Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED
|
|
- Grethe Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. E. M BODUM KIRKE REVS HERRED Kongen havde o og 1666 Jus patronatus til Kirken 1, men 30. Juni 1749 beretter Niels Sommer, Ejer af Bodum Bisgaard, at have købt Kirketienden 2, og Kirken fulgte nu denne Gaard, indtil den overgik til Selveje Om Opførelsen fortælles det gængse Sagn, at man efter en Strid om Beliggenheden bandt to Stude sammen og byggede Kirken, hvor disse to Stude lagde sig 3. Ved Vaabenhusets Opførelse fandt man 1880 indenfor Skibets Vestgavl under Gulvet en Skindpung indeholdende 1070 *Mønter fra Tiden mellem 1501 og 1626, hovedsagelig Smaamønt 4. Kirken ligger nordligst i Sognet, o. 1 Kilometer Nord for Byen og tæt ved Bredden af Doverkil. Beliggenheden er ejendommelig, da der før i Tiden ikke var nogen Vejdæmning over Vigen. Umiddelbart Nord for Kirkegaarden er der en brat Kystskrænt, og ogsaa mod Øst og Vest falder Terrænet. Kirkegaarden hegnes af Kampestensdiger; en Port i Vest og en Dør i Øst har moderne Granitpiller. Bygningen bestaar af Kor og Skib fra romansk Tid samt Vaabenhus mod Vest fra Orienteringen har nogen nordlig Afvigelse. Den romanske Kirke, Kor og Skib, er opført af Granitkvadre over Skraakantsokkel, der enkelte Steder har Ansats til Huling; især under Koret træder de vandret lagte Syldsten stærkt frem. Skibets romanske Murhøjde er 345 cm over Sokkelen, som er 40 cm høj. Kvaderklædningen er saa stærkt omsat,
2 694 REVS HERRED Fig. 2. Bodum. Plan. 1:300. Maalt af G. G. Schultz at der i det Ydre ikke er bevaret noget romansk Vindue paa oprindelig Plads. I Sokkelen under Korets Østgavl er indsat en Vinduesoverligger, Buevidde 70 cm, med Fals i det ene Hjørne. I det Indre ses Korets Østvindue som Vægniche bag Altertavlen. Norddøren hvis Bredde, 115 cm, tilkendegives af et Spring i Sokkelen, er iøvrigt helt forsvundet ved Omsætning, medens Syddørens Østkarm vistnok kan spores. Et retvinklet Stenhuggerfelt ses i en Kvader paa Sydvesthjørnet, og i en højtsiddende Kvader i vestre Taggavl findes en anselig, cirkelrund Fordybning. En Sokkelkvader paa Skibets Nordside, 280 cm fra Østhjørnet, har et ejendommeligt diagonalt stillet Tavlemønster, bestaaende af o. 3 cm brede, ruhuggede, svagt fordybede Striber, som omrammer Kvadrater paa o. 8 8 cm, og i hvis Skæringer der er mindre, glatte Kvadrater. I det Indre synes Væggene overalt at være kvaderklædte. Den velbevarede Triumfbue (Fig. 3) har Profilsokkel; under den nordre Vange, hvis Sokkelsten er 115 cm lang, løber Profilerne om Hjørnerne, og der findes her under Hulleddet to Furer, som mangler under den søndre, hvor Profilkvaderen kun er o. 70 cm lang. Kragstenene (S. 607, Fig. 27) har ensartet Profilering, med glatte Østender. Paa Loftet ses, at Triumfvæggens Taggavl, hvori der ikke er brudt nogen Døraabning, er klædt med Granitkvadre. Store Syldsten, hvis nordre Række er særlig tydelig, viser, at der ved Skibets Vestende har staaet et Taarn af samme Bredde som Skibet. Paa begge Sider af den nuværende Dør i Skibets Vestgavl ligger der flade Syldsten, som formodentlig har baaret Vangerne af en Taarnbue. En Del af Materialerne fra det nedbrudte Taarn findes paa Bodum Bisgaard. Skibets nuværende Vestgavl, hvis Inderside er af raa Kamp med mange Smaasten i Mørtelen, har ydre Kvaderklædning lige til Toppen. Om den staar
3 BODUM KIRKE 695 nogenlunde urørt, eller om Kvadrene stammer fra et senromansk Taarn, er tvivlsomt. Foran Vestgavlen er (Synsprotokol) tilbygget et Vaabenhus med pudsede Mure og Skifertag. Bygningen, der staar med blanke Kvadre, har hvidkalkede Taggavle, hvide Striber under Sugfjælene og omkring Vinduerne, hvis fladrundbuede, falsede Murkarme ialfald i Syd er muret af smaa Sten. Støbejernsrammer er indsat 1871 (Synsprotokol). I Korets Østgavl er brudt et stort Hul til Anbringelse af Klokken; Skibets Østgavl er ommuret med smaa Mursten, og i Vestgavlen er indsat en Glug med Murkarme som Vinduernes. Tagværkerne, hvori der er Rester af gammelt Egetømmer med øksehugne Stregnumre, er tækket med Bly; en Blytavle paa Skibets Sydside bærer med paanaglede Blybogstaver: CZ 1874, en anden: P. J. H KALKMALERIER»Paa Muren højt oppe, som skiller Choret fra det underste af Kirken (Skibet) staaer (1769) Holger Tott og hans Vaaben og Fru Helvig Rosenkrantz og hendes Vaaben, A 1701«5. Som Enke efter den skaanske Adelsmand Holger Thott, død 1695, ejede Fru Helvig Bodum Bisgaard. INVENTAR Alterbordet, hvis Murværk er fjernet, dannes nu af et Fyrretræspanel med Profilrammer fra o. 1600, senere primitivt aadret med Markering af Fyldingsspejl. Altertavle, snedkret o. 1590, af Næssundtype (sml. Villerslev S. 542) med tre næsten lige store Fag, kronet af Trekantgavle og Topspir. Snitværkets faa Enkeltheder er grove; de fire Søjler har ung-renaissanceagtige Prydbælter, med Liljevolutter over Skedeblade, og ganske smaa Kapitæler med Bladkrans. Vingerne er indenfor Volutkanten kun dekoreret med et plumpt Hoved. Af de spinkle Rammer omkring Storfelterne har den midterste Rundtunger, den nordre ryggede Tandsnit, den søndre Spidser. Paa Siden af det sydligste Postamentfremspring er malet med sort Skriveskrift:»Jens Jensen Trane 1701, H. M. Gjørup 1868«, og derunder skimtes overmalet»h.. N... die 2 Zept A 1701 Jens Jens[e]n T... pinxit«6. Ældre end Thranes Tid er Sidefelternes Nadverord i gylden Fraktur med talrige Initialer; fra 1701 stammer Midtfeltets Maleri, en Korsfæstelsesgruppe, Topgavlenes graa Engle-
4 696 REVS HERRED V. H Fig. 3. Bodum. Triumfbue og Kor (S. 694). hoveder og Indskrifterne i Postament- og Frisefelterne i gul Fraktur, nu opmalede: Matt. 18,11, 1. Joh, V. 7, Esa. 53,4, Esa. 43,24, Ps. 22,7, Esa. 63«. Rammeværkets Farver fra 1868, hvidt, rødt, Guld, sortbrunt, efterligner til en vis Grad Thranes Farver. De nu hvide Søjleskafter har været graat marmoreret. Altersoll). Kalk fra Slutningen af 1600 erne, nu 18 cm høj. Foden har seks rundede Rosettunger med indridsede Kantlinjer. Knoppen er sekskantet pæreformet over et indsnøret Skaftled. Paa Fodranden to ens Stempler for Viborgguldsmeden Johan Hieronimus Weischer (død 1705) 7. Bægeret er fornyet, sikkert samtidig med Disken, som er stemplet: I. C. Sund. Sygekalk fra 1872 (Synsprotokol), 11,8 cm høj med balusterformet Skaft, stemplet: PL; glat Disk. Alterstager (Fig. 5), fra 1625, 32,5 cm høje, med bred Fodskaal, rigt profileret Skaft med enkelt Balusterled, svarende til Odby (S. 772). Paa Fodskaalen graverede Versaler:»Aar 1625 gaf Her Christen i Bodum oc hans Hustru Karen Niels Dater disse II Liusestager til Bodum Kircke.«
5 BODUM KIRKE 697 Fig. 4. Bodum. *Alterkrucifiks (S. 697). S. B E. M Fig. 5. Bodum. Alterstage 1625 (S. 696). * Alterkrucifiks (Fig. 4), nu i Nationalmuseet. Figuren er romansk Limogesarbejde fra o. 1250, af Kobber, 21 cm høj, med paaloddet Krone. Kroppen er let svajet. Lændeklædet, der lader Knæene frie, har en ornamenteret Bort. De adskilte Fødder hviler paa et bredt Fodbrædt. Figuren har Rester af Forgyldning; i Øjnene er indsat dybblaa Glasperler. Paa Lændeklædet er delvis bevaret blaa le, og ogsaa Fodbrædtet har haft le. Figuren var ved Indsendelsen til Museet anbragt paa et 21 cm højt, delvis forgyldt, yngre Kobberkors, hvis lodrette Arm foroven har en oval Skive med firkløverformet Gennembrydning, forneden Golgathahøj. Tværarmen ender i vaseformede Udvidelser. Kors og Krucifiksfigur var fastgjort paa en Træplade og overstrøget med flere Lag Maling. Font, romansk, af Granit, Variant af Tybo-Typen 8. Kummen, 61 cm i Tvm., har under den afrundede Overkant en bredere og en smallere Rundstav, men intet Hulled; Bægerbladene angives ved indristede Konturer. Paa Foden, hvis Plan er usædvanlig langstrakt (55 34 cm), omgives de rundede Hjørneknopper af gaffelagtige Vulster. Et Afløbshul midt i Bunden og en Fure i den næsten lodrette Kummeside er udstøbt med Bly. Fontens Farver fra 1871 afrensedes 1898 (Synsprotokol), men graa og brun Maling spores endnu. Højde o. 75 cm. Daabsfad af Plet, anskaffet 1898 (Synsprotokol).
6 698 REVS HERRED Fig. 6. Bodum. Korbuekrucifiks (S. 698). V. H Korbuekrucifiks (Fig. 6), gotisk, fra o Den 81 cm høje Figur minder om Søndbjerg og Odby. Hovedet, som hælder stærkt til venstre, har tovflettet Tornekrone. Haaret og det tvedelte Skæg er bølgeriflet; Øjnene har ikke skaarne Detailler. Senerne paa den bøjede Hals træder kraftigt frem. Lændeklædet er kort, med Flige ved begge Hofter. Bloddraaber er svagt antydet paa Hænderne, hvis Tommelfingre er krummede, stærkere fremhævet paa de overlagte Fødder. Det spinkle Korstræ, hvis lodrette Arm senere er forstærket med en Bagklædning, har Kantskiver med Fordybninger, fremtrædende, skraakantet Midtstamme og ender i Cirkler med Evangelistsymboler. Nyere Staffering: Figuren legemsfarvet med gyldent Lændeklæde, Korset mørkebrunt med gyldne og blaa Symboler; de malede Bloddraaber følger ikke de skaarne. Krucifikset flyttedes 1896 fra sin Plads i Korbuen til Skibets Nordvæg (Synsprotokol). Prædikestol af Næssund-Arbejde, med malet Aarstal De fire Storfelter indrammes af Arkader, hvis kannelerede Pilastre har Profilkapitæler, og hvis Buer kantes af Perlestave og i Buevinklerne har smaa Treblade.
7 BODUM KIRKE 699 Baade Smalfelternes Rammer og de vandrette Lister har tandsnitdelte Rundstave. Paa Stolens vinkelbøjede Hjørner er i lavt Relief skaaret naive Ung- Renaissance-Ornamenter: Akantusblade, Krydsbaand samt et Mands- og et Kvindehoved. Samtidig med selve Stolen er de smaa, bladbræmmede Hængeornamenter, den store, kræmmerhusagtige, kantede, Underbaldakin, som ender i et skægløst Hoved med Bladkrans, og det lille Trappepanel, i hvis glatte Felt der er Borter med indstemplede Stregcirkler. Samtidig er vistnok ogsaa Himmelen, med profilerede Hjørnespir, Toptrekanter og udtungede, stærkt fornyede Hængeornamenter. Undersiden er syvdelt, og under Midtrosetten hænger en Helligaandsdue. Indvendig i Stolen er malet:»aar 1584 er denne Stoel forfærdiget af nye, og Anno 1833 er den af Sognets Beboere bekostet opmalet. Laurits Læhnsmann Kjer 10. Nystafferet Aar 1925 Harald Munk«11. Den første Del af Indskriften er gengivet efter en broget Staffering fra 1833, som dækkedes af Egetræsmaling fra 1869, under hvilken Rester af den oprindelige Staffering med Evangelistmalerier kunde spores. De nuværende Farver er afstemt efter Altertavlens. Stokeværk, fornyet 1878 (Synsprotokol), ændret De glatte Gavlplanker har Spidsgavle over indsnøret Hals. Pulpitur, delvis fra 1879 (Synsprotokol). Pengeblok, enkel, jernbundet, med Jerncifre: Lampetplade fra o af Messingblik, ottekantet med drevne Bukler og Blomster og kronet af en tilsvarende rund Plade med en hjerteformet Bukkel. Fastgjort over Prædikestolen. Klokke af Støbestaal, støbt 1871 i Bochum, ophængt i Korets Østgavl. GRAVMINDER Gravsten, 1) o. 1625, over Hr. Christen Jensøn, født i Nykiøbing paa Mors, Sognepræst til Yby, Baadum og Hurup, Provst i Revfs Herred i 29 Aar, død 12. April 1625, 64 Aar gammel, og Hustru Karen Nielsdatter, født i Rinskiobing (!), død 7. Juli 1625, 52 Aar gammel. Ølandsk Kalksten, cm. Indskrift med Reliefversaler. Det rektangulære Skriftfelt omgives af en Ramme, med stive Renaissancevolutter, brudt Topstykke, og i Hængeornamentet ses Initialerne H I C og K N D. Stenens Hjørnecirkler er tværdelte med Evangelistsymboler over Navnekartoucher. Randskrift paa Latin og Dansk:»Christus mihi vita mors lucrum (ɔ: Christus er mig Livet, Døden en Vinding) Christus er min Lyf oc Opstandelsøn (!)«. I søndre Korvæg, tidligere i Korgulvet. 2) O. 1650, over Sognepræst Claus Christensen, født i Skarum paa Mors, død 12. Aug. 1652, 53 Aar gammel, og Hustru Kiersten Pedersdater, født i
8 700 REVS HERRED Hinsels, død 16. Ølandsk Kalksten, cm, dobbelt Randskrift med Reliefversaler. I Midtfeltet ses i kraftigt, livfuldt og dygtigt gjort Relief Kristus i Skyer paa Verdenskuglen med Sværd og Palmegren, omgivet af fire Forbedere: Maria, Johannes samt to kjortelklædte Mænd. Yderst Moses med Lovens Tavler, og til den anden Side en skægget Mand uden Attributter. Derunder tohanket Røgelse-Vase mellem Basunengle, og til Siderne to Vaaben, Præstens med flammende, korsmærket Hjerte under en Sol og over den kronede Hjelm: CCS, Hustruens med Due, der bærer Oliegren, og over Hjelmen: KPD. Nederste Del af Midtfeltet optages af et stort, konveks Skriftfelt i bruskbarok Ramme med Englehoveder, indeholdende Skriftsteder paa Dansk og Latin (Job. 19., Phil. 1. etc.) med Reliefversaler. Herunder Timeglas og Kranium. I Hjørnerne Ovaler med Evangelistfigurer. I Korets Nordvæg, tidligere i Korgulvet. Begravelse under Altergulvet, nævnt 1862 (Synsprotokol). KILDER OG HENVISNINGER Kaldsbøger (LA. Viborg), (ved Embedet). Synsprotokol 1862 ff. (ved Embedet). Museumsindberetninger af C. Engelhardt og E. Schiødte 1877, Harald Munk 1925 (Inventar), C. A. Jensen og E. Moltke Chr. Heilskov: Personalhistoriske Indskrifter i Refs Herred, i AarbThisted S. 151 f. S. Abildgaard: Dagbog XIII Bl. 20 v (NM). F. Uldall: Optegnelser om de danske Landsbykirker III S. 67 (NM). Fig. 7. Bodum Fortegnelser o og 1666 over Danmarks Kirker (RA). 2 Notifikationer indkommet til Kancelliet i Henhold til Forordningen af Danske Sagn III, Den Kongelige Mønt- og Medaillesainling, København. 5 Abildgaard Bl. 20 v ; Danske Atlas V, C. Elling i Tilskueren Oktober 1934, S Meddelt af Lektor Chr. A. Bøje. 8 M. Mackeprang: Danmarks middelalderlige Døbefonte, S Synsprotokollen angiver sikkert med Urette Aarstallet som Lærer og Kirkesanger i Sognet. 11 Beretning af Maler Harald Munk.
Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen
Læs mereFig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land
Læs mereFig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666
Læs mereKirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til
Læs mereFig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil
Læs mereFig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. GRURUP KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1935 GRURUP KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret 1 til Kirken, der er Anneks til Bested. 23. Juni 1721 blev Kirketienden med
Læs mereFig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED
Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen
Læs mereFig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni
Læs mereFig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mereFig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.
Læs mereFig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED
Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet
Læs mereHornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.
Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,
Læs mereAllerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet
Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget
Læs mereSolrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen
Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.
Læs mereKirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra ELSØ KIRKE
Fig. 1. Elsø. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1936 ELSØ KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra 1939 Anneks til Lødderup. Tienden tilskødedes
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011
Læs mereFig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED
Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet
Læs mereFig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts
Læs mereFig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED
Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men
Læs mereOmkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden HASSING KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Hassing. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1935 HASSING KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden med Reservation af Jus vocandi
Læs mereFig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED
Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689
Læs mereFig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016
SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes
Læs mereV. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED
V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe
Læs mereFig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var
Læs mereFig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED
Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,
Læs mereKirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; ØRUM KIRKE
Fig. 1. Ørum. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1935 ØRUM KIRKE HASSING HERRED Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; men det har ikke efterladt sig synlige Spor
Læs mereFig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,
Læs mereFig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.
Læs mereSindal Gl. Kirke. - en beskrivelse
Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.
Læs mereFig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED
Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under
Læs mereRUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte
RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere
Læs mereKirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE
P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til
Læs mereFig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen
Læs mereFig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.
Læs mereM. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED
M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den
Læs mereKirken, der efter Reformationen har været Anneks først til Flade 1 og siden 1885 til SØNDER-DRAABY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Sønder-Draaby. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 SØNDER-DRAABY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der efter Reformationen har været Anneks først til Flade 1 og siden 1885 til Alsted, blev ved kgl.
Læs mereTÆBRING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Tæbring. Ydre, set fra Sydøst. TÆBRING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED irkens Tiende blev 16. August 1723 med Reservation af Jus vocandi afhændet til K Anders Kjærulf 1, Ørndrup Hovedgaard i Karby Sogn.
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre
Læs mereFig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED
Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster
Læs mereFig. 1. Rakkeby. Ydre, set fra Nordøst. RAKKEBY KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Rakkeby. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 RAKKEBY KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der er Anneks til Tæbring, ejedes efter Reformationen af Kronen 1. 1688 nævner Regnskabet, at Korntienden var
Læs mereFig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS
Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes
Læs mereV. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED
V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som
Læs mereFig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,
Læs mereFig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED
Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte
Læs mereFig. 1. Villerslev. Ydre, set fra Nord. VILLERSLEV KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Villerslev. Ydre, set fra Nord. V. H. 1935 VILLERSLEV KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret 1 til Kirken, der er Anneks til Hassing. Kirketienden tilskødedes Herredsfoged
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse
SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum
Læs mereFig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016
Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016 Taps Kirke, Nørre Tyrstrup hrd., Vejle amt. Stednr. 17.07.05-1 Rapport ved studentermedhjælp Kirstine Schrøder Hansen d. 15. november
Læs mereV. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED
V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved
Læs mereVåbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk
Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket
Læs mereGREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige
Læs mereFig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED
Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm
Læs mereGuldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense
Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg
Læs mereKirker i Horsens og omegn
Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,
Læs mereBregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og
BREGENTVED SLOTS KAPEL HASLEV SOGN. RINGSTED HERRED Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og senere ved Arv eller Køb forskellige Adelsslægter (sml. Inventaret i
Læs mereOPPE SUNDBY GAMLE SKOLE FREDERIKSSUND KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R OPPE SUNDBY GAMLE SKOLE FREDERIKSSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 07.02.2014 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2011-7.82.07/250-0001 Kommune: Frederikssund
Læs merewww.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.
Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.
Læs mereGeneration X Ane nr. 1260/1261
Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315
Læs mereARUP KIRKE VESTER-HAN HERRED
Fig. 1. Arup. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 193 8 ARUP KIRKE VESTER-HAN HERRED irken, der ifølge Indskriften paa Alterkalken fra 1505 (S. 212) var indviet til S. Morten, er Anneks til Østløs. 0.1630 og 1666
Læs mereGravminderegistrering
Gravminderegistrering Hvorfor bevare gravminder? Tenna R. Kristensen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Hjordkær Broager Haderslev, klosterkirkegården Haderslev, klosterkirkegården Løgumkloster
Læs mereFanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle
Hæfte 1A Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Den ældst kendte og endnu bevarede byggemåde i Odden er det lave, smalle fagdelte længehus med enkelt bindingsværk i facaderne,
Læs mereKirken, der er Anneks til Dragstrup, kom efter Reformationen under Kronen SKALLERUP KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Skallerup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1936 SKALLERUP KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der er Anneks til Dragstrup, kom efter Reformationen under Kronen 1. 1674 afstod Frantz Hansen Hagendorn i
Læs mereKirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger
134 ROSKILDES FORSVUNDNE KIRKER S. OLAI KIRKE Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger om Gaver, Testamenter m. m., om Bygningshistorien tier de. 12. Juli 1570
Læs mereODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL
ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti
Læs mereKirken, der er Anneks til Hvidbjerg, ejedes o og 1666 af Kronen nævnes LYNGS KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Lyngs. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1936 LYNGS KIRKE REVS HERRED Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1. 1726 nævnes første Gang en privat Tiendeejer, P. C. Isager
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Ønslev sogn, Falsters Nr. hrd., Maribo amt., Stednr. 07.01.15 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april 2010 J.nr.
Læs mereSKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen
SKÆVINGE KIRKE Helsingør Stift, Hillerød Provsti Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen 1536 Peder Bendtsen (munk i Ebelholt Kloster) 1559 Peder Nielsen 1604 Hans. (født i Strø) 1608 Søren Pedersen
Læs mereFig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods
Læs merePaa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow,
Fig. 1. Vallø Slot. Plan af Kirkefløjen. Efter Thurah: Danske Vitruvius II. VALLØ SLOTSKIRKE BJEVERSKOV HERRED Paa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow, blev der»i
Læs mereKirken den er et gammelt
RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes
Læs mereSkt. Peders kirke - kalkmalerier
Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde
Læs mere2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.
2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold
Læs mereNr. 64- Persillekræmmeren Den nedbrudte kirke
Nr. 64- Persillekræmmeren - 2009 Den nedbrudte kirke af Gunner Møller Rasmussen, Stensballe Kører man mod Serridslev over Vær og drejer til venstre ved vejskiltet Nebel 2 ad Nordre Strandvej, kommer man
Læs mereEjendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE
Fig. 1. Gjørslev. Ydre, set fra Sydøst. GJØRSLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. Tæt Nordøst for Kirken ligger et nu delvis sløjfet
Læs mereDUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.05.2011 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/773-0001 Kommune: Morsø Kommune Adresse: Munkegade 22,
Læs mereNordborg Kirkes bygningshistorie
Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser
Læs mereTil Kirken, der er Anneks til Ræer, havde Kongen o og Jus patronatus, HANSTED KIRKE HILLERSLEV HERRED
Fig. 1. Hansted. Ydre, set fra Sydvest. V. H.1935 HANSTED KIRKE HILLERSLEV HERRED Til Kirken, der er Anneks til Ræer, havde Kongen o. 1630 og 1666 1 Jus patronatus, men 11. Nov. 1720 blev den med Reservation
Læs mereKORNERUP KIRKE SØMME HERRED
,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en
Læs mereFig. 1. Odby. Ydre, set fra Nordøst. ODBY KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Odby. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 ODBY KIRKE REVS HERRED Kirken, der var indviet til S. Mauritius 1, er Anneks til Søndbjerg og tilhørte o. 1630 og 1666 Kronen 2. 1809 3 og senere ejedes
Læs mereKirken, der er Anneks til Tødsø, kom efter Reformationen under Kronen. Ved kgl. ERSLEV KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
H. M. 1936 Fig. 1. Erslev. Ydre, set fra Sydvest. ERSLEV KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der er Anneks til Tødsø, kom efter Reformationen under Kronen. Ved kgl. Skøde af 3. Juni 1720 blev Tienden uden
Læs mereKirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE
Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.
Læs mereØster Velling Kirke http://www.oestervellingsogn.dk/
Øster Velling Kirke http://www.oestervellingsogn.dk/ Sognet Øster Velling sogn er omgivet af sognene Helstrup, Grensten, Langå og Vester Velling sogne, der alle ligger i Middelsom Herred og også af Ålum
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. J. 1003/2009 Stednr. 15.04.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 11. april 2011. Figur 1. Udgravning
Læs mereFig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED
Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. V. M. 1953 AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED D en anselige, til S. Dionysius1 viede kirke har med undtagelse af tiden 1864 1920 altid hørt til Ribe stift. I
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R ADELGADE 23, NYSTED GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 13.10.2010 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2010.7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund
Læs mereFig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg.
J 4. -4 1. -4 - I«,-«Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg. LEDREBORG SLOTSKAPEL ALLERSLEV SOGN Kapellet,
Læs mereFig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under
Læs mereFig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.
Læs mereFig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1928 SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Bringstrup, hørte i Middelalderen til Præbendet Janua i Roskilde Domkapitel. I Roskildebispens
Læs mereSprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923
Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de
Læs mere3090 Odense herred. Fig. 55. Alterstager, 1951 (s. 3090). Foto Arnold Mikkelsen 2014. Altar candlesticks, 1951.
3090 Odense herred Oblatæske, 1870/90, 75 af sort porcelæn med guldkors og -kanter, 14,5 cm i tværmål, fra Den kongelige Porcelænsfabrik. Alterkande, 1727, af tin, med Frederik V s kronede monogram indgraveret,
Læs mereFig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Øster-Broby. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1913 ØSTER-BROBY KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Vester Egede, omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede
Læs mereDøbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.
Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen
Læs mereFig. 1. Bjernede. Ydre, set fra Sydvest. BJERNEDE KIRKE ALSTED HERRED
Fig. 1. Bjernede. Ydre, set fra Sydvest. Rich. Hansen. Sorø BJERNEDE KIRKE ALSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Slaglille, er ifølge Bygningsindskriften (S. 352) indviet til Jomfru Maria og S. Laurentius.
Læs mereAlle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.
Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie
Læs mere