Benchmarking. Vejledning til indberetning af netkomponenter til brug for benchmarking af økonomisk effektivitet. Maj 2011

Transkript

1 Maj 2011 Benchmarking Vejledning til indberetning af netkomponenter til brug for benchmarking af økonomisk effektivitet ENERGITILSYNET sekretariatsbetjenes af KONKURRENCESTYRELSEN Centrene for Energi Nyropsgade København V Tlf Fax CVR-nr et@dera.dk

2 Indholdsfortegnelse Side l INDLEDNING Baggrund Benchmarking og indtægtsrammebekendtgørelsen Benchmarking fra og med Hvad skal der indberettes? PROCESSEN Indberetning Forhold at bemærke Hvad forventes der af netselskaberne Indberetningerne skal revideres VEJLEDNING TIL SKEMA MED NETKOMPONENTER VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF NETTAB PRAKTISKE FORHOLD Orientering om indberetninger Kontaktpersoner..10

3 1 Indledning 1.1 Baggrund Benchmarking og indtægtsrammebekendtgørelsen Energitilsynet skal som led i administrationen af indtægtsrammereguleringen foretage benchmarking af elnetselskabernes økonomiske effektivitet og kvalitet i leveringen. Energitilsynets sekretariat anvender benchmarkingen af de regionale transmissionsselskaber og distributionsselskabernes økonomiske effektivitet til at identificere et eventuelt historisk opbygget effektiviseringspotentiale hos de enkelte selskaber. Sekretariatet anvender de historisk opbyggede effektiviseringspotentialer til at beregne effektiviseringskrav til selskaber med et uudnyttet effektiviseringspotentiale. Det er centralt for Energitilsynets sekretariat, at den anvendte metode til at benchmarke netselskabernes økonomiske effektivitet er retvisende og gennemsigtig. Dette indebærer bl.a., at den anvendte metode sikrer, at netselskabernes indberetninger er konsistente. Energitilsynets sekretariat udfører derfor løbende en kvalitetssikring af netselskabernes indberetninger. Derudover udarbejder Energitilsynets sekretariat løbende forbedringer af benchmarking-modellen Benchmarking fra og med 2011 Denne tællevejledning er udarbejdet til brug for netselskabernes indberetning af omkostnings- og netkomponentdata m.m. til brug for næste opdatering af netvolumenmodellen Hvad skal der indberettes De data som selskaberne vil skulle indberette inkluderer: Angivelse af en stykliste for netkomponenter i ledningsnettet pr. 30. juni (medio året) det pågældende regnskabsår. Angivelse af nettab (kr.) det pågældende regnskabsår. Fordeling af driftsomkostninger og afskrivninger ifølge reguleringsregnskabet for det pågældende regnskabsår på omkostningskategorier defineret af Energitilsynet. Der er udarbejdet særskilte skemaer til brug for indberetning af såvel netkomponenter som omkostningsdata. Indberetningerne er nærmere omtalt nedenfor i denne vejledning. Der skal foretages indberetning for hver bevilling - dvs. en indberetning for hvert reguleringsregnskab. 2 Processen 2.1 Indberetning Opgaven med indhentning af omkostningsdata er omfattende og består foruden indhentning af dataene også af en stikprøvekontrol af selskabernes indberetninger. Omkostningsdata skal være revideret og underskrevet af selskabets revisor.

4 Der skal afgives en særskilt ledelseserklæring vedrørende indberetningen, ligesom revisor skal afgive en erklæring herom. 2.2 Forhold at bemærke Hvad forventes der af netselskaberne Det forventes, at netselskaberne ud fra deres registreringer foretager indberetning af netkomponenter i selskabets ledningsnet pr. 30. juni (medio året) for det pågældende regnskabsår samt indberetning af nettabsomkostninger. Endvidere foretager netselskaberne en fordeling af de samlede driftsomkostninger og afskrivninger ifølge reguleringsregnskabet for det pågældende regnskabsår på omkostningskategorier defineret af Energitilsynets sekretariat Indberetningerne skal revideres Det enkelte netselskabs indberetning skal revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Det skal her bemærkes, at skemaet vedrørende indberetning af netkomponenter ikke er omfattet af revisionspligt. Revisionen vil skulle foretages i overensstemmelse med den danske revisionsstandard om revisors erklæringsopgaver med særligt formål (RS 800). For en nærmere redegørelse for omfanget af revisionen m.m. henvises der til den særskilte revisionsinstruks og tilhørende standard for revisionspåtegning. 3 Vejledning til skema med netkomponenter Benchmarkingen bliver baseret på den anvendte netvolumenmodel. Til brug herfor skal der angives hvilke netkomponenter, som selskabets ledningsnet består af pr. 30. juni (medio året) i det pågældende regnskabsår. Tællevejledningen tager sit udgangspunkt i den tekniske opbygning og opdeling af el-nettet. Figur 1 viser en skematisk oversigt over distributionsnettets tekniske opdeling i stationer (hoved- /net-) og linjer (kabel- og luftledningsanlæg). El-nettet er yderligere inddelt i statistikområder. Statistikområderne anvendes bl.a. i forhold Energitilsynets sekretariats benchmark af kvalitet i leveringen.

5 Figur 1. Teknisk opbygning og opdeling af el-nettet kv kv 1-25 kv Linje Hovedstation (150/60 kv) Linje Hovedstation (60/10 kv) Linje A0-kunder A1-kunder A2-kunder Netstation (10/0,4 kv) Netstation (10/0,4 kv) 1-25 kv B1-kunder B2-kunder Traditionelle statistikområder Definitioner af hoved- og netstationer Lavspænding (0,4 kv) Lavspændingsnettet Stikledning Kilde: Dansk Energi, teknisk rapport RA 554, Komponentklasseinddeling og begrebsforklaring, juni Note: Opdelingsprincippet på figur 1 er kun delvist vist for stationer og linjer på kv. Det viste princip for statistikområdet kv er dog på tilsvarende vis også gældende for statistikområdet kv. Figur 2 er et forklarings- og definitionsskema. Her er givet en mere uddybende beskrivelse af de netkomponenter, som netselskaberne skal indberette til Energitilsynets sekretariat. Forklarings- og definitionsskemaet er opdelt efter enkelte elementer for at lette den senere gruppering, sammentælling og indberetning af netkomponenter: - Spændingsniveau/statistikområde - Komponenttype - Farvekode - Bogstavkode Spændingsniveau/statistikområde Refererer til det spændingsniveau/statistikområde, hvor komponenten er tilsluttet/installeret jf. figur 1. Komponenttype Refererer til den komponenttype, som komponenten er tilhørende (se evt. uddybende komponentbeskrivelse). 0,4 linje Farvekode Refererer til den del af el-nettet hvor komponenten er installeret jf. figur 1. Elmåler Kabelskab C-kunder

6 Bogstavkode Refererer til den bogstavkode, hvori komponenten indgår i Energitilsynets sekretariats indberetningsskema (se tabel 1). Hvert el-netselskab indberetter alene de komponenter og anlæg, som virksomheden selv ejer. Hvis et el-netselskab ejer et komponent eller et anlæg i fællesskab med et andet selskab, skal selskabet angive den andel af omkostningerne som selskabet selv dækker, eksempelvis halvdelen. Netkomponentskemaet svarer til det skema, Energitilsynets sekretariat tidligere har anvendt i forbindelse med indhentning af oplysninger om ledningsnettet. I indberetningsskemaet udfyldes antal af enheder henholdsvis antal kilometer af hver enkelt netkomponent. Det er således ikke værdien opgjort i kr. af de enkle komponenter, der skal anføres. Såfremt selskabet har væsentlige netkomponenter, der ikke umiddelbart passer ind under de anførte netkomponenter, skal netkomponenterne anføres under den anlægskategori, der passer bedst muligt.

7 Figur 2. Komponentoversigt. Komponenttype Komponentforklaring kv kv kv 0,4 kv Felt, åben Komplet linje-, kabel-, transformer-, reaktor- eller koblingsfelt i et åbent luftisoleret eller delvist gasisoleret anlæg (her forstås felter hvor kun feltets effektafbryder anvender SF6-gas eller vakuum som brydemedium) inkl. kontroltavler og relæbeskyttelse, manøvre og signalkabler og andel af nødvendige bygninger (relæhus, værksted, lager etc.) på kv stationen, samt andel til egenforsyning, hjælpe-, fælles- og stationsanlæg, stationskontrol m.m. delt ud pr. felt. a i i Felt, gasisoleret Komplet linje-, kabel-, transformer-, reaktor- eller koblingsfelt i et fuldt SF6-isoleret anlæg (GIS-anlæg, hvor både anlæggets brydemedium og isolationsmedium er SF6- gas) inkl. kontroltavler og relæbeskyttelse, manøvre og signalkabler og andel af nødvendige bygninger (relæhus, værksted, lager etc.) på stationen kv, samt andel til egenforsyning, hjælpe-, fælles- og stationsanlæg, stationskontrol m.m. delt ud pr. felt. b j j Felt Komplet linje-, kabel-, transformer-, reaktor- eller koblingsfelt i et åbent, delvist eller fuldt gasisoleret anlæg inkl. kontroltavler og relæbeskyttelse, manøvre og signalkabler og andel af nødvendig bygninger (relæhus, værksted, lager etc.) på /10-20 kv stationen, samt andel til egenforsyning, hjælpeanlæg, stationskontrol m.m. delt ud pr. felt. l Kabel, land Kabel, sø Inkl. ende- og samlemuffer, hjælpeudstyr (olieanlæg, direkte tilkoblet kompenseringsudstyr alene for kabelanlæg). Ekskl. linjefelter Udlagt med skib inkl. ende-/samlemuffer og hjælpeudstyr på land (olieanlæg). Ekskl. linjefelter c1-3 g1-3 c4 g4 Kabel, land eller sø Inkl. ende- og samlemuffer, hjælpeudstyr (olieanlæg). Ekskl. linjefelter m1-3 p1-3 Luftledning, enkeltsystem Ophængt på stål- eller træmaster inkl. endetræksmast. Linjen kan være drevet ved lavere spænding (50-60 kv). Ekskl. linjefelter d Luftledning, dobbeltsystem Ophængt på stål- eller træmaster inkl. endetræksmast. En eller flere linjer kan være drevet ved lavere spænding (50-60 kv). Ekskl. linjefelter e Luftledning Transformer Netstation Ophængte systemkilometer på stål- eller træmaster inkl. endetræksmaster og fundamenter. Ekskl. linjefelter Komplet opstillet transformer på fundament inkl. olieopsamling, støjinddækning og øvrigt hjælpeudstyr, projekterings og etableringsomkostninger. Ekskl. felt, koblingsog tavleanlæg (koblingsog tavleanlæg henregnes under "Felter") Komplet inkl. stationshus, bygning/rum eller tårn/mastetop, kv koblingsog fordelingsanlæg, distributionstransformer (1 eller flere), lavspændingstavler, styre- og signalkabler, måletransformere, udstyr for styring og overvågning (DSO/automation) m.m. f k h n q1-3 o Målere Elektromekaniske eller elektroniske el-forbrugsmålere (evt. fjernaflæste) r-s

8 Tabel 1. Indberetningskategorier. Type 132kV felt, åben 132kV felt, gasisoleret 132kV kabel, city 132kV kabel, by 132kV kabel, land 132kV kabel, sø 132kV luftledning, enkeltsystem 132kV luftledning, dobbeltsystem 132/50kV transformer 50kV kabel, city 50kV kabel, by 50kV kabel, land 50kV kabel, sø 50kV luftledning 50kV felt, åben 50kV felt, gasisoleret 50/10kV transformer 10kV felt 10kV kabel, city 10kV kabel, by 10kV kabel, land 10kV luftledning 10/0,4kV station 0,4kV kabel, city 0,4kV kabel, by 0,4kV kabel, land 0,4kV luftledning, city 0,4kV luftledning, by 0,4kV luftledning, land Målere - fjernaflæsning Målere - ikke fjernaflæsning Nettab Forkortelse a b c1 c2 c3 c4 d e f g1 g2 g3 g4 h i j k l m1 m2 m3 n o p1 p2 p3 q1 q2 q3 r s w Bemærk at underkategorierne for c1-c3, g1-g3, m1-m3, p1-p3 og q1-q3 indberettes samlet i EDO under hver sin overordnede kategori, hhv. 132 KV kabel, 50 KV kabel, 10 KV kabel, 0,4 KV kabel og 0,4 KV luftledning. Komponenter der ikke findes på komponentlisten Der kan forekomme komponenter, der ikke fremgår af komponentlisten. Disse skal som hovedregel angives som nærmeste tilsvarende komponent. Eksempelvis 10 kv søkabel må angives som 50 kv søkabel. Regionalt kv transmissionsnet, der er ophængt på master sammen med Energinet.dk 400 kv net, har ikke en selvstændig kategori. Disse må angives som nærmest tilsvarende. Energinet.dk deler i disse tilfælde almindeligvis deler driftsomkostningerne 70/30 med de regionale transmissionsselskaber. Derfor skal systemkilometer luftledning ophængt sammen med Energinet.dk net almindeligvis angives som 0,3 stk. 132 kv dobbeltsystem luftledning.

9 4 Vejledning til indberetning af nettab 4.1 Indledning Skemaet til brug for indberetning af omkostningsdata består af nettab. Fra og med indberetningen for 2011 skal der ikke indberettes kunderelaterede omkostninger, såkaldte 1:1 omkostninger og administrationsomkostninger. 4.2 Nettab Omkostninger ved nettab vedrørende net, som ikke er stillet til rådighed for systemansvaret. Nettab opgjort i kr. består af en mængde og en pris. Mængden er den el, der passerer gennem selskabets net, men ikke når frem til slutbrugerne. Mængden kan opgøres ved at sammenligne målere hos slutbrugere og målere ved transmissionsdelen med henblik på at opgøre forskellen som et nettab. Alternativt kan mængden opgøres som et estimeret tab pr. enhed, fx kabel, luftledning, mv. Der er ikke en eksakt definition for estimation for prisen, der skal indgå i beregningen af nettab. Der kan tages udgangspunkt i den gennemsnitspris, som netselskabet afregner med over for handelsselskabet samt betaling til overordnet net og PSO-tarif. De nettabsomkostninger, der indgår i benchmarkingen, er de faktiske omkostninger, selskabet har haft i et givent år. Det skal bemærkes, at disse nettabsomkostninger er forskellige fra de nettabsomkostninger, der gives dispensation for, jf. indtægtsrammebek. 17. Omkostninger til nettab omfatter ikke selskabets eget elforbrug, gadebelysning eller lign.

10 5 Praktiske forhold Orientering om indberetninger Der vil blive udsendt orientering om indberetning til benchmarking i løbet af april måned. Sekretariatet anvender en adresseliste. Såfremt der måtte ske ændringer af registrering af kontaktpersoner bedes dette meddelt skriftligt til sekretariatet, evt. via et@dera.dk Spørgsmål til indberetninger For bedst muligt at sikre, at selskaberne og evt. deres revisorer kan få svar på de spørgsmål, som måtte opstå i forbindelse med denne indberetning, er der muligt at kontakte følgende personer: Vedr. Reguleringsregnskab Nicolaj Mølgaard Jakobsen Tlf nmj@kfst.dk Vedr. Benchmark af økonomisk effektivitet Kasper Villum Hansen Nicolaj Mølgaard Jakobsen Tlf Tlf kha@kfst.dk nmj@kfst.dk Vedr. Benchmark af kvalitet i leveringen Maria B. Jeppesen Tlf mbk@kfst.dk