SPANIEL KLUBBENS SUNDHEDSSEMINAR Februar 2015

Transkript

1 SPANIEL KLUBBENS SUNDHEDSSEMINAR Februar 2015 V. specialdyrlæger Susanne Kaarsholm & Lene Boysen

2

3 Spaniel Klubbens Sundhedsudvalg byder dig velkommen til et spændende sundhedsseminar med to af landets førende hud- og øjenspecialister. Vi glæder os til en dag, med vores racer i fokus, hvor der vil være høj faglighed og samtidig plads til at stille spørgsmål. SØNDAG DEN 22. FEBRUAR 2015 STRIB FRITIDS OG AKTIVITETSCENTER NY BILLESHAVEVEJ STRIB - MIDDELFART Kl. 9:30-16:00 Klubben er vært kl. 9:00 med kaffe/te samt rundstykker. Der serveres desuden smørrebrød + 1 vand til frokost og eftermiddageskaffe/te med kage. Du har mulighed for at købe drikkevarer m.m. i cafetriet hele dagen. VEL MØDT! Øregangsbetændelse hos hund - Lene Boysen Øjensygdomme hos Spaniels - Susanne Kaarsholm Agria Breed Profiles Statistikker over hvad spaniels dør af og hvorfor de kommer til dyrlægen SPK s fortolkning af DKK s avslanbefalinger

4 Lene Boysen, ph.d. Specialdyrlæge Har egen specialpraksis i hudsygdomme hos kæledyr i Kgs. Lyngby siden juni 2006 har forelæst i dermatologi på Det Biovidenskabelige Fakultet (tidligere kaldt Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole), og på diverse kurser og kongresser såvel i Danmark som internationalt. Lene vil tale om: Øregangsbetændelse hos Spaniels. Hos dyrlægen er Spaniels blandt de patienter, som meget ofte har øregangsbetændelse. Hvorfor er det sådan og hvad kan man gøre ved det? Kom og hør om de mest almindelige årsager til øregangsbetændelse og om dyrlæge Lene Boysens erfaringer med behandling af disse. Lene vil også komme ind på, hvad du selv kan gøre for at forebygge at din hund skulle udvikle øreproblemer. Susanne Kaarsholm Dyrlæge Har været ansat på Ringe Dyrehospital siden Medlem af og formand for Dyrlægeforeningens Øjenpanel hvor panelet består af praktiserende dyrlæger, der arbejder med øjensygdomme hos hunde og katte, og som efterfølgende har gennemgået en special uddannelse i undersøgelse for arvelige øjensygdomme. Susanne vil tale om: Øjensygdomme hos Spaniels. Susanne kommer omkring de øjensygdomme vi oftest ser hos vores spaniels. Susanne vil blandt andet komme ind over hvad det er for en sygdom, hvordan diagnosticeres den, hvad betydning har det for vores hunde og hvad med arvelighed?

5 Øregangsbetændelse hos hund Lene Boysen specialdyrlæge, ph.d. Øregangsbetændelse er meget almindeligt hos hund. Det er såvel svampe, bakterier som øremider, der giver problemer. Øremideinfektion forekommer typisk hos den unge hund, mens infektion med bakterier og svampe ses i alle aldre. Hunde med tilbagevendende øregangsbetændelse står ofte med en anden tilgrundliggende sygdom, som årsag til problemet. I det følgende vil øregangsinfektion med bakterier og svampe blive beskrevet med fokus på årsagsforholdene. Først et eksempel fra praksis. Sofus har øregangsbetændelse Sofus er en 2 år gammel Cocker spaniel, der kommer til dyrlægen med hævede øreflapper og en grim lugt fra øregangene (Figur 1). Sofus ejere fortæller, at hunden har kløet sig ved ørerne de sidste par dage og ind imellem piver den, når den kradser sig. De kan ikke selv få lov at undersøge ørerne. Figur 1. Cocker Spaniel, Sofus, med øregangsbetændelse. Ved undersøgelsen finder dyrlægen, at øreindgangen er rød og hævet i begge ører. Ved at kigge i øregangen med et otoskop ses, at øregangen er betændt. I mikroskopet ser dyrlægen på noget af det øresekret, som er renset ud af Sofus øre. Der findes mange bakterier. Dyrlægen stiller diagnosen bakteriel øregangsbetændelse. Sofus ejere får øredråber med hjem, som skal gives i 14 dage. Problemet forsvinder og Sofus bliver den gamle glade hund igen. Tre måneder senere er den gal igen. Ved undersøgelsen ses, at øregangene igen er betændte. Det bemærkes, at huden i øregangen er kraftigt hævet og rød. Der kommer et brun-gulligt sekret fra ørerne (Figur 2). I mikroskopet ser dyrlægen påny mange bakterier, og en del betændelsesceller. Sofus behandles for en bakteriel øregangsbetændelse med samme øredråber som sidst. Det aftales at dryppe i 21 dage.

6 Nu går der 1 år, og Sofus har en lang periode uden problemer. Sidst på året begynder hunden at slikke sine poter mere end almindeligt. Den kradser sig en del i armhulerne og slikker sig i lysken. Ørerne er den også begyndt at gnubbe igen. Sofus ejere tager hunden til dyrlægen, som stiller spørgsmål om kløen. Det viser sig, at Sofus har flere symptomer på kløe end umiddelbart set. Hunden er også er begyndt at gnide sig om øjnene og kører munden langs gulvet. Kløen er tiltaget over den sidste måneds tid. Ved undersøgelse af Sofus finder dyrlægen små røde knopper i lysken og armhulen, samt områder med skæl og sårskorper (Figur 3). Huden er mere rød end normalt, og lugter lidt. Derudover har hunden påny øregangsbetændelse. Figur 2. Der kommer et brun-gulligt sekret fra ørerne. Huden er hævet og rød. Der diagnostiseres en bakteriel hudbetændelse og øregangsbetændelse. Sofus forandringer svarer til de, man ser ved en allergi og efter behandling af hudbetændelsen sættes hunden på en test for foderallergi. Der fodres med strudsekød og kartoffler i 8 uger, hvorefter kløens intensitet vurderes. Kløen er aftaget med ca. 85% og øregangsbetændelsen er ikke kommet tilbage. Der gives igen det gamle foder, for at se, hvordan hunden reagerer. Efter 6 dage begynder Sofus at kløe sig igen. Dermed er diagnosen foderallergi slået fast. Behandlingen for denne lidelse er fremover at fodre med et ikke-allergifremkaldende foder. Øregangsbetændelse og allergi Ovenstående sygdomsforløb er meget almindeligt, idet såvel hunde med foderallergi som atopisk dermatitis (allergi overfor f.eks. husstøvmider) har en øget tilbøjelighed til at få infektioner i ørerne. Omkring 80% af hundene med foderallergi har således øregangsbetændelse. Det er derfor meget vigtigt, at man ikke kun får behandlet øregangsbetændelsen, men også får søgt efter de tilgrundliggende årsager til lidelsen, når ens hund har øreproblemer. Figur 3. På huden ses små sår med tørre skorper. Foderallergi udgør ca. 1% af alle hudlidelser hos hund. Det er en overfølsomhedsreaktion overfor foderets proteinstoffer. De fleste typer hundefoder er lavet af de samme proteinkilder f.eks. kyllingekød. Symptomerne på foderallergi er kløe og udslæt. Småsår og hårtab ses ofte som følge af, at hunden kradser og bider sig. Diagnosen stilles bla. ved at give hunden en specialkost i et par måneder, og se om kløen aftager, og så give

7 det gamle foder og se, at kløen vender tilbage. Behandlingen for foderallergi består i at fodre hunden med et foder, som ikke indeholder den allergifremkaldende proteinkilde. Atopisk dermatitis er en allergisk lidelse, hvor dyret reagerer på noget i omgivelserne f.eks. husstøvmider eller pollen. Den forekommer hos 10-15% af alle hunde, og sygdommen anses for arvelig. Man kender denne form for allergi fra mennesker med f.eks. pollenallergi. Modsat mennesker viser hunde sjældent luftvejssymptomer, men derimod symptomer fra huden. Kløe bestemte steder på kroppen, rød hud og hårtab. Bakteriel hudbetændelse, øregangsbetændelse og svampeinfektion er hyppige følgelidelser. Diagnosen atopisk dermatitis stilles bl.a. på baggrund af en passende sygehistorie og symptomer. Der er fire muligheder for behandling: undgåelse af stofferne, hyposensibilisering, symptomatisk behandling eller behandling med immunoregulerede midler. Behandlingen er som regel livslang. Bakterielle øregangsinfektioner Der er som regel tale om infektion med Stafylokok bakterier (S. intermedius). Denne bakterie er en normal del af hudfloraen, og giver sædvanligvis ingen problemer. Øregangen er beklædt med hud, og man finder derfor de samme organismer dér som på hudoverfladen. Kun såfremt hundens hud bliver udsat får forandringer som f.eks. et sår eller vand i ørerne, eller hvis dyret fejler noget andet, kan der ske en vækst af bakterierne og komme infektion. Pseudomonas bakterier lever modsat Stafylokokker ikke i ørerne under normale omstændigheder. Findes de i ørerne er det tegn på infektion, og man må straks igang med at behandle. Pseudomonas bakterier kan give nogle alvorlige øregangsinfektioner og kræver som regel en meget aggressiv behandling. Bakterierne lever i særlig grad i fugtige øregange og ses tit hos hunde, som jævnligt bader i sø/havvand. Svampeinfektioner Gærsvampen Malassezia pachydermatis er en almindelig del af hudfloraen, men kan vokse i antal og give infektion i såvel ører som på huden. Denne organisme giver ligesom Stafylokok bakterien som regel først problemer, når mikromiljøet i ørerne ændrer sig og bliver favorabelt for den. Gærsvampen vokser godt i fugtige miljøer, og ses hyppigt hos hunde, der har været ude at svømme. Ligeledes ses gærsvampeinfektioner hos hunde med andre primære sygdomme som f.eks. allergi. Årsager, disponerende faktorer og forværrende faktorer Såvel bakterielle infektioner som svampeinfektioner opstår almindeligvis som følge af andre faktorers påvirkning af ørerne. Det kan f.eks. være, hvis hunden har øremider eller har haft et fremmedlegeme i øregangen. Af typiske fremmedlegemer kan nævnes græsavn og strå. Disponerende faktorer er med til at fremme risikoen for bakterie- og svampeinfektion. Det er faktorer, som ændrer miljøet i øregangen således at fugtigheden øges, hudoverfladen ødelægges og bakterierne gror. Det kan være anatomiske forhold f.eks. snævre øregange hos visse racer og underliggende sygdomme som f.eks. allergi. Mellemørebetændelse og vand i ørerne efter badning hører også til blandt de disponerende faktorer. Det, at en anden hund slikker en hund i øret, kan også øge risikoen for infektion. Forværrende faktorer opstår som en konsekvens af betændelsen. De forværrer lidelsen og føjer flere skader. Bakterier og svampe hører til denne gruppe. Øget mængde ørevoks og fortykkelse af huden i øret er også med til at gøre ondt værre. Brugen af forkert medicin eller for meget medicin og ørerensemidler kan i nogle tilfælde ligeledes forværre en øregangsbetændelse. Symptomer på øregangsinfektion Der ses som regel hovedrysten og kradsen af ørerne, som følge af at det klør. Nogle gange er øreflappen medinddraget, og kan være hævet, rød og evt. med små sår. Mange ejere bemærker, at ørerne hænger på de racer, som normalt har opretstående ører. Ofte falder hårene af øreflappen, hvis hunden klør sig meget det sted, og der ses tyndhårede områder.

8 Øregangsbetændelse er i den akutte fase som regel smertefuldt, hvorfor hunden vil vægre sig for at blive undersøgt og pive, når der røres ved øret. Hunde med hot spot på kinderne (Figur 4), kan mistænkes for at have øregangsbetændelse. Disse meget smertefulde sår opstår efter, at hunden har kradset sig intenst et bestemt sted nær ørerne. Øreindgangen er tit hævet og rød, og i nogle tilfælde kommer der øgede mængder sekret ud af ørerne. Farven og lugten af dette kan variere og være gult, rødt, brunt og sort eller en noget derimellem, samt bl.a. lugte sødt, surt eller af gammel ost. Yderligere undersøgelser hos dyrlægen Dyrlægen kan ved undersøgelse af øregangen med et otoskop (Figur 5) finde andre symptomer, som er forligelige med en øregangsbetændelse. Trommehinden vurderes og er den sprunget, kan der også være tale om mellemørebetændelse. Figur 4. Hot spot på kinden af hund med øregangsbetændelse. Med en vatpind kan dyrlægen udtage materiale fra øregangen (svaberprøve), som undersøges mikroskopisk. Dermed kan det som regel slåes fast, om der er tale om en bakteriel infektion eller en svampeinfektion, eller evt. en helt anden årsag. Ved bakterielle infektioner vælger dyrlægen i nogle tilfælde at sende en svaberprøve til laboratoriet (Figur 6), så det ved en dyrkning med sikkerhed kan bestemmes, hvilken bakterie der er tale om, og hvilket lægemiddel, som virker (resistensbestemmelse). Særligt ved mistanke om infektioner med såkaldte gram-negative bakterier, som f.eks. Pseudomonas bakterien, er det vigtigt, at denne laboratorieundersøgelse foretages. Er der tale om kroniske infektioner, eller tilbagevendende infektioner er en dyrkning og resistensbestemmelse også nødvendig, idet der er risiko for forekomsten af resistente bakterier, hvor kun få lægemidler er virksomme (om nogen!). Behandling I tilknytning til undersøgelsen kan det ofte komme på tale at skylle øret for de øgede mængder øresekret, som findes. Ved denne form for ørerensning, får man mulighed for at undersøge øregangen og trommehinden ordentligt. Desuden vil et rent øre være væsentligt lettere at behandle med øredråber end et, som er fyldt med øresekret. Lægemidlet kan bedre komme til at virke. Figur 5. Undersøgelse af hundeøre med otoskop. Otoskopet sender lys ned i øregangen, så den bedre kan ses. Figur 6. Svaberprøve. Ved brug af en vatpind opsamles sekret fra øregangen, og sendes til laboratorie til dyrkning og resistensbestemmelse.

9 En øreskylning kræver, at hunden får en lettere bedøvelse, så den ligger stille og ikke mærker noget. Behandling af en bakteriel øregangsbetændelse sker som regel med øredråber indeholdende antibiotika, som er virksomt mod den pågældende bakterie. Nogle gange er der i øredråberne også et kløestillende middel, som dæmper generne for hunden. Disse kløestillende midler virker som regel også mod den hævelse af huden, som ofte ses i øret. Antibiotika-tabletter gives til de hunde, hvor en mellemørebetændelse mistænkes eller er konstateret, og til hunde, som af en eller anden grund ikke kan gives øredråber. Svampeinfektioner klares som oftest med øredråber med et svampemiddel i, evt. i kombination med tabletter, såfremt der er risiko for mellemørebetændelse. Såvel mod bakterier som svamp behandles sædvanligvis i dage, hvorefter det kontrolleres, om infektionen er klaret. Dette gøres ved en fornyet mikroskopisk undersøgelse hos dyrlægen og evt. dyrkning/resistensbestemmelse afhængigt af, hvordan det er gået og hvilken mikroorganisme, der er tale om. Kontrolbesøget hos dyrlægen er vigtig for at sikre, at behandlingen er effektiv. Kroniske forandringer i øregangen hos hund er svære at behandle medicinsk, og det kan være nødvendigt kirurgisk at fjerne dele af eller hele øregangen hos nogle hunde. Eftersom øregangsbetændelse som oftest er en følgesygdom til en anden lidelse, er det af stor betydning, at denne findes og behandles. Først derefter kan man forvente, at hyppigheden af øregangsbetændelse hos den enkelte hund vil aftage, og risikoen for udvikling af kroniske forandringer mindskes. Forebyggelse Undlad at avle på hunde med konstateret atopisk dermtitis, som er en hyppig årsag til øregangsbetændelse Vær opmærksom på, hvis hunden klør sig voldsomt ved øret efter at have løbet gennem en kornmark o.lign. (risiko for fremmedlegeme) Undgå at hunden får vand i ørerne dvs. begræns svømning i hav/sø Rens kun ørerne med ørerensemidler efter aftale med dyrlægen og efter dennes anvisning Behandl kun ørerne med øredråber, når der er infektion og kun efter dyrlægens ordination. Husk at behandle i hele perioden, også selvom det ser pænt ud på overfladen efter et par dage. Sunde forældredyr giver sunde hvalpe! At sundhedsteste er et af de vigtigste redskaber en opdrætter kan gøre brug af for at forbedre den genetiske sundhed hos vore spanielracer. Spanielklubben opfordrer derfor alle opdrættere til at sundhedsteste deres spaniels.

10 Lene Boysen, ph.d. Specialdyrlæge Har egen specialpraksis i hudsygdomme hos kæledyr i Kgs. Lyngby siden juni 2006 har forelæst i dermatologi på Det Biovidenskabelige Fakultet (tidligere kaldt Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole), og på diverse kurser og kongresser såvel i Danmark som internationalt. Lene vil tale om: Øregangsbetændelse hos Spaniels. Hos dyrlægen er Spaniels blandt de patienter, som meget ofte har øregangsbetændelse. Hvorfor er det sådan og hvad kan man gøre ved det? Kom og hør om de mest almindelige årsager til øregangsbetændelse og om dyrlæge Lene Boysens erfaringer med behandling af disse. Lene vil også komme ind på, hvad du selv kan gøre for at forebygge at din hund skulle udvikle øreproblemer. Susanne Kaarsholm Dyrlæge Har været ansat på Ringe Dyrehospital siden Medlem af og formand for Dyrlægeforeningens Øjenpanel hvor panelet består af praktiserende dyrlæger, der arbejder med øjensygdomme hos hunde og katte, og som efterfølgende har gennemgået en special uddannelse i undersøgelse for arvelige øjensygdomme. Susanne vil tale om: Øjensygdomme hos Spaniels. Susanne kommer omkring de øjensygdomme vi oftest ser hos vores spaniels. Susanne vil blandt andet komme ind over hvad det er for en sygdom, hvordan diagnosticeres den, hvad betydning har det for vores hunde og hvad med arvelighed?

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40 Sunde forældredyr giver sunde hvalpe! At sundhedsteste er et af de vigtigste redskaber en opdrætter kan gøre brug af for at forbedre den genetiske sundhed hos vore spanielracer. Spanielklubben opfordrer derfor alle opdrættere til at sundhedsteste deres spaniels.

41 TAK TIL VORES SPONSORER De professionelle hundefrisører LANDSFORENINGEN FOR HUNDESOIGNERING DANMARK Få oplyst nærmeste salon: Tlf

42 Brugsanvisning til Agria updates Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, Ph.d. og specialkonsulent i DKK Agria s nye updates er et supplement til de tidligere, der dækkede perioden For langt de fleste racer findes der to forskellige dokumenter. Det ene opsummerer data vedrørende sygdomme og det andet omhandler dødsårsager. Sygdomme Sygdomshyppighederne er opført som VCE hvilket står for Veterinary Care Events altså tilfælde, hvor man må en tur til dyrlægen for at få behandlet sin hund, og hvor omkostningen overstiger forsikringens selvrisiko. Alle sygdomsfrekvenser er beregnet ud fra begrebet DYAR (Dog Year At Risk eller hunde-år i risiko ). Det vil sige at man sætter antallet af sygdomstilfælde blandt forsikrede hunde i forhold til hvor mange forsikrede hunde der var af den pågældende race. En hund der har været forsikret i et helt år tæller som et DYAR. En hund der kun har været forsikret i ½ år tæller kun som ½ DYAR. Frekvenserne for hver sygdom er opgivet som antallet af hunde der har haft mindst et dyrlægebesøg pga. sygdommen pr DYAR. Chart 1: Mængden af dyrlægebesøg uanset årsag: Det vandrette søjlediagram viser om den pågældende race har flere eller færre dyrlægebesøg end alle andre racer tilsammen. Der beregnes også en risiko for at en hund af den pågældende race har haft mindst ét dyrlægebesøg sammenholdt med alle andre racer tilsammen. Hvis tallet er over 1 har racen større risikoen end andre racer og omvendt. Procentdelen af hunde der har haft mindst ét dyrlægebesøg i perioden er også angivet. Chart 2: Dyrlægebesøg fordelt på køn: Søjlediagrammet viser om der er forskel på antallet af dyrlægebesøg afhængigt af hundens køn. Nederst er det samme diagram vist for alle racer tilsammen. Den gennemsnitlige alder for første dyrlægebesøg er også angivet for de to køn tilhørende den enkelte race og for alle racer tilsammen. X X Chart 3: Dyrlægebesøg fordelt på årsager: Her vises en grafisk fremstilling af de forskellige årsager til dyrlægebesøgene. Det er ikke egentlige frekvenser, meningen er, at man skal sammenligne længden af søjlen for sin egen race med søjlen for alle racer tilsammen. Hvis søjlen for den individuelle racer er længere end den for alle racer, er forekomsten af den pågældende sygdom i racen forhøjet. Navnene på sygdommene er angivet på engelsk. På sidste side i vejledningen findes en ordliste med de mest almindelige sygdomme. Chart 4: Relativ risiko for specifikke sygdomme: Den gule lodrette streg på diagrammet viser risikoen for hver enkelt sygdom hos alle racer tilsammen. De røde vandrette søjler angiver, om risikoen er større eller mindre for den specifikke race. Øverst på diagrammet findes en skala. Hvis en af de røde søjler f.eks. når hen til tallet 3 betyder det at racen har 3 gange så stor risiko for den pågældende sygdom som alle andre racer tilsammen. Chart 5: Proportionel sygdomsfrekvens: Søjlediagrammet viser den procentvise fordelingen af sygdomme blandt de hunde, der havde mindst ét dyrlægebesøg. Alle de helt raske er altså taget ud. Hundene er kun talt med én gang for hver sygdom, selvom de måske har været til dyrlægen flere gange pga. den samme sygdom. Den samme hund kan dog godt tælle med flere gange hvis den har været til dyrlægen med forskellige problemer. Summen af søjlerne for hhv. den enkelte race og alle racer er 100 %. Chart 6: Mere præcise diagnoser for de hyppigste sygdomme:

43 Sygdomskategorierne i Chart 3 er forholdsvis brede, f.eks. hud eller fordøjelsessystemet. Her er de hyppigste sygdomme hos racen angivet med mere præcise betegnelser som f.eks. betændelse i huden eller slugt fremmedlegeme. Chart 7: Relativ risiko for de specifikke diagnoser: Som i Chart 4 angiver den lodrette gule streg risikoen for alle racer tilsammen. Chart 8: Sygdomme i led og lemmer: Opgørelsen er lavet på samme måde som i Chart 4 og 6 men her er det specifikt sygdomme i led, lemmer og evt. ryg der er angivet. Dødsårsager Ligesom med sygdommene er dødsårsagerne opgjort pr. DYAR (Dog Year At Risk eller hunde-år i risiko ). Chart 1: Antallet af dødsfald uanset årsag: Det vandrette søjlediagram viser om den pågældende race har haft flere eller færre dødsfald end alle andre racer tilsammen i perioden Der beregnes også en risiko for at en hund af den pågældende race har haft flere eller færre dødsfald sammenholdt med alle andre racer tilsammen. Hvis tallet er over 1 har racen større risiko for dødsfald end andre racer og omvendt. Chart 2: Dødsfald fordelt på køn: Søjlediagrammet viser om der er forskel på antallet af dødsfald i racen afhængigt af hundens køn. Nederst er det samme diagram vist for alle racer tilsammen. Den gennemsnitlige alder ved død er desuden opgjort for de to køn og for hhv. den enkelte racer og alle racer tilsammen. X X Chart 3: Dødsfald fordelt på årsager: Her vises en grafisk fremstilling af de forskellige dødsårsager. Det er ikke egentlige frekvenser, meningen er, at man skal sammenligne længden af søjlen for sin egen race med søjlen for alle racer tilsammen. Hvis søjlen for den individuelle racer er længere end den for alle racer, er den pågældende dødsårsag forhøjet i racen. Navnene på sygdommene er angivet på engelsk. På sidste side i vejledningen findes en ordliste med de mest almindelige sygdomme. Chart 4: Relativ risiko for specifikke dødsårsager: Den gule lodrette streg på diagrammet viser risikoen for hver enkelt dødsårsag hos alle racer tilsammen (denne risiko er defineret som 1 ). De røde søjler angiver om risikoen er større eller mindre for den specifikke race. Skalaen øverst på diagrammet fungerer ligesom ved sygdommene. Chart 5: Mere præcise diagnoser for de hyppigste dødsårsager: Sygdomskategorierne på side 4 er forholdsvis brede, f.eks. kræft. På side 8 er de hyppigste sygdomme hos racen angivet med mere præcise betegnelser som f.eks. hudkræft eller knoglekræft. Chart 6: Relativ risiko for de mere præcise dødsårsager: Som i Chart 4 angiver den lodrette gule streg risikoen for alle racer tilsammen, og skalaen i toppen angiver hvor mange gange større/mindre risikoen er i den pågældende race, for at dø af en specifik årsag. Chart 7: Sygdomme i led og lemmer: Opgørelsen er lavet på samme måde som i Chart 4 og 6 men her er det specifikt død pga. sygdomme i led, lemmer og evt. ryg der er angivet.

44 Ordliste: Engelsk Diagnose Dansk diagnose Behaviour Adfærdsproblemer Blood/vascular Sygdomme i blod eller blodkar Claw Sygdomme relateret til kløerne Dead/No diagnosis Spontane dødsfald uden kendt diagnose Digestive Fordøjelsessystemet Ear Øre Endocrine Hormonelle sygdomme, f.eks. hypothyreoidisme (nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen) eller sukkersyge Eyes Øjensygdomme Heart Hjertesygdomme Immunological Immunsystemet Infection Infektionssygdomme Injury Traumer/skader Locomotor Sygdomme i led og lemmer Neoplasi Cancer/kræft Neurological Sygdomme i nervesystemet, f.eks. epilepsi Operation/complication Komplikationer opstået i forbindelse med operationer Repro/F Hunlige kønsorganer Repro/M Hanlige kønsorganer Respiratory/lower Nedre luftveje (lunger) Respiratory/thoracic Problemer relateret til selve brystkassen Respiratory/upper Øvre luftveje (næse/svælg) Skin Hudproblemer Symptom/whole body Sygdomme der omfatter hele kroppen Urinary/lower Nedre urinveje (blære og urinrør) Urinary/upper Øvre urinveje (nyrer) NB! Ikke alle diagrammer (charts) er afbilledet i dette kompendie - kun dem markeret med et rødt X. Er du interesseret i at få det komplette materiale for racerne, er du velkommen til at kontakte Sundhedsudvalget. Der er kun udarbejdet statistikker for følgende spaniel racer: Amerikansk Cocker Spaniel Engelsk Cocker Spaniel Engelsk Springer Spaniel Welsh Springer Spaniel Årsagen er, at der skal være en vis mængde af data til rådighed for at kunne udarbejde statistikkerne. De resterende spaniel racer har ikke nok individer repræsenteret, til at der kunne udarbejdes Breed Profiles fra år

45 Chart 3 General Causes of Mortality: Rates in General Causes of Mortality: Rates in American Cocker Spaniel ALL BREEDS BEHAVIOUR BLOOD/VASCULAR DEAD/EUTHANIZED DIGESTIVE EAR ENDOCRINE EYES HEART IMMUNOLOGICAL INFECTION INJURY LOCOMOTOR NEOPLASIA NEUROLOGICAL REPRODUCTIVE/F REPRODUCTIVE/M RESPIRATORY/LOWER RESPIRATORY/THORACIC RESPIRATORY/UPPER SKIN SYMPTOM/WHOLE BODY URINARY/LOWER URINARY/UPPER Ordliste: Chart 4 General Causes of Mortality Ordered by Relative Risk compared to All Breeds Engelsk Diagnose Dansk diagnose General Causes of Mortality Ordered by Relative Risk compared to All Breeds Behaviour Adfærdsproblemer Blood/vascular Sygdomme i blod eller blodkar Claw EAR Sygdomme relateret til kløerne Dead/No diagnosis EYES Spontane dødsfald uden kendt diagnose Digestive SKIN Fordøjelsessystemet Ear Øre IMMUNOLOGICAL Endocrine Hormonelle sygdomme, f.eks. hypothyreoidisme (nedsat funktion af DIGESTIVE skjoldbruskkirtlen) eller sukkersyge Eyes BEHAVIOUR Øjensygdomme Heart BLOOD/VASCULAR Hjertesygdomme Immunological ENDOCRINE Immunsystemet Infection Infektionssygdomme DEAD/EUTHANIZED Injury Traumer/skader SYMPTOM/WHOLE BODY Locomotor Sygdomme i led og lemmer Neoplasi HEART Cancer/kræft Neurological URINARY/UPPER Sygdomme i nervesystemet, f.eks. epilepsi Operation/complication NEOPLASIA Komplikationer opstået i forbindelse med operationer Repro/F Hunlige kønsorganer NEUROLOGICAL Repro/M Hanlige kønsorganer LOCOMOTOR Respiratory/lower Nedre luftveje (lunger) Respiratory/thoracic INJURY Problemer relateret til selve brystkassen Respiratory/upper Øvre luftveje (næse/svælg) Skin Interpretation: Hudproblemer Symptom/whole body Urinary/lower Nedre urinveje (blære og urinrør) Urinary/upper Øvre urinveje (nyrer) American Cocker Spaniel The yellow line is the baseline risk for All Breeds; so, for those conditions where the red bar goes to the right of the yellow line, the breed is at increased risk compared to All Breeds. If the red bar Sygdomme goes to '2' it means der that omfatter the risk in the hele Breed kroppen is approximately 2 times that for All Breeds. 6 5

46 Chart 3 General Causes of VCEs : Rates in General Causes of VCEs : Rates in American Cocker Spaniel ALL BREEDS BLOOD/VASCULAR CLAW DEAD/EUTHANIZED DIGESTIVE EAR ENDOCRINE EYES HEART IMMUNOLOGICAL INFECTION INJURY LOCOMOTOR NEOPLASIA NEUROLOGICAL REPRODUCTIVE/F REPRODUCTIVE/M RESPIRATORY/LOWER RESPIRATORY/THORACIC RESPIRATORY/UPPER Ordliste: SKIN SYMPTOM/WHOLE BODY URINARY/LOWER Engelsk URINARY/UPPER Diagnose Behaviour Blood/vascular Chart 4 General Claw Causes of VCEs Ordered by Sygdomme Relative Risk relateret compared til to kløerne All Breeds Interpretation: Dansk diagnose Adfærdsproblemer Sygdomme i blod eller blodkar Dead/No diagnosis Spontane dødsfald uden kendt diagnose Digestive General Causes of VCEs Ordered Fordøjelsessystemet by Relative Risk compared to All Breeds Ear Øre Endocrine Eyes EAR EYES ENDOCRINE Hormonelle sygdomme, f.eks. hypothyreoidisme (nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen) eller sukkersyge Øjensygdomme NEUROLOGICAL Heart Hjertesygdomme BLOOD/VASCULAR Immunological Immunsystemet HEART Infection NEOPLASIA Infektionssygdomme Injury SKIN Traumer/skader Locomotor DEAD/EUTHANIZED Sygdomme i led og lemmer URINARY/UPPER Neoplasi Cancer/kræft IMMUNOLOGICAL Neurological Sygdomme i nervesystemet, f.eks. epilepsi INFECTION Operation/complication SYMPTOM/WHOLE BODY Komplikationer opstået i forbindelse med operationer Repro/F Repro/M DIGESTIVE REPRO/F Hunlige kønsorganer Hanlige kønsorganer LOCOMOTOR Respiratory/lower Nedre luftveje (lunger) RESPIRATORY/LOWER Respiratory/thoracic Problemer relateret til selve brystkassen RESPIRATORY/UPPER Respiratory/upper URINARY/LOWER Øvre luftveje (næse/svælg) Skin REPRO/M Hudproblemer Symptom/whole RESPIRATORY/THORACIC body Sygdomme der omfatter hele kroppen Urinary/lower CLAW Nedre urinveje (blære og urinrør) INJURY Urinary/upper Øvre urinveje (nyrer) American Cocker Spaniel The yellow line is the baseline risk for All Breeds; so, for those conditions where the red bar goes to the right of the yellow line, the breed is at increased risk compared to All Breeds. If the red bar goes to '2' it means that the risk in the Breed is approximately 2 times that for All Breeds. 5 6

47 Chart 3 General Causes of Mortality: Rates in General Causes of Mortality: Rates in Cocker Spaniel ALL BREEDS BEHAVIOUR BLOOD/VASCULAR DEAD/EUTHANIZED DIGESTIVE EAR ENDOCRINE EYES HEART IMMUNOLOGICAL INFECTION INJURY LOCOMOTOR NEOPLASIA NEUROLOGICAL REPRODUCTIVE/F REPRODUCTIVE/M RESPIRATORY/LOWER RESPIRATORY/THORACIC RESPIRATORY/UPPER Ordliste: SKIN SYMPTOM/WHOLE BODY URINARY/LOWER Engelsk URINARY/UPPER Diagnose Level_3 CLAW EAR EYES HEART INJURY SKIN Dansk diagnose Behaviour Adfærdsproblemer Blood/vascular Sygdomme i blod eller blodkar Claw Sygdomme relateret til kløerne Dead/No diagnosis Spontane dødsfald uden kendt diagnose Digestive Fordøjelsessystemet Ear Øre Hormonelle sygdomme, f.eks. hypothyreoidisme (nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen) eller sukkersyge Øjensygdomme Hjertesygdomme Immunological Immunsystemet Infektionssygdomme Traumer/skader Sygdomme i led og lemmer Cancer/kræft Neurological Sygdomme i nervesystemet, f.eks. epilepsi Cocker Spaniel Operation/complication Komplikationer opstået i forbindelse med operationer Hunlige kønsorganer Hanlige kønsorganer Respiratory/lower Nedre luftveje (lunger) Respiratory/thoracic Problemer relateret til selve brystkassen Respiratory/upper Øvre luftveje (næse/svælg) Hudproblemer Symptom/whole body Sygdomme der omfatter hele kroppen Urinary/lower Nedre urinveje (blære og urinrør) Urinary/upper Øvre urinveje (nyrer) Chart 4 General Causes of Mortality Ordered by Relative Risk compared to All Breeds General Causes of Mortality Ordered by Relative Risk compared to All Breeds EAR Endocrine BLOOD/VASCULAR BEHAVIOUR Eyes DIGESTIVE Heart HEART INFECTION REPRODUCTIVE/M Infection RESPIRATORY/THORACIC Injury SKIN Locomotor ENDOCRINE Neoplasi NEOPLASIA NEUROLOGICAL SYMPTOM/WHOLE BODY DEAD/EUTHANIZED Repro/F IMMUNOLOGICAL Repro/M LOCOMOTOR RESPIRATORY/LOWER EYES URINARY/UPPER URINARY/LOWER Skin INJURY REPRODUCTIVE/F RESPIRATORY/UPPER Interpretation: The yellow line is the baseline risk for All Breeds; so, for those conditions where the red bar goes to the right of the yellow line, the breed is at increased risk compared to All Breeds. If the red bar goes to '2' it means that the risk in the Breed is approximately 2 times that for All Breeds.

48 Chart 3 General Causes of VCEs : Rates in General Causes of VCEs : Rates in Cocker Spaniel ALL BREEDS BLOOD/VASCULAR CLAW DEAD/EUTHANIZED DIGESTIVE EAR ENDOCRINE EYES HEART IMMUNOLOGICAL INFECTION INJURY LOCOMOTOR NEOPLASIA NEUROLOGICAL REPRO/F REPRO/M RESPIRATORY/LOWER RESPIRATORY/THORACIC RESPIRATORY/UPPER SKIN SYMPTOM/WHOLE BODY Ordliste: URINARY/LOWER URINARY/UPPER Engelsk Diagnose Dansk diagnose Chart 4 General Behaviour Causes of VCEs Ordered Adfærdsproblemer by Relative Risk compared to All Breeds Blood/vascular Sygdomme i blod eller blodkar Claw General Causes of VCEs Sygdomme Ordered by Relative relateret Risk til compared kløerne to All Breeds Dead/No diagnosis Spontane dødsfald uden kendt diagnose Digestive Fordøjelsessystemet BLOOD/VASCULAR Ear EAR Øre Endocrine Eyes Heart EYES NEOPLASIA URINARY/LOWER INFECTION Hormonelle sygdomme, f.eks. hypothyreoidisme (nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen) eller sukkersyge Øjensygdomme Hjertesygdomme RESPIRATORY/THORACIC Immunological Immunsystemet ENDOCRINE Infection Infektionssygdomme SKIN Injury SYMPTOM/WHOLE BODY Traumer/skader Locomotor Neoplasi Neurological HEART LOCOMOTOR DIGESTIVE Sygdomme i led og lemmer Cancer/kræft Sygdomme i nervesystemet, f.eks. epilepsi REPRO/F Operation/complication Komplikationer opstået i forbindelse med operationer CLAW Repro/F Hunlige kønsorganer IMMUNOLOGICAL Repro/M REPRO/M Hanlige kønsorganer Respiratory/lower RESPIRATORY/UPPER Nedre luftveje (lunger) Respiratory/thoracic URINARY/UPPER Problemer relateret til selve brystkassen Respiratory/upper DEAD/EUTHANIZED Øvre luftveje (næse/svælg) Skin NEUROLOGICAL Hudproblemer RESPIRATORY/LOWER Symptom/whole body Sygdomme der omfatter hele kroppen INJURY Urinary/lower Nedre urinveje (blære og urinrør) Urinary/upper Øvre urinveje (nyrer) Cocker Spaniel Interpretation: The yellow line is the baseline risk for All Breeds; so, for those conditions where the red bar goes to the right of the yellow line, the breed is at increased risk compared to All Breeds. If the red bar goes to '2' it means that the risk in the Breed is approximately 2 times that for All Breeds.

49 Chart 3 General Causes of Mortality: Rates in General Causes of Mortality: Rates in English Springer Spaniel ALL BREEDS BEHAVIOUR BLOOD/VASCULAR DEAD/EUTHANIZED DIGESTIVE EAR ENDOCRINE EYES HEART IMMUNOLOGICAL INFECTION INJURY LOCOMOTOR NEOPLASIA NEUROLOGICAL REPRODUCTIVE/F REPRODUCTIVE/M RESPIRATORY/LOWER RESPIRATORY/THORACIC RESPIRATORY/UPPER SKIN SYMPTOM/WHOLE BODY URINARY/LOWER Ordliste: URINARY/UPPER Engelsk Diagnose Chart 4 General Behaviour Causes of Mortality Ordered Adfærdsproblemer by Relative Risk compared to All Breeds EAR Ear EYES Endocrine ENDOCRINE URINARY/UPPER REPRODUCTIVE/M Eyes BEHAVIOUR Heart IMMUNOLOGICAL NEUROLOGICAL Infection SKIN RESPIRATORY/UPPER Injury BLOOD/VASCULAR Locomotor SYMPTOM/WHOLE BODY Neoplasi DEAD/EUTHANIZED DIGESTIVE NEOPLASIA Repro/F INFECTION RESPIRATORY/THORACIC Repro/M URINARY/LOWER REPRODUCTIVE/F HEART INJURY Skin LOCOMOTOR RESPIRATORY/LOWER Dansk diagnose Blood/vascular Sygdomme i blod eller blodkar Claw General Causes of Mortality Ordered Sygdomme by Relative relateret Risk compared til kløerne to All Breeds Dead/No diagnosis Spontane dødsfald uden kendt diagnose Digestive Fordøjelsessystemet Øre Hormonelle sygdomme, f.eks. hypothyreoidisme (nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen) eller sukkersyge Øjensygdomme Hjertesygdomme Immunological Immunsystemet Infektionssygdomme Traumer/skader Sygdomme i led og lemmer Cancer/kræft Neurological Sygdomme i nervesystemet, f.eks. epilepsi Operation/complication Komplikationer opstået i forbindelse med operationer Hunlige kønsorganer Hanlige kønsorganer Respiratory/lower Nedre luftveje (lunger) Respiratory/thoracic Problemer relateret til selve brystkassen Respiratory/upper Øvre luftveje (næse/svælg) Hudproblemer Symptom/whole body Sygdomme der omfatter hele kroppen Urinary/lower Nedre urinveje (blære og urinrør) Urinary/upper Øvre urinveje (nyrer) English Springer Spaniel Interpretation: The yellow line is the baseline risk for All Breeds; so, for those conditions where the red bar goes to the right of the yellow line, the breed is at increased risk compared to All Breeds. If the red bar goes to '2' it means that the risk in the Breed is approximately 2 times that for All Breeds.

50 Chart 3 General Causes of VCEs : Rates in General Causes of VCEs : Rates in English Springer Spaniel ALL BREEDS BLOOD/VASCULAR CLAW DEAD/EUTHANIZED DIGESTIVE EAR ENDOCRINE EYES HEART IMMUNOLOGICAL INFECTION INJURY Ordliste: LOCOMOTOR NEOPLASIA NEUROLOGICAL Engelsk Diagnose REPRO/F Behaviour REPRO/M Blood/vascular RESPIRATORY/LOWER Claw RESPIRATORY/THORACIC Dead/No diagnosis RESPIRATORY/UPPER Digestive SKIN Ear SYMPTOM/WHOLE BODY Endocrine Eyes Heart URINARY/LOWER URINARY/UPPER Chart 4 General Immunological Causes of VCEs Ordered Immunsystemet by Relative Risk compared to All Breeds Infection Injury Locomotor Neoplasi Neurological General Causes of VCEs Ordered by Relative Risk compared to All Breeds EAR URINARY/UPPER Operation/complication REPRO/M Komplikationer opstået i forbindelse med operationer ENDOCRINE Repro/F Repro/M Respiratory/lower Respiratory/thoracic Respiratory/upper Skin Symptom/whole body Urinary/lower Urinary/upper BLOOD/VASCULAR NEOPLASIA URINARY/LOWER EYES IMMUNOLOGICAL SKIN DEAD/EUTHANIZED REPRO/F RESPIRATORY/THORACIC SYMPTOM/WHOLE BODY INFECTION RESPIRATORY/LOWER NEUROLOGICAL DIGESTIVE CLAW HEART INJURY LOCOMOTOR RESPIRATORY/UPPER Dansk diagnose Adfærdsproblemer Sygdomme i blod eller blodkar Sygdomme relateret til kløerne Spontane dødsfald uden kendt diagnose Fordøjelsessystemet Øre Hormonelle sygdomme, f.eks. hypothyreoidisme (nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen) eller sukkersyge Øjensygdomme Hjertesygdomme Infektionssygdomme Traumer/skader Sygdomme i led og lemmer Cancer/kræft Sygdomme i nervesystemet, f.eks. epilepsi Hunlige kønsorganer Hanlige kønsorganer Nedre luftveje (lunger) Problemer relateret til selve brystkassen Øvre luftveje (næse/svælg) Hudproblemer Sygdomme der omfatter hele kroppen Nedre urinveje (blære og urinrør) Øvre urinveje (nyrer) English Springer Spaniel Interpretation: The yellow line is the baseline risk for All Breeds; so, for those conditions where the red bar goes to the right of the yellow line, the breed is at increased risk compared to All Breeds. If the red bar goes to '2' it means that the risk in the Breed is approximately 2 times that for All Breeds.

51 Chart 3 General Causes of Mortality: Rates in General Causes of Mortality: Rates in Welsh Springer Spaniel ALL BREEDS BEHAVIOUR BLOOD/VASCULAR DEAD/EUTHANIZED DIGESTIVE EAR ENDOCRINE EYES HEART IMMUNOLOGICAL Ordliste: INFECTION INJURY LOCOMOTOR Engelsk Diagnose Behaviour Blood/vascular Claw NEOPLASIA NEUROLOGICAL REPRODUCTIVE/F REPRODUCTIVE/M Dead/No RESPIRATORY/LOWER diagnosis Digestive Ear Endocrine RESPIRATORY/THORACIC RESPIRATORY/UPPER SKIN SYMPTOM/WHOLE BODY Eyes Heart Immunological Infection URINARY/LOWER URINARY/UPPER Chart 4 General Injury Causes of Mortality Ordered Traumer/skader by Relative Risk compared to All Breeds Locomotor Neoplasi Neurological General Causes of Mortality Ordered by Relative Risk compared to All Breeds Operation/complication EYES Komplikationer opstået i forbindelse med operationer Repro/F REPRODUCTIVE/M RESPIRATORY/LOWER Repro/M Respiratory/lower IMMUNOLOGICAL Respiratory/thoracic NEOPLASIA Respiratory/upper NEUROLOGICAL Skin RESPIRATORY/THORACIC INFECTION Symptom/whole RESPIRATORY/UPPER body URINARY/LOWER Urinary/lower SKIN Urinary/upper ENDOCRINE SYMPTOM/WHOLE BODY HEART REPRODUCTIVE/F DIGESTIVE LOCOMOTOR URINARY/UPPER BLOOD/VASCULAR BEHAVIOUR DEAD/EUTHANIZED INJURY EAR Dansk diagnose Adfærdsproblemer Sygdomme i blod eller blodkar Sygdomme relateret til kløerne Spontane dødsfald uden kendt diagnose Fordøjelsessystemet Øre Hormonelle sygdomme, f.eks. hypothyreoidisme (nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen) eller sukkersyge Øjensygdomme Hjertesygdomme Immunsystemet Infektionssygdomme Sygdomme i led og lemmer Cancer/kræft Sygdomme i nervesystemet, f.eks. epilepsi Hunlige kønsorganer Hanlige kønsorganer Nedre luftveje (lunger) Problemer relateret til selve brystkassen Øvre luftveje (næse/svælg) Hudproblemer Sygdomme der omfatter hele kroppen Nedre urinveje (blære og urinrør) Øvre urinveje (nyrer) Welsh Springer Spaniel Interpretation: The yellow line is the baseline risk for All Breeds; so, for those conditions where the red bar goes to the right of the yellow line, the breed is at increased risk compared to All Breeds. If the red bar goes to '2' it means that the risk in the Breed is approximately 2 times that for All Breeds.

52 Chart 3 General Causes of VCEs : Rates in General Causes of VCEs : Rates in Welsh Springer Spaniel ALL BREEDS BLOOD/VASCULAR CLAW DEAD/EUTHANIZED DIGESTIVE EAR ENDOCRINE EYES HEART IMMUNOLOGICAL INFECTION INJURY Ordliste: LOCOMOTOR NEOPLASIA NEUROLOGICAL Engelsk Diagnose REPRO/F Behaviour REPRO/M Blood/vascular RESPIRATORY/LOWER Claw RESPIRATORY/THORACIC Dead/No diagnosis RESPIRATORY/UPPER Digestive SKIN Ear SYMPTOM/WHOLE BODY Endocrine URINARY/LOWER URINARY/UPPER Eyes Heart Immunological Infection Injury Locomotor Neoplasi Chart 4 General Causes of VCEs Ordered by Relative Risk compared to All Breeds General Causes of VCEs Ordered by Relative Risk compared to All Breeds EAR Neurological ENDOCRINE Sygdomme i nervesystemet, f.eks. epilepsi Operation/complication IMMUNOLOGICAL Komplikationer opstået i forbindelse med operationer EYES Repro/F Repro/M Respiratory/lower Respiratory/thoracic Respiratory/upper Skin Symptom/whole body Urinary/lower Urinary/upper SKIN INFECTION NEOPLASIA BLOOD/VASCULAR DEAD/EUTHANIZED NEUROLOGICAL SYMPTOM/WHOLE BODY REPRO/M LOCOMOTOR RESPIRATORY/LOWER DIGESTIVE REPRO/F RESPIRATORY/THORACIC URINARY/LOWER RESPIRATORY/UPPER URINARY/UPPER INJURY HEART CLAW Dansk diagnose Adfærdsproblemer Sygdomme i blod eller blodkar Sygdomme relateret til kløerne Spontane dødsfald uden kendt diagnose Fordøjelsessystemet Øre Hormonelle sygdomme, f.eks. hypothyreoidisme (nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen) eller sukkersyge Øjensygdomme Hjertesygdomme Immunsystemet Infektionssygdomme Traumer/skader Sygdomme i led og lemmer Cancer/kræft Hunlige kønsorganer Hanlige kønsorganer Nedre luftveje (lunger) Problemer relateret til selve brystkassen Øvre luftveje (næse/svælg) Hudproblemer Sygdomme der omfatter hele kroppen Nedre urinveje (blære og urinrør) Øvre urinveje (nyrer) Welsh Springer Spaniel Interpretation: The yellow line is the baseline risk for All Breeds; so, for those conditions where the red bar goes to the right of the yellow line, the breed is at increased risk compared to All Breeds. If the red bar goes to '2' it means that the risk in the Breed is approximately 2 times that for All Breeds.

53 TAK TIL VORES SPONSORER De professionelle hundefrisører LANDSFORENINGEN FOR HUNDESOIGNERING DANMARK Få oplyst nærmeste salon: Tlf

54 Spaniel Klubbens fortolkning af Dansk Kennels Klubs etiske anbefalinger Påtænker du, at din spaniel skal indgå i avl? Så er det vigtigt, at du læser de næste sider. Etikken i hundeopdræt er vigtig uanset om du er ejer af hanhunden eller tæven til hvalpene I har begge et ansvar. Ansvaret tilbage til opdrætterne Det er nu muligt at stambogsføre spaniels uden at gøre brug af de sundhedsundersøgelser Dansk Kennel Klub tidligere har haft krav om. Derfor er det vigtigere nu end nogensinde før, at Spaniel Klubben melder klart ud hvad vi forventer af vores opdrættere, når vores spaniels skal indgå i avl. Fremtiden for spanielracerne ligger for alvor i vores hænder nu. Det er afgørende, at vi fokuserer på sundhed hos vores spanielracer, for at sikre at de også lever sunde lange liv i fremtiden. Nedenfor finder du Spaniel Klubbens fortolkning af Dansk Kennel Klubs etiske anbefalinger. Er du førstegangs opdrætter? Så kan du søge hjælp her, hvis du er i tvivl om hvad der egentligt skal til for at sikre de bedste sundhedsbetingelser for dit kuld samt hvordan det forholder sig med etikken omkring det at få hvalpe. Er du garvet opdrætter med flere kuld i bagagen kan du bruge nedenstående som en rettesnor, hvis du er i tvivl om hvorvidt et individ skal indgå i avl. Du kan også se det som en reminder, der er god at læse igennem en gang imellem så du husker hvad der skal til og hvor etikken befinder sig i netop dit opdræt! Det påhviler enhver, der udvælger en hund til opdræt, at vurdere, om avlsdyret fysisk og mentalt er egnet til avl, herunder at tæver ikke indgår i avlen før de er fuldt udviklede. For spaniels bør dette tidligst være med parring efter anden løbetid er overstået. Der kan dog være individuelle forskelle for hvornår tæven har sin første løbetid, samt intervallerne mellem løbetider, derfor er det godt at have som tommelfingerregel at tæven bør være over 24 måneder før første parring. Således sikrer du dig, at tæven er godt på vej i sin udvikling, såvel fysisk som mentalt. Avlsdyrene bør udvælges med største omhu set ud fra følgende 4 punkter: (i uvilkårlig rækkefølge) Eksteriør Alle 8 spaniel racer har en (FCI) standard der beskriver hvordan racens ideal ser ud eksteriørmæssigt. Du skal sikre at de dyr du bruger i avl, lever så meget op til standarden som muligt. Hvis du melder din spaniel til en hundeudstilling i Spaniel Klubben eller Dansk Kennel Klub, vil en uddannet dommer kunne vurdere om din spaniel er racetypisk nok til at indgå i avl. Hunde skal som minimum opnå præmieringen Very Good (blåt bånd) for at blive avlsgodkendt set ud fra Spaniel Klubbens anbefalinger. Eftersom vore spaniels er jagthunde, skal de være bygget på en sådan måde, at de ubesværet kan stå igennem at være med på jagt i hele dage, gennem en hel jagtsæson. Derfor er deres kropsmæssige sammensætning/ bygning overordentlig vigtig. Ud over at være konstrueret efter (FCI) standarden er det også vigtigt at hunden holdes i god fysisk form. Særligt tæverne er udsat fysisk under en drægtighed. En tæve i dårlig form har blandt andet en forhøjet risiko for at noget kan gå galt under fødslen og i tiden efter hvalpene er født. Er hanhunden i dårlig fysisk form, kan det betyde at selve parringen ikke bliver til noget, da der skal en god fysik til at parre en tæve. Mentalitet/temperament Gennem årene har hunden gjort sit indtog i vores hjem. De er sammen med os på en anden måde end før-

55 hen. Nu ligger de i sofa og seng i stedet for i hundegård og bryggers. Hunden skal færdes på gader og stræder blandt børn, voksne og andre hunde. Den skal kunne begå sig i de skiftende miljøer, den bliver udsat for, derfor er det så vigtigt at temperamentet er i orden. Det vi alle nyder ved vores spaniels, er netop at de er rolige inde og aktive ude dette bør selvfølgelig også være gældende for en spaniel der skal bruges i avl. Hunde der er overaktive og ikke kan slappe af, vil ofte lave hvalpe med samme aktivitetsniveau, hvilket ikke er optimalt for en spaniel der skal trives som familiehund. Vi ved at hundens temperament i høj grad afhænger af genetik. Man kan ikke socialisere sig ud af alt. Tag derfor altid både han og tæves temperament med i dine overvejelser når du vælger alvsdyr. En bange hund laver ofte bange hvalpe. Dine hvalpekøbere vil forvente at deres kommende spaniel hvalp er glad og udadvendt. Er din tæve utryg ved nye steder, møde med nye mennesker og hunde er den ikke oplagt avlsmateriale. Helbred/sundhed Hundenes helbred er den afgørende faktor i dagligdagen, mest af alt for hundens eget velbefindende og livskvalitet. En syg hund koster mange penge. Gentagne besøg hos dyrlægen på grund af evigt tilbagevendende sygdomme er frustrerende og kostbare. Når du sælger en hvalp, har du pligt til at give en garanti svarende til købeloven. Det betyder i praksis at du er erstatningspligtig, hvis du kommer til at sælge en hvalp der bliver syg af en arvelig eller medfødt lidelse. Men en ting er det økonomiske aspekt - noget andet er hundens livskvalitet. Sygdomme i hundens bevægeapparat eller allergi er pinsomme for hund og ejer. Arvelige lidelser skal tages alvorligt. Spaniel Klubben har udarbejdet et sæt avlsanbefalinger til hver spaniel race, som vi opfordrer dig til at følge når du bruger din spaniel i avl. Tag din spaniels sundhed alvorligt. Det bør altid være første prioritet når du vælger avlsdyr. Funktion En spaniel er en stødende og apporterende jagthund. Den skal være dresserbar, samarbejdsvillig, aktiv, ivrig og have jagtlyst. Mange af disse egenskaber er netop med til at gøre spaniels til populære hunde for aktive familier. Det er aktive hunde, med behov for at løbe løs dagligt. Spaniels skal kunne arbejde på såvel land som i vand. I forbindelse med vandarbejdet fordres stor vandpassion. En fysisk syg eller mental ustabil spaniel kan have svært ved at løfte opgaven som den jagthund racen oprindeligt er udviklet til. Hav dette med i dine overvejelser, når du vælger avlsdyr. Det skal tilstræbes, at der i avlen kun anvendes hunde, der kan parre sig naturligt samt føde og opfostre hvalpe på naturlig vis. Det at formere sig er en naturlig proces og det skal vore hunde kunne gennemføre selv. Har hundene problemer med at parre sig? Har tæven svært ved at føde eller passe hvalpene selv? Det er ikke en retning, som vi ønsker vore hunde skal udvikle sig i. Har hundene problemer i forbindelse med parring, kan det være en god ide at alliere sig med en erfaren opdrætter, inden man for eksempel går over til insemination. Det vil også være en stor fordel, at man får konstateret om tidspunktet for parring er det rigtige, dette kan gøres hos dyrlægen ved hjælp af en blodprøve eller et celleskrab. Ofte finder hundene selv ud af at parre uden vores indblanding. En parring bør så vidt det er muligt forgå som en naturlig hændelse. Brug af tvang i forbindelse med parringer er uacceptabelt.

56 En tæve bør maksimalt have 5 kuld i sin levetid og sidste kuld inden tæven fylder 8 år. En tæve på over 8 år kan dog benyttes i avl, hvis der sammen med registreringanmeldelsen indsendes en dyrlægeattest på, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt. Det er opdrætterens ansvar, at tæven får passende pauser mellem kuldene. En tæve skal have tid til at restituere sig imellem sine kuld, derfor bør hun kun have 4 5 kuld i sin levetid. Om en tæve kan parres i to på hinanden følgende løbetider, vil være afhængig af, alder, kondition, antal hvalpe samt løbetidsinterval. Har en tæve haft to kuld i løbet af et år, skal der gå mindst et år før næste hvalpekuld fødes. Parrer du din tæve to løbetider i træk bør dette kun ske én gang i tævens levetid og i tæt samråd med din dyrlæge. Desuden bør den have sit første kuld inden det 5 år. Drægtighed på et senere tidspunkt kan medføre svære fødsler for tæven og udsætte hende og hvalpene for en unødig risiko. Det er opdrætterens og hanhundeejerens ansvar at hunde med arvelige defekter ikke anvendes i avl. Parringer, der har givet hvalpe med alvorlige defekter, må ikke gentages. Vi har alle mulighed for at foretage forskellige sundhedsundersøgelser af vore spaniels, men det er ikke alt, der kan måles på en skala som man kan med øjenundersøgelser, hofte- samt albueledsrøntgen. Blot fordi hunden fejler en sygdom der ikke kan registreres, har du stadig en etisk forpligtigelse overfor racen og kommende hvalpe. Du skal kunne se dig selv og dine hvalpekøbere i øjnene, velvidende at du har gjort alt hvad du kan, for at lave sunde velfungerende spanielhvalpe. Vil du gøre dit bedste, bør du ikke benytte hunde i avl der er ramt af sygdom. Typiske eksempler på sygdomme hos Spaniels: - Hudproblemer så som eksem, allergi - Øreproblemer så som gentagende øregangsbetændelser, forsnævring af øregange. - Cancer - Kramper så som epilepsi - Alvorlige arvelige øjensygdomme (entropion/ektropion) - Rygsygdomme (diskusprolaps) Parring mellem hunde nærmere beslægtet end fætter-kusine bør undgås. For tætte parringer kan blandt andet forårsage sygdom, dårligt temperament, mindre individer, mindre kuld samt sterilitet. Er du i tvivl om hvor tæt beslægtede din spaniel er med sin kommende avlspartner kan du starte med at se stambøgerne igennem og se om der er hunde, som går igen. Husk at du altid kan søge hjælp hos en garvet opdrætter eller Dansk Kennel Klub.

57 Det er opdrætterens og hanhundeejerens ansvar at sikre at avl, hvor enkelte hunde antalsmæssigt dominerer avlen inden for en race, undgås. Såkaldt matadoravl. Ofte vil en hanhund, der vinder meget på udstillinger eller til prøver være eftertragtet til parringer. At lade enkelte hanhunde dominere avlen er ikke til gavn for en race. Enkelte individer kan hurtigt komme til at dominere avlen. Ved overdreven brug af en bestemt (populær) hanhund kan racen pludselig stå i en situation, hvor den samme hanhund stort set ligger bag alle de hunde der er i landet. Man kender ikke arvegangen på alle sygdomme, men findes der sygdomme bag denne hanhund, kan disse pludselig komme op til overfladen og næsten eksplodere inden for racen, og mange års avlsarbejde kan gå tabt både for den enkelte opdrætter, men også for racen som helhed. Etik omkring dette påhviler bestemt også hanhundeejeren, der ligeledes bør have det bedste for øje med racen. I Spaniel Klubben har vi enkelte racer, som har en meget begrænset genpulje her skal du være særligt opmærksom når du planlægger hvalpe. Så længe hvalpen er i opdrætterens varetægt, skal denne sikre hvalpene en fysisk og mentalt god opvækst, herunder en god prægning. Hvalpekuld bør opfostres indendørs i opdrætterens hus. Det er af stor betydning at hvalpene præges på mennesker, således at forstå at de allerede fra 2-3 ugers alderen dagligt er i tæt kontakt med mennesker. Den enkelte hvalp skal kende til menneskelige berøringer og dagligdags lyde. Hvalpene bør møde mennesker af begge køn og i forskellige aldre. Det er ikke nok at hvalpen vokser op inden for den skal ud og opleve verden inden den flytter hjemme fra og gerne sammen med sine søskende eller andre socialt stabile individer fra kennelen. Tag hvalpene med på tur besøg kommende hvalpekøbere gå tur på gågaden lad hvalpene komme uden for matriklen så de får snuset til det virkelige liv inden det for alvor går løs hos deres nye familier. En god prægning giver hvalpen en solid ballast, rent mentalt, videre i livet og sikrer at vores spaniels kan få det aktive og gode liv vi alle ønsker for dem. Det er vigtigt at hvalpen får en god og næringsrig kost. Det er med til at sikre at den har fysisk overskud til at klare alle det nye der venter og bidrager til en sund fysik på den lange bane. Sørg altid for at tæven og hvalpene får den nødvendige næring i denne vigtige tid. Du bør følge hvalpens generelle sundhedstilstand nøje fra den dag den bliver født. Hvalpe skal have indtil flere ormekure og selvfølgelig chipmærkes og undersøges af en dyrlæge inden salg. Spørg din dyrlæge til råds hvis du er i tvivl.

58 Opdrætteren skal give hvalpekøberne fyldestgørende oplysninger om forældredyrene og om racens egenskaber og behov. Hvalpekøbere skal have kendskab til forældredyrenes eksteriør, mentalitet, funktion og helbred, herunder f.eks. HD-status, albue-status, øjenlysning o.s.v. Desuden orienteres om, hvilke sundhedsmæssige problemer der findes inden for racen f.eks. Hofteledssygdomme, hud/øjenproblemer. Du skal også oplyse om racens temperament samt behov for motion, og daglig pleje (trimning) osv. Det er vigtigt at du oplyser hvad hvalpekøberen kan gøre for at forebygge nogle af de problemer racen kan få det er som bekendt lettere at forebygge end at helbrede. Både opdrætter og hanhundeejer bør følge afkommets udvikling til voksne hunde og derudfra løbende vurdere deres avlsdyr. Du bør foretage en objektiv vurdering af de enkelte kuld gennem hele opvæksten, set i forhold til de før nævnte 4 punkter (eksteriør mentalitet helbred og funktion). Husk altid at oplyse hanhundeejeren om vigtige fund så som sundhedsoplysninger der dukker op undervejs. Det anbefales at have en god og positiv kontakt til hvalpekøbere, således at du som opdrætter altid er på forkant med, hvor din avl bevæger sig hen. Læg op til at dine hvalpekøbere altid bør oplyse opdrætteren hvis hunden fejler noget sundhedsmæssigt - men også hvordan hvalpen udvikler sig mentalt. Opstår der problemer, hen ad vejen med en hvalp/voksen hund er det vigtigt for dig som opdrætter at vide dette, så du kan tage højde for disse problemer i den fremtidige avl. For hvert kuld hvalpe du planlægger, bør du altid have for øje, at gøre racen endnu bedre end den er nu. Det samme gør sig gældende for hanhundeejeren, der også bærer et ligeligt ansvar for racens fremtid. Held og lykke med hvalpene! Sunde forældredyr giver sunde hvalpe! At sundhedsteste er et af de vigtigste redskaber en opdrætter kan gøre brug af for at forbedre den genetiske sundhed hos vore spanielracer. Spanielklubben opfordrer derfor alle opdrættere til at sundhedsteste deres spaniels.

59 TAK TIL VORES SPONSORER De professionelle hundefrisører LANDSFORENINGEN FOR HUNDESOIGNERING DANMARK Få oplyst nærmeste salon: Tlf