H. M Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED
|
|
- Dorte Dideriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 H. M Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED Kirken har maaske, som allerede formodet i Præsteindberetningen 1758, været indviet til S. Andreas, men det er dog meget tvivlsomt, om den lille Altertavle med Helgenens Billede (se S. 763) stammer fra det katolske Højalter. Ved Skøde af 16. Februar 1584 blev Kaldsretten fra Kronen overdraget til Hans Lindenov itl Gaunø 1 og under dette Gods hører Kirken endnu. Kirkebyen ligger ret vestligt i Sognet, nær ved Bredden af»fladset«mellem Sjælland og Gavnø. Kirkegaarden er i Nord og Øst hegnet af en sentmiddelalderlig, nu rødkalket Munkestensmur, delvis paa høj Kampestenssyld, medens hele Syd- og Vestmuren og alle Indgangspillerne er ommurede med smaa Sten 1846 (Kaldsbog). Bygningen bestaar af Kor og Skib fra senromansk Tid samt Sakristi paa Korets Nordside og Taarn, begge sengotiske. Den rummelige, senromanske Murstenskirke, fra Tiden ved , har ret spinkle Mure af Munkesten i Munkeskifte. Stenene maaler i Østpartiet: , ,5 9 9,5 cm; i Vestgavlen er de lidt mindre (26,5 27 cm). Fem Skifters Højde er henholdsvis og cm. Mellem de røde Sten er der mange sortbrændte Bindere. Sokkel findes ikke over den raa
2 760 HAMMER HERRED Syld, der kun træder frem i Bygningens vestre Del, men paa alle de bevarede Hjørner er der smalle Lisener. Gesimserne er overalt moderne. I Korets Østgavl, hvis Tagparti er ombygget i senere Tid, er der en Gruppe af tre tætsiddende, spidsbuede, smigede Vinduer, det midterste højest (nu tilmurede i Lysningen, med indsatte Mindetavler af Marmor over Medlemmer af Slægten Reedtz-Thott). Buestikkene har Prydskifter af krumt formede Sten. Indad mod Rummet er Vinduerne samlede i en dyb, rundbuet Niche. Et lignende, men enkelt Vindue er bevaret paa Korets Nordvæg, delvis synligt i Sakristiet, delvis paa dettes Loft, hvor Buesmigen ses at have været hvidkalket, men ikke mørtelpudset. I Skibet, hvis Murhøjde er o. 5,70 m, er nu alle de romanske Vinduer forsvundne, og begge de 140 cm brede Døre er tilmurede, men deres Pladser er kendelige under de moderne Vinduer, der har bortbrudt Toppene. Tilgængelig ad en Fig. 2. Vejlø. Plan. 1: 300. Maalt af Helge Holm 1916 (Aage Roussell 1930). nu fladbuet og falset Dør i Nordsiden fører en Trappe op gennem Vestmuren; Trappens Midtparti er ødelagt af den yngre Taarnbue, og dens nedre, noget omdannede Del danner nu Adgang til Orgelpulpituret, medens den øvre, i oprindelig Stand bevarede Del er ubenyttet og fyldt af Brokker. Trapperummet er overdækket med rundbuede Rulskiftestik, en hel Sten brede (som Taarntrappen i Karise Kirke, S. 472). Midt i Gavlen har Trappen haft en lille, fladbuet, enkeltsmiget Lysglug (indre Bredde 49 cm), som nu er skjult, men var synlig Vestgavlen, som er dækket af Taarnet, har et, hele Taggavlen fyldende, Felt med zigzagmuret Bund. I Mønsteret findes flere Rækker rudestillede Bomhuller og øverst en rudeformet Glug; Taglinierne er markerede af et udkragende Rulskifte. Paa Loftet findes i Triumfgavlens bevarede Del en oprindelig, fladbuet Loftsdør. I Kirkens Indre er den spidse, overpudsede Korbue muligvis oprindelig, og Korrummet er overdækket af et i Væggene indbygget, meget højt siddende, vistnok oprindeligt Hvælv. Det hviler i Hjørnerne paa 108 cm lange Hængesøjler eller rettere rundede Piller med smaa kræmmerhusformede Konsoller, 56 cm lange Skafter og trapezformede Kapitæler, hvis rundstavprofilerede Abacus er forlænget ud til Siderne, saa at den kan møde de 12 cm svære, men
3 VEJLØ KIRKE 761 flade Rundstave, der markerer Hvælvingens fladspændte, svagt spidsende Vægbuer. De cm svære Ribber har afrundet Profil (sml. Næstved S. Peder, S. 78, Fig. 5, Nr. 4). Hvælvets helt mørteldækkede Overside er svagt kappedelt og synes snarest at vise, at det kun har Halvstens-Tykkelse. Paa Toppen af Oversiden staar en firkantet Murklump, o. 60 cm i Kvadrat. Kalkmalerierne viser, at Hvælvet er ældre end 1350, og at man ved Korets Opførelse i det mindste har paatænkt at overhvælve Rummet, fremgaar deraf, at Triumfgavlens Østside under Tagfodhøjden ikke er glat, men har Kragskifter over forsænkede Murflader. Gotiske Omdannelser og Udvidelser fra Tiden ved Aar 1500, alle af Munkesten i Munkeskifte. Skibets to Hvælv, der hviler paa Vægpiller, har begge sengotisk Form, men er ikke helt ens. I Østfagets Vesthjørner løber Kvartstens-Ribberne ned paa skægløse Menneskehoveder, medens Vesthvælvets Halvstensribber ender i en Slags simple Dværgsøjler, idet den nederste Del af Ribben er uregelmæssigt femkantfaset (ingen Overribber). Samtidigt med Hvælvene er sikkert Skibets Tagværk, af Dragerstoltype, med usædvanligt tydelige og klare, runelignende Huljernstegn. Ikke helt jævnaldrende hermed er Korets Tagværk, der er af Krydsbaandstype (Huljerns Stregnumre) og maa være omsat samtidig med en sengotisk Ombygning af Korets Taggavl, der under 11 Kamtakker har tvillingdelte, vandret afsluttede Højblændinger samt i Midtaksen nogle korsformede og cirkulære Blændinger, alt over et Savskifte; Taggavlens Murværk er dog i ny Tid helt ombygget. Taarnets nedre Rum, der nu tjener som Vaabenhus og har faaet en meget stor, moderne Vestdør, har haft et Sydvindue med Spidsbue. Den gotiske Taarnbue, som har brudt den romanske Vestgavls Trappe, skjules nu af moderne Ændringer. Rummet har iøvrigt spidsbuede, falsede Spareblændinger og et Hvælv med Halvstensribber, forneden vandret afskaarne (ingen Overribber). Lidt senere tilføjet er Trappehuset, hvis fladbuede Dør sidder i et Spidsbuefelt, hvorover der er en flad Cirkelblænding, og hvis Vindeltrappe har Loft af fladbuede Binderstik, men ikke Spindel (sml. Mogenstrup S. 752). Ogsaa i det høje Mellemstokværks tre Vægge er der spidsbuede Spareblændinger; et fladbuet Vestvindue i spidsbuet Spejl er afløst af et nyere, fladbuet Sydvindue. Klokkestokværket har fire smalle, fladbuede Tvillingglamhuller, de syvtakkede Gavle, af hvilke den vestre synes at være ommuret, syv spidsbuede Højblændinger. Det gamle Tagværk minder om Skibets. Paa Taarnets Nordside ved Glamhullet læses i Jernankre: HL CL 1646 og ORTCAF 1846, de ældre henvisende til Henrik Lindenov og Cidsel Lunge, de yngre til Baron Otto Reedtz-Thott og Caroline Amalie Føns. Sakristiet, fra Begyndelsen af 1500 erne, har af oprindelige ydre Detailler kun bevaret Taggavlen, under hvis ni Kamtakker der er smalle, tvillingdelte
4 762 HAMMER HERRED Blændinger, ordnede om tre Cirkelfelter af ringe Dybde, alt over et Savskifte med meget skæve Tænder. Rummet, hvis Dør mod Koret er omdannet, overdækkes af et Hvælv med Halvstensribber (ingen Overribber). Samtidigt Tagværk af Dragerstolstype, med Huljerns Stregnumre blev Kirken repareret,»saa at den maatte anses som en aldeles ny Kirke«; bl. a. indsattes Støbejærnsvinduer blev Taarnet beskadiget ved Lynnedslag, hvorefter Kirken gennemgik en ny Hovedistandsættelse (Kaldsbog). Efter denne staar Bygningen med rensede og nyfugede Murflader, pudsede Blændingsfelter og teglhængte Tage. Alle aabne Vinduer er spidsbuede. Moderne er Gesimserne, Triumfgavlens frie Del (zigzagmuret) samt Taarnets og Sakristiets Døre. Det Indre er glatpudset, med nymodens malede Ornamenter. Ole Søndergaard 1918 Fig. 3. Vejlø. Kalkmaleri i Korhvælvets Østkappe. KALKMALERIER Paa Østkappen i Korets Hvælv er o malet Kristus i Mandorla, omgivet af Evangelisttegn (Fig. 3). Kristi Legemsdele og hans hvide Underkjortel er tegnede med brunt, ellers er anvendt sorte Streger, der ikke nøje følger de i Kalken indridsede Linier. Den dominerende Farve er grønt, hvori Mandorlabundens hvide Stjerner er udsparede 2. Billedet fremdroges og restaureredes af Kornerup o Efter at være tilsodet blev det renset af Ole Søndergaard De oprindelige Farver viste sig at være velbevarede under Kornerups Overmaling; kun Kristi Kjortelkrave maatte suppleres. Paa Hvælvet er iøvrigt malet røde Sparrer paa Ribber og Vægbuer og unggotiske Planteornamenter over Vægbuetoppene og om Ribbetoppene. Bladværket er dels af senromansk Type, dels tre- eller femribbede gotiske Naturblade. Tilsvarende Ornamentik, Hjærtebaand med tyndt Bladværk, findes paa Vinduesnichens Karme bag Altertavlen. Farverne er rødt, grønt og gult; Hvælvtoppen paa mørkebrun Bund og med Karrering, erindrende om Glasmaleriteknik. Ornamentiken staar, som Kornerup har opmalet den.
5 VEJLØ KIRKE nævnes, at der over Alter og Prædikestol var malet Udsiringer, som ønskedes opmalede (Kaldsbog). Det har sikkert været Tæppedekorationer fra Baroktiden. INVENTAR Mindetavle om Kirkens Istandsættelse 1693, nu ophængt i Koret, af Fyrretræ i spinkel Rammeliste med malede Vers, foroven paa Latin i Kursivskrift, forneden paa Dansk i Frakturskrift 3 :»Kirken til sine Patroner... Knud Tot... og Grefinde Skeel... Tak, der for, Ær og Tak, til Gaunøes Ævigminde, for min saa kostbar Dragt og Klædning ud og inde, for Farver, Guld og Sølf, Steen, Tømmer, Kalk og Haar, det takker billig for den mindste Dreng her staar. Anno 1693 Peder Laurssen Norup«. Alterbordet, af røde Mursten, er helt dækket af nymodens, glatte Brædder. Altertavle (Fig. 5), fra 1669, Snitværk af Abel Schrøder. Aarstallet er indskaaret i Postamentgesimsens Ornamentik. I Fodstykket fremstilles Fodtvætningen, i Storfeltet Nadveren, hvori Billedskæreren mod Sædvane har prøvet at afbilde en Del af Apostlene som liggende til Bords, men uden at anbringe Løjbænke under dem. I de etagedelte Sidefelter, hvis Hermer forestiller Evangelisterne, findes Relieffer af Hyrdernes Tilbedelse, Kristi Daab, Bønnen i Getsemane og Korsdragningen. Foran Topstykkets Arkadefelt staar en Krucifiksgruppe og som Topfigur den opstandne Frelser. To Adelsvaaben paa Storgesimsen henviser til Niels Trolle (død 1667) og Fru Helle Rosenkrantz. To mindre Vaaben i Postamentets Bruskværkskartoucher har sikkert oprindelig været det samme Ægtepars mødrene Anevaaben, men er omdannede med nyere Hjælmtegn og malede Skjoldmærker samt Navnebogstaver HKT og CBS, som henviser til Hr. Knud Thott og Birgitte Christensdatter Skeel, der har ladet Tavlen staffere 1693 (Aarstallet malet under Topfeltet; sml. nysnævnte Mindetavle). Egetræet staar nu renset, med Forgyldning, enkelte Farver og fornyede Indskrifter, rimeligvis fra 1847, da Tavlen blev»smukt restaureret«(kaldsbog). Altertavle, sengotisk (Fig. 4), nu ophængt paa Korets Nordvæg. I Midtskabet ( cm) sidder Apostlen Andreas, med opslaaet Bog, paa en Stol, hvis Balustre viser en Blanding af Gotik og Renaissance. I Højde med Stolesædet er der fantastiske Hoveder, hvis Isser vender nedad, og de bladskællagte Ben ender i Dyrefødder. I Fløjene, som har mistet deres blomsterprydede Baldakinranker, findes fire Relieffer med Scener af Apostlens Legende, paa den ene Side hans Opvækkelse af en død Yngling i Nicæa og forneden hans Korsfæstelse,
6 764 HAMMER HERRED paa den anden Side hans Fremstilling for Proconsulen af Achaia, som dømte ham til Døden, og foroven hans Tilsynekomst som Pilgrim for at hjælpe en Biskop, der fristedes af en Djævel i Kvindeskikkelse. Træværket har bevaret store Rester af oprindelig Staffering; i Midtskabets Guldgrund er ridset en Glorie med Apostlens Navn i Majuskler og et Tæppemonster med naturalistisk Greneværk, foroven ophængt i Ringe paa en Stang; paa de skraatstillede Sidebrædder er malet Vinduer, i hvis Ruder der er otte Skjolde, af hvilke de fire har Fig. 4. Vejlø. Sengotisk Altertavle med Apostlen Andreas. Efter Beckett: Altertavler. Bomærketegn. De stærkt ødelagte Indskrifter i Fodstykkerne har staaet gule paa blaa Bund. Figurbillederne paa Fløjenes Ydersider forestiller S. Mauritius, karakteriseret som Neger, og S. Sebastian, hvis nøgne Bryst og Arme gennembores af Pile, og som holder en lang Pil i venstre Haand. Sikkert nordtysk Arbejde fra o. 1520, skaaret under Paavirkning af Benedict Dreyer i Lübeck 4. Tre smaa *Figurer, der er Levninger af katolske Altertavler fra o. 1500, er fra Gaunø komne til Næstved Museum. De ret plumpe Snitværker forestiller S. Sebastian, nøgen, bundet til en Træstamme, Jomfru Maria staaende paa Nymaanen (Kristusbarnet mangler nu), og S. Barbara (nu uden Hoved), pegende paa Fængselstaarnet. 4
7 VEJLØ KIRKE 765 Hude 1904 Fig. 5. Vejlø. Altertavle af Abel Schrøder Altersølv. Kalk, 19 cm høj, af kbh. Prøvesølv, 179(?), usædvanlig enkel, med rund Fod og uden Knop; paa Kummen graveret:»otto Reedtz Thott 1799«og Vaaben; Mestermærke: DLD. Disk af kbh. Prøvesølv 1855, med graveret Kirkenavn: Weilø 1855; Mestermærke: A I. Samtidig Oblatæske. Sygekalk,
8 766 HAMMER HERRED 13,5 cm høj, af kbh. Prøvesølv 1853 fornyet i gammel Form (fra o. 1730) med sekstunget Fod, rundt Skaft, seksdelt Knop med Midtskive; Mestermærke for A. Michelsen. Disk med samme Mærke. Alterbog, nævnt 1758, i rødt Fløjelsbind med Sølvbeslag, Thotts og Skeels Vaaben Alterstager (Fig. 6), 56 cm høje, baroktprofilerede, med svære Bruskbukler paa Skaftets Midtled og paa Fodskaalen; denne hviler paa 3 staaende Løver, der holder blanke Skjolde, af hvilke nogle mangler. Fra o Tre andre Huller i Fodkanten er formodentlig Spor efter en Omflytning af Løvefigurerne. Alterkrucifiks af Eg med tre skaarne Felter paa Fodstykket, hvori to Vaaben, Reedtz- Thott og Føns, med Bogstaverne ORTCAF V. H 1932 og Aarstallet Skaaret af Træskærer Petersen i Næstved (Kaldsbog). Fig. 6. Vejlø. Alterstage. Alterskranke af Støbejern, linealgotisk, med to Ovaler paa Forsiden, hvori under syvtakket Krone ORTCAF og Aarstallet Font, (Fig. 7) romansk, af skaansk Sandsten og ligesom Fonten i Vollerslev (S. 260) af»munkarptype«. Den firkantede Kumme, i hvis Halvcirkelfelter der er seksdelte Rosetskiver, maaler foroven 58 60,5 cm; Fladerne er riffelhuggede med skraat riflede Kanter. Der er Afløbshul midt i Kummens Bund og vandret Indsnit i Fodens Underside 5. Fonten har ikke oprindelig tilhørt Vejlø Kirke. Paa Kirkegaarden staar en Fontefod af Granit, romansk, med kvadratisk Fodflade og med en Rundstav omkring den cirkelrunde Overside, hvori der er indridset otte Diagonallinjer nævnes en *Font»af smukt Jernarbejde«med Niels Trolles og Helle Rosenkrantz Vaaben, sikkert den, som nu staar i Vester Egesborg, og 1847 blev en ny Font af italiensk Marmor skænket af E. Rothe 1915 Fig. 7. Vejlø. Font. Kirkeejeren. Fad, 51,5 cm i Tvm., af sydtysk Arbejde, med Dobbeltørn og
9 VEJLØ KIRKE 767 habsburgsk Rigsvaaben i Minuskelring, hvori gentages:»got sei mit uns«. * Lægmandskrucifiks, nu fra Gaunø kommet til Næstved Museum. Typisk Arbejde fra Næstved Krucifiks-Værksted (St. Fuglede-Mester). Den anselige Figur, 196 cm høj, ligner den i Næstved S. Morten (S. 147, Fig. 16). Det spinkle Korstræ ender i firkantede Plader med Evangelisttegn ; ogsaa Matthæusengelen nederst er bevaret. Endvidere findes en svævende Engel, der har været anbragt ved Korsets Side og i sine nu forsvundne Arme har holdt en Kalk. Prædikestol (Fig. 8 9) af Abel Schrøder, vistnok fra Bevaret er den Schrøderske Ornamentik og Hjørnehermerne, der forestiller Tro, Haab, Kærlighed, Fig. 8. Vejlø. Prædikestol af Abel Schrøder. Hude 1904 Retfærdighed og Klogskab. Stolens fantasifulde Bærefigur, en Allusion til Trolleslægtens Vaabenmærke, er formet som et kvindeligt Uhyre med Dyrefjæs og Kosvans. I de fire Storfelter har der oprindelig været reliefskaarne Adelsvaaben med Hjelmblade og sikkert med de samme Mærker som paa Stolestaderne og Altertavlen, men de er bortskaarne og erstattede med Evangelistfigurer, som er gjorte af en senere, ringere Haand. Paa den med Stolen samtidige Himmel, hvis Underside prydes af en Roset, er der til Erstatning for de fra Stolen fjærnede Vaaben opsat et nyere Topstykke med et Alliancevaaben, Trolle-Rosenkrantz, af
10 768 HAMMER HERRED hvis Mærker kun Hjelmtegnene og Trolden er skaarne, medens Rosenkrantz- Vaabnets Enkeltheder er malede. Snitværket er sikkert gjort af samme Mand som Evangelistfigurerne. De andre, oprindelige Topstykker, hvoraf eet har bevaret sit Englehoved, har faaet paasat Plader med malede Vaaben, Thott og Skeel. Omdannelserne er sikkert sket Træværket staar nu renset, med nymodens Forgyldning og Indskrifter; paa Fodlisten et latinsk Vers, nævnt 1755:»Templa, sacerdotes, dum vult prosternere dæmon, templa, sacerdotes, insignia Trollia portant«(»naar Trolden, o Præster, vil omstyrte Kirkerne, da bærer, o Præster, Trollernes Tegn Kirkerne!«) Stolestader fra Herskabsstolene østligst i Rækkerne er sikkert skaarne af Abel Schrøder og har bruskede Topstykker med Anevaaben over Navnebogstaver, paa Mandssiden Trolle-Munk og SHN TF (Salig Hr. Niels Trolles Fædrene) og M(ødrene), paa Kvindesiden Rosenkrantz-Gyldenstjerne og FHRKF (Fru Helle Rosenkrantz Fædrene) og M(ødrene). I de andre, mere haandværksmæssigt behandlede Gavlplanker er skaaret et Firkantfelt med sammenskrevne Hude 1904 Reliefversaler NTHRK Fig. 9. Vejlø. Prædikestolens Bærefigur. (Niels Trolle, Helle Rosenkrantz) og derunder 1668 (afbildet Jensen: Gaunø. S. 235). Paa to Gavle er desuden skaaret MCD og DID. Alle Staderne har glatte Fyldingsdøre. I Præstekonens Stol læstes 1755 et dansk Vers og Navnene Gouche Nielsdatter Aggerup, Hr. Peder Laursen Norup Et andet Vers, vistnok af samme Præst, fandtes paa et»pulpitur, hvor det unge Mandkøn staar«7. Paa det lukkede Herskabspulpitur fandtes 1755 Thotts og Kruuses Vaabener 1733 samt et Skriftsted (Ps. 26, V. 8). Kirkedør, hvorpaa 1755 stod»udgravet: Aar efter Guds Biurd MDXIII«. Taarnur. Rester af et Sejerværk fandtes 1755.
11 VEJLØ KIRKE 769 Klokker. 1. Minuskler mellem Dobbeltlinier:»an(n)o d(omi)ni m d vi ih(e)s(us)s nasarenus rex iudeoru(m) olaus benedicti«(»i Herrens Aar Jesus af Nazareth Jødernes Konge. Olaf Bendtsøn«). Paa Klokkelegemet findes Aftryk af fire ubestemmelige Brakteater og to Pilgrimstegn; det ene 4,4 2 cm, viser en Biskop med Stav, det andet, stærkt slidte, 6,5 3 cm: den hellige Birgitte af Vadstena. Tvm. 88 cm (Uldall S. 112). 2. Støbt af J. C. & H. Gamst Den lille Klokke havde 1755 og 1758 en plattysk Indskrift:»1551 Heft Jørgen Rosen diisse Klocke durch Karsten Middeldorp late geten«8. GRAVMINDER Epitaf over Sognepræst Peder Nielsen Calundan, ophængt paa Korvæggen, med Træramme af Abel Schrøder, if. Indskriften fra 1640 erne. Det ovale Midtfelt, i Bladkrans, flankeres af Kvindehermer med Volutarme, men bortset fra Englehoveder paa Postament og Gesims er det stærkt bruskede Snitværk iøvrigt ornamentalt. I Midtfeltet er et noget yngre ubehjælpsomt Maleri, en under Kristi Opstandelse knælende Præstefamilie, Mand og to Sønner, to Hustruer og to Døttre samt forneden tre liggende Svøbelsesbørn. I Postamentfeltet en latinsk Indskrift med forgyldte Versaler:»Dette Monument oprejste Catharine Nielsdatter, som hviler ved den ædle Patrons Stolestade, og som var Peder Nielsen Cavindan s(!) første Hustru, han, som senere lod dette fornye og hviler her i Kapellet (sacello) med sin anden Hustru Dorothea Jakobsdatter, død 16, med 6 Sønner og 2 Døttre af begge Ægteskaber. Han døde i sin Alders 46. Aar, Præsteembedes 22., Provsteembedes 8. Aar, 1664.«I det ovale Topfelt er et latinsk Skriftsted (Johs. XI, 25), i Nedhænget»Job. 19 C: 26 v.«indskrifter og Staffering er stærkt fornyet 9. Sml. forsvundne Gravsten Nr. 3 og V. Egesborg S Forsvundne Gravminder. I Præsteindberetningerne 1755 og 1758 nævnes: 1) Gravsten, ved Alterfoden, med dansk Indskrift over Ole Nilsøn, Sognepræst til Weyløe, død den Fredag efter Sancte Knuds Dag Anno Domini 1505 (sikkert Fejllæsning for 1565). 2) Gravsten, sammesteds, med dansk Indskrift over Sognepræst til Weyløe Rasmus Hansøn og hans Datter Anna, hvilke dér døde 10. December ) Gravsten, i Kirkegulvet, med latinsk Indskrift over Peder Brandeløw, Sognepræst i 11 Aar, og Jakob Tillemann, Sognepræst i 25 Aar, med hans første (og Formandens) Hustru, Magdalene Hansdatter, død, hans anden Hustru Anna Nielsdatter og deres Datter, død, og hans tredie Hustru Catharine Nielsdatter, som var anden Gang gift med Jacob Tølløse (Tholosius) kaldet 1. Jan. 1637, død 1. Febr. 1642, og tredie Gang med hendes efterlevende Mand Sognepræst Peder Calundan; hun døde i Juni
12 770 HAMMER HERRED Epitafium, paa den højre Side af Koret, et meget stort Skilderi, hvorpaa i fuldkommen Legemsstørrelse Knud Thott siddende med en Bog opslaaet foran sig, hvori læstes Job 19,25, og paa den anden Side Fru Sophia Brahe, ligeledes med en opslaaet Bog foran sig, hvori læstes 2. Tim. 1,7 8; mellem begge stod en Pyramide med dansk Indskrift: Sal. Gehejmeraad Knud Thott døde i sit 63. Aar, Fru Sophia Brahe i sit 22. Aar, de havde tre Døttre: Jytte Dorothea, sal. Gehejmeraad Marcus Gøes, død i sit 49. Aar; Sophia, død i sit 66. Aar, og Anna Helvig, sal. Etatsraad Jørgen Brahes,»som lod dette opsætte i hendes 73 Aar«(d. v. s. 1741). Under Koret var i en muret, hvælvet Begravelse nedsat følgende Kister 10 : 1) En læderbetrukken Egekiste, uden Indskrift, hvori en Lindenow. Fra denne Kiste stammer sikkert en paa Gaunø opbevaret * Messing plade, oval, med Versalindskrift over Hendrick Lindenov til Gaufnøe, født paa Hammershus Pinsedag 1614, død i Kiøbenhafn 8. Juni ) Med Ruslæder og Indskrift over Fru Øllegaard Thott, sal. Axel Sehesteds til Stougaard, født 26. [Juni] 1638, død 3. Aug ) Med sort Fløjel, Løvværk og 16 Vaaben, samt Fig. 10. Vejlø svulstig Indskrift over Knud Thott til Knudstrup og Gaunøe, født 23. Dec. 1639, død 18. April ) En»ussel«Fyrrekiste med sort Baj, hvori Frøken Sophia Thott (død 1728). 5) Med sort Baj, uden Indskrift, hvori Ritmester Peder Thott (død 1731) var Kisterne meget hensmuldrede, de fleste ukendelige. KILDER OG HENVISNINGER Kaldsbog , , (ved Embedet). Præsteindberetninger 1755 (NM), 1758 (LA), 1808 (NM). Museumsindberetninger af C. M. Smidt 1916 og Poul Nørlund Revideret af C. A. J. og V. H P. E. Jensen: Gaunø S , med Gengivelse af Præsteindberetningen Kronens Skøder I, Magnus Petersen: Kalkmalerier. S Jensen: Gaunø. S Beckett: Altertavler S. 88, Pl. XXXV; samme: Danmarks Kunst II, siges, at den ene Figur havde et løst Hoved med Staaltraad i, saa at Hovedet kunde bevæges.»formodentlig har Munkene ført Almuen bag Lyset, naar Hovedet paa Billedet har tilkendegivet dem sit Bifald«. 5 Lars Tynell: Skånes medeltida dopfuntar. Sthlm S. 2 f. 6 C. A. Jensen: Snedkere og Billedsnidere. S. 112 f. 7 Jensen: Gaunø. S Jensen, Gaunø. S. 240, formoder, at Navnet har været Jørgen Bille, Lensmand paa Gaunø Lund: Danske malede Portrætter. IX, 166. Jensen: Gaunø. S Indskrifterne er gengivne i Jensen: Gaunø. S. 239 f. 11 Jensen: Gaunø. S. 76.
Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land
Læs mereFig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.
Læs mereV. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED
V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved
Læs mereKirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen
Læs mereM. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED
M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den
Læs mereFig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED
Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet
Læs mereKirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE
P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til
Læs mereFig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS
Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes
Læs mereFig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts
Læs mereHornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.
Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,
Læs mereFig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var
Læs mereAllerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet
Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget
Læs mereFig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens
Læs mereFig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED
Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689
Læs mereFig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.
Læs mereV. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED
V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken
Læs mereFig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED
Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm
Læs mereEjendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE
Fig. 1. Gjørslev. Ydre, set fra Sydøst. GJØRSLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. Tæt Nordøst for Kirken ligger et nu delvis sløjfet
Læs mereFig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED
Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men
Læs mereFig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED
Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,
Læs mereFig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)
Læs mereSolrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen
Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.
Læs mereFig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.
Læs mereFig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen
Læs mereFig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.
Læs mereV. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED
V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som
Læs mereFig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,
Læs mereFig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED
Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet
Læs mere4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.
4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen
Læs mereFig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED
Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en
Læs mereV. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED
V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe
Læs mereFig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666
Læs mereVåbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk
Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket
Læs mereFig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED
V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,
Læs mereFig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED
Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte
Læs mereFig. 1. Sværdborg. Ydre, set fra Sydøst. SVÆRDBORG KIRKE HAMMER HERRED
Fig. 1. Sværdborg. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 SVÆRDBORG KIRKE HAMMER HERRED Kirken gik ved Mageskifte af 2. Marts 1689 fra Kronen over til Christian Lindenov til Restrup (Aalborg Amt) og Anna Elisabet
Læs mereFig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen
Læs mereFig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED
Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1930 ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Elmelundegaard var i Middelalderen en Gaard under Roskildebispen; senere blev den Sæde for kgl. Lensmænd. Den laa lige
Læs mereBregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og
BREGENTVED SLOTS KAPEL HASLEV SOGN. RINGSTED HERRED Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og senere ved Arv eller Køb forskellige Adelsslægter (sml. Inventaret i
Læs mereFig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil
Læs mereGREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige
Læs mereFig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED
Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.
Læs mereFig. 1. Gaunø Slotskapel. Ydre, set fra Sydøst. GAUNØ SLOTSKAPEL VEJLØ SOGN. HAMMER HERRED
Fig. 1. Gaunø Slotskapel. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1932 GAUNØ SLOTSKAPEL VEJLØ SOGN. HAMMER HERRED Gaunø, der nævnes i Ølisten i Kong Valdemars Jordebog, forekommer som Hovedgaard fra o. 1300. Dronning
Læs mereFig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED
Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under
Læs mereKirker i Horsens og omegn
Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,
Læs mereFig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED
Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster
Læs mereFig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED
Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1913 TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED Kirken, der (1759) siges at være indviet til S. Nicolaus, tilhørte i Middelalderen Næstved Kloster. Den omtales
Læs mereKirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men
Læs mereFig. 2. Taarnborg. Ydre, set fra Sydøst. TAARNBORG KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 2. Taarnborg. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1936 TAARNBORG KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der er Anneks til Korsør 1, skal iflg. en Notits i Annales Esromenses under 1287 være afbrændt af Marsk Stig
Læs mereS k r ø b e l e v k i r k e
Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands
Læs merewww.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.
Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.
Læs mereSindal Gl. Kirke. - en beskrivelse
Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.
Læs mereKORNERUP KIRKE SØMME HERRED
,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en
Læs mereFig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. GRURUP KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1935 GRURUP KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret 1 til Kirken, der er Anneks til Bested. 23. Juni 1721 blev Kirketienden med
Læs mereDøbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.
Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen
Læs mereFig. 1. Benløse. Ydre, set fra Nordøst. BENLØSE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Benløse. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1937 BENLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken blev af Peder Sunesøn, Biskop i Roskilde 1192 1214, skænket til Ringsted Kloster 1. I Roskildebispens Jordebog o.
Læs mereFig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED
Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby.
Læs mereFig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1930 HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Tystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med rigeligt een Plovs
Læs mereV. H. 1931 Fig. 1. Næstved S. Peder. Ydre, set fra Sydøst. NÆSTVED. S. PEDERS KIRKE
V. H. 1931 Fig. 1. Næstved S. Peder. Ydre, set fra Sydøst. NÆSTVED. S. PEDERS KIRKE Kirken nævnes første Gang 1135, da Biskop Eskil af Roskilde i et Brev gjorde vitterligt, at Peder Bodilsen og dennes
Læs mereFig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1986 SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 og da svarede 12 Øre 1, var indviet til S. Laurentius
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011
Læs mereSprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923
Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de
Læs mereFig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods
Læs mereFig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Magleby. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1913 MAGLEBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der kaldtes S. Laurentii, hvis Billede endnu 1755 fandtes bag Alteret (sml. S. 942), nævnes i Roskildebispens
Læs mereFig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.
Læs mereFig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL
Fig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL Helligåndshuset i Nykøbing nævnes første gang 1447, og kirken eller kapellet 1452, da et brev omtaler patronerne for S. Olafs alter i helligåndshus 1.
Læs merePaa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow,
Fig. 1. Vallø Slot. Plan af Kirkefløjen. Efter Thurah: Danske Vitruvius II. VALLØ SLOTSKIRKE BJEVERSKOV HERRED Paa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow, blev der»i
Læs mereVerninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.
3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik
Læs mereFig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg
1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede
Læs mereFig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. E. M. 1941 BODUM KIRKE REVS HERRED Kongen havde o. 1630 og 1666 Jus patronatus til Kirken 1, men 30. Juni 1749 beretter Niels Sommer, Ejer af Bodum Bisgaard, at have købt
Læs mereGuldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense
Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg
Læs mereSkt. Peders kirke - kalkmalerier
Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde
Læs mereFig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen.
Hjerm kirke 2009 Det karakteristiske løgspir over den rigt profilerede krongesims opsattes i sidste halvdel af 1700-tallet, formentlig 1791 (jf. s. 2019), idet kirken 1754 havde sædvanligt tårn uden spir,
Læs mereVORDINGBORG. VOR FRUE KIRKE
Fig. 1. Vordingborg. Ydre, set fra Nordøst. VORDINGBORG. VOR FRUE KIRKE H vornaar den lille By ved Valdemar den Stores og hans Efterfølgeres Kongeborg har faaet Købstadrettigheder, vides ikke, men det
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016
SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes
Læs mereFig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1913 ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Vester Egede, omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede
Læs mereFig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED
i üh Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED Sengeløse Kirke, der skal være viet til S. Poul 1, blev sammen med Kirken i Gadstrup ved et udateret Gavebrev 2 skænket af Absalon,
Læs mereSystemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,
INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning
Læs mereNordborg Kirkes bygningshistorie
Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser
Læs mereFlonellografvejledninger til Kirkeårets højtider Bog 2 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn.
Flonellografvejledninger til Kirkeårets højtider Bog 2 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. (Der henvises til Betty Lukens flonellograf og hæftet: Betty Lukens. Through the Bible in Felt. Teacher s
Læs mereFig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under
Læs mereKirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til
Læs mereRUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014
RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har
Læs mereFig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni
Læs mereFig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse
SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum
Læs mereFig. 1. Himlingøje. Ydre, set fra Sydøst. HIMLINGØJE KIRKE BJEVERSKOV HERRED
Fig. 1. Himlingøje. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1932 HIMLINGØJE KIRKE BJEVERSKOV HERRED Af Kirken ydedes Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev den bortskødet til Otte Skeel
Læs mereVALLØBY KIRKE BJEVERSKOV HERRED
Fig. 1. Valløby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1932 VALLØBY KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken var efter et i 1318 udstedt Afladsbrev 1 indviet til Vor Frue og ifølge et Tingsvidne 2 fra o. 1500 bygget af Valløgaard,
Læs mereFig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE
Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. IBS KIRKE Kirken, der ikke mere er i Brug, er ifølge sit Navn viet til Pilgrimsapostelen Jacob (sml. Alterstager). Den nævnes 1592 som
Læs mereFig. 1. Bjernede. Ydre, set fra Sydvest. BJERNEDE KIRKE ALSTED HERRED
Fig. 1. Bjernede. Ydre, set fra Sydvest. Rich. Hansen. Sorø BJERNEDE KIRKE ALSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Slaglille, er ifølge Bygningsindskriften (S. 352) indviet til Jomfru Maria og S. Laurentius.
Læs mereFig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,
Læs mereSTEGE. S. HANS KIRKE
V. H. 1932 Fig. 1. Stege. Ydre set fra Sydvest. STEGE. S. HANS KIRKE O m Kirkens katolske Værnehelgen har været S. Johannes Døberen eller S. Johannes Evangelisten, vides ikke med Sikkerhed 1. I Kong Valdemars
Læs mereKØGE S. NICOLAI KIRKE
Fig. 1. Koge S. Nicolai. Ydre, set fra Nordøst. Hude fot. KØGE S. NICOLAI KIRKE Byen Køge, eller Nykøge, som den af og til kaldes i middelalderlige Dokumenter, til Forskel fra den ældre, mere vestligt
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Ønslev sogn, Falsters Nr. hrd., Maribo amt., Stednr. 07.01.15 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april 2010 J.nr.
Læs mereFørend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.
Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste
Læs mereKirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra ELSØ KIRKE
Fig. 1. Elsø. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1936 ELSØ KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra 1939 Anneks til Lødderup. Tienden tilskødedes
Læs mereFig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest.
Fig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest. V. H. 1941 ENGESTOFTE MUSSE HERRED KIRKE Kirken er siden 1570 anneks til Vaabensted, men skal før den tid have været betjent fra Maribo kloster som et kapel
Læs mereFig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED
Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. V. H.1941 TOREBY KIRKE MUSSE HERRED Kirken, der er viet til S. Mikael 1, tilhørte i middelalderen kronen 2 og forblev efter reformationen under denne, under Aalholms
Læs mere