtudskiller, syreneutralisator samt anlæg til opsamling og genbrug af regnvand. Ved store anlæg kan der også være åbne eller lukkede bassiner til opbevaring af afløbsvand eller regnvand. Disse bassiner benyttes dels ved store parkeringsarealer, hvor mængden af spildevand kan overstige kapaciteten ved tilslutningspunktet på afløbsledningen, dels til opsamling af store spildevandsmængder i tilfælde hvor myndighedernes udlederkrav ikke kan overholdes på grund af spildevandets sammensætning. Ud over afledning af spildevand og regnvand omfatter en afløbsinstallation også afledning af drænvand. Drænvand skal normalt føres til regnvandsledningen. Specielt i forbindelse med separatsystemer medfører dette krav ofte, at drænvand og regnvand må pumpes ved ejendomme med kældre. Installation af bassiner og pumper kan medføre en væsentlig fordyrelse af ejendommens anlægsudgifter samt udgifter til drift og vedligeholdelse af afløbsinstallationen. I nogle tilfælde gives der derfor dispensation, således at regn- og drænvand kan ledes direkte til separatsystemets spildevandsledning. Hvis der imidlertid ikke er tilstrækkeligt kendskab til ejendommens spildevandsmængder ved spidsbelastninger, kan konsekvensen blive kælderoversvømmelser fra mindre spildevandsledninger. Hovedafløbsledninger Hovedafløbsledninger er systemet af afløbsledninger fra de enkelte ejendomme frem til renseanlæg og recipient. Mange oprindelige, direkte udløb til recipienten er ofte samlet i en såkaldt afskærende ledning frem til renseanlægget.

20 18 Afløbssystemer Systemet af hovedafløbsledninger er opbygget som et fællessystem eller et separatsystem. En bys afløbssystem er ofte sammensat af begge systemer, idet den ældre del typisk frem til omkring er bygget som et fællessystem og resten som et separatsystem. Mange steder er den ældre del af fællessystemet blevet separeret som led i en fornyelse af afløbssystemet. Figur 1.9 Eksempel på overløbsbygværk, plan og snit. T = Tilløb A = Afskærende ledning O = Overløbsledning S = Skummekant R = Rist K = Overløbskant Figur 1.10a Åbent Vandstand regnvandsbassin. Normal under regn vandstand Vandstand under regn Normal vandstand Forskellige bygværker på hovedafløbsledningerne Snit Y-Y X K O R S A T X Overløbsbygværker I overløbsbygværket, jf. figur 1.9, sker der en deling af spildevandet. En del af spildevandet løber ud over en overløbskant til et bassin eller direkte til en recipient. Den anden del af spildevandet, der løber videre i afløbsledningen, ledes oftest direkte til renseanlægget (afskærende ledning). Når vandet passerer overløbskanten, ledes det sædvanligvis til en skummekant T og igennem en rist, der fjerner de største urenheder. Y O Snit X-X K R S T Y Vandstand Normal Figur 1.10b under regn vandstand Regnvandsbassin i separatsystem udformet som Skumbræt sø. Figur 1.10c Snit X-X Lukket regnvandssystem. Snit X-X Skumbræt Bassiner K X X Tilløb S Bassiner findes i flere forskellige 1930 mm udgaver, Y jf. figur De mest Yal- mindelige er åbne eller lukkede bassiner i fællessystemer. Bassinerne R S 10 ROverløbskant K T har fast bund for at hindre nedsivning fra bassinet til grundvandet. I de senere år er rørbassiner blevet meget TilløbO 1930 mm udbredt. Overløbskammer På hovedafløbsledningen monteres O en række A store rør på Ø Overløbskant mm, som 10 danner et integreret bassin i systemet. Skumbræt Snit Rist Y-Y Rist X X 960 mm 960 mm 960 mm Plan Plan Reguleringsventil Tilløb 1930 mm Afløb 10 Reguleringsventil Snit X-X Afløb X Overløbskammer Afløbskammer Overløb Overløbskant X Afløbskammer Overløbskammer Snit X-X Rist X Plan Reguleringsventil Afløb X Afløbskammer Overløb