Benchmarking. Maj 2014

Transkript

1 Maj 2014 Benchmarking Vejledning til indberetning af netkomponenter og ansøgning om godkendelse af ekstraordinære omkostninger til brug for benchmarking af økonomisk effektivitet Indberetning af netkomponenter og økonomisk data til benchmarkingen skal sendes særskilt og ikke sammen med reguleringsregnskab eller evt. dispensationsansøgninger. Indberetningen skal indsendes senest 31. maj Denne vejledning er udstedt med hjemmel i 26, stk. 2 i indtægtsrammebekendtgørelse nr. 335 af 15. april 2011 (herefter indtægtsrammebekendtgørelse 335/2011), hvor det blandt andet fremgår, at Benchmarkingen baseres på oplysninger fra virksomhederne, der indsendes til Energitilsynet, efter regler fastsat af Energitilsynet.

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Benchmarking og indtægtsrammebekendtgørelsen Hvad skal der indberettes Vejledning til skema med netkomponenter Vejledning til indberetning af omkostningsdata mm Driftsomkostninger Kunderelaterede omkostninger Administrationsomkostninger Omkostninger til nettab Driftsomkostninger til drift og vedligehold af fjernaflæste målere Driftsomkostninger til smart grid Årets afskrivninger Afskrivninger på fjernaflæste målere Afskrivninger på smart grid Afskrivninger på søkabler Leveret mængde elektricitet Vejledning til ansøgning om godkendelse af ekstraordinære omkostninger Kontaktpersoner... 13

3 1. Indledning 1.1. Baggrund Benchmarking og indtægtsrammebekendtgørelsen Energitilsynet skal som led i administrationen af indtægtsrammereguleringen foretage benchmarking af elnetselskabernes økonomiske effektivitet og kvalitet i leveringen. Sekretariatet for Energitilsynet anvender benchmarkingen af de regionale transmissionsselskaber og netselskabernes økonomiske effektivitet til at identificere eventuelle effektiviseringspotentialer hos de enkelte selskaber. På baggrund af effektiviseringspotentialerne beregner sekretariatet et effektiviseringskrav for selskaberne. Det er centralt for Sekretariatet for Energitilsynet, at den anvendte metode til at benchmarke netselskabernes økonomiske effektivitet er retvisende og gennemsigtig. Dette indebærer bl.a., at den anvendte metode sikrer, at netselskabernes indberetninger er konsistente. Sekretariatet for Energitilsynet udfører derfor løbende en kvalitetssikring af netselskabernes indberetninger. Derudover udarbejder Sekretariatet for Energitilsynet løbende forbedringer af benchmarkingmodellen. Denne vejledning er udarbejdet til brug for netselskabernes indberetning af omkostningsog netkomponentdata m.m. til brug for benchmarkingen. Der vil løbende være henvisninger til Vejledning til indberetning af reguleringsregnskab 2013, hvor dette vil være relevant Hvad skal der indberettes Selskaberne skal indberette følgende data: Netkomponenter i ledningsnettet pr. 30. juni (medio året) det pågældende regnskabsår Omkostninger for det pågældende regnskabsår Afskrivninger for det pågældende regnskabsår Leveret mængde elektricitet for det pågældende regnskabsår Herudover kan selskaberne ansøge om godkendelse af ekstraordinære omkostninger. Der er udarbejdet skemaer til brug for indberetning af netkomponenter, omkostninger, afskrivninger og leveret mængde samt skema til ansøgning om ekstraordinære omkostninger. Indberetningerne er nærmere omtalt nedenfor i denne vejledning. Der skal foretages indberetning for hver bevilling - dvs. en indberetning for hvert reguleringsregnskab.

4 Bemærk: Omkostninger til fjernaflæste målere Sekretariatet for Energitilsynet har endnu ikke taget endelig stilling til, hvordan omkostninger til fjernaflæste målere skal behandles i benchmarkingen for Selskaberne skal derfor i første omgang indberette deres omkostninger fordelt på hhv. drift og afskrivninger vedr. fjernaflæste målere jf. afsnit og nedenfor. Selskaberne skal ikke på nuværende tidspunkt ansøge om at få fratrukket omkostninger til fjernaflæste målere som ekstraordinære omkostninger.

5 2. Vejledning til skema med netkomponenter Benchmarkingen bliver baseret på den anvendte netvolumenmodel. Til brug herfor skal der angives hvilke netkomponenter, som selskabets ledningsnet består af pr. 30. juni (medio året) i det pågældende regnskabsår. Tællevejledningen tager sit udgangspunkt i den tekniske opbygning og opdeling af elnettet. Figur 1 viser en skematisk oversigt over distributionsnettets tekniske opdeling i stationer (hoved-/net-) og linjer (kabel- og luftledningsanlæg). Elnettet er yderligere inddelt i statistikområder. Statistikområderne anvendes bl.a. i forhold Sekretariatet for Energitilsynets benchmark af kvalitet i leveringen. Figur 1. Teknisk opbygning og opdeling af elnettet kv kv 1-25 kv Linje Hovedstation (150/60 kv) Linje Hovedstation (60/10 kv) Linje A0-kunder A1-kunder A2-kunder Netstation (10/0,4 kv) Netstation (10/0,4 kv) 1-25 kv B1-kunder B2-kunder Traditionelle statistikområder Definitioner af hoved- og netstationer Lavspænding (0,4 kv) Lavspændingsnettet 0,4 linje Stikledning Kabelskab Kilde: Dansk Energi, teknisk rapport RA 554, Komponentklasseinddeling og begrebsforklaring, juni Note: Opdelingsprincippet på figur 1 er kun delvist vist for stationer og linjer på kv. Det viste princip for statistikområdet kv er dog på tilsvarende vis også gældende for statistikområdet kv. Elmåler C-kunder

6 Figur 2 er et forklarings- og definitionsskema. Her er givet en mere uddybende beskrivelse af de netkomponenter, som netselskaberne skal indberette til Sekretariatet for Energitilsynet. Forklarings- og definitionsskemaet er opdelt efter enkelte elementer for at lette den senere gruppering, sammentælling og indberetning af netkomponenter: Spændingsniveau/statistikområde Komponenttype Farvekode Bogstavkode Spændingsniveau/statistikområde Refererer til det spændingsniveau/statistikområde, hvor komponenten er tilsluttet/installeret, jf. figur 1. Komponenttype Refererer til den komponenttype, som komponenten er tilhørende (se evt. uddybende komponentbeskrivelse). Farvekode Refererer til den del af el-nettet hvor komponenten er installeret, jf. figur 1. Bogstavkode Refererer til den bogstavkode, hvori komponenten indgår i Sekretariatet for Energitilsynets indberetningsskema (se tabel 1). Hvert elnetselskab indberetter alene de komponenter og anlæg, som virksomheden selv ejer. Hvis et elnetselskab ejer et komponent eller et anlæg i fællesskab med et andet selskab, skal selskabet angive den andel af omkostningerne som selskabet selv dækker, eksempelvis halvdelen. Selskaberne skal påføre en note i indberetningsskemaet vedr. den valgte fordelingsnøgle. I indberetningsskemaet udfyldes antal af enheder henholdsvis antal kilometer af hver enkelt netkomponent. Det er således ikke værdien opgjort i kr. af de enkle komponenter, der skal anføres. Såfremt selskabet har væsentlige netkomponenter, der ikke umiddelbart passer ind under de anførte netkomponenter, skal netkomponenterne anføres under den anlægskategori, der passer bedst muligt.

7 Figur 2. Komponentoversigt Komponenttype Komponentforklaring kv kv kv 0,4 kv Komplet linje-, kabel-, transformer-, reaktor- eller koblingsfelt i et åbent luftisoleret eller delvist gasisoleret anlæg (her forstås felter hvor kun feltets effektafbryder anvender SF6-gas eller vakuum Felt, åben som brydemedium) inkl. kontroltavler og relæbeskyttelse, manøvre og signalkabler og andel af a i i nødvendige bygninger (relæhus, værksted, lager etc.) på kv stationen, samt andel til egenforsyning, hjælpe-, fælles- og stationsanlæg, stationskontrol m.m. delt ud pr. felt. Felt, gasisoleret Komplet linje-, kabel-, transformer-, reaktor- eller koblingsfelt i et fuldt SF6-isoleret anlæg (GISanlæg, hvor både anlæggets brydemedium og isolationsmedium er SF6-gas) inkl. kontroltavler og relæbeskyttelse, manøvre og signalkabler og andel af nødvendige bygninger (relæhus, værksted, b j j lager etc.) på stationen kv, samt andel til egenforsyning, hjælpe-, fælles- og stationsanlæg, stationskontrol m.m. delt ud pr. felt. Komplet linje-, kabel-, transformer-, reaktor- eller koblingsfelt i et åbent, delvist eller fuldt gasisoleret Felt anlæg inkl. kontroltavler og relæbeskyttelse, manøvre og signalkabler og andel af nødvendig bygninger (relæhus, værksted, lager etc.) på /10-20 kv stationen, samt andel til l egenforsyning, hjælpeanlæg, stationskontrol m.m. delt ud pr. felt. Kabel, land Inkl. ende- og samlemuffer, hjælpeudstyr (olieanlæg, direkte tilkoblet kompenseringsudstyr alene for kabelanlæg), ekskl. linjefelter. c1 g1 Kabel, sø Udlagt med skib inkl. ende-/samlemuffer og hjælpeudstyr på land (olieanlæg). Ekskl. linjefelter c2 g2 m2 Kabel, land Inkl. ende- og samlemuffer, hjælpeudstyr (olieanlæg). Ekskl. linjefelter m1 p Luftledning, enkeltsystem Luftledning, dobbeltsystem Luftledning Transformer Netstation Målere, fjernaflæste Målere, ikkefjernaflæste Ophængt på stål- eller træmaster inkl. endetræksmast. Linjen kan være drevet ved lavere spænding (50-60 kv). Ekskl. linjefelter. d Ophængt på stål- eller træmaster inkl. endetræksmast. En eller flere linjer kan være drevet ved lavere spænding (50-60 kv). Ekskl. linjefelter. e Ophængte systemkilometer på stål- eller træmaster inkl. endetræksmaster og fundamenter. Ekskl. linjefelter h n q Komplet opstillet transformer på fundament inkl. olieopsamling, støjinddækning og øvrigt hjælpeudstyr, projekterings og etableringsomkostninger. Ekskl. felt, koblings- og tavleanlæg f k (koblings- og tavleanlæg henregnes under "Felter") Komplet inkl. stationshus, bygning/rum eller tårn/mastetop, kv koblings- og fordelingsanlæg, distributionstransformer (1 eller flere), lavspændingstavler, styre- og signalkabler, o måletransformere, udstyr for styring og overvågning (DSO/automation) m.m. Fjernaflæste elektroniske el-forbrugsmålere r r r r Elektromekaniske eller elektroniske el-forbrugsmålere s s s s

8 Tabel 1. Indberetningskategorier Type Forkortelse 132kV felt, åben a 132kV felt, gasisoleret b 132kV kabel c1 132kV søkabel c2 132kV luftledning, enkeltsystem d 132kV luftledning, dobbeltsystem e 132/50kV transformer f 50kV kabel g1 50kV søkabel g2 50kV luftledning h 50kV felt, åben i 50kV felt, gasisoleret j 50/10kV transformer k 10kV felt 1 l 10kV kabel m1 10kV søkabel m2 10kV luftledning n 10/0,4kV station o 0,4kV kabel p 0,4kV luftledning q Målere - fjernaflæsning r Målere - ikke fjernaflæsning s Note 1: I forbindelse med indberetningerne til benchmarkingen i 2012 opstod der forvirring omkring afgrænsningen af 10 kv felter i netvolumenmodellen. Sekretariatet for Energitilsynet vil gerne præcisere, at 10 kv-felter er afgrænset til at omfatte kv effektafbrydere i 60/10 stationer. 10 kv koblingsanlæg i 10/0,4-stationer skal derimod ikke indberettes eksplicit, fordi disse felter opfattes som en del af 10/0,4- stationerne, som skal indberettes særskilt. Sekretariatet for Energitilsynet bemærker, at det alene er netaktiver i drift, der skal indberettes til brug for benchmarkingen.

9 3. Vejledning til indberetning af omkostningsdata mm. Skemaet til brug for indberetning af omkostningsdata består af driftsomkostninger, kunderelaterede omkostninger, administrationsomkostninger, omkostninger til nettab, årets afskrivninger og leveret mængde Driftsomkostninger Driftsomkostninger opgøres i henhold til indtægtsrammebekendtgørelsens 2 2, stk. 1, nr. 4. inkl. demonteringsomkostninger ved nødvendige nyinvesteringer. Se også vejledning til reguleringsregnskabet punkt 1.4. Sekretariatet for Energitilsynet har i forbindelse med tidligere års benchmarking modtaget spørgsmål vedr. definitionen af driftsomkostninger. Sekretariatet for Energitilsynet vil derfor gøre selskaberne særligt opmærksomme på, at selskabets driftsomkostninger angives inklusiv: Omkostninger til gebyrhåndtering, jf. LBK nr. 279/2012, ændret ved LOV nr. 575/ Omkostninger til tab på debitorer Omkostninger indberettet i forbindelse med ansøgning om nødvendige nyinvesteringer Omkostninger indberettet i forbindelse med ansøgning om ekstraordinære omkostninger i benchmarkingen Kunderelaterede omkostninger Kunderelaterede omkostninger omfatter omkostninger ved varetagelse af al kundeservice, herunder måleraflæsning, kundeafregning og inkasso Administrationsomkostninger Administrationsomkostninger omfatter omkostninger til overordnet teknisk administration og generel administration Omkostninger til nettab Omkostninger ved nettab vedrørende net, som ikke er stillet til rådighed for systemansvaret. Nettab opgjort i kr. består af en mængde og en pris. Mængden er den el, der passerer gennem selskabets net, men ikke når frem til slutbrugerne. Mængden kan opgøres ved at sammenligne målere hos slutbrugere og målere ved transmissionsdelen med henblik på at opgøre forskellen som et nettab. 1 Selskaberne skal ikke længere indberette 1:1 omkostninger. 2 Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning, BEK 335 af 15/04/2011.

10 Alternativt kan mængden opgøres som et estimeret tab pr. enhed, f.eks. kabel, luftledning, mv. Der er ikke en eksakt definition for estimation for prisen, der skal indgå i beregningen af nettab. Der kan tages udgangspunkt i den gennemsnitspris, som netselskabet afregner med over for handelsselskabet samt betaling til overordnet net og PSO-tarif. Omkostninger til nettab omfatter ikke selskabets eget elforbrug, gadebelysning eller lignende. Se også indberetning til reguleringsregnskabet punkt Driftsomkostninger til drift og vedligehold af fjernaflæste målere Driftsomkostninger til drift og vedligehold af fjernaflæste målere omfatter alene omkostninger til fjernaflæste målere driftsført i regnskabsåret. Omkostninger aktiveret i den samlede anlægssum, der indgår i årets afskrivninger skal således ikke anføres her. Omkostninger til fjernaflæste målere kan omfatte indkøbspris på fjernaflæst måler, monteringsomkostninger, demonteringsomkostninger i forbindelse med gammel måler, hjemtagningssystemer til fjernaflæste målere og andet IT til fjernaflæste målere Driftsomkostninger til smart grid Driftsomkostninger til smart grid omfatter årlige driftsomkostninger på investeringer i smart grid Årets afskrivninger Afskrivninger opgøres i henhold til indtægtsrammebekendtgørelsens 23, som foreskriver, at afskrivninger vedrører afskrivninger på aktiver, som er idriftsat forud for den 1. januar 2005 og opgøres på grundlag af aktivets værdi ultimo 2004, opgjort efter 15 og 16 i bekendtgørelse nr. 899 af 30. august 2004 om indtægtsrammer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder. Se også indberetning til reguleringsregnskabet punkt Afskrivninger på fjernaflæste målere Afskrivninger på fjernaflæste målere omfatter alene afskrivninger vedr. fjernaflæste målere. Afskrivninger på fjernaflæste målere omfatter alene årets afskrivninger på omkostninger, der er aktiveret i den samlede anlægssum. Afskrivninger til fjernaflæste målere kan omfatte indkøbspris på fjernaflæst måler, monteringsomkostninger, demonteringsomkostninger i forbindelse med gammel måler, hjemtagningssystemer til fjernaflæste målere og andet IT til fj ernaflæste målere.

11 Afskrivninger på smart grid Afskrivninger på smart grid omfatter årlige afskrivninger på investeringer i smart grid Afskrivninger på søkabler Afskrivninger på kv samt kv søkabler udgår af benchmarkingmodellen fra og med 2013, jf. Energitilsynets afgørelse af 17. december Driftsomkostninger til søkabler indgår fortsat i modellen. Selskaber, der har haft afskrivninger på søkabler i det pågældende regnskabsår, kan ansøge om at få disse afholdt som ekstraordinære omkostninger. Det er en forudsætning, at der medsendes dokumentation for, at anlægsinvesteringen i søkabler har været i udbud, således at omkostningerne til investeringen er afholdt på markedsmæssige vilkår. Der foretages altid en konkret vurdering af selskabernes individuelle ansøgninger Leveret mængde elektricitet Leveret mængde elektricitet for det pågældende regnskabsår opgøres som den leverede mængde i kwh som ved sekretariatets anmodning kan dokumenteres, jf. indberetning til reguleringsregnskabet punkt 1.5. Indberetningen af leveret mængde elektricitet i benchmarkingen er således enslydende med den leverede mængde elektricitet, der ligger til grund for beregningen af indtægtsrammen.

12 4. Vejledning til ansøgning om godkendelse af ekstraordinære omkostninger Selskaberne kan ansøge om godkendelse af ekstraordinære omkostninger i forhold til reguleringsregnskabet. Sekretariatet for Energitilsynet vil i forbindelse med benchmarkingen af selskaberne korrigere for eventuelle godkendte ekstraordinære omkostninger, således at disse ikke indgår i benchmarkingen. Sekretariatet for Energitilsynet har fastsat en korrektionsgrænse for hvilke omkostninger, der kan korrigeres i benchmarkingen. Korrektionsgrænsen udgør 0,5 pct. af selskabets netvolumen dog maksimalt 2 mio. kr. Omkostninger lavere end denne grænse korrigeres ikke i benchmarkingen. Sekretariatet for Energitilsynet tillader generelt ikke, at flere omkostninger slås sammen for at nå over korrektionsgrænsen 3. Eksempler på ekstraordinære omkostninger kan være straksafskrivninger på skrottede ikke-fjernaflæste målere, omkostninger som følge af force majeure, omkostninger hvor selskabet modtager fuld refusion af 3. part, omkostninger ved afholdelse af pensionsforpligtelser, afskrivninger på søkabler, forrentning indeholdt i leasingydelse mm. Ansøgninger vedr. ekstraordinære omkostninger til smart grid skal indberettes i det særskilte tilhørende skema. Ansøgningen skal indeholde en projektbeskrivelse og dokumentation for de afholdte omkostninger f.eks. i form af konkrete regnskabsposter og godkendt budget for projektet. I skemaet angives projekt titel, smart grid kategori, beløb, evt. støtteordning samt samlede projektomkostninger og bilag. Der skal udelukkende indberettes beløb, som er afholdt af netselskabet i det pågældende regnskabsår. Dvs. alene netselskabets projektomkostninger eksklusiv eventuel modtaget støtte og anden medfinansiering. Sekretariatet for Energitilsynet vil ved hver enkelt ansøgning foretage en konkret individuel vurdering af det ansøgte beløb. 3 Undtaget herfra er dog omkostninger, hvor selskaberne modtager fuld refusion af 3. part.

13 5. Kontaktpersoner For bedst muligt at sikre, at selskaberne og evt. deres revisorer kan få svar på de spørgsmål, som måtte opstå i forbindelse med denne indberetning, er der muligt at kontakte følgende personer: Vedr. Benchmark af økonomisk effektivitet Kathrine Høg Riis Tlf.: [email protected] Line Carlsen Tlf.: [email protected] Vedr. Benchmark af kvalitet i leveringen Kathrine Høg Riis Tlf.: [email protected] Julius Haubo Tlf.: [email protected]