Håndbog. Tilstandsrapport og handlingsplan. foreningen af vandværker i danmark. for bestyrelsesmedlemmer

Transkript

1 Håndbog for bestyrelsesmedlemmer Tilstandsrapport og handlingsplan foreningen af vandværker i danmark

2 Udgiver: Foreningen af Vandværker i Danmark Solrød Center 22C, Solrød Strand fvd@fvd.dk Tlf Titel: Håndbog nr udgave - 1. oplag Januar 2011 Tryk: KLS Grafisk Hus Pris: Kr. 50,00 2

3 Forord Denne håndbog omhandler udarbejdelse af tilstandsrapporter, og beskriver forholdene omkring den løbende drift og vedligeholdelse af vandværket og kildepladsen. Formålet med håndbogen er, at give bestyrelsen et professionelt værktøj til at sikre en optimal drift af vandværket. Samtidig ønsker FVD, at gøre den tilsynsførende på vandværket og bestyrelsesmedlemmerne vidende om alle vandværkets bestanddele, så forbrugerne altid kan sikres rent drikkevand ved at vandværket foretager en løbende forebyggende vedligeholdelse. Håndbogen indeholder generelle regler for og mindste krav til, hvad en tilstandsrapport bør indeholde. Vi har ingen intentioner om at uddanne vandværksfolket til specialister i tekniske løsninger på vandværket. I stedet er målet, at øge indsigten og kendskabet, så den tilsynsførende og bestyrelsen forstår og formår at handle i tide. Det er vigtigt, at hele bestyrelsen har let adgang til information om vandværkets tilstand, dets funktion samt nogle enkelte nøgletal for driften. Det er hensigten, at håndbogen skal give inspiration og den nødvendige viden til dette vigtige arbejde. FVD vil meget stærk anbefale, at vandværkerne får lavet en tilstandsrapport og handlingsplan over sine anlæg for at have dokumentation på, at anlægget er funktionsdygtigt og bevaringsværdigt. Det anbefales desuden at foretage et årligt hovedeftersyn af handlingsplanen. Ole Wiil Landsformand / Bent Soelberg direktør 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse Forord Tilstandsrapport generelt Indledning Definition på tilstandskontrol, tilstandsrapport og handlingsplan Tilstandskontrol Tilstandsrapport Handlingsplan Komponentliste med logbog Bygning Indledning Drift, overvågning og egenkontrol Kondensproblemer Tilstandsbeskrivelse og handlingsplan Kildepladsen Indledning - Hvor kommer vandet fra? Hvordan kortlægges? Indsatsplan Kortlægning af sårbarhed Dyrkningsaftaler? Risiko ved ændret vandindvinding? Samarbejde med landmænd Forventninger til fremtiden DAVIS Opkøb af jord? Overvågning af eget indvindingsopland Samsø - et eksempel på samarbejde! Dynamik og åbenhed Boringer Indledning Opbygning og indretning Boreprofil Opbygning Installationer i boringen Overbygning Alarm på overbygninger Råvandspumper Drift, overvågning og egenkontrol Egenkontrol Eksempler på hvad der kan udledes af de foretagne registreringer: Tilstandsbeskrivelse Handlingsplan (opgaver) Boringens tilstand Tryktest! Utæt forerør eller samlinger? Separationspumpning - en enkelt metode til bevarelse eller levetidsforlængelse

6 5. Behandlingsanlæg Indledning Forbehandlingsanlæg Efterbehandlingsanlæg Trykfilter Filterskylning Generelle driftsbetingelser for efterbehandlingsanlæg (filtre) Afløb af filterskyllevand Egenkontrol og tilstandsbeskrivelse Beholderanlæg Indledning Reaktionsbeholderen Rentvandsbeholderen Adgangsforhold Indendørs adgang Udendørs adgang Eftersyn af beholder Inspektion af rentvandstanke Rengøring af beholderen Beholderens omgivelser - udvendig inspektion Udpumpningsanlæg Indledning Hydroforanlæg Anlæg med regulerbare pumper Forsyningstryk og prøvehane Trykforøgerstation Energiforbrug Rørinstallationer til udpumpningsanlæg Overvågning og egenkontrol Ledningsanlæg Indledning Tilbageløbssikring Inddeling af ledningsnettet Forsyningstryk Ledningstab Kort over ledningsnet og LER Løbende registrering af forbrug - et værktøj til planlægning Målerkontrol Automatisk dataopsamling, alarm og SRO Vandværkets arkiv Indledning Arkivsystem på Vandværkets Styring Beredskabsplan Elektronisk beredskabsplan Komponentliste/Komponentringbind Arkiv og Journalsystem - opdelt i ringbind Informationssystem til dokumentation og ledelse Plan for egenkontrol og overvågning

7 Ledelse og viden hænger nøje sammen Fordele ved at indføre egenkontrol Hygiejnepolitik - mere herom i håndbog nr Bilag Introduktion til tjekliste for Tilstandskontrol Bilag 1a - Tjekliste/tilstandskontrol Bilag 1b - Tjekliste/tilstandskontrol Bilag 1c - Tjekliste/tilstandskontrol Bilag 1c - Tjekliste/tilstandskontrol Bilag 1d - Tjekliste/tilstandskontrol Bilag 1e - Tjekliste/tilstandskontrol Bilag 1f - Tjekliste/tilstandskontrol Bilag 2 - Logbog Vejledning og anbefalinger Bilag 3 - Komponentliste Bilag 3a - Komponentliste Bilag 3b - Komponentliste Bilag 3c - Komponentliste Bilag 3d - Komponentliste Bilag 4 - Boreprofil Bilag 5 - Tryktest Bilag 6 - Hygiejnekontrol Vejledning i indførsel af god hygiejnepolitik på vandværket Eksempler på andre tiltag og vigtige sidegevinster ved indførelse af hygiejnepolitik Bilag 7 - Ordforklaring Bilag 8 - Vejledende minimumsafstande mellem indvindingsanlæg for almene vandforsyningsanlæg og forureningskilder Øvrige Håndbøger fra FVD Redaktionsgruppen for revision af håndbog nr. 5 version 2011: Ole Will, formand for FVD Bent Soelberg, direktør for FVD Jens Andersen, formand for FVD s kursusudvalg Jørgen K. Andersen, Hydrogeolog, DVN Dorthe Michelsen, Teknisk Assistent, DVN 7

8 8

9 1. Tilstandsrapport generelt 1.1 Indledning Godt vand og nok vand er helt afhængig af vandværkets løbende kontrol. Gennem systematisk kontrol af hele vandværket kan alle afvigelser opdages i tide. Dermed sikres vandværkets stabile drift og selskabets økonomi med andre ord indføres forbyggende vedligeholdelse. 1.2 Definition på tilstandskontrol, tilstandsrapport og handlingsplan En tilstandskontrol og en tilstandsrapport/handlingsplan er to vigtige redskaber for bestyrelsen, som ved hjælp af skemaer selv kan gennemgå hele vandværket samt benytte disse til beslutninger om nødvendige forebyggende ændringer på vandværket. Tilstandskontrol En tilstandskontrol bør bestyrelse og den tilsynsførende udføre med passende faste mellemrum i løbet af året typisk vil der være behov for kontrol pr. uge, måned og kvartal afhængig af hvilke komponenter i vandværket, som skal kontrolleres. I visse tilfælde kan der være vandværkskomponenter, som kræver daglig kontrol. Omfanget af kontrol er således individuelt og må vurderes af bestyrelsen for det enkelte vandværk. Komponentliste med logbog Ud over tilstandskontrol skal vandværket udarbejde en komponentliste (se bilag 3). En sådan liste indeholder en fortegnelse, logbog og funktionsbeskrivelse af alle de enkeltdele, som indgår i et vandværk. Komponentlisten skal fungere som en manual for vandværkets komponenter, og skal indeholde oplysninger om tilsyn og service/eftersyn på alle komponenter, hvornår det er tid til at udskifte komponenter, tilkalde serviceeftersyn m.m. for at fastholde en høj driftssikkerhed. Ud fra komponentliste (bilag 3) og logbog (bilag 2) kan der opstilles forslag til opgaver i handlingsplanen, som prioriteres af vandværkets bestyrelse. Herunder ses en planskitse over et vandværk med eksempler på nogle af de elementer, som kan indgå i driften. I de efterfølgende kapitler i håndbogen vil de dele af vandværket, som gennemgås, være fremhævet. Af tilstandsskemaet bør det fremgå, hvor ofte skemaet skal udfyldes og hvilke aflæsninger, målinger, pejlinger m.m., der skal udføres. I Bilag 1 ses forslag til tjeliste for tilstandskontrol. Bemærk: Tjekliste for tilstandskontrol skal tilpasses hvert enkelt vandværk. Tilstandsrapport Tilstandsrapporten indeholder en samlet beskrivelse og vurdering af vandværkets funktion, dimensioneringer, årets indsamling af data, mulige problemer og vandværkets svagheder. Tilstandsrapporten udarbejdes på baggrund af tilstandsskemaer, logbog, aflæsninger, pejlinger m.m. samt resultatet af det fastsatte periodiske eftersyn af boringer, pumper, vandbehandling, rentvandsbeholder m.m. Handlingsplan Handlingsplanen hænger sammen med den løbende tilstandsrapport. Her beskrives hvilke opgaver, metoder m.m. vandværkets bestyrelse vælger for at løse eller forebygge problemer. 9

10 2. Bygning 2.1 Indledning Vandværkets bygning er det sted, hvor råvandet, som indvindes fra boringerne, omdannes til drikkevand. Dette kapitel omfatter selve bygningen og dens tilstand samt tilhørende fast inventar som fx el-tavle og affugter. 2.2 Drift, overvågning og egenkontrol Det er bestyrelsens opgave at sikre, at bygningens enkeltdele er i god tilstand og funktion. Dvs. om der er ryddeligt og vedligeholdt, om der er revner i murværk og fundament, om taget er tæt, om der er insektnet for alle udluftningshuller, om alle døre og vinduer er vedligeholdt m.m. Den løbende kontrol sikrer, at dette er i orden. Kondensproblemer Et af de største problemer i vandværksbygninger er høj luftfugtighed og kondensvand. Dette problem bør bestyrelsen være meget opmærksom på. Mulige løsninger ved kondensproblemer kan være at opsætte affugter, at opsætte afskærmning til åbne sandfiltre og iltningsanlæg samt at isolere taget. 2.3 Tilstandsbeskrivelse og handlingsplan Vandværkets bygning herunder evt. iltningstårn, tætninger, forebyggelse mod forureningsuheld (tilbageløb, overfladevand, kloakvand (risiko for tilbageløb), samlinger, m.m.) vurderes naturlig i forbindelse med den løbende opdaterede tilstandsrapport og handlingsplan. Her vurderes også behov for udluftninger eller det modsatte, insektnet, fugtproblemer m.m., og om elinstallationer er tidssvarende (lovlige). Et andet stort problem kan være frostskader på bygningen, såfremt der forekommer kondensproblemer. Frostskader i forbindelse med iltningstårn samt uisolerede vægge og lofter er hyppigt forekommende. 10

11 3. Kildepladsen 3.1 Indledning - Hvor kommer vandet fra? Vandværkets indvindingsopland er det område, hvorfra vandet strømmer til vandværkets kildeplads og dermed indvindingsboringer. Indenfor vandværkets udpegede indvindingsopland findes grundvandsmagasinet og dermed grundvandet til indvinding, som er udgangspunkt for at levere det naturligt rene drikkevand til forbrugerne. På figuren ses et kort med røde potentialelinjer, som viser grundvandets højdeforhold. Potentialekort bruges til at fortælle, hvor grundvandet til vandværkets kildeplads kommer fra, og desuden bruges de i forbindelse med fastlæggelse af vandværkets indvindingsopland. 3.2 Hvordan kortlægges? Jordlagsforholdene og nedbørsmængden er afgørende for, hvor meget grundvand, der kan dannes i indvindingsoplandet. Desuden kan komplicerede jordlagsforhold medføre, at indvindingsoplandet er vanskeligt at fastlægge. Indvindingsoplandet kortlægges derfor som et tilnærmet område for grundvandsdannelsen. Det er miljøcentrenes opgave at foretage kortlægningen den hydrogeologiske kortlægning, som udgør grundlaget for indsatsplanen. Vandværkerne kan få oplysninger omkring potentialekort, kortlægning, indvindingsopland, forureningskilder, sårbarhedskort m.m. hos det lokale miljøcenter. Metoderne, som anvendes i forbindelse med kortlægningen, har miljøcentret normalt også en udførlig beskrivelse af. Det er hensigtsmæssigt, at tilstandsrapporten i en kort version forklarer de vigtigste hydrogeologiske og grundvandskemiske forhold, som har betydning for vandværksdriften. 3.3 Indsatsplan Ud fra miljøcentrenes kortlægning udarbejder kommunen et forslag til indsatsplan, hvor de enkelte vandværker inddrages. Formålet med indsatsplanen er, at sikre det enkelte vandværk en fremtidig god råvandskvalitet, så vandværket og dets kildeplads kan bestå. Kortlægning af sårbarhed Sårbarheden overfor nitrat og andre stoffer, som kan påvirke drikkevandets kvalitet, indgår i kommunens indsatsplan. Potentialekort: - et kort over grundvandsstandens højdeforhold Er grundvandet fundet sårbart overfor fx nitrat, opstilles der forslag i indsatsplanen om overvågning, ekstra risikoanalyse og evt. dyrkningsændringer i samarbejde med de lokale landmænd. 11

12 Dyrkningsaftaler? Indsatsplanen omhandler muligheden for dyrkningsaftaler, såfremt kommunen forventer, at den nuværende dyrkningsform og dermed fladebelastning kan udgøre et problem for vandværkets grundvands- og dermed drikkevandskvalitet på sigt. Der kan være tale om en enkelt eller flere ejendomme og særlige afgrødetyper, som kan være i fokus. Samarbejde med landmænd Ofte er kortlægningen og indsatsplanen ikke i sig selv tilstrækkelige til at dokumentere udviklingen og belyse konsekvenserne ved en fortsat normal landbrugsdrift. Derfor kan det være en god idé at overvåge området og følge udviklingen ud fra de data og oplysninger, som kan tilvejebringes i samarbejde med landbruget. Det vil ofte være det eller de enkelte vandværker i samarbejde med landmænd og landboforeninger, som skal gennemføre de ændringer, som indsatsplanen eventuelt foreskriver. Kun i specielle situationer og ved særlige geologiske forhold bør der indgås aftaler. Risiko ved ændret vandindvinding? Vandværket skal være opmærksomt på, at ved ændret vandindvinding fra egen kildeplads eller i højere grad, hvis der sker store ændringer i nærheden, kan dette medføre, at potentialekortet ændrer sig og dermed beliggenheden af vandværkets indvindingsopland. Derfor er det vigtigt, at vandværket, inden der indgås endelige aftaler med dermed forbundne udgifter, sikrer sig, at indsatsplanen vurderes. Derfor anbefales det, at vandværket lader en evt. indsatsplan indgå i vandværkets tilstandsrapport. Illustrationen af risikoanalysefor ejendom i området med sårbart grundvandsmagasin. I forbindelse med indsatsplaner kan den eller de ejendomme, som kan udgøre et evt. problem i fremtiden, vises, og der kan tages stilling til overvågning m.m. 12

13 3.4 Forventninger til fremtiden Med de allerede gennemførte stramninger overfor landbruget og forventninger til de kommende vandplaner, forudser FVD, at almindelig landbrugsdrift ikke vil være i modstrid med ønsket om at opretholde en god grundvandskvalitet. Hos langt de fleste vandværker vil der derfor kun være behov for indgriben overfor punktkilder, mens fladekilder fra dyrkningen ikke forventes at udgøre et problem for vandværker. DAVIS FVD har deltaget i udviklingen af et projekt til overvågning af tilstanden i eget indvindingsopland. Projektet er videreudviklet til en elektronisk form, som gør det let for det enkelte vandværk at få årlige opgørelser af tilstanden i eget indvindingsopland. FVD anbefaler, at kommunerne investerer i DAVIS (Dansk Areal og Vand Informations System). Opkøb af jord? Det er dyrt at begive sig ud i spekulationer om jordopkøb og lignende, og FVD fraråder generelt sådanne initiativer, med mindre der foreligger en nøje undersøgelse og dokumentation for, at grundvandet vil blive forurenet med den nuværende arealanvendelse. FVD foreslår, at man følger de faktiske forhold og udviklingen i det øvre grundvand. I sådanne situationer vil det være mere sikkert at få udført en undersøgelse med prøveboringer m.m. som et særskilt program. Samsø - et eksempel på samarbejde! Grundvandet på Samsø er visse steder truet af landbrugsdriften, og de mange specialafgrøder stiller store udfordringer til et overvågningssystem, som er troværdigt, dynamisk og samtidig enkelt. De indsamlede landbrugsdata, som har betydning for grundvandet, vandværkernes nøgletal for driften samt de udførte analyser vises i en fælles IT-portal, så man år for år kan følge situationen lokalt, og justere landbrugsdriften efter det faktiske behov. Dynamik og åbenhed Samsø er et godt eksempel på, at samarbejde mellem landmænd/landboforening, vandværker og kommunen kan gennemføres gennem åbenhed om data og oplysninger og herved øge den gensidige tillid og bevare dynamikken i systemet. På den måde kan både landbruget og vandværker sikre, at der kun indgås nødvendige aftaler, og at disse ikke er for dyre. Overvågning af eget indvindingsopland Modelberegninger, som forudser problemer om 50 år eller mere, skal tages med et stort forbehold. Punktkilder Landbrug Parcelhus Fyldpladser Andet? 13

14 4. Boringer 4.1 Indledning Indvinding af råvand til drikkevandsproduktion sker fra en eller flere boringer på vandværkets kildeplads. Boringerne er vandværkets fundamentale forudsætning for at kunne levere den nødvendige og tilstrækkelige mængde drikkevand til forbrugerne. og sammensætning, vandspejlet i ro, sænkningen ved prøvepumpningen og boringens specifikke kapacitet. For boringer i kalk anvendes dog ikke altid filtersætning, og gruskastning finder ikke sted. Endelig giver borejournalen oplysning om, hvor der er foretaget afpropning af sekundære vandførende lag for at undgå opblanding af forskellige vandkvaliteter. Det er derfor af den største betydning for vandværkets eksistens at overvåge og vedligeholde boringerne. Desværre er dette ofte det mest forsømte kapitel i vandværkets drift- og vedligeholdelsesplan. For at sikre en stabil og sikker drift på vandværket er regelmæssig tilsyn, vedligeholdelse, overvågning af boringerne samt pejling af største betydning. 4.2 Opbygning og indretning Boringens data fremgår af den boreprofil, som brøndboreren afleverede efter etableringen af boringen. Boreprofiler kan desuden rekvireres hos GEUS, se nærmere i ordforklaringen (bilag 7). Opbygning En skitse over boringens opbygning ses af figuren her. Det er meget vigtigt, at pumpen ikke placeres for dybt, så sænkningen af vandspejlet sker ned i boringens filter. Dette kan medføre hurtig fældning af jern og mangan, og lukker filteret. Boringen udbygges bedst med en overbygning, hvori de tekniske installationer monteres. Et eksempel på en boreprofil ses i bilag 4. Boreprofil Boreprofilen angiver boringens fysiske udførelse, dvs. tykkelsen og arten af de gennemborede jordlag, boringens totale dybde, dimensionen af forerøret og filterets placering, gruskastningens tykkelse 14

15 Installationer i boringen Følgende tekniske installationer skal forefindes: 1) Vandtæt afslutning af forerøret med gennemføringer til elkabel til dykpumpe og pejlestuds. Tørbrønde må ikke have afløb til terræn, men skal udstyres med en pumpesump for eventuel tømning med en transportabel pumpe. 2) Udluftning bør ikke installeres i nye tætte boringer, ligesom udluftning i en eksisterende boring kan sløjfes, hvis forerør og samlinger er dokumenteret 100 pct. tætte. Udluftning har i adskillige tilfælde givet problemer. Fx har udluftning i boringer, hvor de gennemborede jordlag indeholder pyrit, betydet for store forekomster af nikkel. Er der risiko for utæt forerør, eller forekommer der meget store sænkninger, skal der monteres udluftning med et filter, som sikrer mod insekter og støv/kim, og der må ikke være risiko for tilbageløb. I tørbrønde føres udluftningsrøret derfor ofte op langs væggen i brønden til underkant dæksel. 3) Der skal monteres en afgangsventil og evt. en kontraventil, plads for vandmåler (pasrør), en prøvehane til udtagning af analyser samt et manometer til måling af pumpens afgangstryk. 4) Pumpen monteres med stigrør med flangesamlinger af ikke korrosivt materiale i længder af ca. 3 meter. 5) Ved udbygning af boringen med overjordisk inddækning må der tages hensyn til sikring mod evt. frost. I bilag 5 er der givet vejledning i, hvordan forerør, stigrør og råvandsledning løbende kan testes for utætheder ved montering af manometre. Følges vejledningen, kan man opbygge en overvågning, som med stor sikkerhed afslører risiko for bakterier i råvandet. I bilag 6 er der givet forslag til hygiejneregler, og her er det foreslået, at man ved planlagte arbejder med boring udfører en egenkontroltest for bakterier før og efter arbejdet med indvindingsboringen. Det er foranstående data og installationer, som skal overvåges med passende intervaller. Vandværkets bestyrelse fastsætter disse intervaller. Se skemaer i bilag 1. Overbygning Indvindingsboringens overbygning skal beskytte selve boringen og de installationer, som er monteret omkring den. Det er nemlig vigtigt at beskytte mod frost, vandindtrængning og evt. forurening. Desuden skal overbygningen sikres mod hærværk med en kraftig lås. Overbygningen kan udformes som en tørbrønd eller en terrænliggende råvandsstation. Eksempler på de to typer ses på foto. Valget afhænger af plads- og arbejdsforhold, jordbundsforhold og grundvandsstand. Flere går efterhånden over til terrænliggende råvandsstationer, da der er flere fordele ved den type. Det gælder især arbejdsforholdene. Her må en person selv føre tilsyn, mens reglerne for tilsyn i tørbrønde kræver 2 personer. Husk i alle tilfælde at få støbt sokkel, da der ellers kan ske indtrængning af skadedyr (gnavere), og dermed risiko for skader samt forurening. Hvis vandværket har gamle cementbrønde, og vandspejlet samtidig ligger højt, anbefales det, at disse æn- 15

16 dres til glasfiberarmerede brønde eller udføres som en terrænliggende overbygning. Ved ændring fra tørbrønd til terrænstation skal boringens forerør forlænges. Dette er en god anledning til, at boringens forerør bliver tryktestet både før og efter arbejdet med boringen. Alarm på overbygninger Det anbefales også, at der installeres alarm i overbygningen, så pumpen stopper i tilfælde af evt. hærværk. Råvandspumper Selve indvindingen foregår med en råvandspumpe, som oftest er en dykpumpe. Det er vigtigt, at dykpumpen ikke sænkes ned i filteret, så vandstanden ikke kommer ned under filterniveau. Det er vigtigt, at både pumpe, stigrør og el-kabel efterses og holdes i orden med passende mellemrum. Den mængde vand, der indvindes, skal passe til boringens ydeevne (specifik ydelse), jordlagenes naturlige beskyttelse og vandføringsevne samt vandværkets faktiske behov. Ofte ser man anlæg, hvor døgnforbruget kan indvindes på ganske få timer, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, bl.a. af hensyn til filtrenes driftsforhold. Se nærmere herom i kapitel 5. Forerørsforsegling Årsagen til bakterieforurening i vandanalyser er ofte en utæt eller manglende forerørsforsegling, hvorved overfladevand kan løbe ned i boringen. Forerørsforseglingen er ofte en hætte over forerøret med gummipakninger, som bl.a. skal forhindre overfladevand og smådyr i at komme ned i boringen. Det anbefales at ændre forerørsforsegling til system med trækfast flangekobling. 4.3 Drift, overvågning og egenkontrol Man skal være opmærksom på, at tjeklisten for tilstandskontrol bør tilpasses det enkelte vandværks situation og ønsker. Egenkontrol Som minimum udføres pejling af boringens ro- og driftsvandspejl, som noteres i skema. Pejlingerne vil sammen med råvandspumpens ydelse vise boringens og pumpens fysiske tilstand (se tjekliste for tilstandskontrol i bilag 1). Her vurderes det, om der er behov for planlægning af renoveringer, ændret pumpestrategi eller evt. en ny boring fx som erstatningsboring. Bestyrelsen kan vælge, at nøgletal om indvundne råvandsmængder fra hver boring eller totalt, trykmålinger i råvandsledning (start og slut), strømforbrug ved hver råvandspumpe eller totalt, opsættes i såvel overskuelige skemaer som grafer. Fordelen ved grafer er, at man lettere opdager fejl eller en gradvis uheldig udvikling. Eksempler på hvad der kan udledes af de foretagne registreringer: Et faldende vandspejl i boringen under drift indikerer, at boringen skal have foretaget et eftersyn af filteret, da der er tegn på aflejringer med fx okker og dermed øget modstand mod vandindsivning. Boringens specifikke kapacitet kontrolleres ved måling af vandmængde og tilhørende sænkning af vandspejlet i boringen. En evt. afvigelse fra den oprindelige kapacitet indikerer ligeledes, at filteret skal efterses. En stigning af vandspejlet i boringen under drift er tegn på, at pumpens ydelse er aftagende, og indikerer at pumpens indsugning er tilstoppet. En stigning i afgangstrykket og en samtidig stigning af boringens vandspejl under drift medfører faldende pumpeydelse og indikerer, at afgangsledningen fra boringen har begyndende tilstopning. Ved andre unormale sænkningsforløb ved pumpestart og stigningsforløb ved pumpestop, kan man evt. afsløre utætte stigrør eller utætte kontraventiler. 4.4 Tilstandsbeskrivelse På baggrund af de opsamlede data udarbejdes tilstandsbeskrivelse. Der kan suppleres med at udføre en korttidspumpning, og der kan udtages nogle enkelte vandprøver kort efter pumpestart og før stop. Pejlingerne vil kunne vise, om boringens tilstand er konstant eller vigende. Vandprøverne vil kunne afsløre større utætheder/lækager i boringens forerør, samlinger eller såkaldt skorstenseffekt. Se ordforklaring i bilag 7. De udførte analyser og indsamlede data (pejlinger, el og vandmængde m.m.) indgår i tilstandsrapporten. 16

17 Det er helt vitalt, at sådanne ændringer registreres, og renovering planlægges i tide. Ellers kan det betyde defekt boring med følgende udgift til erstatningsboring. 4.5 Handlingsplan (opgaver) Tilstandsrapporten indeholder en samlet vurdering af de data, som den tilsynsførende har indsamlet i årets løb sammen med vurdering af de seneste råvandsanalyser. På baggrund af de indsamlede data om boring, råvandspumpe, overbygning, råvandsledning m.m. udfærdiges handlingsplanen. Handlingsplanen skal indeholde relevante forslag til ændringer eller supplerende undersøgelser efter behov. Typisk vil handlingsplanen være en overskuelig liste med arbejdsopgaver. Ofte vil der som følge af manglende viden kun kunne stilles forslag til undersøgelser eller forslag til udarbejdelse af et egentligt program. I bilag 5 ses en vejledning i tryktest, som anbefales indført sammen med pejling af ro- og driftsvandspejl. Tryktest af forerør anbefales udført af brøndborer, som minimum ved hovedeftersyn eller andet arbejde med boringen. 4.6 Boringens tilstand Det er vigtigt hele tiden at sikre sig, at vandværkets indvindingsboringer har en god tilstand, så man er sikker på, at der hele tiden leveres bakteriefrit råvand til vandværket. Tryktest! Der stilles derfor normalt forslag til en løbende overvågning af tæthed med alle rør, samlinger m.m. på selve boringen og råvandsledning. Som i andre sammenhænge vil det være nødvendigt at opstille et relevant program ud fra de konkrete forhold på det enkelte vandværk. Der er givet eksempel med illustration og forslag til tryktest i bilag 5. Utæt forerør eller samlinger? Et utæt forerør kan medføre, at der kommer bakterieholdigt råvand ind på vandværket og medføre kogeanbefaling. Erfaringer fra mange vandværker viser, at det kan være en både dyr og ubehagelig oplevelse. Med de viste eksempler på egenkontrol ved simple manometertests kan der forbygges mod bakterieuheld fra råvandet. Et eksempel på en boring, som havde et utæt forerør lige under beton, hvilket medførte, at vandværket fik bakterier. Fejlen blev lokaliseret i første omgang med test for coliforme bakterier og derefter med tryktest. Separationspumpning - en enkelt metode til bevarelse eller levetidsforlængelse Der vil normalt være den største grundvandsdannelse tæt på boringen, hvilket skyldes sænkningstragten, og den måde en boring virker på. Opdager vandværket et stigende indhold af et uønsket stof - rester fra sprøjtemidler fx stoffet BAM, nitrat eller noget andet, kan man undersøge boringens fysiske tilstand ved tryktest og separationspumpning. Tryktesten, som er gennemgået i bilag 5, vil vise om forerøret i boringen er tæt. Hvis boringen er tæt kan årsagen også være lodret nedsivning langs forerøret, som kaldes for skorstenseffekten. Om skorstenseffekten er årsagen kan undersøges ved at udføre pumpning på boringen med 2 pumper på samme tid, hvilket kaldes for separationspumpning. 17

18 Eksemplet herunder viser udviklingen af BAM ved et vandværk før og efter indførelse af separationspumpning. Dette og mange andre eksempler viser, at vandværker med fordel kan gennemføre ret enkle og ofte billige alternativer til lukning af boring/kildefelt. 18

19 5. Behandlingsanlæg 5.1 Indledning Foto af henholdsvis bundbeluftning i iltningstank og iltningstrappe ses her. På vandværket skal råvandet i de fleste tilfælde gennemgå en vandbehandling. Behandlingen afhænger dog helt af, hvilken grundvandstype vandværket har. Analysen af råvandet er bestemmende for opbygningen af vandværkets behandlingsanlæg for at kunne opfylde vandkvalitetskravene i Miljøstyrelsens bekendtgørelse. Vandværkets behandlingsanlæg kan opdeles i forbehandlingsanlæg og efterbehandlingsanlæg (filtre). 5.2 Forbehandlingsanlæg I forbehandlingsanlægget behandles råvandet for uønskede luftarter som methan og svovlbrinte og tilføres ilt for at omdanne de opløste jern- og manganforbindelser til uopløselige forbindelser, som kan fjernes i efterbehandlingsanlægget. I forbehandlingsanlægget vil der under fjernelse af methan og svovlbrinte også ske fjernelse af kuldioxid, hvilket kan medføre vanskeligheder i den efterfølgende efterbehandling. Fjernelse af methan og svovlbrinte kan foregå på én af følgende metoder: 1) Kraftig beluftning, hvor råvandet fordeles over en perforeret hulplade (Inka afblæsning). NB. Det er vigtigt at de afblæste luftarter fjernes fra rummet. 2) Bundbeluftning ved diffusorer monteret i et lukket kammer med udsugning. 3) Almindelig rislebakke (stålplade m/huller, ca. 2-4 mm) i tårn med ca. 3 meter fald til reaktionsbassin. Råvand har forskellige krav til iltning. Der kan max. tilføres ca. 11 mg ilt pr. liter råvand ved den almindelige temperatur på ca C. Kravet til råvandets iltindhold, når det tilføres efterbehandlingsanlægget, kan beregnes ud fra råvandsanalysen. 5.3 Efterbehandlingsanlæg I efterbehandlingsanlægget fjernes de ved iltningen dannede uopløselige forbindelser af jern og mangan samtidig med omsætningen af et eventuelt indhold af ammonium. Anlægget kan være udført med enkelt eller dobbelt filtrering. Et filteranlæg kan være udført som: 1) Åbne filtre 2) Lukkede trykfiltre Ved lukkede trykfiltre foregår iltningen med oliefri trykluft, som indblæses i det tilførte råvand ved indføringen til filteret. 4) Iltningstrappe med ca. 3 meter faldhøjde til reaktionsbassin. 19

20 Trykfilter Uanset hvilken af de to metoder, som anvendes, er filtreringsprocessen den samme, og de parametre, som er gældende for filtreringen, er de samme. Kun filtreringshastigheden i trykfiltre kan være højere end i åbne filtre, hvilket betyder, at det filtrerende lags tykkelse skal være større. Ved filtreringen tilbageholdes de ved iltningen dannede forbindelser i filtermaterialet. Det skal her understreges, at råvandets eventuelle indhold af methan og/eller svovlbrinte forudsættes fjernet forinden det forbehandlede vand tilføres efterbehandlingsanlægget, da evt. rester af disse gasser vil forårsage en reduktion af iltindholdet i vandet og kunne forårsage mangelfuld omsætning af råvandets indhold af ammonium. NB. Trykfiltre skal være indbygget med en luftudlader som er en ventil som automatisk åbner for at lukke den overskydende luft ud af trykfilteret. Det er vigtigt, at vandværks-passeren kan teste at udladeren faktisk virker. Der skal være monteret et manometer på indløb til trykfilter til løbende kontrol med korrekt modtryk i drift. Tilbageløb eller tømning af filter ved stilstand undgås ved korrekt indretning med en kontraventil og et afløbsrør til rentvandstank, som evt. skal være forsynet med en såkaldt snorkel, som også kan efterses med jævne mellemrum. 5.4 Filterskylning Filterskylning foretages generelt efter produceret vandmængde. Dvs. når der er afsat så stor en mængde stof i filtermaterialerne, at disse er tilstoppede. Ved åbne filtre uden filterregulering illustreres dette ved, at vandstanden i filteret nærmer sig overløbet. Ved lukkede trykfiltre vil der kunne observeres et stigende modtryk på manometret på filterets indløb. Stigningen er ca. 3 meter vandsøjle, fra filteret var skyllet rent. Som tommelfingerregel gælder, at der bør/skal afsættes ca. 750 g jern pr. m 2 filterareal, før filteret skal returskylles. Der skal dog tages højde for store filtreringshastigheder og begrænsede tykkelser af det filtrerende lag. Der returskylles med luft og/eller vand afhængig af filterets konstruktion. Skyllepumpen skal kunne levere en vandmængde svarende til m³/h pr. m 2 filterareal. Skylleluftsblæseren skal kunne give en luftmængde svarende til ca. 65 m 3 /h pr. m 2 filterareal. Tiden for hvor længe der skal skylles med henholdsvis luft og vand må fastlægges ved forsøg og vil også afhænge af filtrenes konstruktion. Ved åbne filtre skal filterskylningen visuelt overvåges med passende interval for at kunne konstatere, om filterskylningen foregår jævnt over hele filterarealet. Det er vigtigt at kunne iagttage filterskyllevandets farve under filterskylningen. Når farven ikke længere ændrer sig, kan der ikke skylles mere afsat stof ud af filteret. Filterskyllevandet skal ikke være helt klart, før skylningen afsluttes. For hyppige og for langvarige filterskylninger nedsætter filtrenes evne til at arbejde korrekt, idet de biologiske processer, som foregår i filtrene, hæmmes. Som en anden tommelfingerregel kan det anføres, at det årlige skyllevandsforbrug ikke bør overstige ca. 1-2 % af den årlige produktion af drikkevand. 5.5 Generelle driftsbetingelser for efterbehandlingsanlæg (filtre) Filteranlæg skal principielt arbejde i alle døgnets 24 timer af hensyn til kvaliteten af det til enhver tid producerede vand. Filteranlægget bør ikke være belastet 100 % mere end ca. 18 timer pr. døgn. Ved stilstand skal filteroverfladen altid være vanddækket. Dette medfører, at der skal monteres en rørafbryder (luftindtag) på afgangsledningen fra et trykfilter, såfremt rentvandsbeholderen er beliggende lavere end filteret. Ved åbne filtre skal afløbsledningen udføres med en rørsløjfe med luftindtag i samme højde som filtermaterialerne, såfremt rentvandsbeholderen ligger lavere end filteret. I de tilfælde hvor råvandskvaliteten betyder, at lang tids henstand kan medføre et problem i filter-driften, må man være ekstra omhyggelig med at indrette styringen af driften. 20