Betændelse i ryggens knogler

Transkript

1 Patientinformation Betændelse i ryggens knogler Infektionsmedicinsk Afdeling Q

2

3 Denne pjece er til dig, som har fået påvist betændelse i en knogle i ryggen - eller som er ved at få undersøgt, om du har denne form for betændelse. Hvad er knoglebetændelse? Der opstår betændelse i en knogle, når mikroorganismer, som f.eks. bakterier, slår sig ned i en knogle. Mikroorganismerne kommer typisk til knoglen via blodet og det kan ske, hvis man har en infektion et sted i kroppen. Nogle gange kan man også få knoglebetændelse, hvis man har haft brækket en knogle og knoglen, pga. bruddet, er gået igennem huden - et såkaldt åbent brud. Ved et åbent brud har mikroorganismer direkte adgang til knoglen. Hvordan opstår betændelse i ryggens knogler? Betændelse i ryggens knogler forekommer sjældent og er ikke smitsomt. Som regel opstår betændelsen ved, at bakterier kommer til knoglen med blodet, og det er ikke altid, at man kan afklare, hvorfor eller hvorfra bakterierne er kommet. Således er det kun omkring 40 % af tilfældene, hvor man finder en direkte årsag. Nogle mennesker har øget risiko for at få knoglebetændelse. Det gælder f.eks., hvis man har sukkersyge, visse gigtsygdomme, paradentose og betændelse i munden eller hyppigt har blærebetændelse. Det er mest almindeligt, at det er ryghvirvlerne, der rammes - vi kalder det spondylodiskitis.

4 Infektionen kan i princippet sidde alle steder i ryggen, men det er mest almindeligt, at den sidder i lændeområdet og mellem skulderbladene. Hvad er symptomerne på knoglebetændelse? Smerter er det mest almindelige tegn på knoglebetændelse. Ca. 90 % får ondt i ryggen svarende til det sted, hvor betændelsen sidder - men man kan også få ondt i maven eller ved lungerne og ca. halvdelen får desuden feber. Nogle føler desuden en ustabilitet i ryggen eller får en krampeagtig fornemmelse i musklerne omkring det sted, hvor betændelsen sidder. Hvordan påvises knoglebetændelse i ryggen? Blodprøver kan i mange tilfælde vise, om du har en infektion i kroppen. Vi måler din CRP (C-reaktivt Protein) og antallet af hvide blodlegemer i dit blod. Hvis de prøver er forhøjede, kan det være tegn på en infektion. Vi tager også andre blodprøver - såkaldte bloddyrkninger. I bloddyrkninger kan man nogle gange få bakterierne til at vokse frem. Det betyder, at man kan undersøge, hvilken slags bakterie der er på spil - og målrette den antibiotiske behandling mod lige præcis den bakterie. Nogle gange kan det være nødvendigt at tage en prøve direkte fra det betændte område i knoglen. Det foregår på røntgenafdelingen. Hvordan behandles knoglebetændelse i ryggen? Behandlingen består som regel i antibiotika som gives i et drop 1, 2, 3 eller 4 gange i døgnet. Hyppigheden afhænger af, hvilken type antibiotika du skal have. Du vil almindeligvis få denne behandling i 4-6 uger, derefter følger typisk 8 ugers behandling med tabletter. I hele den tid du er under behandling, vil vi følge dig tæt - vi vil bl.a. tage blodprøver med jævne mellemrum. Som du kan se, tager behandlingen lang tid. Det kan derfor være, at du får brug for at få et mere permanent drop - et såkaldt centralt venekateter, som lægges i i en af venerne på halsen. Anlæggelsen foregår hos narkoselægerne under lokalbedøvelse. Dette drop kan, i langt de fleste tilfælde, sidde hele behandlingsperioden. Hvis du skal have lagt et centralt venekateter, vil du få mere information om dette.

5 Skal jeg være indlagt under hele min behandling? Du skal regne med at være indlagt, så længe du får antibiotika i et drop. Hvis du kan klare dig selv og er tryg ved det, kan du muligvis bo på patienthotellet og komme til behandling i afdelingens dagshospital nogle gange om dagen. Hvis du bor relativt tæt på sygehuset og har pårørende, der kan køre dig frem og tilbage, kan det evt. også blive aktuelt, at du kan komme hjem i mellem behandlingerne. Vi vil gøre, hvad vi kan for at tilrettelægge en løsning, som passer til dig og din situation. Skal jeg fortsætte med at komme i afdelingen efter min behandling er slut? Du vil ved udskrivelsen overgå til et ambulant kontrolforløb, hvor du vil blive fulgt af den samme læge med et vist mellemrum. I en tid vil du sandsynligvis også skulle have taget regelmæssige blodprøver - enten ved din egen lægen eller på det nærmeste sygehus. Det er også muligt, at du skal have lavet nogle kontrol-scanninger, men det får du mere at vide om, hvis det bliver aktuelt. Får jeg varige mén? Det er svært at sige generelt, for der er mange ting, som har indflydelse på dette. Det er meget almindeligt, at der kan gå lang tid før symptomerne og smerterne aftager - du kan godt opleve, at du stadig har ondt, når den antibiotiske behandling er afsluttet. Mange har derfor brug for at tage smertestillende tabletter i en periode, men umiddelbart kommer de fleste patienter sig med tiden uden mén. Kan et korset hjælpe mig? Nogle patienter har gavn af et korset, som kan være af hård plast eller elastisk stof. Det er ortopædkirurgerne, som vurderer, om det vil være gavnligt for dig og de vurderer også, hvilken type som evt. kan hjælpe dig. Hvornår må jeg starte genoptræning? Fysioterapeuterne på Infektionsmedicinsk Afdeling Q vil vejlede dig i forhold til din træning under indlæggelsen og de har lavet en pjece med forskellige genoptræningsøvelser, som de vil udlevere til dig. Når du bliver udskrevet, vil lægen vurderer, hvornår du må starte genoptræning. Træningen sker via fysioterapeuterne i din kommune.

6 Egne noter

7

8 Odense Universitetshospital Infektionsmedicinsk Afdeling Q Sdr. Boulevard Odense C Tlf Mail: [email protected] regionsyddanmark.dk NBJ - Maj 2013