Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1. Slagelse Kommune 2. juni 2015 Nyankomne flygtninge

Transkript

1 Side 1 Slagelse Kommune 2. juni 2015 Nyankomne flygtninge

2 Side 2 Program 1. Flygtningesituationen i verden og i Danmark 2. Reaktioner på vold, krig og flugt traumer og PTSD 3. Hvordan møder vi bedst flygtninge? 4. Yderligere viden og henvisningsmuligheder

3 Side 3 FLYGTNINGESITUATIONEN I VERDEN OG I DANMARK

4 Syrien Tyrkiet Flygtninge registreret af UNHCR Syrien Tyrkiet: Libanon: Jordan: Irak: Egypten: Plus mange ikke-registrerede I regionen 3,81 mill. syriske flygtninge, feb ,27 mill. flygtninge, ultimo 2015 I Europa 4% af syriske flygtninge kommet til Europa syriske flygtninge søgte asyl i 2014 Libanon Jordan Irak Egypten Internt fordrevne i Syrien: 6,5 mio. Yderligere 4 mio. har brug for hjælp

5 Side 5 Syriens børn 5,7 millioner syriske børn er på flugt 3,7 millioner børn er på flugt i Syrien mens næsten 1,9 millioner er i nabolandene. 2,3 millioner børn inde i Syrien går ikke i skole Undervisningsområdet i Syrien har mistet lærere ¼ af skolerne i Syrien er ødelagt Under halvdelen af børnene i nabolandene går i skole

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10 Opholdsstatus i Danmark Flygtninge Konventionsflygtninge forfølgelse pga. race, nationalitet, religion, politisk overbevisning eller tilhørsforhold til særlig social gruppe. Flygtninge med beskyttelsesstatus risiko for dødsstraf, tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling. Midlertidige beskyttelsesstatus (ny) kommer fra krig og konflikt og kan ikke sikkert vende hjem. Skal genansøges efter 1 år, og først der kan der gives tilladelse til familiesammenføring. Rejseform til DK: Spontane flygtninge (søger asyl i DK) Kvoteflygtninge (FN udvalgte 500 personer til DK årligt).

11 Side 11 Opholdsstatus i Danmark Migranter / indvandrere Udenlandske arbejdstagere, studerende, familiesammenførte. Søger ophold i Danmark for at arbejde, uddanne sig eller af familiemæssige årsager.

12 Side 12 Tallene 1. Hvor mange asylansøgere kommer der til Danmark og hvor mange får asyl? Asylansøgere Tilladelser Største asylansøgergrupper i Syrien Ca Eritrea Ca Statsløse Ca Somalia Ca Rusland Ca

13 Side 13 Ophold i DK 2014 I alt 2014 Asyl Familiesammenføring Erhverv Studie EU/EØS Note Syrien, Thailand, Filippinerne, Tyrkiet USA, Filippinerne, Ukraine

14 Side 14 Flygtninges modtagelse i Danmark Flygtningene fordeles til kommunerne efter kvoter kommuner med flest flygtninge i 2015: Ålborg (587), Århus (516), Odense (335), Silkeborg (266). De fleste andre kommuner omkring eller under 100 ( Slagelse: 167. Kommuner modtager og sikre varig bolig samt 3-årigt integrationsprogram med danskundervisning, beskæftigelsesindsatser og kontanthjælp frem til job. Alle familier får tilbudt en heldbredsscreening indenfor 3 måneder 30-45% af flygtningepopulationen i Danmark har traumer (LG Insigth 2013)

15 Side 15 REAKTIONER PÅ VOLD, KRIG OG FLUGT TRAUMER OG PTSD

16 Side 16 Homs (The guardian 2014)

17 Side 17 Flygtninge i Danmark Eksilproblematikker Hvordan bliver min familie sammenført og hvor skal vi bo når de kommer? Hvordan klarer resten af min familie og venner sig i Syrien? Andre retlige problemer end etnisk danske borgere Hvordan får jeg permanent ophold og dansk statsborgerskab? Hvordan får jeg den hjælp jeg har brug for i sundhedsvæsenet, til at komme i gang på arbejdsmarkedet etc?

18 Side 18 Flygtninge generelt Oplevet ekstreme forhold Tab og afsavn Fundamentalt ændret livssituation Kulturelle forskelle Minoritet Klient

19 Side 19 Post Traumatic Stress Disorder

20 Side 20 PTSD - begivenheden Udsættelse for en ekstrem begivenhed, der ligger ud over almindelig menneskelig erfaring Oplevet eller været vidne til død eller livstruende begivenheder eller trussel mod egen eller andres fysiske integritet Reageret med intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel

21 Side 21 PTSD genoplevelsesfænomener Tilbagevendende genoplevelser af den traumatiske begivenhed Belastende erindringer Mareridt Flashbacks Stærkt ubehag ved omstændigheder, der minder om den traumatiske begivenhed

22 Side 22 PTSD undgåelsesadfærd Undgåelse af alle stimuli, der minder om begivenheden, eller generel følelsesmæssig lammelse Forsøg på at undgå tanker, følelser, handlinger, steder og mennesker, der kan minde om traumet Manglende evne til at genkalde vigtige aspekter af traumet Følelsesmæssig afsondrethed eller fremmedgørelse over for andre Oplevelse af, at fremtidsmulighederne er begrænsede

23 Side 23 PTSD øget stress Vedvarende symptomer på øget stress Svært ved at falde i søvn og sove igennem Irritabilitet og vredesudbrud Koncentrations- og hukommelsesbesvær Overvagtsomhed Overreaktion på forskrækkelse

24 Side 24 Mange har også andre diagnoser Cirka halvdelen af dem, der har PTSD, har tre eller flere diagnoser, f.eks. Angstforstyrrelser Depressive tilstande Personlighedsforstyrrelser Alkohol- og stofmisbrug Mange har også et dårligt fysisk helbred, f.eks. Forhøjet blodtryk Migræne Mavesår Kroniske smerter

25 Side 25 Behandlingsmuligheder 17 tværfaglige rehabiliteringscentre i Danmark. Gratis behandling betalt via sundhedsloven. Henvisning via egen læge. I Region Sjælland: Klinik for Traumatiserede Flygtninge Fælles central visitation Psykiatrisk Visitationsklinik Dr. Sells Vej 35A 4291 Dianalund. Telefon: [email protected] Korsør Møllebjergvej Korsør Telefon: [email protected] Vordingborg Færgegårdsvej Vordingborg Telefon: [email protected] Roskilde Toftebakken 1A 4000 Roskilde Telefon: [email protected]

26 Side 26 Levevilkårene i eksil er ofte vigtigere for flygtningene end traumet i sig selv Præasylfasen Svært ved at lære dansk Arbejdsløshed Problemer i familier Få sociale kontakter Fattigdom Bekymring om tilbageblevne familiemedlemmer Diskrimination og stigmatisering Dårlig boligsituation De forhold har lige så stor betydning for flygtningenes livskvalitet og psykiske helbred som selve traumet Dette billede k an ik k e v ises i øjeblik k et.

27 Side 27 Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksil stress Socioøkonomisk stress

28 Side 28 Børns vilkår i traumatiserede familier Børn af traumatiserede forældre oplever, at deres forældre ikke er kaptajn i egen tilværelse. Forældrene mangler ressourcer til at klare omstillingen til livet i et nyt land grundet dårlig nattesøvn, mareridt, flashbacks og angst.

29 Side 29 Børns vilkår i traumatiserede familier Usikkerhed om familiens fremtid: - Under flugten - På asylcentret - I omstillingsfasen/integrationen i DK Manglende basal tryghed. Risiko for at børnene bliver selvstyrende i egen tilværelse på et tidspunkt, hvor de ikke har den fornødne emotionelle, kognitive eller sociale modenhed.

30 Side 30 Forældrene udmattes Den traumatiserede forælder oplever det uoverskueligt at tage del i familiens liv Lav tærskel over for børnenes leg om dagen Isolerer sig ofte i soveværelset og er fuld af skyld over at belaste den anden forælder med det fulde ansvar Apati og pludselig vrede

31 Side 31 Sekundær traumatisering -når forældrenes traumer smitter Intergenerationel traumevandring Børn udvikler en radar for, hvad forældrene kan tåle Angst for forældrenes pludselige og vilkårlige vrede permanent alarmberedskab Oplevelse af forældrenes flashbacks, mareridt og angst Brudstykker af forældrenes traumehistorie Påvirkning af forældrenes kontakt til hjemlandet - krigens/konfliktens fortsatte påvirkning

32 Side 32 HVORDAN MØDER VI BEDST FLYGTNINGE?

33 Side 33 Hvordan møder vi bedst traumatiserede? Mød borgerne som mennesker, ikke som diagnoser Undgå stigmatisering, traumatiserede reagerer forskelligt, traumatiserede har ressourcer, tag hensyn til individuelle behov Traumer kan tænkes som indre kaos bidrag til at skabe ydre ro Tryghed, struktur, rammer, rutiner, personlige grænser, kommunikation Vær opmærksom på dig selv Hold fokus på din faglighed og arbejdsopgave Pas på overidentifikation eller distancering det gode empatiske ståsted

34 Side 34 Spørgsmålet om kultur Interkulturelle kompetencer og kultursensitivitet hvordan møder vi personer, som vi opfatter som (kulturelt) anderledes end os selv? Opmærksomhedspunkter: 1. Kulturel forforståelse 2. Kulturel selvforståelse 3. Forskellige forskelligheder og ligheder hvornår er kultur en relevant forskel?

35 Side 35 Viden om Syrien Relativt højt uddannelsesniveau og læse-/skrivefærdigheder Korrupt system Religiøs pluralisme flertal er (sunni)muslimer, ca. 10 % kristne Udvidet familie familiens ære kan have betydning Gifter sig typisk tidligere Fysisk afstraffelse af børn mere udbredt Stigende åbenhed for at forholde sig til mental sundhed pga. krigen Kvinder fra den øvre middelklasse arbejder, færre kvinder fra arbejderklassen (og fra landet) arbejder Ekstrem heterogent samfund. Eks. forskel mellem by og land spiller ind ift. uddannelse, velstand, kønsroller, etc.

36 Side 36 Kulturel forforståelse Forestillinger om mennesker, man ikke betragter som medlemmer af de kulturelle fællesskaber, man selv identificerer sig med. Kan være god baggrund for at forstå andre, men også begrænsende for, hvad man kan forstå. Fordomme og stereotyper

37 Side 37 Hvordan møder vi andre mennesker? Individuel Almen menneskelig Kulturel

38 Side 38 Kulturel selvforståelse Den måde man fortolker og fortæller om sig selv, ofte i form af idealisering og fremhævelse af en fornuft, som egen kultur besidder. Kan være implicit og ubevidst. Selvrefleksion - blikket vendes mod én selv. Hvad er egne kulturelle selvfølgeligheder?

39 Side 39 At stille sig selv spørgsmålene Hvornår er det, jeg gør, inkluderende eller ekskluderende Hvornår er det, jeg siger, forståeligt eller uforståeligt for personer med andre vaner og erfaringer?

40 Side 40 Forskellige forskelligheder og ligheder Hvem er jeg? Dansker, mand, hvid, bøsse, konsulent, tennisspiller, akademiker, far, kæreste, privatbilist, københavner, mønsterbryder, jyde, aktivist? Fokus på de erfaringer, man selv og andre tidligere i livet har gjort sig, og som er knyttet til forskellige sociale sammenhænge. Man kan have erfaringer p.b.a. eks. alder, køn, social baggrund, seksuel orientering, etnicitet Vigtigheden af at finde en fælles mellemmenneskelig interesse, eller nuancere blikket på forskelle.

41 Side 41 Hvornår er kultur en relevant forskel?

42 Side 42 Redskaber i mødet med nye borgere Klar kommunikation og gensidig forventningsafstemning Spørg borgeren Inddrag borgeren Indhent viden om de samfund, flygtningene kommer fra, men tag ikke den viden for givet i mødet med borgeren Overvej alternative årsager eller forklaringer Tag ikke egne selvfølgeligheder for givet Sæt dig i borgerens sted. Hvordan ser hun dig? Hvad betyder dit syn på hende for hendes syn på sig selv? Fokuser også på ligheder og ressourcer frem for forskelle og problemer

43 Side 43 MERE VIDEN OG INFORMATION

44 Side 44

45 Side 45

46 Side 46

47 Mere viden og inspiration Viden om modtagelse og integration: Viden om traumer og behandlingsmuligheder: Viden om Syrien: Center for udsatte flygtninge, Dansk Flygtningehjælp: Viden om reglerne for familiesammenføring, opholdstilladelser mv.:

48 Side 48 Tak for ordet! Konsulent i Dansk Flygtningehjælp Center for Udsatte Flygtninge Mads Ted Drud-Jensen [email protected]