Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Transkript

1 Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK

2 Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og beskæftigelse i fjernvarmebranchen. Grøn Energi bygger på et dynamisk fællesskab mellem Dansk Fjernvarme, de toneangivende danske eksportvirksomheder, rådgivere, interesseorganisationer samt universiteter. Grøn Energis medlemmer: Dato: 25. oktober 2015 Udarbejdet af: Kasper Nagel Kontrolleret af: Nina Detlefsen Beskrivelse: Bortfald af resulterer i, alt andet lige, at varmeprisen stiger hos forbrugeren. Prisstigningen bliver DKK/år for et standardhus. I denne analyse er konsekvensen for varmeprisen opgjort for forskellige teknologivalg på et standardværk. Kontakt:

3 Sammendrag Bortfaldet af det produktionsuafhængige tilskud (et) ved udgangen af år 2018 betyder at forbrugervarmeprisen for fjernvarme stiger med DKK/år for et standardhus afhængigt af teknologierne på værket. Dette forringer fjernvarmens konkurrenceevne overfor især individuel naturgas. Analysen viser desuden, at der findes alternativer som påvirker varmeprisen i væsentlig mindre grad, men som endnu ikke er tilladte for værkerne at gennemføre. Derfor er der behov for tiltag der kan kompensere for ets bortfald, hvilket kunne være en ny form for tilskud, etablering af frit brændselsvalg, lettelse af afgifter eller en kombination af alle tre løsninger. Baggrund for analysen Det produktionsuafhængige tilskud til kraftvarmeværker på markedsvilkår bortfalder ved udgangen af år Det vil medføre, at en stor del af de danske værker vil miste en væsentlig indtægtskilde, hvilket vil påvirke varmeprisen for de fjernvarmeforbrugere som er tilknyttet de relevante værker. Denne analyse undersøger hvor stor en varmeprisstigning den gennemsnitlige fjernvarmeforbruger går i møde efter 2018 hvis der ikke sker ændringer i produktionssammensætningen. Desuden viser analysen konsekvensen af forskellige tiltag som et fjernvarmeværk kan foretage, hvoraf nogle endnu ikke er lovlige at gennemføre. Forudsætninger for analysen Analysen tager udgangspunkt i et gennemsnitligt decentralt kraftvarmeværk beliggende i Midtjylland. Forudsætninger for værket er vist i figur 1. Til analysen er udgangspunktet desuden den gennemsnitlige forbrugervarmepris på DKK/år inkl. moms 1 for et standardhus på 130 m 2 med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh-varme. Priserne er angivet i DKK inkl. moms og kan findes på Energitilsynets hjemmeside. Forbrugervarmepriserne er dernæst udregnet for fem scenarier (beskrevet nedenfor i detaljer) bestående af Gennemsnitligt decentralt kraftvarmeværk Pladsering: Midtjylland Årlig ab værk leverance: MWh-varme Varmelagerkapacitet: 91,9 MWh-varme Naturgasmotor Brændsel: 11,2 MW Varme: 5,9 MW El: 4,3 MW Naturgaskedel Brændsel: 7 MW Varme: 7 MW Figur 1: Forudsætninger for analysen 1 Fjernvarmeprisen i Danmark 2014, Dansk Fjernvarme 3

4 forskellige teknologivalg på det gennemsnitlige decentrale kraftvarmeværk. Forbrugervarmepriserne for de fem scenarier er udregnet ved at differencen i det årlige driftsresultat for værket i grundscenariet og de øvrige scenarier er fratrukket/tillagt forbrugervarmeprisen. Disse forbrugervarmepriser er dernæst sammenholdt med standardværdier for individuelle opvarmningsformer. Scenarie 1: Fjernvarme med Dette er grundscenariet hvor varmeprisen beregnes fra en business-as-usual situation, hvor der fortsat modtages. Dette scenarie antages at have en forbrugervarmepris på DKK/år. Scenarie 2: Fjernvarme uden I dette scenarie beregnes varmeprisen hvis der ikke udbetales. Scenarie 3: Fjernvarme uden med 20% ekstra varmebehov + biomassekedel I dette scenarie beregnes varmeprisen uden. Desuden antages det at varmegrundlaget udvides med 20%, og at der samtidig investeres i en 1,4 MW biomassekedel med en virkningsgrad på 108% til at dække udbygning af varmebehovet. I beregningerne er anvendt en samlet investering til biomassekedlen på 4,7 mio. DKK/MW-varme 2. Dette scenarie er ifølge varmeforsyningsloven tilladt at gennemføre. Scenarie 4: Fjernvarme uden med biomassekedel I dette scenarie beregnes varmeprisen ved bortfald af et samt investering i en 4,3 MW biomassekedel med en virkningsgrad på 108%. I beregningerne er anvendt en samlet pris på biomassekedlen på 4,7 mio. DKK/MW-varme. Dette scenarie er ifølge varmeforsyningsloven ikke tilladt at gennemføre. Scenarie 5: Fjernvarme uden med solvarme I dette scenarie beregnes varmeprisen ved bortfald af et samt investering i et solvarmeanlæg på m 2 med en årlig varmeproduktion svarende til ca. 20% af det samlede varmegrundlag. I beregningerne er anvendt en pris på DKK/m 2 inkl. ledninger ekskl. varmelager 3. Scenarie 6: Fjernvarme uden med varmepumpe (COP = 3,5) I dette scenarie beregnes varmeprisen ved bortfald af et samt investering i en grundvandsvarmepumpe på 1,1 MW-varme og en COP på 3,5. I beregningerne er anvendt en pris på 6,0 mio. DKK/MW-varme 4. Alle scenarier er modelleret i energypro for år 2015 med gældende afgifter og 2 4,7 mio. DKK/MW-varme stammer fra konkrete projekter udført de seneste år 3 Energistyrelsens Teknologikatalog 4 Energistyrelsens Drejebog for store varmepumpeprojekter i fjernvarmesystemet 4

5 [DKK/år inkl. moms] tariffer til beregning af det årlige driftsresultat. Herefter er driftsresultaterne bearbejdet i et regneark for bedre at kunne håndtere afskrivning på investeringer samt moms og ledningstab. Driftsøkonomien for grundscenariet (scenarie 1) er basis for analysen. I analysen er brugt elpriser for 2014 for DK1 (Vestdanmark) til beregning af et udbetalt produktionsuafhængigt tilskud på ca. 1 mio. DKK per MW-el. Investeringerne som er tilknyttet scenarierne 3-6 afskrives over 15 år (solvarmeanlæg over 25 år) med en årlig rente på 3,5%. Der er ingen reinvestering i eksisterende gasbaserede anlæg. Da analysen fokuserer på sammenligning af forskellige teknologisammensætninger på værker, er investeringerne afskrevet over den samlede ab værk leverance og ikke varmeproduktionen fra det enkelte teknologier. Resultater På figur 2 ses de resulterende forbrugervarmepriser Forbrugervarmepriser for et standardhus ved forskellige teknologier Med Uden 20 % ekstra varme + biomassekedel Biomassekedel Solvarme Varmepumpe (COP = 3,5) Individuel naturgas ekskl. reinvestering Individuel naturgas inkl. reinvestering Individuel varmepumpe/jordvarme Figur 2: Forbrugervarmepriser ved forskellige opvarmningsformer. Som det fremgår af figur 2 vil bortfald af et medføre en markant årlig varmeprisstigning på ca DKK inkl. moms for et standardhus hvis der ikke ændres teknologi på værket. Hvis fjernvarmeområdet udvides med 20% og der samtidig investeres i en biomassekedel, vil varmeprisen stige mindre, nemlig med ca DKK om året. Varmeprisstigningen vil stige mindst ved investering i en større biomassekedel idet forøgelsen kun er omkring 700 DKK om året. Det skal dog bemærkes at dette alternativ ikke umiddelbart er tilladt for værkerne. 5

6 [DKK/MWh] Etableres der i stedet et solvarmeanlæg, vil fjernvarmeprisen stige med ca DKK om året mens en varmepumpe vil forøge varmeprisen med omkring DKK. Sammenligner man fjernvarmepriserne med individuel naturgasforsyning, er det kun scenarie 1 og 4 hvor fjernvarmen er konkurrencedygtig. Da de fleste værker fortsat er bundet til naturgas (de 85 dyreste undtaget) har de ikke lov til at investere i en biomassekedel, som efter ets bortfald er det eneste der kan konkurrere med individuel naturgas. Hvis man ønsker at det gennemsnitlige decentrale kraftvarmeværk, efter ets bortfald, er konkurrencedygtigt over for individuel naturgasforsyning skal rammevilkårene ændres. Mulige tiltag kan være fortsat at yde en form for tilskud, at der etableres frit brændselsvalg, at der lettes på afgifterne, eller en kombination af alle tre. På figur 3 er nettovarmeproduktionspriserne for et gennemsnitligt decentralt kraftvarmeværk med de forskellige teknologisammensætninger vist. 500 Varmeproduktionspriser for et decentralt kraftvarmeværk Afskrivning af ny investering Drift- og vedligehold Eltariffer Køb af el Afgifter Brændsel Salg af el Grundbeløb Elproduktionstilskud Nettovarmeproduktionspris -300 Med Uden 20 % ekstra Biomassekedel Solvarme Varmepumpe varme + (COP = 3,5) biomassekedel Figur 3: Forbrugervarmepriser ved forskellige opvarmningsformer opdelt på betalingsposter. Her ses det, at nettovarmeproduktionsprisen er billigst ved basisscenariet, hvilket netop skyldes et. Uden stiger nettovarmeproduktionsprisen med ca. 200 DKK/MWh. I de to scenarier med biomassekedel er varmeproduktionsprisen i begge tilfælde billigere end uden, men da det ikke umiddelbart er tilladt at opføre en biomassekedel, og da det samtidig ikke er alle værker, hvor det er hensigtsmæssigt at udvide fjernvarmeområdet, er disse løsninger forbeholdt værker hvor udvidelse er muligt. Årsagen til at brændselsomkostningerne i scenarierne med en biomassekedel er billigere end i scenarie 1 og 2, 6

7 [MWh] skyldes at virkningsgraden på biomassekedlerne er højere end på naturgaskedlen selvom biomasse i sig selv er dyrere end gas. Det efterlader kun løsninger med solvarme og varmepumpe, som kun er DKK billigere end nuværende gasbaserede løsning (scenarie 2) per MWh-varme. Der skal dog tages forbehold for at det er et gennemsnitligt værk der er regnet på, og varmeprisen kan derfor variere meget fra værk til værk. Årsagen til den noget højere afskrivning på biomassekedlen i forhold til varmepumpen i figur 3 skyldes den større investering i biomasse scenariet. Varmeprisen er udregnet som gennemsnitsprisen over året for scenarierne, hvilket medfører at ab værk leverancen i eksempelvis scenarie 5 med solvarme består af 20% solvarme og 80% fra naturgas (kombination af gaskedel og gasmotor). Fordelingen af varmeproduktion på teknologier i de forskellige scenarier fremgår af figur Fordeling af årlig varmeproduktion på anlæg Med Uden 20 % ekstra varme + biomassekedel Biomassekedel Solvarme Varmepumpe (COP = 3,5) Gaskedel Gasmotor Biomassekedel Solvarmeanlæg Varmepumpe Figur 4: Varmeproduktion fordelt på teknologier for de enkelte scenarier. Det kan bemærkes at scenarie 1 og 2 har identiske produktionsmønstre, mens biomassekedlen i scenariet med 20% udbygning af varmebehovet dækker 44% af den samlede ab værk leverance på trods af kedlen kun er dimensioneret til spidslastbehovet i udbygningen. Dette skyldes at biomassekedlen i timer, hvor varmebehovet for udbygningen er mindre end spidslastbehovet dækker hele eller dele af varmebehovet. I scenarie 4 hvor der også er en biomassekedel, men ingen udbygning af fjernvarmeområdet, står biomassekedlen for langt størstedelen af varmeproduktionen. Her skal det bemærkes at biomassekedlen i scenarie 4 er langt større end i scenarie 3. Med hensyn til solvarmescenariet, står solvarmen for 20% af varmeproduktionen mens varmepumpen i scenarie 6 står for omkring halvdelen af varmeproduktionen. 7

8 Det er værd at bemærke at i scenarie 3-6 er det gaskedlen som fortrænges, mens gasmotoren med undtagelse af scenarie 4 kører stort set uændret. Med de alternativer der i denne analyse er regnet på er det svært at se hvordan fjernvarmen fortsat skal være konkurrencedygtig med individuel opvarmning efter bortfaldet af et. Der bør derfor gøres noget for at løsningen som understøtter elektrificeringen af det danske samfund, nemlig scenarie 6, bliver konkurrencedygtig. 8