Generelle mål [LÆREPLAN]

Transkript

1 Bibelfortælling kan foregå på mange forskellige måder: som dissideret fortælling, som bordteater, der kan dramatiseres med børnenes hjælp, PowerPoint, små film eller billeder. Som regel får børnene et tegneark om dagens fortælling. Tegningen får børnene med hjem. Ved de forskellige højtider tager vi fat i nogle af de traditioner, som hører til. I december øves der krybbespil og Lucia, og til påske opfører en af grupperne et lille dramastykke, som vises i Domkirken. Blandt andre kulturelle oplevelser, kan nævnes, at der planlægges ture til museet i Haderslev med efterfølgende tema om gamle dag, til Koldinghus og til Trapholt, hvorefter et lille kunstprojekt vil tage form. I løbet af året foregår der naturligvis meget mere end det ovenfor nævnte. Dette er blot udpluk, der skal vise, at der arbejdes med alle temaer. En mere konkret beskrivelse af aktiviteter og metoder, kan læses i vores læreplansevaluering. Børn med særlige behov I Spiren har vi mange børn, der har velstillede, velfungerende og ressourcestærke forældre. Vi ser ikke mange børn, der er udsatte pga. svigt og manglende omsorg eller manglende forståelse for barnet. De børn vi ser, der har særlige behov, er som regel børn, der ikke udvikler sig alderssvarende rent motorisk, sprogligt, socialt og/eller følelsesmæssigt, og som følge heraf kan have svært ved at indgå i et samspil med andre. Det er til stadighed vigtigt at holde sig for øje, at alle børn er deltagende i de aktiviteter, iteter, vi laver. Det er ikke nødvendigvis det samme alle børn får ud af alle ting, men hvis det samme barn gentagne gange glider af på lege, samvær, informationer og aktiviteter, tyder noget på, at der må sættes ind med yderligere pædagogiske tiltag, for at hjælpe barnet på vej. Hvis vi oplever, at et barn ikke når de konkrete læringsmål, vil det ofte vise sig, at et barn ikke er alderssvarende, ikke udvikler sig, ikke trives eller har særlige behov, der betyder, at barnet har brug for særlig hjælp til at blive inkluderet. Manglende inklusion kan begynde tidligt, og det er netop et af de problemer, der ofte følger i kølvandet på børn med særlige behov. Derfor kan selv den frie væren være struktureret og sat i rammer af os, for at tilgodese den marginaliserede. Generelle mål Fokus på sproglige problemer I alle grupper bruges sproget meget i samværet med børnene. Fx i samlinger bruges rim og remser, sange, sanglege, historiefortælling og samtale bevidst, som en metode til at udvikle børnenes sproglige kompetencer. Også mange andre aktiviteter i løbet af dagen har et sprogligt sigte, fx rollelege, spil, tegneaktiviteter og teater/drama. Fra 2008 har vi tilbudt alle forældre til 3-årige at få sprogvurderet deres børn. Langt de fleste forældre har takket ja til vurderingen. Sprogvurderingen har været med til at sætte mere fokus på det sproglige område, ligesom den også har været med til at skærpe opmærksomheden på sprogets mange forskellige sider. Vi har gentagne gange konstateret sproglige vanskeligheder hos børnene, og har hvis vi har skønnet det 21

2 nødvendigt taget kontakt til kommunens talepædagoger. De har kunnet give os og forældrene ideer og fif til arbejdet med børn, hvor sproget driller. Fokus på motoriske problemer I Spiren lægger vi vægt på udeliv, og som regel er børnene ude hver dag. De udfordringer som naturen tilskynder, er måske den bedste hjælp til børn, der motorisk er usikre. Den eneste måde at udvikle motorikken på, er ved at bruge kroppen, så børnenes balance og koordinering udfordres og dermed udvikles. Det at cykle, klatre, kravle, løbe, balancere og koordinere foregår bedst, hvor der er plads, og gerne hvor terrænet er ujævnt og forskelligartet. Også gymnastiksalen eller idrætscentret benyttes meget især i vinterhalvåret, og her er der plads til udfoldelse. Det finmotoriske fokuseres der også på mest i forbindelse med tegne-, klippe- og klistreaktiviteter. Den finmotoriske koordinering læres ved at klippe med sakse og tegne men også ved at spise med gaffel eller ved at bruge pincetgrebet når små rugbrødsbidder skal puttes i munden eller perler trækkes på snor eller puttes på perleplader. Hvis et barn har motoriske vanskeligheder, vil vi hurtigt opdage det, for så vil barnet ikke være i stand til at følge trop med de andre. Dette barn har så brug for lidt mere opmærksomhed og støtte i det daglige, så det kan nå op på samme niveau som de jævnaldrende. Her kan vi få råd og hjælp af en af kommunens ergofysioterapeuter. Fokus på følelsesmæssige og sociale problemer Når vi ser et barn, der afviger fra det normale, laver vi observationer på barnet, der kan kortlægge barnets ageren, og som kan give et overblik over barnets problem. Når vi kender problemet kan vi hjælpe barnet ved at bruge de kompetencer og ressourcer det besidder, og ved at hjælpe og støtte der, hvor problemet findes. Barnet har måske brug for at være i mindre grupper, for mere struktur eller for mere overskuelighed. Måske har det brug for hjælp til at aflæse andres følelser, til at sige til og fra eller til at blive en del af fællesskabet og knytte venskaber. Er problemet større end at vi selv kan løse det, kan vi søge hjælp hos kommunens psykologer. Støtte til børn med særlige behov For at imødekomme børn med særlige behov, har vi mulighed for at søge ekstra timer, med det formål at udvikle deres kompetencer til at arbejde med deres specielle udfordring. Det kan være motoriske, sociale, følelsesmæssige eller sproglige besværligheder, der gør det problematisk for børnene at mestre hverdagen og samspillet med de andre børn i institutionen. Den aktuelle støtte bliver tilrettelagt individuelt til det enkelte barns behov. Tiden bliver brugt både alene sammen med barnet, i mindre grupper eller i den normale børnegruppe. Støttepædagogerne benytter ofte tilbuddet om vandaktivitet ved kommunens ergoterapeut og svømmelærer. Det giver barnet et positivt frirum at komme væk fra institutionen sammen med en voksen og deltage i et meget struktureret undervisningsforløb, og det gavner både det sociale, motoriske og sproglige område. Forældresamarbejde Støttepædagogerne arbejder på at have et positivt samarbejde med forældrene, så de er orienterede om, hvad der sker omkring deres barn i børnehaven. Ligeledes er det vigtigt, at indsatsen følges op på 22

3 hjemmefronten. Hvert halve år evalueres forløbet og eventuelle justeringer i indsatsen for barnet planlægges. Tilrettelæggelse, dokumentation og evaluering De ekstra timer tildeles efter ansøgning fra den fælles pulje for puljebørnehaver i Haderslev Kommune. Det er i samarbejde med PPR og forældre, vi tilrettelægger indsatsen for barnet. Spiren ansætter selv sine støttepædagoger. Pædagogisk psykologisk rådgivning modtager en statusrapport hvert halve år om de enkelte børn som modtager støtte, og i fællesskab diskuteres om forlængelse af støtteperioden. Afgørelsen ligger hos PPR. Børnemiljø I de senere år har vi ved hjælp af skemaer fra Dansk Center for Undervisningsmiljø 9 lavet undersøgelser af børnemiljøet i Spiren. Skemaerne bestod af en række spørgsmål, som skulle besvares ud fra et børneperspektiv. Spørgsmålene var inddelt i vurderinger, som skulle kortlægge det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Nogle af de tilbagemeldinger vi har fået fra børnene, gav udtryk for mangler eller anmærkninger. Især fik vi øjnene op for de fysiske mangler, der var i Spiren. Det har resulteret i, at vi i løbet af de sidste par år har renoveret og forbedret bygninger, toiletter og grupperum. Spiren er beliggende i 2 forhenværende parcelhuse, et fællesrum forbinder de 2 huse, og de 2 matriklers haver er lagt sammen til en stor legeplads. Man kan sige, at Spiren ikke har noget, der fra grunden er skabt til en børnehave. Begge huse er niveauinddelte, hvilket kan have en del ulemper. Det er tydeligt for de fleste, at institutionen ikke er bygget med det formål, at der her skulle ligge en børnehave. Vi har fx ikke en stor fælles hall med garderober, hvor man mødes og fælles informationer kan gives. De mange trapper og niveauer kan give logistiske problemer, og tager man de negative briller på, kan husets indretning endog synes rodet. Meget kan bygges om og ændres, men mange forhold må blive, som de er, og vi må bruge dem så optimalt som muligt. Styrken ved vores hus er de mange rum med de mange muligheder. Når vi modtager gæster eller nye forældre er reaktionen ofte den, at de undres over, at så mange børn kan opholde sig her, uden at lydniveauet er voldsomt eller at pladsen føles trang. Når man går ind ad døren forventer man ikke, at så stort en antal børn og voksne har deres daglige gang her. Der er arbejdet målrettet med det fysiske og æstetiske børnemiljø siden ombygningen i Nogle af de ting der er blevet ændret og/eller forbedret i de fysiske rum er: o Flere stuer er renoveret (malet, nye gulve, nye vinduer), så de har fået et mere nutidigt præg o Nyt fællesrum, som bruges morgen og eftermiddag til ind- og udslusning o Nyt soverum/barnevognsrum til vuggestuebørn o Nye store vinduespartier ud mod legepladsen o 4 nye badeværelse med toiletter med nutidig standard o Berøringsfrie vandhaner og sæbedispensere (med tanke på bedre hygiejne)

4 o Støjreducering (opslagstavler, hængelamper over borde, filtpuder under stoleben mm) o Nyt indrettet værksted til børnene o Nye garderober o Nye køkkener o Ny personalestue o Og meget andet Mange af de fysiske og æstetiske forhold er der altså blevet rettet op på, og de ting der ikke umiddelbart har været nemme at ændre, har vi fået det bedste ud af. Endvidere er bussen i gang hver dag. Vi betragter den som vores ekstra rum. Det betyder, at der altid er en gruppe ude af huset, og dermed har de øvrige mere plads. Legepladsen bliver også jævnligt forbedret, så den kan rumme de mange børn, der hver dag boltrer sig her. Vi er bevidste om, at udeliv er godt for børnene. Udenfor er der højt til loftet, og vi oplever færre konflikter der end indenfor. Vi har i år valgt at fokusere på det psykiske børnemiljø. Der arbejdes konstant med de ændringer, der sker i børns kultur, for at forebygge eksklusion og mobning blandt børnene. Vha. et spørgeskema udarbejdet til børnene, har vi forsøgt, at kortlægge børnenes opfattelse e af deres hverdag i Spiren. Nogle af svarene kan læses i bilag 4, 5 og 6 (i en uredigeret udgave ). 24

5 Bilag 1 Dannelse balance mellem frihed og autoritet Autoritet Frihed 25

6 Bilag 2 Læring med flere temaer 26

7 Bilag 4 Børneinterview om psykisk børnemiljø Spiren 2012 Pige, 5 år 1. Hvordan er det at gå i børnehave? Når man skal ind i bussen, så skal man stå i en lang række. Og når man skal spise frugt, og når de voksne siger noget, så skal man gøre det. Så skal man behandle sine venner pænt og ikke gøre noget ondt ved dem. Hvis man kommer til at tage noget fra nogen, og de bliver kede af det, bliver man nødt til at give det tilbage og give dem en krammer. 2. Hvordan har du det, når du er i børnehave? Det er bare dejligt. Så leger jeg bare og hygger mig sammen, og det er bare er dejligt. Jeg har det rigtig godt. 3. Hvad er det bedste ved at gå i børnehave? Det er bare at man leger godt med sine venner. Når man gør hvad de voksne siger, så er det bare rigtig godt, for de ved jo hvordan det er. 4. Hvad er det værste ved at gå i børnehave? At man slår hinanden og man sparker, at man slår hinanden på armen, eller hvis man ligger ned og slapper af, at der så er nogen, der træder på en. Eller hvis en anden siger: jeg gider ikke have dig med skrid med dig. 5. Er der nogle, der driller i børnehaven, så du bliver ked af det? A, B og C. De gør nogle ting jeg ikke kan lide de laver sådanne nogen ansigter og så siger de: vi kan ikke lide dig. Så bliver jeg ked af det, jeg bliver lidt trist. 6. Har du nogle gange drillet andre, så de er blevet kede af det? Det gør jeg masser af gange ved min storebror, for han driller så tit. Nogen gange mine bedste venner. Jeg bliver lidt gal, så bliver jeg lidt sur, og så siger jeg: jeg gider ikke lege mere. Og så tænker jeg lige lidt over det, og så siger jeg: jeg gider godt at lege, og så giver jeg en krammer og siger undskyld. 7. Hvad gør du, hvis nogle driller? Så bliver jeg trist og så kalder jeg på en voksen. eller jeg går hen til en voksen og siger det. Eller jeg siger: jeg gider ikke have det, så gå nu. 8. Hvad er en god ven? En som man godt leger med, man leger rigtig godt, så leger man forskellige lege sammen alle mulige ting. 9. Har du nogen gode venner? Ja jeg har 3, og vi blev venner fordi jeg spurgte om vi skulle være venner og så blev vi det allerede 10. Er du en god ven? Ja, fordi jeg er venlig, jeg siger, hvis nogen driller de andre, og så tager jeg de ting tilbage, som er blevet taget fra mine venner og giver dem tilbage igen. 28

8 11. Er du glad for de voksne i børnehaven? Ja. Fordi at de er søde 12. Tror du de voksne kan lide dig? Hvordan ved man det? Jaah, fordi de gør nogen søde ting ved børnene. De kommer hjælper mig, hvis nogen ting Jeg kan godt se på dit ansigt at du smiler, så du kan godt lide mig. De voksne hjælper til, så man godt kan blive glad igen. 13. Lytter de voksne til dig? Ja. Fordi hvis jeg nu siger, at nogen har taget nogen ting fra mig, så kommer de allerede. 14. Hvad kan du bedst lide at lave sammen med de voksne? At når de siger noget, så gør vi det, og det synes jeg er rigtig dejligt. Nogen gange er det lidt svært, hvis de siger vi skal spille fodbold. 15. Hvor i børnehaven er der bedst at være? Inde i skovgruppen, og det er fordi skovgruppen skal blive derinde. Det betyder at skovgruppen bor derinde i rummet. 16. Hvad kan du bedst lide at lave i børnehaven? Jeg kan bedst lide at lege med udklædning, lege med dukker og perler.. 29

9 Bilag 5 Børneinterview om psykisk børnemiljø Spiren 2012 Dreng, 5 år 1. Hvordan er det at gå i børnehave? Når vi har været på bustur så tegner vi. Vi går også en tur nogen gange. Det er lidt irriterende, hvis der er nogen der slår og slåser. 2. Hvordan har du det, når du er i børnehave? Jeg har det helt fint nok. Så har man det helt fint. Det vil sige at jeg er glad. 3. Hvad er det bedste ved at gå i børnehave? Det er at lege sammen. Med K og M. Jeg kan godt lide at sparke til dåse og gemme. 4. Hvad er det værste ved at gå i børnehave? At de slåser så meget. Der slåser sammen. Det kan jeg bare ikke lide at se på. De skal være enige om, hvad for en leg de leger, så de ikke slåser. 5. Er der nogle, der driller i børnehaven, så du bliver ked af det? Ja, det kan godt være M. Han kan godt sparke eller nive. Jeg har prøvet at blive sparket af M. Jeg gjorde ikke noget ved ham. 6. Har du nogle gange drillet andre, så de er blevet kede af det? Kun vist en gang er jeg kommet til at drille. Men det er mega lang tid siden. Jeg kan ikke huske hvad det var. 7. Hvad gør du, hvis nogle driller? Så siger jeg bare stop og hvis ikke det hjælper, så siger jeg : Lad vær. Hvis der er nogen kaster sten, så skal man sige stop.. Hvis det ikke hjælper kan jeg jo hente en voksen, så ved jeg ikke mere. 8. Hvad er en god ven? Det er sådan at man leger godt sammen. 9. Har du nogen gode venner? Ja jeg har M og K og E. De er sjove at lege sammen med. 10. Er du en god ven? Ja. Det synes jeg bare, og det synes E også. 11. Er du glad for de voksne i børnehaven? Ja, de er søde og rare 12. Tror du de voksne kan lide dig? Hvordan ved man det? Ja for jeg god til at være i skovgruppen.. De smiler til mig. 13. Lytter de voksne til dig? 30

10 Ja, de kan høre det. Ja og hvis det er nogle svære ting så skal de også lige tænke lidt. Engang spurgte jeg om vi skulle sparke dåse, og så vidste de det ikke. Så gjorde jeg det sådan at de kunne gætte det. 14. Hvad kan du bedst lide at lave sammen med de voksne? Jeg kan bedst li at sparke fodbold med de voksne. Jeg kan også godt lide at lege gemme med dem, eller jeg kan godt lide når Gogge kommer (hånddukke) 15. Hvor i børnehaven er der bedst at være? Det allerbedste sted på legepladsen det er ved cyklerne, og så kommer gyngerne. Indenfor er det der hvor de store magneter er. 16. Hvad kan du bedst lide at lave i børnehaven? Det er vist (når) vi er til gymnastik 31

11 Bilag 6 Børneinterview om psykisk børnemiljø Spiren 2012 Pige, 5 år 1. Hvordan er det at gå i børnehave? Jeg synes det er sjovt at lege og når man har nogen venner. 2. Hvordan har du det, når du er i børnehave? Jeg har det godt. Det er når man er rigtig frisk og rigtig glad. 3. Hvad er det bedste ved at gå i børnehave? Jeg synes det er rigtig sjovt at være henne ved Solbakken, for de har en snor i et træ, som man kan hoppe op og sidde på. Det er bustur 4. Hvad er det værste ved at gå i børnehave? Jeg synes det værste er hvis der er nogen der driller os. Hvis der er nogen der tager vores ting, og så vil man ikke give dem tilbage igen. 5. Er der nogle, der driller i børnehaven, så du bliver ked af det? Ja nogen gange, så tager de alle vores ting, så vi ikke har flere tilbage. Det er nogen fra stuen, og det er altid de samme der gør det. Man må bare holde op med at drille hvis der er nogen der ikke synes det er sjovt. 6. Har du nogle gange drillet andre, så de er blevet kede af det? Nej det har jeg ikke, men det er bare fordi hvis nogen driller, så skal man bare drille tilbage igen. 7. Hvad gør du, hvis nogle driller? Så siger jeg bare stop. Hvis det ikke virker, så siger jeg det bare til en voksen. Vi skændes nogen gange om, hvem der skal være baby eller den mindste, så siger vi bare, at den der er den største skal være moderen, og den mindste baby. 8. Hvad er en god ven? Det er når man leger rigtig meget sammen med dem. Det kan også godt være, når man hele tiden leger, og selvom der er rigtig mange i legen, så kan man jo godt være med alligevel. 9. Har du nogen gode venner? Ja. Jeg har tre, nej jeg har fire. Det er alle sammen nogen der går i skovgruppen Er du en god ven? JA. For jeg vil gerne klatre sammen og lege sammen med mine venner. 11. Er du glad for de voksne i børnehaven? Ja, for de kan få de andre til at holde op med at lege. Nogen gange siger de voksne nogen gange, at man gerne må gå ind. Det er fordi at nogen er jeg også glad for, at de voksne også siger noget pænt til børnene. 12. Tror du de voksne kan lide dig? Hvordan ved man det? 32

12 Måske sådan lidt. Jeg gættede bare man kan ikke vide det. Men hvis man smiler til børnene så betyder det, at man er glad for dem. 13. Lytter de voksne til dig? Ja nogen gange kan man godt tro på børnene. Man kan sige det til en voksen, men ikke alle tror på det jeg siger. Men de hører hvad jeg siger Hvad kan du bedst lide at lave sammen med de voksne? Jeg kan bedst lide at lave sandkage til de voksne. Men altså hvis man leger, hvis man leger mor og far sammen med de voksne, så kan de voksne godt være moderen, for det er den største der skal være mor. Nogen gange så leger vi, at vi ikke har nogen mor. 15. Hvor i børnehaven er der bedst at være? Jeg kan bedst lide at være udenfor for der er der rigtig mange ting man kan lege med, mange spændende ting. 16. Hvad kan du bedst lide at lave i børnehaven? Jeg kan bedst at lege, tegne, sy og jeg kan bedst lide gymnastik, for der skal man træne rigtig meget 33

13 Litteraturliste o Broström, Stig; Herring, Hanne; Nielsen, Susanne Nellemann: Læring i dagtilbud Liv og læring i vuggestuen, Gyldendals Bogklubber, 2010 o EVA: Tegn på læring, boks med ringbind udleveret fra Haderslev Kommune. o Fromholt, Gabriella: Nu skal vi lege i børnehaven, Gyldendal Bogklubber, 1. oplag, 2011 o Gardner, Howard: De mange intelligensers pædagogik, Gyldendal o Hansen, Mogens; Thomsen, Poul; Varming, Ole: Psykologisk-pædagogisk ordbog, Gyldendal, 14. udgave, 2002 o Illeris, Knud: Læring, Roskilde Universitetsforlag, 2006 o Lynge, Bente: Anerkendende pædagogik, Dansk Psykologisk Forlag, 1. udgave, 2007 o Løkken, Gunvor: Toddlerkultur, Hans Reitzels Forlag, 2005 o Pedersen, Carsten Hjorth: Pædagogik i kristent perspektiv, Credo Forlag, 2002 o Pedersen, Carsten Hjorth: Påvirkning med respekt, Gyldendal, 1. udgave, 2007 o Svarre, Dan: Glade børn med højt selvværd, Politikens Forlag, 1. udgave, 2008 o Öhman, Margareta: Må jeg være med? Relationsarbejde i daginstitutionen, Gyldendals Bogklubber, 1. udgave, OBS! De fleste tekstboks citater er hentet fra denne bog Internetsider o o o Spiren 2012 Finn B. Jørgensen Ingrid Thams 34

14 35