Justisprotokoll Skjervøy 1707

Transkript

1 Justisprotokoll Skjervøy 1707 En Halv Rixdaler Denne igiennemdragne Af mig forseiglede bog, som indeholder Fire Hundrede Firefinds Tinge og Fire blade, Authoriseris till Enn Ting Protocol for Kongl: May'ts Sorenskrifver Over Tromsøe fogderie Sr: Søhren Bogøe, huorudj: skall indteignes Alt hvis till tinge og for Retten forefalder, Være sig Domme, Afsigter, tingsvidner, Pante = og Skiøde = Mageskiffte = Gave og ManingsBreve og Andre Rettens forhandlinger, effter dend Maade Loven foreskriver. Datuem, Hegstad udj Saltens Fogderie d: 19 Juny O. Schelderup. 1. I JESU NAUN, Anno = 1707: d. = 22 Juni Blef holdet almindelig Ledingsberg og Sageting paa Gammenes for Scherføe tingstedts Almue, Efter dend andordning, Som Kongl. May'ts foget Sr. Jørgen Jørgensen Aarhuus forhen ved sit ting bref til Bondelensmanden Holger Danefær haver giort befalet, og blef da samme tid Retten forvaltet og bethiendt, af høystærede Kongl. foget, sampt interims Sorenskrifver Asmus Rosenfeldt, tilligemed Effterskrefne Edsvorne Laud Rettis Mænd, Anders Nielsen, Taskebye, Lars Ols: grundfiorden, Olle Pers: olderfiorden, Jens Stephens: acherfiorden, Hans Erichs: Rafvelsøen, Axel Niels: Morsund, Lars Ols: acherfiorden, Peer Ævens: hogøen, Kongl. May'ts foget loed i Retten læse det Kongl: May'ts allernaadigste udgangne, skatte forordning datterit Kiøbenhaun d. = 22 februarj Ao 1707: hvor at skatterne forbliver som forige aar 1706: Dernest blef læst det Kongl: Patent, om høyeste Ret i danmark for Aar = 1707 datterit Kiøbenhaun d. = 12 Octobr: Ao Ligeledis blef i Retten læst, Kiøbenhauns Lotteriebref Effter voris allernaadigste ærfv. herres og Kongis allernaadigste skrifftlig befaling af d. 20, Aug: Ao Dernest blef læst dend med følgende Maade paa samme Lotteries Liberatze og der af det udkommende gevinst, datteret en Februari: Ao Videre blef læst Capittels Taxten som er udi Trundheim d.= 20 Novembr: 1706, af de vedkommende Taxerit, Sr. Carsten Andersen Berrenhof: presenterede for Retten og fremlagde en Mesive under Herr General fischal Egen haand VelEdle og velbyrdige Hieronimus Brøchmand, datterit d: 18 Augusti? hvor udj hand paa sine veine befuldmegtiger bemelte Berrenhof at antage det Tromsøe goetz udj forvaldtning velbyrdige Frue irrigens tilhørig Effter udgifne høyeste Rettis dom; hvilchet veledle herr vice laumand Giert Lange haver imod bemelte Høyste Rettis doms indlysning at overlevere hannem, Dernest fremlagde hand Kongl: May'ts høyeste Rettis dom som falden er d: 28 May Ao: 1705, om ovenbemlte goedtz hvor da høyest? Rettis afsigt lyder saaledis; fru Cornelia Bichers bør Sex uger Effter denne doms loulig forkyndelse for Giert Lange, betale ham udj Trundheim Løn tusinde Rixdar, og bør Giert Lange imod saadan betalling lade hende det omtvistede Jordegoedtz i Tromsøe fogderig vere følgagtig proechsens omkostning ophefvis paa begge sider. Datum uthupra, Nortro hubsigillo Teste fideli et diteste Magno Cancellario Nostro: Dernest paa samme dom fandies antegnet, Anno = 1706 d: 15 April allerunderdanigste loflig forkyndt denne høyste Rettis dom for Edle Herr vice Laugmand Giert Lange paa hans gaard, Torget

2 som begiærde Copie Mens fich ingen, Test: Peer Bendixsen og Lars Nielsen. 3. Videre fandis antegnet paa same høyeste Rettes dom at bemelte goedtz Effter Dommens afsigt er af velbyrdige frue Cornelia Bichers indløst imod 2000 Rixdaler Libberantze til vel veledle Herr vice laudmand Giert Lange udj Trundhiem d: 23 July Ao Og det til hans fuldmegtige Anders Niels. Siofte, som pengene haver imodtaget og der for qviterit paa dommmen, Dernest framviste bemelte Berrenhof dend Immihsions og Indførsels forrettning som er skeet d. 17 Augusti Ao 1686: og var underskrefvet af de som same forretning vor til anbefalet Nemlig Michel Storm. forige Kongl. foget i Saltens fogderig, og Jens Jørgensen, forige irgens omboedtz mand, hvilchen indførsels forretning fandtes Nu at vere extraderit paa Herr vice Laumand Giert Langes veine til vel byrdige frue, Cornelia Bichers fuldmegtige vel Edle og velbyrdige hr. Gen: fischal Brugmandtz ordre til Mons. = Knud Brun og det imod de 2000, Rixd. betalling effter allernaadigste høyeste Rettens dom af dato. d. 25 Mai Aa 1705, som min qvitering i dag vider udviser Trundheim d. 23 July Aa 1706: Anders Nils: Sihiotte. hernest blef lest i Retten Herr General fischals Brugemandtz fuldmagt til at Antage det indløste goedtz fra VelEdle Herr vice Laumand Giert Lange udgiven af velbyrdige fru Cornelia Bichers under Egen haand og Segl, datterit Kiøbenhaun d: 18 Sept: Ao Derpaa til spurde før bemeldte Sr. Carsten Andersen Berrenhof, veledle Herr vice laumand Giert Langes thiener Mons. = Morten thygesen, om hand her imod Noget paa sin hosbondtz veine hafde at paastaa, hand da ville det Nu her for Retten 4. fremsige, dertil hand gaf svar at hand hafde ingen ordrer fra sin husbond derom, hvor fore hand ei derved sig kand indbefatte. Sr. Carsten Berrenhof lod for Retten bespørge pandt. Laud Rettet om de haver hørt her i Tromsøe fogderig Nogen forpandtning udstod af veledle Herr vice Laumand Giert Lange paa over bemeldte imedens hand haver det haft, hvor til de gaf Nei til gien svar at de der af iche Viste og iche hell haver hørt Noget derom for Retten her i ben. Tingst plupliecerit, Da Effter saadan for bemeldte Rigtigheder tilholder bemelte, Sr. Berrenhof sig benevndte Jordegoedtzets under forvaltning Efter hans ordre fra Herr gnen: fischal Brugmand, som før er Melt. Peer Sørens: Nicheby fremkom for Retten og forgaf at hand haver solt En kachelovn til Sal. Jørgen Christensen heggelund, som hand iche haver bemet sin betalling for, hvilchen Kachelovn Nu er hos hæderlig Herr Jørgen gris, hvortil bemte. Herr Jørgen gaf svar, at om Peer Sørens. Kunde med en god samvittige giøre derpaa sin Ed at same oun iche er hannem af det Sal: Meniske betalt, vis iche erbød han sig at betale hand hvorda bemte: Peer Sørens: framstoe for Retten og Med opregte fingre giøre Ed at bemelte Cacheloun var ham ei betalt men ellers derhos bekiendte hand at vere skyldig til det Sal: Menniske 1 1/2 Rixd. Da Effter Denne beskafvenhed givis til afsigt at saa som bemelte Peer Sørens: her for Retten ved Ed bekreffter at same Kachelovn iche er ham betalt, Da tilfinde hederlig Herr Jørgen Gris at betalle ham same ovn naar de ovenbemte 1 1/2 Rixdr. bliver ført af kortet. 5. Dernest fremkom Guttorm Hansen find for Retten og fore giver at have ladet Svend Erichs: Eide til dette ting indstefne, ved Lensmanden Holger Danefær, for at hand skal have taget 5 Sps. fisk fra hannem da hand ei var hieme og derpaa beraaber sig paa vidner, som er Guttorm Jachobs: og Anders Joens: Som denne gang iche var her tilstæde, bemelte Svend Erichs: blef paa Raabt, men befandtis sielf ei heller Nogen paa hans veine at vere her tilstede at svare til sagen, Gives derfor til afsigt at saa som bemte Svend iche sielf eller Nogen paa hans vejne Møtte, som til sagen kunde svare, iche heller haver Gudtorm Hans: her svare paa beraabte prof, som oplystning sagenkand giøre opsettis sagen til Neste ting, da parterne haver sin Sag loflig at indstefne, hvor Effter der skal

3 faldis dom. Paa Velbyrdige frue Cornelia Bichers 1/3 part tiende af Normendene her i Skierføe Ting'st Er udj indeværende aar faldet, Rundfisk? 6 Vog = Titling 1 Vog og Rodskiær 2 Voger, saa og deris ostetiende udj fisk 1/2 Vog og penger 16 sk: Disligeste finde tiende faldet i samme aar som byttis ichun i 2de dele hvor da paa den Ene deel Er falden, Rundfisk 5 Voge Rodskiær 11 voger titling 1 Vog, oste tiende 2 pd: bemlte: tiende er opveiet af 2de laud Rettis Mend Nemlig Anders Niels. taskeby, og lars Ols: grundfiord, Der Effter tilspurde Sr. Carsten Berrenhof laud Rettet og ganske almue hvad slags fisk de haver ydet til hannem for dette aar i deris Landskyld og leding, hvor til de svarde at de haver givet nogle Rundfisk og nogle Rodskier, saa som de til foren givet haver og kand ansees til de 2 deele at 6. vere Rodskier og den tredie deel Rundfisk. Sr Niels Erichs: follisøen fremkom for Retten og foregaf at have Sal: Olle Sørensen langeslet hans børns midler under vergemaal, som bestaar udj adskillige løsøere, hvilchet hand inden Retten haver og bøedet, om Noget det ville Kiøbe Efter dend vordering som det paa skrifftet er skeet, Da skulle de imod Reede betalling det bekome; det samme hand og Engang til foren paa det forige ting paa ligemaade haver oplyst. Kongl: May'ts foget tilspurde post bønderne her inden Retten udj dette tingsted, om hand iche haver betalt dem deris post penger for dette aar, saa velsom for afvicte aar 1706, der til de svare at det var dennem levert og betalt. Videre Efter forspørsel befandtis iche at vere at forrette hvor for tinget denne gang er opsagt. Justisprotokoll Skjervøy Anno = 1708: Dend = 20 Juny blef holdet et almindeligt ledingsberg og Sageting, paa Hamnes for Schierføe Ting'st almue, og det Effter dend andordning som Kongl: May'ts Constituerede foget Sr Jachob Rosenving udj sit ting bud til Bonde Lensmanden for han haver givet befalet, hvor da Retten samme tid blef forvoldet af høyst bemte Kongl. Constituerede foget, samt bethiendt af interims Commiterede Sorenskrifver Asmus Rosenfeldt. Med Effterskrefne Ed svorne Laud Rettis Mænd, Nemlig Axel Nielsen Morsund, Lars Olsen grundfiord, Jens Nielsen taskebye, Peer Erlefsen helgøen, Lars Ols. 18. Acherfiorden, Anders Nielsen taskebye, Hendrik Joensen hugøen, Olle Peers: olderfiorden. Kongl: May'ts Constituerede foget Sr Jacob Rosenfeldt loed i Retten for Menige almue læse og forkynde efter skreffvne Kongl: fororninger og befallinger Nemlig, 1) forordning om, Æxaminibus og Vocation til...embedet til Danmark og Norge daterit Jegersborg dend 1 Augusti Anno = ) En fororning om Perlefangsten udj Norge datterit Kiøbenhaun d. 14 Maj Ao ) En Kongl: befaling til amtmanden om at IndRette en vis taxt paa en hver gaars udgifft daterit Agerhus slot d. = 6 April Ao ) En Kongl: befaling til Herr amtmand om at lade indrette fangehuser, datterit aggerhuus Slot d.= 6 April Ao: 1707: Her Effter blef Sagerne fore tagne, Lars Andersen Eide var indstefnet for hand var kommet for tilig Med sin qvinde Karen Jeremias datter hvilche Personer Møtte, og vedstod det, og derhos beretter at

4 have betalt sitt boed til Sagefaldtz berettingen, Som bliver effter Loven? 3 Rixd. = 1 ort, 12 sk: Mons. = Hartmand Holtmand af Bergen presenterit for Retten og forregaf at have til denne Ret lofligen ladet Ind Stefne Velagte Thommis Arild, for gield at bemelte Arild schal vere skyldig til hendrich Dytmers, En deel gield, Thommis Arild mødte og tog ved gien mæle hvor effter bemte: Holtmand fremviste en skrifftlig fuldmagt under Notari publisi Segl og undeskrefvet af Notari publicus Egen haand, Johannis toiste. Samt og under velagte henrich Dytmers Egen haand og Sægl. daterit Bergen d: 20 Januari: Ao: hvor udi bemelt Dytmers befuldmegtiger for om rørte Hartmand Holtmand, at giøre og lade udi forbenefte Sag ligesaa fuldkommen Som hand sielf tilstæde var. Videre fandis skrefvet paa same given fuldmagt saaldes. 19. Jeg holger Danefer, bekiender at dette ovenstaaende er af ingen verdi ibit. H. Danefær Effter Dytmers hofvetbog, der Eftter fremlagte bemelte Holtmand et docoment under Notarii publiec Segl, og haand daterit Bergen d: 18 Januarj? hvorpaa fandis Tommis Arils at vere skyldig til Sr hendrich Ditmers? 532 Rixdr. 3 Mk. hvilchen afregning Er skeet Ao d: 28 May. Dernest fandis paa same docoment Efter Endelig afregning af bemelte Dytmers hovet bog af folie 36 og 37. Tommis Aril at vere hannem til Datt. d: 8 Fbr. Ao: 1705, skyldig? 515 rd. 5 ort, 12 sk: Videre loed Holtmand producere i Retten en Mehsive til Sr Hendrik Dytmers, datterit Loppen d. 13 Fbr. 1707, underskrefvet af Tomis Arild dedtz inhold at bemelte arild besværer sig over Juchum Puls, at hand iche Effterkommer sin fuldmagt, og imod saadan adfær, at udlegit iche vorder afhendet. Svarer Tommis Aril iche dertil om noget af udlegget vorder Spolerit. Eller bort Kommer videre hafde Holtmand iche at lade producere. Hvorpaa Tommis Arild frem viste i Retten En mehsive datteret Bergen d. 18. Septbr: Ao 1705 under hendrich Dytmers Egen haand og udj samme bref vedstaar bemelte Dytmers at have giort afslag paa Tommis arils sin debet saa hans Kraf til han: bliver til penger 400 Rixd. videre fandis udj samme meshive En Regning hvor bemt. Dytmers afslaar paa bemelte arilds skyld? 150 Rixd.=, Derpaa Loed Tommis Aril producere i Retten Et skifftebref under Kongl: Sorenskrifver Søren Pedersens Egen haand og Segl datterit d. 9 Februarj Ao Hvor udj fandis af Kongl: Sorenskrifver avskrefvet, at Sr Hendrik Dytmers af Bergen Efter hans Egen brefs Lydelse af datto Bergen? 1705 d: 18 Fbr. En Endelig fordring Er til penger? 370 Rd.5 ort 12 skilling for hvilchen foedrind udviste benefndte Skiftebrev at 20. Hendrik Dytmers Er skeet derfor fuldkommen udleg. Dernest loed Thommis arild producere i Retten En fuldmagt under hendrich Dytmers Egen haand og Segl, datert Bergen d.= 21 April Ao hvor udj bemelte Dytmers befuldmegtiger Sr. Jochum Puls til at udsige hands foedrindergield hos tommis arild, og der udjmagt have at giøre og lade saa fuldkommeligen, som hand sielf tilstæde var, og at bemte: aril motte fremvise den Rette Registering under Sorenskrifveren Egen haand; Videre fremviste Thommis aril i Retten og loed producere En qviterin af Efterskrefne Indhold; bekiender ieg undertegnede at have bekommet af Sr Thommis Arild et skøde bref paa en gaard beliggende udj Saltens fogderig af? 1 vogs leie som er vorderit for 95 Rd. Effter hosfølgende tvende docomenter, som af Sr. Thommis arild Er underskrifvet, og til Sr. Hendrik Dytmers, Transporterit, og Effter dend min given ordre, og fuldmagt af Sr. Dytmers, qviteris Sr. Thommis arild paa forbemte: qvantum, som Er for dend gaard 95 Rixdaler hvor fore qviteris Lopen d: 29 Juny Ao: paa Sr. hendrich Dytmers vegne Juchum Puls iligemaade loed ham producere en qvitering under bemte: Juchum Pulses Egen haand af datto Lopen d: 28 Augustj Ao 1706 hvor udj bemelte Puls fuldkommelig qviterer Thommis arild paa hendrich Dytmers veine, for 59 Rixd. 4 ort, 2 skilling, for hvis Sølf kaaber, tin og Creatur hannem udj hans LaadJedel af Kongl: Sorenskrifver er til lagd? Endda loed Thommis arild producere En mehsive skrefvet af Juchum Puls under egen haand, datterit, Talvigen d: 1 May Ao Hvor udj Puls erbyder sig at igien levere til thommis arild de penger som hand paa Dytmers veine haver annammet. End videre foregaf bemte: aril at hand nogle ganger haver anmodet Puldtz at hand ville imodtage og af fordre Dytmers udleg hos

5 hannem, og der 21. referer sig til forhen producered messive af datt. Lopen d: 13 Fbr Derimod protesterit Hartmand Holdmand, at for bemelte Jochum Pulses fuldmagt iche maa vere af nogen krafft saa og hvis bemte Puls og Thommis arild ved qviteringger og messive iche at vere af nogen verdj: Parterne blef af Retten foreholdet om de iche kunde blive foreendt, paa dend maade at om thommis arild forbliver sielf ved det resterende udleg som iche Endnu er annammet af Juchum puldtz, og derpaa kunde oprettis en billig termin, hvortil Thommis arild erbød sig at ville imodtage det resterende udleg og det at betale det paa terminer. Hvilchet tilbud bemdte: Hartm: Holtman iche ville imodtage, mens paastaar dom. Dommeren optog Sagen til doms til i morgen, da parterne haver at møde og anhøre dom, Velagte Niels Erichsen follisøen præsenterede for Retten og foregaf at Have ved Bonde Lensmanden holger Danefær ladet Indstefne lars Olsen langeslet, for det Resterende børne goedtz Sal: Olle Sørensens børn tilkommer, som Endnu hos bemelte Lars skal vere indestaaende; hvilchet børns formyndere bemelte Niels Erichsen Er. bemdte. Lars Møede og vedtog stefnemaalet Niels Erichsen paastoe at der var udlagt til børnene 2 Kiør, 6 Søfver? 3 gieder. Hvilche Creatur hand iche haver bekommet. Dertil Lars Olsen gaf svar at Efter at boet var registerit hendstoed det i 2de aar før Dennem skifte bref blef levert, og da i medens dend lange henstaaelse er ved udlychelig tilfælde 2de Køer af boet bort døedt saa og deris Smaa Creatur; formeener der, for iche at kand svare dertil. End videre paastod Niels Erichsen at dennem var udlagt En Dobbelt hogeline vorderit for? 1 Rixd. 8 skilling hvilchen hand iche haver bekommet, lars Olsen svarde at Samme hogeline haver skrifverens fuldmegtige som boet Registerit til sig annammet for sin u=mage Niels Erichsen paastaar dom, 22. Gifvis til afsigt, at saa som de 2de Kiør, og deris ganske? smaler er bort dødt før skifte brefvet er i boen ankommet, og i medens kunde ei vidis paa hvis Laadt, de hendøde Creatur er falden hvor fore dend skade henfalder dend halfve part paa Moderen og dend anden halfve part paa børnene, hvor da Lars Olsen haver at levere til formyndere Niels Erichsen, 1 Koe og 4 Smale Creatur og siden derfor at vere angerløs, angaaende dend Hageline, Da som Moderen der imod haver faaet fuld udlæg, legger hun fra sig til formynderen 3 ort 4 skilling: Malene Jørgens Datter kom frem for Retten og fra sagde? sig sin paaboende jord Eide som hendes Sal: Man Mathias Peersen hafde og derhos beretter at hun og hendis Sal: Mand haver dend til foren opsagt inden Retten, Ellers haver hendis mand opladt dend for Niels Erichsen det og Niels Erichsen fremviste Matis sin Egen haand for, Nils Erichsen follisøen hafde ladet indkalde Peer Rastisen for hand skal vere skyldig til Sal. Christen hegelund? 42 W: 2 pd. 6 mk: hvilchen debet Er Nu Er skiftebrefvet tilfalden hans kieriste, Peer Rastesen Møde og vedstoed Stefnemaalet, Dernest blef Niels Erichsen anmodet om afslag i samme Debet. hvortil Niels Erichs: Erbød sig at ville afslaa paa bemte. debet, 22 w: 2 pd. 6 mk givis da til afsigt at som bemte. Niels Erichsen giør saadan anseelig afslag, da til findis bemelte Peer Rastesen at betalle til bemelte Niels Erichs: af ovenskrefne gield? 20 w: som Er til pengis verdj 10 Rixd. og det paa termin Nemlig aarlig at erlegge 1 1/2 Rixd. Enden i arbejde eller Nøjagtige varer. Erich Halfvorsen fremkom og foregaf at have ladet indstefne Robert Olsen Strømfiord for hand haver lovet hannem skibberskab, og iche det Efterkomet, Robert Olsen blef paaraabt, Mens iche var til 23. befandis at vere tilstede, og ei heller Nogen paa hans veine som til Sagen kunde svare, gives dertil

6 afsigt dennegang at Robert Olsen foreleggis lauddag til Neste ting at møde og svare til sagen eller og at have skade for hiemmegield. Peer Sørensen Nechebye fremkom og erbød sig til af Regning Mod Olle Olsen ibid: hvor da deris Mellemhavende blef igiennet seet, hvorda effter Rigtig af Regning befandt Olle Olsen at blive skyldig? 27 w: 2 pd: 5 mk: Mens som bemte. Olle paastod at ville have for sit sommer arbejde? 20 w: hvor for hannem i Regningen ichun er got giort for? 14 w: dertil Peer Sørensen svarede at som hand iche er fornøjet med de 14 w: da vil hand give hannem Effter sin begier og bliver da hans Endelig debet, 21 w: 2 pd: 5 mk: for hvilchen debet Peder Sørensen erbød sig at giøre terminer med ham, da blef saaledis aftalt inden Retten at Olle Ollsen betaler til Peder Sørens: paa sin ovenskrefne debet, aarlig 4 w. Som Olle Olsen belofver at levere udj fisk og lyse. Kongl: Constituerede foget loed fremkalde postbønderne ibemelte tingsted, og tilspurde dem hvad de haver faaet i postpenger for indværende aar, hvor til Morten Andersen, Anders Olsen, og Anders larsen sampt og af helgøe tingsted, Olle Povelsen og povel Swendsen, svarede at dennem Er betalt hver 1 half Rixd. for indverende aar. End dog af Skierføe tingsted fremkom Jens og Anders Nielsen taskeby, Axel Nielsen Maarsund og Niels Erichsen folisøen, og beretter at de er betalt for posten at føre hver 1/2 Rixd. for indværende aar. Der Efter blef tilnemt? tøger Nielsen Strømfiord, Jon Dal hammerwig Jon Nielsen Segelvigen Lars Olsen Langeslet, Rasmus Olsen Vaarterøen Svend Erich: Eide, Anders Peersen Løgsund, og Peer larsen Meiland, at vere LaudRettis Mend, hvilche haver med foderligste at aflegge sin Ed for velby: Herr Laumand, under adfer Efter loven om de det iche Efterkommer, 24. fisketienden paa fru Irigens part i bemelte tingsted Erfalde udj indværende aar som blef opveiet af Lars Olsen acherfiord, og hendrich Joensen hugøen som vere Mesten smaa foes fisk, finde tiende paa 2de parter var? 15 w: og Noerdmandtz tiende paa dend 1/3 part var? 9 w: Sr. Niels Erichsen follisøen, fremkom for Retten og 3die gang opbøe Sal: Olle Sørensen Langeslet sin barns Medel som hand haver undervergemaal, om Nogen det ville kiøbe skulle det Efter vordering bekomme. Hvor Efter hand var tingsvidne begierede, det hand og blef meddelt. Dend dag blef ej Meere for Retten passerit. d. = 21 Lujus blef Retten igien Konvreret, hvor da Hartmand Holdtmand og Tommis arild igien presenterede til at anføre dom, Givis til afsigt. Saa som af agten sees at Hendrik Dytmers skall Efter skiftebrefwet af datto d:= 9 februarj? Som hans mehsive af datto d: 18 Fbr Noch som giør forklarlig faaet sit udlæg for sin fulde kraf, og hans fuldmegtige Juchum Puls, Endeel af samme udleg, skal have til sig annammet og derfor qviterit, iche dissmindre af agten Noch erfaris at Thommis arild Jo haver giort anmoding baade til Dytmers Saa og til Puls, at ville vere for omrørde udleg andlediget Mens hverchen Dytmers eller Puls som fuldmegtige haver Efterkommet det, hvorfor for Ret Kiendis at Hendrik Dytmers forbliver ved sit udleg Effter skaffe brefvis udvissning for denne sit kraf, og hvis pretentioner eller schadis lidelse hand derved sig kand formeene, haver hand sin fuldmegtige Juchum Puls derfor at tiltalle Effter lovens 3die bogs 21 Caps. 2 art:, og Thommis arild bør at vere frj for samme krafvis videre tiltalle. Monsieur Holtm: var Dommen begierende beskrefven, Mens havde iche det behørig forseglet papir, som der til skulle bruges. ej heller var det her ved steden at bekomme. fogden giorde tilspørsel om Meere var at forrette, hvor til de svarede Nej, hvorfore tinget denne gang blef opsagt. Justisprotokoll Skjervøy 1709

7 52. Anno 1709 d. 19 Juny, holdt Kongl. May'ts Constituerede foget Sr. Jacob Rosenving et almindeligt Leedingsberg og Sage ting paa Hamnes for Scherføe tingstedtz almue, hvor da Retten blef bethiendt af interims Committerit Sorenskrifver Asmus Rosenfeldt, samt Jens Niels. taskebye, Anders Nilsen ibid. Axel Niels. Moursund, Per ævens: Hugøen, hendrich Joensen, ibid., Lars Olsen acherfiord, Lars Olsen grunfiord, og Ole Peersen aalderfiorden, alle edsvorne Laud? RettisMend, Etter at Kongl. May'ts Constituerede foget havde lyest tingfred, loed hand i Retten læsse de Kongl. forordninger, samt Capittels taxsten, og dend udgifne fuldmagt til fogden Jachob Rosenv: om strand vrag, som alle her for hen paa folie 26. exstaherit er indførdt, Læst i Retten En forpantning paa det Sort papier af? No 2. til 1 Rixd: Udgifvet af Anders Niels: tachebye under hans Egen haand og Segl, samt til Vitterlig underskrefvet af Hermand gerding, og Johan Mejer Jørgen, Med Egen haand og Segl: hvor udj bemelte Anders Niels. haver pandtsadt til Sr. Luddolf Hammichen af Bergen, alt sin Ejende og Ejendes Vorde Midler for? 134 Rixd. 2 Mk. 15 sk:, hand til bemelte Hammichen Ret Vitterlig gield skyldig Er, hvilchen forpandtning her Efter paa folie: 28? ordlydende skal vorde indførdt, En bøxelsedel oplest udsted af Carsten anders: Berrenhof af Datto? 18 Junj? Ao paa 1/2 vog fiskisleie udj Eide i Scherføe tingsted beliggende, som Er dend part Sal: Matias Klocher haver beboet og hans Enche paa tinget i af? 53. vigte aar haver opsagt, same Jordepart lyder bøxelsedelen at Være tilbøxelet Sr Niels Erichsen, Peer Sørensen Nichebye frem bøed sig for Retten at have indstemt Olle Olsen paa Eide for gield, bemelte Olle blef paa Robt men befandtis iche at være til stæde, ej heller Nogen paa hans Veine. Stemning mendene blef fremkaldt, hvor da lensmanden holger Danefær fremkom og forregaf at bemelte Olle var louflig til dette ting indstemt, Denne gang af sagt at saasom dend Indstemte iche for Retten loed sig indfinde, fore leggis hannem Lauddag til Neste ting Efter loflig Stefnemaal at Møde eller have skade for hiemgield, Da der skal gaa Dom udj Sagen, Velbyrdige fru Irgens tiende udj bemelte ting sted falden udj indverende Aar 1709: som Er opvejet af Lars Olsen grundfiord og Rasmus Olsen Vorterøen, Nemlig Vinter og høst og Vaar tiende Som bestaar i smaa foes tidtling og Rodskier? 7 w:, Sommer finne tiende Smaa Rodskier? 9 w:, Normens ostetiende fisk? 2 pd: penger 16 sk: Kongl: Constituerede foeget giorde forspørsel til Lensmandens Holger Danefer om Kongens Vegt og Maal, samt Jern at fengsle fanger Med, hvor til hand svarde at han vare iche af nogen overlevert Nogen Maal og Vegt, ei heller Jern til hannem, Ellers beretter almuen at de haver betalt til Sal. fogden Hendrich Ribbe for Vegt og maal hver Mand? 12 Mk. fisk, og for Sver? og fangehus hver mand betalt til Gert Lange 12 Mk. fisk, fogden Loed fremkalde Postbønderne udj bemelte tingsted at berette hvad de af hannem var levert for posten at føre, hvorda for Retten fremkom, Jens Nielsen tachebye, Anders Niels: ibid: Axel Niels: Maarsund, Niels Erichsen follisøen, Elias Niels: Spilderen, Jachob Michels. bufiorden og Anders Olsen lup ibid: og veedstaar at dennem af 54. fogden Er betalt hver? 1 half Rixd. for posten at føre udj indverende Aar? LaudRettismendene, De Mender som paa tinget udj afvigte Aar inden Retten var til Næmt at aflegge sin Laud Rettis Ed for Velb: Herr Laudmand, og skulle haft besidt Retten i aar, Men som Herr Laudm: ej kom til, findmarken i aar, at de da kunde paahans Reise giøre sin pligt, blef dennem da Nu paalagt, at forføie sig under Lovens Straf til Edtz tagelse, hvis Nafne Ere Jon Niels: Segelvigen, Lars Olsen Langeslet, Rasmus Olsen Vorterøen, Svend Erichsen Ejde, Peer Larsen Meiland, tyge Nilsen Strømfiorden, og udj Joen Dals Sted, Erich Hansen follisøen, og Arne Anders: Maarsund, Efterskrefne forpandtning Er paa folie 27 exstaherit Som Nu verbaliter skal indføris, og lyder saaledis,

8 Kiendis ieg underskrefne Anders Nielsen boendis i tromsen paa En gaar taskebye, og hermed Vitterligt givr at ieg Efter Rigtig Sluttning og holden Regning, af Ret Vitterlig gield pligtig og skyldig Er til ærlig og Velfornemme Mand Sr. Luddolf Hammichen, Borger og indvaaner i Bergen, Penger? 134 Rixd. 2 Mk. 15 Sk:, siger Ethundrede og fire og tredive Rixd. 2 Mk. 15 Sk:, hver 2 Rixd. til 96 sk. danske berignet, som hand Mig Efter Venlig anmodning udj Reede penger og goede Nøyagtige Kiøbmandtz Varer, laandt og forstragt haver, hvilche forskrefne? 134 Rd. 2 Mk. 15 Sk. Ieg hermed belofver og Mig til forpligter, paa ære, tro og lofve, Redeligen og op Rigteligen, uden Nogen Rettens fordring skadisløs igien skal Contentere og betale til Ernde Sr. Ludolf Hammichen etter hans ordre, Eller dette Mit brefs indehafvere, ingen? som helst for bemelte betallings afleg, Nogit for? mig? aarligen skal skee og Efterkommis, og for? 55. pligter Mig, hermed at Mine fire Sønner, skal have aarligen Deris handeel Med ermelte Ludolf Hammichen, eller hans arfvinger, alt dend stund at Dennem oprigtig handel vederfaris, og paa det meer bemte Sr. Ludolf Hammichen, eller hans arfvinger, dedtz bædre, kand Være forsigret, om sin betallings erlangelse, Da settis hannem til et Special underpandt alle mine midler, Løst og fast, Indtet undtagen, hvor de ere at finde, Nu Ejendis, eller her Efter Ejendis Vorder, som hand til et Special underpandt skal have, indtil over bemte Summa og Capital fuldkommelig og skadisløs, bliver betalt, Og over alt Dette, med dend Condition og Vilchor, at dersom ieg imidlertid, Kom til Kort, Eller Ved døden afgich, eller i andre Maader? uformodenlig mistlig betalling skulle skee, da skal Velbemte Ludolf Hammichen, eller dette brefs Megtiger, der udj hafve frj fuldkommen, og u=imodsigelig indtreding der af først og forud, frem for alle andre Mine Creditorer til at giøre sig betalt, for ovenskrefne fulde Summa af? 134 Rd: 12 Mk. 15 sk:, Saa ieg i Kraft af dette belofver for Mig og Mine arvinger, at holde godagte Sr. Ludolf Hammichen og hans arvinger, dette som forskrefvet staar skadisløs udj alle optenchelige Maader, Dette til stadfæstelse, haver ieg dette med Min Egen haand underskrefvet, og Mit Signete hos trygt, Samt Venligen ombedet ærlige og Velfornemme Mand Sr. Johan Mejer, og Sr. Harman Gerding, Borger og indvaaner i Bergen, Dette med Mig til Vitterlighed at underskrifve og forseigle, Actum Bergen d.= 31. Augustj Ao A. N. S. T. til Vitterlighed,? Hermand Gerding (L. S.) og Johan Mejer Jørgen (L. S.) Videre Efter til spørsel Var iche at forrette, hvorda Retten blef Dermed opsagt, Justisprotokoll Skjervøy Anno = 1710 d. = 5 May, holdt Kongl: May'ts foget Sr. Jachob Rosenving et almindeligt Vaar og Vaabenting Med Skierføe tingstedtz almue paa hamnes Retten blef. Administrerit af Kongl: May'ts Sorenskrifver Asmus Rosenfeldt, saa og hans Erichs: RafvelsEide, Axel Nielsen Maarsund, Lars Olsen Acherfiord, 71. Peer Ærens: hugøen, tyge Nielsen Strømfiorden, Jens Niels: taskeby, ditlof ditlofs: Meiland, og Rasmus Olsen Vorterøen, Edsvorne laud Rettis Mend, Effter at Kongl: foget hafde lyst ting, Loed hand i Retten læse de Kongl: foraarninger og andre befalinger, som Paa folio? 34: extaherit er indførdt, Dernest blef Sagerne foretaget, Svend Erichsen Ejde haver ladet Indstefne Niels Erichsen for hand imod forbud som blef giort for Retten 1709 har tilholdet sig og slaget dend halfve part udj Ejde, herimod Er Contra Stefning

9 Nemlig at Niels Erich: haver og her til Retten ladet indstefne Svend Erichs: at bevisligt giøre hvad Ret hand haver til at bruge dend Jordepart udj Ejde, som benefnte Niels Erichs: har bøxlet. Paa Svend Erichs: Vejne Erbød sig hans Verfader Jeremias Eliasen fineskof, og paa Niels Erichsens Vejne Var hand sielf tilstede Niels Erichsen fremlagte udj Retten En bøxselsedel af Dato Hamnes d. = 18 Juny Ao Under Karsten Andersens haand og Segl, som paa afvicte ledingsberg ting inden Retten Er læst og forkyndt, som Lyder at Sal: Matias Klochers Enche, som gaarden før beboede, formedelst hendis slette Vilchor for Retten Ao. 1708: opsagde sin brugende Jordepart skylder 1/2 w: udj Ejde, hvor Efter Niels Erichs: sig dend haver til bøxlet hos dend bøxsel Raadig. Dernest fremlagde Niels Erichs: Sal: Mathias Peersens afstaaelse som same omtvistede Jordepart beboede, Lydende saaledis. Kiendis ieg undertegnede at ieg goedvilligen haver op ladt for Erlig og Velagt mand Niels Erichsen halfparten af den Jord Ejet som skylder En Vog, d. = 12 Decembr: Ao Mathias Peersen Egenhaand, Rigtig u=copi? erit Test: Thommis aril, Christen Jørgensen, Dernest fremviste hand En mehive fra Velbyr: gert Lange, som tilsiger Niels Erichsen at Vere neste bøxel Mand til Jorden, Men som det Er paaslet papier kand det iche i Retten til Nogen Kraftt acæpterit, mesiven daterit d = 13 July? Dernest fremlagte Jeremias Eliasen En Vel Effter Loven Condieconerit bøxelsedel, af datto d. = 30 Juny Ao 170? under Velbyr: Gert langes Egen haand, som dend tid til goedtzet var bøxelraadig, same bøxelsedel befandis og Effter paaskrifning af Sal: Sorenskrifveren Sven Pedersen bogøe, at Vere Læst og forkynd inden Retten paa hamnes ledingsberg d = 29 Junj Ao og Lyder forskrefne bøxelsedel at Mathias Klocher, som dend tid lefde, sielf goed Villigen hafve afstaaet, sin paaboende jord skylder? 1 Vog og detz Svend Erichsen hvor Effter da benevnte gert lange haver tilbebøxledet benefnte Svend same Jordepart. Parterne blef af Dommeren tilspurdt om de hafde Mere i sagen at proponere, dertil de svarde Nej, Men refererer sig begge til deris i rette lagte Docomender, og derpaa var dom paastaaende. Saaledis for Ret afsagt, Saasom Svend Erichsen sin produceret bøxelsedel befindis at vere Ret Condisionerit Efter Lovens ord, Pag: 505: 25. art: saa Kiendis dend her for Ret at Vere gyldig, hvornest benefnte Svend Erichsen frid? og af nogen u=hinderligt tiltræder denne omtvistede Jordepart udj Ejde, Efter hans bøxelsedels formelding, alt Effter lovens ord Pag: 492: 10 art: hvad prædentioner Svend Erichsen sig kand formeene det Niels Erichs: imod giorde forbud hafver bemegtiget sig at slaget hans bøxlede Jord Ejde i afvicte sommer, da haver Niels Erichsen hannem derfor at fore? og det Effter Dannemens loflige skiønsomhed, den fogden hafver dennem at tilnefne, hvilche ligning skal skee til d = 28 Maj førstkomende, saa foer? de iche sig derom sielf indbyrdes kand Vorde forene Parterne Var Dom begierende beskrefven, hæderværdige Herr Michel hegel: fremkom for Retten og foregaf at hand hafver til dette ting Ved Axel Nielsen og Anders Nielsen, ladet Indstefne, holger Danefær, for hand med sit folch har Verit i Lyngen og taget Sal: hendrich Ribers tømmer, iligemaade for hand 73. har gifvet sit folch ordre at udføre Herr Michels Eget tømmer. dend Indstefnte holger Danefær Personligen Møde, og Vedstod Stefnemaalet; Dernest hæderlig Herr Michel foregaf at som imod forhaa?ning hans Vidner udj denne sag iche er her tilstæde, thj begierde hand opsettelse udj sagen til neste ting da hand agter at føre sine Vidner denne gang saaledis afskediget, sagen opsettis til Neste Rettisdag her i tingstedet, da hr. Michel Efter loflig Stefnemaal haver sine vidner her i sagen at for Retten at fremføre. Olle Rasmusen RavelsEjde var indstemt til dette ting for hand haver begaaet Lejermaal Med Svannil Peersdatter, dend indstefnte Olle Rasmus: Personlig Møtte, og vedstoed sin forseelse, og

10 derhos bekiender iche at vere noget Ejende videre End det hand gich og stoed udj, det og samtlige laudrettet Effter tilspørsel og Confirmerede at hand ej var det Ringeste Ejende, hvornest Kongl: foget satte i Rette at saasom hand iche haver at bøde med, da at lide Effter loven Pag: 965: 1: art: og Dernest var Dom paastaaende, Er afsagt, at som benefnte Olle Rasmus: befindis iche at vere Noget Ejende, til sine bøders Erleggelse, og hand same qvindfolch ej Egter, da til findis hand Effter loven at lide og udstaad fengsel paa Vand og brød, udj? 4re uger under saadanne slige løsse folch til skrech og advarsel. fogden giorde forspørsel for Retten til almuen om der var siden afvicte Ledingsberg faldet noget Vrag, eller qval her i fogderig, hvor da fremkom Morten Andersen find, og berettet at hand omtrendt om batlomeie tider tilligemed Rastj Andersen, og Olle Nielsen alle 3 paa En baad samen som var seilf Ejende, hvorda benefnte Morten skottlet En qval i altefiorden Med tvende skaatler og et søefal imellem hvert, og dernest beretter at 8te dager der Effter haver Elias Niels find skutlet same qval igien, og samme time Rende den saa i land paa Spilderen, hvor de belagde dend, og beretter han at hand fra blosterhollet og til bøxelet var 8te Allen lang, 74. Dernest forreholdt fogden samtlige Almuer at de haver ved vorderne fierdig giordt her udj tingstedet til førstholdende ledingsberg ting saa fremt de ej derfor vil udstaa lovens straf, Kongl: foget paarobte om fleere sager var de da ville fremkomme, hvor til de svarde Nej alle samen. Endelig fremkom Kirsten Pedersdatter, Joen Dal sin Egteqvinde, og føielig af lofrettet og almuen Var sit skudtzmaal begiærende, de det her forretten ville udsige, Dertil laudrettet, og samtlige tilstæde Værende almue enstemmede svarde og fridt udsagde at de iche uden deris sandhed kand andet paasige eller tale om benefnte Kirsten Pedersdatter End det som En Erlig fredelig og Sømmelig qvinde vel ejgner og anstaar dend stund hun sig her i landet haver biveret, Derpaa var hun tings vidne begierende. 82. Anno = 1710 d. = 23 Juny var paa Rettens veine forsamlede Paa gaarden Kaldet Langesund, og det Effter Bondelensmanden Niels Nielsen Lemmings hans indstendige begier, Kongl: May'ts Sorenskrifver over? Tromsøe fogderieg, Asmus Rosenfeldt, tilligemed, Ejlert Mosesen Søerskar, Anders Povelsen StegerVigen, østen Anders: Søerleenangen, Bendt Olsen findnes, Erich Davids: fagerfiord, og Olle Christophersen findland. Alle Edsiorne laudrettis Mend, Dernest Niels Nielsen lemming foregaf at have til denne Dag som oven nefnt Er, sin grande Ingeborre hansdatter boende paa gaarden Elfvevold, ladet Indstefne formedelst det hand formeener af hende at skee foru=rettelse paa sin gaardtz tilkommende slottemarch, Paa Ingeborre hansdatters sin veine Møtte hendis laud verge agtbar Sr. Søren Mortensen hegelund, 83. Som til Sagen Erbød sig at svare. Dernest fremlagde benefnte Niels Nielsen lemming udj Retten? sit Skriftlig Indleg under Egen haand af datto Langesund d.= 23 Junj: Ao som her Efter verbaliter paa folia? 47: skal vorde Indførdt, agtbar Sr. Søren Morten dertil svarde at hand paa Ingeborre hansdatter Veine referer hand sig til det at forblive som til forrenliget hafver Elvevoldtz Jord, som hid indtil udpaatalt veret havet, og Derfore formener hand, at samme Marcheskiel blifver som før hafver Veret, Dernest blef af Retten parterne tilspurdt om her Nogen tid til forren haver Verit gaaet Marcheskield disse tvende Jorder imellem, Dertil Søren Mortensen saavel som Ingeborris sin Søn hans hansen hegelund, som til Stæde Var, de svarde at de ej viste at der Nogen tid tilforren haver Veret gaaet Marchegang eller giordt Mercheskield disse tvende Jorder imellem.

11 Videre hafde parterne iche at orgere Men Var begge Dom paastaaende blef Parterne da saaledis imellem afsagt, og dømt. Denne tvistighed imellem Niels Nielsen Lemming og Ingeborre hansdatter, Rejsendis sig af begge derpaa boende Jorders Rette tilhørende March, skof, og Engesletter, og hvor vidt de sig dennem imellem monne Streche, Da som Efter agtens fornelding Ingen af Parterne Land bevistlig giøre nogen Ret Marcheskield, disse tvende Jorder imellom, Ved Rettens Meedel hid Indtil at Vere skeet og fuldbyrdet, Saa Kand ej Anderledis Efter Lovens? 1ste bogs? 16 Capittels anleeding, skønnis og granskis End at dend Elf, som udj Søen Rinder tedt Nord Ved Niels Nielsen paa gaarden langesund beboende hans fæhuse og det ganske op Efter fra fiære til fiedls, dernest begynder langesund gaardtz grund, fra samme benefnte q blifver Ret skiæl imellom, Elfvevoldtz Jord og langesundtz Jord. 84. Elf, og Strecher dend sig da Søer Efter Indtil dend stoere Elf udj hestfiordbotten, som blifver skield imellem langesundtz Jorden og ladnesset, alt fra fieldtz til fiære, med sin tilhørende skof og Engesletter. og haver da Enhver opsidere paa disse tvende Jorder Nu beboende ere, eller herefter tilkommendis Vorder, at holde sig denne Dom EfterRetlig, under Lovens tiltale om enten af dennem noget herimod, /uden saa vidt loven dennem tillader / sig skulle formaste, hvad processens omkostning angaar, da betaler Niels Nielsen for denne forretning til Sorenskrifveren udj alt til penger? 4 Rixd: og til Dannemendene som Ved forretningen haver Veret,? 1 1/2 Rixd:, Søren Mortensen Var paa Ingeborre sin Veine begierende Dommen beskreefven, 84 Anno = 1710 d. = 26 Juny holdt Kongl: May'ts Constituerede fogd Sr. Jachob Rosenvinge et almindeligt ledingsberg og Sageting paa Hamnes for Scherføe ting stedtz almue, og blef da Retten bethiendt af Kongl: May'ts Sorenskrifver Asmus Rosenfeldt, samt, hans Erichsen RafvelsEjdet, Axel Niels: Maarsund, Anders Niels: taskeby: Jenss Niels: ibid: Lars Olsen Acherfiorden, Peer Evensen haagøen, Hendrich Joens: ibid: og Olle Peders: Olderfiord, Alle Edsvorne LaudRettis Mend, Kongl: May'ts foget Sr. Jachob Rosenvinge, foregaf at hand Ved Bonde lensmand haver ladet Indstefne HæderVerdige Herr Jørgen gris Risiderende til Scherføe Menigheed, til dette ting og holdende Ret, og det for indesidelse 2 Rixd:, som hand er taxeret, til dend pupliche bygning udj Bergen, Hæderlig Herr Jørgen Gris sielf Møtte og ej fragich sagen, Mens foregaf, at hand som sielf haft lidt skade det aar hand var taxerit, saa formoder hand at blifve forskaanet Mens skulle det iche hielpe ham, saa erbyder hand sig at betale det. Dertil fogden gaf svar, at som hans gifver ordre af Velbyrdige Herr Amtmand, Ove Schelderup, af Datto d. = 5 November Ao absulutte befaler hannem at Indrifve same skatt, Enden udj Mindelighed, Eller og Ved Dom og excecution at udsøge Dom, Det hand og i Mindelighed haver hos hæderlig Herr Jørgen Været begierende, Mens hand her for Retten iche Ville lade sig dertil bestemme, Mens Var Endelig dom paastaaende, thj foraarsagdis fogden at sette udj Retten at Nyd Dom til Endelig betaling, saa som hand iche seer at hans foregifvende hannem kand befrj, samt og at erstatte ham sin processis omkostning. Gifvis til afsigt, Som hæderværdige Herr Jørgen gris befindis af dend udj agten benefnte til fogden tilskichede ordre at være taxcerit og lagt, at betale til dend pupliqve? bygning udj Bergen penger? 2 Rixdr:, hvilche af hand Effter Mindelig paamindelse iche haver villet ladet sig beqvemmes til betalling, Mens derpaa endelig forlangede Dom, thj er afsagt, at hæderværdige Herr Jørgen gris, Erligger og betaler til fogden Jachob Rosenving inden 3de Soele Mercher de paastaaende 2 Rixdr: til dend pupliqve bøgning udj Bergen, og formedelst hand haver foraarsaget det til proces, saa til findis Herr Jørgen

12 udi procehsens omkostning at betale til fogden derfor? 2 Rixdr: alt uden adfer Effter loven om det ej til forelagde tid blifver betalt, Dernest fremlagde fogden En skriftlig Stefning paa det Rette sort papier, som ordlydende saa var, Som det fornemmis af Morten Andersens find, giorde berettning inden tinge d. 5 Maij Nestleden Vaarting, Det hand med fleere hans medfølge, skal, som de det vil sige, have Skaadtlet eller drebt En qval, Nu forleden Sommer? 1709 Ved Bartholomeus tider, og dend førdt i land paa Spilderen hvorfra finnerne straxen skal hafve Reist til Skierføen og formaadt hæderlig Herr Jørgen Gris og Sr Niels Erichs: at vere følgagtig til Stæden, der qvalen Var belagt, som da udi Eders Overværelse, er opskoren, dertil og bortførdt nesten alt qvalspechet til Skierføen, Der imod nu paa Vaartinget af Eder ingen oplyssning derom gifvis. Aarsages ieg paa Herr General Toldfor? Valters Vejne, Edle Johan 86. Caarmand, som deris Kongl: Mayts' Rettighed, til Strandevrag og drifqval er berettiget, at under søge de Mends adfær, hvorfore stefnis Eder hæderlig Herr Jørgen Gris at Møde Mig for Retten. Nu tilstundende Leedingsberg ting d= 25 Junij paahamnes og giøre forsvarlig oplyssning Eller forklaring, hvad loflig adgang Mand haver hafft til at lade bortføre af før bemelte qvalspech til Eders huus Eller hiemsted, samt og at Anføre Mine prætentioner og i Rettesettelser same sag Ved Kommende til Dom, Iligemaade Stefnis Eder Sr Niels Erichsen at møde mig for Retten Nu tilstundede Ledingsberg ting d = 25 Junij paa hamnes, og giøre forsvarlig oplyssning eller forklarlig hvad Lofulig Adgang, Mand haver haft til at lade bortføre af før benefnte qvalspech til Eders huus eller hiemsted, samt og at Anføre Mine prætentioner og i Rette settelser, same sag Ved Kommende til Dom, Datum Hamnes d= 6 Maij? 1710 Jachob Rosenving Paa samme Stefning fandis saaledis at Vere tegnet, Ligelydende er oplæst og forkyndt d= 30 Maij Ao 1710, og der af Copie Meddeelt, Test: Christen Nielsen toffte, hæderværdig Herr Jørgen gris og Sr Niels Erichsen sielf personligen Møtte og Vedstoe Stefnemaalet at Vere loflig forkyndt, fogden Jachob Rosenving Dernæst fremlagde sit skrifftlig Indleg under Egen haand af Datto Hamnes d= 26 Junij? som alt verbaliter her Effter paa folie? 47? skal blifve Indførdt, Niels Erichsen blef til spurdt om hand udj denne sag hafde Nogen loflig bevis som loflig oplysning udi denne Sagen kunne giøre, dertil svarde Niels Erichsen at Morten Anders: find, Olle Nielsen og Olle larsen, hvilche 3de Vare hans Skyldmender og hafde med sig følge, Niels Nielsen og Niels Edis: begge i Spilderen beboende, hvilche alle kom til Skierføen hvor hæderlig Herr Jørgen og Niels Erichsen boer, og berettede for deris hosbond Niels Erichsen at de haver skaatlet En qval udj Burfiorden og dend siden Effter Roedt i land paa Spilderen, og var begierende at Præsten og Herr Niels 87. Erichsen ville følge dennem, som og skeede Et par timmer Etter finnerne afdrog, dernest fremkom Edias Nielsen find og beretter at hand bad, Morten Andersen at hand skulde fare til Maarsund og til lensmanden at gifve det til kiende, Mens Morten dette alt haver udagtet, dertil svarde Morten her for Retten at handz lejlighed var iche at fare til lensmanden eller Maarsund, foer derfor den neste Vej til Skierføen til benefnte sin hosbond Niels Erichs: og Herr Jørgen, Niels Erichsen giorde tilspørsel til samme finner her for Retten om hand Eller Herr Jørgen hafde forbødet Dem at fare til lensmanden, dertil de svarde Nej, men foregaf deris undskylding som oven Nefnt Er, Dernest beretter sielf Niels Erichsen at der hand og hæderlig Herr Jørgen gris Indkom der qvalen loed da holdt finnerne paa at opskar Qvalen, og der de hafde opskaaren dend antog Niels Erichs: saa

13 Meget Der af som paa hans skyldmend Kunde Komme, dernest Præsten hvis de til hannem Var pligtig, saa og aflagde de Sr. Anders Andersen Broger til Trundhiem og haver sit leje her udj Maarsund, hans deel saa Vidt paa hans skyldmand Edias Nielsen som Var sielf 3de, og foregifver at have veret med at drebt Hvalen, disligeste og Niels halfvorsen, som var Jens Nielsen Taskeby sin skyldmand, og berettit Sr. Anders Andersen at hand paa sine 3de laatter haver bekomet 4 1/2 mk spech som af benefne hans skyldmand førde til ham, hvilche hand annamede paaret til bædre oplysning gafvis. Resten af qvalen beretter Niels Erichsen at vere Kommen til hannem og hæderlig Herr Jørgen, som ovennefnt Er, saavel som tieden, som førdst blef aftagen, og Præsten til sig annammede. Endog foregaf Niels Erichsen at hand tilbød finnerne som var hans skyldmend at de sielf ville tage spechet til sig og bræde det, Mens de undskylde sig iche at have tønder dertil, Niels Erichsen blef tilspurdt, om der Ellers Var overværende da de bemægtiget sig qvalen, Enden Bonde lensmanden eller anden laud Rettis Mend, som udj denne sag kand give fuld kommen Vidne, hvorledis over? samme qval med handlet Er, 88. Dertil Niels Erichsen svarde Nej og Ej andre End de finner som paa qvalen arbejdet, var til stæde, da de qvalen opskaar, og spechet til sig annamede og førde til Skierføen, til alt dette svarde fogden Sr Rosenving at som her iche medfølger Nogen loflig bevis til dette deris forebringende da anser hand de af ingen Krafft at tilsvare, Men refererer sig udj alt til sit Indleg. Parterne blef af dommeren til spurdt om de Meere udj Sagen haver at indvende, dertil de svarde Nei mens var Dom paastaaende. Blef parterne da saaledis imellem afsagt. Denne Sag angaaende denne omtvistede qval, Er først fogden Sr Jacob Rosenvinge paa Herr general told forvolder udj Bergen. VelEdle Jan gaardmand hans Vejne paastaaende loflig bevis af hæderlig Herr Jørgen gris og Herr Niels Erichsen, hvad Ret og loflig adgang de haver at bemegtige sig denne omtvistede qval, Saa og om de med dend saa lofmessig haver omgaaedis, som loven byder, skulle disse hans Vel paa lofven grundede protestationer Mislinge hans Contraparter, da udj sit Indleg formeener hand dend at hiemfalde til de berettiget, hvor om videre hans producerede giør forklarligt. Da som af ting agten sees, at hæderlig hr. Jørgen gris saavelsom Sr Niels Erichsen ej sielf kand fragaa de Jo til sig haver annamet alt qvalspechet af samme qval, undtagen de? 4 1/2 tønde spech som til Anders Anders: ved hans skyldmand Er ham levert. og hæderlig Herr Jørgen gris Samt Niels Erichsen ej til saadan Modhandling kand fremføre andre vidner udj denne Sag, End de finner som siger sielf at have skudtlet og dræbt same qval /: Dog alt af Dennem sagt uden loflig bevis:/ Da kand same finne Effter lovens Pag: 128: 18: art: deris Ord og segn iche ansees for loflig, saa som de sielf i dend gierning med været haver, Mens bliver Ingen Kraft, hvor over da hæderlig Herr Jørgen gris og Niels Erichs: der saa Egennyttig og Egen Raadig haver sig bemegtiget samme qval, og Effterlefvet Lovens 89. 5te bogs? 12. cap:, 2det og 7de artichel, saa kand ej Rettere skiønnis, at denne omtvistige qval, blifver Jo en Drif eller Strandqval og derfor hiemfalder den til de berettiget, som saadanne regalier haver udj forpagtning, og bør da hæderlig Herr Jørgen gris samt og Niels Erichsen, straxen effter denne doms anvissning at fra sig levere til fogden Sr Jachob Rosenvinge paa de berettigis Vejne, alt det qval spech eller lyse der af samme qval Kand Vere Virchet, og derfor goed Rigtighed giøre, saa Vel det Miste, som det Meste, som de vil bekreffte, Med deris Ed, om paatvilis Kunde. proechsens omkostning betaler Herr Jørgen og Niels Erichs: med penger 6 Rixd. til fogden Sr Jachob Rosenvinge. Hæderlig Herr Jørgen gris Var Dommen begiærende beskrefven, og leverte 4 mk i penger udj Retten til forsejlet papier, Mens var iche hos øfrigheden at bekomme. fogden loed fremkalde Postbønderne her i tingstedet Nafnlig Jens Niels: og Anders Niels: Stoere taske? bye, Axel Nielsen

14 maarsund, Niels Erichs: follisøen, Edias Nielsen, Jacob Michels: Anders Olsen og Povel Olsen, som alle bejaede at have annammet af fogden hver? 2 ordt, for posten at føre i Dette aard, Christen Nielsen tofte foregaf at Niels Nielsen Lemming til dette ting hafftde indstefnet lars Andersen Nu thiennende Peer Nielsen i grundfiord, for hand skal vere hannemm skyldig? 5 w:, Dend Indstefnete møde Iche Men hans hosbond, som blef giordt forespørsel om hand iche Ville Cavere for same gield, Dertil hand svarde Nej, da som dend Indstefnte Persoen iche Møtte, foreleggis hannem af Dommeren lauddag til Neste ting her i tingstedet at Møde Effter loflig Stefnemaal, og til sagen at svare eller og at have skade for modt villig udeblifvelse. Velbyr. fru Irgens tilkomende fisketiende udj dette tingsted for inverende aar falden Er, og blef opvejet af Anders Nielsen taschebye, og Lars Olsen Acherfiord, Var noermendtz tiende? Smaa Samfingen Rundfisk? 10 Voge, foes tidtling? 2 Voge, smaa Rodskier 2 Voger finnetiende, foes Rundskier? 10 Voge, smaa Rodsjier? 4 w: sommer Rodskier? 11 w:, fisk for ostetiende? 1 w: 1 pd. 90. Benefnte fisketiende udj indværende aar faldet paa Langesuntz ting, som Var opvejet Ved Bendt Olsen findnes og Olle Christophersen, Nemlig Noermandtz tiende Rundfisk? 33 Voge tidtling? 10 Voge, Smaa Rodskier? 14 Voge, foes langer 1 Vog, finnetiende Rodtskier? 1 Vog, Rundfisk? 1 Vog? 2 1/2 pd: fisk for ostetiende? 1 Vog 2 pd: Her Effter følger ordlydende Niels Nielsen Lemming hans Skrifftlige indleg udj hans Sag Contra Ingeborre hansdatter, som her forhen paa foliæ? 43 saa obiter er ommelt. hvis Indhold Er Dette. Velvise Herr Dommer, Det at ieg hertil idag d. 23 Junij haver veret foraarsaget, Min Naboeske, Ingeborre hansdatter Ved loflig Citation, at lade indkalde her for Retten, Er iche Min Lyst, mens min høytvungende skadis foraarsagende, thi ieg fattige Mand haver Nu udj En tid leng maat u=gierne taalt og paa seet, dend ieg formeenende stoere u=ret mig af bend: Ingeborre hansdatter Er Vederfaret, i det hun sig alt aar Effter aar haver tilegnet sig meesten alt dend slette March herpaa dend Syndre Side af min paaboende gaard Kaldet langesund skyldende aarlig? 2 pd fiskis Landsh: hvilchet dog adligevel /: Effter mit skiøn:/ Noch saa øyensiunlig Effter Jordenis Circumferens Kand erfaris, det at tilføre min Jord, og iche Elvevold, som Er bend: Ingeborre hansdatters paaboende Gaard, her Norden for mig, men hvad Ret eller fundamental grund, hun til samme Min formeenened Jordepart han til Egner sig, motte Mig gierne forestillis, Endog ieg Vil tro at hun dertil skal have iche det Ringeste sig til bestørchning, Thj om hun Muligens Vil paa Raabe sig, at hendis Sal: Mand, saavel som hans formænd haver brugt det, dertil svaris, at saadan Er ichun af en løsgrund hende til nogen hielp, for det kand iche andet Vere, at det Jo Endten maadt Være skeet med Villie og Venskab af mine formænd, Eller og Muligens skeedt af En Egen myndighed og Egen Raadighed, af de paa Elvevoldz Jord beboende, Som dog alt udj sig Ej Kand behindre mig udj denne Min Sag, Mens er ichun paastaaende at Ingeborre hansdatter Vil Vise mig rigtig Marcheskieldtz bevis imellem min Jord og hendis. Derudinden og udi alt refererer ieg mig til Lovens 1st bogs? 16: Capit:, til hvilchen Ende ieg da i dag haver ladet ind? kalde, Rettens Meedel, her paa Min gaard Langesund, Som mig og benefndte Ingeborr hansdatter begge Voris paaboende gaarder dedtz skof og Engesletter, 91. Skal Efftersee og derpaa gransker, hvor langt En hvers brugende Jord sig skal begribbe. Jeg formoder at dend gunstige Dommer er grundig Effterseer begge Jordenis øyesiunlig marcheskieldtz merche, som gud og Naturen haver tillagt Dem, hvor næst ieg da thienstl: Er Dom paastaaende, Jeg forblifver gunstige Herr Dommers thienstærbødigste, Langesund d = 23 Junij Ao 1710 /: N. Lemming Ligeledis ordlydende her indførdt, Sr Jachob Rosenving sit Skriftlige Indleg udj hans Sag Contra Herr Jørgen gris og Niels Erichsen, som her forhen paa foliæ? 45 er ommeldt. Indlegget af dette

15 Indhold, Kongl: May'ts Sorenskrifver. Denne Indstefnte Sag Contra Herr Jørgen griis og Sr Niels Erichsen indstillis under følgende qvestioner, 1? Herr Jørgen gris, og Niels Erichsen bør fremvise Effter hvis ordre, eller under hvis loflig hemmel de haver til at bemegtige sig at bortføre hvalspechet, af dend hval, som Edias fin og hans medfølge, haver opskaaret paa Spilderen, 2? Kand der iche skafvis loflig Vidne eller bevis, det de finner som hvalen har bemegtiget sig som sielf Eiere, at dend kand blifve deris aul, saa falder det af sig sielf, det samme biergede hval er drif=eller strandet hval, paa Søen fundet, siden til landtz Roedt, og der opskaaren, og i saamaader blifver tilhørrig deris Kongl: May'ts Regalier, som allernaadigst nu er under Bergens told forpagtning,? Sagens beskafvenhed; Morten Andersen fin haver forleden Vaarting Effter tilspørsel giordt dend beretning, det hand og sit medfølge, skal have skaatlet en hval, pahserit, forleden sommer ved Bartholomey tider, Samme hval der foregifves, at skal vere den som siden En Otte dagis tid efter, skal vere fundet af Edias fin paa Søen, hvor da hvalen skal vere bierget og oproedt til landtz paa Spilderen, som Er Kongens alminding, og dend da som sielf...? med Herr Jørgen og Niels Erichs: skaltet og Valtet som De sielf for got siuntis, uden Ringeste paa Rettens Veine Veret overværende, til at besigte hvalen, om dend hafde Mercheskud, samt maalt hvalens lengte, heller i det minste ladet ligge hvalryggen 92. med hofvedet og sporen ud adskildt paa stædet. Saaledis med u=loflig omgang, haver Herr Jørgen og Niels Erichs: practicerit og understuchet sig nesten alt hvalspechet Med Meere fedme af hvalen og som deris Eget hiemførdt, og derpaa ej siden angifvet nogen oplyssning om desten beretigelse, Endskiøndt der inden tinge er giordt tilspørsel om Strand eller drif hval noget kunde Vere funden, derimod Herr Jørgen gris og Niels Erichsen Mueligens Vil besmyche sin Sag, og foregifve det finnerne som hvalen har opskaarit formeener sig berettiget til dend, og hos dennem for betalling er hvalspechet blefvet overdraget, og i saa maader, det Ene partj, som hvalen Egenmegtig har opskaaret, foruden dens besigtelse, og det andet partij som hvalen har Nøedt, bære Vidne med hindanden, saa maa de goede Mend Derimoed lade sig informere, at de som haver verit udj en hantering og gierning med hinanden, Ansees Villige Vidner, see Lovens første bogs, 13. Capit: pagine? 128? Da imod saadan u=lof? lig omgang, blifver Min faste formeening og paastand, paa General=Toldforvalters VelEdle Johan gaarmandtz Veine, som til strand og drifvehval Er berettiget, Det Herr Jørgen gris og Niels Erichsen, bør fra sig levere minste med meeste, alt det hval spech eller lyse, som de haver bort førdt, af dend biergede hval udi spilderen, og desforuden for det dennem ganske, udveedkomende, tvert imod deris Kongl: May'ts høyloflig ihukomelse Sal. Kong Kristian dend 5de allernaadigste forordning Dat: 2den Augustj? 1672, brugt overmyndig og Egen = nyttig adfær, bør settis til Rette, og i det Minste ansees til penge straf til Herr General toldforvalter, at betale penger? 50 Rigsdr:, saasom de haver Indfundet sig udj det hannem mon Være berettiget at dehpencere udj Eftter sin forpagtnings beretning, Samt denne procehsis omkostning, med dom at tage beskreven betale? 8te Rixdr:, hvorpaa forvartis Sorenskrifverens Retmessige Dom og Kiendelse. Slutningen. Datum Hamnes d = 26 Junj, 1710 /: Jachob Rosenving Justisprotokoll Skjervøy Anno = 1711 d = 27 Junij, holdt VelEdle og Velbyr: Herr Amtm: Ove Schelderup, et almindeligt

16 leedingberg og Sageting udi Langesund, for Schierføe og Helgøe tingstedtz almue hvor da Retten sammetid og blef administrerit og bethiendt, af Kongl: May'ts foget Sr Andreas Tønder, samt Kongl: Sorenskrifver Asmus Rosenfeldt, thyge Niels: Strømfiord, Peer Niels: grundfiord, Lars Ols: langeslet, Svend Erichs: Ejde, Gudtorm Peders: burresund, Niels Peers: ibid. lars Erichs: Skaarøen, og lars Jons: tønsnes, alle Edsvorne LaudRettis mend. Kongl: May'ts foget, Anders tønder loed oplæse dend Rytter ligning Nemlig, for Senjens og Tromsøe fogderig som hannem af Sloslofven var tilsendt, hvor udj der fandis at der udi Tromsøe fogderigen knepber? var anførdt hans Mortensens hegelundtz Enche med hendis Sønner, og hans Mortensen Langesund, hvor om laudrettet Med Mennige almue giorde dend oplysning, at hans Mortens: heggel: har Verret dend same hans Mortens: som har boet paa langesund, hvilchen for omtrendt Ved? 12 aars siden ved Døden er afgaaen, hvis Enche det Er som med hendis sønner er for Rytterskatten lagt, hvor Eftter fogden begierede tingsvidne. Kongl: May'ts foget Andreas Tønder foregaf at almuen iche Kunde præstere Nu her Ved tinget at Clarere? dend Kongl: paabudne thienniste folche skat saa Vel som skoe skatten beraabende sig paa dend Kongl: fororning dennem saa seent den ere plublicerit dertil samtlige almuen svarde de iche Nu Kunde svare det, mens ombad de Kunde givis Delation til høsteting, at de fra bergen Kunde forfinne med penger, derpaa fogden Var tingsvidne begierende. Christen Arensen skuldgammen fremkom for Retten og angaf at have Nu andengang ladet Indstefne Joen Niels: langenes, 100. for hand skal have overfaldet ham, da hand ville ankyndige ham Stefnemaal udj tvende Mens NerVærelse, angaaende ham noget havende imellem, Dend Indstemt Joen Niels: møtte og Vedtog gienmæle, og blef da Sagen udj Herr amtmans nerværelse blef foretogen til exsamen hvornest Christian Arens: refererte sig til sinne forhørde Vidnisbyr aflag paa nestleden ledingsberg ting? d = 23 Junij, og der paa Var hand dom begierende givis til afsigt, Saasom af de exsaminerede hvor udj Denne sag, sees Joen Nielsen at have Draget Christen Arensen udi hans haar, sa Vel som skuet ham over baadet hvor etter Christian haver maadt Raabt paa hielp, da for saadan udloflig Medhandling, til findis benefnte Joen Nielsen at bøde for denne hans gierning? 6 Rixdr:, hvor af de 2/3 parter hiemfalder til sagefaldtz berettiget, og dend 1/3 part Nyder Citanten for sin skade, Prosessen angaaende, da betaler Joen Nielsen til Christian Arensen Med En Rixdr: Niels Nielsen Lemming paa Sr Lyddolf Hammichen af Bergen hans Veine fremkom og gaf for at have ladet Indstefne Søren Haagens: for giel, dend Indstefte møtte, og Vedtog gienmæle, hvorda Citanten fremlagde Hammichens Regning, thy der af erfartis Søren haagens: at Vere han benefnte Hammichen skyldig? 34 Rixdr. 2 Mk. 12 Sk., og derpaa paastoed Dom til betallingen Eftter at hand først Eftter giorde forslag, afslog af gielden? 14 Dr., faaer til afsigt, Som dend Ind? steffte Søren haagens: befindis at vere skyldig til Ludolf Hammichen, som Effter Endelig afslag bliver? 20 Rixdr: 2 Mk 12 Sk., saa tilkiendis hand samme Debet at betale paa aarlig Terminer nemlig? 2 Rixdr: hvert aars siste Stefne udj Bergen, at erlegge til benefnte Hammichen, processens omkostning betaler Debitoren Med? 3 ort. til Niels Niels: Maria Nielsdatter af langesund Var indstefnet her til dette ting, for begaaet lejermaal med Niels Niels: Lemming, benefnte Maria Møtte og bejaet sin forseelse, og derhos forregaf at Vere af lidet Ejende til bøders erleggelse, faar til afsigt, Som Maria Nielsdatter 101. befindis at have forseet sig udj lejermaal, da Eftter hendis Slette Vilchor, tilkiendes hun at bøde for denne sin forseelse? 3 Rixdr:, dem hun haver at erlegge og betalling til de sagefaldtz berettiget, her over tromsøe foderig. ÆrVærdig Herr Michel Hegel: fremstillede sig for Retten og angaf at hafde ladet Indstefnet Michel Larsen paa VanderEjde hans qvinde Karen, for nogen u=sømmelig ord hun skal have taldt og sagt

17 paa Herr Michels Kierriste, benefnte michel larsen Møtte, men iche hans qvinde, hvorfore Sagen ej Kunde forretagis, thj Var Citanten paastaaende hende motte paaleggis lauddag til neste ting at Møde, hvorda Michel lars: bad Herr Michel om forladelse, saa blef ham og tilraadt af Velbyr: Herr amtm. hand skulle tage sin kone med sig, til Herr Michel og bede hannem og hans Dydige kieriste om forladelse, Da saafremt at de iche godvilligen indstiller sig og afbeder sin forseelse, da forreleggis benefnte Kari at Møde Efter loflig stefnemol til neste ting at svare til sagen. ÆrVærdig Herr Olle Mechelborg angaf at hand hafde ladet Indstefne Hemming Jensen, for hand skal have tiltaget sig udi høst 2 Td. Mel af hans Bergens goedtz udj førings løn, dend Indstefnte Møtte og Vedstoed Stefnemaalet, Herr Olle Mechelborg berettet at hand haver betinget benefnte Hemmins sin dreng til førings mand udj afvicte Stefning, hvorfor de var forendt om 6 Rixdr: udj hyre, hvor imod føringmanden haver antaget uden hans forlof? 2 td. Mel, som udj bergen Kostet? 9 Rixd: 2 Mk., formernende derfor at Nyde erstatning for de øfrige 3 D. 2 Mk., var derpaa Dom paastaaende, faar til afsigt Saasom Hemming Jensen befindis at Vere Content mod Herr Olle Mechelborg om en Vis Penge for føringsløn til 6 Rixdr:, hvor imod dog sees at førings Manden skal uden loflig adfær have tiltaget sig? 2 tønder Mel, som opløbber Eftter Bergen kiøb? til? 9 dr: 2 Mk:, saa Kiendis det for billigt at bemte heming Jens: bør betale til Herr Olle de overblivende? 3 Rixdr: 2 Mk: under excecution i hans boe 102. saa fremt det ej hvorder betalt, processens omkostning betaller Hemming Jensen til Citanten med? 3 ort. Herr Olle Var dommen begierende beskrefven. Lensmanden Niels Niels: fremkom for Retten og forregaf at hand hafde Nu i lang tid haft fangen anna larsdatter, udj opagt og Kosthold og derfor iche til denne tid bekommet noget, Var derfor begieren hand Kunde blive hende Endtleediget, hvor da fremkom Joen Jonsen Inderhamre og Joen Olsen ytterhamre, som erre hende paarørende, som erbøed sig til at anname fangen til sig, og derhos indestaa for hendis undvigelse, saa Vel som at fremskafve hendis persoen Naar paafoedris, hvor da fogden loed hende Verre følgagtig, og de at Koste og holde hende uden betalling, samt indstaa og svare for hendis undvigelse. Dernest fremkom almuen og besverde sig over, at de som sig lader leje Endten til somer arbejde, eller og til at sejle for dem til bergen, foedrede u=billig hyre, i det de Nu i disse dyre tider foedret tvende td: mel, Nu td. Koster 4 a: 5 Rixdr:, ligsom de ellers udj goede tider Nyder begierede Derforre at saadan deris hyre Vere sig for somer arbejde, eller og for segling til bergen, motte anslaaes til En billig penge, saasom almuen befrycter at saadanne som saa lader sig hyre, Endnu Efter denne dag skulle blive u=billigere, Efter som der gaar saa mange folch her ud af landet i hans May'ts thienniste, hvor Herr amtmand fandt for billigt, at et sommer arbejde eller og En sejgling til Bergen, skal Efterdags betallis med fem Rixdr: udj penger, og fandt derhos for billigt, at om nogen skulle give meere til nogen for at forlegge en anden og drage folchen til sig, Eller og om nogen skulle understaa sig at begiere meere, de da burde ansees paa dend maade, som loven byder om thienniste folch, yder meere igien tog Herr amtm: sig forhen givende befalling angaaende Endeel løsse personer, som iche Ville give sig i aarlig thienniste, mens lader sig leje til sommer arbejde og Roer fiskerigerne for dennem sielf, at saadane Efter loven paagribbis, og udj fengsel holdis, indtil de sig aarlig thienniste antager Niels Niels lemming hafde og til dette ting Nu anden gang ladet indcittere Joen Ols: Nu værende hos Mogens hansen Nicheby, for? 3 Rixd: 2 Mk. 8 Sk., saa og for hand skal have tilsagt ham aars thienniste, og derfor at Nyde aarlig? 4 Dr:, Dend Indstefnt blef paa Raabt, mens befandis iche at Vere tilstæde, Mens Sr Søren heggel: berettet samme persoen at Vere i findmark for sin hosbonde, Niels Niels: Var paastaaende, at som hand til afvicte Vaarting blef forrelagt at Møde og svare til sagen formeener hand Endelig dom at Nyde, thj givis til afsigt, Som Joen Olsen Efter tvende

18 Stefnemaal iche haver Villet ladet sig indfinde til sagen at svare, og Citanten sin sag lofligen haver forføldt, Saa til Kiendis da benefnte Joen Olsen at betale til Niels Niels: de skyldige? 3 Rixdr: 2 Mk. 8 Sk., Saa og for sin tilsagde thienniste bør at betalle til benefnte Niels Niels: dend fierdedeel af hans løn, som bliver til? 1 Rixdr. og det Efter lovens 3de bogs 21: Cap: 14? art:, processen angaaende da som hand Ved saadan lang udeblivelse fra Retten haver derved foraarsaget dissmeere bekostning saa betaler hand derfor? 1 Rixdr: alt under adfær Eftter loven om det ej vorder bet: og erlagt, Endelig blef i Retten læst Eftterskrefne bøxelsedeler, 1? af Carsten Berrenhof udsted d. 26 Junj 1711, til Niels Axelsen paa 1/2 Vog fiskis landskyld udj Maarsund, som hans Moder for hannem opladt haver, 2? til hendrich hendrichs: paa 1 pd: fiskis landsk: udi Noergrundfiorden i Schierføe? Tingst: Var Datteret d = 26 Junj Ao ? udstedt d = 30 Junj? 1710 til Jørgen hansen gram paa? 1 pd: 6 Mk. landsk: udj NoerEjde, som Adlidt Madtzdatter Velvilligen hafde opladt, 4? udgifven til Erich Pedersen paa 1/2 Vog fiskis landsk: udj hersøen, udstædt d = 16 Augustj? ? til Peder Eilers:, paa 6 Mk. fiskis landsk: udj Cochvigen? Datterit d = 20 Junj Ao = 1710: ? udgifven af Sr. Jachob Rosenving som for Valtere paa det Rosen Crantzis goedtz, til hans Peders: holt paa 1/2 pd. landsk: udj VanderEjde Datterit d = 20 Junj? ? af Chrasten Berrenhof udstedt d = 26 Junj: 1711: til Olle Edisen paa 1/2 Vog fiskis landsk: udj findnes beliggende udj helgøe tingsted. 8? af Ditto Berrenhof udstedt til hans hendrichs: paa 1 pd. og? 18 mk: fiskis landsk: udj findkraagen, med Nibøen og Raadenbyr, som Er Datterit, d =? 2 octobr: ? af Sr Rosenvinge udstedt d= 27 Junj Ao: 1710, til Anders Sørens: paa? 2 1/2 pd. fiskis landsk: udj inderhamre, 10? af same Rosenving udstedt til torchel Reindholdtsen, paa? 1 Vog landsk: udj Spennen, Datterit d =?27 Junij Ao ? udstedt til Peder larsen paa 1 Vog fiskis landsk: og 18 mk: udj gaarden Sletnes; Datterit d = 26 Junj ? udgiven af Sr. Berrenhof til hans hansen hegel: paa 1/2 w: fiskis landsk: udj Schatøre, Datterit d = 30 Junij Ao. 1710: Endelig blef i Retten læst, VelEdle Herr amtm: Ove Schelderups mehive, Datterit Alsvog d = 13 Junj Ao 1711, til fogden Andreas Tønder, angaaende at hver hossbond skal betale for sine børn, folch og tyende Eftter dend Kongl: allernaadigste forordning af Slodtz loven de datto? 17 Aprilis indværende aar, for hver persoen at skatte for? 2 par skor a: 3 sk: Er 6 sk: fru ervigens tilfalde fisketiende udj begge forskrefne tingsteder, som af Michel VanderEjde, Andfind lars: baarset, Olle Qristofers: findmark lars Erichsen skaarøen og Erich hansen follisøen, Var opvæet, Er af Helgøe Tingst:, Vinterfisk? 40 vog tidtling? 11 Voge, Rodskier? 11 voger, finnetiende Rodskier? 7 Voge, af Schierføe Tingst:, Rund fisk? 10 Vog, Rodskier 1 W: 2 pd: finnetiende bydt i tvende deele Er Rodskier? 14 Vog, oste tiende 1/2 Vog fisk, Raaefisk oste 1 pd: for? 1 pd: 6 mk penger? 26 sk. 105 ostetienden af helgøe tingst: 1/2 vog ost for - 2 pd: Noch fisk, 3 voger, Penger - 10 sk:,

19 Dernest blef paaraabt om merre var at forrette, hvortil blef svaret Nej, saa blef da dermed Retten opsagt. Justisprotokoll Skjervøy Anno = 1712 d= 26 April: blef holdt et Sedvanligt Vaar ting udj Rotsund, for Scherføe tingstedtz almue, oververende Kongl: May'ts foget Mons= Andreas Tønder, samt bethiendt af Kongl: Sorenskrifver Asmus Rosenfeldt, Svend Erichs: Ejde, Tyge Niels: Strømfiord, Peer Niels: grundfiord, Lars Ols: langslet, Anders Niels: Taskebye, Lars Ols: Acherfiord, Olle Ols: Strømfiord, og Jens Niels: Taskebye alle Edsvorne laudrettis Mend. Kongl: foget Loed for Retten for Meeninge tilstædeværende almue oplæse de Kongl: fororninger, og andre høye Øfrighedtz befallinger, som alle paa Neste forregaaende ting exstraherit Er anførdt. fogden Loed paa Ny igien=tage hans May'ts forhen Allernaadigste udgifne for orning, som her er blefven oplæst og allernaadigste forbudet, at Ingen Corecspondence maa haves med Voris fiende Sverrig, eller drives nogen Kiøbmandskab imellom dem og oss, Ilige? maade anbefaldt bonde lensmanden, at lade Ned Rifve alle de huser, som staar udj løngs botten, paa det at fiender om Nogen /: som gud forbyde 108. skulle Nedkomme, De da ej derpaa Steden, skal have skiuel og skygge, saavelsom anbefaler alle og Enhver, at om der var nogen Store baade udj fiordene, En hver da som dem tilhører, Strax skal fraføre udj bøyden, paa det at de Svenske Ej skal have lejlighed, deris forset at fuldbyrde. En dreng Nafnlig Janes hansen af alder? 16 aar, Verende hos sin stedfader Ellef Knudsen Verende huusmand paa follisøen, blef i dag for Retten fremstillet, med foregifvende hand skal have i afvicte Sommer in Junj Maanet til døde skotten En ung dreng Nafnlig Jens N: Som Nylig omtrendt 8t dager for hen Ved forstens Jegten fra bergen her til landet var hidkommet at Ville thienne gotfolch, og som Ingen af dend drebtis paarørende af dend aarsag de udj bergen ere, som kunde Eftter loven forfølge Sagen, Antog Kongl: foget sig Sagen Ved lov og Ret at udføre, hvor da hannem blef tilspurdt om hand hafde til døde skot oven bente: dreng, dertil hand svarde, og bad gud hielpe sig, hand kand det iche Negte hand I dend gierning giordt haver, dog ganskee imoed hans Ville, og dernest bekiender at d = 26 Junj? 1711, som hand tilligemed Daniel Daniels: thiennende Erich hans: paa follisøen, var paa søen ud Roedt til fiskee hvorda dennem paakom ondt Vejer saa de Motte Solvere sig til landtz udj Maarsund, og der de Var i land Kommen indgich de udj Stuen hos Enchen Kirsten Andersdatter hvor ej Var andre folch hieme End En hendis Sønner Anders Axelsen, som loed paa benchen og Sof, og som de Var noget tredt Ned lagde bente: Janes hansen sig udj Stuen til at sove, Men daniel som Med ham Var gich udj et Kammer Ved stuen, at legge sig udj same Kamer dend drebte loe og Sof, og Eftter at de hafde sofvet nogen stund, opstoed de begge igien og gich udj gaarden og dernest gich Ind igien, hvor da Janes gich udj Benefnte Kammer der dend dræbte loed og Sof, og strax Efter ham Indkom og i samme Kamer bente: Danield Danielsen, hvor Efter da bente: Daniel fremtog En børse der staaende udi En Krog i Cameret, som Niels Axelsen udi Maarsund tilkom, og Udsiger bente: Axels: her for Retten at hand samme sin børse sielf hafde ladet nogle dager tilføren før hand drog til tinget udj langesund; opsadt 109. dend paa bente Sted, hvor da meer bente Janes tog børsen udj sine hender af Daniel, og der Eftter /: som hand siger, soer ingen fengekrudt paa børsen, sadde hand pibbe Enden Ned mod gollet, og spende hanen op, og som hand ville opløftte børsen igien, gich den af og skøe bente: Jens som loed og Sof paa gullet, igiennem hans hofvet med hagel, saa hand strax Var døe, og Ej der Efter falde,

20 Videre Efter tilspørsel bekiender hand at alle de folch som tilstæde var udj huuset loe og sof da gierningen skeede, End og blef hand tilspurdt, saavelsom tilstædeværende almue, om samme Janes Nogen tid til foren haver und Villie til dend drebte, saavelsom om hannem Kunde paasigis at vere genejet til skalagttighed, som iche sømmede, til det første svarde hand sielf at hand aldrig nogen tid til foren hafde seedt samme dreng, og aldrig taldt med ham, hvilchet almuen som der om Viste Med hannem Kunde Stafæste, og til det 2det udsiger samtlige almuen at hand altid haver arteedt og anstillet sig ej andet End det som skicheligt Er, Niels Axelsen fremkom frj Villigen for Retten, og bekiender at hand hafde ladt sin børse med hagel, aftenen før hand drog til tinget til dend Ende, at som der loe fuel Nedre for hans land, hand der Meente at Ville have skødt Eftter dem, som da mislingende ham, tog saa sin børse der Efter og sadte dend Ved En baad imedens hand gich Ind og faa sig mad, og siden hand hafde spist gich hand ud og tog sin børse igien, og Ville skyde dend af, Mens som det imillertid hafde Regnet brende iche børsen af, da forsøgede hand at tage for ladingen ud af børsen, men som Kraseren Var forderfvet, og børsen var blefven Vaad Inden i, Kunde hand iche dend tid faa dend ud, tilmed Ilede hand til Helgøe tingsted, som dagen Efter Var berammet, hvorfore hand da satte børsen fra sig udj sit Kammers til En side hvor der loed Endeel Klæder foran, og meente da at dend der for alle Kunde vere frj serdelis for fremmede folch, som iche hafde der udj det Cammers at bestille. Dette Er hans Sandferdighed som hand herom Kand vide af at afsige Dernest blef Daniel Daniels: paaraabt, og Eftter at Eden hannem ordlydende blef forelæst aflegde hand med opregte fingre sin Ed her for Retten, at hand skulle sige sin sandhed, saavidt hannem Var Vidende om denne drabs gierning, hvor hand da Eftter udsagte hvis hand derom var Vidende, og Eftter at hand hafde udsagt alt vis han derom viste befundis samme hans sigende at vere enslydende og ens stemmende, med det som for bente: Janes udsagt og bekiendt haver; Dernest blef bente: Janes tilspurdt og alvorligen af dommeren forreholdet om Hand Kunde fridgiøre sin Ed, at hand iche afviste same børse at vere ladt, og eftter at da Eden hannem lydelig blef forelæst, og med offte advarseler forelagt hand vel skulle betenche, hvad hand svoer, fremstoe hand og Med opregte fingre giorde Ed, Hand iche afviste at børsen ladt Var, før Hand hørde dend afgich for Ham. End og blef til spurdt om denne Janes Hansen der dette Drab giordt haver Var noget Ejende, til bødernis erleggelse, dertil laud Rettet og hos Verende almue udsiger hand iche Var Vidre Ejende End Neppe hvis hand til leggeneens skiuel Nu her for Retten gich og stoed udj; og iche heller hans Stidfader, En heel fattig mand der til Meedel hafde for hannem dermed at behielpe. Som da Indtet Videre om denne sag at forspørge, eller udforskee, Var Satte Kongl: foget udj Retten paa hannem, lovens ord, og dernest paastoed dom. Saaledis dømt og afsagt, Saasom af denne examinerede Sag, Noch som erfaris af Janes Hansens Egen Vedstaaelse, saa og af Daniel Daniels: Edtlig udsigende, at bente Janes Hansen har til døde skotten dend unge Dreng af Nafn Jens N: hvor om Janes hans: og her for Retten haver giordt sin Corpoli Ed, at hand iche afviste samme børse at vere ladt, iche heller haver nogen hannem kundet paasagt, at have hafft til foren und Villie til dend drebte, som og nochsom Kand derom vis erfaris, det sandt at vere saasom af agten sees, hand aldrig til foren hannem seedt haver og ej heller med hannem Nogen tid taldt haver; Saa bliver da dette Drab i følge af lovens 6te bogs 11 Cap: 8 art: En Vaadis gierning, hvorforre hand da Effter 111. Samme Capts: 1: art: burde Derfor at bøde til dend Drebtis arfvinger? 40 Laad Sølf, Mens som Meer af agten sees at hverchen Delinqventen, ei heller hans foreldre, saasom de ere ganske udfattige folch, til same bøders erleggelse dertil iche at vere noget Ejende, saa tilfindis bente: Delinqvent Efter lovens 1te bogs 22 Cap: 1 art: i stæden for bøderne, at lide og udstaa paa Kropen?

21 3 Maaneders fengsel; hvor Effter hand da for Denne Drabs gierning Vorder angerløs. Mons: thommis arild, for Retten fremstoed og forregaf, at saasom hand Nogle ganger saavelsom mundtlig som med skriftlig beskichelse haver anholdet hos Enchen Brirte Hansdatter Sit Efter Skiftebrefvets udleg, for hvis hendis Sal: Mand Peer Sørens: gams var hannem skyldig, Mens dertil iche haver villet ladet sig? Med samme udleg at fra sig levere, hvorforre hand haver Veret foraarsaget at lade?? hendrich hansen som Er Enchens broder her for Retten Indstefne, saasom hand Er dend som giør Modsigelse, iche at fra sig levere, Dend Indstefnte blef tvende ganger paaraabt mens befandis iche at Vere her Ved tinget til stede, ej heller nogen paa hans Vejne, Citanten loed fremkomme sine Varsels Mend, hvorda fremkom dend Dannemand, Rasmus Klemmesen Rotsund, og lars Olsen langesleet, og Effter loven afhemlide Stefnemaalet, at de lovligen til dette ting og holdende Ret haver Efter thommis arildz begier Indstefnet enchen birte hansdatter, og hendis broder hendrich hansen at møde og svare til Sagen, om hans tilkommende udleg, som af dennem Vorder forholdet, og som de Indstefndte iche Møde, protesteret Citanten at dennem af Dommeren Motte forreleggis lauddag til Neste ting at Møde, da hand agter sine protestationer at fremføre; denne gang afsagt. Som Enchen Birte hansdatter, og hendis broder hendrich hansen iche Efter lovlig Stefnemaal denne sinde haver vildet mødet, Saa forrelegges dennem af dommeren laudag til neste ting her for dette tingstedtz almue holdende, der at møde og svare til sagen, eller og at have skade for modt villig udeblivelse, saa som der da Efter Sagens fremviste beskafvenhed skal falde dom Holger Danefær fremkom og forregaf at hand til dette ting lovligen haver ladet Indstefne, Jens Niels: taskebye for hand har ladet sin Søn Christen blefven Effter sig udj Bergen afvicte siste stefne? 1711, som var af Amtmanden hannem tilsagt til dreng i steden for dend som fra ham blef udskrefvet, Dend Indstefnte møtte og vedstoed Stefnemaalet og til sagen erbøed sig at svare, Citanten giorde tilspørsel til Jens Niels: her for Retten, om det iche var mod hans villie og samtyche at Herr Amtm: tilsagde ham hans Søns thienniste, hvortil hand svarede Ja, Dernest siger Jens Niels: at det iche var med hans villie at bente: hans Søn gich fra ham i bergen. Effter begge Parternis begier ophefvis med denne sag Indtil VelEdle Herr Amtmantz??komst skeer, hvor om hvis for faren? hed kand bekommies, at same dreng var Holger tilsagt. til hvilchentid Jens Niels: haver sig at indfinde, og i fald hans VelEddelhed iche skulle hid komme, da forreleggis Jens Niels:, Effter lovlig Stefnemaal til Neste Rettis dag at møde da der skal gaa dom i sagen. Holger Danefær, hafde og Indstefnet bente: Jens Niels: taskebye for 2de tønder Rugmel, som bente: Holger Er kommen til kort paa det godtz ham blef sendt fra sin kiøbmand, Nu siste Stefne? 1711, Dend Indstefnte møtte og vedstoed Stefnemaalet, og til sagen Erbød sig at svare, Citanten siger at Jens Niels: sielf siger at hand haver taget disse 2de tde: til sig for sin føringsløn, saasom Holger beretter at Jens Niels: haver hans førings mand paa sin fisk i sin Søns sted, mens imedens at Sagen blef agerit blef parterne saaledis Indbyrdis foreendt og forligt, at Jens Niels: fra sig leverer til Holger dend Ene tde: mel, hvor med alle deris pretentioner dermed ophefvis, same sag vedkommende. Holger Danefær hafde og Indstefnet til dette ting Peer Niels: grundfiord for 2 1/2 Rixd: hand haver udlagt til Niels Niels: Lemming for lars Anders: Kragenes, som dend tid var i thienniste hos bente: Peer Niels:, Effter dend dom over samme Lars Andersens falden Eed, paa vaartinget Ao. 1711, Parterne blef foreholdt om forening hvor da de Indbyrdis blef saaledis forligt, at 113. Peer Niels: betaler til Holger i dette aar? 1 Rixdr:, og udj tilkommendis aar belover hand at betale

22 ham Effter afslag Resten som Er? 1 Rixd; og i fald bente: Peer Niels: skulle Imedens ved døden afgaa, før fuld betallingen skeer, da Holger dog at skee fuld fornøjelse af hans Effter ladende saasom for andet laan hvor paa de begge her for Retten Ragte Indanden Haand. Kongl: foget giorde tilspørsel til samtlige tilstædeværende almue, om her i Dette tingsted siden afvicte Sommer Er forrefaldet noget Vrag, hvor til de samtlige svarde Nej, iche at vere her noget deraf forrefaldet. Som Indtet videre Effter tilspørsel, dennesinde var at forrette, blef dermed Retten og tinget afsagt. Anno = 1712 d. 18 Junj blef holdet udj Noer = Rotsund et almindeligt og Sædvanligt ledingsberg og Sageting for Schierføe Ting'ts: almue, hvor da Retten blef administrerit og bethiendt af Kongl: foget Sr. Andreas Tønder, Samt Sorenskrifveren Asmus Rosenfeldt, Jens Niels: taskebye, Anders Niels: ibid: Svend Erichsen Ejde, tyge Niels: Strømfiord, Lars Olsen langeslet, Erich hansen follisøen, Rasmus Olsen Vaarterøen og Peer Niels: grundfiord, Edsvorne laudrettis Mend. Effter at Kongl: foget hafde lyst tingfred, blef i Retten læst Effterskrefne Kongel: fororninger, og andre docomenter, som i Retten læsis bør, 1. blef læst i Retten Kongel: May'ts udgifne fororning om En qvartal "Krigs Styr, udj Norge, for aar? Daterit Kolding huus d= 13 April Ao 1712,? 2. oplæst Kongl: befaling af Slosloven om en general Taxation og Overslag paa oven benefne krigsstyr, Datterit Aggershuus Slot d= 30 April? ? oplæst Kongl: befaling Skrifvet til Herr Amtm: Ove Schelderup: af Slodtz loven, at øfrigheden Nyder Nu her Eftter frj forenskab til landtz og vands, Datterit Aggers huus Slot d= 5 februarj? blef læst En bøxel Sedel udsted af Kongl: foget Sr Andreas Tønder til Bondelensmanden Rasmus Klemmesen paa 2 1/2 pd: fiskis landsk: udj Noer Rotsund, hans May'ts tilhørnde. Datterit Noer Rotsund d= 18 Junij ? oplæst En Ditto af Kongl: foget udsted til Knud Klemmesen paa 1/2 Vogs leie udj Søer Rotsund, hans May'st tilhørrig, Datterit Noer Rotsund d= 18 Juny Ao ? oplæst En bøxel Sedel udsted af Karsten Andersen Berrenhof, til Madtz Povelsen paa 1 pd: fiskis landsk: af fru irgens Jordegiodtz, liggende udj Nichebye, Datterit Masvigen d= 7 octobris 1711 /: 7.? ligeledis oplæst af forbente: Berrenhof udsted En bøxel Sedel til Erich Hansen paa 1/2 wog udj RafvelsEjde som hans fader goedvilligen for hannem opladt haver, Datterit, Masvigen d= 7 octobr: 1711.? Velærværdige Herr Olle Odense, fremstoed for Retten, og giorde til samtlige almue sin propohition, og var begie ren deris giensvar, hvad De hafde at besverger sig over mens de iche Effterlever Deris Kongl: May'ts fororning angaaende tiendens ydelser ved Jegterne, Dertil samtlige Almue svarde, at saa som af de tiende berettiget i afvicte aar, ingen anstalt blef giort til fororningens Effter Rettigelse altsaa er de udj De tancher, at tienden forbliver Effter forrige tiende maader Indtil de allerunderdaniste erholder deris May'ts allernaadigste Milde svar paa Deris Ind gifne Pubpliche og Imillertid faar vj at holde oss Deris May'ts fororning Effter den Efter Retlige. Joen qviesen thiennende paa Hamnes var Indstefnet for begaaet lejermaal med birte Michelsdatter thiennende der samme stedtz. benefnte Personer møtte og vedstoed deris forseelse, hvor Nest de for Retten blef tilspurdte om de ville Egte hver andre, dertil de begge svarde Ja at de ville Egte hind anden, givis til afsigt, at saasom Joen qvies: og Birte Michelsdatter De Egter hver andre, saa tilfindis de for denne deris forseelse, at bøde Rixd:? 2 Mk. 4 Sk:, Som hans Madmoder Cihsele Cleminesdatter beloffte her for Retten at svare hvor imod hand for bliver i hendis mandtz thienniste,

23 til fornijelse derfor er fuldbyrdet. Erich Joensen qven thiennende paa Hamnes, var og Indstefnet for begaaet lejermaal med Birte Olsdatter 115. thiennende der samme sted; De Indstefnte personer blef paa Raabt, men befandis iche at vere her ved tinget til stæde, Thj foreleggis Dennem laudag til Neste ting her i tingstedet holdende, at møde Persoenligen og svare til sagen og dernest at anhøre Dom. Daniel Dannielsen follisøen var til dette ting Ind Stefnet for hand paa Nest afvicte vaarting her i tingstedet, for Retten veret forsvarsig, og ei vedstoed sandhed udj hvis hannem af Retten blef tilspurdt, Efter at hand forhen hafde for Retten aflagte sin Ed; dend Ind Stefnte Persoen Møtte, og bønlig ombad Øfrigheden De Denne gang iche ville tilregne ham den hans forseelse. Kongl: foget protesterit, at for saadan grof forseelse af hannem begaaet er, hand Derfor vorder til dømt at Strafvis Med gabestochen, saa og at stande aabenbare Skriftte, Med proechsens omkostning; og derpaa var dom paastaaende. Hermed afsagt, Som Daniel Daniels: haver begaaet saadan grof u=christelig forseelse Effter Eds afleggelse imod gaaet sin sandhed, Saa tildømmis hand derfor dennesinde at stande aabenbaare Skriftte, saa og til Videre straf paa Kropen, bør hand Nu her ved tinget at Stande? 4re timmer udj Sechepibben, andre saadanne u=christelige Mennisker til skrech og afskye. udj procehsens omkostning betaler hand med penger? 5 Ort:, tienden paa fru irgens Anpart udj Ditto Tingst: som lars Olsen langeslet, og Hans Erichs: RafvelEjde Edsvorne laudrettismend, Er opvejet, Nemlig Noermandz tiende tilsammens? 12 w: finne tiende Rodskier og Rundfisk tilsammens? 23 w: fisk for oste tienden? 2 pd. penge 16 sk. Som indtet Meere var at forrette Effter paa Edskning blef Tinget denne gang opsagt.