Nørregadeforbindelsen

Transkript

1 Brandstrategi T Nørregadeforbindelsen Brand strå teg i Version BSCEEID

2 Nørregadeforbindelsen Brandstrategi Ref LDOOOlO-l-TONC Version 1 Dato Udarbejdet af TONC Kontrolleret af JPRS Godkendt af TSI Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus Danmark Telefon

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1 Lovgivning BROS 1.2 Godkendende myndighed 2. Bygningens udformning og anvendelse 2.1 Bygningsbeskrivelse Arealopgørelse Situationsplan Etageplaner og snit 2.2 Bygningens anvendelse Generelt Personbelastning og disses kendskab til bygningen Anvendelseskategori 3. Flugtvejs- og redningsforhold 3.1 Flugtvejsstrategi Flugtveje og redningsforhold fra ungdomsboliger Flugtveje fra stueetagen 3.2 Flugtvejstrapper 3.3 Flugtvejsdøre 3.4 Redningsåbninger 4. Passiv brandsikring 4.1 Afstande til naboskel, samt vej- og stimidte Adskillelse af bygning i skel Udvendige overflader 4.2 Bygningsmæssig og oplagsmæssige opdeling Brandsektioner Brandceller 4.3 Konstruktive forhold Bærende konstruktioner Materialer Ydervægge og overfladekrav 5. Aktiv brandsikring 5.1 Røgalarmanlæg 6. Redningsberedskabets indsatsmuligheder. 6.1 Adgangsveje 6.2 Røgudluftning Ref /LD TONC

4 Indledning Brandstrategien angiver det designgrundlag, der skai anvendes ved opføreise af ungdomsboiiger og butikker i Nørregadeforbindelsen mellem Løkkegade, Østerbro og Nyhavnsgade i Aalborg. Brandstrategirapporten udgør en dokumentation for at indretningen af bygningen udføres med en tilfredsstillende brandsikkerhed. Brandsikkerhedsniveauet opfylder kravene i Bygningsreglementet 2008 (herefter benævnt BROS) og Eksempelsamling om Brandsikring af Byggeri, april 2006 (herefter benævnt Eksempelsamlingen). Herudover anvendes høringsudgaven af 4. november 2010 af Eksempelsamling om Brandsikring af Byggeri ved vurderingen af brandsikkerheden. Brandstrategirapporten skal desuden indgå som reference ved fremtidige ændringer af forholdene på grunden. Nærværende brandstrategirapport anvendes som udbudsmateriale til totalentreprenør. Det er på nuværende tidspunkt endnu ikke er fastsat hvorledes stueniveauet skal indrettes, hvorfor denne etage ikke behandles i brandmæssig henseende. Stueetagen afleveres af totalentreprenøren som en rå bygning. Bygningen forberedes dog til at stueetagen kan anvendes til butik eller liberale erhverv Lovgivning BROS Bygningen er omfattet af Byggeloven og dermed de brandkrav, der er angivet i BROS. Formålet med brandkravene er generelt angivet i BROSkapitel 5.1 stk. 1 og lyder bl.a. som følgende: "Bygninger skal opføres og Indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og mod brandspredning til andre bygninger på egen og på omliggende grunde. Der skal være forsvarlige muligheder for redning af personer og for slukningsarbejdet" 1.2 Godkendende myndighed Byggemyndigheden i Aalborg Kommune er godkendende myndighed. Ref /LD TONC 1/10

5 2. Bygningens udformning og anvendelse 2.1 Bygningsbeskrivelse Der udføres fem etager i byggeriet, så gulv i øverste niveau er beliggende højst 12 meter over terræn. Nørregadepassagen sammenbygges med eksisterende boliger. Den nye bygning udføres dog på en anden matrikel og den eksisterende bygning behandles derfor ikke i nærværende brandstrategirapport. Adgang til lejlighederne sker via altangang og overdækkede trapper. Altangangen er som udgangspunkt åben, dog bliver der lidt lukket ved brandvæg mod eksisterende bygning Arealopgørelse Nedenfor ses arealfordelingsoversigten for Nørregadepassagen. Stueplan 1. Sals plan 2. Sals plan 3. Sals plan 4. Sals plan 1 alt Butik 750 m2 0m2 0m2 0m2 0 m2 750 m2 Bolig 0m2 731 m2 766 m2 561 m2 561 m m2 Fordeling+ 45 m2 185 m2 150 m2 125 m2 125 m2 630 m2 Vaskeri m.m. 1 alt 795 m2 916 m2 916 m2 686 m2 686 m m2 Det vil sige, at det bebyggede areal udgør ca m^. Herudover udføres der på 3. salsplan en tagterrasse på ca. 200 m^. Erhvervs og butik areal er optimeret til 750 m^. Boligdelen er på ca m^, hvor ingen lejligheder er større end 50 m^ inkl. fordelingsareal. Ref /LD TONC 2/10

6 2.1.2 Situationsplan Der henvises til arkitekttegningerne udarbejdet af Arkitektfirmaet Kjaer og Richter A/S. Der udføres brandmæssig adskillelse mod skel, som beskrevet i afsnit 4.1. For beredskabets indsatsveje, se afsnit Etagepianer og snit Der henvises til arkitekttegningerne udarbejdet af Arkitektfirmaet Kjaer og Richter A/S. 2.2 Bygningens anvendelse Generelt Den nederste etage (stueetagen) består af enten butikker på op til 250 eller liberale erhverv, mens de fire øverste udføres som ungdomsboliger. Stueetagen afleveres i første omgang som en tom bygning og behandles derfor kun overfladisk i nærværende brandstrategirapport. Teknik- og servicerum til brug for driften placeres i stueetagen, samt på taget. Føringsveje føres så vidt muligt lodret Personbelastning og disses kendskab til bygningen på 1. sal er der 18 boligenheder + 1 vaskeri på 2. sal er der 19 boligenheder På 3. sal og 4. er der 14 boligenheder. Stueetagen forberedes for at kunne anvendes til butikker eller kontordomicil. Udføres etagen som butikker bliver den maksimale butiksstørrelse på 250 m^, hvorved det ikke forventes, at personbelastning i en butik bliver over 149 personer, svarende til en personbelastning på ca. 0,6 pers/m^, hvor lagerlokaler mv. også er indregnet. Personer i lejlighederne vil være selvhjulpne og have kendskab til bygningens indretning. Det afhænger af udlejningsmulighederne om personerne i stueetagen kan betragtes som selvhjulpne og om hvorvidt de har kendskab til bygningens indretning. Etageboligerne anvendes til dag- og natophold, mens butikkerne eller kontorerne udelukkende anvendes til dagophold Anvendelseskategori Ungdomsboligerne henføres til anvendelseskategori 4. Stueetagen vil blive forberedt til anvendelseskategori 1 eller 3. Ref /LD TONC 3/10

7 3. Flugtvejs- og redningsforhold 3.1 Flugtvejsstrategi Flugtveje og redningsforhold fra ungdomsboliger Bygningens etage 1-4 (ungdomsboligerne) er opdelt i mange små brandceller med adgang til trappe via altangang. Da adgangen fra trappe til boligerne sker via altangang, er der ikke risiko for, at trappen bliver røgfyldt, hvorved det kan accepteres at mere end fire boliger har adgang til trappen. Det skal sikres, at personer i tilfælde af brand ikke kan blive afskåret fra flugtvejene på altangangen. Dette gøres ved at etablere trappe i den ene ende af altangangen, mens der i den anden ende etableres mulighed for redning. Da gulv i øverste etage er mere end 9,6 m over terræn, og redningsberedskabet derfor er nødt til at anvende motorstige, anses en afstand på omkring 25 m fra brandcellens dør til trappen som acceptabelt. Den længste længde bliver for ungdomsboligerne knap 30 meter. Hvis det ikke er muligt, at etablere redningsarealer i gården for enden af altangangen, kan der etableres trappenedgange i modstående ender af altangangen Flugtveje fra stueetagen Som udgangspunkt afleveres stueetagen som råhus, da det endnu ikke vides, hvad denne skal anvendes til. Det skal ved senere indretning af stueetagen sikres, at der ikke er blinde ender på over 6 meter. Alle flugtveje fra stueetagen kan etableres, så der er direkte adgang til terræn i det fri. Flugtvejsgange inkl. døre skal dimensioneres, så der som minimum er 1 cm pr. person i hele flugtretningen. 3.2 Flugtvejstrapper Trapperne i flugtvejene udføres som ligeløbstrapper med en fri bredde på mindst 1,0 meter. Flugtvejstrapperummene udføres som selvstændige brandsektioner med vægge ind mod lejligheder og stueetagen som (R)EI 60 A2-sl,d0 [BS-60]. Trapperummene indrettes, så der er udgang direkte til terræn i det fri. Alle altangange inkl. flugtvejstrapper er overdækkede og derved er der sikret mod vejrlig, så der ikke ligger sne eller kan falde regn på disse områder. Det kan dog accepteres, at flugtvejstrapperne udføres med en side åben mod det fri, så risikoen for røgfyldning af trapperne er minimal. Sikkerhedsniveauet er dog ikke ligeså godt som ved etablering af sikkerhedstrapper. Det vurderes, at den valgte løsning for byggeriet giver tilstrækkelig sikkerhed. Ref /LD TONC 4/10

8 3.3 Flugtvejsdøre Da ingen lejemål indrettes til over 150 personer skal døre udføres med en fri bredde på minimum 77 cm i hele bebyggelsen. Flugtvejsdørene skal være lette at identificere og kunne åbnes uden brug af værktøj eller nøgle. 3.4 Redningsåbninger Alle rum Indrettet til personophold I ungdomsboliger udføres med redningsåbninger. Disse skal udover redning kunne anvendes til røgudluftning af lejlighederne. Herudover skal personer på etagerne kunne give sig til kende overfor redningsberedskabet (anskrig) i tilfælde af brand. Redning af personer gennem en redningsåbning kan lade sig gøre, hvis redningsåbningen har en fri højde (H) og bredde (B) på tilsammen 1,5 m (H+B>l,5m), hvor højden er mindst 0,6 m og bredden mindst 0,5 m. Redningsåbningen skal være placeret i en afstand fra gulv til underkant af redningsåbninger på maksimalt 1,2 m. Det er ligeledes vigtigt, at redningsåbninger let og uhindret kan åbnes og fastholdes i en stilling, der såvel indefra som udefra giver fri passage. Solafskærmninger, lydsluser og lignende må derfor ikke forhindre brugen af redningsåbninger. For at sikre hurtig evakuering udføres alle redningsåbninger enten som dør eller som drejevindue, sidehængt vindue, sidehængt lem eller skydevindue. Ref /LD TONC 5/10

9 4. Passiv brandsikring 4.1 Afstande til naboskel, samt vej- og stimidte. Generelt følges retningslinierne angivet i Eksempelsamlingen Adskillelse af bygning i skel De steder hvor bygningen opføres mod skel adskilles med en brandvæg som bygningsdel klasse REI 120 A2-sl,d0 [BS bygningsdel 120].En brand må Ikke kunne sprede sig over brandvæggen. Dette kan hindres ved, at væggen f.eks. udføres med enten brandkam eller brandkamerstatning, som beskrevet i Eksempelsamling om Byggeri, tabel 5.7. Såfremt bygningerne udføres med højde forskel skal der sikres mod høj/lav brandsmitte. Udføres brandvæggen som en fællesvæg for de to matrikler skal denne tinglyses på de pågældende ejendomme, så ejerne ikke kan fjerne brandvæggen uden samtykke for den anden matrikels ejer. Ved denne sammenbygning skal der tages højde for vinkelsmitte i 2,5 meter for vinkler under 135. Der må ikke udføres bygningsdele eller installationer gennem brandvæggen, uden at der tages hensyn til væggens brandmodstandsevne og stabilitet Udvendige overfiader Bygningen udføres med en udvendig overflade som beklædningsklasse Ki 10 B-sl,d0 [klasse 1 beklædning]. Det kan accepteres, at op til 20 % af ydervæggens areal kan udføres som beklædningsklasse Kl 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning]. De 20 % må dog ikke sidde på et samlet areal. 4.2 Bygningsmæssig og opiagsmæssige opdeiing. Kabel, rørgennemføringer o.lign. i en sektions- og celleafgrænsende vægge og etageadskillelse skal lukkes tæt på en sådan måde, at afgrænsningens brandmæssige egenskaber ikke forringes. Ventilationsanlæg skal brandsikres i henhold til DS 428, 3. udgave Brandsektioner Bygningen sektioneres i alle etageadskillelser med etagedæk som REI 60 A2-sl,d0 [BS adskillende 60]. Boligerne inddeles i brandsektioner på maksimalt 600 m^. Trapperummene udføres som selvstændige brandsektioner. Den åbne altangang betragtes som det fri og trapperummet kan derfor være åben mod det fri. Brandsektionsadskillelser udføres i øvrigt iht. retningslinierne i Eksempelsamlingen. Døre til Ref /LD TONC 6/10

10 trapperum udføres som EI2 30-C [BD 30], dog EI2 30 [BD 30-M] fra lejligheder med udgang direkte til trapperum. Installationsskakte udføres med enten med vandret sektionering i hvert etagedæk, hvor der lukkes tæt til El 60 A2-sl,d0 [BS-60], eller ved at frasektionere skakten vertikalt. En sektionsafgrænsende væg udføres som udgangspunkt som mindst (R)EI 60 A2- sl,d0 [BS-væg 60] og døre som EI2 60-C [BD 60] på en sådan måde, at den under en brand bevarer sin stabilitet, uanset fra hvilken side væggen brandpåvirkes. Danner to sektionsvægge en vinkel, som er højst 135, skal det sikres, at der ikke sker horisontal brandsmitte (vinkelsmitte) med mindst 2,5 meter som mindst (R)EI 60 [BD-væg 60] uden åbninger af nogen art. Der henvises i øvrigt til Eksempelsamlingen Brandceller Hver bolig udføres som selvstændige brandceller med vægge mindst som El 60 [BD 60]. Der stilles som udgangspunkt ikke brandmæssige krav til døre fra lejlighed til altangang. De boliger der placeres i blinde ender af altangangen udføres dog med døre som EI2 30 [BD 30-M], så lejlighederne etableres som sikre steder, hvorfra der kan ske redning. 4.3 Konstruktive forhold Bærende konstruktioner. De bærende konstruktioner i bygningen må anses at have tilstrækkelig brandmodstandsevne, hvis det dokumenteres, at bygningen bevarer sin stabilitet ved en standard brandpåvirkning i 60 minutter, da gulv i øverste niveau ikke er over 12 meter over terræn. Konstruktioner skal eftervises til følgende brandkrav i henhold til de europæiske konstruktionsnormer. Konstruktioner Bærende søjler/vægge, der bidrager til bygningens samlede stabilitet Dæk Konstruktioner i bygningens øverste etage Trapper Altangang Brandmodstandsevne R 60 A2-sl,d0 [BS-60] R 60 A2-sl,d0 [BS-60] R 30 [BD-30] R 30 A2-sl,d0 [BS-30] R 60 A2-sl,d0 [BS-60] Materialer. Bygningen udføres generelt af ubrændbare materialer herunder ubrændbare isoleringsmaterialer. Ved ombygninger skal man være opmærksom på, at overholde det- Ref /LD TONC 7/10

11 te punkt. Brug af evt. brændbart isoleringsmateriale skal ske i overensstemmelse med gældende forskrifter Ydervægge og overfladekrav Overfladerne udføres i henhold til Eksempelsamlingen: Overflader i stueetagen, flugtvejsarealer og trapperum udføres med følgende klassifikation: Gulv: Df -sl [Klasse G] Vægge: Ki 10 B-sl,d0 [Klasse 1] - Loft: Kl 10 B-sl,d0 [Klasse 1] Overflader i boliger udføres med følgende klassifikation: Gulv: ingen klassifikation. Vægge: Ki 10 D-s2, d2 [Klasse 2] - Loft: Kl 10 B-sl,d0 [Klasse 1] Udvendige vægoverflader udføres med beklædningsklasse Ki 10 B-sl,d0 [klasse 1 beklædning], jf. afsnit Tage skal udføres med BRooF(t2) [klasse T tagdækning]. Ref /LD TONC 8/10

12 5. Aktiv brandsikring De aktive brandsikringstiltag udføres i overensstemmelse med Eksempelsamlingen: Da det på nuværende tidspunkt endnu ikke er fastsat hvorledes stueniveauet skal indrettes behandles denne etage ikke i brandmæssig henseende. Stueetagen afleve^ res af totalentreprenøren som en rå bygning. Den brandtekniske behandling foregår derfor først ved indretningen af stueetagen. Boligerne udføres med Røgalarmanlæg 5.1 Røgalarmanlæg Der monteres et røgalarmanlæg i boligerne, der er tilsluttet 230 V og med batteribackup. Der skal som minimum placeres en røgalarm pr. bolig og der bør højst være 10 meter mellem røgalarmerne. Såfremt der installeres flere røgalarmer i en bolig skal disse være serieforbundede. Røgalarmerne placeres som udgangspunkt i loftet. Ved placering af røgalarmer skal man undgå at placere disse tæt på steder, hvor røg, damp eller em kan forårsage fejlalarmer (f.eks. komfurer i køkner og brændovne). Alle røgalarmer skal være CE-mærkede. Røgalarmerne skal desuden følge Forskrift for Røgalarmer, DVN Ref /LD TONC 9/10

13 6. Redningsberedskabets indsatsmuligheder. 6.1 Adgangsveje Beredskabet har mulighed for tilkørsel fra Nytorv og Nyhavnsgade. Der etableres befæstede køreveje, så afstanden fra den fjerneste dør til befæstet vej ikke overstiger 40 meter. Der etableres brand- og redningsarealer, så personer kan reddes fra altanender mod syd og personer kan reddes ud gennem redningsåbningerne vha. motorstige. Ved etablering af brand- og redningsarealer skal retningslinjerne fra Aalborg Kommunes publikation "Brandveje og brandredningsarealer - retninglinjer for udførelse af arealer til regning og slukning, 6. udgave 2009 følges. 6.2 Røgudluftning. Alle rum (ekskl. mindre birum som toiletter, ventilationsrum og andre rum med ringe brandbelastning) skal kunne røgudluftes. Dette sker for bebyggelsen via et oplukkeligt vinduer på 0,5 % af gulvarealet. Boligerne og stueetagen udføres med oplukkelige døre/vinduer til røgudluftning. Trapperum udføres med åbne facader mod gårdarealet, så disse ikke kan røgfyldes. Ref /LD TONC 10/10