Det åbne land og de mindre byer

Transkript

1 Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med saneringsplaner for overflødig bebyggelse og nye placeringer af energianlæg som vindmøller og biogasanlæg. Landområderne producerer vedvarende energi fra vind, sol og biomasse og skaber som energileverandør betydelig lokal vækst og beskæftigelse. At flere af kommunerne i regionen går foran og via egne aktiviteter demonstrerer fremtidens transportteknologier. Strategi For at nå vores mål vil vi sætte fokus på: Afgrænsning mellem fjernvarme, naturgas og individuel forsyning Vi vil i samarbejde med fjernvarmeværkerne fastlægge den mest hensigtsmæssige områdeafgrænsning mellem fjernvarme og individuel forsyning. Vi vil indgå i en dialog med fjernvarmeværkerne og andre relevante parter i de mindre byer, hvor vi fokuserer på, hvordan vi som kommunale varmeplanmyndigheder kan fremme lave varmepriser. Vi sikrer høj tilslutning til fjernvarmen i fjernvarmeområder og undersøger om områder, der er i dag er forsynet med individuel naturgas eller olie hensigtsmæssigt kan omstilles til fjernvarme. Vedvarende energi på små fjernvarmeværker Vi vil arbejde for, at alle naturgasbaserede fjernvarmeværker får mulighed for at etablere et billigt alternativ til naturgas, da de i forvejen høje varmepriser på værkerne ellers vil stige betydeligt, når deres grundbeløb bortfalder i Mange værker vil med gældende rammebetingelser på kort og mellemlangt sigt skifte til biomasse for herved at nedbringe varmeprisen. Vi vil dog arbejde for, at brugen af solvarme og varmepumper vinder frem, så vi kan reducere biomasseforbruget, øge forsyningssikkerheden og udnytte vores vindkraft på en omkostningseffektiv måde. Energirenovering hos private boligejere Der er store potentialer for effektiviseringer og besparelser i energiforbruget hos private boligejere og en række projekter har dokumenteret, at tilbagebetalingstiden på investeringen ofte er kort. Erfaringer viser, at manglende adgang til billig eller gratis kompetent og uafhængig rådgivning er en barriere for realiseringen af energibesparelsespotentialet. I områder med fjernvarme og naturgas har forsyningsselskaberne det naturlige ansvar for at løfte opgaven, mens der udenfor forsyningsområderne mangler en oplagt aktør. Vi vil hver for sig og i fællesskab arbejde for at få udpeget kvalificerede aktører, der kan fremme den nødvendige omstilling i landområderne.

2 Tværgående planlægning for landdistrikter I 2050 forventer vi, at mange fritliggende bebyggelser og en række af de mindre landsbyer er afviklet. Tilbageværende bebyggelse (både boliger og erhverv) skal energimoderniseres, og der skal gennemføres omfattende energibesparende foranstaltninger og omlægning til grøn energiforsyning. Vi vil lade energiplanlægningen spille sammen med den øvrige planlægning for landdistrikterne, så vi undgår unødige investeringer i omstilling af bebyggelse, som ikke på længere sigt vil bestå. Effektiviseringer i landbruget Landbruget er en betydelig energiforbruger i landområderne og der bruges især meget energi til stalddrift og markarbejde. Der er betydelige muligheder for energieffektiviseringer i stalddriften som skal udnyttes. Staldopvarmning bør konverteres til varmepumpe eller biomasse på kort sigt, med det primære fokus på opvarmning via varmepumpe på langt sigt. Produktion af vedvarende energi Størstedelen af de indenlandske vedvarende energiressourcer, der skal drive fremtidens energisystem findes i landdistrikterne. Det gælder særligt når vi taler vindkraft, biomasse og arealer til solvarmeanlæg. De ressourcer der findes i landområderne skal udnyttes og der skal arbejdes for at udnyttelsen fører til vækst og beskæftigelse lokalt. Transport I det omfang der er økonomiske råderum til det vil vi fremme grøn transport ved udbud af kollektiv trafik og ved brug af vedvarende energi i egen transport. Vi vil desuden arbejde for etablering af den nødvendige infrastruktur og at borgerne er bekendt med den nyeste og mest energieffektive transportteknologi.

3 De næste skridt I den kommende tid vil vi i fællesskab tage initiativ til: Fælles initiativer Udveksle erfaringer med helhedsorienterede strategier for udviklingen i landdistrikterne med den fremtidige energiforsyning som et centralt element. Arbejde for gratis konkret energirådgivning for private med inspiration fra bl.a. Husets energi i Ringkøbing Skjern Kommune og den nationale Bedre Bolig kampagne. Fremme demonstrationsprojekter for store varmepumper til fjernvarme på små naturgasfyrede fjernvarmeværker. I første omgang kan projekter søges fremmet gennem Energistyrelsens pulje på 55 mio. kr. til pilotprojekter og Region Midtjyllands Fjernvarmevækst program. I forlængelse af demonstrationsprojekterne vil vi arbejde for udrulning i stor skala under inddragelse af de relevante virksomheder. Udvikle demonstrationsprojekter med fremtidens energiteknologier til landbruget. Skal ske under inddragelse af midlerne fra den nationale pulje til VE til proces. Initiativer I hver kommune Støtte op om fælles initiativer og kampagner rettet mod besparelser hos private boligejere under involvering af de relevante lokale aktører som forsyningsselskaber, banker, byggemarkeder, håndværkere mv. Fokusere på helhedsplanlægning for landdistrikterne med fokus på at understøtte udviklingen i mindre byer og landsbyer med udviklingspotentiale. En strategi for energirenovering af bygninger og placering af vindmøller og andre VE anlæg indgår som en del af denne helhedsplanlægning. Ønsker til folketinget At afgiftsstrukturen ændres, så det bliver rentabelt at etablere store varmepumper på regionens små naturgasfyrede fjernvarmeværker. Store varmepumper skal kunne konkurrere med biomasseløsninger. Det foreslås konkret, at PSO fjernes på el til varmepumper, at elafgiften reduceres og at brændselsbesparelsen det første år kan medregnes i værkernes forpligtigelse til energibesparelser, og dermed ligestilles med reglerne for små varmepumper. At ansvaret for omstillingen til vedvarende energi udenfor fjernvarme og gasområder placeres. Kommunerne i Region Midtjylland påtager sig genre en rolle i samarbejde med f.eks. lokale forsyningsselskaber. At der fra nationalt hold løbende tages hånd om omstilling og effektivisering af transportsektoren, hvor vi som kommuner har begrænset indflydelse.

4 Status og perspektiver Tværsektoriel plan for udvikling af landdistrikter Det er næsten umuligt at tale om langsigtet planlægning for energiforsyningen i landdistrikterne uden også at forholde sig til det faktum, at flere landområder oplever affolkning og faldende boligpriser. Figur 1 viser den gennemsnitlige ejendomsvurdering i byer med mellem 200 og indbyggere. Det er tydeligt, at småbyer nær de store byer er populære/dyre bosætningssteder, mens der i andre områder er for mange boliger og ejendomsvurderingen derfor er lav. Det må alt andet lige forventes, at det er væsentligt nemmere af finansiere energiforbedringer og ny energiforsyning i områder med høj ejendomsværdi. Desuden vil det være billigere at bortsanere boliger til eksempelvis vindkraft i områder med lave ejendomspriser og generel affolkning. Figur 1: Præsentation af gennemsnitlig ejendomsvurdering for landsbyer med indbygger jf. AAU El og sol til opvarmning Energistyrelsen peger i rapporten Energiscenarier frem mod 2020, 2035 og 2050 på en række scenarier for et energisystem baseret på 100 % vedvarende energi. Det fremgår af rapporten, at energiforsyningen i et energisystem baseret på 100 % vedvarende energi efter al sandsynlighed kommer til at bestå af vindkraft og biomasse. Hvor meget biomasse og vindkraft vi bruger i vores energisystem afhænger primært af, om vi ønsker energiforsyning baseret på importeret biomasse. Hvis det danske energisystem skal baseres primært på dansk bioenergi vil det kræve i størrelsesorden 6 gange så meget vindkraft som i dag, og at vi på længere sigt reserverer de begrænsede biomasseressourcer til sektorer, hvor vi ikke kan erstatte fossile brændsler med el fra vindkraft. Individuel opvarmning samt fjernvarme hører til de sektorer, hvor det umiddelbart er enklest og billigst at udfase brændsler til fordel for opvarmning baseret på eldrevne varmepumper og solvarme.

5 Effektiviseringer i landbruget Landbruget står for ca. 8 % af det samlede elforbrug i Region Midtjylland, men i nogle landkommuner ligger over 20 % af elforbruget her. I Region Midtjylland anvendes i snit 5 % af energien til transport. I enkelte landkommuner i regionen anvendes mere end 10 %. Ca. 5 % af industriens samlede energiforbrug går til procesvarme i landbruget. Varmen leveres som oftest via oliekedler. Skønsmæssig fordeling af landbrugets energiforbrug Figur 2: Energiforbruget til forskellige processer i landbruget i procent af det samlede energiforbrug jf. Pedersen mf., 2010 Tabel 1 angiver besparelsespotentialer i landbruget fordelt på hovedområder eksklusiv arbejdskørsel. Det fremgår, at der alene på gårdene er et besparelsespotentiale på op til 40 % ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknologi. Flere landbrug har fået støtte til en omlægning af energiforsyningen via den nationale pulje til VE til proces. Tabel 1: Danmarks samlede energiforbrug i landbruget fordelt på hovedområder samt mulig besparelse i TJ og procent. jf. Pedersen mf., 2010

6 Status Ca. 60 % af regionens samlede opvarmningsbehov dækkes i dag af fjernvarme. Der er totalt ca individuelle oliefyr og naturgaskedler i Region Midtjylland. Figur 3: Fordeling af opvarmningsbehov mellem Centerbyer, mindre byer (defineret som sammen hængene byflader udenfor centerbyerne) og landdistrikter i Region Midtjylland. jf. COWI I centerbyerne dækkes 91 % af varmebehovet af kollektive varmeforsyningssystemer, hvoraf de 84 % er fjernvarmeforsynet. Varmebehovet udenfor centerbyerne udgør 46 % af det samlede varmebehov i regionen. I de mindre byer dækkes varmebehovet som vist på figur 4. Fjernvarme og naturgas dækker tilsammen ca. 68 % af varmebehovet. I landdistrikterne udenfor byerne udgør den kollektive varmeforsyning totalt 12 %, hvoraf de 7 % er baseret på naturgasforsyning. De 5 % fjernvarme er primært blokvarmecentraler. Den individuelle varmeforsyning er i dag primært baseret på individuelle oliefyr, træ og elvarme, mens varmepumper og halmanlæg dækker en mindre andel. Figur 4: Opvarmningsform i mindre byer i Region Midtjylland (defineret som sammenhængene byflader udenfor centerbyerne) og landdistrikter. jf. COWI