SANKT ANNÆ GYMNASIUM Årsrapport

Transkript

1 SANKT ANNÆ GYMNASIUM Årsrapport Sankt Annæ Gymnasium En skole med musik i J Side 1

2 Påtegning og underskrift af Københavns Kommune Vi har dags dato aflagt årsrapport for regnskabsåret 1. januar 31. december for Sankt Annæ Gymnasium. Årsrapporten er efter aftale med Ministeriet for Børn og Undervisning aflagt efter samme bestemmelser som sidste år, jf. kapitel 3 i Undervisningsministeriets nu ophævede bekendtgørelse nr af 31. oktober 2007 om regnskab for institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv. Det er vores opfattelse, at årsrapporten er rigtig, det vil sige at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, samt at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler, der er omfattet af årsrapporten. København, den 2014 Side 2

3 Den uafhængige revisors erklæringer Til Børne- og Ungdomsudvalget Påtegning på årsrapporten Vi har revideret årsregnskabet for Sankt Annæ Gymnasium for regnskabsåret 1. januar til 31. december, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, noter og særlige specifikationer. Årsregnskabet er efter aftale med Undervisningsministeriet aflagt efter samme bestemmelser som sidste år, jf. kapitel 3 i Undervisningsministeriets nu ophævede bekendtgørelse nr af 31. oktober 2007 om regnskab for institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv. (regnskabsbekendtgørelsen). Københavns Kommunes ansvar for årsrapporten Københavns Kommune har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen. Københavns Kommune har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som Københavns Kommune anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det Københavns Kommunes ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision, og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning samt god offentlig revisionsskik, jf. revisionsvedtægten for Københavns Kommune og Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr af 12. december 2008 om revision og tilskudskontrol m.m. ved institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv. (revisionsbekendtgørelsen). Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet og ledelsesberetningen er uden væsentlig fejlinformation. Side 3

4 En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for skolens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af skolens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Sankt Annæ Gymnasiums aktiver og passiver samt resultatet af gymnasiets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar til 31. december i overensstemmelse regnskabsbekendtgørelsen. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. København, den / 2014 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Søren Jensen statsautoriseret revisor Side 4

5 Generelle oplysninger om institutionen Sankt Annæ Gymnasium Sjælør Boulevard Valby Tlf CVR-nr Formål vedtægter Sankt Annæ Gymnasium er Københavns Kommunes Sangskole. Ved Sankt Annæ Gymnasium tilbydes undervisning i henhold til gymnasieloven og folkeskolelovens kap. 2. I henhold til 16 og 58 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lov nr. 575 af 9. juni 2006 og 42 og 48 i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005, samt den særlige bemyndigelse til Københavns Kommune til at drive Sankt Annæ Gymnasium i henhold til 1 nr. 1, i lov nr. 590 af 24. juni 2005 fastsættes følgende vedtægt for bestyrelsen: Institutionens bestyrelse i henhold til vedtægter Udpegede medlemmer: Jens Kramer Mikkelsen formand Jonas Christoffersen - næstformand Peter Langdal Lone Schou, udpeget af BR Forældrevalgte medlemmer: Nynne Sole Dalå Lone Wiggers Mette Loiborg Elsebeth Aller Medarbejderrepræsentanter: Peter Rosenkjær gymnasieansatte Vita Ditzel folkeskoleansatte Sanne Vesterager Pedersen tekniske og administrative medarbejdere Elevrepræsentanter: Ruth Hansen elevrepræsentant, folkeskolen Marie Bjerg Larsen elevrepræsentant, gymnasiet Ledelsen: Rektor Povl Markussen, bestyrelsens sekretær, uden stemmeret Sanginspektør Mogens Halken, uden stemmeret Inviterede fra ledelsen: Leder af folkeskoleafdelingen Merete Emcken, referent, uden stemmeret Vicerektor Mette Trangbæk Hammer, uden stemmeret Administrativ leder Hanne Mølgaard, uden stemmeret Gymnasiets daglige ledelse Side 5

6 Povl Markussen rektor Mette Trangbæk Hammer vicerektor Erik Mortensen pædagogisk leder Sara Mac Dalland pædagogisk leder Tomas West Nørrekjær pædagogisk leder Jeppe Struve Larsen pædagogisk leder Mogens Halken sanginspektør Hanne Mølgaard administrativ leder Gymnasiets revisor Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Weidekampsgade København S Tlf Side 6

7 BERETNING. Det samlede økonomiske resultat Det samlede resultat for viser et overskud på 2,5 mio. kr., hvilket er lidt større end i 2012, men på samme niveau. Hertil skal lægges de overførte midler jf. egenkapitalen på 7,6 mio. kr. Et rigtigt flot resultat. Det gør os rustede til de kommende finanslovsbesparelser, men også til at fortsætte udviklingen af SAG som et attraktivt gymnasium for elever og en god arbejdsplads for de ansatte. Samtidig er den voksende egenkapital udtryk for den vanskelige strategiske situation SAG befinder sig i som kommunalt gymnasium uden selvstændigt råderum over bygningsmassen, ikke mindst eventuelle kapacitetsudvidelser. Der er derfor på SAG s foranledning og efter aftale med økonomidirektøren i BUF, aftalt møde med Undervisningsministeriet for at få afklaret SAG s muligheder for at disponere mere selvstændigt, og dermed i større udstrækning få mulighed for at stå stærkere i konkurrencen med de selvejende gymnasier. Går vi lidt tættere på overskuddets størrelse vil vi se, at de statslige taxametertilskud endnu ikke er ramt af de varslede finanslovsbesparelse. Hertil kommer, at den ved OK13 gennemførte lønstigning til de GL-ansatte lærere først er gennemført pr , og derfor ikke har gennemslag for hele regnskabsåret. Samtidig er det lykkedes at reducere frafaldet, og i visse tilfælde at øge tilgangen af elever, ligesom vi har færre pædagogikumkandidater end budgetteret. Alt sammen er med til at forklare overskuddets størrelse. Samtidig sparer vi stadig op af vores bygningstaxameterpenge, til trods for flere store bygningsmæssige investeringer bl.a. i forbindelse med leje og indretning af lokalerne i Carlsbergbyen. Ser man på nøgletallene ligger vi nu stabilt på godt 600 årselever (610,4 mod 609,5 i 2012). Da vi samtidig har ansat flere medarbejdere, har der været en svag stigning i antallet af årsværk pr. 100 årselever. Det skyldes bl.a. flere lærertimer især en del uforudsete merudgifter til overtidsbetaling, bl.a. på grund af barselsvikariater og bygningsdrift Men hvad har vi så brugt pengene til i, og hvad vil vi fremover bruge de opsparede midler til? Principper for forbrug af overførte midler Bestyrelsen godkendte på mødet ledelsens oplæg Strategiske overvejelser i forbindelse med budget 2014 heri anføres det bl.a. at: SAG s aktuelle udfordring m.h.t. kapacitetsfastsættelse har stor betydning for opsparingen. Forsøg med optagelse fra 0 te klasse, et 8. gymnasiespor (gerne MGK) og salg af bygningerne på Sjælør Boulevard er de helt store udfordringer. Hertil kommer lokalebehov til folkeskolereformen og et stadigt tilbagevendende behov for flere øvelokaler. Der pågår netop nu forhandlinger med BUF og MBU om at få klarhed over, hvor ansvaret for finansiering af eventuelle kapacitetsudvidelser ligger i spændingsfeltet mellem BUF, MBU og SAG. En sådan klarhed er helt afgørende for at kunne agere strategisk hensigtsmæssigt. Der er derfor enighed i bestyrelsen om, at de overførte (opsparede) midler generelt ikke bruges til varige, forøgede driftsudgifter. Her en kort statusover for indsatsområder i. Side 7

8 Væsentlige udgiftskrævende indsatsområder i Opfølgning på indsatsområder fra 2011 Vision 2015 (Carlsberg og international skole) Naturvidenskabeligt eksperimenthus o Kapacitet: Opretholde plads til det 7. gymnasiespor. Som det er slået fast flere gange i beretningen, disponerer SAG ikke selv over bygningsmassen på Sjælør Boulevard. Det har gennem været forsøgt at få tilladelse til at opsætte pavilloner på vores egen matrikel. Det er ikke lykkedes, men vi arbejder fortsat på at finde en mere varig løsning med udflytning til Carlsberg. Indtil det er tilfældet har opretholdelsen af det 7. spor i gymnasiet medført, at vi har forlænget lejeaftalen med Carlsberg Byen. Herved frigives lokale(r) på SAG, med plads til det 7. spor. Samtidig er lokalerne velegnede til at eksperimentere med nye undervisningsformer. Det drejer sig om Lagerkælderen/Lagerhallen på de 700 etagekvadratmeter, der fortrinsvist bruges af drama, musik og AT og det drejer sig om elevøvelokalerne og Café Bønnen, der nu officielt hedder Café Sankt Annæ. Sidstnævnte er blevet en meget stor succes, og vi håber på at kunne finde alternative placeringer, når Hammershus en dag skal rives ned. Caféen er både et eksempel på elevdemokrati og et iværksætterinitiativ. 2. Opfølgning på indsatser fra 2012 Vision SAG med international skole på Carlsberg: Sankt Annæ Gymnasium og Europaskole fremsatte børne- og undervisningsminister Christine Antorini lovforslag om etablering af Europaskolen i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium. I lovforslaget hedder det bl.a. at: Der er i regi af Københavns Kommune truffet beslutning om, at Europaskolen i forbindelse med opstarten i 2014 midlertidigt placeres på Skolen i Sydhavnen, men at skolen permanent søges placeret på Carlsberg-området, og at der arbejdes for at samlokalisere det nuværende Sankt Annæ Gymnasium med Europaskolen dér. Det vil bero på ekstern fondsfinansiering. Forslaget blev vedtaget Nu manglede så bare endelige tilsagn fra de eksterne fonde, der hele tiden har været forudsætning for opstart af European School Copenhagen (ESCPH). Den kom i begyndelsen af oktober. I teksten til vedtagelsen i Borgerrepræsentationen hedder det bl.a. at: Københavns Kommune ønsker, at Europaskolen etableres på Carlsberggrunden i organisatoriske tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium, der med sit unikke musikalske miljø, sit internationale arbejde og sin stærke faglige position har erfaring med at drive folkeskole og gymnasium under ét. Det er ambitionen, at Sankt Annæ Gymnasium og Europaskolen på sigt skal samlokaliseres på Carlsberg. Der har derfor fortsat været arbejdet intensivt med at forberede opstart af den nye europaskole, i stor udstrækning i samarbejde med forskellige arbejdsgrupper, nedsat under BUF og Københavns Ejendomme. Det har kostet megen ledelsestid, men også været en spændende og udfordrende opgave. Udarbejdelse af hele regelsættet, plangrundlag for den nye skole, vedtægt for den samlede Side 8

9 helhed, samarbejde med Skolen i Sydhavnen, udarbejdelse af ny hjemmeside for Europaskolen, stillingsopslag og ansættelser etc. etc. Det har hele vejen i processen været vigtigt for Sankt Annæ Gymnasium at fastholde de mange hensigtserklæringer om samlokalisering af SAG og Europaskolen på Carlsberg. Det har naturligvis krævet stor grad af nærvær i de mange processer, der sammenlagt skal føre til en velforberedt start på den nye skole. Som sagt er de mange processer blevet forberedt i flere forskellige fora, og på flere forskellige niveauer. Som det også blev pointeret i sidste års beretning, har det også betydet, at vi i ledelsen gradvist har tilpasset ledelsesstrukturen til de nye forhold. Med større uddelegering af den daglige drift, for at sikre ledelse tæt på. Europaskole og personalets efteruddannelse Vi gennemførte en fælles studietur i efteråret til Europaskolen Brussels 1, som er vores partnerskole, for hele personalet. Udgifterne er påført SAG s regnskab for, men vi har fået et tilskud fra BUF på kr., der først kontoføres på regnskabet for Det fremgår af det særlige budget for finansiering af opstartudgifter i forbindelse med ESCPH, jf. særligt bilag til årsrapporten. Fra august 2014 er der et særligt driftsbudget for ESCPH. Kapacitet 2014 og frem Lagerkælderen som eksperimentarium for de kunstneriske fag. Fremtidig erstatning for Lagerkælder, herunder konsekvenser af 28 elever som maksimum og ønsket om en særlig MGK-kor studieretning. Med nedsættelsen af klassekvotienten til 28, er der opstået et nyt behov for kapacitetsudvidelse, ikke kun for SAG, men i hele Region Hovedstaden. Med 28 elever som grænse, vil det for SAG være meget væsentligt at kunne udvide til 8 spor. Som det fremgår af ovenstående, ser det ikke ud til at kunne opfyldes indenfor den nærmeste fremtid. MGK administreret og ledet af SAG fra SAG har fået status som et selvstændigt MGK under samme samarbejdsstruktur som de øvrige MGK-kurser ved musikskoler i Region Hovedstaden. Indtil videre har det ikke medført ændringer i SAG s kapacitet, men det er tanken, at det 8. gymnasiespor kan blive et særligt MGK-spor. Det vil givetvis medføre øgede krav til egnede øvelokaler. Indtil videre har den nye struktur kun medført ændringer i ledelsen af MGK. Folkeskolereformen Da SAG er en fælles ledet institution med en folkeskole og sangafdeling fra 3-9. klasse vil reformen i sig selv medføre behov for andre måder at bruge bygningerne på, men også behov for udvidelser, bl.a. til lærerforberedelse og samarbejde med pædagoger fra august Det er endnu ikke helt afklaret, men stadig i proces. Børnehaveklasse-2. klasse på SAG Vi har i modtaget en 2-årig forsøgsbevilling til at undersøge mulighederne for opstart af optagelse til SAG allerede fra børnehaveklasse i stedet for som nu fra 3. klasse. Vi arbejder på at få mulighed for at begynde et sådant forsøg allerede fra august 2015, med to børnehaveklasser. De kan forventelig være på det nærliggende Sjælør Fritidscenter i det første år, men vil på sigt kræve udvidede rammer på SAG. Side 9

10 Naturvidenskabeligt eksperimenthus I januar indsendte vi en ansøgning til Ministeriet for Børn og Undervisning. Formålet var at finde en måde, hvorpå vi på én gang kunne lave mere eksperimentelt arbejde på en anvendelsesorienteret måde i et hus, der fra bunden er indrettet til i sig selv at være et måleobjekt, og samtidig få lidt mere plads til auditorieopstilling hvor mindst 2 klasser kan sidde på samme tid. Det blev til en ansøgning om etablering af et lavenergihus, som kan anvendes til eksperimentelt arbejde, til demonstrationsforsøg, forelæsninger m.v., og derved løse pladsproblemerne i de små lokaler og samtidig tage højde for etableringen af nye, variable organisations- og undervisningsformer. Vi fik støtte på 3,6 mio. kr. fra MBU s særlige naturvidenskabspulje og har selv lagt 1 mio. kr. oven i, taget fra de overførte midler. Beløbet bliver først konteret i Byggeriet forventes at være færdigt omkring efterårsferien i Forud er gået en spændende dialog med arkitekt og faglærere fra de naturvidenskabelige fag. Internationalisering Har også i været et indsatsområde. Dels med fastholdelse af hidtidige indsatser og partnerskoler, men også med gradvis større fokus på nærområdet i Europa. Målet er at få spredt de internationale aktiviteter ud til flere elever og studieretninger. Det betyder ikke at vi i har opgivet de mere snævre talentprogrammer såsom English Speaking Union, Model European Parliament, Model United Nations og lignende. Men de skal i større udstrækning konkurrere om budgettildelinger med de mere brede internationale initiativer. OK13, innovativt læringsmiljø og motiverende undervisningsformer Som opfølgning på OK13 er der påbegyndt en systematisk dialog mellem den enkelte lærer, hele lærerkollegiet og ledelsen i relation til den daglige undervisning og skolens indsatsområder. Formålet hermed er bl.a., at den tættere dialog med hver enkelt medarbejder betyder, at flere tager del i den pædagogiske udvikling og fælles målsætning om innovativt læringsmiljø og motiverende undervisningsformer og at de nye tiltag implementeres mere bredt i undervisningen. Indsatsen skulle gerne medføre større social kapital (bedre trivsel), både blandt personalet og eleverne og samtidig et bedre undervisningsmiljø. For budgettet kan det først og fremmest ses i indholdet af efteruddannelseskurser og pædagogiske dage, indførelsen af nye funktionsbeskrivelser i ledelsen, der bl.a. betyder omfordeling af opgaver mellem sekretærer og pædagogiske ledere (2014), ansættelse af tre pædagogiske udviklingskoordinatorer fra august og udbetaling af merarbejdstillæg i ledelsen. Samtidig har OK13 som omtalt medført lønstigninger for alle ansatte på GLoverenskomst. MBU-projekter: Vi har fortsat en del midler fra MBU til store udviklingsprojekter. Nogle er bevilliget i 2012, men først implementeret i. Alle disse er egenfinansierede med 50%, hvilket betyder, at de også belaster vores budget. De går alle ind i de indsatser, vi i forvejen arbejder med og er dermed medvirkende til at styrke det faglige niveau såvel som den pædagogiske udvikling af bl.a. digitalisering, globalisering og innovation. Vi har også i afsat relativt set mange midler til undervisningsrelaterede aktiviteter, hvor vi understøtter arbejdet med talenter på den ene side og elever med særlige problemer på den anden side. Begge dele er mere og mere omkostningstunge. Dels deltager vi i et stigende antal Side 10

11 talentudviklingsarbejder, dels arbejder vi målrettet med ekstra undervisning, to-lærerordninger og lektiehjælp for særligt de fagligt svage elever. Vi ser løbende på effekten af talentarbejdet og spredningseffekten heraf. Forbedret arbejdsmiljø og løbende renovering af bygningsmassen Elev- og undervisningsrelaterede aktiviteter: Fysisk arbejdsmiljø Nye lærerarbejdspladser. Der er i indrettet 10 nye lærerarbejdspladser o Idrætsområdet har fået helt nye gulve, nye bænke i omklædningsrummene der samtidig er nymalede, forbedrede brusere mm. Foldevæggene har været igennem en omfattende renovering, men kræver jævnlig vedligeholdelse. o Nyt nøglesystem: En meget stor satsning med elektroniske låse. Har betydet en kæmpe lettelse for alle ansatte på SAG, og samtidig smidiggjort tilgængeligheden af lokaler i tidsbegrænsede perioder. o Fitnesscenter indrettet i 2012 er stadig aktivt o Yoga: Tilbud til hele personalet o Ergonom: For kontorpersonalet o Klasselokaler og kontorer: Omfattende renovering af utætte vinduer er igangsat (træk og kulde) ). Solafskærmning er repareret og udskiftet (varme og lys). Har været et tilbagevendende klagepunkt i APV o Kantineordning: I forlængelse af ordning med gratis kaffe og servicering af lærerværelset, er der fra med hjælp fra en professionel mægler ansat en ny kantinebestyrer, der markant har løftet vareudbuddet såvel kvalitativt som kvantitativt. Det gælder både elever og personale Psykisk arbejdsmiljø Ledelsesudvikling o Særlig vægt på ledelse tæt p, jf. ovenfor. Nye udgiftskrævende initiativer i 2014 Arbejdet med OK13 har medført en kæmpe indsats fra alle gymnasieansatte på SAG. Via fokusgrupper og tæt dialog, herunder også med TR, er det lykkedes at fastholde den forskningsbaserede tilknytning og samarbejdet med Ørestads Gymnasium. Det bliver interessant at se, hvor det ender. Vi har i skrivende stund ikke afsluttet forhandlingerne om lokalløn for Hertil kommer, at vi til stadighed igangsætter udvidelser af aktiviteter, der er nært knyttede til vores kerneområde, musikken. Sankt Annæ Symfoniorkester er vokset både kvalitativt og kvantitativt med flere arrangementer og rejser. Det samme gælder for Sankt Annæ Bigband. Vi får stadig flere og flere elever, der dyrker musik i såvel skoletiden som i fritiden. Bands, SAG-show etc. Det sætter pres på nye øvelokaler og udstyr, og det betyder nye udgiftskrævende personaleudgifter i forbindelse med arrangementer, tilsyn med såvel elever som instrumenter og vedligeholdelse af instrumenter. Derfor har vi i februar 2014 ansat en ny skolebetjent, der har særlige forudsætninger for at kunne varetage den særlige funktion med tilsynet med instrumenter og øvelokaler. Det ser vi meget frem til. Sidst med ikke mindst håber jeg meget, at der i 2014 kommer en afklaring på vores strategiske dilemma med hensyn til de meget store bygningsmæssige udfordringer vi står overfor. Lykkes det, er vi godt rustede til at tage den nye udfordring op. Side 11

12 Når der samtidig venter os finanslovsbesparelser, er det kun godt, at vi går 2014 i møde med en pæn reserve. Povl Nygaard Markussen Rektor Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten er efter aftale med Ministeriet for Børn og Undervisning aflagt efter samme bestemmelser som sidste år, jf. kapitel 3 i Undervisningsministeriets nu ophævede bekendtgørelse nr af 31. oktober Årsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år, hvilket bl.a. indebærer, at der ikke er indregnet feriepengeforpligtelse, idet Københavns Kommune har meddelt, at de ikke indregner feriepengeforpligtelse. Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde institutionen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når institutionen som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå institutionen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. I resultatopgørelsen indregnes indtægter, i takt med at de indtjenes, og omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Resultatopgørelsen Statstilskud, deltagerbetaling og andre indtægter Statstilskud, deltagerbetaling og andre indtægter indregnes i resultatopgørelsen, i den periode indtægten vedrører. Anvendt regnskabspraksis Omkostninger Omkostninger omfatter de omkostninger, der er medgået til at opnå regnskabsårets indtægter. Omkostningerne er i henhold til regnskabsbekendtgørelsen opdelt på undervisningens gennemførelse, markedsføring, ledelse og administration, bygningsdrift samt aktiviteter med særlige tilskud. Side 12

13 Balancen Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver indgår ikke i årsrapporten. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser omfatter modtagne indtægter til resultatføring i efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris. Hoved- og nøgletal Hoved- og nøgletal er defineret og beregnet i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen. Side 13

14 Resultatopgørelse 1. januar december 2012 Statstilskud Deltagerbetaling og andre indtægter Indtægter i alt Undervisningens gennemførelse Udvikling og markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift Særlige tilskud Omkostninger i alt Resultat Side 14

15 Noter til årsrapporten Statstilskud stx særl. UVM-tilskud- grundtilskud stx Taxametertilskud undervisning + færdigørelsestakst Team Danmark Taxametertilskud undervisning og færdigørelse Pædagogikum pæd 2 år taxametertilskud 0 Taxametertilskud/bygningstakst Fælesudg. Skole grundtilskud AGYM Fællesudg. skole -taxametertilskud Dispositionsbegrænsning Grundtilskud Brobygningskurser projekt tilskud censorudlignings ordning 2010 og Antal årselever mgk elever Antal elever i alt Deltagerbetaling og andre indtægter Kommunale overførsler 0 0 Projekttilskud Undervisningens gennemførelse Personaleomkostninger jf. note Øvrige omkostninger, jf. note Afskrivninger Side 15

16 4 Udvikling og markedsføring 2012 Personaleomkostninger jf. note Øvrige omkostninger, jf. note Afskrivninger Ledelse og administration Ledelse, jf. note Personaleomkostninger jf. note Øvrige omkostninger, jf. note Revision, rådgivning og regnskabsmæssig assistance, jf. note Afskrivninger, jf. note Bygningsdrift Personaleomkostninger jf. note Øvrige omkostninger, jf. note Afskrivninger, jf. note Særlige tilskud projektudgifter Moms Personaleomkostninger jf. note Øvrige omkostninger, jf. note Øvrige omkostninger Køb af varer og tjenesteydelser Erhvervelse af materiel dvs inventar, EDB hard/software Leje, vedligeholdelse og skatter Diverse driftsomkostninger Side 16

17 8 Øvrige omkostninger (fortsat) 2012 Øvrige omkostninger er omkostningsført under følgende poster: Undervisningens gennemførelse Udvikling og markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift Særlige tilskud Revision, rådgivning og regnskabsmæssig assistance Personaleomkostninger Institutionens samlede lønomkostninger m.v. fordeler sig således: Lønninger incl refusioner og pension Antal ansatte (årsværk) incl. puljejob 76,4 76,8 Personaleomkostninger er omkostningsført under følgende poster: Undervisningens gennemførelse Udvikling og markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift Særlige tilskud Honorar til revisor Honorar for lovpligtig revision Andre ydelser end revision Side 17

18 Balance Mellemregning med Københavns Kommune Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavende projekttilskud Tilgodehavende Aktiver i alt Egenkapital Årets resultat ifl. resultatopgørelse Egenkapital Leverandørgæld Feriepengeforpligtelse Forudbetalt af Undervisningsministeriet Anden gæld Periodeafgrænsningsposter Gæld i alt Passiver i alt Side 18

19 Hoved- og nøgletal DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio. Resultatopgørelse Statstilskud 35,8 37,9 43,5 45,6 50,0 52,8 Øvrige indtægter 1,2 0,9 0,7 0,8 1,0 0,0 Indtægter i alt 37,0 38,8 44,2 46,4 51,0 52,8 Nøgletal m.v. vedrørende institutionens ordinære drift Årselever Årselever i alt 496,0 506,0 531,9 573,7 609,5 610,4 Medarbejdere - antal netto årsværk Institutionen i alt 65,4 69,7 72,0 71,0 73,9 74,3 Sociale klausuler: I % af ansatte i alt 1,5% 2,9% 2,8% 2,8% 3,4% 3,4% Antal årsværk under sociale klausuler fordelt på: Fleksjob 1,0 2,0 1,0 0,0 0,0 0,0 Job med løntilskud 0,0 0,0 1,0 2,0 2,5 2,5 Revalidering 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Side 19

20 Hoved- og nøgletal Nøgletal m.v. vedrørende institutionens ordinære drift (fortsat) DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio. DKK mio. Netto årsværk fordelt på: Uddannelse 51,4 54,9 57,9 58,4 60,9 62,2 Udvikling og markedsføring 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 0,6 Ledelse og administration, intern service og information 4,4 5,0 4,7 5,1 4,9 5,0 Bygningsdrift 7,6 7,6 7,8 7,9 7,8 8,7 Særlige tilskud 0,0 1,7 1,7 0,4 0,3 Årsværk pr. 100 årselever Institutionen i alt 10,4 10,9 10,9 10,2 10,0 10,2 Index 100,0 106,6 110,2 98,2 96,4 98,3 Uddannelse 10,4 11,1 11,4 11,0 10,6 10,2 Index 100,0 106,8 112,7 113,5 96,4 98,3 Udvikling og markedsføring 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,1 Index 100,0 100,0 100,0 100,0 0,1 0,1 Ledelse og administration, intern service og information 0,9 1,0 0,9 0,9 0,8 0,8 Index 100,0 114,2 107,5 116,4 111,8 115,7 Bygningsdrift 1,54 1,50 1,46 1,37 1,28 1,43 Index 100,0 97,4 94,6 89,1 83,1 92,8 Særlige tilskud 0,0 0,34 0,32 0,1 0,0 0,0 Index 100,0 93,5 19,6 0,0 0,0 Lønomkostninger Lønomkostninger til uddannelse 24,7 27,3 30,5 32,1 32,8 36,0 Lønomkostninger til øvrige 6,3 6,2 6,4 5,4 6,1 6,1 Lønomkostninger i alt 30,9 33,4 36,9 37,6 38,9 42,1 Lønomkostninger pr. 100 årselever Lønomkostninger til uddannelse 5,0 5,4 5,7 5,6 5,4 5,9 Lønomkostninger til øvrige 1,3 1,2 1,2 0,9 1,0 1,0 Lønomkostninger i alt 6,3 6,6 6,9 6,5 6,4 6,9 Side 20

21 Side 21