Dansk Indeklima Mærkning

Transkript

1 Gl. Vindinge, 3. september 2010 Dansk Indeklima Mærkning Thomas Witterseh Temadag, Danmarks Farve- og Lakindustri

2 Agenda Dansk Indeklima Mærkning - nu og i fremtiden Dangerous Substances - S-417, CEN TC 351 WI Indeklimastandard - DSF 3033

3

4 Indeklima hvad er det?

5 Indeklima Påvirkning på forskellige niveauer : Komfort Syg Bygning Syndrom (SBS) Symptomer Performance Astma / Allergi Kræftfremkaldende, hormonforstyrrende etc.

6 Hvorfor er luftkvaliteten vigtig?

7 Kildekontrol, ventilation og rengøring vejen til god luftkvalitet Pettenkofer (1858): If there is a pile of manure in a space, do not try to remove the odour by ventilation. Remove the pile of manure

8 Dansk Indeklima Mærkning Frivillig mærkningsordning for byggevarer, møbler og inventar Initieret af den daværende Boligminister Introduceret i : Første produkt mærket 2010: >2000 produkter mærket Sekretariat på Teknologisk Institut

9 Fokusområde

10 Tidsværdi - alle resultater i ét tal Koncentration Irritationstærskel 22 døgn ½ Irritationstærskel Irritationstærskel ½ Irritationstærskel 10 døgn 20 døgn 30 døgn Tid

11 Sensorisk bedømmelse Utrænet panel, minimum 20 personer

12 Indeklimamærkede produkter Dokumentation for lav afgasning Ingen kræftfremkaldende stoffer i afgasningen Dokumentation for lav partikelafgivelse (lofter) Brugerorienterede vejledninger for Transport og opbevaring Montering Rengøring og vedligeholdelse

13 Nogle erfaringer Stor variation i antallet af stoffer i afgasningen: mellem 3 og 65 forskellige Stor variation i den totale mængde afgasning Produkter med karakteristisk lugt kan i nogle tilfælde ikke indeklimamærkes

14 Nogle erfaringer (2) Oprindelige marked: Danmark Nu: Producenter fra flere europæiske lande bruger Indeklimamærket Indeklimamærket bruges over hele verden Nogle producenter har flere nationale indeklimamærker

15 Different assessment traditions in the EU Scientific discussions Experiences Research results Focus on Result given as Finland (1995) Classes Low TVOC Odour M1 M2 M3 Denmark (1995) Time-value (days) Irritation Odour Standards European Collaborative Actions Germany (2000) LCI TVOCs Accepted Yes No France (2006) Accepted LCI TVOCs Yes No

16 Harmonisering af frivillige mærkningsordninger for materiale-emissioner Babel of labels

17 Harmonisering af frivillige mærkningsordninger for materiale-emissioner Fælles prøvningsstandard Fælles kriterier Færre omkostninger for producent/leverandør Flere mærkede produkter Større kendskab

18 Harmonisering af frivillige mærkningsordninger for materiale-emissioner Core criteria Single volatile compounds, LCI -values Total amount of VOC s Optional criteria Sensory evaluation CEN/TC 351 Carcinogens SVOC s Other substances ISO series

19 Scope of CEN/TC 351 Dangerous Substances Development of horizontal standardized assessment methods relating to the release of regulated dangerous substances under the CPD, taking the intended conditions of use into account Emission to indoor air and release to soil, surface water and ground water (mandate M/366)

20 CEN/TC 351 Dangerous Substances

21 Dangerous Substances Commission s database on regulated dangerous substances: Substances that are now under notified national regulations or under European regulations

22 Status WG 2 Indoor Air Draft standard combining methods from EN and ISO series Draft standard accepted by TC Ready for robustness validation Validation process awating decission on financial support

23 S-417 S-417 Bæredygtighed og afgivelse af farlige stoffer i byggeriet dækker aktiviteterne i TC 351 Dangerous Substances TC 350 Sustainability of construction works

24 Standard for indeklima i bygninger DSF 3033 Klassifikation af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler, daginstitutioner og kontorer

25 Aktørerne Arbejdsgruppe: Sekretariat: Erhvervs- og Byggestyrelsen Referencegruppe: Geo Clausen, DTU Lars Gunnarsen, SBi, Aalborg Universitet Harald W. Meyer, Hillerød Hospital Thomas Witterseh, Teknologisk Institut Erling Trudsø, Dansk Standard John Noes Jørgensen Erzün Züfer (Ove Nielsen) En række organisationer, foreninger og styrelser

26 Formålet med en indeklimastandard at give mulighed for at stille målbare krav til indeklimaet at tilskynde til at højne indeklimaets kvalitet at øge folkesundheden

27 Standardens opbygning Skal omfatte: Boliger Institutioner Kontorer Skal indeholde 5 kvalitetsklasser (A-E, hvor klasse C svarer til kravene i Bygningsreglementet BR08)

28 De fem kvalitetsklasser Klasse A Det rigtigt gode indeklima Den bedste klasse, som indebærer, at de termiske forhold er komfortable året rundt, og der er gode muligheder for individuelle indstillinger. Luftens indhold af uønskede forureninger er lav, selv i situationer, hvor forureningskilderne er større end normalt. Lys- og lydforhold er gode og med gode muligheder for individuelle reguleringer. Klasse B Indeklimaet bedre end minimumskravene i BR I forhold til den bedste klasse vil der kunne forekomme gener som fx træk eller lydog lugtgener.

29 De fem kvalitetsklasser Klasse C Det gode, tilfredsstillende indeklima Det gode, tilfredsstillende indeklima svarer til kravene i bygningsreglementet. Risikoen for negative helbredseffekter er lille, men der kan forekomme gener, fx i form af for høje temperaturer på varme dage eller lugt. Klasse D Indeklima ringere end minimumskravene i BR Indeklimaet indebærer, at risikoen for negative helbredseffekter er større end i klasse C, men dog stadig lille. En betydelig andel af brugerne vil opleve gener fx på varme/kolde dage eller lugt. Klasse E Det ringe indeklima Den ringeste af de fem klasser. Der er en vis risiko for negative helbredseffekter og sikkerhedsmarginen er begrænset. Betydelige gener kan forekomme hos store dele af de brugere, der opholder sig i et indeklima af denne klasse.

30 Krav til klassifikationssystem Robust! Ingen brugerindflydelse Ingen effekt af årstid Valgte faktorer skal have betydning for Indeklimaet og/eller Sensoriske gener/symptomer/præstation/sygdom Ikke for dyrt (max kr./bolig)

31 Bruttoliste over indeklimaparametre 1. Termiske forhold Lufttemperatur Operativ temperatur Lufthastighed Strålingstemperaturasymmetri 2. Luftkvalitet Radon PM 2,5 Ozon CO2 CO NO2 Sedimenteret støv Formaldehyd Benzen Phtalater Bromerede flammehæmmere Pesticider 3. Lyd Lydtrykniveau Luftlydisolation Trinlyd Efterklangstid 4. Lys Udsyn Dagslysfaktor (vinduesareal/gulvareal) Lysstyrke Lyskontrast 5 Fugt og biologiske parametre Relativ luftfugtighed Absolut vandindhold i luften Vandindhold i byggematerialer Temperaturen af byggematerialer Hundeallergener og katteallergener Husstøvmider Synlig fugt/skimmelsvamp Skjult fugt/skimmelsvamp

32 Kriterier for udvælgelse Hyppighed, typiske niveauer samt den tidslige variation Effekt på mennesker (sensoriske, symptomer, præstation, sygdom/død) Tid før effekten opstår Evidens (inkl. dosis-respons) Målbarhed Samfundseffekt

33 Valgte parametre Ventilationsrate (måling) CO 2 (beregning, ej boliger) Termiske forhold (vurdering, evt. beregning/simulering) Radon (måling) Formaldehyd (måling) Partikler (vurdering) Fugt/skimmelsvampe (visuel vurdering, ingen destruktive undersøgelser) Dagslys og kunstig belysning (måling og vurdering) Akustiske forhold (måling, ej boliger)

34 Status 1. udgave har været i høring i 2009 Standarden er kraftigt revideret på baggrund af høringssvar Drøftelse med referencegruppen, januar 2010 Arbejdsgruppens opgave er afsluttet EBST forventer at gennemføre 2. høring i løbet af efteråret 2010 Herefter skal de nærmere forhold vedr. driften fastlægges (uddannelse, sekretariat m.v.)

35 Tak for opmærksomheden!