Kirker i Horsens og omegn

Transkript

1 Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende, som på deres vej gav messepenge til kapellet. I 1480 blev kapellet omdannet til byens sognekirke efter en større bygningsmæssig udvidelse og fungerede under det danske navn Skt. Jakob, også benævnt Skt. Ib. Kirken, der er bygget af tegl, blev udvidet i bl.a og 1400-tallet, og herunder forsynet med det store tårn. Den smukke søjleportal af granit i vest blev også flyttet på dette tidspunkt, og fik samtidig ændret sin form. Besøg Klosterkirken Gråbrødremunke opførte i 1261 en klosterkirke, som dannede nordfløj i et teglbygget firfløjet anlæg. I 1532 blev gråbrødrene fordrevet fra byen og kirken blev derefter den første reformerte sognekirke i Horsens. Klosterkirken som er det eneste bevarede af gråbrødreklostret fra 1261 Kirken er bevaret, mens klosteranlægget syd herfor nu er nedrevet. Kirken er præget af ombygninger ved Reformationen og en restaurering i 1890''erne, men en del fornemt inventar fra middelalderen er bevaret. Fløjaltertavlen er formodentlig lavet i Nordtyskland omkring Fra samme tid er også de rigt dekorerede korstole med bevarede læsepulte. På væggene ses enkelte middelalderlige kalkmalerier, og Kristus på korbuekrucifikset er fra før Reformationen. Derimod kom døbefonten først til efter Reformationen, måske fra byens gamle sognekirke. De middelalderlige munkestole med læsepulte fra Klosterkirken Vest for byen lå spedalskhedshospitalet, Sankt Jørgensgården i Hospitalsgade. Den nuværende hospitalsbygning stammer fra midten af 1500-tallet, men i kirkerummet ses dele af et senmiddelalderligt Maria-alter. Yderligere var der et Helligåndshus, beliggende på Søndergade under Det gl. Rådhus, samt et rådhus, som fra begyndelsen af 1300-tallet lå midt på Torvet. Besøg Hansted Kirke Kirken hørte til den nærliggende Hanstedgård, som i 1200-tallet hørte til kongens krongods og var ansat til en stor værdi i Kong Valdemars Jordebog fra 1231.

2 Den romanske frådstenskirke havde sidebygninger på hver side af koret og et vesttårn, der har lignet det, der i dag kan ses ved Vrigsted Kirke. Af oprindelige detaljer kan man i dag se den tilmurede norddør samt spor af et rundbuevindue i apsis og i korets nordside. I det yngre ligkapel er der i murværket indsat tre romanske gravsten af granit med forskellig dekoration. Inde i kirken er det oprindelige romanske halvkuppelhvælv i apsis bevaret, hvorimod krydshvælvene i kor og skib er indbygget omkring På samme tid opførtes et tårn af munkesten. Døbefonten af Horsens-type med løver og bladranker i fladrelief Den fine døbefont er af den såkaldte Horsens-type med løver og bladranker i relief på kummen og bladranker på foden. I alt kendes 16 fonte fra dette værksted, som virkede i tiden hen mod Tyrsted Kirke Kirken er et besøg værd, alene på grund af den eneste bevarede danske gravsten over en pilgrim. Stenen fra 1300-tallet over Peter Keller står i våbenhuset. Han er afbildet i sit pilgrimstøj med vandrestav og taske. I hånden holder han en palmegren, som er pilgrimsmærket fra Jerusalem, og på tasken anes aftrykket af en muslingeskal, som viser, at han også har besøgt Santiago de Compostela i Nordvestspanien, et af Europas vigtigste pilgrimsmål. Kirken er en af områdets ældste med skib og kor opført af frådsten, limsten og kløvet granit. Endnu anes syddøren, og de oprindelige vinduer er udvendig markeret i korets østvæg og på skibets mure. Op mod 1500 blev kirken ombygget med hvælv og spidsbuede vinduer, hvoraf ét kan anes i nordmuren. Tårnet af tegl og våbenhuset er rejst umiddelbart herefter, men fremstår begge i den skikkelse, de fik ved en større ombygning i Den enkle granitdøbefont fra romansk tid står med glat kumme, men kan i middelalderen have været bemalet med billeder. Endelave Kirke Når man kommer sejlende til Endelave udgør kirken et godt sømærke for øen. Arkæologiske udgravninger har vist bebyggelse i vikingetid og folk herfra har naturligvis besøgt den stedlige trækirke, som måske lå under det nuværende gudshus.

3 Kirken i dag består af kor og skib, som er opført af rå kamp. Ingen specielle middelalderlige detaljer er bevaret, og en nærmere datering af bygningen kan derfor være uhyre vanskelig. Kirken må derfor, indtil videre, alene tidsfæstes inden for den periode som udgør middelalderen. Endelave var i Valdemars Jordebog fra 1231 og fremefter krongods, men blev siden pantsat til flere sider, bl.a. til Århusbispen. Det er muligt, at det er stiftet, som står bag byggeriet af stenkirken. Den jernbundne dørfløj i syddøren Af stor interesse og et i kirkemæssig sammenhæng sjældent klenodie er den store jernbundne dørfløj, som nu sidder i syddøren inde i våbenhuset. Den stammer antagelig fra 1500-årenes begyndelse. Kirkens store tårn virker måske middelalderligt, men det er opført så sent som i 1931 og er alt for stort til resten af kirkehuset. Nebel Kirketomt Nord for Nørrestrand ligger den, efter vor tids mening, romantiske kirkegård, der indtil 1878 fungerede omkring Nebel kirke. Kirken blev uheldigvis nedrevet da Stensballe Gods i samme år ønskede at opføre en ny kirke i den nærliggende by Serridslev. Hermed opgav man den middelalderlige arv og flyttede sognekirkefunktionen til et nyt sted. En sådan flytning var imidlertid heller ikke ukendt i middelalderen, idet patronen, dvs. ejeren af kirken, stort set kunne gøre hvad han ønskede. Begrundelsen for nedrivningen i Nebel var, at vedligeholdelsen af Nebel kirke var dyrere end at bygge en helt ny. Et argument man i middelalderen ville have forstået.

4 Kirken i Nebel var opført i frådsten med en buefrise under korets gesims. Aldersmæssigt er vi tilbage i kirkernes ældste periode, når vi taler om stenkirker, nemlig i tiden fra ca I senmiddelalderen opførtes et tårn og et våbenhus. Sidstnævnte blev erstattet med et nyt i 1862, som endnu fungerer som ligkapel på kirkegården. Kirkens grundrids er udlagt med lave jordvolde. Der kendes ikke middelalderligt inventar fra kirken. Den nedlagte kirkes grundrids er markeret i græsset Tamdrup Kirke Ensomt og højt hævet over landskabet ligger denne gådefulde kæmpekirke. Både dens forbløffende størrelse og dens indretning tyder på, at den ikke var bygget som sognekirke, men at en konge eller biskop har stået bag. Udgravninger omkring kirken har kun givet få spor af en samtidig bebyggelse. Kirken står nu som resultat af to hovedbyggeperioder, nemlig det oprindelige byggeri fra ca og en omfattende ombygning i 1400-tallet. Opførelsestidspunktet er dateret ved undersøgelse af årringene i to oprindelige vinduesrammer af træ. Kirken blev rejst som en treskibet basilika med et kor, der ligesom sideskibene var afsluttet med en apsis. Kirken havde ikke noget tårn, men i vestenden er påvist en oprindelig dør, der måske er blevet brugt som herskabsindgang. Byggematerialet var frådsten, og oprindelige dekorationer ses på korets ydervægge. I det indre var kirken forsynet med trælofter, og lave arkadebuer skilte sideskibene fra hovedskibet. Lyset kom ind gennem en række højtsiddende romanske vinduer, hvoraf flere er bevaret over de nuværende hvælv. Fra begyndelsen har kirken haft kalkmalede vægge. I triumfbuen ses romanske kalkmalerier med Kain og Abel, der frembærer deres ofre. Betydelige rester af kalkmalerier fra samme tid findes på hovedskibets mure over de gotiske hvælv. Kalkmalerierne knytter sig til de samtidige malerier i Jelling Kirke. Den senromanske døbefont med de fire evangalist-symboler er noget af det ældste inventar

5 Døbefonten af granit er et kraftfuldt senromansk stykke, hvorpå man ser en mandsfigur mellem Lukasoksen og Markusløven. Kirkens mest berømte stykke inventar er de 29 gyldne plader fra omkring 1200, nu sat op på alterets frontale (originalerne findes i dag på Nationalmuseet). På pladerne ses bl.a. Poppos jernbyrd og Harald B1åtands dåb, begivenheder, der kun er afbildet her. Pladerne kan enten have prydet et gyldent alter eller et skrin. Pladerne og deres motiver vidner om kirkens betydning, måske også om dens tilknytning til kongemagten. Motiv fra det "gyldne alter", hvor munken Poppo døber Harald Blåtand I 1400-tallet blev kirken meget forandret og gjort lettere og lysere. Hver anden arkadepille blev nedbrudt, og harmoniske gotiske ribbehvælv blev lagt ind over koret og de tre skibe. Korets udvidelse bestod af et ekstra rum mod øst, hvortil der er døre på hver side af alteret. Herinde kan have stået et relikvieskrin, som pilgrimme kunne defilere forbi. Måske dyrkede man Poppo her. En øget pilgrimsfærd til kirken og de øgede indtægter den gav, kan forklare udvidelsen i senmiddelalderen. På samme tid blev korets hvælvkapper forsynet med kalkmalerier, som bl.a. fortæller Adam og Evas historie. Kirkens tårn og våbenhus er kommet til umiddelbart efter den gotiske ombygning. I våbenhusets mure er indsat romanske gravsten. Besøg kirkens hjemmeside: