Børn I flygtningefamilier

Transkript

1 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Lemvig Rådhus, 8. maj 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

2 Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl > 7 konventions og beskyttelsesstatus > 8 kvoteflygtninge Familiesammenføring > 9 ægtefæller og egne børn under 15 år > 9 humanitært ophold Studie og arbejds- opholdstilladelser EU borgere

3 Side 3 Flygtninge i Danmark > flygtninge i Danmark (cirka to procent af befolkningen) > Af dem er godt børn og unge. Dertil kommer cirka efterkommere af flygtninge. > Der bliver givet cirka asylopholdstilladelser om året (2.250 i 2011) > Der er ingen nøjagtige tal på, hvor mange flygtninge der har traumer. En undersøgelse af nyankomne asylansøgere viser, at 34 procent opfylder kriterierne for posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD). Det svarer til over mennesker.

4 Side 4 Flygtninge generelt > Oplevet ekstreme forhold > Flugthistorie > Tab og afsavn > Fundamentalt ændret livssituation > Kulturelle forskelle > Minoritet > Klient

5 Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp, Side 5 PTSD - begivenheden Udsættelse for en ekstrem begivenhed, der ligger ud over almindelig menneskelig erfaring Oplevet eller været vidne til død eller livstruende begivenheder eller trussel mod egen eller andres fysiske integritet Reageret med intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel

6 Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp, Side 6 PTSD genoplevelsesfænomener Tilbagevendende genoplevelser af den traumatiske begivenhed > Belastende erindringer > Mareridt > Flashbacks > Stærkt ubehag ved omstændigheder, der minder om den traumatiske begivenhed

7 Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp, Side 7 PTSD undgåelsesadfærd Undgåelse af alle stimuli, der minder om begivenheden, eller generel følelsesmæssig lammelse > Forsøg på at undgå tanker, følelser, handlinger, steder og mennesker, der kan minde om traumet > Manglende evne til at genkalde vigtige aspekter af traumet > Følelsesmæssig afsondrethed eller fremmedgørelse over for andre > Oplevelse af, at fremtidsmulighederne er begrænsede

8 Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp, Side 8 PTSD øget stress Vedvarende symptomer på øget stress ( arousal ) > Svært ved at falde i søvn og sove igennem > Irritabilitet og vredesudbrud > Koncentrations- og hukommelsesbesvær > Overvagtsomhed > Overreaktion på forskrækkelse

9 Side 9 Comorbide tilstande Cirka halvdelen af personer, der har PTSD, har tre eller flere diagnoser > Angstforstyrrelser > Depressive tilstande > Personlighedsforstyrrelser > Alkohol- og stofmisbrug Mange har også et dårligt fysisk helbred > Forhøjet blodtryk > Migræne > Mavesår > Kroniske og diffuse smerter > Fysisk anspændthed med hjertebanken, åndenød og svedeture

10 Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp, Side 10 Behandlingsmuligheder 17 tværfaglige rehabiliteringscentre i Danmark. Gratis behandling betalt via sundhedsloven. Henvisning via egen læge. Klinik for PTSD og transkulturel psykiatri: Århus Horsens - Randers Regionspsykiatrien i Holstebro Klinik for traumatiserede flygtninge

11 Side 11 Refleksion Giver denne præsentation af det flygtningespecifikke og symptomerne på PTSD mig anledning til at tænke anderledes om nogle af de familier jeg arbejder med? Drøft dette med en kollega

12 Side 12 Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksil stress Socioøkonomisk stress

13 Side 13 Børn og unge i familier med traumer Børn kan reagerer med samme symptomer som deres forældre Men kan ofte have andre udtryksformer, afhængigt af barnets alder: > Desorganiseret og urolig adfærd > Impulsivitet > Hyperaktivitet > Stærke kropsspændinger > Søvnproblemer og utydelige mareridt > Traumespecifik frygt > Mindske tillid til sig selv og andre > Begrænset fremtidssyn

14 Side 14 Flygtningebørn virkningsfulde indsatser. En forskningsregistrant fra Center for Udsatte Flygtninge forskningsstudier med fokus på psykosociale interventioner for børn og unge med flygtningebaggrund. Hovedpointer: 1. Traumatisering skal ikke ses som en følge af enkeltstående begivenheder men må forstås i forhold til oplevelser både før, under og efter flugten. Vilkårene i eksil spiller med andre ord en stor rolle for børnenes psykiske helbred. 2. Det er meningsfuldt at udvikle aktiviteter, der retter sig mod familiernes trivsel og børnenes skolegang 3. Psykosociale interventioner styrker børnenes forståelsesevne og modstandskraft men nedsætter ikke deres symptomer

15 Side 15 (1) Livet i eksil har stor betydning for børnenes psykiske helbred Eksilfaktorer der påvirker børnenes livskvalitet og psykiske helbred > Permanent eksistentiel usikkerhed > Dårlige socioøkonomiske omstændigheder > Manglende sociale relationer > Dårlig kontakt med det etablerede sundhedssystem > Manglende behandling af traumatiserede forældre > Almindelige stressfaktorer som forældres skilsmisse, sygdom mv. Flere studier kritiserer PTSD-diagnosen > Monokausal tankegang > Individualiseret sygdomsfokus > Reducerer flygtningenes komplekse situation

16 Side 16 Studie af unge flygtninges psykiske helbred Vurdering af de unges psykiske problemer Uproblematisk ved follow-up Problematisk ved follow-up Uproblematisk ved ankomst Problematisk ved ankomst Skånede (22,1 %) Reagerende (3,1 %) Tilpassede (51,9 %) Traumatiserede (22,9 %) > Antallet af stressfulde oplevelser efter ankomsten til Danmark adskiller de tilpassede og de traumatiserede > Ved opfølgning er det i højere grad det sociale liv i Danmark, der forklarer psykologiske problemer, end det er traumatiske oplevelser inden ankomsten til Danmark Edith Montgomery (2010). Trauma and resilience in young refugees: A 9-year follow-up study. I: Development and Psychopathology, Vol. 22:

17 Side 17 (2) Resiliens > Resiliens er børnenes evne til at modstå den psykosociale risiko, de i forskellig grad er eller har været udsat for > På det personlige plan indebærer det evnen til og muligheden for at udtrykke sig følelsesmæssigt samt at have en positiv personligheds-disposition > I et samfundsmæssigt perspektiv er resiliens en social proces, hvor barnet har en støttende familie og gode relationer til ligesindede, og hvor barnet er god til at håndtere disse relationer Indsatser bør understøtte familiernes sammenhold og hjælpe børnene med at genopbygge deres netværk

18 Side 18 Forudsætninger for interventioner > Fokus på børnenes og familiernes styrker > Kultursensitiv tilgang > Skolen som nøgleinstitution > Opkvalificering af professionelle > Koordinerende indsats > Inddragelse af forældrene

19 Side 19 Individets sociale kontekst skal tænkes ind > Psykologisk eller psykiatrisk behandling kan ikke stå alene. Den individuelle kliniske tilgang må kombineres med gruppe- og/eller familieorienterede interventioner. > Børnenes hverdagsliv og lokalsamfund skal tænkes ind i interventionerne > Børnenes handlemuligheder uden for interventionsrummet skal styrkes. Nogle studier anbefaler at fokusere på håndgribelige forbedringer af familiernes levevilkår. > Flere af interventionerne kan foretages af trænede fagfolk uden psykologisk/psykiatrisk baggrund, for eksempel lærere og pædagoger

20 Side 20 (3) Børnenes symptomer reduceres ikke, men de bliver i stand til at håndtere dem > Der kan sjældent påvises en symptomnedsættende effekt efter en psykosocial intervention, som ikke har været i samspil med behandling > Derimod får børnene øget selvværd og selvforståelse samt bliver bedre til at håndtere symptomer

21 Side 21 Kort introduktion til Børn af krig og fred > Samarbejde med en folkeskole i Vollsmose og på Østerbro > Opkvalificering af fagpersoner > Klasseundervisning for 4. klasser om flygtninge, eksil og PTSD > Gruppeforløb for flygtningebørn > Aktiviteter for flygtningeforældrene

22 Side 22 Mere viden og inspiration