Temahæfte for patienter med migræne I. Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Temahæfte for patienter med migræne I. Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation"

Transkript

1 Temahæfte for patienter med migræne I Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation

2 Indledning Dette hæfte handler om migræne i forbindelse med menstruation, i fagsprog kaldet menstruel migræne. Menstruel migræne kan behandles, men der er ofte tale om en migrænehovedpine, som varer længere, er mere smertefuld og vanskeligere at behandle end almindelig migræne. Med almindelig migræne menes migræne, som du har, når du ikke har menstruation. Har du menstruel migræne, er det derfor vigtigt, at du følger den behandlingsplan, som din læge har anbefalet. Migræne forekommer langt hyppigere hos kvinder end hos mænd. Migræne forekommer særligt hyppigt i forbindelse med hormonelle svingninger hos kvinder. Derfor starter migræne ofte omkring tiden for første menstruation og forekommer med øget hyppighed under menstruation. Migræne under graviditet eller amning kan være vanskelig at behandle, da der kun er få migrænemidler, der må anvendes under graviditet og amning. Heldigvis bedres migræne normalt meget under graviditet, fordi østrogenniveauet er mere stabilt, når man er gravid. Omvendt svinger hormonniveauet meget i løbet af overgangsalderen og mange kvinder får derfor forværring af deres migræne, mens de er i overgangsalderen. Heldigvis bedres migrænen igen efter overgangsalderen for langt de fleste. Kvinder, der rammes af menstruel migræne, er typisk mellem ca år. Symptomer og behandling af henholdsvis almindelig migræne og menstruel migræne har visse ligheder. Derfor giver de næste par sider generel information om migræne.

3 Menstruel migræne I Side 4 I Menstruel migræne I Side 5 I generelt om migræne Årsagen til migræne er ikke fastslået med sikkerhed. Man regner med, at alle kan få migræne. For den enkelte person kan det være meget forskelligt, hvad der udløser et migræneanfald. De hyppigste årsager er alkohol, stress og hormonelle svingninger. Under et migrænefald sker der en kemisk forstyrrelse i visse områder af hjernen. Det fører til en udvidelse af blodkar i hjernen og frigivelse af smertefremkaldende stoffer omkring blodkarrene. Det er denne udvidelse og frigivelsen af de smertefremkaldende stoffer, der fremkalder migrænehovedpinen. Migrænetyper De 2 mest almindelige former for migræne er: 1) Migræne uden aura. Aura betyder forvarsel. 2) Migræne med aura. 1) Migræne uden aura er den hyppigste form og det er også den, der forbindes med menstruel migræne. Den viser sig ved hovedpineanfald, der varer fra få timer op til 3 døgn. Smerterne er normalt kraftige og dunkende i takt med pulsen. Smerterne sidder ofte i den ene side af hovedet og forværres typisk, når du anstrenger dig. Hovedpinen ledsages som regel af kvalme og overfølsomhed for lys og lyde. 2) Migræne med aura viser sig ved såkaldte aurasymptomer (forvarsler), som typisk optræder før selve hovedpinen. De mest almindelige forvarsler er synsforstyrrelser og føleforstyrrelser i form af prikken og stikken i fingre og arme. Auraen varer typisk minutter og efterfølges oftest af migrænehovedpine.

4 Menstruel migræne I Side 6 I Menstruel migræne I Side 7 I menstruel migræne Den kvindelige menstruationscyklus varer ca. 28 dage. I løbet af de 2 første uger forbereder æggestokkene modningen af en ægcelle, hvorefter ægget frigives fra æggestokken (ægløsning). Mængden af hormonet østrogen stiger herefter for at forberede graviditeten. Hvis ægget ikke befrugtes, falder østrogenniveauet igen cirka 14 dage efter ægløsningen, og menstruationen finder sted. Faldet i østrogenniveau kan udløse et migræneanfald. Ved menstruel migræne forstås anfald af migræne uden aura, der forekommer i perioden fra 2 dage før til 2 dage efter første menstruationsdag i mindst 2 ud af 3 menstruationer. Hvis der udelukkende forekommer migræneanfald i forbindelse med menstruation, kaldes dette ren menstruationsmigræne. Hvis der også forekommer migræne på andre tider i cyklus, kaldes dette for menstruationsrelateret migræne. SÅDAN KENDER DU FORSKEL PÅ DE TO TYPER Cyklus 1. blødningsdag Diagnosen menstruationsrelateret migræne kan stilles, hvis du har migræne i menstruationsperioden i både den røde samt den orange periode i to ud af tre efterfølgende menstruationsperioder. Diagnosen ren menstruationsmigræne kan stilles, hvis du kun har migræne i den røde periode i to ud af tre efterfølgende menstruationsperioder. Østrogenniveauer Menstruationsrelateret migræne Ren menstruationsmigræne Diagnose stilles, såfremt kriterierne er opfyldt i 2 af 3 på hinanden følgende menstruationer fakta I hvad er menstruel migræne Ved menstruel migræne forstås anfald af migræne uden aura, der forekommer i forbindelse med menstruation. Der skelnes mellem menstruationsrelateret migræne og ren menstruationsmigræne Menstruationsrelateret migræne defineres som anfald af migræne uden aura, der forekommer på menstruationens første dag ± 2 dage i mindst 2 ud af 3 menstruationer men også på andre tider i cyklus Hvis der udelukkende forekommer migræneanfald i forbindelse med menstruation, defineres dette som ren menstruationsmigræne Menstruel migræne udløses ofte af et fald i østrogenkoncentrationen før menstruation

5 Menstruel migræne I Side 8 I Menstruel migræne I Side 9 I Behandling af menstruel migræne fakta I sammenhæng mellem hormoner og migræne Cirka 50% af kvinder med migræne rapporterer om forværring af migræne i forbindelse med menstruation Cirka 20% af kvinder med migræne har menstruel migræne (migræne i tæt relation til menstruation i mindst 2 af 3 cyklusser) Cirka 10% af kvinder med migræne har udelukkende migræne i forbindelse med menstruation (ren menstruationsmigræne) Under graviditet og efter overgangsalderen falder hyppigheden af migræne Østrogenniveauer Østrogenniveauer 1 4 Menstruationscyklus Dage Mentruationscyklus Vincent T et al.; Headache 2006; Dage Fald i østrogen i slutningen af menstruationscyklusen medfører blødning (menstruation) og dette østrogenfald kan udløse et migræneanfald. Hvor mange lider af menstruel migræne Omkring 50% af alle kvinder med migræne rapporterer om forværring af deres migræne i forbindelse med menstruation. Hvis man imidlertid bruger de oven for beskrevne strikse regler, viser det sig, at cirka 20% af alle kvinder med migræne har menstruel migræne. Ca. 10% har ren menstruationsmigræne. Migræne og p-piller P-piller, som indeholder østrogen (det vil sige langt de fleste p-piller), kan hos nogle kvinder påvirke migrænen. Det er ikke muligt på forhånd at forudsige, om migrænen bliver værre eller bedre, da begge ting forekommer. Men det er vigtigt, at du er opmærksom på, at p-piller kan påvirke din migræne. Hvis du oplever, at migrænen bliver værre, efter at du er begyndt på at tage p-piller, kan du tale med din læge om mulighederne for en anden form for prævention. Hvis du har taget p-piller i lang tid og er i tvivl om, hvorvidt p-pillerne forværrer din migræne, kan du i samarbejde med din læge overveje at skifte prævention i en periode for at undersøge, om din migræne mindskes af dette. Ved migræne med aura (altså ikke menstruel migræne) er der en ganske let øget risiko for at få blodpropper i hjernen. Denne risiko øges, hvis man spiser p-piller, som indeholder østrogen, eller man ryger. Derfor bør kvinder, der lider af migræne med aura ikke tage p-piller, som indeholder østrogen, og de bør ikke ryge. Anfald af menstruel migræne er som nævnt generelt mere smertefulde, varer længere og vanskeligere at behandle end migræneanfald, der ikke forekommer i forbindelse med menstruation. Heldigvis er der hjælp at hente. Hjælpen består både i ikke-medicinsk behandling og i medicinsk behandling. Ved medicinsk behandling kan der blive tale om både anfaldsbehandling samt forbyggende behandling. Ved en kombination af korrekt anfaldsbehandling og vedvarende forebyggende behandling kan langt de fleste kvinder opnå god kontrol med den menstruelle migræne. Giv derfor ikke op. Det er vigtigt, at man først får stillet en korrekt diagnose i samarbejde med sin læge. Lægen vil bede dig føre dagbog over migrænen i en periode for at blive klar over i hvor høj grad, migrænen har relation til menstruation. Et eksempel på en dagbog finder du på side 11. Din læge vil instruere dig i, hvordan du fører dagbogen. Migræne er en lidelse, som er stærkt invaliderende, og det er derfor vigtigt, at du accepterer, at det kan tage tid at finde den rette behandling. Gevinsten på sigt skulle gerne være, at du ikke lider så meget under din menstruelle migræne, at du kan gå på arbejde og være aktiv sammen med din familie og venner. Migræne er en lidelse, som er stærkt invaliderende, og det er derfor vigtigt, at du accepterer, at det kan tage tid at finde den rette behandling. Gevinsten på sigt skulle gerne være, at du ikke lider så meget under din menstruelle migræne, at du kan gå på arbejde og være aktiv sammen med din familie og venner.

6 Menstruel migræne I Side 10 I Ikke-medicinsk behandling: Undgå stress, alkohol, dårlige arbejdsstillinger og fødevarer, som du ved kan provokere migræne. Sørg for at sove, spise og drikke regelmæssigt samt dyrke motion. Sæt ikke ambitionerne for højt, men sørg for, at du kan leve op til de forandringer, som du i samråd med din læge aftaler og brug din dagbog for at se, om dine tiltag har effekt. Fysioterapi, smerte- og stresshåndtering og akupunktur virker godt hos nogle. Disse tiltag kan ofte have god effekt, men menstruel migræne lader sig i mindre grad påvirke af disse faktorer sammenlignet med almindelig migræne, fordi den hormonelle indflydelse er stor. Medicinsk behandling omfatter anfaldsbehandling, hvor man behandler dit enkelte migræneanfald, og forebyggende behandling, hvor man ud fra dit migrænemønster sætter dig i en fast forebyggende behandling for at nedsætte antallet eller styrken af migræneanfald. DIAGNOSTISK HOVEDPINEDAGBOG Udfyldes hver aften på dage, hvor der har været hovedpine. Der sættes kryds i de kasser, der passer bedst til hvert spørgsmål. Læs instruktionen omhyggeligt. Navn: CPR: Start på registrering: - 20 Slut på registrering: År: / / / / Dato: / / / 2. Hvornår begyndte hovedpinen? nærmeste time: Medicinsk anfaldsbehandling omfatter almindelige smertestillende midler, som kan købes i håndkøb eventuelt kombineret med kvalmestillende midler, som man skal have recept på fra sin læge. Desuden findes der midler, som virker specifikt på migræne. Det vil sige midler, som er udviklet specielt til migræne, og som ikke virker på andre former for smerter. Disse midler skal man have på recept. Det er vigtigt, at anfaldsmedicinen tages så hurtigt som muligt ved et anfald. Grunden er, at virkningen er bedst, jo hurtigere man tager medicinen. Hvis det præparat, som din læge har anbefalet, ikke har en god virkning, bør du kontakte din læge. Dog er det vigtigt, at du prøver samme medicin tre på hinanden følgende migræneanfald, fordi effekten ofte bedres fra anfald til anfald i starten. Har du efter tre anfald med samme medicin stadig ringe lindring, bør du forsøge med andre præparater. Der er nemlig forskel på, hvor godt et præparat virker på den enkelte person, og din læge kan ikke på forhånd vide, hvad der virker bedst for dig. 3. Hvornår forsvandt hovedpinen nærmeste time: 4. Var der lige før hovedpinen synet: forstyrrelser af følesansen: taleevnen: 5. Var hovedpinen dobbeltsidig: højresidig: venstresidig: 6. Var hovedpinen konstant: pulserende: 7. Var hovedpinen let: - gennemsnit af hele dagen middel: (se * nedenfor) svær: 8. Blev hovedpinen forværret ved nej: fysisk aktivitet, f.eks. trappegang? ja: 9. Var der kvalme? ingen: let: middel: svær: 10. Overfølsom overfor lys? nej: ja: 11. Overfølsom overfor lyd? nej: ja: 12. Er der noget, der har hvad: udløst dette tilfælde? 13. Blev der taget medicin? (nævn for hvert navn hvor meget og tidspunktet for indtagelsen) navn: hvor meget: klokken: navn: hvor meget: klokken: navn: hvor meget: klokken: Du skal også være opmærksom på, at du ikke bør tage anfaldsmedicin for tit. Det kan forværre hovedpinen. Generelt gælder det, at man højest bør tage anfaldsmedicin 14 dage per måned, heraf højst 9 dage med specifikke migrænemidler. Det er ikke muligt at give en oversigt over alle de forskellige midler i dette hæfte. Du kan diskutere mulighederne med din læge. *) Let = hæmmer ikke arbejde eller anden aktivitet. Middel = hæmmer, men forhindrer ikke arbejde eller anden aktivitet. Svær = forhindrer arbejde eller anden aktivitet. Her ser du et eksempel på en hovedpinedagbog, som din læge vil bede dig udfylde for at kunne stille den korrekte diagnose.

7 Menstruel migræne I Side 12 I Menstruel migræne I Side 13 I forebyggende behandling fakta I Behandling af menstruel migræne Menstruel migræne kan behandles Menstruel migræne er mere smertefuld, varer længere og er vanskeligere at behandle end migræne, der ikke forekommer i relation til menstruation Menstruel migræne behandles både med ikke-medicinsk behandling og medicinsk behandling Ikke-medicinsk behandling indebærer livsstilsændringer og eventuelle ikkemedicinske behandlinger som fysioterapi, akupunktur m.m. Medicinsk behandling består af anfaldsbehandling, og hvis denne ikke er tilstrækkelig også i forebyggende behandling - specifik behandling af menstruel migræne omfatter indtagelse af 2-3 pakker p-piller uden den anbefalede 7 dages pause for at undgå østrogenfald i cyklus, der kan fremkalde migræneanfald (dog bør man ikke tage p-piller, der indeholder østrogen, hvis man også lider af migræne med aura) - forebyggende medicinsk behandling i en kort periode omkring første menstruationsdag Medicinsk forebyggende behandling. Hvis behandlingen, som beskrevet på forrige side ikke hjælper, vil din praktiserende læge muligvis anbefale vedvarende forebyggende medicinsk behandling. Generelt anbefales det at overveje forebyggende behandling, hvis man har mere end 2-3 svære migræneanfald pr. måned. Forebyggende behandling kan ofte nedsætte migrænen med op til 50%, men man opnår sjældent at blive helt fri for migrænen. Ulempen er, at der kan være bivirkninger som f.eks. mundtørhed eller træthed. Forebyggende migrænemedicin omfatter bl.a. midler, der oprindeligt er udviklet til at behandle forhøjet blodtryk og epilepsi. Du kan diskutere mulighederne med din læge. Menstruel migræne kan desuden behandles ved at undlade at holde pauser med p-piller gennem flere cyklusser, f.eks. ved at tage p-piller i 9 uger (i stedet for de vanlige 3 uger) efterfulgt af en 7 dages pillefri periode. Hvis der kommer blødning før, holdes den 7 dages p-pillefri periode på det pågældende tidspunkt. Ved denne behandlingsform tilstræber man at undgå større hormonsvingninger, som kan fremkalde menstruel migræne. Hvis ingen af de ovenstående behandlinger er tilstrækkelige, kan din læge vælge korttidsforebyggende behandling. Dette består af daglig medicin i en kort periode omkring første menstruationsdag. Ved brug af korttidsforebyggende behandling er det vigtigt, at grænserne for brug af anfaldsmedicin ikke overskrides (højst 14 dage pr. måned med anfaldsmedicin, heraf højst 9 dage med specifikke migrænemidler) for at undgå medicinoverforbrugshovedpine

8 Menstruel migræne I Side 14 I graviditet og amning konklusion Kolofon Et informationshæfte til patienter med migræne. Migræne under graviditet og amning behandles så vidt muligt med ikke-medicinske tiltag. Grunden er, som tidligere beskrevet, at kun få medikamenter med sikkerhed kan benyttes uden risiko for skade på foster eller barn. Heldigvis ophører eller bedres migrænen hos langt de fleste kvinder under graviditet. Dette gælder særligt i andet og tredje trimester, hvor hhv. 50% og 80% af kvinder med migræne uden aura bliver anfaldsfri. Hos langt de fleste vender migrænen desværre tilbage efter fødslen eller ophør med amning. Du kan diskutere behandlingsmulighederne under graviditet og amning med din læge. Menstruel migræne er hyppig og påvirker ofte livskvaliteten meget, da menstruel migræne er mere smertefuld, varer længere og er vanskeligere at behandle end almindelig migræne. Det er derfor vigtigt med bedst mulig behandling af disse anfald. De vigtigste råd er i Den korrekte diagnose stilles ved hjælp af en hovedpinedagbog i samarbejde med din læge Vær sikker på, at du ikke bruger anfaldsmedicin for hyppigt, da dette kan forværre hovedpinen Overvej altid mulighederne for ikke-medicinsk behandling, som bl.a. indebærer livsstilsændringer, fysioterapi, akupunktur m.m. Medicinsk anfaldsbehandling omfatter almindelige smertestillende midler eventuelt kombineret med kvalmestillende midler samt mere specifikke migrænemidler Vedvarende forebyggende medicinsk behandling bør overvejes, hvis man har mere end 2-3 svære migræneanfald pr. måned. Forebyggende migrænemedicin omfatter bl.a. midler oprindeligt udviklet til at behandle forhøjet blodtryk og epilepsi Specifik behandling af menstruel migræne omfatter vedvarende indtagelse af p-piller eller forebyggende medicinsk behandling i en kort periode omkring første menstruationsdag Forfatter Lars Bendtsen, overlæge, Ph.D., dr. med. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital Ndr. Ringvej 2600 Glostrup Udgiver Berlin-Chemie, Menarini Group Sdr. Jernbanevej 4E, Hillerød Tel: Fax: Flere eksemplarer kan rekvireres på tel: eller mail: dk@berlin-chemie.com Projektledelse Gitte Broholm, Broholm & Network omslag og Grafisk tilrettelæggelse Tine Duus Ophavsret Indholdet i Menstruel migræne - Gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation må ikke kopieres, distribueres eller på anden måde gengives uden forudgående aftale med Berlin-Chemie, Menarini Group. Ansvar Indholdet i Menstruel migræne - Gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation er udelukkende til brug som information for patienter med migræne. Berlin-Chemie, Menarini Group fraskriver sig ethvert ansvar, som måtte opstå ved brug og misbrug af indholdet. Tryk PS Grafisk Produktionsbureau

9 Menstruel migræne I Side 16 I Temahæfte for patienter med migræne I oktober 2010 I

ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI

ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI 1 Forord: - At leve med skizofreni Formålet med dette hæfte er at informere patienter med skizofreni og deres pårørende om sygdommen og dens behandling. Der er flere

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

HVIS DU OVERVEJER. Abort

HVIS DU OVERVEJER. Abort HVIS DU OVERVEJER Abort Indhold Årsager til at du overvejer abort 3 Dine rettigheder 6 Lægen vil vejlede dig 10 Medicinsk abort 14 Kirurgisk abort 17 Abort efter 12 uger 21 Prævention efter abort 23 Støtte

Læs mere

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Indhold Forord............................. 3 De forskellige angstlidelser................. 4-5 Mette er pårørende.................... 6-7 Angsten

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Angstforeningen MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende

Angstforeningen MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST. Angstforeningen. Information til patienter og pårørende MEDICINSK BEHANDLING AF ANGST Udarbejdet af: Marie Särs Andersen, cand.interpret., rådgiver og informationsmedarbejder i Sygekassernes Helsefond Information til patienter og pårørende Udvikling af angst

Læs mere

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende DepressionsForeningen INDLEDNING 3 Indhold Om depression og bipolar lidelse....3 Depression Sådan opleves

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

AMNING. - en tryg start

AMNING. - en tryg start AMNING - en tryg start Indhold Tillykke med jeres barn 3 Hjælp hinanden 4 Lær barnet at kende 4 Barnets omstilling 5 Depoter med til de første dage 5 Mælken dannes allerede i graviditeten 6 Råmælken 7

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

Lindring og lettelse ved forkølelse

Lindring og lettelse ved forkølelse Lindring og lettelse ved forkølelse Stoppet næse? Stoppet næse hos det lille barn? Forkølelsessår? Slip af med den stoppede næse og få luft igen! Forkølelse med stoppet næse... Hvad er forkølelse?... 4

Læs mere

Overfølsomhed over for mad symptomer og diagnose

Overfølsomhed over for mad symptomer og diagnose Overfølsomhed over for mad symptomer og diagnose 2 SYMPTOMER OG DIAGNOSE Hvad er overfølsomhed over for mad? 4 Hvor mange er overfølsomme? 6 Kan fødevareallergi forebygges? 7 Symptomer 8 Hvilke fødevarer

Læs mere

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Speciallæge Peter Lundström, Fertilitetsklinikken IVF Centrumgaden 24, 2. sal, 2750 Ballerup Tlf. 44 60 90 20, ivf@lundstrom.dk,

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Jeg har fået kræft. hvad kan jeg selv gøre?

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Jeg har fået kræft. hvad kan jeg selv gøre? Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse Jeg har fået kræft hvad kan jeg selv gøre? Tekst og redaktion: Nanna Kathrine Riiber Heidi Friis Sisse Bang Kilder: Cand. scient., ph.d. Nina Føns Johnsen Socialrådgiver

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

Af Karina Rohr Sørensen, Rusnavigatørerne Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere

Af Karina Rohr Sørensen, Rusnavigatørerne Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere Stof til eftertanke - ideer til arbejdet med unge misbrugere og deres forældre Af Karina Rohr Sørensen, Rusnavigatørerne Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere Manualen er udarbejdet som led

Læs mere

Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash

Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash Hvordan holder man op med at ryge hash? - en gør det selv guide til at holde op med at ryge hash Indhold Introduktion 3 Har jeg et problem med hash 4 SDS skala 5 Hvordan ændrer jeg det 6 Skriv din beslutning

Læs mere

Hovedpine og nakkesmerter

Hovedpine og nakkesmerter Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Hovedpine og nakkesmerter 2 www.krop-fysik.dk Fakta om hovedpine Der findes overordnet tre typer hovedpine: Spændingshovedpine Anfald af lette til middelsvære trykkende

Læs mere

Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme

Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme Enheden for Brugerundersøgelser Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet

Læs mere

Tourettes syndrom En vejledning for forældre

Tourettes syndrom En vejledning for forældre Tourettes syndrom En vejledning for forældre af overlæge dr. med. Finn Ursin Knudsen Dette hæfte tilegnes Tourettebørnene og deres forældre 2 Finn Ursin Knudsen, overlæge dr. med. Tourette Klinikken ved

Læs mere

BØRNESYGDOMME. - en håndbog

BØRNESYGDOMME. - en håndbog BØRNESYGDOMME - en håndbog Tekst: Hill & Knowlton A/S Redaktion: Ansvarshavende redaktør Henrik Schrøder, dr.med., speciallæge i pædiatri, overlæge ved Børneafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby.

Læs mere

patientvejledning type 2-diabetes

patientvejledning type 2-diabetes patientvejledning type 2-diabetes En patientvejledning for dig! Med denne patientvejledning ønsker vi at give dig et godt indblik i type 2-diabetes Vejledningen er tænkt som et supplement til den information,

Læs mere

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser

Læs mere

Til dig der skal have en ny lever

Til dig der skal have en ny lever Til dig der skal have en ny lever Information til leversyge patienter og deres pårørende Medicinsk Klinik A og Kirurgisk Klinik CTX Rigshospitalet Tekst: Cand.comm. Kristine Lundby Layout: Cand.polyt.

Læs mere

HELENS BOG OM Børn & Søvn

HELENS BOG OM Børn & Søvn HELENS BOG OM Børn & Søvn Sådan får du dit barn til at sove H e l e n L y n g H a n s e n KAPITEL 3 Du skal lære dit barns søvnrytme at kende Barnets søvn hænger sammen med dets døgnrytme. Derfor er det

Læs mere

Susanne Ohrt og Lene Poulsen. at være Pårørende til en parkinsonramt

Susanne Ohrt og Lene Poulsen. at være Pårørende til en parkinsonramt Susanne Ohrt og Lene Poulsen at være Pårørende til en parkinsonramt formål Parkinsonforeningen har udarbejdet denne pjece for at støtte pårørende, der ligesom den parkinsonramte er blevet kastet ud i en

Læs mere