DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Transkript

1 Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen

2 For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst For information on copyright and user rights, please consult

3 r.i *$? #

4 'Jf t - - i : 3y. ffi *az t, i *» i,air dtie'r M W *. / pewéfeni '717»i : ' (, j ^_ ] jl ' ^ V * ' i rh fjllki- "t/l =» t.»e VM iin li > v!f.fe ' -Vo> f. o _ %*$-øk ^Sic»a «ii4ai?i»' Cø'm. t f i * < Øp.pttø Ihdf -. i: b.ve!" l '(»uel JWJI W * ^ * < TE DET KONGELIGE BIBLIOTEK

5 I #, ;?; I I I J 1. L 1 I " I 1

6

7 MiiLICE LOV FOR PAA De iranske (Stv* ALLERNAADIGST APPROBERET DEN 3de NOVEMBER ** * «c TRYKT OG FORLAGT AF JOHN W. JAMES.

8 I I S *"

9 [3. 3 "Z3-». Den vestindiske Borgermilice staaer under enb^y Oes Stadshauptmand, som sammes Chef; denne er igj n Grneral Gouverneuren eller den Hoistcommanderende paa Qeo subordineret. 2 Milicens Ojemeed er at værne mol fjendtlig - PS overholde indvortes Orden og Roelighed. Overfald 3 Enhver blank Indvaaner paa de danske vestindiske der, som er over 16 og under 60 Aar og i Stand til at fore Vaaben, skal, uden Hensyn til ilerkomst Embede, Fang og Værdighed, være indskreven i, og henhore til, et af Milice Compagnierne eller Corpsene paa det Sted, hvor han boer. De som, formedelst Skiobelighed, Legensbræk eller andre Aarsager, ere fritagne for at gjore virkelig Milice Tjeneste, skulle ikke destomindre være ind rollerede ved et eller and t Compagnie, Være forsynede med Vaaben og Ammunition efter $ 12 og gjore saadan Tjeneste, som deres Evner tillade. Fra de i denne $ foreskrevne Forpligtelser undtages alene Regjeringens Medlemmer og dens Secretair, Oernes Præster, Raadets Medlemmer paa St. Thomas, Justitiariu3 pg Justilssecretc ren ved Landsoverretten, saa og Bogholderen paa St. Croix, og endeligen alle, der ere ansatte ved de Kong!: vestindiske Tropper saavelsom Soeforende i virke* }) Tjeneste eller Fart.

10 [ Enhver blank Mand som kommer til de danske vestindiske Oer og opholder sig 1 længere paa samme end 6 Uger, skal efter denne Tids Udlob være pligtig 1, lige med andre Landets Indvaanere, at gjore Milice Tjeneste. For at forebygge Misligheder i denne Henseende, haver enhver saadan Ankommen inden Ote Dage efter sin Ankomst, under en Mulet af 5 Rdl'r: for hver Dag han efterlader saadant, at melde sig hos Milice Capitainen i det District han er taget til, og til denne opgive hvem han er, hvori hans Ærinde besta?er, hvor han agter at opholde sig og især hvorlænge han vil forblive paa bemeldte Oer, samt meddele de flere Oplysninger, Capitainen i denne Henseende maatte ansee fornodne, og skal Capitainen herom strax gjore Indberetning til Stadshauptmanden, som derefter fojer den fornodne Anstalt til, at den Vedkommende forbliver under Opsig-t, saaledes at han ei kan undgaae efter den benævnte Tid at ansættes til Tjeneste. Saa bor og vedkommende Politiemester underrette enhver Fremmed, som ankommer til Oerne, om denne Pligt, paa det at ingen skal undskylde sig med Uvidenhed. Desforuden bor det under lige Mulet paaligge den, hos hvem den nye Ankomme opholder sig paa den Tid ovennævnte Anmeldelse bor gjores, at paasee, at samme virkelig skeer. For at der iovrigt i denne Henseende kan haves den tilhorlige Control, bor et hvert Steds Politiemester maanedlig tilstille Stadshauptmanden en Fortegnelse over de til Landet ankomme Blanke, med fuldstændig Forklaring, de ovenberorte Punkter betræffende. Efter 6 Ugers Forlob bor intet Paaskud om hastig Bortreise eller anden slig Forhindring gjelde som Undskyldning for at indtræde i Milicen, men den Vedkommende være

11 [5. ] pligtig- strax at gjore Tjeneste i det Compagnie, hvortil han henhører. Det skal og- ikke undskylde nogen for Tjeneste* pligten, at han paa et andet Sted har været Officeer enten i virkelig Militair eller Milice Tjeneste, da han ved sin Ankomst til de danske vestindiske Oer ikkun kan ansees som en af Landets Indvaanere, og fiilgelig bor være pligtig at gjore samme Tjeneste som disse. Heller ikke tilkommer ham af denne Aarsag Ret til at ansættes enten som Over eller Tjnderofficeer, men han bor indtræde som Gemeen. Dog undtages de som ere berettigede til at bære den danske Armees Feldtegn, eller dertil svarende Bistinctioner, eller dertil have været berettigede og have erholdt Afskeed i Naade, hvilke bor ansættes som Officeer i Milicen, dog uden at kunne paastaae samme Charge som de forhen maatte have beklædt. lovrigt er det General Gouverneuren forbeholden, efter eget l'itjomende, at fritage fra den herommeldte Forpligtelse til at indtræde under Milicen saadanne, som for enkelte Forretningers Skyld opholde sig negle Maaneder paa bemeldte Oer, 5. Dersom Nogen skulde unddrage sig for den Pligt, at lade sig indskrive i IVIilicen, ved Hjelp af urigtige Foregivender olier Kunstgreb, skal han ftirste Gang efter Omstændighederne ansees med Straf fra 4 Dages simpel Arrest til 10 Dages Fængsel paa Vand og Brod og anden Gang forevises de danske vestindiske Oer. Det er en Selvfolge, at de ulovlige Midler, der ere bleven brugte, kunne være af en saadan Natur, at de herforuden vilde blive Gjenstand for en særskildt Tiltale og Straf,

12 [6 1 6 Milicen paa St. Croix bestaaer for nærværende Tid af. 1, Cavallerie, nemlig 1 : A, KONGENS LIV ESCADRON. B, PRINDSENS LIV ESCADRON. 2, Af Infanterie, nemlig-: 1, CHRISTIANSTEDS DIVISION. 2, KONGENS QVARTEER COMPAGNIE 3, DRONNINGENS DO. 4, FREDERIKSTEDS DIVISJON. 5, ST. CROIX FRIVILLIGE CORPSI CHRISTIANSTED G, NORDSIDE JÆGERE. C 1 nder Christiansteds Afdeeling horer Borgerne sammesteds, samt Indvaanerne i begge Ostende og Compagniets Qvarterer. Under Frederiksteds Afdeeling horer: BufF Compagniet, Indvaanerne i Frederiksted og Vestende samt Prindsens Qvarterer. Paa St Thomas bestaaer Milicen af 2 Borger Compagnier i Byen og et Cavallerie Corps paa Landet, naar samme kan blive oprettet. Paa St. Jan af Infanterie under en Stadshauptmands Befaling. Forterne i Christiansted og Frederiksted paa St. CroiK og Fortet paa St. Thomas, samt det offentlige Arresthuus paa St. Jan, ansees som Borgermilicens Arreststceder, naar ikke anderledes ved Dom eller en Resolution, der træder i Doms Sted, er fastsat. Det frivillige Corps i Christiansted og BufF Compagniet i Frederiksted skulle i Fremtiden alene rekrutteres fra dem, som boe i de Byer, hvor disse Corpser ere oprettede, eller det District, hvori Byernes Compagnie modtage Rekrutter.-- Cavallerie Corpserne kunne allene modtage Rekrutter.frv Sen Jerisdiction, hvortil de h«rejr,

13 ii- ] 7. Cfaar nogen Tjenestpligtig agter at forlade nogen af de danske vestindiske Oer, eller at flytte fra et»sted til et andet paa Landet, saaledes at han kommer til at henhore under et andet District, end det, hvori han forhen gjorde Tjeneste, skal han, under en Mulet af 15 Rdl'r:, melde sig hos den Capitain, under hvis Commando han staaer, og til denne nojagtig opgive, hvad Dag han agter at forlade Stedet, samt, dersom han forbliver paa Landet, tillige hvor han flytter hen ; under lige Mulet, efter at være kommen til sit nye Opholdsted, inden 48 Timer melde sig hos Capitainen, i hvis District dette ligger, paa det at han der uden Ophold kan vorde indskreven til at gjore Tjeneste. Begge Capitainerne have derpaa strax, under lige Straf som ovennævnt, at anmelde Af og Tilgangen mellem sig selv indbyrdes, samt desuden rapportere samme til Stadshaupt- Hi anden. Skulle den, som saaledes haver anrpeldt at ville flytte, ikke indfinde sig paa det Sted, han havde angivet at ville flytte til, bor Capitainen i dette District, i det seneste inden 8te Dage efter at den Vedkommende burde have meldt sig, derom under samme Straf gjore Indberetning til Stadshauptmanden, som da furanstalter Sagen nærmere undersogt Enhver Capitain skal desuden, ligeledes under benævnte Straf, quartaliter indgive skrivtlig Rapport om Af og Tilgangen ved hans Compagnie, dets Styrke og Tilstand til Stadshauptmanden, som igjen gjor den nodvendige Indberetning til General-Gouverneuren eller den Hoistcomroanderende paa Oen. De som saaledes flytte til et ar.det Qvarteer, indtræde a Kummer eller a la suite i sammes Compagnie, efter der.

14 [8 ] Charge de havde i det de forlode, naar begge Compagnierne ere paa samme Oe ; men flytte de fra en 6e til en anden og saaledes indtræde i et nyt Samfund og- i et nyt C'orps, maae de indtræde som Gemeene under de i Slutningen af 4 ovenfornævnte Betingelser. 8. Skulde Nogen onske at forflyttes fra det Compagnie., hvortil han henhorer eller hvorunder han gjor Tjeneste, til et andet, hvilket dog sjeldent og kun under særdeles Omstændigheder bor skee, haver han derom at ansoge den paa Stedet Hoistbefalende. En saadan Ansogning bor leveres vedkommende Capitain, der med sin Erklæring sender samme til Stadshauptmanden, for at denne atter med sin Erklæring kan indsende Ansogningen til den Hoistbefalendes Afgiorelse. Imidlertid vedbliver den Sogende at henhore til og gjore Tjeneste udi det Compagnie, hvorunder han horer, indtil han for sammes Capitain har foreviist den Resolution, der tillader ham at udtræde af Compagniet, samt med en Attest fra Capitainen for det Compagnie, hvori det er tilladt ham at indtræde, godtgjor, at han er indskreven under samme. 9. Enhver Person, enten han er Officeer eller Gemeen, hvis Alder ikke fa tager ham for Tjeneste, men som er uskikket dertil, enten formedelst Skrobelighed eller af andre Aarsager, skal paa ovennævnte Maade ansoge den Hojstcommanderende om sin Afskeed fra activ Mi.ce Tjeneste, og bor han imidlertid, saaiænge indtil Kesolutio;. paa saadan Ansogning meddeeles, forblive i sin forrige Stilling, ligesom han og, efter at være fritaget for activ Tjeneste, vedbliver at. ære indskreven efter 3.

15 [ 9 ] 10- Der skal engang hver Maaned være en almindelig Exerceerdag eller offentlig Mode til Vaaben Ovelser af de tjenstgjorende Indvaanere, hvortil enhver uden Undtagelse bor indfinde sig, Men da det er aldeles nodvendigt, at samtlige Tjenstgjorende besidde den nojeste Kundskab og storst inuelige Færdighed i militair Ovelser og Muskettens Brug, skal det staae i enhver Milice Capitains Magt at sammenkalde til ugeptlige Moder, enten hele Compagniets hele Mandskab, eiler de Enkelte som de rnaatte antage at mangle den fornodne Færdighed, og skal enhver, som bliver tilsagt, være pligtig at mode under Straf, i Udeblivelses Tilfælde, efter den næstfølgende llj. Varsel til disse Moder gives ordentligviis en Dag forinden Modet, dog folger det af sig selv, at enhver Inferieur, som altid er pligtig at adlyde sin Superieur i Tjenestesager, bor efter ethvert Varsel, give Mode, endog naar det ojeblikkelig fordres; hvorimod han siden kan klage, hvis han troer sig fornævmet. Tilsigelsen skeer, som hidtil, ved en Underofficeer eller, cm Nødvendigheden kræver det, ved at rore Trommen, eller lade Trompeten lyde, paa den Maade, som er vedtaget og Vedkommende bekjendtgiort, eller herefter maatte dem bekjendtgjores. Skulde ellers en Compagnie Chef finde flere end de her ommeldte Moder nodvendige, af hvilkensomhelst Aarsag, og samme angaaer enten det hele Compagnie, eller kun nogle af sammes Medlemmer, da haver han herom at henvende sig til Stadshauptmanden, som, efterat have undersogt Sagen, afgiver saadan Resolution, som han finder Omstændighederne, passende med

16 [ 50. ] 11. Ved alle Moder skal Enhver som er pligtig- at mode, fremstille sig i den Uniform, der er antaget ved det Compagnie, hvortil han henhorer, anstændigt og reenligt paaklædt, samt bevæbnet paa den Maade, som befalet er, eller for Fremtiden maatte paabydes. Monsterrullen b«r hver Gang hoit og tydeligt opraabes paa det bestemte Klokkeslet, og enhver, som da ei moder i befalet Uniform og tilborlig bevæbnet, uden at have anmeldt og godtgjort lovlige Grunde for Manglen, forfalder, om han ér Gemeen og det er et Exerceermode, forste Gang i en Mulet afps: 3-1. Udebliver han 2de Gange efter hinanden, da boder han Ps: 12-4, Men udebliver han 3de Gange efter hinanden, hensættes han efter en Krigs Rets Kjendelse paa Vand og Brod fra 4 til 10 Dage. Underofficeerne betale dobbelte og Officererne tredobbelte Boder for Udeblivelse fra bemeldte Moder forste og anden Gang i Rad, men udeblive de 3de Gange efter hinanden, straffes de, efter en Krigs Rets Dom, med Nedsættelse paa Anciennitets Listen, Degradation eller deslige. Skulde nogen udeblive 4re Gange efter hinanden, eller fra to tredie Deel af de Exerceermcider, som i Lobet af 12 Maaneder, have fundet Sted, straffes den Skyldige med Tabet af sin Borger Ret eller Embede og Forviisning fra de danske vestindiske Colonier. Ved Exerceermoderne, som altid bor holdes om Morgenen ved Dagbrækningen eller om Eftermiddagen efter Kl. 4, bestemmer den hoistcommaaderende Officeer hvad deel af

17 [1'.] Exercissen der skal gjemiemgaaes, men intet Mode maa mere end 3 Timer. Til alle extraordinaire Moder, saasom Vagter, Mønstringer, Parader og al anden Tjeneste, skal de, som tilsige mode til den bestemte Tid og Sted regelmæssig paaklædte og armerede, og forblive i Tjeneste saalænge indtil de ai uen over dem commanderende Officeer vorde aftakkede ; og maae ingen imidlertid, uden Tilladelse af denne OCaceer, forlaae det ham anviiste Sted. Forseer nogen sig herimod, straffes han enten efter Stadshauptmandens Sigelse med en Mu.t. eller efter en Krigs Rets Dom, alt efter Forseelsens Beskaffenhed. Den som, uden at have meldt lovligt Forfald, udebliver eller ikke indfinder sig regelmæssig paaklædt og bevæbnet, naar Mynsterrullen, som er befalet, oplæses, straffes, om Modet er bestemt til Parade Mynstring eller anden saac^an Tjeneste, dobbelt saa hoit som den i denne f r forste Udeblivelse fra et Exerceermode bestemte Straf, hvilken fordobles hver Gang Forseelsen i Rad begaae. Er Hensigten af Modet, Vagthold, straffes den Udeblivende forste Gang om Dagen med Rd og om Natten med Rd. 25 hvilken Straf fordobbles hvergang Forseelsen gjentagende eller i Rad begaaes, nemlig: 2den Gang om Dagen Ps:'25, om Natten Ps: 50, 3die Gang om Dagen Ps: 50 om Natten Ps: 100, uden at mellemkommende Exerceer- Kiiider deri gji'r Forandring. Dersom Nogen af Feighed elier uden lovlig Aarsag udebliver fra eller forlader Tjenesten, naar Corpset eller et enkelt Detachement, formedelst en Lefrygtende Fare, vorder sammenkaldt, skal han straffes efter Krigsartiklerne, endog i det Tilfælde, at Aliarm ikke er akudt,

18 [ 12 ] Enhver som kommer for sildig 1, eller ikke behørig pas klædt og bevæbnet, paa Parade Pladsen, og som af saadan Aarsag belægges med Mulet, skal desuagtet træde til Corpset og gjore Tjenesten den samme dag, med mindre Capitainen eller den commanderende Officeer fritager ham. Skulde han rcegre sig ved at adlyde i denne Punkt, skal han strax arresteres og efter Omstændighederne straffes. At en saadan Person, naar han seer Paraden opstillet, gaaer bort uden at deo commanderende Officeer har talt til ham, eller muelig paa Grund af distancen har kunnet tale til ham, fritager ham ikke for den her bestemte Straf, men han bor ansees som den der vægrer sig ved at indtræde efter Befaling til Tjeneste i Compagniet. Dog bor den, der moder for sildig, naar han efter den commanderende Officeers Ordre strax er bereed at tiltræde Tjenesten, derved have afsonet den halve ifaldne Mulet, og kan den commanderende Officeer, paa Grund af Omstændighederne og den Vedkommendes gode Forhold, aldeles eftergive Mule ten, Derimod bor et saadant forsildigt Mode, naar det er ti! Exerceering, ikke komme den til Undskyldning, der de næst foregaaende 3de Gange er udebleven, eller naar det udfylder Antallet af Udeblivelserne i Lobet af 12 Maaneder til to tredie Deel af Moderne; thi han bor da ansees som han var aldeles udebleven* Naar, efter fælleds Aftale, flere bortebliver fra en Parade v et Exerceermode eller deslige, straffes Hovedmændene med Arrest paa Vand og Brod fra 3 til 30 Dage, eller simpel Arrest i forholdsmæssig længere Tid; de isvrige med Boder. SXar slig aftalt Udeblivelse fundet Sted med Hensyn til Vagthold 9 kjendes af en Krigsret efter Omstændighederne. Forsømmelse af Mode til Vagthold 4 Gange i Fiad, øaarel Udeblivelse af to tredie Deel af Moderne,- som i 1?

19 [ 13 ] Maaneder finder Sted, straffes saaledes som er bestemt, naar slige Forsommttlse er begaaetmed Hensyn til Exerceermoder, Det bliver i ovrigt, ved Anvendelsen af Straffens for "jer!tagne Forsdmmelser, overalt at bemærke, at det Mode, hvorfra nogen, paa Grund af lovligt Forfald, udebliver, ligesaalidet bor regnes ham tilgode, som det kan komme ham til Skade. Et mellemkommende Mode af dette Slags, tjener altsaa ikke til at fritage den, der umiddelbar for og efter samme er udeblevet, for den forogede Straf, der er sat for den, der i Rad begaaer flere Forsømmelser, og naar der handles om Forsømmelse af to tredie Deel af de Moder, som i 12 Maaneders Lob have fundet Sted, blive de Moder hvorfra den Paa* gjeldende, formedelst lovligt Forfald^ er udebleven, aldeles mden for Beregningen. 12. Enhver til det af Milicens forskjellige Infanterie Com= pagnier henhorende Underofficerer eller Gemeene, skal til alle Tider i sin Boelig være forsj net med en Musket og dertil passende Bajonet, en Patrontaske og Bandaleer, 18 skarps Patroner som passe til Musketten, samt 12 Flintestene, alt stedse i forsvarlig Stand. For Mangel af en eller flere af disse Ting, eller i Fald samme findes i slet og ubrugbar Stand, bodes for forste Forseelse Ps: 12-4 ; hvilken Bode, hver Gang samme Brijst efter tijborlig Tid fil dens Afhjelpelse befindes, fordobles, nemlig: 2d Gang til det dobbelte af forste Gang, 3d Gang til det dobbelte af 2den Gangogsaa fremdeles. Enhver blank Mand over 16 eg under 60 Aar, som maatfe "røre fritaget for at gjore miiitair Tjeneste, paa Grund af

20 [ 14. ] SkrGbelighed eller andre Aarsager, skal desuagtet vcere farsynet med det i denne bestemte Vaaben, Armatur og Ammunition, under den foranforte Straf. Enhver til Cavalleriet henborende, skal vcere forsynet med en Sabel, et par Pistoler, 18 skarpe Patroner og 12 Flintesteene, under Mulet som foranfort. Capitainerne fpr ethvert Compagnie eller Corps, skal i Liibet af Aaret, under saadanne Boder som af en Krigs Ret fastsættes for Uefterrettelighed i denne saare nodvendige Pligt, paasee Indholdet af denne efterlevet, ved ofte og til ubestemte Tider at anstille Undersogelser hos alle og enhver, der henhorer til deres resp: Compagnier, enten paa den offentlige Parade eller paa Vedkommendes Boepceh Ammunition af ethvert Slags, enten lose Patroner til Exercitsen eller skarpe til Skiveskj'dning, samt de i denne $ omnreldte 18 skarpe Patroner, som enhver blank Mand stedse maa vcere forsynet med, skal, ligesom en Kasse med Reserve Ammunition, for ethvert Compagnie erholdes af det Kong! Magazin. Ethvert Bye Compagnie skal lade den samme tilhorende Ammunitions Kasse opbevare i Fortet. Men de resp: Capi«tainer af Compagnierne paa Landet have at bevare, under tilbørligt Opsyn, i deres egen Boelig 6 skarpe Patroner for liver Mand, og ikke mere, af den dem tilstaaede Ammunition i Resten opbevares i nærmeste Fort. 13. De Indvaanere, der ei henhore til nogen Plantage og hvis Omstændigheder ikke tillade dem for egen Regning at anskaffe det fornodne Vaaben og Ammunition, bor forsynes dermed for Landcassens Regning; dog bor de forud beviise

21 [ 15 J deres Uformuenhed med Attester fra Capitainen og de 2de ældste Officerer ved det Compagnie hvortil de henhore. Men naar de enganghave erholdt Vaaben og Ammunition, skulle de være ligesaa forpligtede, som den der selv anskaffer sig disse Ting, til at holde samme i god og brugbar Stand. Skulde saadanne Personer ved doden afgaae, eller forlade Landet, da bor de dem leverede Vaaben, som skulle være tilborligen mærkede og nummererede, tilligemed Ammunitionen tilbage leveres vedkommende Capitain, som igjen Tbesorger Borgerraadet eller Landcassens Bestyrere samme tilstillet. Findes Yaabnene ikke, bor dog deres Værdie, saa - vidt mueligt erstattes. De her omhandlede Uformuende bor opsaa forsynes med en Uniform for Landcassens Regning, lig den der bæres af det Compagnie, han horer til, dog af et grovere Slags, og skal der med denne forholdes paa samme Maade som med Vaabnene. Hvad dem angaaer, som tjene paa Plantagerne, da bor der meddeles dem anstændig Uniform og Vaaben af Plantagernes Eiere, paa disses egen Regning, under samme Straf, som der er bestemt for dem, der ikke anskaffe disse Ting. - Dog har Plantage Eierne Ret til, af Vedkommendes Gage at indeholde saameget som Uniformens Anskaffelse har kostet, hvorimod han ikke kan fordre nogen Erstatning for Vaabnenes Anskaffelse. Det skal iovrigt paaligge Capitainerne for ethvert Compagnie, hvorunder Uformuende ho rer, at holde Register over disse, og de dem leverede Vaaben cg Ammunition, samt at paasee, at samme holdes i god Orden og, i Tilfælde af Dodsfald eller Bortreise fra Landet, tilbageleveres eller erstattes. Flytter den Vedkommende hen under et andet District og medtager sit Gevær cg sin Ammunition, skal Capitainen, naar han gjor den i j 7 befalede Anme/'

22 l n i «!else, tillige bekjendtgjore dette for Districtets Capitamé samt erholde dennes Tilstaaelse om at være foreviist Vaab«nene og- Ammunitionen, hvilken Tilstaaelse tilstilles Stadshauptmanden med den Rapport, som meddeles ham om Afgangen. For Forsommelse i denne Henseende ansees Capitainen med Straf efter fornævnte 7d, og bor ha-n desuden erstatte Landcassen det mueligt derved lidte Tab. Den Flyttende bor derhos, under lige Straf, melde for Capitainen i det District, hvortil han er flyttet, at han er i Besiddelse af VaabeE og Ammunition der tilhorer Landcassen. Iu. Naar en Cornmandoe bliver udsendt i en eller andeq Hensigt, skal den samme commanderende Officeer være berettiget til at kræve al den Assistance, han bebover, være sig af Mandskab, Befordring, Ammunition, Vaaben eller andet, hvilket enhver, som han henvender sig til, uopholdelig bor, saavidt Omstaendighederne tillade det, skaffe ham imod hans Qvittering. Er der i den Anledning foraarsaget Udgiv ter, bor samme gotgjores af Landcassen, i hvilken Anledning Regning, belagt med behorig Beviis, indsendes til Stadshauptmanden, som igjen tilstiller den Hoistbefalende samme til Anviisning. Skulde en saadan udcommanderet Officeer nægtes den requirerede Assistance, er han berettiget til med Magt at forskaffe sig samme, og den, som vægrer sig, skal, om han horer til Milicen, stilles for en Krigs Ret og dommes efter Omstændighederne; i modsat Fald dommes han ved den alsnindeliore Domstoel. 15. Lovlig Undskyldning for Udeblivelse fra saadanne Moder, 9-im ere anordnede i denne Lov, saavel for Gemeene, som

23 [ 17 ] for Officerer, ere allene Fraværelse fra Landet, eller, i Tufælde af extraordinaire Moder, fra Stedet, saa og KongL Forretninger, naar den Hoistcommanderendes Notification herom fremlægges, og endelig Sygdom. I dette Tilfælde maae Attest under Eeds Tilbud fremlægges fra en beskikket Læge, eller og fra 2 Naboer, eller saadanne som ere tilstæde. Denne Attest, der bor indeholde, at den Syge paa Grund af Sygdom, virkelig er forhindret fra at mode, forevises indendet Mode er endt, hvorved den Vedkommende skulde være *tilstæde; thi dersom den senere fremkommer, ansees den som ikke existerende, med mindre Omstændighederne ere saaledes beskafne, at det har været umueligt at fremsende Beviset. Capitainen, eller den i hans Forfald commanderende Officeer, har imidlertid Ret til, ved Compagniets eller Corpsets Chirurg, og en anden Læge, eller ved 2de andre Læger, at lade den, der anmelder sig syg, undersoge, ligesom det og vil beroe paa den Hoistbefalende, om Attesten bor beediges. Skulde nogen saadan udstædt Attest befindes at være urigtig eller falsk, bor Udstæderen tiltales og straffes efter Lovene og Sagens Omstændigheder. Capitainen eller den commanderende Officeer skal ligeledes være bemyndiget til at j lnævne en Committee, bestaaende af 2de Officerer og Chirurgen ved hans Compagnie eller Corps, der skal have Magt til, om fornodent gjores, at tilkalde en anden Læge til at undersoge den fremsendte Attest og Sygdoms Tilfældet hos den der har paaberaabt sig Sygdoms Forfald Saasnart et Mode er endt, forfatter Ad j at an ten uopholdelig en Rapport over dem som den Dag ere forfaldne i Buder,

24 C IB. 3 denne Liste leverer han til Capitainen, som da foranstalter Biiderne inddrevne ved Execution paa den Maade, som nærmere bestemmes, 17. Yaaben og Ammunition skal Vedkommende selv bringe tj Paraden, Exerceerpladsen, Vagten eller andet Mode. In«-en Slave eller nogen anden Person tillades at gjore dette for dem. Forseelser herimod straffes, forste Gang med en Mulet af Ps: 10, anden Gang Ps: 20, og hver Gang derefter Ps: 30. Enhver Blank, som maatte mode nogen anden, end deis Vaabnene og Ammunitionen tilhorer, at bringe samme til elier fra Samlingstedet, skal være berettiget at fratage Bæreren samme og oplevere dem paa Stedets Politiekammer t ier til en af Capitainerne i Byen eller i Quarteret, hvor Forseelsen er begaaet, som da vil tage de fornodne Forholdsregler til at udfinde den Skyldige og gjore Execution for den bestemte Mulet. Skulde Eieren til de opbevarede Ting ei kunne opdages, blive samme at aflevere til Capitainen for det Coinpagnie, som Mærket paa Vaabner.e udviser at samme tilhore, men hvoringen Maerke findes, til Politiemesteren, hvorefter disse Ting, efter 3 Gange i Aviserne at være averterede til Salg, bortsaelges paa offentlig Auction, i Fald Eieren ikke inden den til Auction berammede Dag melder sig og Belobet indbetales i Landkassen. Capitainerne af de forskjellige Compagnier, saavel som Ofllcerene og Underofåcerene af samme, paalægges at see denne nodvendige Pligt efterkommet, samt at gjore alt i deres Magt for at afskaffe en mod Forestaacnde stridende umilitairisk og farlig- Sædvane.

25 [ 19. ] 18. Det bor staae i Capitainens Magt, saa ofte ban ved de foran bestemte Moder finder for godt, at lade sit undergivne Mandskab skyde med lost Krudt eller og til Skive eller andet Maal paa et dertil bestemt Sted. Ved saadan Skydning til Maal skal der nu og da udsættes smaae Præmier for dem, som skyde bedst, hvilke tilkjendee dem af en af Capitainen beordret Committee. Formaaer Corpsets Kasse ikke at anskaffe disse Præmier, udredes samme af Landkassen, i hvilket Fald de dog ikke aarlig maa overstige 24 $ for hvert Compagnie. Om saadan Præmie Skydning bor Capitainerne i Quartals Rapporterne tillige gjore Indberetning. i & Naar Aliarm tager sin Begyndelse i en af Byerne, skal der affyres hastig paa hinanden 2 Kanoner og Flaget heises, aom vedbliver at vaje hele Dagen eller indtil Allarmen er ophort. Er Allarmen udbrudt i Christiansted heises det danske Flag paa Signalstangen paa Recovery Hill, er det i Frederiksted, paa Signalstangen paa St. Gcorgth Hill. Skulde Allarmen begynde om Natten, vil der blive heiset S Lanterner i omtrent 3 Fods Distance fra hinanden paa Signalstangen og paa Forterne, og saaledes vedblive hele Natten eller til Allarmen er ophort. Plantagerne, som grændse til Byen, repetere derpaa strax Allarmen, ve I forst at affyre hastig paa hinanden 2de Geværer, dernæst ringe med Klokker eller blæse i Skaller, hvilket ig-jentages i den næste Plantage og saaledes gjennem hele Eilandet.

26 [20 ] Capitainerne af ethvert Compagnie paa Landet, skulle have cn Flagstang opreist enten ved deres Boepæl, eller ved Allarmpladsen, saafremt den er mere synbar, paa hvilken Flaget eller Lanternerne (med hvilke han maae være forsynet) heises indtil Allarmen er ophort. Naar Aliarm tager sin Begyndelse paa Landet, bliver der strax at afsende Estafetter til den Hoistcommanderende og Stadshauptmanden. Saasnart Allarmskuddene hores, skal Mandskabet fra de i Havnen liggende Skibe forsamle sig paa Protestant Kayen i Christiansted, paa det storste Skib i Frederiksted og ligeledes paa St. Thomas og St. Jan, saa godt bevæbnede som mueligt? for der at formere dem under Commandoe af Havnemesteren, eller, hvor ingen saadan er, en anden dertil af den Hoistbefalende bestemt Person. De Skibe, som ere armerede, beholde fornbdent Mandskab ombord, og lægge sig saaledes, eller lade de andre Skibe saaledes bortvarpe, at de med deres Kanoner kan have frit Spil, hvor det kunde behoves. De Betjente som have Kasse under deres Opsigt, skulle bringe dem i Forterne. Justitiarius og Justitssecretairen forblive i Retshuset for at hindre Uorden ved Archiverne. De ved Veivæsenet ansatte Personer mode paa de resp: Ållarmpladse. Politiemesteren i Christiansted forfojer sig med hans Betjente til Gouvernementshuset og Politiemesteren i Frederiksted opholder sig under Allarmen hvor det maatte synes den Hoistcommanderende paa Stedet meest nodvendigt. Signalet for Allarmens Ophor bliver 3 Kanonskud fra et af Forterne og Strygningen af Flaget eller Lanterne.

27 [21. ] 20. Da Hensigten af enhver militair Indretning kuns kan opnaaes ved Subordination, hvorimod Insubordination aldeles vil tilintet gjore samme, saa skal det være Pligt for ethvert Medlem af Milicen i Tjenesten at begegne sine Foresatte med skyldig Agtelse og uvægerligen at adlyde og efterkomme disses Befalinger, uagtet han end maatte troe, at en saadan Befaling er urigtig, kunde være bedre eller han ved samme anseer sig fornap rmet. Forseelser herimod straffes efter Sagens Omstændigheder ved en Krigs Rets Dom. Det folger af sig selv, at skrivtlige Ordres bor adlydes, uanseet af hvem de medbringes, hvorimod mundtlige Ordres kun kan meddeles af Superieuren selv eller og overbringes af hans Adjutant eller Sergeant eller den, som forretter disses Tjeneste. Det paalaegges derimod de Befalende, ikke at misbruge den dem anbetroede Myndighed, men med Sagtmodighed at overholde Orden og Disciplin, især under Gevær, og ikke tillade, at samme forstyrres ved Mandskabets Snak, Latter eller anden upassende Adfærd. Den af Mandskabet, som efter Advarsel forseer sig herimod, straffes strax med 24 Timers Arrest. Afstedkommer han ved senere Moder lige Uorden, arresteres han og dommes efter Sagens Beskaffenhed ved en Krigs Ret. Det er idvrigt en umiddelbar Folge af denne Milice Indretning, at ethvert Subordinations og Respects Forhold ophorer uden for Tjenesten, samt i saadanne Sager, der ei vedkomme Tjenesten. Men skulde nogen uden for Tjenesten, af det i denne passerede, tage Anledning til at forxiaerme sin

28 [ 22. ] Superieur, bor dette være en særdeles graverende OmstagQ* dighed, som ikke, naar Fornaermelsen gaaer til grove verbale eller til reelle Injurier, skal kunne afsones med ringere Straf end Fængsel paa Vand og Brod ; men vel belaegges med en baardere Straf efter Forseelsens Beskaffenhed og den Skyldige? Forhold til den Fornærmede i Milicen. 21. Enhver til Milicen henhorende, hvad enten han er Officeer eller Gemeen, staaer i alt, hvad Tjeneste og Tjenestesager sngaaer, under borgerlig Krigsret, men ellers ikke, 22. Alle de Boder, som nogen efter denne Lov skulle udrede, erlægges strax paa Anfordring, eller i manglende Fald inddrives de ved det Compagnie, hvorunder den Skyldige henborer, efter Ordre af sammes Capitain paa den hidtil brugelige Maade, nemlig ved en Sergeant og 4 Mand, om det er en Gemeen, men hos en Officeer ved Compagniets Adjutant. Ordenen som bor iagttages i denne Hensende er folgende. Alle Boder, som Capitainerne dictere, exequeres ifolge disses egen Ordre, hvorimod der bor haves Stadshauptmandens Ordre forinden de af ham dicterede Boder kunne inddrives ved Execution, og den Hoistcommanderendes, forend der kan foretages Execution for de ved Krigsrets Dom dicterede. Executionen iværksættes ved Ordre fra Capitainen og Adjutanten, eller den som forretter dennes Embede, som derefter tilsiger dem som skulle forrette Executionen, Vægrer nogen sig ved saadan Leilighed for at betale Boderne, da skal den, som forretter Executionen, rære be=

29 [23, ] rnyndiget til at udlægge af den Skyldiges rorlig-e Ting saaraeg-et, som ansees tilstrækkeligt til at betale Boderne og Omkostningerne, i Tilfælde at Realisation bliver nodvendig. Det saaledes Udlagte, som altid henflyttes til Adjutanten, ataaer til Losning i 14 Dage, hvorefter det, ifald Betaling ei er præsteret, sættes paa lovlig Maade til Auction og bortsælges efter foregaaende 3de Gang-es Bekiendtgiorelse i Aviserne. Udbringer det saaledes udlagte mere end Boderne med de paagaaede Omkostninger belofae sig, leveres samme Eieren tilbage med Qvittering. Men er det Solgte utilstrækkeligt, fremgaaes paa nye med Executionen som for. Dog skal det, for at forebygge Vidtloftighed og Penges Spilde, være Pligt for den, som forretter Executionen, at paasee, at det han udlægger tilstrækker til Muletens Betaling. Dersom intet Lbsore findes, hvori Udlæg kan skee hos den Skyldige, men denne har faste Eiendomme, henvender Adjutanten, eller den, som forretter hans Embede, sig til Stedets Foged som da foretager Executionen. I Tilfælde af Uformuenhed, beordrer Capitainen Boderne afsonede med Arrest paa Vand og Brod, hvori dog ingen inaa hensidde længere end 15 Dage paa den i Forordningen af 12 Juny 1816 befalede Maade. I de forste 5 Dage afsones daglig Rd: 3-1, de paafolgende 5 Dage Rd: 5 daglig, og i de sidste 5 Dage Rd: 10 daglig; Og efter de 15 Dages Udlob er hele Muleten afsonet, hvor hoi samme endog maatte være. Skulle den Paagjeldende sætte sig til Modværge mod Executions Commandoen, da bor han strax arresteres og stilles for *;n Krigsret, som dommer ham efter Omstændighederne. lovrigt fiyder det af sig selv, at den, der uden Krigsrets Dom er dieteret Mulet, er berettiget til, naar han paaslaaer

30 [24. ] saadant, at faae sit Forhold paakiendt ved en Krigsret. Dog bor saadant ikke standse Executionen, undtagen den, som er muleteret, stiller Adjutanten tilstrækkelig Sikkerhed for Fulgerne. Men derimod maae det Udlagte ikke realiseres, ftfrend endelig Dom i Sagen gangen er. 23. Adjutanten eller den, som forretter dennes Tjeneste, skal under Inspection af Capitainen holde noiagtig Regnskab over alle Indtægter og Udgivter ved Compagniet. Og skal det, som indkommer ved Boder, eller paa anden Maade, forbruges til at bestride Omkostningerne ved et Vagthuus og den dertil fornodne Lysning, Trommer, Piber p. p.; men skulde saadant være utilstrækkelig, skal det Manglende udredes af Landcassen. For Belobet af Indkomsterne staaer saavel Adjutanten som Capitainen til Ansvar, saaledes at een for begge og begge for een bor udrede samme. Til den Ende skal der, hvis de ikke indbyrdes kunne forenes om anden Maade, paa Compagniets Bekostning indrettes en Kasse, som bor staae hos Capitainen samt have 2de forskjellige Laase, hvortil enhver har sin Nogle, og hvori de indkomme Penge skal nedlægges. Dog staaer den ene ikke til Ansvar for den anden i Tilfælde af svigagtig eller bedragelig Adfærd, som han ei har kunnet forebygge. 24. BorgerligeKrigsforhor og Krigsretter besættes paa samme Maade som er anordnet ved Armeen. 25. Krigsretten paakjender alle Forseelser, Tjenesten vedkommende, der ere begaaede forinden Allarmen er skudt og

31 [ 25. ] for hvilke Straf ei i denne Milice Lov er fastsat, i Analogi«med Krigslovene, dog saaledes at de deri benævnte Straffe forandres til Penge-Mulcter, med Hensyn til den Paagjeldendes Formue, Irettesættelse af Rettens Præses, Huusarrest, Straffearrest i længere eller kortere Tid efter Sagens Beskaffenhed, Nedsættelse paa Anciennitet Listen, dog ikke uden for den Klasse, den Paagjældende staaer i, Fæstnings Arrest, Vand og Brod, Tab af Borgerret enten aldeles eller i bestemt Tid, Suspension fra Embede, Embeds Forbrydelse og endelig Forviisning fra Colonierne. Skulle nogen begaae saa grove Forbrydelser, at de, efter Betfærdigheds Grundsætninger, ikke kunne afsones med foranforte Straffe, somf: E: ved at trække Værge mod sine Foresatte, lægge Haand paa samme, begegne ham med overlagte Skjeldsord eller ærerorige Udeladelser, eller skulle han foretage sig grove Uordener under Gevær og forsamlet Parade, da haver Stadshauptmanden paa lovlig Maade at lade Sagen ved Forhor og Krigsret undersoge og paadomme strikte efter Krigslovene. Er den Paagjældende ikke fornojet med Krigsrettens Dom og den fastsætter en bojere Straf end 4 Maaneders simpel Arrest, Fængsel paa Vand og Brod i 20 Dage eller hojere Mulet end 500 Fdl.,maae Sagen, forsynet med Generalgouverneurens Betænkning, igjennem General Auditoriatet forelægges Kongen til Resolution, men lyder Dommen paa ridgere Straf, forbliver det ved samme, naar den approberes af den Hojst«commanderende, Domme, som angaae Officeer Chargens Forliis, skulle altid remitteres, naar disse Officerer ere af Kongen udnævnte og bære Feldttegn,

32 [ 26 ] Forkommer nogen den betroede Armatur, Uniform eller Instrumenter, skal han, foruden at er-tatte Skaden, forste Gang 1 straffes med en tilstrækkelig Mulet, anden Gang med at hensættes paa Vand og Brod i 4 Dage-, og, hvis hau ikke tilveiebringer det Forkomme, da i dobbelt saa lang Tid. Ved oftere gjentagne Forseelser belægges han med hojere Straf. For Respectforseelser, naar de ei vise Overlæg eller bestaae i bestemte, Ære og Lempe angribende, Beskyldninger og Udeladelser, eller gaae over til Forgribelse paa Person, kan Straffen ei overstige Hensættelse paa Vand og Brod i kortere eller længere Tid efter Omstændighederne. Naar Allarm er skudt er Milicen Krigslovene underkastet, dog saaledes, at, istedet for de i disse Love dicterede egentlige militaire Straffe, anvendes borgerlige, der kunne ansees at være af lige Virkning. Som Folge heraf bor, i de Tilfælde, hvor Forbrydelsen maatte qualificere sig til Livsstraf eller Fæstnings Arbeide, Krigslovenes Straffe anvendes uden Forandring. 26. Vil den Paagjældende ei godvillig indstille sig for Retten, naar han paa lovlig Maade er indkaldet, hentes han med Vagt eller lader Stadshauptmanden ham arrestere indtil et nyt Forhor kan vorde sat, for hvilket han da henfores under Vagt. 27. Omkostninger ved Krigsforhor eller Krigsret ere: 3, Reise Omkostningerne til Medlemmerne og Auditeuren. For en Reise i samme JurisdicLion frem og tilbage pa^, Dag godtgjores 6-2.

33 [ 27 ] Nodes et Medlem af Krigsforhoret eller Krigsretten eller Auditeuren at være fraværende fra sit eget Hjem i to eller flere Dage, tilstaaes hver især i Reise Omkostninger for hver Dag 6-2, hvad enten de reise hver Dag frem og tilbage eller forblive om Natten paa Stedet, hvor Forhoret eller Krigsretten holdes. Naar nogen beordres uden for den Jurisdiction, hvor han boer, er han berettiget til det dobbelte af foranforte Reiseomkostninger. 2, Skriverpenge til Auditeuren. Naar Udskrivter, Gjenparter, Acter o - s : v: beskrives, be^ tales for at besorge samme til Auditeuren 1 for Arket engelsk og 1 Ps: for Arket dansk, Ved Beskrivelsen iagttages Placaten af 9de April lovrigt er Auditeurens Embede, ligesom de ovrige Milice Medlemmers, uden Gage. 3, til Landkassen. Til denne betales i Tilfælde af Forhor og Krigsret 2 $ for hver Gemeen og Underofficeer og 4 $ for hver Officeer (og" som saadan ansees Auditeuren), der er commanderet til at beklaede Faahor eller Krigsret, for hvergadg samme varer over 3 Timer. Disse Omkostninger erlægges af den Skyldige, Klageren eller den Anklagede, eller bortfalder efter Rettens Dom. Fornævnte Reiseomkostninger cg Skrivepenge afsones i Uformuenheds Tilfælde ei med Arrest, men erstattes af Landkassen. 28. For at forekomme Proces og Vidtløftighed i mindre betydelige Sager, maae det være Stadshauptmanden tilladt at muletere indtil 24 $ incl. eller at bestemme Arrest indtil 43 Timer incl.

34 [28 ] 29. Naar nogen under Tjenesten skulde befindes saa beskjen- Uret, at han foraarsagede Corpset Skam, eller at begaae saadan«ne Uordener, at den paa Stedet Hojstcommanderende finder fornodent, til Ordens Holdelse, strax at lade ham arrestere, da bor han derom, saasnart skee kan, aflasg-g-e Rapport til Vedkommende Foresatte. Troer den Paagjældende sig fornærmet enten ved den af Stadshauptmanden dicterede Mulet, eller ved den paalagte Arrest, maae det staae ham frit for at begjære Krigs Rets Dom, hvilket i saa Fald strax bor skee ; men hvis Retten finder hans Andragende ugrundet, bor han, for ubefojet Klage, ansees med en arbitrair Mulet efter Omstændighederne. Alle Boder erlægges strax, naar de ere dicterede eller idomte, i manglende Fald inddrives de efter 122» 30. Naar en Krigsret har afsagt Dom imod en OfSceer eller Gemeen, skal samme meldes til den Hoistcommanderende paa Oen til Approbation, og forst, naar denne er meddeelt, maae Dommen fuldbyrdes. Dog skal den Hoistcommanderende, naar han i Sagens Omstændigheder dertil finder Anledning, have Magt til at eftergive tildeels eller aldeles Straffen, hvor Sagen er af den Beskaffenhed, at den ikkun behorer at forelægges ham, men i modsat Fald til at remittere samme. 31. Stadshauptmanden har at bringe de af Milicens Officerer i Fors. g til Compagnie Chefer, som dertil ere duelige, uden at Ancienniteten kommer i Betraktning. I Lieutenantc Classen skeer al Avancement efter Ancienniteten. I Under-

35 [99 ] officeer Classen er ligeledes Ancienniteten Basis for Avancement, men ved Avancement til Lieutenant, maae den Underofficeer, der ved Activitet, Kundskab og god Conduite har udmærket sig, gives Fortrin, uden Hensyn til Ancienniteten,, Capitainer udnævnes af Hans Majestæt Kongen og Lieutenanter af Generalgouverneuren, hvorimod Underofficererne af de resp: Korpsers Chefer; dog beholde de Compagnier eller Corpser, som have Valgret, Ret til selv at vælge deres Under^ officerer og blandt Underofficererne deres Lieutenanter, mca i Klasserne selv folges Ancienniteten. Capitainerne ansættes ved disse Compagnier og Corpser, ligesom ved de andre. 32. Ved Avancement erlaegges til Compagniets Fond eller Landkassen: af en Underofficeer ^ 8. " " Lieutenant 16. " «Capitain "32. Aarlig erlægges til samme Fond; af en Underofficeer $ 2. " " Lieutenant "4, 4< " Capitain 8, 33. Ved ethvert Compagnie eller Corps ansættes, saayidt skee kan, en Læge, som uden Betaling meddeler Attester, Tjenesten angaaende, og besorger deres Cuur, som i Tjenesten kommer til Skade, ligeledes uden Betaling. Laegen bliver, som de ovrige ved Milicen Ansatte, ikke gageret, men den Medicin der mengaaer erstattes af Land-

36 E so ] kassen efter den Priis, Lægen har erlagt for samme, og skal han idvrigt i Tjeneste Anliggender være Compagnie Chefen Subordineret. 34 Capitainerne i Qvartererne og vedkommende Commandeifirer af' orps i Milicen skulle i en af den HoistcommandereDde authoriseret Protocol noiagtig inufore alle Corpsets Indtægter og Udgivter af hvilkensomhelst Benævnelse. Navnene paa dem, som ved Exerceermoderne ere udeblavne, skulle indfores i disse Protokoller; og Datum, naar Boderne ere inddrevne eller betalte, m^ae ndiagtigen anmærkes. 35. Hvert Aars sidste Juny og sidste December skal Stadshauptmanden eller Commandeuren af Milicen, overeenstemmende med de ham til den Ende fra de enkelte Compagnier leverede Indberetninger, tilstille den Hojstcommanderende en noiagtig Forklaring over ethvert Compagnies Indtægter og Udgivter, for at Borgerraadet i Overeenstemmelse dermed kaa tiilaegges de fornodne Ordres. Tillæg Til Milice Loven, betrædende de Hoistcommanderende i Quartererne. i i. Deres Pligter og Rettigheder, med Hensyn paa Veivæsenet, ere bestemte ved Reglement af 24 Maii 1819.

37 [31.] 2 Deres Stilling- i Tilfælde af Ildebrand er ligeledes bestemt ved Reglement for Brandcorpset p. p. 3. De fungere iovrigt som Politiemestere paa Landet, naar Jurisdictionens Politiemester ikke er, eller hurtig nok kan bringos, tilstæde i smaae Uordener i Strandinger og red Deserteurers Paagrivelse, eller hvilkensomhelst Politie Uordens Afskaffelse, Standsning eller Opdagelse. Dog ophorer deres Function, naar Politiemesteren er tilstaede, da de saa maa betragte sig som hans Assistentere, og skulle alle og enhver, enten de handle som selv befalende, eller efter Anviisning af Politiemesteren, uvaegerligen adlyde dem og omgaaes dem med Agtelse, under Mulet og Straf, efter Omstændighederne, som de der forsee sig mod Politiet. De skulle, for ved Exempel at oplyse Betydningen af deres Bestilling, naar de bemærke i deres Qvarteer Omgang, som, med Hensyn paa Ildsvaade, Sundhed, god Orden mellem Slaver, kunde vare skadelig, mistænkelig Omgang mellem Slaver og Fricourleurte, Spil og Dands, Voldsomheder o: s* v:, see saadant hæmmet enten ved ojeblikkelig Standsning eller ved Formaning eller ved Indmeldelse; de skulls opsaa, om den rette Ovrigbeds Person ved Stranding ei er tilstæde, have Opsyn indtil han kommer.

38

39

40

41

42