Dekommissioneringen af de nukleare anlæg på Risø. Udgivet januar 2010

Transkript

1 Dekommissioneringen af de nukleare anlæg på Risø Udgivet januar 2010

2 Vejen til greenfield Dekommissionering betyder at tage ud af drift. Ved nukleare anlæg dækker det over nedbrydning og rensning af anlæggene, således at de restriktioner, der har været i relation til stråling og radioaktive stoffer, kan ophæves. DR 2 Dansk Dekommissionering [DD] er ansvarlig for afviklingen af de nukleare anlæg på Risø. DD blev i 2003 oprettet som en virksomhed under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling på grundlag af en folketingsbeslutning i marts 2003 (B48). De nukleare anlæg blev opført mellem 1956 og 1964 i forbindelse med etableringen af Atomenergikommissionens Forsøgsanlæg Risø, hvis primære opgave var at bane vejen for en fredelig udnyttelse af kernekraft i Danmark. I år 2000 besluttede Forskningscenter Risøs bestyrelse at lukke de resterende nukleare anlæg på nær Behandlingsstationen. Begrundelsen var at det videnskabelige udbytte ikke længere stod mål med de omkostninger, der var forbundet med den fortsatte drift af reaktor DR 3. Dekommissioneringen af Risø-anlæggene er en af de største miljøopgaver nogen sinde i Danmark og har en tidsramme på år. Projektet skønnes at ville koste omkring 1 milliard DKK (år 2000 priser). Det overordnede mål er greenfield, hvilket indebærer, at niveauet for tilbageværende radioaktivitet i bygninger og området skal bringes ned under de fastsatte grænseværdier. Forside: Ved karakterisering af radioaktive emner bestemmes isotoptyper og radioaktivitetsniveau. Emnerne er placeret i blyklædte beholdere for at beskytte medarbejderne mod stråling.

3 Sikkerhed først DD skal med afviklingen af de nukleare anlæg løse en vanskelig og spændende opgave, som ikke tidligere er blevet løst i Danmark. Sikkerheden er i højsædet i alle faser af projektet, og der er truffet en række sikkerhedsforanstaltninger, som lever op til de høje internationale standarder. Dette sker netop for at sikre medarbejdere, befolkning og nærmiljø bedst muligt. DD har samlet et hold af højt kvalificerede medarbejdere, som skal udføre opgaven i samarbejde med myndigheder og udenlandske eksperter. En stor del af medarbejderne har tidligere været ansat hos Forskningscenter Risø og medbringer stor erfaring og ekspertise vedrørende de nukleare anlæg. Blandt disse er et hold af specialiserede helsefysikere og helseassistenter, som kontrollerer, at medarbejdere ikke udsættes for unødige strålingsdoser, og at befolkningen og omegnsmiljøet ikke udsættes for radioaktive stoffer. Dette gøres vha. løbende overvågning af anlæg og nærmiljø samt daglige rutinemålinger og laboratorieanalyser. Alle arbejdsprocesser, der involverer stråling, planlægges udførligt, og alt materiale, der forlader de nukleare anlæg, kontrolmåles. DD s kvalitetsledelsessystem er certificeret efter DS/EN ISO 9001: 2008 standarden, og alle relevante arbejdsprocesser opfylder kravene i denne. Frigivelsesfunktionen (se affaldsbehandling) er tilsvarende akkrediteret efter standarden DS/EN ISO/IEC DD udarbejder endvidere årligt en arbejdsmiljøredegørelse, som publiceres på DD s hjemmeside. DD efterlever de internationale regler og anbefalinger og samarbejder med en række internationale organisationer så som IAEA og Euratom. For at opnå de bedste resultater samarbejder DD med kollegaer i udlandet i den udstrækning, det er muligt. De indre dele af reaktor DR 2 fjernes. Her friskæres blynæsen på termisk kolonne med plasmaskærer.

4 DR 1 Dansk Reaktor 1 var en laveffekt reaktor (max 2 kw) og indeholdt derfor kun en beskeden mængde radioaktivitet. Reaktoren blev indviet i 1957 og lukket ned i DR 1 er fuldt ud dekommissioneret. I januar 2006 blev reaktorbygningen og det omkringliggende område frigivet til brug uden restriktioner. DR 2 Dansk Reaktor 2 var en 5 MW letvandsreaktor af pooltypen, dvs. åben opadtil, så man kunne se ned til reaktorkernen gennem syv meter vand, som fungerede som kølemiddel, moderator og strålingsafskærmning. DR 2 blev taget i drift i 1959 og blev brugt til fysikforskning og produktion af radioaktive isotoper. DR 2 blev lukket ned og forseglet (safe enclosure) i DR 2 er fuldt ud dekommissioneret. Slutrapporten blev godkendt i december 2008, og hallen skal genbruges som håndteringshal for affaldsemner fra de følgende dekommissioneringsprojekter. DR 3 Dansk Reaktor 3 var en tungvandsreaktor med en termisk effekt på 10 MW. DR 3 blev taget i brug i 1960 og har været brugt til neutronfysisk grundforskning, materialeforskning og fremstilling af radioaktive isotoper. DR 3 har desuden været brugt til neutronbestråling ( dotering ) af silicium til halvlederindustrien. DR 3 blev lukket ned i år Dekommissioneringen af DR 3-blokken og de indre dele påbegyndes i Forinden vil alle perifere systemer blive afmonteret. Øverst: DR 2. Nederst: Transport af blyklædt brændselsflaske.

5 Hot Cell har været benyttet til undersøgelser af bestrålet reaktorbrændsel og emballering af radioaktive kilder til bestrålingsanlæg. Hot Cell var i drift fra 1964 til I 1993 blev betoncellerne forseglet. Dekommissioneringen af Hot Cell påbegyndtes i april 2008 og involverer bl.a. sandblæsning af betoncellerne, hvor små radioaktive partikler har sat sig fast på borde, gulve og vægge. Projektet forventes afsluttet i Dele af Teknologihallen har været brugt til fremstillingen af brændselselementer til DR 3 ved brug af beriget uranpulver. Produktionen ophørte i år 2000, da reaktoren lukkede. Dekommissioneringen er planlagt til og omfatter rengøring eller demontering af en række inventar og udstyr samt rengøring af hallen. Efterfølgende vil hallen blive kontrolmålt for at sikre at grænseværdierne er overholdt. Behandlingsstationen modtager og behandler alt radioaktivt affald i Danmark, fra fx. hospitaler og laboratorier, såvel som fra Risø DTU og DD. Da Behandlingsstationen skal bruges i forbindelse med dekommissioneringen, bliver den det sidste af de seks nukleare anlæg, der dekommissioneres. Det forventes, at en ny og mindre Behandlingsstation til fremtidigt affald skal etableres, evt. i forbindelse med et dansk slutdepot for radioaktivt affald. Til venstre:toppen på DR 3.

6 Hvordan gribes opgaven an? Dekommissioneringen af de nukleare anlæg er et kompliceret projekt både teknisk og miljømæssigt og kræver omfattende planlægning. Efter mange års drift indeholder dele af anlæggene radioaktivt materiale i større eller mindre grad. Det kræver derfor grundige indledende undersøgelser, nøje planlægning af arbejdsprocesserne samt specialudstyr og særlige faciliteter at udføre arbejdet. I Frigivelseslaboratoriet gøres klar til måling af et formodet ikke-radioaktivt emne med en følsom gammadetektor. Som udgangspunkt for planlægningen af dekommissioneringen skal radioaktiviteten i de enkelte anlæg kortlægges. Hvor meget radioaktivitet er der? I hvilken form? Og hvor i anlægget befinder det sig? Før hvert enkelt projekt kan sættes i gang, skal der udfærdiges en projektbeskrivelse, der skal godkendes hos de nukleare tilsynsmyndigheder. Derefter skal Folketingets Finansudvalg godkende budgettet ved forelæggelse af et aktstykke. Som afslutning på hvert projekt skrives der slutrapport og søges om frigivelse af området hos myndighederne, efter der er udført kontrolmålinger. DR 1 DR 2 DR 3 Hot Cell-anlæg Teknologihal Affaldslagre Behandlingsstation Tidsplan for planlægning og udførelse af delprojekterne

7 Slutdepot Med B48 gav Folketinget samtykke til, at regeringen påbegyndte udarbejdelsen af et beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemradioaktivt affald. Processen med at finde egnede områder, undersøgelse af depotkoncepter, sikkerhedsanalyser mv. er igangsat, efter at Folketinget i januar 2009 behandlede sundhedsministerens redegørelse og beslutningsgrundlag herom. Til højre: Overfladeforurenede emner bliver renset i en specialindrettet kabine, som både kan betjenes udefra via handskeboks og indefra iført beskyttende heldragt. Affaldshåndtering Ved nedbrydningen af de nukleare anlæg betragtes alt affald i udgangspunktet som radioaktivt. Efter grundige målinger, prøveudtagninger mv. sorteres affaldet i radioaktivt og formodet ikke-radioaktivt affald. Affaldet bliver registreret i et affalds-dokumentationssystem, hvori alle relevante oplysninger om affaldet lagres. Dekommissioneringen producerer store mængder ikkeradioaktive materialer samt materialer med et lavt indhold af radioaktive isotoper. Sådanne materialer kan frigives uden restriktioner, hvis deres indhold af radioaktive isotoper er lavere end de myndighedsfastsatte grænseværdier. Dette kræver omfattende målinger med følsomt udstyr, som foretages i DD s Frigivelseslaboratorium. Det ikkeradioaktive affald bliver genbrugt eller deponeret som konventionelt affald. Radioaktivt affald, der kun er overfladeforurenet, og som kan renses, rengøres i en kabine, der kan glas- og sandblæse overfladeforurening væk. Kabinen er udformet således, at den kan betjenes udefra via en handskeboks. Hvis affaldsemnet er stort eller svært at håndtere gennem handskeboksen, kan man også håndtere det inde i kabinen iført beskyttende heldragt. Det radioaktive affald pakkes ind i godkendte beholdere og mellemlagres på DD. Først skal der dog tages prøver til videre analyse og dokumentation af indhold af radioaktive isotoper. Det sker på DD s Aktivitetslaboratorium, hvor der er faciliteter til at neddele og tage prøver af radioaktive emner. Der er indrettet et særligt blyklædt arkivskab til opbevaring af de mange små radioaktive affaldsprøver. Ultimativt skal det radioaktive affald deponeres i et dansk slutdepot.

8 Dansk Dekommissionering Frederiksborgvej 399, Postboks Roskilde Tlf Fax