Alle spørgsmål, svar og eksperternes bemærkninger findes på MIPEX hjemmeside:

Transkript

1 NOTAT Dato: 12. december 2007 Kontor: ØA J.nr.: 2007/ Sagsbeh.: KPN Fil-navn: Notat MIPEX kritikpunkter dec2007.doc MIPEX kritikpunkter MIPEX har oplistet 140 forskellige indikatorer, som måler love, regler og politik inden for udlændinge- og integrationsområdet. Deres formål er at give et sammenlignende billede af, hvilke muligheder indvandrere fra ikke-eu-lande har for at deltage i europæiske samfund samt Svejts, Canada og Norge. Indekset måler ikke den faktiske integration, men vurderer reglerne for, hvor nem adgangen er til eksempelvis arbejdsmarkedet samt om personer fra tredjeverdenslande har de samme rettigheder som etniske danskere. Sverige får topkarakter i de fleste indikatorer. Indekset er opbygget således, at der er stillet 140 forskellige spørgsmål inden for 6 integrationsområder. For hvert spørgsmål er angivet tre faste svarkategorier, som alle lande er placeret i, så de kan sammenlignes. Kategorierne giver hhv. 1, 2 eller 3 point. Pointene omregnes efterfølgende til procent. Des flere procent et land får, des højere er landets placering. MIPEX har efterfølgende lagt alle procenterne sammen for hvert enkelt land og konkluderer, at des højere landets samlede placering er, des bedre er landet til best practice inden for integration. Integrationsministeriet har gennemgået de 140 indikatorer og fundet anledning til bemærkninger i 27 ud af de 140 svar. De fejlbehæftede svar er oplistet nedenfor med det nummer, de har i indekset. Først er spørgsmålet oplistet, dernæst det svar som MIPEX har givet for Danmark og sidst Integrationsministeriets begrundelse for, hvorfor det er forkert. Alle spørgsmål, svar og eksperternes bemærkninger findes på MIPEX hjemmeside: 1. Adgang til arbejdsmarkedet Spørgsmål 2: MIPEX mener, at visse sektorer og aktiviteter kun er for personer fra Danmark og EU, så personer fra tredjelande ikke kan etablere selvstændig virksomhed i Danmark på lige fod med personer fra EU, efter 1 års legalt arbejde.

2 Tredjelandsstatsborgeres adgang til at etablere selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark er betinget af, at væsentlige erhvervsmæssige hensyn taler herfor. Det må bero på en konkret vurdering af den enkelte ansøgning om denne betingelse er opfyldt. Der er ikke i udlændingeloven fastsat regler om, at bestemte former for selvstændig erhvervsvirksomhed eller bestemte sektorer er forbeholdt danske statsborgere og EUstatsborgere. Betingelsen om, at væsentlige erhvervsmæssige hensyn skal tale for at imødekomme ansøgningen, indebærer i praksis, at der som udgangspunkt ikke meddeles opholdstilladelse med henblik på etablering af en restaurant, detailforretning, en mindre handelsvirksomhed el. lign. Spørgsmål 3: MIPEX mener at, der gælder andre procedurer for personer fra EØS-landene end for personer fra tredjeverdenslande for anerkendelse af akademiske og professionelle kvalifikationer. Danmark anvender de samme procedurer for anerkendelse af personer med udenlandske uddannelser, hvad enten de kommer fra et EØS land eller ej. Der er forskel på, hvordan akademisk anerkendelse foretages, hvor der alene tages udgangspunkt i ordinære afsluttede uddannelser og i professionel anerkendelse, dvs. til brug for udøvelse af lovregulerede erhverv, hvor uddannelse samt erhvervserfaring inden for faget tages i betragtning. Der findes over 70 lovregulerede erhverv i Danmark og en række kompetente myndigheder. De er underlagt de samme direktiver, når det gælder lovregulerede erhverv, hvor retten til at udøve erhvervet stammer fra et andet EU eller EØS land. Som det fremgår af bekendtgørelse om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, er der tale om, at der gælder andre procedurer, når et uddannelsesbevis er udstedt i et tredjeland, og ikke om indehaveren kommer fra tredjeland. Bestemmelsen omfatter således også en EU/EØS-borger, der har opnået sit bevis i tredjeland. For så vidt angår proceduren for ansøgninger i etableringssituationen, er den ensartet for alle. Alle ansøgninger om anerkendelse sendes til CIRIUS. CIRIUS er således den fælles indgang for alle ansøgninger. Der gælder den ene undtagelse, at ansøgninger fra statsborgere fra EU/EØS eller fra lande, som EU har indgået aftale med, indgives direkte til den kompetente myndighed, hvis det drejer sig om erhvervene læge, tandlæge, sygeplejerske, jordemoder, dyrlæge og farmaceut. Spørgsmål 5: MIPEX mener ikke, at Danmark har retfærdige procedurer, angivelse af tidsfrister og gebyrer for anerkendelse af kvalifikationer opnået af personer uden for EU. Danmark lever op til alle punkter. Der findes detaljerede nationale retningslinjer for vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, herunder retningslinjer for rimelige procedurer, tidsfrister og gebyrer. Der oplyses primært om retningslinjerne på CIRIUS' netsted: Her findes bl.a.: - de forskellige procedurer, og hvilke instanser der tilbyder de forskellige typer af anerkendelse - dansk lovgivning om vurdering og anerkendelse Side 2

3 - anbefalede standarder for vurdering og anerkendelse, herunder EU-reglerne og andre internationale retningslinjer, som Danmark har tilsluttet sig, bl.a. Lissabonkonventionen om anerkendelse og Henstilling om procedurer og kriterier for vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer og studieperioder (begge foreligger på både dansk og engelsk). Ud over vejledning til den enkelte med udenlandsk uddannelse og til virksomheder er der målrettet information om retningslinjerne til uddannelsesinstitutioner, vejledere/sagsbehandlere, kompetente myndigheder inden for de lovregulerede erhverv samt a-kasser. CIRIUS har givet detaljeret vejledning vedr. vurdering af udenlandske uddannelser på sit netsted siden 2001 med en række forbedringer hen ad vejen. Til og med 2004 lå informationerne på Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelsers, CVUU's, netsted, I 2005 blev CVUU fusioneret ind i den nye styrelse CIRIUS, og derefter har de ligget på (genveje: dansk: engelsk: Forsiden til vejledningsstoffet om vurdering og anerkendelse blev i 2006 omdøbt til "Guide til anerkendelse", men det ændrede ikke ved de informationer, der tilbydes. 2. Familiesammenføring Spørgsmål 16: MIPEX mener, at personer fra tredjeverdenslande skal bestå en test i integrationsøjemed for at få familiesammenføring. MIPEX mener derfor, at testen er en del af de særlige betingelser under tilknytningskravet, der gælder for at få familiesammenføring. Det er indført ved lov nr. 379 i april 2007, at man som familiesammenført ansøger skal bestå en test for at komme til Danmark, men i praksis er dette ikke indført endnu. Tilknytningskravet medfører, at ægtefællernes/partnernes samlede tilknytning til Danmark skal være større end deres samlede tilknytning til et andet land. Hvis den person, der bor i Danmark, har haft dansk statsborgerskab i over 28 år, stilles tilknytningskravet ikke. Det samme gælder personer, som har opholdt sig lovligt i Danmark i over 28 år, og som derudover enten er født og opvokset i Danmark eller er kommet hertil som mindre børn. Jf. ministeriets bemærkning til spørgsmål 18. Spørgsmål 18: MIPEX mener, at personer fra tredjeverdenslande skal bestå en test på et højt niveau i dansk for at få familiesammenføring. MIPEX mener, at sprogkundskaber bliver vurderet i sammenhæng med tilknytningskravet for både den herboende og ansøger. Det er indført ved lov nr. 379 i april 2007, at man som familiesammenført ansøger skal bestå en test for at komme til Danmark, men i praksis er dette ikke indført endnu. Det Side 3

4 er et krav, at en tredjelandsstatsborger skal have haft opholdstilladelse i 7 år og bl.a. have gennemført et introduktionsprogram og have bestået en danskprøve for at få permanent opholdstilladelse, hvilket kræves for at få familiesammenføring. Dette krav gælder dog ikke for flygtninge. Ægtefællernes/partnernes samlede tilknytning til Danmark skal være større end deres samlede tilknytning til et andet land; det såkaldte tilknytningskrav. I henhold til tilknytningskravet indgår danskkundskaber som en del af den samlede vurdering, men der indgår ingen danskprøve i vurderingen af tilknytningskravet. Spørgsmål 29: MIPEX mener, at personer fra tredjeverdenslande skal forny eller indsende en ny ansøgning om opholdstilladelse efter 1 år, når de har fået adgang til familiesammenføring. Som familiesammenført ægtefælle får man opholdstilladelse i 2 år. Dernæst skal opholdstilladelsen fornys. Den næste opholdstilladelse gælder i 2 år, mens den tredje fornyelse gælder for 3 år. 3. Permanent opholdstilladelse Spørgsmål 66: MIPEX mener at, der gælder andre procedurer for personer fra EØS-landene end for personer fra tredjeverdenslande for anerkendelse af akademiske og professionelle kvalifikationer. Jf. bemærkning til spørgsmål Politisk deltagelse Spørgsmål 83: MIPEX mener ikke, at Danmark fører en aktiv politik for at informere personer fra tredjeverdenslande om politisk deltagelse på nationalt niveau. Rådet for Etniske Minoriteter har eksisteret i sin nuværende form siden vedtagelsen af integrationsloven i Rådets opgave er bl.a. at fremme etniske minoriteters politiske deltagelse inden for alle områder i samfundet. Rådet for Etniske Minoriteters opgave er først og fremmest at rådgiveintegrationsministeren i udlændinge- og integrationspolitiske spørgsmål hver tredje måned. Rådet kan på opfordring eller på eget initiativ komme med konkrete forslag til ændringer og nye initiativer på flygtninge- og integrationsområdet. Rådet kan ikke tage konkrete enkeltsager op, men kan udtale sig om principielle spørgsmål af betydning for etniske minoriteter. Rådet består af 14 medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund, som er valgt af repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter. Integrationsministeriet varetager sekretariatsbetjeningen af rådet og har ydermere givet finansiel støtte til adskillige initiativer for at fremme den akti- Side 4

5 ve politiske deltagelse blandt etniske minoriteter. Ministeriet har ydet økonomisk støtte til Rådets genudgivelse af pjecen Din stemme gør en forskel en pjece om valg, der blev udgivet op til lokalvalget i 2005 på 8 sprog. Endvidere har Rådet for Etniske Minoriteter i 2007 modtaget kr. fra ministeriet til en informationskampagne, der har til hensigt at fremme kendskabet til integrationsrådsarbejde på nationalt og lokalt niveau. Herudover har en række lokale integrationsråd fået økonomisk støtte til selvstændige dialogarrangementer mv. fra ministeriets puljer. Integrationsråd i Vejle, Randers, Albertslund, Gentofte, Kolding, Odense og Ishøj modtog således økonomisk støtte i Ministeriet har desuden støttet flere initiativer, der har til hensigt at fremme etniske minoriteters politiske deltagelse. I november 2003 fremlagde regeringen en handlingsplan til fremme af ligebehandling og mangfoldighed og bekæmpe racisme. Der er afsat i alt 10 mio. kr. over en 4-årig periode fra satspuljen til dette formål. Spørgsmål 84-87: MIPEX mener ikke, at indvandrerorganisationer får offentlig støtte. Integrationsministeriet har løbende ydet økonomisk støtte til de lokale integrationsråd og Rådet for Etniske Minoriteter. I 2007 har Rådet for Etniske Minoriteter modtaget kr. til at arrangere fem regionale konferencer med fokus på, hvordan lokale integrationsråd på optimal vis kan varetage opgaven som sparringspartner for kommunalbestyrelserne. Alle lokale foreninger kan søge om midler fra enten 18 eller folkeoplysningsmidler i deres kommune eller fra tips og lottomidlerne. Kommunerne definerer selv tildelingskriterierne men støtte gives oftest i forbindelse med et projekt eller en aktivitet. I praksis kan projekter få støtte f.eks. til foreningens aktiviteter og husleje men projekterne får sjældent driftstøtte. 5. Anti-diskrimination Spørgsmål 115: MIPEX mener ikke, at definitionen af direkte og indirekte diskrimination på baggrund af nationalitet er omfattet af loven. Det fremgår af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at forskelsbehandling på grund af national oprindelse også er omfattet af loven. Det bemærkes, at loven hører under Beskæftigelsesministeriets ressort. Det blev i forbindelse med forarbejdet til lov om etnisk ligebehandling fra 2003 diskuteret, hvorvidt diskrimination på grund af nationalitet også skulle være omfattet af loven. Der var i udvalget enighed om, at ny lovgivning ikke bør omfatte et forbud mod forskelsbehandling på grund af nationalitet, idet der er ganske vidtgående forbud herimod i EF-traktaten, lige som der på visse områder er behov for at kunne forskelsbehandle på baggrund af nationalitet. Spørgsmål 116: MIPEX mener ikke, at definitionen af diskrimination på baggrund af nationalitet er omfattet af loven. Side 5

6 Jf. bemærkning til spørgsmål 115. Spørgsmål 117: MIPEX mener ikke, at lovgivningen dækker diskrimination inden for den private sektor, der udfører offentlig virksomhed. Lov om etnisk ligebehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed herunder også private sektorer, der udfører offentlig virksomhed. Spørgsmål 118: MIPEX mener ikke, at lovgivningen forbyder diskrimination på baggrund af alle følgende: offentlig opfordring til vold og had på baggrund af race, etnicitet, religion, tro og nationalitet, racemæssige og religiøst funderede offentlige trusler, forhånelser eller ærekrænkelser, opfordring, forsøg og medvirken til ovenstående. Ifølge strafferettens 266b straffes det med bøde eller fængsel indtil 2 år, hvis man fremsætter udtalelse, truer, forhåner eller nedværdiger andre. Personer kan endvidere straffes for medvirken til overtrædelse af 266b jf. de almindelige regler i straffeloven for medvirken. Spørgsmål 119: MIPEX mener ikke, at lovgivningen dækker diskrimination på baggrund af nationalitet inden for arbejdsmarkedet og erhvervspraktik. Det følger af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at national oprindelse også hører under lovens anvendelsesområde, jf. 1. Spørgsmål 120: MIPEX mener ikke, at lovgivningen dækker diskrimination på baggrund af nationalitet inden for uddannelse. Jf. bemærkning til spørgsmål 115. Efter 2 i lov om etnisk ligebehandling finder loven også anvendelse på uddannelsesområdet. Spørgsmål : MIPEX mener ikke, at lovgivningen dækker diskrimination på baggrund af nationalitet inden for det sociale område, herunder social beskyttelse og social sikring og sundhedspleje og sociale goder. Jf. bemærkning til spørgsmål 115. Spørgsmål 125: MIPEX mener ikke, at ofre for diskrimination har adgang til andet end de juridiske civile procedurer. Side 6

7 Anklagemyndigheden kan rejse sager i forbindelse med overtrædelse af straffelovens 266b i forbindelse med de danske domstole. Endvidere er der i forbindelse med lov om etnisk ligebehandling oprettet klagekomitéen for etnisk ligebehandling, der behandler sager vedr. overtrædelse af såvel lov om etnisk ligebehandling som lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. En del af Klagekomitéens kompetencer vil blive videreført i det af regeringen fremsatte forslag om et fælles klageorgan kaldet Ligebehandlingsnævnet, som vil behandle sager om diskrimination i den danske lovgivning. Lovforslaget fremsættes i Folketinget den 12. december Spørgsmål 126: MIPEX mener ikke, at ofre for diskrimination kan henvise til religion, tro og nationalitet. Jf. bemærkning til spørgsmål 115. Der er endvidere adgang til at klage til EFdomstolen såfremt man mener, at Danmark overtræder forbudet mod diskrimination i EF-traktatens artikel 12. Spørgsmål 133: MIPEX mener, at kun diskrimination på baggrund af race og religion behandles som en skærpende omstændighed. Efter straffelovens 266b stk. 2 er det en skærpende omstændighed, hvis forholdet har karakter af propagandavirksomhed. Spørgsmål 134: MIPEX mener, at et såkaldt specialiseret lighedsorgan (Specialised Equality Agency) kun har mandat til at bekæmpe diskrimination på baggrund af race og etnicitet. (Det er ikke nærmere defineret i indekset, hvad der menes med Specialised Equality Agency ). Jf. bemærkning til spørgsmål 115. Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling behandler bl.a. sager om overtrædelse af forskelsbehandlingsloven. Det fremgår af denne lovs 1, at loven finder anvendelse på forskelsbehandling på baggrund af bl.a. tro. En del af Klagekomitéens kompetencer vil blive videreført i det af regeringen fremsatte forslag om et fælles klageorgan kaldet Ligebehandlingsnævnet, som vil behandle sager om diskrimination i den danske lovgivning. Lovforslaget fremsættes i Folketinget den 12. december Spørgsmål 137: MIPEX mener, at et specialiseret organ ( specialised agency ) hverken har magt til at tage sager op af egen drift eller til at lede egen undersøgelse eller gennemtvinge kendelser. (Det er ikke nærmere defineret i indekset, hvad der menes med specialised agency ). Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling kan tage sager op af egen drift. Det nye Ligebehandlingsnævn (Lovforslaget herom forventes fremsat den 12. december 2007, jf. Side 7

8 Side 8 bemærkninger til spørgsmål 125) kan ydermere føre en sag ved domstolene hvis Ligebehandlingsnævnets afgørelse ikke følges.