BØRNESYGDOMME. - en håndbog

Transkript

1 BØRNESYGDOMME - en håndbog

2 Tekst: Hill & Knowlton A/S Redaktion: Ansvarshavende redaktør Henrik Schrøder, dr.med., speciallæge i pædiatri, overlæge ved Børneafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby. Hanna Magnusson, sundhedsplejerske i Københavns Kommune. GlaxoSmithKline Consumer Healthcare A/S Producent af Panodil Junior (paracetamol) 2.udgave 2008 Indholdet af bogen er baseret på de seneste internationale og nationale videnskabelige undersøgelser samt følgende opslagsværker: Langer JW og Ettrup A (red.). Politikens bog om barnets sygdomme. Politiken Schiøtz PO og Skovby F. Praktisk Pædiatri. Munksgaard Danmark Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for daginstitutioner, skoler og forældre. Sundhedsstyrelsen Børnevaccinationsprogrammet i Danmark. Sundhedsstyrelsen

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kritiske faresignaler... 3 Hvornår er mit barn sygt?... 5 Om det syge spædbarn... 8 Pleje af dit syge barn... 9 Medicin til dit syge barn Vaccination af dit barn Sygdomstegn Smitsomme sygdomme fra A til Å Indholdsfortegnelse 1

4 Indledning 2 Indledning Forældre med syge eller sløje børn står ofte med mange spørgsmål. Denne håndbog tilbyder hjælp, så du bedst muligt kan tage dig af dit barn. Håndbogen kan hjælpe dig til at vurdere, hvornår du skal kontakte en læge, og hvilke symptomer der er vigtige at orientere lægen om, så lægen bedst kan rådgive dig om dit barns sygdom. Det er blandt andet på basis af dine oplysninger, at lægen vurderer, om det er nødvendigt at undersøge barnet, eller om det er tilstrækkeligt at rådgive dig over telefonen. Ved vurdering af dit barn skal du være opmærksom på barnets almentilstand, barnets feber, samt om barnet har særlige symptomer på sygdom. Bogen er opbygget, så du nemt kan slå op og læse om de mest almindelige symptomer og smitsomme sygdomme, der rammer børn op til 6 år. Du får desuden en række gode råd og anbefalinger til, hvordan du bedst plejer dit syge barn, og hvor længe barnet skal holdes hjemme. Henrik Schrøder, dr.med., speciallæge i pædiatri, overlæge ved Børneafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby.

5 Kritiske faresignaler De fleste af dit barns sygdomme kan behandles hjemme, andre kræver kontakt med en læge. Som hovedregel er det vigtigt, at du ved enhver form for sygdomsudbrud hos dit barn bevarer roen, observerer barnet nøje og derefter afgør, hvad du skal stille op. I nogle tilfælde skal du reagere ekstra hurtigt på dit barns sygdom og kontakte din egen læge eller en vagtlæge med det samme. Du skal søge læge med det samme, hvis dit barn: Er sløvt og fraværende, og du ikke kan komme i kontakt med det Har kramper Ikke drikker og tisser Er bleg med gusten eller blålig hud Har besværet eller hurtig vejrtrækning Har nakkestivhed. Det vil sige ikke kan sætte panden mod knæet eller ikke kan se på navlen Har feber over 40 ºC. For småbørn (3 mdr. - 2 år) er det ved feber over 39 ºC og for spædbørn (0-3 måneder) ved feber over 38 ºC Kritiske faresignaler 3

6 Kritiske faresignaler 4 Disse faresignaler er kun retningslinjer. Derfor bør du altid opsøge en læge, hvis du er i tvivl om, hvad dit barn fejler. Det er vigtigt at have en læge, som familien har tillid til. Hvis du ikke er tilfreds, bør du overveje at skifte til en anden læge. Husk, at de næste mange års lægebesøg i din familie vil være samlet om barnet og dets trivsel. Skriv telefonnummeret til din lokale lægevagt her. Så har du nummeret ved hånden i kritiske situationer.

7 Hvornår er mit barn sygt? Når sygdommen sætter ind hos dit barn, mærker du det gerne straks, idet barnet opfører sig anderledes, end det plejer. Du fornemmer måske, at dit barn er pjevset, uoplagt eller ikke leger som normalt. Disse tegn angiver ændringer i barnets almentilstand. Dette er det vigtigste sygdomstegn, når du skal afgøre, om dit barn er sygt. Næsten alle forældre er instinktivt eksperter i at genkende situationen. Barnet er i god almentilstand, hvis det leger, ser tv, drikker og tisser normalt, selvom det ikke er så kvikt, som når det er helt raskt. Hverken spædbarnet eller det større barn lider sjældent af en alvorlig sygdom, så længe den almene tilstand er god. Spædbarnet Jo yngre barnet er, des mere opmærksom bør du være på almentilstanden, når du skal vurdere, hvor dårligt dit barn har det. Afvigelser i almentilstanden kan særligt hos spædbarnet være tegn på sygdom, selvom der ikke kan konstateres feber eller andre, velkendte sygdomstegn. Hvornår er mit barn sygt? 5

8 Hvornår er mit barn sygt? 6 Tegn på sygdom hos spædbarnet kan være: Slaphed/sløvhed Sitren og uro Barnet ligger mere stille end ellers Ændret hudfarve Tiltagende gylpninger Opkastninger Udspilet mave Dårlig kontakt Hvornår skal jeg kontakte en læge? Observer dit barn og kontakt en læge, hvis barnet: Udviser uforklarlig træthed og uoplagthed gennem mere end en uge Har symptomer, du ikke kan forklare, eksempelvis vægttab Har symptomer, der ikke bedres i løbet af 2-3 dage trods behandling Har en meget påvirket almentilstand Pludselig får høj feber

9 Almentilstanden Almentilstanden handler om hverdagsmønstre som appetit, søvn, humør, leg, bevægelse og kontakt. Her er en række eksempler på spørgsmål, du kan stille dig selv som hjælp til at vurdere dit barns almentilstand: Er barnet anderledes, end det plejer at være? Spiser barnet? Drikker barnet? Tisser barnet mindre, eller virker bleen mere tør end sædvanlig? Sover barnet, som det plejer? Er barnet mere grædende eller pylret, end det plejer at være? Er barnet mere stille og indadvendt, end det plejer? Er barnets bevægelser anderledes, for eksempel mere ukoordinerede eller spjættende? Bevæger barnet sig mindre, end det plejer? Trækker barnet vejret anderledes, for eksempel hurtigere eller stødvist? Virker barnet uroligt? Er barnet sitrende? Er barnet uinteresseret i leg? Er barnet sløvt? Er barnet slapt? Er barnet svært at opnå kontakt med? Hvornår er mit barn sygt? 7

10 Om det syge spædbarn 8 Om det syge spædbarn Jo yngre barnet er, des mere følsomt er det over for sygdom. Når barnet begynder at spise rigtig mad, bliver det samtidig mere rustet til at håndtere sygdom. Spædbarnet er særligt mere følsomt for temperatursvingninger og væsketab end det større barn. Disse ændringer skal du derfor være særlig opmærksom på. Hos spædbarnet skal du være opmærksom på, at tegn på sygdom kan være forvirrende og svære at tolke. Samtidig kan sygdom forværres hurtigere hos spædbarnet end hos det større barn. Symptomer på sygdom hos et spædbarn skal derfor føre til hurtig lægekontakt. Når man taler om spædbørn, menes som regel børn yngre end cirka 6 måneder. Læs mere om, hvordan du tager dig af syge spædbørn under de forskellige sygdomstegn og sygdomme.

11 Pleje af dit syge barn Et sygdomsramt barn behøver omsorg, opmærksomhed og kærlig pleje. Det er derfor vigtigt, at du giver dig tid til at hygge, læse eller holde i hånd. Forkæl gerne dit barn mere end normalt, når det ligger i sygesengen. Mad og drikke Ved sygdom er appetitten generelt nedsat. Tilbyd derfor dit barn små og hyppige måltider. Ved korte sygdomsperioder behøver du ikke at tænke så meget på sund mad. Giv hellere barnet noget, det kan lide, hvis alternativet er, at det slet ikke spiser af sin sunde mad. Det vigtigste er, at dit barn får rigeligt at drikke. Hvis barnet ikke spiser, er det særligt vigtigt, at det får saftevand, juice eller cola, der retter op på salt- og sukkerbalancen. Syge børn falder ofte tilbage til gamle vaner. Måske vil de gerne have sut eller får brug for ble igen. Så længe dit barn er sygt, skal du ikke stille krav. Vent med at få barnet tilbage til de gode vaner, til sygdommen er overstået. Pleje af dit syge barn 9

12 Pleje af dit syge barn 10 Pasning Så længe dit barn ikke er raskt og har svært ved at deltage i almindelige lege og andre aktiviteter og kræver ekstra pasning, skal det holdes hjemme fra institution eller dagpleje. Også selvom barnet har en feberfri dag. Overgangen fra syg til rask kan være svær at adskille præcist, men hvis dit barn kommer i institution uden at være helt raskt, risikerer du, at barnet udover at smitte de andre børn udvikler komplikationer til sygdommen eller bliver ramt af en ny sygdom. Vær opmærksom på dit syge barn I sjældne tilfælde kan et fredeligt sygdomsforløb udvikle sig alvorligt, så det er vigtigt at være opmærksom på, om barnet får det dårligere. For at følge udviklingen af dit barns sygdom kan du notere dets temperatur, hver gang du måler den. Før også et væskeregnskab over, hvor meget barnet drikker, kaster op og har diarré og hold øje med, hvor ofte bleen er våd. Flere vandladninger om dagen betyder, at barnet får nok væske.

13 Medicin til dit syge barn Ind i mellem kan dit barn have behov for medicin. Noget medicin kan fås i håndkøb, mens andet skal ordineres af en læge. Du skal aldrig give dit barn medicin, lægen har udskrevet til en anden. Heller ikke selvom medicinen er til barnets jævnaldrende bror eller søster. Hvis du giver dit barn medicin, er det vigtigt at have præcise informationer om, hvor ofte, hvor længe og i hvilken dosis medicinen skal gives. De kan fås af lægen, på apoteket eller fra indlægssedlen i medicinen. Ved mindste tvivl om dosis skal du spørge lægen eller på apoteket. Husk at børste dit barns tænder efter flydende medicin, da den ofte indeholder sukker. Alternativt kan du give barnet noget vand at skylle efter med for at undgå sukkerbelægning, der kan give hul i tænderne eller svamp i munden. Medicin til dit syge barn 11

14 Medicin til dit syge barn 12 Medicin til børn En del medicin bliver fremstillet særligt til børn og findes i forskellige former og smagsvarianter, så valget af medicin kan tilpasses barnets præferencer. Børn under 2 år må ikke få medicin, uden at en læge har anbefalet det. På de næste sider beskrives de mest almindelige typer medicin, der kan gives til børn. Kontakt en læge, hvis symptomerne ikke forsvinder efter et par dage trods behandling. Hvis dit barn får udslæt eller på anden måde virker som om, det ikke kan tåle medicinen, skal du straks standse behandlingen og kontakte en læge, så barnets reaktion kan blive undersøgt. Antibiotika, for eksempel penicillin, bruges til at behandle infektionssygdomme, der skyldes en bakterie. I langt de fleste tilfælde skyldes sygdom hos barnet en virus, men bakterier giver blandt andet børnesår, lungebetændelse og kighoste. Antibiotika kan kun fås på recept ordineret af en læge. Behandlingen varer typisk 7-10 dage. Dit barn bliver som regel fri for symptomer efter 2-3 dage, og det kan være fristende at afbryde behandlingen undervejs. Men det er vigtigt at fuldføre hele antibiotikakuren for at sikre, at sygdommen er bekæmpet.

15 Smertestillende medicin bruges til at behandle smerter. Du må aldrig give dit barn medicin, hvis du ikke ved, hvorfor det har ondt. Paracetamol anbefales til børn (bør kun gives til børn under 2 år i samråd med en læge). Paracetamol virker også febernedsættende. Børn under 6 år må ikke få medicin med acetylsalicylsyre. Paracetamol fås i håndkøb som tabletter, flydende mikstur eller stikpiller til endetarmen. Særligt mikstur anbefales til mindre børn, da barnet kan fejlsynke. Stikpiller letter medicingivningen betydeligt, men særligt større børn kan synes, det er ubehageligt. Hvis dit barn har kvalme og kaster op kan det være en fordel at give medicin på denne måde. Rådfør med din læge om hvilken medicin, der kan passe bedst til dit barn. Husk, at mængden af smertestillende medicin skal tilpasses dit barns vægt og alder. Læs om dosering på medicinen, eller spørg din læge eller på apoteket. Næsespray eller -dråber kan bruges ved tilstoppet næse, så barnet kan trække vejret frit gennem næsen. Medicinen kan fås i håndkøb, men må højst bruges ti dage i træk, da slimhinden i næsen ellers bliver irriteret. Du kan alternativt bruge saltvand, der fås som dråber eller spray på apoteket. Saltvand anbefales især til børn under 1 år. Medicin til dit syge barn 13

16 Medicin til dit syge barn 14 Hvordan giver jeg mit barn medicin? Mange børn forstår ikke, hvorfor de skal tage medicin. Det er vigtigt, at du er bestemt og sørger for, at barnet får medicinen i sig på trods af protester. Husk, at lægeordineret medicin er til dit barns bedste. Forbered dit barn inden og sørg for, at barnet føler sig dygtig ved at få ros, når det har taget sin medicin. Søg råd på apoteket, hos en sundhedsplejerske eller læge, hvis du ikke kan få medicin i barnet. Flydende medicin kan blandes i lidt koncentreret saft for at dæmpe smagen. Bland aldrig medicin i store mængder væske. Syge børn risikerer ikke at få drukket det hele, hvorved de ikke får indtaget al medicinen. Hav eventuelt noget velsmagende parat til at skylle efter med og til at tage smagen af medicin. Bland aldrig medicin i maden, da du risikerer, at barnet får afsmag for maden. Selvom dit barn synes, at noget medicin smager godt, skal du aldrig lade som om, det er slik. Hvis barnet opfatter medicin som noget lækkert, øges risikoen for forgiftningsulykker. Placer altid medicin, så barnet ikke kan få fat på den. Hvis barnet kaster op inden for en halv time efter, det har fået medicin, er det nødvendigt at give en ny dosis. Giv eventuelt kun en halv dosis i anden omgang, medmindre barnet får antibiotika, som kan gives i fuld dosis igen.

17 Stikpiller gives nemmest til små børn, hvis de ligger på ryggen med bøjede ben. Større børn bør ligge på venstre side med bøjede ben. Hvis det er vanskeligt at indføre stikpillen, kan den fugtes med lunkent vand. Stikpillen skal føres ind med den flade ende først, da den så ikke ryger så let ud igen. Hold også balderne sammen et øjeblik bagefter for at undgå, at stikpillen presses ud igen. Spædbarnet: Det er lettest at give spædbarnet medicin, hvis det sidder eller ligger i dit skød. Vær eventuelt to om opgaven. Flydende medicin kan sprøjtes ind i barnets mundvig eller mod kinden med en doseringssprøjte, der kan fås på apoteket. Ved på den måde at lade medicinen glide fra munden eller kinden ned i halsen er der mindre risiko for, at barnet får medicinen galt i halsen, og det sikres lettere, at dit barn får den fulde dosis. Småbarnet: Flydende medicin kan gives på en ske, som du fører langt ind i munden for at undgå, at barnet spytter medicinen ud igen. Forklar gerne dit barn, at medicin hjælper det med at blive rask igen, så barnet forstår, hvorfor medicin er nødvendig. Medicin til dit syge barn 15

18 Vaccination af dit barn 16 Vaccination af dit barn Alle børn i Danmark får tilbudt gratis vaccinationer. De beskytter dit barn mod ni smitsomme sygdomme og de alvorlige komplikationer, som sygdommene kan føre med sig. Før i tiden døde mange børn af sygdommene eller fik varige skader. Myndighederne anbefaler derfor, at børn vaccineres. Vaccinationerne gives som indsprøjtning med en lille nål i låret, ballen eller armen. For at stikke barnet så få gange som muligt gives flere vaccinationer på en gang. Børnevaccinationsprogrammet omfatter tre vacciner. Når dit barn vaccineres, må det ikke på forhånd være sløjt eller sygt. DiTeKiPolHib-vaccinen beskytter mod difteri, stivkrampe (tetanus), kighoste, polio (børnelammelse) og hæmofilusbakterien, der blandt andet kan give meningitis. Vaccinen gives, når barnet er 3, 5 og 12 måneder. Der vaccineres igen med DiTeKiPol, når barnet er 5 år. PCV7-vaccinen beskytter mod pneumokokbakterien, der kan give alvorlige sygdomme som blandt andet meningitis og lungebetændelse. Vaccinen gives, når barnet er 3, 5 og 12 måneder, det vil sige på samme tidspunkter som DiTeKi- PolHib-vaccinen. MFR-vaccinen beskytter mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. Vaccinen gives, når barnet er 15 måneder og 12 år.

19 Vaccinationer forhindrer udbredelsen af sygdommene, og på længere sigt kan det forhåbentligt blive muligt at udrydde sygdommene helt. Hvordan reagerer mit barn på vaccinationer? Huden kan blive rød og hævet der, hvor barnet er blevet stukket. Stedet kan føles ømt et par dage Dit barn kan blive sløjt med let feber, hoste, øjenirritation eller andre lette sygdomstegn. Reaktionerne varer nogle få dage og er sjældent alvorlige. Ved MFR-vaccinationen viser reaktionerne sig først efter 1-3 uger, fordi barnet får en mild form af sygdommen, når det bliver vaccineret Bivirkninger ved vaccinationer smitter ikke. Hvis dit barn forekommer sløjt, skal du pleje og behandle det som ved al anden sygdom. Alvorlige følger er langt sjældnere efter vaccinationerne end efter selve sygdommen. Alvorlige vaccinationskomplikationer skal via din egen læge anmeldes til sundhedsmyndighederne. Vaccination af dit barn 17

20 Sygdomstegn 18 Sygdomstegn Sygdom hos dit barn kan vise sig på forskellige måder. En række symptomer som feber, smerter eller udslæt er lette at genkende, mens andre tegn er mindre tydelige. Børns reaktioner på samme sygdom kan variere, og nogle forskelle er aldersbestemte. Symptomerne hos spædbørn er ofte anderledes end hos større børn. De fleste forældre udvikler hurtigt en fornemmelse for, hvornår deres barn skranter. Når du som forælder vurderer dit barns helbred, er det derfor vigtigt at huske, at ingen kender dit barn så godt som dig. Stol derfor altid på din egen vurdering af, om dit barn er sygt. Du skal altid søge læge, hvis du kommer i tvivl eller bliver bekymret for dit barns helbred. Dit barn mærker let din bekymring, og det kan medføre uro hos barnet. Hver især kan sygdomstegnene forekomme ved flere forskellige sygdomme, og kombinationen af sygdomstegn kan ofte give et fingerpeg om, hvad dit barn fejler. Du får her svar på, hvordan du skal forholde dig til de enkelte sygdomstegn, når du skal vurdere, om dit barns tilstand kræver kontakt med en læge eller er forholdsvis harmløs.

21 Diarré og opkast Diarré viser sig ved hyppige, vandige og som regel ildelugtende afføringer flere gange dagligt. Det må ikke forveksles med brystbarnets syrligt lugtende, gule, grynede afføring. Barnet får ofte krampagtige mavesmerter før afføring. Diarré og opkast er almindeligt blandt såvel småbørn (3 mdr. - 2 år) som spædbørn og er som oftest ufarligt. Hvad fejler mit barn? Den mest almindelige grund til diarré og opkast er en mave-tarm-infektion forårsaget af virus. Diarré og opkastninger kan også opstå i forbindelse med en anden infektion uden for mave-tarm-kanalen (f.eks. i luftvejene). Kun sjældent skyldes det allergi. Du skal være opmærksom på, hvor ofte barnet har diarré eller opkastninger, om der er blod i, om der er smerter, om der er feber og hvor meget barnet drikker og tisser. Væskemangel Ved diarré og/eller opkast har dit barn risiko for at komme i underskud af væske. Jo yngre barnet er, jo hurtigere kan tilstanden blive farlig for barnet. Har barnet samtidig feber og kaster op, bør du særligt holde øje med, at dit barn får nok at drikke. Diarré og opkast 19

22 Diarré og opkast 20 Tegn på væskemangel: Barnet tisser mindre eller har koncentreret, mørkegul urin Barnets læber er tørre Fontanellen (kraniets bløde område) er indsunken Øjnene synes at ligge dybere i ansigtet Maveskindet er slapt og efterlader en lille hudfold, hvis man løfter op i det, i stedet for straks at glattes ud Hvordan kan jeg hjælpe mit barn? Ved diarré og opkast skal du forebygge væskemangel ved at give barnet rigeligt at drikke. Hvis barnet ikke spiser, bør det få sukkerholdige væsker såsom saftevand, te med sukker eller gerne cola, der også indeholder mineralsalte (ryst colaen inden for at fjerne bruset). Sæt det lidt større barn på skånekost et par dage med ris, revet æble eller bananer. Vær omhyggelig med håndvask i forbindelse med bleskift eller toiletbesøg. Hvornår skal jeg kontakte en læge? Ved længerevarende opkastning, opkastning efter to på hinanden følgende måltider eller opkastning ledsaget af hovedpine, svimmelhed, feber eller mavepine bør du drøfte symptomerne med en læge. Søg læge, hvis et spædbarn eller småbørn har diarré og/eller kaster op i mere end seks timer, eller børnehavebarnet har diarré/opkastning i mere end 12 timer.

23 Sådan hjælper du barnet ved opkastning: Hjælp barnet ved at lægge en hånd på dets pande og støtte dets hoved under opkastningen Hjælp det med at skylle munden bagefter Giv det noget sukkerholdigt (en sukkerknald, et bolsje, syltetøj, frugt). Det kan bryde den onde cirkel, hvor kroppen på grund af opkastningerne kommer i mangel af sukker, der igen får barnet til at kaste op Forebyg væskemangel Diarré og opkast 21

24 Feber 22 Feber Feber er ikke nær så vejledende hos spædbørn som hos ældre børn. Det helt spæde barns temperaturcenter i hjernen er ikke fuldt udviklet, og barnet kan godt være ramt af en alvorlig infektionssygdom uden at få feber. Du skal derfor være opmærksom på barnets almentilstand. Det hyppigste sygdomstegn hos børn er feber. Feber er et tegn på, at der er noget galt, men siger ikke noget om, hvor alvorlig sygdommen er. Feber ledsages ofte af hovedpine, tørst, nedsat appetit og træthed. Feber giver øget puls og hurtigere vejrtrækning, og står det på for længe, kan dit barn blive udkørt, hvilket svækker dets modstandskraft yderligere. Du skal hele tiden holde feberens udvikling og virkning på barnet under nøje opsyn. Læg mærke til, om der støder nye symptomer til. Hvad fejler mit barn? Som led i kroppens naturlige forsvar mod sygdom stiger temperaturen og afslører, at kroppen bekæmper en infektion. Feber kan derfor være et symptom på en række sygdomme. I de fleste tilfælde er feberen harmløs i sig selv, og selv høj feber behøver ikke være et tegn på alvorlig sygdom, hvis dit barns almentilstand er god. Du skal derfor altid vurdere dit barns almentilstand.

25 Feber er ikke altid tegn på sygdom Forhøjet temperatur er dog ikke altid et sygdomstegn. Voldsom leg kan få temperaturen til at stige med op til 0,5 ºC selv hos raske børn. Væskemangel, for varm påklædning eller ophold i direkte sol kan også give midlertidige temperaturstigninger. Det gælder specielt spædbørn, der regulerer deres temperatur dårligt og let påvirkes af den ydre temperatur. Hvornår har mit barn feber? Et barns normale kropstemperatur varierer typisk mellem 36,5 ºC og 37,5 ºC. Kropstemperaturen stiger i løbet af dagen og ligger gerne 0,5 ºC højere hen mod aften, dog ikke hos spædbørn, hvor den næsten er konstant. Om natten er kropstemperaturen lavest. Et barn har feber, når temperaturen er 0,5 ºC højere end normalt. Feber 23

26 Feber 24 Hvordan kan jeg hjælpe mit barn? Sørg for, at dit barn er let påklædt og rummet køligt, for at barnet kan komme af med den ekstra varme. Ved meget høj feber bør det kun have undertøj på og sove med et tyndt bomuldslagen eller lignende Spædbarnet kan ikke selv regulere temperaturen, så det er særligt vigtigt, at det ikke er klædt for varmt på eller på anden måde udsættes for varmepåvirkning Sænk dit barns temperatur med kølige benomslag eller afvaskninger med lunkent aldrig koldt vand Giv dit barn rigeligt at drikke for at modvirke det væsketab, feberen fremkalder Hvis dit barn har tendens til feberkramper (se side 26), kan du tale med din læge om at sænke feberen med medicin som paracetamol Du skal kontakte en læge, hvis dit barn: For småbørn er det ved feber over 39 ºC. Har spædbarnet feber, skal du altid kontakte en læge Har feber med krampeanfald Har feber ledsaget af opkastning og/eller diarré, hovedpine, nakkestivhed, sløvhed eller omtågethed Har feber med hurtig eller stødvis vejrtrækning Har feber, der varer mere end tre dage, og ikke er i bedring Har tilbagevendende feber

27 Sådan måles barnets temperatur Forbered altid dit barn på, hvad der skal ske, uanset alder Mål temperaturen, når barnet har været i ro i mindst en halv time. Fysisk aktivitet påvirker temperaturen Brug et termometer til endetarmen på børn under 6 år. Det er mest præcist, men vær opmærksom på, at mange børn oplever det som ubehageligt Smør termometeret med vaseline, så det lettere glider ind Læg barnet på siden med bøjede ben og før forsigtigt termometeret ind, til metalknoppen er dækket Hold altid ved barnet og termometeret, så længe det er inde i barnet. Hvis barnet pludselig vender sig eller stritter imod, kan termometeret beskadige barnets endetarm Tag termometeret ud igen efter to minutter, eller når lydsignalet indikerer, at målingen er slut Husk at rose dit barn Feber 25

28 Feberkramper 26 Feberkramper I sjældne tilfælde kan feber udløse feberkramper, typisk hos børn mellem 1 og 3 år. Kramperne kan forekomme, når temperaturen stiger brat i begyndelsen af et sygdomsforløb. Afhængigt af det enkelte barn kan de udløses ved 38,5 ºC eller først ved 40 ºC. Hvad er symptomerne? Barnet mister bevidstheden og spænder kroppen bagover eller bliver slapt. Arme og ben bevæger sig i ryk, og barnet vender ofte det hvide ud af øjnene. Vejrtrækningen hører kortvarigt op, og barnet bliver blå om munden. Anfaldet ophører som regel få minutter efter, og barnet falder ofte i søvn. Feberkramper kan være skræmmende for forældre, men det skader ikke dit barn. Hvordan kan jeg hjælpe mit barn? Bevar roen og tal til dit barn, selv om det er bevidstløst Læg barnet i aflåst sideleje, det vil sige på siden med hovedet let bagoverbøjet, så luftvejene er frie. Støt eventuelt med en pude i ryggen Der er ikke grund til at holde dit barn fast, men støt det, så det ikke slår sig Tag tøjet af barnet, når kramperne er ovre, og lad det afkøle hurtigt med kølige omslag eller afvaskninger med lunkent aldrig koldt vand

29 Hvornår skal jeg kontakte en læge? Kontakt straks egen læge eller vagtlæge efter anfaldet, især første gang dit barn har feberkramper. Krampestillende medicinsk behandling kan være hensigtsmæssig og nødvendig. Ring 112, hvis kramperne varer længere end et par minutter. Forebyg feberkramper Cirka 4 ud af 10 kramperamte børn får mere end et feberkrampetilfælde. Risiko for gentagne feberkrampeanfald er størst, hvis: Forældre eller søskende har haft feberkramper Første anfald opstår, før barnet er 1 år Hvis dit barn har tendens til feberkramper, skal du holde ekstra godt øje med dit barn, når det har feber. Sænk feberen forebyggende som beskrevet på side 24. Tal med din læge om forebyggende behandling i form af febernedsættende medicin som paracetamol. Feberkramper 27

30 Hoste og vejrtrækningsbesvær 28 Hoste og vejrtrækningsbesvær Hoste er kroppens effektive måde at rense svælget og de nedre luftveje for slim, støvpartikler, fremmedlegemer og mad, som barnet har fået galt i halsen. Hoste kan være tør eller fugtig. Ved tør irritationshoste kommer der ikke slim op, mens fugtig hoste løsner slimen. Hoste bør ikke hindres. Hvad fejler mit barn? Hoste opstår typisk i forbindelse med infektioner som forkølelse, influenza eller lungebetændelse. Tør hoste med åndenød, hvor barnet lyder som en gøende søløve, tyder på falsk strubehoste. Tør irritationshoste med pibende udånding kan være tegn på astma. Både tør og fugtig hoste med feber og vejrtrækningsbesvær kan være symptom på astmatisk bronkitis, mens fugtig, raslende hoste med feber, mavesmerter og vejrtrækningsbesvær kan pege på lungebetændelse. Langvarig hoste over 14 dage kan skyldes astma eller kighoste. Hvornår skal jeg kontakte en læge? Søg læge, hvis barnet samtidig med hoste har feber, synkesmerter, ondt i ørene eller kaster op. Det samme gælder ved hoste, der varer længere end en uge uden tegn på bedring. Ved vejrtrækningsbesvær skal lægen altid kontaktes.

31 Smerter Børn oplever og reagerer forskelligt på smerte afhængigt af alder og erfaring. Du kan vurdere, om dit barn har ondt, ved at være opmærksom på forskellige tegn. Spædbarnet: Spædbørn kan ikke fortælle, hvor de har ondt eller i hvilken grad. Du må prøve dig frem for at finde ud af, om barnet har ondt, eller om gråden skyldes sult, tørst, en våd ble, træthed eller behov for kontakt. Hvis spædbarnet bliver ved med at græde trøstesløst, har det sandsynligvis smerter. 3 mdr. - 2 år: Småbørn har i bedste fald kun få ord at beskrive smerte med. I mange tilfælde oplever deres omgivelser dem blot som mere pylrede og vanskelige end sædvanligt. De fremtræder gerne, som om de ikke rigtig har lyst til noget, og leger ikke. 2-6 år: Børn i børnehavealderen kan fortælle, at de har ondt, men de kan sjældent lokalisere smerten præcist. De siger oftest, at de har ondt i maven, selvom smerten måske sidder et andet sted. Smerter 29

32 Smerter 30 Hvad fejler mit barn? Børn kan få ondt, når de falder og slår sig, ved vaccinationer, og de kan opleve smerter ved for eksempel frembrud af tænder. Men smerter optræder også ved mange sygdomme såsom influenza og mellemørebetændelse. Vær særligt opmærksom på, at et lille barn, der ikke vil ligge ned og vågner grædende af sin søvn, kan have ondt i ørene. Især hvis barnet også er forkølet. Hvordan kan jeg hjælpe mit barn? Det er vigtigt at behandle smerter hos børn. Hvis det er nødvendigt at give medicin, anbefales paracetamol til børn (bør kun gives til børn under 2 år i samråd med en læge). Hjælp dit barn med at håndtere smerteoplevelsen ved at lytte til det også det umælende spædbarn. Forklar, at du kan se, at det har ondt, og forstår, at det kan føle sig bange uden hverken at bagatellisere eller dramatisere dit barns oplevelse yderligere. Du kan prøve at berolige dit barn og aflede dets opmærksomhed på forskellige måder, så dets smerteoplevelse aftager i styrke. Prøv med en historie, et spil, en sang eller en film. Afledninger af denne type er særligt velegnede til børn fra de er 3-4 år.

33 Du kan også holde barnet ind til dig, gå rundt med det, vugge det eller kærtegne det for en afspændende virkning. Masser det et andet sted på kroppen end der, hvor det gør ondt, eller giv barnet et lunt bad og varme eller svalende omslag. Berøringen giver en behagelig oplevelse, som kan udkonkurrere den ubehagelige smerteoplevelse. Disse fysiske afledninger er særligt velegnede til spædbørn og småbørn. Forbered altid barnet på eventuelt ubehagelige eller smertefulde undersøgelser hos lægen. Lad være med at sætte din troværdighed på spil og medgiv på forhånd, at ingen finder det behageligt at blive stukket, men at det hurtigt er overstået. Hvornår skal jeg kontakte en læge? Søg egen læge eller vagtlæge, hvis du er usikker på årsagen til dit barns smerter. Det er vigtigt at få undersøgt, om smerterne er farlige. Ved mavesmerter, akutte eller tiltagende smerter skal du altid søge læge. Lægen kan eventuelt anbefale smertestillende medicin til at afhjælpe dit barns smerter. Smerter 31

34 Tilstoppet og løbende næse 32 Tilstoppet og løbende næse Tilstoppet og løbende næse, også kaldet snue, er som regel et symptom på forkølelse. Læs mere om forkølelse på side 43. Når spædbarnet ammes eller får flaske, skal luften kunne passere frit gennem næsen. Sørg for at rense barnets næse med saltvandsdråber, saltvand i spray eller med en næsesuger inden hvert måltid. Hvad fejler mit barn? Langvarig snue kan i nogle tilfælde tyde på andre sygdomme end forkølelse. Hvis barnet har klart næsesekret, nysen og måske oplever øjenirritation, kan der være tale om høfeber. Hvis barnet i tillæg til snue har hostet i flere uger, især om natten, og har slim, rallen og tung vejrtrækning, lider dit barn måske af astma. Er barnet særligt plaget af synkesmerter, har feber, men sjældent nysen og næse-sekret, kan det være tegn på halsbetændelse. I alle tilfælde bør en læge kontaktes.

35 Udslæt Mange børnesygdomme giver karakteristiske udslæt på kroppen og er ofte ledsaget af feber. Det gælder lussingesyge, skoldkopper, skarlagens- og tredagesfeber. Meningitis med meningokokbakterier giver udslæt i form af små, røde prikker, som ikke forsvinder, hvis du trykker på dem. Hvis udslættet er uregelmæssigt afgrænset, tørt og kløende, kan det være en allergisk reaktion på bestemte fødevarer, medicin, kemiske stoffer eller tøj. Det samme gælder børneeksem og bleudslæt. Bleudslæt Hvis dit barn har bleudslæt, det vil sige rød numse, bør det vaskes med rigeligt lunkent vand. Undgå kontakt med sæbe, vådservietter eller andre parfumerede produkter, som irriterer huden. Skift bleen ofte og lad barnet ligge lidt uden ble flere gange om dagen. Lufttør eventuelt den røde, irriterede numse forsigtigt med en hårtørrer og smør området med et tyndt lag zinksalve. Sørg for god varme og gå aldrig fra et barn på puslebordet. Hvis der ikke sker en bedring inden for 3-4 dage, har dit barn måske svamp. Tal da med en sundhedsplejerske, apoteket eller din læge. Udslæt 33

36 Udslæt 34 Hvornår skal jeg kontakte en læge? Pludselig opstået udslæt med hævelser i ansigtet med eller uden ledsagende åndenød kan udvikle sig til en alvorlig allergisk tilstand, og du skal altid kontakte en læge med det samme. Hvis du ikke kender årsagen til udslættet, og hvis barnet har andre symptomer som eksempelvis høj feber, bør du også kontakte en læge.

37 Smitsomme sygdomme fra A til Å De hyppigste sygdomme blandt børn er smitsomme og er en uundgåelig del af barndommen. Sygdommene smitter typisk gennem luften, ved berøring, hoste og nys. Det betyder, at de især forekommer, hvor mange mennesker er samlede. Når dit barn begynder i institution, er det derfor normalt, at barnet rammes af sygdom oftere end hidtil. Spædbørn i hjemmet er også udsatte, da de kan blive smittet af deres søskende. På grund af den store smitterisiko skal et barn med en smitsom sygdom holdes hjemme fra institution, til det ikke smitter længere (se også side 9 om pleje af dit syge barn). Mange smitsomme sygdommene har en vis nyttig funktion, idet barnets immunforsvar bliver styrket. Ved sygdom trænger mikroorganismer som virus, bakterier og svampe ind i kroppen. Kroppens forsvarssystem bekæmper sygdommen ved at danne antistoffer, der ødelægger mikroorganismen. Efter nogle sygdomme virker de dannede antistoffer hele livet, og dit barn kan derfor kun få disse sygdomme en gang. De mest almindelig er skoldkopper, lussingesyge, tredagesfeber og skarlagensfeber. Ved andre sygdomme virker kroppens forsvarssystem kun i begrænset tid, så barnet kan få dem flere gange. Smitsomme sygdomme fra A til Å 35

38 Smitsomme sygdomme fra A til Å 36 Spædbørn, der ammes, er modstandsdygtige over for mange sygdomme og allergier, fordi morens beskyttende antistoffer gives videre gennem brystmælken. Ammebørn kan dog alligevel blive syge. Under beskrivelsen af hver sygdom er der et termometer, som viser, hvor alvorlig sygdommen er. Termometerets farve viser, hvor opmærksom du skal være på eventuelle farer, der kan være forbundet med sygdommen, og hvor hurtigt du skal søge læge. Et grønt termometer viser, at sygdommen er harmløs, mens et gult viser, at du skal være særligt opmærksom på ændringer i dit barns tilstand. Et rødt termometer viser, at du som oftest skal kontakte din egen læge eller lægevagt akut, da sygdommen kan være meget alvorlig. Et grønt termometer viser, at sygdommen er harmløs. Et gult termometer viser, at du skal være særligt opmærksom på ændringer i dit barns tilstand. Et rødt termometer viser, at du som oftest skal kontakte din egen læge eller lægevagt akut, da sygdommen kan være meget alvorlig.

39 Hvad er astmatisk bronkitis? Astmatisk bronkitis er ikke en smitsom sygdom men en irritationsreaktion i luftvejene, der oftest opstår i forbindelse med virusinfektion. Den mest almindelige årsag er en RS-virusinfektion, der oftest opstår i vinterhalvåret (se side 59). Sygdommen rammer især børn under 4 år, og de fleste vokser fra det med alderen uden at udvikle astma. Hvad er symptomerne? Symptomerne er hvæsende, pibende vejrtrækning og hoste. Passiv rygning er meget skadelig for dit barn og kan forværre symptomerne. Børn, der ofte udsættes for røg, har større risiko for senere at udvikle astma og en række andre sygdomme, da deres immunforsvar bliver svækket. Undgå altid rygning i nærheden af dit barn. Hvad er astmatisk bronkitis? 37

40 Hvad er astmatisk bronkitis? 38 Hvornår skal jeg kontakte en læge? Hvis astmatisk bronkitis optræder mere end 3-4 gange hos dit barn, kan det være et tegn på, at barnet har udviklet astma, især hvis der er allergi i familien. Andre tegn på astma kan være åndenød og hoste uden ledsagende forkølelse og feber. Tal med din læge om at få barnet undersøgt for astma. Du skal straks søge læge, hvis dit barn: Har besvær med at trække vejret Har hurtig vejrtrækning Er sløv og omtåget En del børn med astmatisk bronkitis har gavn af inhalationsbehandling, som skal ordineres af en læge. Ved børn ældre end 1 år. Ved børn yngre end 1 år.

41 Hvad er børnesår? Børnesår er en meget smitsom hudinfektion, der skyldes bakterier som stafylokokker eller streptokokker. Sygdommen spredes ved direkte berøring mellem mennesker eller ved berøring af inficerede genstande. Børnesår opstår ofte, fordi barnet klør i eksem eller sår. Hvad er symptomerne? Sygdommen begynder som ømme, røde pletter eller blærer, der kan sidde overalt på huden, men de viser sig hyppigst omkring næse og mund og på hænderne. Blærerne brister hurtigt og bliver til kløende, væskende sår, der dækkes af gullige skorper. Feber kan forekomme. Hvordan kan jeg hjælpe mit barn? Sørg i videst mulige omfang for, at dit barn ikke rører ved eller klør i sine sår og derved overfører sygdommen. Hold barnets negle kortklippede Dæk om muligt de enkelte sår med plastre, der udskiftes dagligt Vask hænder grundigt efter berøring og behandling af sårene Skift dagligt håndklæde, sengetøj og tøj, der er i berøring med sårene Rengør dagligt legetøj og genstande, der berøres af alle i huset som eksempelvis telefon, fjernbetjening og dørhåndtag Hvad er børnesår? 39

42 Hvad er børnesår? 40 Hvor længe skal mit barn holdes hjemme? Bakterierne overføres fra sårene, og der er risiko for smitte, indtil sårskorperne er faldet af. Dit barn skal derfor holdes hjemme fra institutionen, indtil alle sårene er tørret ind, og alle skorperne er faldet af. Hvornår skal jeg kontakte en læge? Børnesår er ikke farligt, men kræver lægebehandling, da spredningen af sygdommen ellers er vanskelig at begrænse. Lægen vil normalt ordinere en antibiotikasalve til at smøre på sårene, der så vil hele op i løbet af få dage. Børnesår kan forveksles med forkølelsessår, så tag dit barn til din læge, hvis du er i tvivl. De to sygdomme adskiller sig fra hinanden ved, at børnesår ikke spreder sig til læberne og har tykkere og mere gulbrune skorper. Forkølelsessår giver en ufarvet skorpe.

43 Hvad er falsk strubehoste? Falsk strubehoste er en virusinfektion i struben, der bevirker at slimhinderne hæver. Børn under 3 år bliver især ramt, fordi luftvejene er så snævre, og hævelserne kan forårsage vejrtrækningsbesvær. Efterhånden som barnet bliver ældre og strubehovedet større, opstår sygdommen ikke længere. Sygdommen kan udvikle sig til at være livstruende og kræve omgående lægehjælp. Sygdommen opstår typisk i forbindelse med en almindelig forkølelse. Hvad er symptomerne? Sygdommen er karakteriseret ved en tør, gøende hoste, hvor barnet kan lyde som en søløve. Andre symptomer er vejrtrækningsbesvær og hvæsende indånding. Hoste og vejrtrækningsbesvær forværres tydeligt, når barnet ligger ned. Sygdommen opstår typisk om natten og er meget skræmmende for barnet på grund af åndenøden og den særlige hoste. Hosten går som regel over af sig selv inden for et døgn. Feber kan forekomme som ved almindelig forkølelse. Sygdommen vil have en tendens til at vende tilbage ved nye forkølelser hos barnet. Hvad er falsk strubehoste? 41

44 Hvad er falsk strubehoste? 42 Hvordan kan jeg hjælpe mit barn? Undgå at opskræmme dit barn yderligere: Bevar fatningen og prøv at berolige barnet Let dit barns vejrtrækning ved at tage det op Åbn et vindue, så dit barn kan indånde kølig luft, der kan lette vejrtrækningen. Pak dit barn godt ind, så det ikke fryser Alternativt kan fugtig og varm luft bedre vejrtrækningen. Lad det varme vand løbe, og sæt dig med dit barn opret på dit skød i badeværelset, så barnet kan indånde dampen Giv medicin i samråd med en læge Hvor længe skal mit barn holdes hjemme? Falsk strubehoste følger efter en almindelig forkølelse og smitter som forkølelse. Barnet skal holdes hjemme som ved en almindelig forkølelse (se side 43). Hvornår skal jeg kontakte en læge?? Hvis det er barnets første anfald af falsk strubehoste, skal du kontakte en læge. Hvis dit barns åndenød ikke aftager ved behandling, eller hvis dit barn tydeligt har besvær med at få vejret, bliver blå/grå på læberne eller i ansigtet eller bliver slapt, skal du omgående søge lægehjælp eller ringe 112.

45 Hvad er forkølelse? Forkølelse er en meget smitsom virusinfektion og den mest udbredte af alle sygdomme. Infektionen angriber især slimhinderne i næse og svælg. Som regel varer en forkølelse omkring en uge, men da sygdommen kan forårsages af mere end 100 forskellige virusser, er det muligt at gå fra forkølelse til forkølelse. Følgesygdomme til forkølelse kan være mellemørebetændelse, bihulebetændelse, astmatisk bronkitis, lungebetændelse og forværring af astma. Hvad er symptomerne? Et forkølet barn er ofte træt, pylret og mister appetitten. Derudover kan forkølelse give en række symptomer som nysen, tilstoppet næse, vandigt og senere tykt, gulligt snot, ondt i halsen og synkesmerter, småhoste og let feber. Barnet kan få trykken for ørene eller decideret øresmerter. Spædbørn kan få høj feber af op til et par dages varighed. I forbindelse med hoste kan mindre børn kaste op, fordi slim fra næse og svælg bevæger sig ned i barnets mave og er svært for barnet at fordøje. Hvad er forkølelse? 43

46 Hvad er forkølelse? 44 Hvordan kan jeg hjælpe mit barn? For at forebygge følgesygdomme bør du allerede ved forkølelsens begyndelse sørge for at holde luftvejene frie hos dit barn. Modvirk tilstoppet næse med næsedråber eller næsespray Især spædbørn, der ammes eller får flaske, er voldsomt generede af tilstoppet næse og har brug for, at luften frit kan passere gennem næsen ved hvert måltid. Rens dets næse med saltvandsdråber på en vatpind Indstil dig på hyppigere og kortere måltider ved brystet, indtil den værste snue er overstået Lad dit barn sove med hovedet let hævet, så barnet bedre kan få luft. Hæv eventuelt hovedgærdet ved at lægge et par tykke bøger under benene i hovedenden af sengen Sørg for hyppig udluftning Hvis dit barn har feber, skal den sænkes som beskrevet på side 24 Tilbyd barnet rigelig med væske, specielt i tilfælde af feber Hvor længe skal mit barn holdes hjemme? Forkølelse smitter 1-3 dage før sygdommens begyndelse, og det er derfor ikke nødvendigt at holde barnet hjemme på grund af smitterisikoen. Barnet skal dog holdes hjemme, til det er raskt.

47 Ved let tilstoppet næse hos spædbarnet kan du prøve at opsuge lidt modermælk eller saltvand i en pipette og bruge det til næsedrypning. Hvornår skal jeg kontakte en læge? Ved forkølelse, der ikke er i klar bedring efter en uge, eller ved mistanke om følgesygdomme bør du kontakte en læge. Det samme gælder, hvis temperaturen i tre dage holder sig omkring 38,5 ºC eller stiger igen efter at have været normal. Til spædbarnet skal du straks søge læge, hvis feberen stiger til over 38 ºC. Hvad er forkølelse? 45

48 Hvad er influenza? 46 Hvad er influenza? Influenza er en meget smitsom virusinfektion. Influenza er ufarlig, men komplikationer som mellemørebetændelse, astmatisk bronkitis og lungebetændelse kan støde til. Immunitet over for sygdommen er svær at opnå, da influenza kan skyldes forskellige virusser, som er i stand til hele tiden at ændre sig. Barnet kan derfor blive ramt af influenza år efter år. Sygdommen forekommer næsten kun i vinterhalvåret. Hvad er symptomerne? Symptomerne er stærkt påvirket almentilstand, høj feber, stærk hovedpine, kulderystelser, muskel- og ledsmerter og en oplevelse af at have ondt i hele kroppen. Barnet kan være snottet, men er det som oftest ikke. Hertil kommer eventuelt synkesmerter og hoste. Kraftig hoste kan forekomme, hvis virussen breder sig til bronkierne og lungerne. Symptomerne kommer pludseligt, men aftager efter 3-4 dage. Efter 6-7 dage er barnet som regel raskt.

49 Hvordan kan jeg hjælpe mit barn? Giv barnet rigeligt at drikke for at modvirke væsketabet som følge af feber og eventuelt opkastning Sænk feberen som beskrevet på side 24 Afhængigt af hvor plaget barnet er af smerter og generel utilpashed som følge af dets feber, kan du give paracetamol (bør kun gives til børn under 2 år i samråd med en læge) Hvor længe skal mit barn holdes hjemme? For at undgå følgesygdomme bør barnet blive helt raskt, før det igen kommer i institution. Ved sygdomme med svær hovedpine og stærkt påvirket almentilstand som influenza bør du altid være opmærksom på symptomer på meningitis (se side 57). Ved enhver mistanke om meningitis skal du øjeblikkeligt søge læge. Hvornår skal jeg kontakte en læge? Stiger barnets temperatur til over 39 ºC, bør en læge kontaktes. For spædbarnet er det over 38 ºC. Det samme gælder, hvis feberen stiger igen efter at have været normal, da det kan være tegn på komplikationer eller følgesygdomme. Hvad er influenza? 47

50 Hvad er kighoste? 48 Hvad er kighoste? Kighoste er en alvorlig bakterieinfektion, der rammer luftvejene. De fleste børn er vaccineret, men vaccinationen varer kun fem år. Barnet regnes først for beskyttet mod kighoste efter den tredje vaccination i 12-månedersalderen. Hvad er symptomerne? Kighoste kendes på sine karakteristiske hosteanfald. Sygdommen begynder som en forkølelse med løbende næse og tør hoste. Smittefaren er størst i løbet af denne fase, der varer cirka to uger. Herefter aftager forkølelsen, mens hosten bliver voldsommere og kommer i anfald så tæt på hinanden, at barnet får svært ved at trække vejret og bliver blårødt i ansigtet. Under anfaldet kan det kaste sejt slim op. Mod slutningen af hosteanfaldet følger en hivende indånding kaldet kigen. Imellem hosteanfaldene er vejrtrækningen oftest normal. Efter 2-4 uger aftager hosteanfaldene, og efter 6-8 uger er sygdommen som regel overstået, selvom der fortsat kan være hoste. Hvordan kan jeg hjælpe mit barn? Sæt barnet op og hold dets hoved let foroverbøjet under et hosteanfald Hav en spand parat, hvis barnet kaster op Giv rigeligt at drikke. Efter et hosteanfald har barnet det som regel godt nok til at kunne spise og drikke Luft ud indimellem og sørg for, at barnet får mest muligt frisk luft

51 Hvor længe skal mit barn holdes hjemme? Barnet skal blive hjemme, så længe hosteanfaldene giver vejrtrækningsproblemer eller er forbundet med opkastninger. Da langt de fleste børn er vaccinerede, må børn, der ikke længere plages af disse symptomer, godt komme i institution i den periode, hvor der stadig er en vis smitterisiko. Hvornår skal jeg kontakte en læge? Ved enhver mistanke om kighoste skal du omgående søge læge. Sygdommen kan være livsfarlig for spædbørn på grund af de udmattende hosteanfald og det medfølgende vejrtrækningsbesvær. Forældre til børn med kighoste skal være opmærksomme på, at de risikerer at videregive sygdommen til spædbørn, der ikke har fået alle tre vaccinationer endnu. Hvis et ikke fuldt vaccineret barn har været udsat for smitte, skal du kontakte din læge. Hvad er kighoste? 49

52 Hvad er lungebetændelse? 50 Hvad er lungebetændelse? Lungebetændelse skyldes virus eller bakterier. Sygdommen opstår som regel som komplikation til en kraftig forkølelse, influenza eller astmatisk bronkitis, men kan også udvikle sig pludseligt og uden forudgående tegn. Hvad er symptomerne? Hoste, høj feber og vejrtrækningsbesvær er typiske tegn på lungebetændelse. Undtagen hos spædbørn under 6 måneder, der ikke altid får feber, og hvor også hosten kan udeblive. Hos spædbørn kan det derfor være vanskeligt at afgøre, om de har lungebetændelse, men uro, bleghed, blålige læber og hurtig vejrtrækning kan være tegn på det. Alle andre børn får feber og hoster. Vejrtrækningsbesværet viser sig i form af hurtig vejrtrækning med stødende udånding, besværet indånding med brystsmerter eller indtrækninger i huden under ribbenene ved hver indånding. Ofte ses vibrerende næsefløje. Mange børn med lungebetændelse klager over mavesmerter.

53 Hvordan kan jeg hjælpe mit barn? Sænk feberen som beskrevet på side 24 Sørg for, at der kommer tilstrækkeligt med frisk luft til sygeværelset, så luft ud indimellem Giv barnet masser at drikke for at kompensere for det væsketab, feberen medfører Varme drikke kan være rart, da det kan hjælpe med at løsne slimet og lindre hosten (honning bør ikke gives til børn yngre end 1 år, da honning indeholder bakteriesporer, der kan være giftige for små børn) Undgå, at barnet anstrenger sig Hvor længe skal mit barn holdes hjemme? Barnet skal holdes hjemme, til det er feberfrit og raskt. Hvornår skal jeg kontakte en læge? Ved enhver mistanke om lungebetændelse skal du straks søge læge. Spædbørn kræver behandling på sygehuset, mens det i større børns tilfælde afhænger af sygdommens sværhedsgrad. Hvad er lungebetændelse? 51

54 Hvad er lussingesyge? 52 Hvad er lussingesyge? Lussingesyge kaldes også den femte børnesygdom. Det er en mild virusinfektion, som giver livsvarig immunitet. Som regel har sygdommen så mildt et forløb, at den hos halvdelen af børnene ikke opdages. De færreste voksne er klar over, om de har haft lussingesyge. Gravide, der smittes med sygdommen, kan i 1 ud af 20 tilfælde overføre smitten til deres foster med risiko for alvorlige følger for fosteret. Tal derfor med din læge, hvis du er gravid og har været sammen med børn eller voksne med lussingesyge. Hvad er symptomerne? Sygdommen begynder som en rødme på kinder og næse, heraf navnet. Efter et par dage følger et ofte kløende, rødligt udslæt, specielt på arme og ben. På overkroppen forekommer lyserøde pletter. Udslættet, der skiftevis kan blegne og tage til i styrke, forsvinder efter et par dage, men kan komme igen i løbet af nogle uger. Let feber kan forekomme, men sygdommen kan også forløbe helt uden symptomer. Sygdommen varer dage.

55 Hvordan kan jeg hjælpe mit barn? Hvis udslættet klør, kan du smøre huden med kløestillende salve eller creme. Spørg på apoteket Hvor længe skal mit barn holdes hjemme? Der går 1-3 uger, fra barnet bliver smittet, til sygdommen bryder ud. I praksis er det derfor svært at begrænse smitterisikoen i institution. Barnet bør holdes hjemme, hvis det har feber og ikke er raskt. Barnet bør ikke omgås gravide, før udslættet er aftaget. Hvornår skal jeg kontakte en læge? Det er ikke nødvendigt at søge læge, medmindre du ønsker at få bekræftet sygdommen. Hvad er lussingesyge? 53

56 Hvad er mellemørebetændelse? 54 Hvad er mellemørebetændelse? Mellemørebetændelse er en af de hyppigste sygdomme blandt især mindre børn. Sygdommen skyldes betændelse i mellemørets slimhinder og begynder typisk med en forkølelse, influenza eller anden infektion, der breder sig fra svælg og næse til mellemøret. Mellemørebetændelse kan udvikle sig meget hurtigt og opstår, når røret, der forbinder næse og mellemøre, lukker til. Når bakterie- eller virusinficeret sekret eller væske bliver stående i mellemøret, bliver pladsen hurtigt trang, og der opstår et ofte meget smertefuldt tryk på trommehinden. Trykket tiltager i styrke, når barnet ligger ned. Hvad er symptomerne? Pludselige, stærke smerter i ørene, feber, uro, trøstesløs gråd og eventuelt dårlig mave. I nogle tilfælde er tegnene ikke så tydelige, og barnet virker blot pylret og lettere utilpas. Hav altid mistanke om mellemørebetændelse ved høj feber uden andre synlige sygdomstegn, eller hvis dit barn pludselig vægrer sig ved at ligge ned eller vågner grædende af sin søvn. Små børn kan vise, at de har ondt ved at kaste hovedet frem og tilbage eller tage sig til øret.

57 Hos nogle børn brister trommehinden, og det ophobede pus løber ud af øret. Herved forsvinder smerterne, og barnet får det bedre, men vær opmærksom på, om symptomerne på mellemørebetændelse vender tilbage. Hvordan kan jeg hjælpe mit barn? Lad barnet ligge med hovedet højt. Det mindsker trykket og smerterne i ørene. Hæv eventuelt hovedgærdet ved hjælp af tykke bøger under sengebenene Varme kan lindre smerterne, eksempelvis i form af en godt indpakket varmedunk mod øret Sørg for, at barnet er let påklædt og rummet køligt for at undgå yderligere overophedning Giv barnet rigeligt at drikke for at modvirke væsketabet som følge af feberen Sænk feberen som beskrevet på side 24 Behandl dit barns smerter med smertestillende medicin som paracetamol (bør kun gives til børn under 2 år i samråd med en læge) Hvad er mellemørebetændelse? 55

58 Hvad er mellemørebetændelse? 56 Hvor længe skal barnet holdes hjemme? Hold barnet hjemme, indtil det er feber- og smertefrit og i øvrigt er raskt. Hvornår skal jeg kontakte en læge? Ved mistanke om mellemørebetændelse skal du altid søge læge. Afhængigt af om dit barn har feber eller smerter, der ikke går over efter et par dage, kan lægen ordinere antibiotika. Smerterne ophører som regel efter 1-3 dages behandling, hvis sygdommen skyldes en bakterie. Ved visse typer af mellemørebetændelse kan der dog fortsat flyde væske fra øret.

59 Hvad er meningitis? Meningitis, også kaldet hjernehindebetændelse, er en sjælden, men meget alvorlig infektion i hjernehinden. Betændelsen skyldes både bakterier og virus. Meningitis forårsaget af meningokokbakterier er langt den farligste og kaldes smitsom meningitis. Breder bakterierne sig først til hjernehinden (meningitis) og/eller til blodet (blodforgiftning), udvikler sygdommen sig lynhurtigt og kan i løbet af få timer medføre døden. Hvad er symptomerne? Meningitis begynder ofte helt uden varsel med pludselig høj feber, stærk hovedpine, stærk lyd- og lysoverfølsomhed, sløret bevidsthed, opkastninger og nakkestivhed, hvor det syge barn har besvær med at bøje hovedet forover og nå brystkassen med hagen (for børn ældre end 1 år). Nakkestivhed er et alvorligt tegn. Hos spædbørn kan symptomerne være noget anderledes. Spædbarnets temperatur kan være normal eller blot let forhøjet. Læg mærke til, om fontanellen (kraniets bløde område) er hævet og spændt. Spædbarnet kan virke mindre aktivt, udvise irritabilitet overfor berøring, døse mere og mere hen, få krampeanfald, kaste op og vil ikke spise eller drikke. Generelt er meningitis ledsaget af en meget dårlig almentilstand hos barnet. Hvad er meningitis? 57

60 Hvad er meningitis? 58 Ved visse former af meningitis kan der vise sig røde prikker i huden. Hvis de ikke forsvinder, når man presser et glas imod dem, er det tegn på blodforgiftning. Hvordan kan jeg hjælpe mit barn? Du kan ikke selv behandle meningitis. Dit barn skal indlægges, så kontakt straks en læge ved mistanke om meningitis. Hvor længe skal barnet holdes hjemme? Barnet skal holdes hjemme, indtil lægebehandlingen er afsluttet, og det i øvrigt er raskt. Vær hos barnet mest muligt under en indlæggelse. Hvornår skal jeg kontakte en læge? Kontakt omgående egen læge eller lægevagt ved mindste mistanke om meningitis. Barnet vil blive indlagt på hospitalet og behandlet med antibiotika.

61 Hvad er RS-virus? RS-virus (respiratorisk syncytialvirus) er en forkølelsesvirus, som hos større børn blot fører til en almindelig forkølelse. Hos mindre børn under 3 år kan virussen give luftvejsproblemer og er den hyppigste årsag til astmatisk bronkitis. I sjældnere tilfælde kan den kompliceres af lungebetændelse. Sygdommen ses næsten udelukkende i vinterhalvåret. Børn op til 1-2 år kan blive så medtagede af vejrtrækningsbesvær, at indlæggelse er nødvendig. Mange forældre er derfor bekymrede for RS-virussen, men sygdommen er yderst sjældent livstruende. Hvad er symptomerne? Symptomerne hos spædbarnet er i begyndelsen af sygdomsforløbet de samme som ved en almindelig forkølelse med løbende næse og nysen. Derefter følger feber, som kan nå op omkring 39,5 ºC, mens det større barn måske kun har let eller ingen feber. Barnet begynder at hoste og trække vejret hurtigt. Over de næste 2-3 dage kan vejrtrækningen, især udåndingen, blive gradvist besværet. Barnet får pibende vejrtrækning, raslende lyde i brystet, åndenød og hoster eventuelt tykt slim op. Barnet kan få så svært ved at trække vejret, at det bliver blå om munden og under neglene. Hvad er RS-virus? 59

62 Hvad er RS-virus? 60 Hvordan kan jeg hjælpe mit barn? Plej altid en forkølelse, så generne lindres, og risikoen for følgesygdomme mindskes (se side 43) Hold øje med symptomer på væskemangel og behandl for det (se side 20) Er dit spædbarn forkølet, skal du holde øje med, om det får feber og/eller vejrtrækningsproblemer (trækker vejret hurtigt) Vær ekstra opmærksom på vejrtrækningen hos børn under 6-månedersalderen Hvor længe skal mit barn holdes hjemme? RS-virus er mest smitsom, lige inden sygdommen bryder ud og i begyndelsen af sygdomsforløbet. Derfor har isolation af barnet ingen betydning for smitterisikoen. Barnet bør dog holdes på afstand af spædbørn under 6 måneder, så længe det er sygt, da spædbørn kan blive meget medtagede, hvis de får RS-virus. Institutionsbørn kan afleveres igen, så snart de bliver feberfri og ellers er raske.

63 Hvornår skal jeg kontakte en læge? En læge skal altid kontaktes straks ved vejrtrækningsproblemer og høj feber. Blå negle eller læber er en alvorlig situation, som kræver omgående lægehjælp. Indlæggelse er ikke ualmindeligt for spædbørn på grund af vejrtrækningsbesvær. Vejrtrækningsbesværet kan gøre det svært for det lille barn at sove og få næring og væske nok, og der er risiko for væskemangel. Det kan blive nødvendigt at indlægge barnet til inhalationsbehandling og eventuelt iltbehandling samt væske direkte ind i en blodåre (drop). Ved børn ældre end 6 måneder. Ved børn yngre end 6 måneder. Hvad er RS-virus? 61

64 Hvad er skarlagensfeber? 62 Hvad er skarlagensfeber? Skarlagensfeber er en infektion, der giver halsbetændelse og hududslæt. Sygdommen skyldes en bestemt streptokokbakterie. Den er hyppigst blandt børn i alderen 5-10 år, men forekommer også hos mindre børn og voksne. Sygdommen kan have raske smittebærere. Skarlagensfeber efterlader livslang immunitet mod det stof, der fremkalder hududslættet, men ikke mod selve bakterien, der kan give halsbetændelse igen. Hvad er symptomerne? Sygdommen bryder ud 2-4 dage efter smitten. De første tegn er halsbetændelse med høj feber, svære synkesmerter og hævede halskirtler. En dag senere begynder et småprikket, rødt udslæt på brystkassen, der hurtigt spreder sig til resten af kroppen undtagen håndflader og fodsåler. Udslættet er så tæt, at huden føles ru som sandpapir. Ansigtet er blussende rødt, men området omkring munden forbliver blegt. Tungen får først en hvid-gullig belægning, men i løbet af et par dage bliver den knaldrød. Efter en uges tid blegner udslættet, og huden begynder at skalle af på hele kroppen.

65 Hvordan kan jeg hjælpe mit barn? Sænk feberen som beskrevet på side 24 eventuelt sammen med febernedsættende medicin som paracetamol (bør kun gives til børn under 2 år i samråd med en læge) Giv barnet masser at drikke og synkevenlig, flydende mad på grund af halssmerterne Følg nøje lægens anvisninger i behandlingen af barnets halsbetændelse. Lægen vil almindeligvis ordinere behandling med antibiotika i ti dage Hvor længe skal mit barn holdes hjemme? Hvis barnet i øvrigt er raskt, kan det komme i institution igen efter to dages antibiotikakur. Typisk kræver sygdomsforløbet dog en uges tid derhjemme, før barnet er helt raskt. Hvornår skal jeg kontakte en læge? Sygdommen er som regel ufarlig, men det er vigtigt at behandle halsbetændelsen for at undgå sjældne, men alvorlige følgesygdomme. Barnet bør derfor altid tilses af en læge ved mistanke om skarlagensfeber. Hvad er skarlagensfeber? 63

66 Hvad er skoldkopper? 64 Hvad er skoldkopper? Skoldkopper er den mest almindelige børnesygdom i dag, hvor man vaccinerer for de fleste andre. Sygdommen skyldes en virus, og dit barn kan kun få skoldkopper én gang i sit liv. Skoldkopper er meget smitsom, men ufarlig for børn, der ellers er raske. Hvad er symptomerne? Sygdommen kan begynde med let utilpashed, feber og hovedpine, men begynder oftest med små røde pletter, der bliver til væskefyldte blærer. Skoldkopperne kan klø kraftigt. Skoldkopperne kommer først i ansigtet og på kroppen, men i løbet af 2-3 dage spredes de til hårbund, arme og ben. Der kan være ganske få skoldkopper, eller barnet kan være tæt dækket. Efter nogle dage tørrer de ind til skorper. Skoldkopperne kan komme ad flere omgange, og det er normalt, at barnet har pletter, blærer og skorper samtidig. Nogle børn får ret høj feber og føler sig skidt tilpas et par dage, mens andre er ganske upåvirkede. Sygdommen varer typisk en uge, men skorperne kan være længe om at falde af. Et barn med skoldkopper bør ikke være sammen med gravide, der ikke har haft sygdommen, da fosteret kan blive skadet, hvis kvinden bliver smittet.

67 Hvordan kan jeg hjælpe mit barn? Et bad kan virke lindrende på kløen, men undgå brug af sæbe Giv dit barn løst tøj på, så stoffet eller syningerne ikke irriterer huden Et kløestillende middel kan være en god idé. Spørg på apoteket Hvis barnet bruger ble, bør den skiftes hyppigt, og numsen luftes ofte, så blærerne kan tørre Grundig hygiejne mindsker risikoen for smitte. Sørg for, at barnet vasker hænder og får klippet negle for at undgå betændelse, når barnet kradser i sårene Hold øje med, at der ikke kommer betændelse i skoldkopperne, da det kan fremkalde børnesår (se side 39) Hvor længe skal mit barn holdes hjemme? Selvom dit barn virker raskt, må det først komme i institution, når det ikke risikerer at smitte andre børn. Smitterisikoen er væk, når der ikke er kommet nye skoldkopper i to dage, og alle sår er belagt med skorper. Hvornår skal jeg kontakte en læge? Der er ingen grund til at gå til læge, medmindre dit barn har det meget dårligt virker sløvt eller har besvær med vejrtrækningen eller hvis der opstår tegn på børnesår (se side 39). Hvad er skoldkopper? 65

68 Hvad er tredagesfeber? 66 Hvad er tredagesfeber? Tredagesfeber er en hyppig, meget smitsom, men ufarlig virussygdom. Sygdommen rammer kun børn i alderen 6 måneder til 3 år og giver livslang immunitet. I sjældne tilfælde kan tredagesfeber kompliceres af feberkramper. Hvad er symptomerne? Som navnet antyder, begynder sygdommen med feber i 3-4 dage. Feberen er typisk meget høj omkring ºC men barnet er ret upåvirket. På tredje- eller fjerdedagen falder feberen brat i løbet af et par timer og efterfølges af et blegrødt udslæt af tætsiddende prikker, der forsvinder, når man trykker på dem. Udslættet forsvinder i løbet af 1-2 dage. Hvordan kan jeg hjælpe mit barn? Sænk feberen som beskrevet på side 24 Giv barnet rigeligt at drikke, da feberen får det til at miste meget væske Hvor længe skal mit barn holdes hjemme? Barnet skal holdes hjemme, indtil det er raskt, det vil sige feberfrit og med en god almentilstand. Hvornår skal jeg kontakte en læge? Hvis barnet virker sløvt og svært at komme i kontakt med eller ikke vil drikke trods den høje feber, skal du kontakte en læge.

69 Hvad er trøske? Trøske er en almindelig hudinfektion blandt spædbørn. Trøske kommer af en gærsvamp, der findes naturligt i mund, tarm og skede. Dit barn kan derfor være smittet allerede ved fødslen. Hvad er symptomerne? Trøske optræder i munden som hvide belægninger på tungen og i ganen og på den indvendige side af læberne, men kan også brede sig til læbernes udvendige side. Svampeudslættet opstår også i bleområdet og kan da skyldes, at barnet har trøske i munden, som via mave-tarmkanalen spredes til området omkring endetarmsåbningen. Herfra udvikler udslættet sig til et sammenhængende udslæt med røde, væskefyldte blærer, der kan dække et stort hudområde og give barnet rød numse. Sår på morens brystvorter, som ikke vil hele, kan være et tegn på trøske. Brændende og stikkende smerte hos moren under og efter amning kan behandles. Hvad er trøske? 67

70 Hvad er trøske? 68 Hvordan kan jeg hjælpe mit barn? Trøske på tungen kan du behandle ved at duppe/tørre belægningerne med hjørnet af en stofble eller en vatpind dyppet i danskvand. Bruset har en rensende virkning. Munden skal renses flere gange dagligt. Husk grundig håndhygiejne før og efter Trøske, der har spredt sig til munden og underlæben, skal behandles med et flydende svampemiddel, som lægen udskriver Rød numse på grund af trøske skal behandles med en svampedræbende salve, som lægen udskriver Hvis dit barn ammes, skal morens brystvorter også behandles. Lægen kan ordinere en svampedræbende gelé, der ikke er farlig for dit barn at sutte i sig Sukker fremmer gærsvampenes vækst, så skær ned på sukkerholdig mad og drikke Hvor længe skal mit barn holdes hjemme? Hvis barnet i øvrigt er raskt, behøver det ikke at blive hjemme på grund af en svampelidelse. Hvornår skal jeg kontakte en læge? En sundhedsplejerske eller læge kan afgøre, om der er tale om trøske i bleområdet eller anden form for eksem. Hvis barnets røde numse ikke bedres hurtigt, bør du søge læge.

71 Hvad er øjenbetændelse? Øjenbetændelse er hyppig hos børn. Sygdommen kan forårsages af irritation og allergi, men opstår oftest som en komplikation til en forkølelse eller anden almindelig børnesygdom. Når slimhinderne hæver, tilstoppes tårekanalerne, og der skabes grobund for betændelse i den stillestående tårevæske. Tårekanalen hos nyfødte kan være let tilstoppet og give symptomer, der ligner øjenbetændelse. Barnet vokser som regel fra problemet. Rens øjet på samme måde som ved øjenbetændelse for at undgå, at der kommer betændelse. Hvad er symptomerne? Røde, sviende og opsvulmede øjne, der løber i vand. Lysskyhed og dannelse af pus eller gule klatter, især efter søvn. I sværere tilfælde kan øjet drive med pus og almentilstanden være meget påvirket. Hvad er øjenbetændelse? 69

72 Hvad er øjenbetændelse? 70 Hvordan kan jeg hjælpe mit barn? Vask barnets og dine egne hænder hyppigt for at undgå, at smitten spredes til begge øjne eller til dig selv Skån dit barn for skarpt lys Brug en vatrondel dyppet i saltvand eller i afkølet, kogt vand til at rense øjet for pus. Tør kun øjet fra den inderste øjenkrog og ud, aldrig frem og tilbage. Tag et nyt stykke vat for hvert strøg. Afslut med grundig håndvask Hvor længe skal mit barn holdes hjemme? Betændelsen er meget smitsom. Barnet kan komme i institution igen, når der kun er lidt pus tilbage, og barnet i øvrigt virker raskt. Hvornår skal jeg kontakte en læge? Hvis betændelsen ikke er i bedring efter et døgn, bør barnet tilses af en læge. Hvis øjenbetændelsen skyldes en infektion, vil lægen ofte ordinere øjendråber eller øjensalve.

73 Indsæt dit barns vaccinationskort her:

74 Panodil Junior (paracetamol). Anvendelse: Mod svage smerter f.eks. hovedpine, tandpine og muskel- og ledsmerter. Virker febernedsættende. Dosering: Børn: 50 mg/kg/døgn fordelt på 3-4 doser. Maksimum behandlingstid uden lægens anvisning er 3 dage. Højere doser end anbefalet giver ingen ekstra effekt og kan medføre skader, der ikke kan helbredes. Paracetamol i doser over ca. 7,5 g indebærer risiko for leverskade, evt. livstruende leversvigt. Forsigtighedsregler: Bør ikke anvendes uden lægens anvisning af personer med nedsat lever- eller nyrefunktion, ved svækket ernæringstilstand, hyppige hovedpineanfald, overfølsomhed overfor paracetamol eller hjælpestofferne samt ved samtidig behandling med anden paracetamolholdig medicin, warfarin, metoclopramid, domperidon, colestyramin, lægemidler med enzyminducerende effekt (f.eks. fenytoin, carbamazepin), probenecid, chloramphenicol. Panodil Junior mikstur desuden: Ved intolerance overfor visse sukkerarter (indeholder sorbitol E420 og maltitol E965). Miksturen indeholder konseveringsmidler (E215, E217, E219), som kan give allergiske reaktioner. Pakningsstr. og priser : Oral suspension 24 mg/ml (mikstur): 60 ml kr. 23,65 (vejl.) ml kr. 43,70 (vejl.). Suppositorier 125 mg: 10 stk. kr. 26,20 (vejl.) mg: 10 stk. kr. 26,00 (vejl.). Læs omhyggeligt vejledningen i indlægssedlen eller på emballagen. Panodil er et varemærke tilhørende GlaxoSmithKline-gruppen af firmaer.