Luftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation)

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Luftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation)"

Frans Dideriksen
9 år siden
Visninger:

1 Luftsluser Åben luftsluse Varm luftsluse Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation) What to do! Mulige løsninger iht. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri udgave 2016

2 Bygnings eks. - 9 etager kombineret bolig/erhverv Bygning med sikkerhedstrappe og luftsluser

3 Sikkerhedstrapper: I bygninger, hvor gulv i øverste etage ligger mere end 22 m over terræn, og i andre bygninger, hvor alle redningsåbninger ikke kan nås af rednings beredskabets stiger, er trapperne den eneste redningsmulighed for de personer, der opholder sig i bygningen. Trapperummet og trappen skal derfor udformes på en måde, der sikrer, at trappen i den tid, der kræves til evakuering og redningsmandskabets indsats, ikke påvirkes af branden. Dette kan f.eks. opnås ved, at trappen udføres som en sikkerhedstrappe. Når en bygning har en sikkerhedstrappe, opnås den bedst mulige sikkerhed ved, at alle etager i bygningen uanset højde i forhold til terræn har adgang til sikkerhedstrappen.

4 En sikkerhedstrappe er en trappe, hvor der er ringe sandsynlighed for svigt i tilfælde af brand. Sikkerhedstrapper kan udformes, så der skabes adgang til trappen via en luftsluse eller ved at etablere tryksatte trapper. Kendetegnende for en sikkerhedstrappe er, at trappen er etableret i et trapperum, der er udført som en selvstændig brandsektion, der kun Indeholder materiale af klasse A2-s1,d0 (ubrændbart materiale) bortset fra håndlister, og hvortil der kun er adgang fra det fri og fra luftsluse

5 Luftsluser: En luftsluse til en sikkerhedstrappe skal sikre, at der ikke sker brand- eller røgspredning fra bygningen ind i trapperummet. Luftslusen bør derfor udformes på en sådan måde, at røg og varme ventileres bort, inden det når trappen. Dette kan f.eks. opnås ved, at luftslusen udføres som et rum, der har én side, som er helt åben til det fri i sin fulde bredde over værnet. Brandbelastningen i luftslusen minimeres, så der ikke er noget, der kan bidrage til branden. For at sikre, at røgen ikke ophobes i luftslusen, bør luftslusen ikke være for dyb. Normalt vil en luftsluse, der er udført med en dybde fra facadelinjen, der ikke overstiger 2 gange slusens bredde i facaden, og hvor ingen side i åbningen er mindre end 0,8 m, sikre, at røgen bliver udluftet.

6 For at forhindre ophobning af røg i luftslusen bør åbningen gå fra værnet og op til undersiden af loftet. Den frie åbning ved viste eksempel bør af hensyn til muligheden for røgudluftning have et areal på mindst 1,6 m 2 jf. nedenstående Luftslusens bredde er 2,0m Luftslusens højde fra værn til loft er min. 0,8m A V er således = 2,0m * 0,8m = 1,6m 2 Illustration af luftsluse: Dybde 4,0m Bredde 2,0m

7 Luftsluse i kælder. En luftsluse til kælder kan på tilsvarende vis udføres, så den enten er åben til det fri eller gennem en lyskasse. Den fri åbning bør af hensyn til muligheden for røgudluftning have et areal på mindst 2,0 m 2, og ingen side i åbningen bør være mindre end 0,8 m. Åbningen kan afskærmes eller dækkes med en rist, balustre, gitre mv. Arealet af riste mv. bør være så lille, at det ikke hindrer røgudluftningen. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis risten kun udgør 5 pct. af åbningsarealet. En luftsluse bør kun indeholde materiale af klasse A2-s1,d0 (ubrændbart materiale) bortset fra håndlister.

8 Luftsluser (varm luftsluse) kan udføres aflukket mod facaden med oplukkelige lemme eller lignende. Det er væsentligt, at lemmene åbnes tidligt i brandforløbet fx ved automatisk detektering af røg i luftsluse og evt. forrum, og at lemmene er funktionsdygtige under en brand. Udføres lemme som vægmonterede brandventilationsåbninger jf. DS/EN Brandventilation - Del 2: Specifikation for naturlige røgog varmeudsugningsventilatorer, og i øvrigt med egenskaber som er beskrevet i afsnit 4.1.5, anses lemmene som værende funktionsdygtige under en brand. Værdierne (WL og SL) vælges, så de afspejler den reelle påvirkning af lemmen. For høje bygninger kan det fx være relevant at undersøge det konkrete vindtryk, der vil være på en facade, ligesom snelasten kan være minimal eller lig nul.

9 Åbningsarealet for lemmene bør mindst modsvare det åbningsareal, der er beskrevet for den permanente luftsluse. Tilsvarende bør det sikres, at lemmene i åbenstående stilling ikke begrænser effektiviteten af åbningen fx som følge af, at lemmene reducere luftflowet, så den forventede bortventilering af røg og varme via luftslusen reduceres. For luftsluser, som er placeret i en facade, vil det være tilstrækkeligt at bestemme lemmenes effektivitet på grundlag af C V 0 svarende til de forhold, der vil være for den permanente åbning for en luftsluse. Hvor bygningen i øvrigt er udført med automatisk brandalarmanlæg, kan åbningen af lemmene tilsluttes anlægget.

2,0m Disp. rum Elevator Trapperum Luftsluse 2,0m 4,0m Eks. 1 Gang Jf. DBI Retningslinje 27 kan C V -faktor for dør/vindue, der kan åbnes > 90 grader, sættes til 0,7.

10 2,0m Disp. rum Elevator Trapperum Luftsluse 2,0m 4,0m Eks. 1 Gang Jf. DBI Retningslinje 27 kan C V -faktor for dør/vindue, der kan åbnes > 90 grader, sættes til 0,7. Denne C V -faktor benyttes ved fastlæggelse det aerodynamiske areal, der kan ligestilles med en permanent luftsluse, hvor det frie areal beregnes ud fra fuld bredde x højde, hvor mindste side i åbning ikke er mindre end 0,8m, Eks. ved Luftsluse med br. 2,0m og h. 2,4m, hvor værn er 1,6m høj. Dvs. det frie areal kan beregnes på br. 2,0 m * h. 0,8 m = 1,6m 2 A V Det aerodynamiske areal (A A ) der skal opnås i luftslusen vil så være: A A = C V * luftsluseareal = 0,7 * (2,0 * 0,8) = 1,12 m 2

11 1,60m Disp. rum Elevator Trapperum Gang Luftsluse 2,0m 4,0m Eks. 2 Reduceret åbning 1,6m Frit areal = 1,28m 2 A V Etablere værn Reduceret åbning 0,8m 1,6m Hvis vi tager et tænkt eksempel på en reel fri bredde i facaden på 1,6m (i forhold til luftsluse bredde på 2,0m og dybde på 4,0m). A V = 1,6m * 0,8m = 1,28m 2 og A A = 0,7*1,28 = 0,896m 2 Dybden af luftslusen må ikke være større end 2 gange bredden af slusen i facaden for at sikre at røgen bliver udluftet. Med en reel fri bredde i facaden på 1,6m, må luftslusen dermed ikke være dybere end 3,2 m, hvilket ses ikke er overholdt i dette eksempel. Overskridelsen svarer til 4,0m/3,2m ~ 25%. Hvis det aerodynamiske areal tilsvarende øges med 25 % i forhold til luftslusen illustreret herover, vurderes det hermed, at der sikres mod røgophobning i den aktuelle luftsluse. Det aerodynamiske areal (A A ) for oplukkelige partier i dette aktuelle tilfælde skal således mindst være 1,25*0,896m 2 = 1,12m 2 A A

12 Varme Luftsluser Det vil sige at man kan lave ud ad gående opluk som sidehængt eller bundhængt opluk, hvor der opnås A A jf. forestående eksempler, når man benytter den nævnte C V faktor på 0,7 for døre/vinduer der kan åbnes > 90 grader. Man kan selvfølgelig også benytte sig af C V faktor baseret på typeprøvede opluk jf. DS/EN Ved automatisk brandventilation skal ABV anlæg være godkendt iht. gældende normer og retningslinjer, som DS/EN serien, samt DBI retningslinjer 027. Såfremt der anvendes ABA i bygningen ligeledes BDI retnigslinjer 006 for sammenkoblede brandsikringsanlæg.

13 For yderligere at sikre, at der ikke sker brandspredning gennem døren mellem trapperum og luftsluse, er det vigtigt, at døren udføres med en passende brandmodstandsevne som f.eks. dør klasse EI2 30-C [BD-dør 30]. Redningsberedskabet vil i nogle tilfælde holde adgangsdøren til trappe- Rummet i stueetagen åben under indsats, ligesom der kan være behov for, at døren til etagen, hvor det brænder, kan være åben. Dette der bør der tages hensyn til ved dimensionering af det mekaniske system.

14 Har du et specifikt projekt, hvor der indgår sikkerhedstrapper med luftsluser, hjælper vi gerne med afklaring af mulige løsninger, samt beregning af frie- eller aerodynamiske arealer Så kontakt os på tlf Sikkerhed og komfort er vores motivation

Relaterede dokumenter

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

TILLÆG TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri På side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end 22