Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK Af Mette Risager, RisagerConsult.

Transkript

1 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK Af Mette Risager, RisagerConsult RisagerConsult

2 NORDISK MILJØMÆRKNING LIFE Projekt Restaurering af højmoser I Danmark med nye metoder LIFE05 NAT/DK/ Rapportens titel Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet Forfatter Mette Risager RisagerConsult Fotos RisagerConsult Grafisk design Glindvad Grafisk Design Trykt i 1000 eksemplarer på Svanemærket papir ISBN Finansiering Produceret af RisagerConsult for Naturstyrelsen med støtte fra Det Europæiske Fællesskabs finansielle instrument: LIFE Denne rapport er et led i afrapporteringen af LIFE-Nature projektet RERABOG. Projektets formål er at genoprette højmoser i Danmark, herunder afprøve forskellige metoder og teknikker under danske forhold. Projektet er gennemført i perioden Projektet er gennemført af Naturstyrelsen.

3 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK Af Mette Risager, RisagerConsult

4 Indhold Indhold...2 Baggrund...3 Metode...4 Afrapportering Lokaliteterne...6 Boest Mose Brandstrup Mose Draved Mose / Kongens Mose Nybo Mose Store Økssø Storelung Svanemose...71 Opsummering fra linierne Litteratur Sciis adi vitatat iiscipiet plitas minis minusae rorescil in conecta plibus in.

5 Baggrund Det er valgt at fokusere overvågningen omkring tørvemosserne/ Sphagnum idet de som enkelt parametre giver de bedste muligheder for vurdering af genopretning og tilstand på lokaliteterne. Genopretningen af de højmosearealer der indgår i højmoseprojektet sigter mod etablering at et Sphagnum-dække, således at moserne igen bliver tørvedannende. Hovedindholdet i højmosetørv er Sphagnum, og det er også Sphagnum der skaber de helt specielle forhold der er fremherskende på højmoser. Her kan nævnes: stor vandtilbageholdelses kapacitet, begrænset afløb af vand, permanent sure vandmættede forhold og ekstremt næringsfattige forhold. På naturlige højmoseflader vil Sphagnumdækningsgraden være tæt på 100%. På drænede og tilplantede/bevoksede højmoser er der ofte manglende lav Sphagnum dækningsgrad. Der vil ofte være problemer med etablering af trævækst, først og fremmest birk. Også blåtop kan give store problemer idet fordampningen fra tæt tuet blåtop er meget høj. Dybe tørvegrave der når ned i næringsrig tørv, eller den underliggende mineralbund, vil ofte være karakteriseret ved pil og/eller tagrør/dunhammer. Rydning af opvækst og størst mulig hæmning af afstrømningen af regnvand er første led i naturgenopretningen. Udbredelsen af Sphagnum er den bedste indikator på om det lykkes at stabilisere vandstanden og skabe mere gunstige forhold for mosens selvheling. I første omgang er det vigtigt at der etableres Sphagnum. Enhver Sphagnum art er bedre end ingen Sphagnum. De mest typiske hjemmehørende Sphagnum arter på højmosefladen er: Sphagnum magellanicum, S.rubellum, S.capillifolium, S.papillosum, S.cuspidatum og S.tenellum. Under mere tørre betingelser er de arter der overlever længst/etablerer sig først ofte: Sphagnum fimbriatum og S.palustre. S.fallax og S.subnitens er ofte at finde under forholdsvis gunstige hydrologiske forhold, hvor næringstilgængeligheden er forhøjet. S.cuspidatum, S.tenellum og S.papillosum indikerer at vandstanden er meget stabilt høj. De bedste tørvedannere er bl.a. S.magellanicum og S.papillosum. S.squarrosum er en af de eneste arter der klarer forholdsvist højt indhold af næring i vandet. Sphagnum teres klarer også et forholdsvist højt kalkindhold i vandet, og er en typisk rigkærsart. Sphagnum fallax er ofte synonym for et kompleks af arter: S.fallax, S.angustifolium, S.flexuosum og S.brevifolum. Arterne er i videst muligt omfang blevet adskilt under overvågningsarbejdet, men ikke helt konsekvent. På nogle lokaliteter kan det også være vanskeligt at adskille S.subnitens, S.rubellum og S.capillifolium i felten. Hvert transekt er afmærket med grå afløbsrør (i det følgende kaldet pæle) med klistermærker med LIFE, NATURA 2000 og Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsens logo. Pælene markerer start og slutpunkt, og derudover er der nedsat en pæl for hver 100 m på linierne, samt hvor det har været vurderet nødvendigt. I excell-regnearkene kan man se flere detaljer om placeringen og de UTM-koordinater der er målt med GPS. Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

6 Metode Der er ved projektstart udleveret luftfoto af lokaliteterne, med indtegning af 3 linier pr. lokalitet. Denne anvisning er i videst muligt omfang fulgt. I praksis viste det sig at være endog meget vanskeligt at planlægge et nøjagtigt forløb af hele linien. Kun hvor der var træfrit var dette muligt. For at få det bedst mulige udgangspunkt for start-moniteringen er der derfor suppleret med en ekstra linie på flere lokaliteter. For hver meter blev forekomsten af Sphagnum noteret, opdelt i arter. Hvor der intet er noteret voksede der ikke Sphagnum. Hvor der blev fundet Sphagnum, blev arten angivet, sammen med det omtrentlige antal cm arten dækkede indenfor 1m. Sphagnum skulle forekomme indenfor cm fra centrum af målebåndet, ellers blev bevoksningen/forekomsten ikke regnet for at forekomme på linien. Var der f.eks fuldstændigt dække med Sphagnum er angivet værdien 100, hvilket betyder 100 cm. Hvis der er flere arter kan det f.eks være S.papillosum 70; S.magellanicum 10 og S.cuspidatum 20. Det skal summere til max100. I enkelte tilfælde kan summen være 101. Hvis der er 100% dækning med en art, og der er et enkelt skud af en anden er dette i første omgang angivet med et + for tilstedeværelse. Idet denne værdi ikke kan indgå i formler og udregninger er den blevet ændret til 1. I 2010 er stort set alle pæle genfundet, også dem uden koordinater. I 2010 er alle koordinater blevet præciseret, baseret på GPS målingerne i Denne GPS var tydeligvis bedre end den fra 2006, og havde meget mindre fejlmargin. Træer forstyrrede målingerne i 2006 rigtig meget, og i flere tilfælde var der ikke satellit forbindelse, og derfor ingen koordinater. I 2010 er der koordinater på alle punkter. Linierne er så vidt det overhovedet var muligt udlagt som rette linier. I områder med opvækst og større træer er angivelserne af UTM-koordinater meget usikre. I flere tilfælde var det slet ikke muligt at spore satelitter i Genfindes blot enkelte punkter på en linie, kan man herudfra reetablere linien sammenholdt med noterne, da linierne er rette. For hver lokalitet er der et excell-ark med rådata. Indskrivninger fra 2010 er markeret med 10 eller Hvor der har været tvivl om data fra 2006, er de gamle feltnoter fra 2006 gennemgået, og der er korrigeret i overensstemmelse hermed. Der indgår i alt m linietransekter, fordelt på 7 lokaliteter, se nedenfor. Transekt nr. Storelung Boest Mose Brandstrup Mose Nybo Mose Store Økssø Svanemose Kongens Mose m i alt Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

7 Afrapportering Afrapportering består af en række excell-regneark hvor antal m er angivet, og forekomsten af Sphagnum på linien. Derudover er der for de fleste lokaliteter suppleret med oplysninger om blåtop, tagrør, mosebølle eller andre planter der har potentiale til at blive problematiske. Under bemærkninger er tilføjet forskellige felt observationer. Det kan være forekomst af f.eks Odontoschisma sphagnii, idet den er nævnt på listen over karakteristiske arter, eller Leucobryum glaucum, der ligesom Sphagnum optræder på Habitatdirektivets annex V. Det kan også være oplysninger om grøfter, balke eller lignende. Denne rapport samler de overordnede konklusioner i sidste afsnit (opsummering), og under hver lokalitet er der beskrevet forskellige konklusioner på linie-niveau. Data i excell-arkene giver også rig mulighed for at arbejde med udvalgte dele af linierne og f.eks se effekt af forskellige indgreb, ligesom man ved en evt. gentagelse kan overveje om man vil udvælge dele af en eller flere linier. Denne afrapportering kan betragtes som en basislinie. Da jeg ikke er bekendt med alle detaljer vedrørende genopretningen på alle lokaliteter, er der flere steder skrevet om antagelser. De enkelte forvaltere af lokaliteterne vil måske kunne læse rapporten med bedre forudsætninger for at forstå observationer, der ikke har kunnet forklares umiddelbart. På nogle lokaliteter vides der af anden vej hvad der er sket F.eks slåning Svanemose, rydninger Nybo m.v. I mange tilfælde kan helt lokale indgreb forklare noget der har virket uforklarligt i forbindelse med afrapporteringen. Det er derfor vigtigt at lokale aktører selv overvejer effekten af deres indgreb. Pælene markerer jo linierne, og det skulle være muligt med en GPS at sammenholde data fra linierne, forudsat indgrebene sker på linierne. F.eks er der tilsyneladende udlagt en 0-parcel (ingen rydning) på Kongens Mose, hvilket er en rigtig god ide. Desværre er det ikke i et af de områder linierne krydser, så jeg håber der er iværksat en anden form for overvågning. Denne rapport fokuserer på Sphagnum, men i excell-arkene er der flere oplysninger, bl.a. under bemærkninger. I startede Bent Aaby overvågning af danske højmoser for Skov og Naturstyrelsen (Aaby 1987, 1988 & 1989). Den overvågning fokuserede på højmosearealer der aldrig var blevet afgravet. For hver lokalitet blev der udlagt én 100 m linie, som blev dokumenteret nøje. Af de lokaliteter der er med i dette projekt omfatter Bent Aabys rapporter Svanemosen, Kongens Mose, Boest Mose og Brandstrup Mose. I blev samme overvågning gentaget af Mette Risager og Bent Aaby for Danmarks Miljøundersøgelser (Risager & Aaby 1996 & 1997). Helt overordnet dokumenterede denne overvågning en markant fremgang i tue-vegetationen på moserne, mens hølje vegetationen var mere stabil. Det var som om tue-vegetationen havde bredt sig i høljerne og vegetationen var blevet 2-laget. Det blev vurderet til at være et tidsbegrænset fænomen, og at man snart ville kunne observere tilbagegang i høljearterne. Lokaliteterne i dette projekt er ikke udvalgt med baggrund i aldrig afgravede arealer. Habitatdirektivet er kommet til siden 1987, hvilket er en meget anderledes, og bedre måde at anskue højmose, især nedbrudt højmose. Udvælgelsen af lokaliteterne der er med i dette LIFE projekt er baseret på et meget bredere mål og habitatudpegninger. Fokus er primært på potentialer og genopretningsmuligheder. Den overvågning der er valgt i dette projekt er derfor også mere målrettet, og omfatter meget større arealer. Der indgår ikke kun aldrig afgravede arealer, men også tørvegrave, veje, randområder m.v. Man kan derfor ikke forvente at Sphagnum kommer til at dække overalt på linierne, men målet er meget høj Sphagnum dækning, hvor det er muligt. Mellem 80 og 100% vurderes optimalt, hvis man skal kunne dokumentere at der igen finder tørvedannelse sted. Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

8 Lokaliteterne Under hver lokalitet står en kort indledning. For hver lokalitet er der 3-4 linier, hvor der er udlagt punkter med 100 m mellemrum. Der er taget foto ved startpunktet og for hver 100 m på alle linier. Billederne er med i rapporten, da det giver et helt over ordnet indtryk af de enkelte lokaliteter og linier. Billederne er taget i den retning overvågningen er foregået, og starter med den pæl der markerer det pågældende linieafsnit. F.eks viser 0 m billeder starten på linien m. Slutmarkeringer er taget i modsat retning, for stadig at have målebåndet på billedet. Under hver lokalitet er udvalgt dele af linierne som vurderes at kunne illustrere fremgang, udfordringer eller metoder, bedre end andre. Det er grafisk uoverskueligt at vise mere end 50 m af gangen. Hvor der er aldrig afgravede flader på en lokalitet er der grafer med en illustration af dele af disse områder, da de traditionelt har været fokus for højmose overvågning og genopretning. For hver linie er der udregnet en Sphagnumdækning, udregnet som hvor mange cm ud af hele linien er dækket af Sphagnum i henholdsvis 2006 og Med baggrund heri er det udregnet om Sphagnum-dækningen er gået frem eller tilbage. Hvis den er over 100 er dækningen øget. Den %-vise dækning af Sphagnum er også udregnet, og den fortæller især noget om hvor tæt lokaliteten er på at have gunstig bevaringsstatus. Gunstig bevaringsstatus defineret ved mindst 80% Sphagnum-dækning. I sidste afsnit er de helt overordnede data præsenteret. 6 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

9 Hævning af vandstand Mange steder er der ikke anvendt tilstrækkelig bredde på pladerne til opstemningen, og vandet eroderer derfor pladen ud, og den tjener derfor ikke sit formål i ret lang tid. Boest Mose Boest Mose er rester af et meget større højmoseområde. I Thøgersen (1942) blev 160 ha kortlangt som højmose. I Aaby (1989) er den del af Boest Mose som omfatter linie 1, beskrevet som del af et hidtil større mosekompleks. I Risager og Aaby (1997) henregnes 5 ha som værende i oprindelig tilstand. Mosen er statsejet. Genopretningsprojektet omfatter både Nordre og Søndre Boest Mose, som i dag er adskilt af vej 453 mellem Nørre Snede og Bryrup. Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

10 Kort & Matrikelstyrelsen 8 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

11 Boest Mose Linie 1 0 m, startpunkt 300 m 100 m 400 m 200 m 500 m Pæl ved 560 m, slut 573 m Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

12 Linie 1 omfatter arealer i meget forskellig tilstand. Sydligt ligger nogle meget fine tørvegrave, centralt findes den aldrig afgravede flade, mens overgangen til den mest nordlige del er meget tør. I den nordlige del regenererer Sphagnum, hvor vandspejlet er hævet. Hele området er ryddet og fremstår træfrit. Flere steder er der etableret opstemninger for at tilbageholde vandet. Linien er i alt 573 m, hvoraf Sphagnum dækkede cm i 2006, og cm i Dette giver en svag tilbagegang i Sphagnum dækning. Dækningsgraden med Sphagnum er lige over 28%. Af de 3 linier havde linie 1 som udgangspunkt den højeste Sphagnum dækning. Grafen øverst side 11 viser det ikke afgravede område, som den tidligere højmoseovervågning fokuserede på (Aaby 1989, Risager & Aaby 1996). Desværre er Sphagnumdækningsgraden faldende og langt fra optimal. For at man vil kunne sige at det ikke afgravede område har gunstig bevaringsstaus, målt som potentielt tørvedannende, skal Sphagnumdækningsgraden være mindst 80%. Grafen nederst side 11 viser en tørvegrav i starten af linien. Store dele af linien har 100% Sphagnum dækning, og alligevel er dækningsgraden tydeligt faldende fra 2006 til Dette har jeg ingen forklaring på. Sphagnum papillosum er fundet som ny art på linien i Det er et godt tegn, på trods af generel tilbagegang i Sphagnum på linien. S.papillosum er en af de bedste tørvedannere og indikerer stabil vandstand. 10 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

13 Boest Mose, Linie 1, uafgravet cm m Boest Mose, Linie 1, tørvegrav cm m Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

14 Boest Mose Linie 2 0 m, startpunkt. Pælen markerer 10 m. 300 m 100 m 310 m 200 m 400 m 12 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

15 Linie 2, forløber mere eller mindre vest-øst på den nordlige del af lokaliteten. Linien er 437 m lang, og i 2006 dækkede Sphagnum 7019 cm, hvilket i 2010 var steget til cm. Det er en markant fremgang på næsten 50%. Sphagnumdækningsgraden var ca 16 % i 2006 og næsten 24% i Store dele af linien har været forholdsvis stabil, men andre dele har haft markant fremgang se nedenstående graf. Fremgangen skyldes tydeligvis lukning af grøfter og en meget mere våd mose. 437 m Boest Mose, Linie cm m Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

16 Boest Mose Linie 3 Start, pæl v. 5m 300 m 100 m Slut 338 m 200 m 14 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

17 Linie 3 er 338 m lang og forløber mere eller mindre fra nord mod syd, på den nordlige del af mosen. Det vil sige at linie 2 og 3 krydser hinanden. I 2006 dækkede Sphagnum 7112 cm af linien, og i 2010 var dækningen steget med 50% til cm. Det giver en fremgang i dækningsgraden fra 21% til 31,5%, den mest markante på lokaliteten. Store dele af linien har 100% dækning. Se grafen nedenfor som illustration heraf. Overordnet set er der svag tilbagegang i det der tidligere blev regnet for kerneområdet, mens de dele hvor det har været muligt at hæve vandstanden regenererer eksemplarisk. Med en samlet Sphagnumdækningsgrad på linierne på 27,5%, er det Boest Mose der har den samlet set højeste dækningsgrad for alle lokaliteterne i projektet. Højmosefladen er i dag præget af tuekæruld og revling, og fremstår stærkt tuet. Man kan se at gamle Sphagnum-tuer bryder sammen og står døde tilbage. Nogle af dem er muligvis blevet skadet i forbindelse med rydningen. Når tuerne åbnes forsvinder vandtilbageholdelsesevnen, og tuen dør. Dette sker kun i større stil når områderne er for tørre. En mere udtørringstolerant Sphagnum som S.fimbriatum er under udbredelse, hvilket er et dårligt tegn, på trods af at enhver Sphagnum er bedre end ingen Sphagnum. Det er tilsyneladende muligt at optimere det hydrologiske arbejde, bl.a. bør der arbejdes med bredere plader når grøfterne er så brede som de er flere steder. Blåtop er under udbredelse og der er en del bølget bunke især på linie 1. Tilbagegangen på linie 1 skyldes sandsynligvis massiv dræning i meget lang tid. Ifølge Aaby 1989 er højmosetørvelaget under 1 m, og muligvis ikke tilstrækkeligt til at tilbageholde vandet. Idet der er tale om fragmenter af en tidligere meget stor mose er det muligt at en næsten regional sænkning af vandspejlet som følge af dræning fortsat negativt påvirker lokaliteten. Det var påfaldende at hele lokaliteten ved linie 1 virkede tør, på trods af at markeringspælene stod fulde af vand. Boest Mose, Linie cm m Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

18 Smuk gammel tørvegrav i Brandstrup Mose Brandstrup Mose Brandstrup Mose er rester af et meget større moseområde. I Thøgersen (1942) er der kortlagt 193 ha som højmose. Aaby (1988) henregner ca. 4 ha af Brandstrup Nørremose til at være i højmosetilstand, det vil blandt andet sige aldrig afgravet. Mosen er privatejet og 53 ha deklarationsfredet i Brandstrup Mose er en spændende lokalitet, og der er ikke meget færdsel. Hver gang mosen er blevet besøgt i forbindelse med denne overvågning, og tidligere er der observeret mosehornugle (ret sikkert). Det er tydeligt at se der er foretrukne opholdstræer, hvor der er store mængder uglegylp m.v. Der er stedvist meget stejle gradienter fra tørvegravning, og i det hele taget er det en meget variabel lokalitet. Der er rigtig mange tørvegrave med rigtig flot succession, og store bestande af bl.a. rundbladet soldug. Højspændingsledninger og master blev taget ned i 2009, og ført uden om mosen. Det baner vejen for genopretningen, som endnu ikke er gennemført. Overvågningen af Brandstrup Mose giver derfor ikke noget billede af effekten af gennemførte tiltag. 16 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

19 Kort & Matrikelstyrelsen Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

20 Brandstrup Mose Linie 1 0 m, startpunkt nær mark 500 m 200 m 600 m 400 m 700 m Slut 793,7 m i kanten af mark 18 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

21 På linie 1 har der været en svag fremgang i Sphagnum dækningsgraden fra 15,7% til 17,6%. Det er en gennemsnitlig fremgang som dækker over store variationer. Figuren nedenfor illustrerer en del af linien med markant fremgang. Brandstrup Mose, linie cm m Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

22 Brandstrup Mose Linie 2 0 m, startpunkt 300 m 100 m 400 m 200 m 500 m 20 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

23 600 m 688 m, slutpunkt v. mark På linie 2 har der generelt været tilbagegang i Sphagnum dækningsgraden fra 11,3% til 10,5%. Store dele af dette linie forløb rammer forholdsvist højtliggende dele, med tørre balke og muligvis aldrig afgravede dele. Figuren nedenfor illustrerer 50 m flade der blev vurderet til aldrig at have været afgravet. Brandstrup Mose, linie 2, uafgravet cm m Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

24 Brandstrup Mose Linie 3 0 m, startpunkt 300 m 100 m 400 m 200 m 500 m 22 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

25 600 m 723 m; slut linie m Slutpkt. Set fra marken Starten på linie 3 omfatter det der i Aaby (1988) og Risager og Aaby (1997) blev opfattet som kerneområdet. Området er aldrig afgravet, men kraftigt præget af udtørring. Det er i dette område, der har været gennemført plejetiltag tidligere, for at få fladen til at fremstå relativt træfri. Generelt har der været en lille fremgang i dækningsgraden af Sphagnum, fra 30,3% til 32,5%. Det dækker over meget store variationer, med strækninger stort set uden Sphagnum og strækningen med næsten 100%. Graf side 24 øverst (Brandstrup Mose, linie 3, uafgravet) illustrerer 50 m af det uafgravede. Der har været markant fremgang i Sphagnumdækningsgraden. Graf side 24 nederst (Brandstrup Mose, linie 3) illustrerer de flotte tørvegrave, som har gennemløbet en meget flot succession siden tørvegravning på lokaliteten stoppede. De områder på grafen, hvor der er lav Sphagnum dækning, er smalle balke mellem gravene. Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

26 Brandstrup Mose, linie 3, uafgravet cm m Brandstrup Mose, linie cm m 24 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

27 Brandstrup Mose Linie 4 Der er kørt Sphagnum sammen til privat brug i nyere tid, men ikke mellem 2006 og Efter sigende er praksis stoppet. Denne korte linie er medtaget for at illustrere, hvor langsom successionen er når sort tørv skal regenerere under tidvist tørre forhold. Området er under langsom fin regenerering. Kolonisering med Tuekæruld m. v er et rigtig fint tegn. Stedvis er der Smalbladet kæruld på sort tørv med rundbladet soldug. Lokalt kraftig opspiring af birk, specielt hvor der er Smalbladet kæruld. Linien er mest våd i start-enden. Nær slutpunktet er der skorpe-dannelse (crusting). Linie 4 er stort set uden Sphagnum, dækningsgraden har ændret sig fra 0,5% til 0,6%, men det kan ligeså godt være tilfældigt. Linien er udlagt for at følge successionen. Specielt hvis der sker en let bedring i hydrologien vurderes det at dette område har et meget stort og hurtigt regenerationspotentiale. 0 m, Startpunkt 200 m 100 m Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

28 Meget flot succession i tørvegrave ved Kongens Mose, juli traner flyver over. På et tidspunkt blev der observeret mindst 16 traner på én gang (juli 2010). Draved Mose / Kongens Mose Kongens Mose er rester af et meget større højmoseområde. Thøgersen (1942) kortlægger 345 ha af Kongens Mose som højmose, med 4,8 m tørv de dybe steder og 1,8 m i gennemsnit. Aaby (1987) skriver at 350 ha af Kongens Mose er fredet og ca halvdelen i statseje. Risager og Aaby (1997) angiver ca. 14 ha til at være i naturtilstand, dvs aldrig afgravet. Stort set hele Kongens Mose har været ryddet mellem 2006 og Fra de høje centrale partier, der i det følgende kaldes aldrig afgravede felter, som ligger rundt om Russerfennen, kan man overskue en meget stor del af mosen. Der er udlagt 4 overvågningslinier. 26 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

29 Kort & Matrikelstyrelsen Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

30 Kongens Mose Linie 1 Nordvest i området. Fra SØ mod NV. Meget nedbrudt tørvemose. Muligvis stedvist meget tyndt tørvelag, og en ukendt historik, som nok ville kunne øge forståelsen af dette meget ujævne tørre område. 734 m. 0 m; Startpunkt 300 m 100 m 400 m 200 m 500 m 28 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

31 600 m 700 m Opsummering af udviklingen i området ved linie 1, Kongens Mose Området er blevet ryddet siden 2006, der er også observeret et par grøftelukninger. I 2006 blev der ikke fundet Sphagnum på linien, i 2010 blev der observeret Sphagnum på 4 ud af 734 m. Alle 4 forekomster er Sphagnum palustre og tilsammen kun 140 cm. I 2006 blev der anvendt gennemsnitstal for forekomst af blåtop, bølget bunke og pors, i 2010 er angivet større detaljeringsgrad. For alle tre arter har der været fremgang, mest markant for bølget bunke. Der har i teorien været markant fremgang i Sphagnum, men det skyldes bl.a. at der ikke var Sphagnum på linien 2006, og at linien 2010 har ramt et par Sphagnum bevoksning i grøfter. Disse bevoksninger var for øvrigt også tilstede i 2006, men linien var lige ved siden af. Forekomsten af Sphagnum svarer til en Sphagnum dækningsgrad på 0,2%. Alt i alt er området fortsat stærkt nedbrudt, og uden tegn på at udviklingen er vendt. Opvæksten vil snart nå samme niveau som før rydningen. Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

32 Kongens Mose Linie 2 Start lige syd for starten på linie 1. Retning syd. De lyngklædte dele er tidligere vurderet til at have et stort potentiale, forudsat vandstanden blev lidt højere. 259 m. 0 m, Startpunkt 200 m 100 m 30 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

33 Ud af de 259 m er Sphagnum i alt gået fra at dække ca 10 m, til at dække næsten 18 m. Udviklingen er primært foregået mellem 78 og 112 m, hvor en lavning med let forbedret hydrology muliggør vækst af S.cuspidatum, se nedenstående graf. Dækningen med S.cuspidatum er gået frem med mere end 50%, men det er stadig alt for lidt samlet set. Det kunne dog være et tegn på at hydrologien stedvis er tæt på at muliggøre vækst af Sphagnum. Samlet set er dækningsgraden på linien gået fra 4,1% til 6,8%. Desværre har blåtop været i massiv fremgang, og det er derfor spørgsmålet om arealet vil vokse til med Sphagnum eller blåtop. Området er tilsyneladende kun i ringe omfang opvækstområde for birk. Kongens Mose, linie cm m Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

34 Kongens Mose Linie 3 Fra den store tørvegrav hvor linie 2 slutter, retning SØ. Linien skærer oprindelig flade, Russerfennen og oprindelig flade igen, før den slutter af gennem en vandfyldt tørvegrav, og ender ved vejen. 736 m. 0 m, startpunkt 300 m 100 m 400 m 200 m 500 m 32 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

35 600 m 700 m Analyse af linie 3, Kongens Mose, opdelt i fokus områder De meter der ikke indgår i analysen er skrånende gradienter, eller tørre mellemområder, som man ikke kan forvente en positiv udvikling af indenfor en tidsramme på 4 år m = 124 m. Aldrig afgravet flade kerneområdet i højmoseovervågningen Aaby ( ) og Risager og Aaby ( ). Kortlagt som aktiv højmose, se billedet ved 100 m, som er helt klassisk for denne vegetation. Kongens Mose, linie 3, uafgravet cm m Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

36 I 2006 var der i alt Sphagnum på 30,40 m ud af 124 m, hvilket giver en dækningsgrad lige under 25 %. I 2010 var der Sphagnum på 30,50 m, ud af de 124 m, en dækningsgrad lige over 25%. Det tyder på en stabil situation. Se graf side 33. I kontrast hertil er forekomsten af Blåtop på arealet 5 doblet, og forekomsten af levermossen Odontoschisma sphagnii halveret. Begge dele tegn på en markant forringelse m = 258 m. Russerfennen, hvor russiske krigsfanger under 1. Verdenskrig forsøgte at dyrke kartofler. I dag stort set kun blåtop. Billede 300 og 400 m. I 2006 var 40 cm ud af 258 m dækket af Sphagnum. I 2010 er det steget til 100 cm. På trods af rydninger og lukning/afbrydelse af rørdræn er der ingen signifikant forskel, og dækningsgraden af Sphagnum ligger fortsat langt under 1%. Der har været fremgang i Blåtop, men 2006 tallene baseres på gennemsnitstal, så det kan ligeså godt være ens de 2 år. Som noget nyt er Benbræk nu at finde på linien. 0 cm i 2006, 130 cm i m = 129 m. Aldrig afgravet flade kerneområdet i højmoseovervågningen Aaby ( ) og Risager og Aaby ( ).). Kortlagt som aktiv højmose. Billedet ved 500 m (se ovenfor) er helt klassisk. I 2006 var 970 cm dækket af Sphagnum, i 2010 er det 910 cm. En lille tilbagegang, men sikkert ikke mere end usikkerheden på metoden, begge år nede omkring 7%, med langt til mere end 80%. Blåtop er let øget, men pga data indsamling ikke signifikant. Fremgangen i dækningen af benbræk er derimod meget iøjnefaldende. I 2006 var der registreret 770 cm. I 2010 er det steget til 2290 cm. En del kan muligvis tilskrives årstiden. Overvågningen i 2006 var i maj måned, i 2010 var det juli. Det kan dog langt fra forklare det hele. Bent Aaby har tidligere udtrykt bekymring over udbredelse af benbræk på Kongens Mose. Denne aldrig afgravede højmoserest er i endnu dårligere bevaringstilstand end det større stykke mod NV ( m) m = 40 m. Våd tørvegrav I 2006 var stort set hele linien dækket af Sphagnum = 3910 cm. I 2010 var der sket en svag tilbagegang = 3810 cm. Dette kunne være tilfældigt, men samtidigt har der været en svag fremgang i blåtop (2480 til 2780 cm) og bølget bunke er registreret i 2010 med 140 cm, hvor den ikke var tilstede i Alt i alt en tilbagegang, også i et vådt område m = 11 m. Våd tørvegrav. Billede 700 m Tendensen for denne våde tørvegrav er den samme som for m: Svag tilbagegang i Sphagnum og svag fremgang i blåtop. Generelt har der været tilbagegang i Sphagnumdækningsgraden på linie 3, fra 12,8 % til 12,6 %. Med den usikkerhed der er på metoden, kan man måske også sige at situationen er stabil, men ugunstig, da der er langt til 80% dækning med Sphagnum. Kongens Mose, linie 3, uafgravet cm m 34 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

37 Kongens Mose Linie 4 Lang linie fra V mod Ø, 1300 m. 0 m, startpunkt 300 m 100 m 400 m 200 m 500 m Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

38 600 m 900 m 700 m 1000 m 800 m 1100 m 36 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

39 1200 m Slut v m Kongens Mose, linie 4, tørvegrave cm m Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

40 Analyse af linie 4, Kongens Mose, opdelt i fokus områder m Tørvegrave mod øst, med meget fin succession i de våde dele. Se billede 0, startpunkt. Sphagnumdækningsgraden har været stigende fra 5860 cm til 6390 cm. Dækningen er stort set 100 % i de vanddækkede tørvegrave, det er de mellemliggende balke med blåtop og dværgbuske der trækker ned. Fremgang i S.papillosum, hvilket er et rigtig godt tegn på god tørvedannelse. Blåtop har været stigende 6080 cm til 6540 cm, men det kan være tilfældigt, da det ikke er så let at angive om der er 80 eller 100 cm dækning. F.eks når Blåtop står i store tuer dækker det måske ikke fuldstændigt bunden, og får derfor en dækningsgrad på 80. Helt tæt Blåtop får en dækningsgrad på 100. Uanset om det er 80 eller 100 så er det udtryk for at Blåtop er meget problematisk m = 684 m. Forholdsvis flade tørvegravede arealer, stor variation. Se billede m. Svag stigning i Sphagnum, mindre end 1%. Se nederste graf side 39. Enorm fremgang i blåtop. Har været meget i tvivl om registreringerne fra 2006, men alt tyder på voldsom fremgang. Vil kunne checkes med Novana data. Kunne skyldes sammenpresning af tørvelag i forbindelse med rydninger. Som iagttaget på flere andre arealer er andelen af Benbræk fordoblet. Helt overordnet har der været fremgang i Sphagnum dækningsgraden på lokaliteten. Et gennemsnit af de 4 linier i 2006 gav en dækningsgrad på 17,6% stigende til 18,7 i Det giver indtryk af en forholdsvis stabil situation, men der er langt til en dækningsgrad på 80%, som er det der vurderes at kunne dokumentere gunstig bevaringstilstand m = 278 m: Oprindelig aldrig afgravet flade (som m linie 3) Kerneområdet i højmoseovervågningen Aaby ( ) og Risager og Aaby ( ). Se billedet ved 100 m, for at få et overordnet indtryk, samt graf øverst side 39. Der har været fremgang for Sphagnum. I 2006 var der 5860 cm på linien, i cm, svarende til en lille fremgang fra omkring 21% til 23%. Der har også været fremgang i levermossen Odontoschisma sphagnii fra 30 cm til 150 cm, et godt tegn. Blåtop har været i fremgang, men 2006 baseres på gennemsnitstal og den eksakte fremgang er derfor usikker. Benbræk er fordoblet fra 150 cm til 300 cm. Indtil videre kan der ikke observeres en markant forbedring af arealerne overordnet set, på trods af de omfattende rydninger. Der er ingen tegn på vandstandsstigninger, hvilket ellers var forventet af undertegnede bl.a. på linie 4: 616m-1300 m, samt på linie 2. Stedvis fremgang på linierne men også stedvis tilbagegang m: Russerfennen. Som m på linie 3. Se billede 500 m. I 2006 blev der ikke registreret Sphagnum på linien. I 2010 er der registreret i alt 20 cm. 10 cm S.cuspidatum og 10 cm S.papillosum. Overraskende eftersom begge arter kræver stabil vandstand, og blåtop ofte giver meget svingende vandstand. Det kan dog skyldes kolonisering af kørespor/huller efterladt efter rydningerne. Ingen tegn på tilbagegang i blåtop, snarere tvært imod. 38 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

41 Kongens Mose, linie 4, uafgravet cm m Kongens Mose, linie cm m Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

42 Rydning på Nybo Mose 2006, mod syd. Nybo Mose I Thøgersen (1942) kortlægges 15 ha af Nybo Mose som højmose, og 9 ha som lavmose. Nybo Mose ligger nordvest for Brændegårdssø, og støder op til søen. Der er en skarvkoloni mellem søen og det sydlige af mosen. Mosen er sandsynligvis dannet som hængesæk ved Brændegårdssøen. Det er overvejende sandsynligt at Nybo Mose i sin hele udstrækning har været tørvegravet. På luftfoto er det let at se strukturerne af tidligere tørvegravning i de centrale dele. Drængrøfterne har ikke haft en fuldstændig ødelæggende virkning, og højmosevegetationen har derfor genetableret sig. Kerneværdierne på Nybo Mose knytter sig til disse centrale revegeterede tørvegrave, som fremstår med højmosefladens karakteristiske arter (+blåtop). Der er udlagt 3 overvågningslinier Siden startovervågningen foråret 2006 er Nybo Mose blevet ryddet (august-september 2006), og det åbne areal udvidet markant. Udvidelsen blev bl.a. baseret på, hvor der var Sphagnum tilstede under træerne og grænsen mellem rødel og birk. 40 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

43 Kort & Matrikelstyrelsen Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

44 Stødskud 2007 Sphagnum breder sig i kørespor 2007 Spiring af birk 2007 Døde stødskud 2009 Genvækst efter rydning Som noget ganske særligt for samtlige moser i dette projekt er rådyrene på lokaliteten i stand til at holde birken nede når først den er ryddet. Under Novana overvågningen 2007 havde stødene fra fældningerne af birk kraftig tæt genvækst. Det samme kunne til dels observeres i Udover at skyde fra stødende var der en kraftig nyspiring på lokaliteten, især hvor tørven var blevet blottet. I forbindelse med Novana 2009 var de fleste grundskud døde, og opspiringen i meget stort omfang væk. Rådyrene har ingen appetit på rødel og tørst, som derfor grundskyder og vokser op. 42 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

45 Nybo Mose Linie 1: Linien er placeret i den vestlige del af lokaliteten, med start i syd. Den forløber stort set stik nord, 679 m. I 2006 lå linien trædækket, i 2010 er langt størsteparten træfri. Meget store dele af linien lå under kørepladerne ifm rydningen, se indledningsbilledet side 40. 0, Startpunkt 300 m 100 m 400 m 200 m 500 m Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

46 600 m 679 m Slutpunkt Opsummering af udviklingen i området ved linie 1, Nybo Mose Meget tæt blåtop, med en stigning i dækningsgraden fra 388 m til 530,6 m, tegn på en negativ udvikling, en del af forklaringen er mere lys efter rydningen. Sphagnumdækningsgraden er også steget fra 4,40 m til 32,20 m, svarende til en stigning fra 0,7% til 4,7%. En markant stigning, som er et positivt tegn. Stigningen i Sphagnumdækningsgraden er dog fortrinsvis et resultat af at Sphagnum har kunnet etablere sig i de dybe kørespor der blev efterladt efter rydningen i Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

47 Nybo Mose Linie 2 Linie 2 starter fra vest og går mod øst, på det bredeste sted, 300 m. Linien forløber nær nogle større grøfter, og linien er udlagt her for at kunne dokumentere en evt. effekt af hævning af vandstand i grøfterne. Linien krydser kerneområdet med dominans af dværgbuske, ved 100 m markeringen. 0, Startpunkt 200 m 100 m 300 m, slutpunkt Opsummering linie 2, Nybo Mose Fra 242 m og frem er der hverken blåtop eller Sphagnum på linien. Dette skyldes primært mangel på lys, men også mere næringsrige forhold. Udregninger af Sphagnum og blåtop dækningsgrad er derfor udelukkende baseret på de første 242 m. I 2006 dækkede Sphagnum 16,50 m, hvilket i 2010 er steget til 18,50 m. Stigningen skyldes først og fremmest Sphagnum i kørespor. Rundt regnet er der sket en stigning i dækningsgrad af Sphagnum fra lige over 7%, til en dækningsgrad lige under 8%. Der er også sket en øget dækning af Blåtop, fra en værdi på (cm) i 2006 til (cm) i Det kan ikke, som for Sphagnum, direkte henføres til cm, da det er et vurderet tal. I en pinpoint analyse vil sikkert alle give tæt på 100% dækning. Overordnet set er Sphagnumdækningsgraden på linie 2 steget fra 5,5% til 6,2%. Langt fra nok til at dokumentere gunstig bevaringsstatus. Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

48 Nybo Mose Linie 3: Linie 3 starter i nord og løber mod syd, 680 m. Den er lagt så den på maksimal vis dokumenterer tilstanden på de mest højmoseagtige arealer centralt i mosen. På kort fremstår de med en mørk signatur, på grund af mange dværgbuske (lyng m.v.). Blåtop dominerede arealer fremstår grågrøn-beige på luftfoto. 0, Startpunkt 300 m 100 m 400 m 200 m 500 m 46 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

49 600 m 680 m, slutpunkt Analyse af linie 3, Nybo Mose, opdelt i fokus områder Tidligere afgravet, blåtop domineret, en stor del ryddet I 2006 var der i alt 260 cm Sphagnum på linien, i 2010 var det steget til 320 cm. Stigningen er på under 1%, og skyldes fortrinsvis Sphagnum i kørespor. Blåtop er steget fra en dækning på 1840 m til 3640 m. En del af stigningen kan skyldes forskellen i årstid. Fortrinsvis er der dog sket en stigning i tætheden af blåtop, bl.a. som følge af de mere lysåbne forhold. Nybo Mose, linie 3, kerneområde cm m Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

50 m = 225 m. Kerneområdet, hvor en stor del fremstår med højmosevegetation. De første ca. 15 m på graf side 47 afbilder bl.a. effekten af vandstandshævning i en bred central grøft. Det har givet massiv fremgang i Sphagnum lokalt. Kerneområdet er tidligere afgravet, men kun overfladisk, og området har fortsat været i stand til at tilbageholde vand og regenerere på trods af at være højtbeliggende. I 2006 var der 4800 cm Sphagnum, svarende til ca. 21% af linien. I 2010 var der sket et fald til 4080 cm, svarende til ca 18% af linien. Betragtet som Sphagnum ift Sphagnum et fald på 8,5%. Blåtop er gået frem fra en værdi for dækning/tilstedeværelse på 8490 til Noget af det kan skyldes forskellig årstid for overvågningen. Det er bekymrende at der på trods af store rydninger og hævning af vandstand fortsat er tilbagegang i Sphagnum i kerneområdet. Ikke mindst i lyset af fremgangen i blåtop m = 353 m. Tidligere afgravet, blåtopdomineret, det meste ryddet i I 2006 var der 430 cm Sphagnum på linie 3 fra m. I 2010 var det steget til 1310 cm Sphagnum, svarende til ca 1,2 % af linien 2006 og 3,7% i Set som Sphagnum isoleret en stigning på lidt over 300 %. Stigningen skyldes først og fremmest Sphagnum i kørespor. Overordnet er Sphagnumdækningsgraden på hele linie 3 steget fra 8,2% til 8,4%. Stigningen i dækningsgraden udenfor kerneområdet opvejer stort set tilbagegangen i kerneområdet. Nybo Mose, linie 3, hjulspor cm m 48 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

51 Opsummering Nybo Mose Helt overordnet betragtet har der været fremgang i Sphagnumdækningsgraden fra 4,6% til 6,5%. Som nævnt ovenfor skyldes dette dog i høj grad øget Sphagnum dækningsgrad i hjulspor efterladt i forbindelse med rydning. Overvågningen, som kun dækker en periode på 4 år, indikerer at den negative spiral denne lokalitet tilsyneladende er inde i, endnu ikke er blevet brudt af forsøgene på genopretning. Sphagnumdækningsgraden har været i tilbagegang i kerneområderne, og blåtop har øget sin i forvejen massive dækning. Skyggevirkning og fordampning fra birkene er effektivt fjernet, og lokaliteten fremstår åbent. Som noget meget positivt kan nævnes den hastighed med hvilken Sphagnum har etableret sig i de kørespor der blev efterladt efter rydningen Dette viser at tørven har de rigtige egenskaber som substrat for Sphagnum, hvis der opnås mere optimale forhold. Højmoseflader er den eneste habitattype som ikke indeholder græsser. Der skal ikke meget forstyrrelse til før blåtop indfinder sig, og den er ikke let at komme af med igen. Det er nødvendigt at afprøve nogle metoder til kontrol af blåtop, f.eks slåning. I den sydlige del af lokaliteten kunne det overvejes at skrælle det øverste lag med blåtop af. Med dette vil man kunne opnå 2 ting: Dels en mere optimal hydrologi, dels at fordampningen fra en tæt måtte af blåtop fjernes. Der er tegn på at forhold for Sphagnum og blåtop ligner hinanden lige i det område, hvor der er lidt for tørt. Sphagnum forsøger at overleve/etablere sig. Tidvis tørke ilter tørven og frigiver næringsstoffer som begunstiger blåtop. Blåtop etablerer sig ikke uden en vis tilstedeværelse af vand, men er ofte udtryk for store fluktuationer i vandspejlet, som blåtop bl.a. selv er med til at forværre, pga den store fordampning fra græslaget. Måske kan det være nødvendigt at se på omgivelserne, måske er det betingelser/forandringer udenfor lokaliteten der giver problemer. For Nybo Mose har jeg tidligere overvejet hvad der kan være forklaringen på den massive blåtop dækning. Nybo Mose er dannet som en hængesæk i den vestlige del af Brændegårds Sø, ligesom Store Økssø Mose er startet som hængesæk ved Store Økssø. Måske har man på et tidspunkt reguleret vandstanden i Brændegårds Sø, med katastrofale følger for Nybo Mose? Noget andet er en af Danmarks største skarvkolonier mellem mosen og søen? Skarver skider ikke i luften, det sker når de letter fra reden. Det er derfor ikke overflyvningen der er problematisk. Man kunne forestille sig at afdampningen hhv tørdepositionen fra denne koloni har en markant indflydelse. Hverken stødskud eller opspiring af birk virker i 2010 problematisk på lokaliteten. Den altoverskyggende udfordring er blåtop. Der er ikke andre lokaliteter i projektet hvor blåtop udgør så stort et problem som på Nybo Mose. Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

52 Neglen i arbejde på Store Økssø i forbindelse med nedsætning af plader foråret Store Økssø Thøgersen (1942) har kortlangt 20 ha højmose ved St Øxsø Mose, og 14 ha højmose ved Havemose. I denne rapport inkluderer Store Økssø også den lokalitet der refereres til som Havemosen. Der er tale om 2 meget forskellige problemstillinger i forhold til genopretning, og det kunne derfor også have været beskrevet som 2 forskellige lokaliteter. Store Økssø Mose er dannet som hængesæk rundt om den næringsfattige Store Økssø. I 1950 erne er Store Økssø blevet systematisk drænet og tilplantet med nåletræer. Havemosen har derimod været tørvegravet, men ikke systematisk tilplantet. 50 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

53 Kort & Matrikelstyrelsen Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

54 Det der i 2006 blev kaldt linie 2 blev ikke genfundet. På grund af de store træer var der meget stor usikkerhed på GPS, hvor der overhovedet kom målinger, og i de fleste tilfælde var det umuligt at få data. I 2010 blev linie 1 i stedet forlænget med 100 m, men der er ingen pæl i slutpunktet ved 500 m. Denne del af mosen var endnu ikke græsset på overvågningstidspunktet i juli Hegn og infrastruktur var gjort klar. Nord-nordøst for slutningen på linie 1 ligger et meget fint lille område der refereres til som bægeret, se billeder herunder. Det ligner umiddelbart en meget gammel fin tørvegrav, idet omridset stedvis har nogle meget lige sider. Det er dog lidt af en gåde hvorfor man er gået lidt ind på mosen for at etablere en tørvegrav. Bægeret har en eksemplarisk fin succession med høj Sphagnum dækning og begyndende tuedannelse. Der er en del af de for højmosefladen hjemmehørende arter (smalbladet kæruld, tuekæruld, tranebær, hedelyng, klokkelyng og rundbladet soldug) og en fin Sphagnum artssammensætning (Sphagnum magellanicum, S.rubellum, S.subnitens, S.fallax, S.papillosum, S.palustre). Det er det mest højmoseagtige område på hele Store Økssø, og omkranses af UTM koordinaterne: (552685, ); (552704, ); (552704, ); (552700, ); (552686, ). Kort & Matrikelstyrelsen Sphagnum udvider sin dækning i kanten af området. Det er fascinerende at se hvordan bar tørv koloniseres, se næste billede. Kolonisering af bar tørv i kanten af Bægeret. 52 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

55 Store Økssø Linie 3 Store Økssø Linie 3 omfatter den første rydning på Store Økssø Sphagnumdækningsgraden på linie 3 er gået fra 3,9% til 12,4%. På graf side 54 er det tydeligt at se at Sphagnum fortrinsvis har bredt sig i de opstemmede grøfter. 0 pkt start 300 m 100 m 400 m 200 m 500 m Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

56 600 m 655 m slut Store Økssø, linie cm m 54 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

57 Store Økssø Linie 1 Store Økssø Linie 1, omfatter anden rydning på Store Økssø. Dette område ligger syd for området med linie 3 0 m; start 300 m 100 m 400 m 200 m 500 m; slut Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

58 Sphagnumdækningsgraden er steget fra 0,2% til 4,5%. Linie 3 var blevet ryddet før overvågningen 2006, mens linie 1 er ryddet efter overvågningen, idet man ville være sikker på at der var tegn på regenerering ved linie 3. Stigningen i Sphagnum dækning er derfor sket over et kortere tidsrum. Store Økssø, linie cm m 56 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

59 (Store Økssø) Havemosen I forbindelse med overvågningen blev det observeret at birken var ryddet usædvanligt højt. Har senere fået forklaret at der var ryddet i forbindelse med snedækket i januar/februar Ikke hensigtsmæssigt at rydde i den højde, men i dette tilfælde har det måske betydet at gederne kunne nå? Hele Havemosen græsses med gamle malkegeder Havemosen græsses med en stor gedeflok. Opvæksten på Havemosen er uden tvivl problematisk, men det er græsningen også. Gederne tager dog fortrinsvis ophold på de mere tørre dele, og det er meget forståeligt at der er valgt at etablere græsning. Før man anvender græsning bør det nøje beskrives hvad man vil opnå, og hvornår (under hvilke omstændigheder) dyrene igen fjernes fra arealet. Man skal passe på at man ikke gør arealerne plejekrævende. Det overordnede mål er ikke udelukkende et træfrit areal, det er primært en tørvedannende vegetation, dokumenteret som meget høj Sphagnum dækning. Havemoselinien: 0 punkt 100 m Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

60 200 m 600 m 300 m 700 m 400 m slut 718 m 58 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

61 Havemosen kan opdeles i 3 områder: 1: Det sydlige område nærmest Store Økssø, hvor der er gravet igennem til Store Økssø og vandstanden på denne måde stabiliseret på et højt niveau i de gamle tørvegrave. 2: Det mellemliggende areal med højere liggende balke, hvor vandstandshævningen ikke helt er nok. Det sydlige område, hvor linien starter, har haft en meget flot hurtig naturlig regeneration med Sphagnum. I bakspejlet skulle overvågningen have startet mindst et år før, for at fange den massive fremgang. Se grafen herunder (Havemosen, meget vand). 3: Den nordlige ende hvor vandstanden generelt er favorabel. Havemosen, meget vand cm m Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

62 Det lidt tørre mellemstykke har også fremgang i Sphagnumdækningsgraden, men på et langt lavere niveau idet de hydrologiske forhold ikke er optimale, se herunder. Det er i dette område af Havemosen opvækstproblemerne er mest massive. Havemosen, generelt tørt cm m 60 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

63 Den nordlige del af linien, som også er slut-enden, har en forholdsvis favorabel hydrologi og udviklingen er meget positiv, se herunder. Overordnet set er Sphagnumdækningsgraden gået fra 30,7 i 2006 til 39,5% i Det er suverænt den linie i overvågningen med den højeste Sphagnumdækningsgrad. Udover fremgang i Sphagnum, som i høj grad er fremgang i S.fallax, har der været fremgang i blåtop. Græsningen betyder at blåtop ikke fremtræder så tydeligt, men der er alligevel tydelig fremgang. Havemosen cm m Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

64 Kørsel med pistemaskine eller lignende har efterladt et rillet mønster på hængesæk vegetation, og medført at blåtop nu er indvandret i dette område. Storelung Storelung: Thøgersen (1942) kortlægger 37 ha som højmose ved Storelung, med største tørvedybde over 3,5 m og et gennemsnit på 2 m. Mosen er privatejet. Overordnet set har hele Storelung været tørvegravet. Det er muligt at der fortsat er tørveprofiler, hvor overfladen ikke er afgravet, men så står de tilbage som tørre balke mellem tørvegrave. Dette kunne være tilfældet i et areal mod vest, hvor der er meget lyng på de tilbagestående balke (bl.a. mellem 100 og ~175m på linie 3). Ellers fremstår lokaliteten med en lang række mosaikvegetationstyper, der er fremkommet ved tørvegravning. Det er afgørende for den efterfølgende succession om der er gravet udelukkende i højmosetørv, om der er gravet til underliggende lavmosetørv, eller der evt. er gravet igennem til underliggende mineral-lag. Derudover er vandstanden af afgørende betydning. Centralt mod vest er et stort område dækket af tagrør, længere mod vest er der som nævnt et fint område med lyngklædte balke og tørvegrave med fin succession og begyndende tuedannelse i de tykke Sphagnum lag. Natur og Ungdom har permanente flader på lokaliteten, så der er indsamlet data om successionen i mange årtier. Lokaliteten er dækket af et netværk af veje, etableret med henblik på at transportere tørv væk. Der er også et system af grøfter, som er dårligt kortlagt. De dybeste grøfter afsløres ved at der vokser dunhammer. Lokaliteten er blevet ryddet, og i 2010 er dele af den blevet genryddet. Der er desværre blevet kørt på nogle meget fine hængesækflader, hvilket bør undlades. Der var i forbindelse med Novana overvågning ikke konstateret problematisk opvækst i disse kerneområder, og det viste sig også efterfølgende at der var opstået en misforståelse med entreprenøren der stod for rydning. Der er endnu ikke gennemført større hydrologiske tiltag på lokaliteten. 62 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

65 Kort & Matrikelstyrelsen Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

66 Storelung Linie 1 På linie 1 har der været fremgang i Sphagnumdækningsgraden fra 22 til 28,9%. Denne øgning var specielt tydeligt i rydningen mod syd, hvor lyset sandsynligvis tidligere, har været en begrænsende faktor, se grafen side m. Startpunkt 300 m 100 m 376 m, slut 200 m 64 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

67 Storelung, linie cm m Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

68 Storelung Linie 2 Linie 2 forløber nord-syd og passerer nogle meget fine successioner i tørvegrave med lavt vand. Der har været en svag fremgang i Sphagnumdækningsgraden på linen fra 26,7% i 2006 til 29,2 i Grafen side 67 illustrerer en af de fine tørvegrave. 0 m. Pæl i rødel ved grøft. 200 m 0 m 300 m 100 m 400 m 66 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

69 500 m 575 m Storelung, linie cm m Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

70 Storelung Linie 3 Linie 3 forløber øst-vest, og omkring 100m passeres det, der for denne lokalitet kunne betegnes kerneområdet. Det er en række fine successioner i tørvegravene, og de tilbagestående balke er muligvis den oprindelige overflade og rummer derfor potentielt en intakt pollenprofil, se grafen side m, startpunkt 300 m 100 m 400 m 200 m 500 m 68 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

71 543 m, slutpunkt Storelung, linie 3, kerneområde? cm m Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

72 Linie 3 passerer flere steder tørvegrave, grafen herunder illustrerer en række små dybe tørvegrave, med mellemliggende tørre balke. Overordnet set har der været en fremgang fra 14,2% til 16% Sphagnumdækningsgrad på linie 3. Storelung, linie cm m 70 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

73 Tilbagestående gl. skovfyr på Svanemose, efter en omfattende rydning. Svanemose Svanemose er rester af en tidligere større højmose. Svanemose er af Thøgersen (1942) kortlagt som 174 ha højmose, og i Aaby (1989) angivet som 100 ha, men kun med rester bevaret i afdeling 851. I Risager og Aaby (1997) angives at kun 2 ha er i naturtilstand. Der har været græsset fra 1989, men omfanget er ikke mig bekendt. Da overvågningen blev iværksat 2006 var rydningerne endnu ikke gennemført. Linie 1-3 blev udlagt, men de centrale dele var for svært tilgængelige, derfor er linie 4 udlagt i 2007, efter rydning. Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

74 Kort & Matrikelstyrelsen 72 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

75 Svanemosen Linie 1 På trods af omfattende rydninger har der været tilbagegang i Sphagnumdækningsgraden på linie 1 fra 10% til 7,7%. Det kan muligvis skyldes, at der hvor hydrologien ikke er tilstrækkelig god kan en vis skygge være med til at Sphagnum overlever ekstrem sommertørke. Se udsnit af linie 1 på grafen side m, startpunkt 300 m 100 m 400 m 200 m 500 m Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

76 600 m 797 m, slutpunkt 700 m 74 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

77 Svanemosen, linie cm m Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

78 Svanemosen Linie 2 Linie 2 omfatter et forholdsvist højtliggende areal, som forud for rydningen I projektet var skovtilplantet og systematisk grøftet. Linien er medtaget for at kunne illustrere en eventuel fremgang i Sphagnumdækningsgraden. Der er ikke sket det helt store, dækningen er gået frem fra 0,7% til 0,8%. Sphagnum findes stort set ikke på den højtliggende flade, Sphagnum er registreret i lavtliggende tørvegrave nær slutpunktet ved en stor tørvegrav. Det er meget sandsynligt at den langvarige dræning har medført fundamentalt ændrede egenskaber i de øverste tørvelag, så de ikke længere kan tilbageholde vand, men i stedet bliver vandafvisende. Hvis man på et tidspunkt vælger at gennemføre forsøg med afrømning af tørv til mere favourable hydrologiske forhold, kunne dette område måske være et godt sted at gennemføre forsøg. 0 m, startpunkt, nær vej 299 m, slutpunkt 100 m 299 m, slutpunkt, anden vinkel 200 m 76 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

79 Svanemosen Linie 3 Starter i øst ved fin hængesæk. Synd de fine Sphagnumflader er efterladt med kvas og at der ikke er ryddet birk under vandfladen/ overfladen for at undgå/minimere grundskydning 0 m, startpunkt 300 m 100 m 400 m 200 m 500 m Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

80 600 m 900 m 700 m 1000 m Slut v 1097 m, nær Slunden 800 m 78 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

81 Overordnet set har der været tilbagegang i Sphagnumdækningsgraden på line 3, fra 6,7% i 2006 til 5,3% i Mest skuffende er tilbagegangen i den fine tørvegrav i starten af linien, se grafen herunder. Tilbagegangen kan næsten kun forklares med uhensigtsmæssig rydning og efterladt kvas. Svanemosen, linie 3, tørvegrav cm m Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

82 Svanemosen Linie 4 Linie 4, udlagt m, startpunkt 300 m 100 m 400 m 200 m 500 m 80 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

83 600 m 900 m 700 m 913 m, ved vej 800 m 1000 m Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

84 1100 m 1400 m 1200 m 1500 m, slutpunkt 1300 m 82 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

85 På linie 4 har der været en fin fremgang i dækningsgraden af Sphagnum, fra 14,5% i 2007 til 21,2% i Fremgangen dækker over meget store variationer. Centralt passerer linie 4 det areal der i Aaby (1989) og i Risager og Aaby (1997) er fokus for overvågningen, det aldrig afgravede areal. Også på dette areal har der været fremgang i Sphagnumdækningsgraden, se herunder. Svanemosen, linie 4, uafgravet cm m Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

86 På linie 4 er et areal forsøgsvis blevet slået med en pistemaskine Herunder graf fra det slåede areal. Kraftig fremgang i Sphagnum. Arealet fremstår fortsat med tæt blåtop (se billede 800 m), men der er tegn på at Sphagnum kan komme til at overtage successionen. Svanemosen, linie 4, slået cm m Slåning med pistemaskine på et areal der vurderes til at være et godt demonstrationsareal. Tidligere tørvegravet med problematisk blåtopdækning, kraftig opvækst af birk og Sphagnum sparsomt tilstede i bundvegetationen, Derudover vurderet til at vandstanden ville kunne hæves. 84 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

87 Opsummering fra linierne Nedenfor er hver lokalitet opsummeret i tabelform. Boest Mose Dækning i cm Udvikling Dækningsgrad i % linie længde ,9 28, ,1 23, ,0 31,5 I alt ,8 27,5 Brandstrup Mose Dækning i cm Udvikling Dækningsgrad i % linie længde ,7 17, ,3 10, ,3 32, ,5 0,6 I alt ,6 18,7 Kongens Mose Dækning i cm Udvikling Dækningsgrad i % linie længde , ,1 6, ,8 12, ,0 13,4 I alt ,6 9,4 Nybo Mose Dækning i cm Udvikling Dækningsgrad i % linie længde ,7 4, ,5 6, ,2 8,4 I alt ,6 6,5 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

88 Storelung Dækning i cm Udvikling Dækningsgrad i % linie længde ,2 28, ,7 29, ,2 16,0 I alt ,0 24,3 Store Økssø Dækning i cm Udvikling Dækningsgrad i % linie længde ,2 4, ,9 12,4 Havemosen ,7 39,5 I alt ,2 20,7 Svanemose Dækning i cm Udvikling Dækningsgrad i % linie længde ,0 7, ,7 0, ,7 5, ,5 21,2 I alt ,1 11,9 86 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

89 Udvikling For linierne, og lokaliteterne samlet, gælder det at hvis Sphagnumdækningen I 2010/2006*100 > 100, så har der været fremgang i Sphagnum udviklingen. For 20 ud af 25 linier er der fremgang, og samlet set er der fremgang for alle lokaliteterne. Dækningsgrad Når udviklingen går den rigtige vej er det fordi dækningsgraden stiger. Den positive udvikling kan dog ikke skjule at dækningsgraden fortsat er meget lav på stort set alle lokaliteter. Dækningsgraden skal op på mindst 80% hvis et området skal kunne karakteriseres tørvedannende og i gunstig bevaringsstatus. Med den måde linierne er udlagt kan man sige at ikke alle delene af linierne kan forventes at komme op på så høj Sphagnumdækningsgrad. Veje er bl.a. medregnet, ligesom meget tørre tilstødende arealer og randområder. Boest Mose er samlet set den lokalitet med den højeste Sphagnumdækning. Tallene for Boest fremviser også en imponerende fremgang i Sphagnum på linie 2 og 3, som er beliggende i Nordre Boest Mose. Det område der i Aaby (1989) og Risager og Aaby (1996) blev regnet som kerneområdet, med en aldrig afgravet flade har desværre haft tilbagegang. Havemoselinien ved Store Økssø er så ubetinget den linie med højest Sphagnumdækning både i 2006 og Som allerede nævnt ville fremgangen i Sphagnum have været endnu mere markant hvis vandstanden ikke var blevet hævet mere end et år før overvågningen startede. Der er nogle linier med ekstrem lav Sphagnumdækningsgrad. Det gælder linie 1, Kongens Mose; linie 4, Brandstrup Mose og linie 2, Svanemosen. Udfordringerne er forholdsvis forskellige og alligevel ens. Linie 1 på Kongens Mose ligger i det nordlige område, hvor en kæmpegrøft har vendt hele afvandingen af området. Oprindeligt i projektet ville der blive sat ind i dette område, og grøften skulle vendes/blokeres. Der er imidlertid ikke rigtig sket noget i området, som er helt domineret af blåtop. Der er blevet ryddet for birk, og et par små grøfter er blevet lukket. Hovedgrøften er imidlertid ikke rørt, og man kan ikke forvente fremgang i Sphagnum under disse betingelser. Det er også lidt tvivlsomt hvor meget tørv der er tilbage i området. Linie 4 på Brandstrup blev taget med for at have et indtryk af successionen på et områder der har været tørveskrællet indenfor de seneste 15 år (tror jeg). Den slags områder kan ligge næsten vegetationsløse i årtier, på grund af udtørring. Når de hydrologiske tiltag på Brandstrup gennemføres, må det forventes at en indvandringen af Sphagnum vil blive en god indikator i dette område. Linie 2 på Svanemosen er udlagt på højtliggende tørv der før bar højstammet nåleskov (fyr?). Desværre har det ikke været muligt at tilbageholde mere vand på arealet, og der er derfor ingen markant forbedring på trods af rydningen. Alt i alt tre meget forskellige baggrunde for lav Sphagnumdækning, men i sidste ende samme årsag manglende vand. Der er adskillige gamle tørvegrave der isoleret set lever op til at have en Sphagnumdækningsgrad på mellem 80 og 100%, og som er tørvedannende. Der er mange steder dannet nye tykke svampede Sphagnumlag, den bedste dokumentation for tørvedannende vegetation. Det mest eksperimentelle areal der er med i overvågningen er arealerne ved Store Økssø, som tidligere var tilplantet. Ikke Havemosen, som primært var tilgroet efter tørvegravning. De tilplantede arealer var aldrig blevet afgravet (få tørvegrave i kanterne), men systematisk tilplantede. Genopretningen skal i høj grad ses som eksperimentel men også succesrig. Det er en stor udfordring når tørven er så stærkt omsat og der er et tæt lag nåle, og stort set fravær af højmosearter. Sphagnum har som forventet etableret sig i de våde grøfter, og der er begyndende tørvedannelse i grøfterne. Det er håbet at Sphagnum med tiden vil brede sig fra grøfterne ud over de mellemliggende flader. Både linie 1 og 3 har haft markant fremgang, selv om der er langt til tørvedannende forhold over hele linien. Lidt generelt Det er nødvendigt at ændre fokus fra noget vi har opfattet som det eneste oprindelige til at fokusere på potentialet for genopretning og helhedsforvaltning. Det er dette aspekt der har været i fokus i dette projekt. Den berøringsangst, der traditionelt er/ har været blandt biologer, kan det være nødvendigt at gøre op med. De oprindelige flader er svære at genoprette, da de ofte ligger tilbage som øer i et afgravet tørve-landskab. Kun hvor vandstanden kan optimeres til permanent vandmættet nær overfladen kan den oprindelig højmose vegetation overleve. Hvor det er muligt at sætte tørvegrave under vand m.v. er det muligt at genoprette/gendanne den tørvedannende vegetation og sikre at der igen dannes tørv. De planter og dyr der er mest knyttet til våde forhold på højmoserne indfinder sig hurtigt her, mens de tørre balke danner voksesteder for den tørre del af højmose-arterne. Indimellem findes et utal af udfordringer med blåtop og tilgroning som de største. Det er ikke muligt at genoprette højmose uden at have tilstrækkeligt styr på vandet. Tilbageværende høje partier, der står tilbage i et afgravet, drænet landskab giver store udfordringer. Disse partier kan have store værdier som pollenarkiver m.v. og der er al mulig grund til ikke at ødelægge de få tilbageværende aldrig afgravede højmoserester. Hvis det bliver vurderet at afgravning er tørv er den eneste mulighed, skal man nøje overveje konsekvensen. Bl.a. er der rigtig meget CO2 oplagret i tørv, ca. halvdelen af tørvægten er kulstof. Måske kan afskrællet tørv anvendes til at fylde dybe tørvegrave, så disse også kan blive tørvedannende. Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

90 Højmose er mange ting i dansk terminologi. Det er nødvendigt at opnå en større bevidsthed om de udfordringer forskellige problemstillinger giver. Med baggrund heri er det nødvendigt at udarbejde mere detaljerede forvaltningsplaner, hvor man går mere i detaljen på lokalitetsniveau, så der kommer fokus på de udfordringer der skal løses og de kompromisser der indgås m.v. Indenfor en nær årrække vil der sandsynligvis komme flere forsøg med mere drastiske genopretningsmetoder, så som afskrælning af tørv, for at opnå mere gunstige hydrologiske forhold, og genetablering af tørvedannende vegetation. Afskrælning af tørv er ødelæggende for den vegetation der har indfundet sig, men ved optimale hydrologiske forhold vil nedbrudt blåtop og birkedomineret tørv hurtigt erstattes af Sphagnum, næbfrø, klokkelyng m.v. Græsning vil i et eller andet omfang kunne bruges, men det skal planlægges nøje. Der er også områder der absolut ikke bør græsses, da græsning ofte skaber større problemer end det løser. Hvis målet er tørvedannende vegetation skal dyrene ikke indgå som noget permanent, og det er nødvendigt fra starten at planlægge en exit strategi. Hvis man blot ønsker at holde tørre områder åbne, dvs fri for træer har man langt større spillerum. I nogle tilfælde, kan man anvende græsning som et mellemstadium for at undgå tilgroning, indtil man kan gennemføre en større vandstandshævning eller skal man afvente vilje til at afrømme tørvelaget ned til et niveau med gunstig hydrologi. Græsning bør aldrig anvendes på oprindelige, aldrig afgravede flader, da det ødelægger tørvelagene, sammenpresser dem og nedsætter dermed vandtilbageholdelsesevnen. Før man anvender græsning bør det nøje beskrives hvad man vil opnå, og hvornår (under hvilke omstændigheder) dyrene igen fjernes fra arealet. Man skal passe på at man ikke gør arealerne plejekrævende. Hvis man ønsker at etablere gunstig bevaringsstilstand på en nedbrudt højmose skal man huske at det primære ikke er et træfrit areal, men primært en tørvedannende vegetation, dokumenteret som meget høj Sphagnumdækning. Både græsning og færdsel/kørsel giver sammenpresning af tørv, og der er meget der tyder på at alene kompaktion/sammenpresning af tørven kan øge forekomsten af blåtop. Sammenpresningen øger næringstilgængeligheden, og øget næringstilgængelighed (som følge af sammenpresning) kan være medvirkende til at forklare forekomsten af blåtop i flotte hængesækområder på Storelung hvor blåtop var fraværende i Når der gennemføres tiltag er det vigtigt at være meget præcis overfor entreprenøren. Det er ikke en manddomsprøve der skal bestås, hvorvidt man kan køre sit maskineri over en hængesæk. Det er nødvendigt at afprøve forskellige metoder til kontrol af blåtop, da blåtop er en undervurderet trussel. F.eks på Nybo Mose er blåtop det helt altoverskyggende problem, og blåtop breder sig uhæmmet på bekostning af højmosevegetation og Sphagnum. I den sydlige del af lokaliteten kunne det overvejes at skrælle det øverste lag med blåtop af. Med dette vil man kunne opnå 2 ting: Dels en mere optimal hydrologi, dels at fordampningen fra en tæt måtte af blåtop fjernes. Tilsyneladende er der en kritisk vandstand, hvor etablering af Sphagnum og blåtop nøje hænger sammen. Er der alt for tørt ses ingen af dem. Hvis der er tilstrækkeligt vådt kommer Sphagnum hurtigt til at dominere. Hvor blåtop først har etableret sig er det en stor udfordring at vende udviklingen. Tidvis tørke ilter tørven og frigiver næringsstoffer som begunstiger blåtop. Blåtop etablerer sig ikke uden en vis tilstedeværelse af vand, men er ofte udtryk for store fluktuationer i vandspejlet, som blåtop bl.a. selv er med til at forværre, pga den store fordampning fra græslaget. Slåning / knusning af områder med tæt blåtop i kombination med vandstandshævninger er i projektet afprøvet på Kongens Mose, men ikke omfattet af denne rapport. Det er vigtig at opsamle alle erfaringer fra forsøg, da det kan give et bredere grundlag for at vurdere muligheder for genopretning af områder med forskellige udfordringer. Der er blevet bestemt Sphagnum i felten. Det er der desværre en vis usikkerhed på, og man kan se at der nogle få steder ikke er overlap mellem de arter der er registret 2006 og En oplagt forklaring er at linien ikke rammer 100% samme sted, den kan ramme omkring 1 m ved siden af. Alligevel er det dog tydeligt at der er uoverensstemmelser flere steder. For nogle af lokaliteterne er flere arter slået sammen under én art. F.eks er Sphagnum brevifolium slået sammen med Sphagnum fallax. Også nybeskrevne arter i Danmark som Sphagnum viride er inkluderet i denne gruppe. Det er ikke som udgangspunkt vurderet at Sphagnum arterne er det væsentlige for overvågningen. Udgangspunktet har været at dækningsgraden af Sphagnum skal være over 80% for at man kan sige der er en aktiv tørvedannende højmose/højmoseflade. Det vil for denne inventeringmetode sige at mindst 80 cm på hver 100 cm skal være dækket af Sphagnum. Når først der er opnået en meget høj dækningsgrad er det vigtigt at de rette arter indfinder sig. Det gælder bl.a. Sphagnum gruppen, med S.magellanicum og S.papillosum, som er nogle af de bedste tørvedannere. For aldrig afgravet højmoseflade kan det også være en god indikation på tilstanden hvilke Sphagnum arter der er til stede. Hvis der udelukkende er S.palustre og S.fimbriatum, og med meget lav dækning er det et tydeligt tegn på udtørring og nedbrydning. På alle lokaliteter er det tydeligt at potentialet er meget stort, og at vand (og lys) er afgørende forudsætninger for succes. 88 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK000150

91 Litteratur Aaby, B. Naturovervågning af højmoser Skov og Naturstyrelsen Aaby, B. Naturovervågning af højmoser Skov og Naturstyrelsen Aaby, B. Naturovervågning af højmoser Skov og Naturstyrelsen Risager, M. og Aaby, B. (1996) Højmoser Danmark 89 s Arbejdsrapport fra DMU. Naturovervågning nr. 15 Risager, M. og Aaby, B. (1997) Højmoser Danmark 95s Arbejdsrapport fra DMU nr 46. Thøgersen, F. (1942) Danmarks Moser. Beretning om Hedeselskabets systematiske Eng- og Moseundersøgelser. Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK

92 Overvågning af de højmosearealer der indgår i LIFE højmoseprojektet LIFE05 NAT/DK Rapporten er et led i afrapporteringen af LIFE-Nature projektet RERABOG Projektets formål er at genoprette højmoser i Danmark, herunder afprøve forskellige metoder og teknikker under danske forhold. Projektet er gennemført af Naturstyrelsen i perioden Projektet er støttet af EU-LIFE, der er EUs støtteordning til miljøog naturområdet. LIFE-Natur støtter projekter, der bl.a. bidrager til oprettelsen af det europæiske netværk Natura Natura 2000 er et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. Netværket består af områder der er udpeget som habitat- og fugle-beskyttelsesområder. Monitering og rapport er udført af RisagerConsult. Miljøministeriet Højbro Plads København K