2. planperiode. Natura 2000-handleplan Jerup Hede, Råbjerg og Tolshave Mose. Natura 2000-område nr. 3

Transkript

1 2. planperiode Natura 2000-handleplan Jerup Hede, Råbjerg og Tolshave Mose Natura 2000-område nr. 3 Habitatområde H3 Fuglebeskyttelsesområde F6

2 Titel: Natura 2000-handleplan for område N3 Jerup Hede, Råbjerg og Tolshave Mose Udgiver: Frederikshavn kommune År: 2016 Forsidefoto: Rimmer og dobber, taget af Frederikshavn Kommune Kort: Frederikshavn Kommune Må citeres med kildeangivelse.

3 Indholdsfortegnelse Resumé... 4 Baggrund... 5 Redegørelse for gennemførsel af seneste handleplan... 6 Behov for indsatser... 7 Indsatser fordelt på aktør... 8 Prioritering af den forventede indsats... 9 Forventede initiativer og plan for interessentinddragelse Bilag 1: Resumé af offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner Bilag 2: Indsatsprogram og sammendrag af den statslige Natura 2000-plan... 2 Bilag 3: Naturtyper og arter på udpegningsgrundlag... 5 Bilag 4: Kortbilag... 6

4 Resumé Handleplanen for habitatområde H3 og fuglebeskyttelsesområde F6, Jerup Hede, Råbjerg og Tolshave Mose beskriver den indsats, der skal igangsættes i Natura 2000-området inden udgangen af Målet er, at området udgør et stort sammenhængende rimme-dobbe landskab med en blanding af tørre og våde naturtyper samt udbredte levesteder for den truede art hedepletvinge. Desuden skal de naturtyper, der udgør den største del af området, sikres og udvides. Det gælder tør og våd ehde, tidvis våd eng, hængesæk og tørvelavning. De truede naturtyper og arter sikres, og det samlede areal med tør og våd hede, surt overdrev og rigkær udvides. Arealer med velegnede levesteder for hedepletvinge øges og/ eller sammenkædes. Arealet med aktiv højmose udvides, hvor der tidligere har været aktiv højmose. Desuden er målet, at vandløb og søer opnår en god naturtilstand og vandkvalitet. Levesteder for mosehornugle sikres. Områdets naturlige sammenhæng sikres i form af en hensigtsmæssig drift/ pleje og hydrologi, en lav næringsstof belastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder for arterne. Indsatsen udføres af lodsejere i området og gennemføres i videst muligt omfang gennem frivillige aftaler. Der findes blandt andet en række tilskudsordninger, som kan søges gennem NaturErhvervstyrelsen.

5 Baggrund Miljøstyrelsen har udarbejdet Natura 2000-planer for de 252 udpegede beskyttelsesområder, som indgår i den danske del af det europæiske Natura 2000-netværk. Planerne beskriver målene for det enkelte beskyttelsesområde og fastlægger de indsatser, der skal ske inden for planperioden Natura planerne kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside. Ud fra Natura 2000-planerne har kommunerne udarbejdet kommunale handleplaner, som skal medvirke til at gennemføre Natura 2000-planerne for de enkelte områder. Denne handleplan er udarbejdet af Frederikshavn Kommune på grundlag af Natura 2000-plan for område nr. 3, Jerup Hede, Råbjerg og Tolshave Mose. Hjørring Kommune ejer et mindre område, indenfor Natura 2000-området. Hjørring kommunes andel af Natura 2000-området indgår ligeledes i denne handleplan. Hver kommune er ansvarlig for de dele af handleplanen, der vedrører kommunens geografiske område på land og kystnære områder. Planlægningen for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer varetages dog af Miljøstyrelsen og gennemføres hvert 12. år. Skovhandleplaner gælder således fortsat. Kommunerne og Miljøstyrelsen er hver især ansvarlige for, at handleplanerne gennemføres inden udgangen af år Offentlige lodsejere, som ejer arealer i Natura 2000-område, kan vælge at gennemføre Natura 2000-planen direkte i egne drifts- og plejeplaner. Naturstyrelsen, Forsvaret og Kriminalforsorgen ønsker selv at udarbejde drifts- og plejeplaner for egne arealer, og resuméer af disse planer kan ses i bilag 1. Den lovgivningsmæssige baggrund for handleplanerne findes i miljømålsloven (lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009 med senere ændringer), bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura handleplaner (bekendtgørelse nr af 15. december 2014) og bekendtgørelse om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning (bekendtgørelse nr. 76 af 21. januar 2014). Den kommunale handleplan skal ifølge lovgivningen indeholde: En prioritering af kommunalbestyrelsens forventede forvaltningsindsats i planperioden på baggrund af en opgørelse af behovet for konkrete forvaltningstiltag De forventede initiativer, som kommunalbestyrelsen vil tage for at gennemføre Natura 2000-planen, herunder en plan for interessentinddragelse. En oversigt over fordelingen af indsatsten mellem kommunale myndigheder, Miljø- og Fødevareministeriet og offentlige lodsejere. En redegørelse for gennemførelsen af handleplanen for den forudgående 6 års periode, der gør det muligt at vurdere, i hvilket omfang Natura 2000-planen for den forudgående periode er gennemført. Handleplanen skal være så konkret, at dens gennemførelse kan vurderes. Dog må handleplanen ikke foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse med gennemførelsen af handleplanen. De kommunale handleplaner skal i samspil med vandplanlægningen realisere Natura 2000-planen, for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, som er direkte afhængige af et vandøkosystem. Natura 2000-planens mål om forbedret vandkvalitet i større søer, vandløb, fjorde og kystvande realiseres gennem indsatsen i vandplanlægningen, og skal ikke indgå i de kommunale Natura 2000-handleplaner. Den kommunale Natura 2000-handleplan er som udgangspunkt omfattet af krav om miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr af 10. december 20). For samtlige statslige Natura 2000-planer er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Handleplanerne har et indhold, der ikke adskiller sig fra de oplysninger, som allerede er givet i de miljøvurderede Natura 2000-planer. Da handleplanen ikke sætter nye rammer for fremtidige anlægstilladelser eller yderligere vil kunne påvirke internationalt udpegede naturbeskyttelsesområder væsentligt, er det kommunens vurdering, at der ikke er behov for en fornyet miljøvurdering.

6 Redegørelse for gennemførsel af seneste handleplan De kommunale handleplaner for første planperiode har været gældende siden udgangen af Kommunen har i den mellemliggende perioden arbejdet for at gennemføre den indsats, der blev beskrevet i Natura handleplanen for planperioden Nedenstående tabeller viser en oversigt over de realiserede, påbegyndte og planlagte projekter inden for Natura 2000-området. Life-projekt Der er et igangværende Life-projekt i området, Life Wet hab. Rimme-dobbe landskabet i området er enestående på europæisk plan og projektet vil genoprette og pleje nogle af de lysåbne naturtyper som veksler mellem tør natur på rimmerne og fugtig natur i dobberne. Strukturen i landskabet vil blive mere synlig og projketet vil skabe rammer for den fremtidige pleje. Life-projektet er planlagt til at forløbe i perioden Der er søgt om førlægelse af Life-projektet. Frederikshavn Kommune og Naturstyrelsen vil sammen med lodsejerne og Statsfængslet Kragskovhede gennemføre projektet. Projektarealet er sammensat af 557 individuelle ejere, heraf er der 4 offentlige ejere. Strukturen med mange ejere med små arealer gør det svært for den enkelte selv at kunne pleje arealerne på en effektiv og overskuelig måde. Det projektet kan gøre, er at tilbyde, at plejen kan ske i et fællesskab, samt i projektperioden betale udgifterne. Et af tiltagene i projektet er også at lave en lodsejerforening til at skabe fællesskab om projektet og den fremtidige forvaltning af naturarealerne, så naturværdierne sikres også efter projektperiodens udløb. Opgaverne er delt således at Kragskovhede (primære offentlige lodsejer), Frederikshavn Kommune og Naturstyrelsen alle stiller arbejdskraft og midler til rådighed for projektet. Kragskovhede primært til aktiviteter på egne arealer. Frederikshavn Kommune har indgået en aftale med Hjørring Kommune om at varetage deres interesse også. Projektområdet er det samme som Natura 2000-området. Det overordnede mål er at sikre og bevare en lang række lysåbne naturtyper og arter samtidig med, at grundlaget for en fremtidig drift af disse arealer sikres. For at opfylde dette har Frederikshavn Kommune og Naturstyrelsen fastlagt følgende mål for projektet: Rydde og bekæmpe ikke hjemmehørende og invasive arter der påvirker en lang række fugle og naturtyper negativt. Pleje egnede områder med græssende husdyr. Skabe betingelser for, at den eksisterende rest af højmose på lang sigt kan udvide sig Oprette en forening til styrkelse af interessefællesskaber knyttet til området Skabe opmærksomhed om den unikke natur samt lokalforankret ejerskab til naturpleje på arealerne Tabel 1. Gennemført gennem Life-projekter: Indsats Rydning * Hydrologiske forundersøgelser Afgræsning Bekæmpelse af den invasive art Japansk pileurt Antal ha Ca. 500 ha (heraf ca. 350 ha på habitatnatur) Ca ha Ca. 26 ha 0,6 ha Ud over de ovennævnte indsatser har kommunen søgt at gennemføre Natura 2000-handleplanen gennem følgende tiltag: - Der er oprettet en lodsejerforening, med det formål at få de lokale involveret i projektet, så de kan stå for at vedligeholde arealerne efter udløbet af Life. Der har været holdt tre lodsejermøder i foreningen. - Der har været afholdt naturture i området for at øge kendskabet til området og til Life-projektet - Projektet er formidlet på kommunens hjemmeside - Frederikshavn Kommune har kontakt til samtlige relevante lodsejere i området for at høre om de er interesserede i at indgå i LIFE-projektet. - Der er etableret græsningslaug og indkøbt kvæg for Life-midler.

7 Behov for indsatser Natura 2000-planen for område nr. 3, Jerup Hede, Råbjerg og Tolshave Mose, beskriver de konkrete mål for indsatsen. Indsatsprogrammet og sammendrag af den statslige Natura 2000-plan kan ses i bilag 2, mens naturtyper og arter på udpegningsgrundlag fremgår af bilag 3. På baggrund af dette har kommunen vurderet, at der er behov for nedenstående konkrete forvaltningstiltag. Hvor igangsatte indsatser fra handleplanen for planperioden ikke er gennemført i sin helhed, indgår den udestående indsats i opgørelsen over behovet for konkrete forvaltningstiltag. Tabel 2. Behov for forvaltningstiltag for naturtyperne* Forventede forvaltningstiltag og metoder Lysåbne naturtyper* Skovnaturtyper uden fredskovspligt** Skovnaturtyper med fredskovspligt** Sammenbinding af naturtyper*** Ny habitatnatur*** Igangværende indsats Skøn over behov: Ny indsats Samlet behov for indsats Rydning af uønsket opvækst Ca. 353 ha Ca. 184 ha Op til 437 ha Forbedring af hydrologi # Ca ha Ca ha Ca ha Græsning eller høslæt ca. 67 ha Op til 812 ha Op til 879 ha Afskrælning eller afbrænding 0 ha Op til 249 ha Op til 249 ha Skovnaturtypebevarende drift og pleje Ca. 2 ha Op til 27 ha Op til 29 ha Urørt skov 0 ha 0 ha 0 ha Forbedring af hydrologi 0 ha 0 ha 0 ha Skovnaturtypebevarende drift og pleje Ca. 4 ha Op til 2 ha Op til 6 ha Urørt skov 0 ha 0 ha 0 ha Forbedring af hydrologi 0 ha Op til 4 ha Op til 4 ha Ingen konkrete planer * Omfatter ikke offentlige arealer, hvor ejeren gennemfører Natura 2000-planen i egne drifts- og plejeplaner. Se bilag 1. # Ifølge MILJØSTYRELSENs overvågning var der behov for hydrologiske tiltag på et mindre område. Det er imidlertid vurderet gennem LIFE-projektet, at det ville give mening at lave en hydrologisk forundersøgelse, hvor behovet for hydrologiske tiltag kunne blive nærmere vurderet. Igangværende indsats dækker forundersøgelsen. Ny indsats og samlet indsats er det område, hvor det er vurderet, at der skal ske tiltag for at forbedre hydrologien. Kommunen har vurderet, at det ikke er alle de lysåbne naturtyper i området det vil gavne med afgræsning eller høslæt. Det er vurderet at enebærklit, gråris klit, grå/grøn klit, hængesæk og nedbrudt højmose i de fleste tilfælde ikke vil have gavn af afgræsning eller høslæt. Desuden er der et stort område med rimmer og dobber (ca. 390 ha), hvor det er så vådt, at man ikke engang kan gå med gummistøvler i dobben, - her er det også vurderet, at det ikke er gavnligt med afgræsning. Kommunen vurderer umiddelbart, at de resterende naturtyper kan have gavn af afgræsning. Der kan imidlertid være andre hensyn, der gør at det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt. Der er umiddelbart planlagt afgræsning på ca. 300 ha gennem Life. ** Indsatsen videreføres fra sidste planperiode da de vedtagende skovhandleplaner gælder i 12 år, dvs. perioden ***Der er ikke konkrete planer om udvidelse af bestemte naturtyper. Arealet med habitatnatur er imidlertid øget med 258 ha siden sidste planperiode og de fortsatte tiltag i Life-projektet forventes at øge dette areal yderligere. Eventuelle fremtidige klimatiltag skal fremmes indenfor Natura 2000-området.

8 Indsatser fordelt på aktør Hele Natura 2000-området indgår i Life-projektet. Indenfor området er der en masse private lodsejere og derudover ejer Frederikshavn Kommune, Hjørring Kommune, Naturstyrelsen og Statsfængslet en del af området. Fængslet plejer hovedsageligt på egne arealer, mens Frederikshavn Kommune og Naturstyrelsen tager sig at de tiltag, der skal iværksættes på egne og private arealer, for at sikre gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget.

9 Prioritering af den forventede indsats Natura 2000-planerne har fokus på: Sikring af naturpleje færdiggørelse og sikring af indsats fra planperioden sammenhæng i naturen levesteder for ynglefugle og bekæmpelse af invasive arter. Prioriteringen af den forventede forvaltningsindsats i planperioden skal ske på bagrund af opgørelsen af behovet for konkrete forvaltningstiltag (se tabel 2). Den nedenstående prioritering vil således afspejle den forventede tidsfølge af indsatsen i forbindelse med de konkrete forvaltningstiltag. - Indsatser bygger på frivillighed og derfor vil kommunen prioritere samarbejde med lodsejere, der er særligt interesserede i at gennemføre en indsats - Rydde lysåbne områder, der er truet af tilgroning - Realisering af hydrologiprojekt - Etablering af hegn og afgræsning - Bekæmpelse af Rynket Rose, glansbladet hæg og japansk pileurt - Bekæmpelse af mink - Slæt af udvalgte engarealer af hensyn til hedepletvingen

10 Forventede initiativer og plan for interessentinddragelse Det er Frederikshavn Kommunes hensigt at planlægge og udføre projekterne som vist i tabel 3, og i den forbindelse tager kommunen en række initiativer for at inddrage lodsejere og andre interessenter i projekterne. Tabel 3 viser kommunens plan for interessentinddragelse, men der kan ske ændringer hvis det ønskes af lodsejerne, eller hvis andre forhold taler for det. Tabel 3. Forventet plan for interessentinddragelse Projektnavn Initiativ Tidsplan Naturture Kommunen laver naturture, hvor naturen og Life-projektet formidles Direkte kontakt til Kommune fortsætter kontakt til relevante lodsejere indenfor lodsejere Life-projekt om afgræsning og rydning. Lodsejerforening Der er oprettet en lodsejerforening, med det formål at få de lokale involveret i projektet, så de kan stå for at vedligeholde arealerne efter udløbet af Life. Arbejdet med lodsejerforeningen vil fortsætte i den kommende planperiode. Græsningslaug Der er etableret græsningslaug og indkøbt kvæg for Lifemidler. Der gøres en indsats for at få græsningslaugene ordentligt op at køre, så de selv kan fortsætte når Lifeprjektet udløber Projekterne gennemføres ved frivillige aftaler, og derfor er det i mange tilfælde ikke på nuværende tidspunkt muligt at beskrive hvornår projekterne fysik bliver udført. Kommunen vil i hvert enkelt tilfælde sørge for, at relevante interessenter bliver inddraget.

11 Bilag 1: Resumé af offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner Natura 2000 plejeplan For lysåbne naturtyper og arter på Kragskovhede Fængsels arealer. 2. planperiode I Natura 2000-område nr. N3 Jerup Hede, Råbjerg og Tolshave Moser, Habitatområde N3, Fuglebeskyttelsesområde F6.

12 Som det fremgår af forrige side, er Kragskovhede Fængsel lokaliseret i den nordlige ende af Natura 2000 området.

13 De kortlagte lysåbne naturtyper, på Fængslets område, udgøres arealmæssigt af nedenstående tabel: Habitatnatur: Nr. Type Ha Grå/grøn klit 2, Klithede 29, Klitlavning 7, Våd hede 41, Tør hede 65, Tidvis våd eng 31, Hængesæk 13, Surt overdrev 2, Højmose 2, Nedbrudt højmose 11, Tørvelavning 2,6 91D0 Skovbevokset tørvemose 10,5 Habitatnatur i alt 219,7 Desuden er der i udpegningsgrundlaget nævnt følgende arter, der forekommer, eller har potentiale til at kunne indfinde sig, på Fængslets dele af Natura 2000-området, alle fuglearter er udpeget som ynglefugle: Hedepletvinge Trane Tinksmed Mosehornsugle Rødrygget Tornskade

14 Status for 1. planperiode Rydninger i habitatnatur ha. Rydninger udenfor habitatnatur, med potentiale til betegnelsen Tør hede Fældning af frøbærende sitkalæbælter 1.80 ha km. Afgræsning af habitatnatur ha. Tiltag vi ikke har gennemført som planlagt: Vi er kort tid efter planlægningen af 1. planperiode, blevet en stor del af LIFE- Projektet; LIFE WETHAB. Og i forbindelse med det har vi valgt at prioriter anderledes end planlagt. Så vi har endnu ikke udført grøftelukninger. Der afventer vi konklusionerne fra den hydrologiske forundersøgelse. Og på grund af ovenstående har vi valgt at vente med de Tidvise våde enge samt Højmosen.

15 Mål og plejetiltag, I forbindelse med LIFE-Projektet, vil vi i samarbejde med Naturstyrelsen Vendsyssel og Frederikshavn kommune udføre grøftelukninger, således at vi sikrer den aktive del af højmosen på vores arealer. Desuden vil mange andre grøftelukninger/stemmeværk, forbedre hovedparten af de fugtige sommer-udtørrende naturarealer. Vi vil fortløbende fjerne frøbærende sitka og contortia, på alle vores arealer i udpegningsområdet. Foruden vores løbende afgræsning af 119,99 ha. habitatnatur, vil vi tilføje yderlige 7 ha. afgræsning i habitatnatur; Våd/tør hede. Vi vil derforuden være Naturstyrelsen behjælpelig med afgræsning af yderligere ca ha. Habitatnatur. I forbindelse med LIFE-Projektet, vil der ske rydninger, af endnu ukendt omfang, i habitatnatur. Dette vil primært foregå i; Tør/våd hede Tidvis våd eng Nedbrudt højmose Højmose Det overordnede mål er: levesteder for Mosehornsugle, Tinksmed og hedepletving Tranen yngler og har det godt. Som naturtype bør højmosen få det bedre, og brede sig med ovenstående tiltag. Invasive arter som sitka og contortia begrænses

16 Bilag 1: Resumé af plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura område N3 Jerup Hede, Råbjerg og Tolshave Moser. Natura20000området domineres af landets største Rimme-Dobbe-system med en mosaik af naturtyper, især hede og mose. Naturstyrelsen arealer er beliggende i Råbjerg Mose, Napstjert Mose og Napstjert Enge. Råbjerg og Napstjert Mose domineres af Rimmer og Dobber med hede og mose natur, ved Napstjert Mose er der desuden større områder med flyvesand og klitdannelser. Videslet i Napstjertenge er en eng domineret af rigkær, lokaliteten er efter lokale forhold meget artsrigt flora og rummer en pæn bestand af hedepletvinger. Tabel I: Kortlagte lysåbne naturtyper i plejeplanenlysåbne naturtyper (ha) naturtype Total 7230 Rigkær 7, Tidvis våd eng 45, Klithede 45, Våd hede 11, Nedbrudt højmose 6, Tørvelavning 5, Tør hede 26, Surt overdrev 2, Hængesæk 18,7 Hovedtotal 168,8 Der gennemføres en grundlæggende indsats på hedearealer med henblik på forbedring af naturtilstanden ved enten efterfølgende pleje eller periodevis rydning, afbrænding og afgræsning. Der iværksættes en bekæmpelse af invasive arter på naturtyperne grå/grøn klit, klithede, tidvis våd eng, tør og våd hede med fokus på arealer med en forekomst på over 10 %. Naturstyrelsen vil være særlig opmærksomme på naturtyperne tør og våd hede, tidvis våd eng, hængesæk og tørvelavning samt levesteder for Hedepletvinge, Mosehornugle og Tinksmed. Indsats for de lysåbne naturtyper I det følgende angives Naturstyrelsens planlagte indsats for de lysåbne naturtyper på udpegningsgrundlaget. Indsatsen er beskrevet i 2 tabeller: Lysåbne naturtyper Planlagte udvidelser af naturtyperne

17 Tabel II: Plejemål for lysåbne naturtyper Målsatte habitatnaturtyper (ha) Naturtype Målsætning Total Eksisterende habitatnatur 4010 Våd hede Sikring af naturtypen 11,6 Naturtypebevarende pleje 10,0 Forbedring af hydrologi 4, Tidvis våd eng Sikring af naturtypen 45,7 Naturtypebevarende pleje 45,7 Forbedring af hydrologi 0, Klithede Sikring af naturtypen 45,1 Naturtypebevarende pleje 45, Nedbrudt højmose Sikring af naturtypen 6,5 Naturtypebevarende pleje 6,5 Udvikling mod 7110 Højmose 6, Tør hede Sikring af naturtypen 26,1 Naturtypebevarende pleje 26, Tørvelavning Sikring af naturtypen 5,4 Naturtypebevarende pleje 5,4 Forbedring af hydrologi 2, Surt overdrev Sikring af naturtypen 2,5 Naturtypebevarende pleje 2, Rigkær Sikring af naturtypen 7, Hængesæk Sikring af naturtypen 18,7 Naturtypebevarende pleje 18,7 Forbedring af hydrologi 9,4 Tabel III: Planlagte løbende plejetiltag for lysåbne naturtyper Areal omfattet af indsatsen (ha) Eksisterende habitatnatur Naturtype Plejetiltag 4010 Våd hede Bekæmpelse af invasive arter Omfattet af eksisterende planlægning Total Eksisterende 5,3 Rydning af opvækst Eksisterende 9,5 Nyt 1,6 Græsning Nyt 1, Tidvis våd eng Bekæmpelse af invasive arter Eksisterende 8,2 Rydning af opvækst Eksisterende 29,6 Nyt 16,1 Græsning Eksisterende 21,5 Nyt 1,4

18 Bekæmpelse af andre problemarter Slåning - d.v.s. uden fjernelse af det afslåede Eksisterende 2,5 Eksisterende 2, Klithede Rydning af opvækst Eksisterende 28,6 Nyt 14,8 Græsning Eksisterende 25,7 Nyt 2,9 Afbrænding Nyt 1, Nedbrudt højmose Bekæmpelse af invasive arter Eksisterende 6,5 Rydning af opvækst Eksisterende 6,5 Nyt 0, Tør hede Bekæmpelse af invasive arter Eksisterende 22,9 Rydning af opvækst Eksisterende 22,8 Nyt 3,1 Græsning Nyt 1, Tørvelavning Rydning af opvækst Eksisterende 3,4 Nyt 2, Surt overdrev Rydning af opvækst Eksisterende 2,5 Græsning Eksisterende 2,5 Bekæmpelse af andre problemarter Eksisterende 2,5 Slåning - d.v.s. uden fjernelse af det afslåede Eksisterende 2, Rigkær Rydning af opvækst Eksisterende 7,4 Græsning Eksisterende 7,4 Bekæmpelse af andre problemarter Eksisterende 7,4 Slåning - d.v.s. uden fjernelse af det afslåede 7140 Hængesæk Bekæmpelse af invasive arter Eksisterende 7,4 Eksisterende 9,4 Rydning af opvækst Eksisterende 18,7

19 Tabel IV: Planlagte enkeltstående plejetiltag for lysåbne naturtyper Areal omfattet af indsatsen (ha) Eksisterende habitatnatur Naturtype Plejetiltag 4010 Våd hede Aktiv lukning af dræn og grøfter Omfattet af eksisterende planlægning Total Eksisterende 4,8 Hegning Nyt 1,4 Rydning af bevoksning Eksisterende 4, Tidvis våd eng Aktiv lukning af dræn og grøfter Eksisterende 19,3 Hegning Nyt 1, Klithede Aktiv lukning af dræn og Nyt 1,4 grøfter Hegning Eksisterende 25,7 Nyt 2,9 Rydning af bevoksning Nyt 1, Tør hede Hegning Nyt 1, Tørvelavning Aktiv lukning af dræn og grøfter Eksisterende 2, Surt overdrev Anden særlig udformning af arealplejen 7140 Hængesæk Aktiv lukning af dræn og grøfter I tabel III og IV er der en opdeling i to kategorier "Eksisterende" og " Nyt ": Eksisterende : Kategorien dækker over de tilfælde, hvor det pågældende plejetiltag allerede er omfattet af den eksisterende driftsforvaltning eller hvor det fremgår af eksisterende driftsplaner og lignende, at plejetiltaget vil blive gennemført i plejeplanperioden. Nyt : Kategorien omfatter de tiltag, der alene gennemføres for at opfylde målene i N2000-planerne for Eksisterende 2,5 Eksisterende 9,4 Tabel V: Planlagte udvidelser af naturtyper Udvidelse af naturtyper (ha) Målsætning Total Udvikling mod 7110 Højmose 6,5 Tabel VI: Planlagte konverteringer af naturtyper Konvertering af naturtyper (ha) Naturtype Total 7120 Nedbrudt højmose 6,5 Særlig indsats for arter Plejen af områdets lysåbne naturtyper vil samtidig tilgodese en række arter på udpegningsgrundlaget. Herudover planlægger Naturstyrelsen en særlig indsats for Hedepletvinge, Mosehornugle og Tinksmed, som fremgår af tabel VIII. Natura 2000-plejeplan

20 Tabel VII: Mål for arter Målsatte arter (antal) Art Navn Målsætning Total 1065 Hedepletvinge Sikring af artens spredningsmuligheder 1 Sikring af artens levested 1 Etablering af potentielt levested 1 A127 Trane Sikring af artens levested 1 A166 Tinksmed Sikring af artens levested 1 Etablering af potentielt levested 1 Forbedring af hydrologi 1 A222 Mosehornugle Sikring af artens levested 1 Etablering af potentielt levested 1 A338 Rødrygget Tornskade Sikring af artens levested 1 Tabel VIII: Planlagte artsplejetiltag for arter udover plejetiltagene for de lysåbne naturtyper Indsatser for arter (antal) Art Navn Indsatstype Total 1065 Hedepletvinge Slåning - d.v.s. uden fjernelse af det afslåede 1 Græsning 1 Anden særlig udformning af arealplejen 1 A127 Trane Ingen indsats i perioden aht. art alene 1 A166 Tinksmed Anden særlig udformning af arealplejen 1 Aktiv lukning af dræn og grøfter 1 Rydning af opvækst 1 Begrænsning af prædation 1 A222 Mosehornugle Anden særlig udformning af arealplejen 1 Rydning af opvækst 1 Begrænsning af prædation 1 A338 Rødrygget Tornskade Ingen indsats i perioden aht. art alene 1 Forventningen til den samlede indsats For naturtyper og for arters levesteder, der er vurderet til tilstandsklasse I eller II er målsætningen, at udviklingen i deres areal og tilstand er stabil eller i fremgang. For naturtyper og arters levesteder, der er vurderet til tilstandsklasse III-V er målsætningen, at udviklingen i deres tilstand er i fremgang, således at der på sigt opnås tilstand I-II og gunstig bevaringsstatus, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed for det. Det samlede areal af naturtypen/levestedet skal være stabilt eller i fremgang, hvis naturforholdene tillader det. Natura 2000-plejeplan

21 For naturtyper uden tilstandsvurderingssystem er målsætningen gunstig bevaringsstatus. Det betyder, at tilstanden og det samlede areal af naturtyperne stabiliseres eller øges. For arter uden tilstandsvurderingssystem og for deres levesteder er målsætningen gunstig bevaringsstatus. Det betyder, at tilstanden og det samlede areal af levestederne for de udpegede arter stabiliseres eller øges, således at der er grundlag for tilstrækkelige egnede yngle- og fourageringsområder for arterne. De kortlagte levesteder for tinksmed og plettet rørvagtel inden for Natura 2000-området bringes til eller fastholdes i tilstandsklasse I eller II. Levestedernes geografiske placering fremgår af basisanalysen for området. Side 1 af 3

22 Notat Etablissement: FKO-6435 Depot Jerup Dato: 18. november 2016 Bilag 1: Resumé af plejeplan for Forsvarsministeriets arealer i Natura 2000-område nr. 3 Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses drifts- og plejeplan omfatter i alt 14 ha, som alle er belig- gende i Natura område nr. 3. Dette område indbefatter Habitatområde H3 Jerup Hede, Råb- jerg og Tolshave mose og Fuglebeskyttelsesområde F6 Råbjerg og Tolshave mose. På Depot Jerup er der udpeget flere terrestriske naturtyper, som er på udpegningsgrundlaget for Natura området. Habitatnaturtyper Areal (ha) på Depot Jerup Naturtilstanden på Depot Naturtype Jerup 2140 Klithede 2,2 III 3130 Søbred med småurter 0,1 III 6410 Tidvis våd eng 2,5 III 4030 Tør hede 1,6 III 4010 Våd hede 0,3 III I alt 6,7 Side 2 af 3

23 1. TABEL I: KORTLAGTE LYSÅBNE NATURTYPER I PLEJEPLANEN Lysåbne naturtyper (ha) Naturtype Areal (ha) på Depot Jerup 2140 Klithede 2, Søbred med småurter 0, Tidvis våd eng 2, Tør hede 1, Våd hede 0,3 I alt 6,7 2. INDSATS FOR DE LYSÅBNE NATURTYPER I det følgende angives Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses planlagte indsats for de lysåbne naturtyper på udpegningsgrundlaget. Indsatsen er beskrevet i 2 tabeller: Lysåbne naturtyper Evt. forbedring af naturtilstand 3. TABEL II: PLEJEMÅL OG PLANLAGTE LØBENDE PLEJETILTAG FOR LYSÅBNE NATURTYPER Den planlagte rydning på 5,7 ha hedeareal gennemføres i Rydningen vil suppleres af opfølgende rydning af fremspirende trævækst efter behov. Dette sker på samme areal. Med hensyn til indsatsen i de specifikke delområder (ID er) henvises til drifts- og plejeplanen for Depot Jerup. Muligheden for græsning på hele terrænet samordnet med græsning på naboarealer, og iværksæt- telse inden for planperioden afklares. Lysåbne naturtyper (ha) Naturtype Trusler Målsætning Plejetiltag Total 2140 Klithede Tilgroning Forbedre naturtilstan- Rydning og græsning den til II. 2, Søbred med småurter Tilgroning Forbedre naturtilstanden til II Tidvis våd eng Tilgroning Forbedre naturtilstanden til II Tør hede Tilgroning Forbedre naturtilstanden til II Våd hede Tilgroning Forbedre naturtilstanden til II. Rydning og græsning 0,1 Rydning og græsning 2,5 Rydning og græsning 1,6 Rydning og græsning 0,3 Sagsnr.: 2016/ Dok.nr.: Side 2 af 3

24 4. SÆRLIG INDSATS FOR ARTER Arter på habitat- og fuglebeskyttelsesområdernes udpegningsgrundlag skønnes kun i mindre grad at have relevans for forvaltningen af arealerne på Depot Jerup. Således indgår naturarealerne på Depot Jerup som et delområde i potentielle levesteder for trane, rødrygget tornskade og he- depletvinge. Grundet det begrænsede arealmæssige omfang vurderes arealerne ikke at kunne ud- gøre selvstændige levesteder for de pågældende arter. 5. FORVENTNINGEN TIL DEN SAMLEDE INDSATS Den samlede indsats for naturtyper på Forsvarsministeriets arealer forventes at medføre, at de udpegede naturtyper tilstand ikke forringes og gerne forbedres.

25

26 Bilag 2: Indsatsprogram og sammendrag af den statslige Natura plan Indsatsprogrammet Opfyldelsen af habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivernes krav om gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som direktiverne omfatter, er en opgave, som strækker sig over flere planperioder. Det er derfor nødvendigt at prioritere indsatsen i den enkelte planperiode, således at det sikres, at Danmark efterlever de EU-retlige forpligtelser, og der kan etableres en sammenhæng mellem indsats og tilgængelige virkemidler. Den nationale prioritering af indsatsen i 2. planperiode sigter på, at den planlagte og igangsatte indsats i 1. planperiode fastholdes og afsluttes, og der tages hånd om særligt truede naturtyper og arter, samt at der påbegyndes en strategisk indsats for langsigtet at sikre den nødvendige pleje af de lysåbne naturarealer. Indsatsen fra de gældende planer videreføres. Hvis den forudsatte indsats for planperioden ikke er gennemført, når de kommunale handleplaner for 2. planperiode træder i kraft, forudsættes det, at den allerede igangsatte indsats færdiggøres i 2. planperiode, med mindre den udestående indsats vil være i strid med nærværende plan. Nedenstående retningslinjer for indsatsen er opbygget efter mål- og rammestyringsprincippet, således at den statslige plan fastlægger de krav til indsatsen i planperioden, der er nødvendige for at sikre nationalt besluttede prioriteringer. Indsats til bedring af vandkvaliteten i overflade- og grundvand gennemføres som led i vandplanlægningen, ligesom reduktion af kvælstofdeposition sker gennem husdyrgodkendelsesloven og generelle tiltag til at mindske luftforureningen, og er således ikke en del af Natura 2000-planens indsatsprogram. Retningslinjerne er opdelt i generelle retningslinjer, der gælder for alle områder og specifikke retningslinjer for det enkelte Natura 2000-område. Til gennemførsel af planerne stiller staten en række virkemidler til rådighed, ligesom det forudsættes, at kommunerne i mindre omfang bidrager økonomisk. Områdets fredskovpligtige skovnaturtyper er omfattet af retningslinjer i Natura 2000-planen og videreføres i denne plan. Generelle retningslinjer 1. Myndighederne tager i deres administration af lovgivningen og deres forvaltning udgangspunkt i målsætningen for det enkelte Natura 2000-område og sikrer dermed en grundlæggende beskyttelse af udpegningsgrundlaget. 2. Der arbejdes for at sikre de lysåbne terrestriske naturtyper en hensigtsmæssig hydrologi, drift og pleje. 3. Der arbejdes for at sikre egnede levesteder for områdets arter. 4. Hydrologiprojekter finansieret via landdistriktsprogrammet og udvidelse/sikring af levesteder fra Natura planen afsluttes. Natura 2000 plan For skovnaturtyper skal sikres en skovnaturtypebevarende drift og pleje. I særlige tilfælde kan permanent ophør af drift (urørt skov) være nødvendig for at opfylde direktivforpligtelsen. 6. Indsatser gennemført i 1. planperiode vedligeholdes, f.eks. ved genrydning af arealer, hvor der tidligere har været gennemført en Natura 2000-indsats. Område specifikke retningslinjer 1. Der gennemføre en grundlæggende indsats på hedearealer med henblik på forbedring af naturtilstanden ved enten efterfølgende pleje eller periodevis rydning/ skrælning/ afbrænding. 2. Der iværksættes en bekæmpelse af invasive arter på naturtyperne grå/ grøn klit, klithede, tidvis våd eng, tør og våd hede med fokus på arealer med en forekomst på over 10%.

27 3. Kommunen og offentlige lodsejere skal være særlig opmærksomme på naturtyperne tør og våd hede, tidvis våd eng, hængesæk og tørvelavning samt levesteder for hedepletvinge, mosehornugle og plettet rørvagtel, som har en væsentlig forekomst i området (jf. områdets målsætning) og er i tilbagegang. Der er en fælles opgave for kommuner og offentlige lodsejere at aftale nærmere på hvilke arealer og i hvilke kommuner, den konkrete indsats skal foregå.

28 Bilag 3: Naturtyper og arter på udpegningsgrundlag Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område bestående af habitatområde H3 og fuglebeskyttelsesområde F6. Tabel 4. Naturtyper på udpegningsgrundlaget 1* Naturtype nr. Habitatnaturtypenavn Frederikshavn kommune 1330 Strandeng 9 ha 2130 Grå/ grøn klit 38 ha 2170 Grårisklit 0,5 ha 2190 Klitlavning 0,5 ha 2250 Enebærklit 5 ha 3130 Søbred med småurter 0,8 ha 3150 Næringsrig sø 0,8 ha 3160 Brunvandet sø 0,7 ha 3140** Kransnålalge-sø 0,3 ha 3260 Vandløb? km 4010 Våd hede 117 ha 4030 Tør hede 434 ha 5130 Enekrat 0 ha 6230 Surt overdrev 62 ha 6410 Tidvis våd eng 431 ha 6430 Urtebræmme 0 ha 7110 Højmose 0 ha 7120 Nedbrudt højmose 8,5 ha 7140 Hængesæk 98 ha 7150 Tørvelavning 17 ha 7230 Rigkær 40 ha 9190 Stilkegekrat 0 ha 91D0 Skovbevokset tørvemose 0 ha * Omfatter ikke offentlige arealer hvor ejeren gennemføre Natura 2000-planen i egen drifts og plejeplan. ** Er ikke på udpegningsgrundlaget for området Arter på udpegningsgrundlaget. Hedepletvinget (1065) Fugle på udpegningsgrundlaget. Ynglefugle: Plettet rørvagtel Trane Mosehornugle Engsnarre Tinksmed Rødrygget tornskade

29 Bilag 4: Kortbilag