Kvalitet og legalitet i politikredsenes straffesagsbehandling-1

Transkript

1 Kvalitet og legalitet i politikredsenes straffesagsbehandling-1 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: ;legalitetssikring og indberetning Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: Status: Historisk Udskrevet:

2 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2009 Den 27. maj 2009 J.nr. RA Kvalitet og legalitet i politikredsenes straffesagsbehandling 1. Indledning Overordnede principper for politiets og anklagemyndighedens kvalitets- og legalitetssikring Indledning Anklagemyndighedens fagudvalg om kvalitet og legalitet Politikredsenes kvalitets- og legalitetssikring Indledning Procedurer for straffesagsbehandlingen Den daglige kvalitets- og legalitetssikring mv. og opfølgning herpå Visitation og prioritering mv Kompetencefordeling, herunder afgørelseskompetence... 6 a) Sagsbehandlingsskridt/beslutninger under efterforskningen... 6 b) Afgørelser efter retsplejelovens 749, 721 og Sagsbehandlingen for særlige fokusområder Anklagervirksomhed Straffesagens afsluttende behandling... 8 a) Opbevaring og destruktion af efterforskningsmateriale... 8 b) Opbevaring, udlevering og destruktion af bevismidler mv Regelimplementering Kontrol og opfølgning Indledning Ansvarsfordelingen for kontrol og opfølgning Centrale områder for kvalitets- og legalitetskontrollen Særligt om brug af døgnrapporter og udtræk af sagsbehandlingssystemer Intern kontrol med lokalpolitistationer og politiafdelinger... 9 a) Besøg... 9 b) Stikprøver Opfølgning på straffesagsbehandlingen Dokumentation og afrapportering Ansvarsfordelingen for dokumentation Løbende indsamling og dokumentation Halvårsrapporter til statsadvokaten Statsadvokatens tilsyn med politikredsens behandling af straffesager mv Generelt om tilsynet Gennemførelsen af tilsynet

3 Side Indledning Statsadvokatens daglige tilsyn med politikredsens straffesagsbehandling Statsadvokatens tilsynsbesøg i politikredsen Dokumentation Ikrafttræden mv Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4-2 -

4 1. Indledning RM 4/2009 Side 3 Et velfungerende politi og en velfungerende anklagemyndighed er centrale elementer i et retsvæsen, som samlet skal sikre en effektiv efterforskning af forbrydelser og gennemførelse af strafforfølgningen på et objektivt og sagligt grundlag. Dette skal ske i overensstemmelse med reglerne i lovgivningen og kravene i et demokratisk retssamfund. Politi og anklagemyndighed skal sikre den bedst mulige retsbeskyttelse for borgerne, og straffesagsbehandlingen skal ske på en tillidvækkende, professionel og serviceorienteret måde med hensyntagen til dem, der er involveret i sagerne. Den overordnede målsætning for anklagemyndighedens virksomhed fremgår af retsplejelovens 96, stk. 2, hvorefter anklagemyndigheden skal fremme enhver sag med den hurtighed, som sagens beskaffenhed tillader, og derved ikke blot påse, at strafskyldige drages til ansvar, men også at forfølgning af uskyldige ikke finder sted. Disse principper fremgår også af en række yderligere bestemmelser i retsplejeloven. Objektivitetsprincippet og kravene om hurtig sagsbehandling følger tillige af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 6, stk. 1, om retten til en retfærdig rettergang inden en rimelig frist. Anklagemyndighedens opgaver er, udover strafforfølgning af forbrydelser, at medvirke til at sikre, at politiets efterforskning tilrettelægges og gennemføres således, at straffesager behandles efter gældende regler og så grundigt og hurtigt som muligt. Anklagemyndigheden skal i øvrigt ved tilrettelæggelsen og prioriteringen af straffesagsbehandlingen medinddrage de overordnede mål, der måtte være fastsat af Justitsministeriet, Rigsadvokaten og i eventuelle flerårsaftaler for politiet og anklagemyndigheden samt i de resultatkontrakter, som Rigspolitichefen og Rigsadvokaten indgår med politidirektørerne og statsadvokaterne. I forarbejderne til lov nr. 538/2006 om gennemførelse af bl.a. en politireform (pkt ) er det bl.a. anført, at Anklagemyndighedens juridiske kontrol og tilsyn med behandlingen af straffesager i politikredsene vil fremover blive tilrettelagt i lyset af, at de foreslåede nye politikredse bliver væsentlig større end i dag. Det gælder dels den interne kontrol med behandlingen af straffesagerne, som finder sted i den enkelte politikreds, dels den overordnede anklagemyndigheds (rigsadvokatens og statsadvokaternes) kontrol og tilsyn med behandlingen af straffesager. Det vil blive drøftet mellem politidirektørerne, statsadvokaterne og rigsadvokaten, hvordan politikredsenes interne tilsyns- og kontrolprocedurer mv. med behandlingen af straffesager nærmere bør indrettes og tilrettelægges, således at det sikres, at straffesagerne gennemføres med den fornødne kvalitet og hurtighed

5 Side 4 2. Overordnede principper for politiets og anklagemyndighedens kvalitets- og legalitetssikring 2.1. Indledning Der skal være en fælles kvalitets- og legalitetskultur hos politi og anklagemyndighed med gensidig respekt for de forskellige roller, som politiet og anklagemyndigheden varetager under strafforfølgningen. Kvalitet og legalitet i sagsbehandlingen indebærer, at alle afgørelser og beslutninger skal være fagligt korrekte og truffet på et objektivt og sagligt grundlag under iagttagelse af gældende regler. Samtidig skal sagsbehandlingen være effektiv. Anklagemyndigheden skal medvirke til at sikre fasthed og ensartethed i retsanvendelsen, således at reglerne håndhæves på en så klar og ensartet måde som muligt og således, at reaktionsmønstret er præget af den højeste grad af forudsigelighed. Det er derfor vigtigt, at der er et nært samarbejde mellem anklagere og politipersonale, således at der sikres en smidig og effektiv behandling af straffesagerne, hvor politipersonale og anklagere løbende kan drøfte behandlingen af sagerne. En tæt daglig kontakt mellem anklagere og politipersonale er et vigtigt led i anklagemyndighedens arbejde med at sikre kvaliteten og legaliteten i politikredsens arbejde. Der skal være lokale retningslinjer i politikredsen, som sikrer en effektiv kvalitets- og legalitetskontrol samt et effektivt samarbejde mellem anklagere og politipersonale baseret på en klar rollefordeling. Denne meddelelse med bilag fastsætter minimumskrav til kvalitets- og legalitetssikring i politikredsene og navnlig til indholdet af de lokale retningslinjer, jf. afsnit 3, og fastlægger rammerne for statsadvokaternes tilsyn med politikredsene, jf. afsnit Anklagemyndighedens fagudvalg om kvalitet og legalitet For at sikre den overordnede koordinering og vidensudveksling i kvalitets- og legalitetssikringen er der nedsat et fagudvalg med repræsentation af dem, der er ansvarlige for legalitetssikring mv. i politikredsene, statsadvokaturerne og rigsadvokaturen. Fagudvalget skal medvirke ved udarbejdelsen af en årlig indsatsplan for kvalitets- og legalitetsindsatsen med tematiserede fokusområder. Fagudvalget skal også følge udviklingen med henblik på eventuelle nye initiativer og følge op på kvalitets- og legalitetsindsatsen. 3. Politikredsenes kvalitets- og legalitetssikring 3.1. Indledning Der er følgende tre hovedelementer i kvalitets- og legalitetssikringen: 1. procedurer for straffesagsbehandlingen (afsnit 3.2.) 2. kontrol og opfølgning (afsnit 3.3.) 3. dokumentation og afrapportering (afsnit 3.4.) - 4 -

6 Side 5 Det påhviler i første række den enkelte medarbejder i forbindelse med behandlingen af straffesager at påse, at egen sagsbehandling opfylder kvalitets- og legalitetskravene og harmonerer med god sagsbehandlingsskik. Det gælder såvel politiuddannede som kontoruddannede og juridisk uddannede medarbejdere. Det påhviler dernæst den enkelte medarbejders nærmeste leder at kontrollere kvaliteten og legaliteten i medarbejderens sagsbehandling. Det påhviler endelig den enkelte anklager i forbindelse med behandlingen af straffesagerne at påse, at sagsbehandlingen i sin helhed opfylder kvalitets- og legalitetskravene og harmonerer med god sagsbehandlingsskik. Der påhviler således anklagemyndigheden et generelt og tværgående ansvar for straffesagens behandling. Politidirektøren har det overordnede ansvar for at sikre kvaliteten og legaliteten af politikredsens arbejde og for at sikre, at straffesagerne behandles så grundigt og så hurtigt som muligt. Politidirektøren skal ligeledes sikre, at de fastsatte mål for sagsbehandlingstider overholdes. Politidirektøren skal - gennem chefanklageren og de politiuddannede ledere ved fastsættelse af lokale retningslinjer og gennem den daglige kvalitets- og legalitetssikring sørge for, at de fastsatte retningslinjer følges, således at kravene til kvalitet, effektivitet og legalitet opfyldes i politikredsens straffesagsbehandling. Der skal fastsættes retningslinjer for hvert af de ovennævnte hovedelementer, jf. afsnit Procedurer for straffesagsbehandlingen Retningslinjerne for straffesagsbehandlingen skal bl.a. omfatte sagsgange for hele straffesagsprocessen og sikre, at kvalitets- og legalitetssikringen indgår som et naturligt led i sagsbehandlingen. Retningslinjerne skal som minimum omfatte følgende områder: Den daglige kvalitets- og legalitetssikring mv. og opfølgning herpå Visitation og prioritering mv. Kompetencefordeling, herunder afgørelseskompetence Sagsbehandlingen for visse sagstyper og særlige fokusområder Anklagervirksomhed Straffesagens afsluttende behandling Regelimplementering Den daglige kvalitets- og legalitetssikring mv. og opfølgning herpå Der skal fastsættes retningslinjer for, hvordan ansvaret for den daglige kvalitets- og legalitetssikring skal fordeles mellem anklagemyndighedens juridiske personale og de politiuddannede ledere og for den ledelsesmæssige opfølgning

7 Side Visitation og prioritering mv. Der skal hurtigst muligt efter en anmeldelse om strafbart forhold foretages en registrering og visitation af sagen med henblik på at placere sagen i den rette afdeling. Der skal fastsættes retningslinjer for, hvem der har ansvaret for visitation. Det skal ved visitationen vurderes, om der skal indledes efterforskning, hvordan sagen skal prioriteres, og om der skal ske juridisk visitation af sagen. Det skal generelt påses, om der på sagsområdet gælder særlige retningslinjer og sagsbehandlingsfrister, og om sagen i øvrigt er hastende. Ved sager af mere kompliceret karakter, eller som kræver særlig eller omfattende efterforskning, skal det juridiske personale i anklagemyndigheden deltage i visitationen af sagen og skal i øvrigt så tidligt som muligt involveres i sagsbehandlingen. Det gælder, uanset om der er modtaget en anmeldelse, eller politiet af egen drift påbegynder efterforskning. Det skal påses, at unødvendige sagsvandringer undgås. Eventuel forelæggelse af sagen for andre myndigheder skal så vidt muligt ske samtidig med sagens øvrige behandling. Den generelle sagsfordeling mellem de enkelte politiafdelinger og de enkelte advokaturer skal fastlægges. Der skal løbende følges op på medarbejdernes og afdelingernes verserende sager, sagsantal, sagsbehandlingstid og kvalitet. Sager, hvor der ikke er efterforskningsmuligheder, skal henlægges Kompetencefordeling, herunder afgørelseskompetence a) Sagsbehandlingsskridt/beslutninger under efterforskningen Der skal fastsættes en klar fordeling af kompetencen til at træffe afgørelser vedrørende sagens behandling, herunder kompetencen til at iværksætte eller godkende straffeprocessuelle tvangsindgreb og særlige efterforskningsskridt. Der skal foretages en sådan registrering af sagen og indgrebet, at der efterfølgende kan ske identifikation af sager og indgreb til brug for kvalitets- og legalitetssikringen. Der skal bl.a. fastsættes retningslinjer om kompetencefordelingen på følgende områder: anholdelse og udstrækning af frihedsberøvelse øvrige tvangsindgreb foretagelse af mere vidtgående eller omkostningstunge efterforskningsskridt - 6 -

8 Side 7 orientering af sigtede om muligheden for strafnedsættelse som følge af forklaringer om medgerningsmænd fremsættelse af retsanmodninger til udenlandske myndigheder særlige efterforskningsskridt, herunder brugen af anonyme vidner, meddelere og agenter Det skal fastlægges, hvorvidt anmodninger til retten om iværksættelse eller godkendelse af tvangsindgreb helt undtagelsesvis kan forelægges for retten af andre end anklagemyndighedens juridiske personale. Dette bør kun forekomme, hvor det måtte være praktisk udelukket at overdrage sagen til eller forelægge sagen telefonisk for anklagemyndighedens juridiske personale. b) Afgørelser efter retsplejelovens 749, 721 og 722 Som overvejende hovedregel tilkommer kompetencen til at afvise anmeldelser efter retsplejelovens 749, stk. 1, at indstille efterforskningen efter retsplejelovens 749, stk. 2, at opgive påtale efter retsplejelovens 721, og at meddele tiltalefrafald efter retsplejelovens 722 anklagemyndighedens juridisk uddannede personale. Anmeldelser, der er åbenbart grundløse, eller hvor det anmeldte åbenbart ikke er strafbart, kan afvises af politiuddannet personale eller kontorpersonale, der er beskæftiget med at modtage anmeldelser. Sigtelser, f.eks. i forbindelse med visitation for euforiserende stoffer og våben, der viser sig åbenbart grundløse, kan opgives på stedet af politiuddannet personale. På visse konkrete sagsområder kan særligt udpegede medarbejdere, der i medfør af retsplejelovens 104 er tilknyttet den lokale anklagemyndighed, eller andre medarbejdere med de nødvendige uddannelsesmæssige og personlige forudsætninger, bemyndiges til i øvrigt at afgøre sager efter retsplejelovens 749, 721 og 722. Konkrete sagsområder, hvor der kan ske delegation, omfatter f.eks. færdselsområdet og mindre alvorlige straffesager, så som hærværk, brugstyveri, butikstyveri og andre mindre alvorlige berigelsesforbrydelser. Mindre alvorlige straffesager omfatter f.eks. ikke voldssager og lignende samt sager, der er omfattet af særlige indberetnings- og kontrolordninger mv. Mindre alvorlige berigelsesforbrydelser omfatter kun indbrudssager i det omfang, der ikke er fundet brugbare spor på gerningsstedet, der ikke er mistanke til en gerningsmand, og det i øvrigt er ubetænkeligt at delegere afgørelseskompetencen. Der skal føres juridisk kontrol med de sagsområder, der uddelegeres til ikke juridisk uddannet personale, jf. afsnit Sagsbehandlingen for særlige fokusområder Retningslinjerne skal bl.a. omfatte den juridiske kontrol med behandlingen af særlige fokusområder, herunder sagsområder, hvor der er givet forskrifter fra Rigsadvokaten om sagsbehandlingen, forelæggelses- og indberetningsordninger og fokusområder fastsat i den årlige indsatsplan

9 Side Anklagervirksomhed Det skal fastsættes, hvornår andre ansatte end anklagemyndighedens juridiske personale kan bemyndiges efter retsplejelovens 104, stk. 1, til at varetage udførelsen af mindre komplicerede straffesager ved byretten. Der kan gives bemyndigelse til polititjenestemænd, der har de nødvendige uddannelsesmæssige forudsætninger. Der skal fastsættes en ansvarsfordeling for den løbende kvalitetssikring af anklagernes retsarbejde, f.eks. i forhold til tiltalerejsning, sanktionspåstande og gennemgangen af frifindende domme. Der skal føres juridisk kontrol med de sager, der uddelegeres til ikke juridisk uddannet personale, jf. afsnit Straffesagens afsluttende behandling a) Opbevaring og destruktion af efterforskningsmateriale Der skal fastlægges en ansvarsfordeling for opbevaring, destruktion og kontrol med efterforskningsmateriale, herunder af materiale fra indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. retsplejelovens 791 observation, jf. retsplejelovens 791 a, stk. 6 dataaflæsning, jf. retsplejelovens 791 b, stk. 4 legemsbesigtigelse og legemsindgreb, jf. retsplejelovens 792 f b) Opbevaring, udlevering og destruktion af bevismidler mv. Der skal fastlægges ansvarsfordeling for og være kontrol med beslaglagte og konfiskerede genstande (bevismidler), herunder opbevaring, udlevering og destruktion heraf Regelimplementering Der skal fastsættes retningslinjer for implementering af ny lovgivning og administrative forskrifter mv. Fordelingen af ansvaret for opgaveløsningen skal fremgå af retningslinjerne Kontrol og opfølgning Indledning Kvalitets- og legalitetssikringen af straffesagsbehandlingen skal omfatte samtlige lokalpolitistationer og afdelinger, der behandler straffesager. Der skal afholdes regelmæssige møder mellem anklagemyndighedens jurister og lokalpolitistationer/afdelinger. Der skal føres logbog eller notater over møder og relevante drøftelser, herunder vedrørende nuværende og tidligere indsatsområder

10 Side Ansvarsfordelingen for kontrol og opfølgning Der skal fastsættes en fordeling af ansvaret for kontrol og opfølgning mellem anklagemyndighedens juridiske personale og de politiuddannede ledere, herunder ansvaret for den juridiske kontrol med frihedsberøvede og navnlig udstrækningen af frihedsberøvelsen af varetægtsarrestanter og frihedsberøvelse af børn under 15 år Centrale områder for kvalitets- og legalitetskontrollen Kontrol og opfølgning skal navnlig omfatte følgende områder: afgørelseskompetence afgørelsens hjemmel og rigtighed forvaltningsretlige spørgsmål kvaliteten af det skriftlige arbejde, herunder politirapporternes kvalitet kvaliteten af efterforskningen kvaliteten af retsarbejdet lovligheden af tvangsindgreb og efterforskningsskridt frihedsberøvede prioritering og ressourceanvendelse sagsbeholdning, herunder antallet af ubehandlede sager, herunder hos den enkelte medarbejder eller afdeling sagsbehandlingstid og frister uddelegerede sagsområder udpegede fokusområder Der skal føres daglig kontrol med frihedsberøvede og særligt udstrækningen af frihedsberøvelsen af varetægtsarrestanter, herunder isolationsfængslede. Der skal være særlig opmærksomhed på frihedsberøvelse af børn under 15 år Særligt om brug af døgnrapporter og udtræk af sagsbehandlingssystemer Kontrollen skal bl.a. omfatte anvendelsen af døgnrapporter og regelmæssige udtræk fra sagsbehandlings- og ledelsesinformationssystemer. Det skal fremgå, hvem der har ansvaret for at foretage disse udtræk Intern kontrol med lokalpolitistationer og politiafdelinger a) Besøg Der skal fastsættes retningslinjer for regelmæssige besøg på alle lokalpolitistationer og i politiafdelinger, hvor der behandles straffesager. Det skal fremgå, hvilke elementer der skal indgå i kontrollen, hyppigheden, hvem der har ansvaret, samt hvordan kontrollen dokumenteres. Model til logbog for besøg, møder og drøftelser mellem lederne på lokalpolitistationerne/i politiafdelingerne og den relevante politiadvokat mv. indgår som bilag

11 Side 10 b) Stikprøver Med henblik på kontrolindsatsen kan der på udvalgte sagsområder foretages målrettede stikprøver, hvis det er hensigtsmæssigt og kan give et reelt billede af kvalitets- og legalitetsproblemer. Vurderingen heraf bør baseres på overvejelser om risikoen for og væsentligheden af eventuelle problemer i forhold til de enkelte sagsområder og den enkelte lokalpolitistation/politiafdeling. Ved eventuelle stikprøver kan modellen i bilag 2 anvendes Opfølgning på straffesagsbehandlingen Der skal fastsættes procedurer og ansvarsfordeling for opfølgning på resultatet af straffesagsbehandlingen. Der bør herunder fokuseres på: væsentlige sagsbehandlingsfejl eller uhensigtsmæssigheder samt opfølgning herpå sager om politikredsens brug af straffeprocessuelle tvangsindgreb udfaldet af behandlingen af erstatningssager frifindende domme omgørelsessager klagesager indberetninger fra domstolene politiklagesager politikredsens indberetninger til statsadvokaten og Rigsadvokaten mv Dokumentation og afrapportering Ansvarsfordelingen for dokumentation Der skal fastsættes retningslinjer for følgende: medarbejderens egendokumentation Den enkelte medarbejder skal i forbindelse med den daglige sagsbehandling kunne dokumentere, at de handlinger og den sagsbehandling, der foretages, er lovlige og opfylder kvalitetskravene. Dette vil normalt fremgå direkte af sagens akter. lederens kontroldokumentation Den enkelte medarbejders nærmeste leder skal kunne dokumentere den kontrol med kvaliteten og legaliteten, som er foretaget. Ved videresendelse af sagen skal det således fremgå, at den nærmeste leder har godkendt kvaliteten og legaliteten i sagen Løbende indsamling og dokumentation Sagsgangene skal - med henblik på opfølgning på straffesagsbehandlingen, jf. afsnit tilrettelægges således, at der også i forbindelse med den daglige straffesagsbehandling kan ske en løbende indsamling af oplysninger af særlig interesse for kvalitets- og legalitetskontrollen. Dette indebærer

12 Side 11 f.eks., at det i alle led skal være muligt at kontrollere, om sagsbehandlingen er korrekt samt, at overlevering af sager mellem medarbejdere og afdelinger skal registreres og foregå forsvarligt. Dokumentationen af den løbende indsamling af oplysninger kan f.eks. ske ved oprettelse af årlige kontrolsager, samlinger af kontrolskemaer (bilag 1 og 2) eller lignende. Dokumentationen og opfølgningen skal indgå i halvårsrapporterne til statsadvokaten Halvårsrapporter til statsadvokaten Politikredsen udarbejder halvårligt en rapport til statsadvokaten, som skal omfatte blandt andet følgende oplysninger: resultat og vurdering af politikredsens kvalitets- og legalitetssikring sagsbelastningen i politikredsen resultatet af særlige indsatser eventuelle fremtidige initiativer mv. Model for halvårsrapporten indgår som bilag Statsadvokatens tilsyn med politikredsens behandling af straffesager mv Generelt om tilsynet Statsadvokaten fører efter retsplejelovens 101, stk. 2, tilsyn med politidirektørens behandling af straffesager og behandler klager over afgørelser truffet af politidirektøren vedrørende strafforfølgning. Statsadvokaten fører endvidere tilsyn med politidirektørens behandling af visse andre klagesager. I forbindelse med tilsynet med politikredsens behandling af straffesager m.v. vurderer statsadvokaten politikredsens kvalitets- og legalitetssikring samt effektiviteten i straffesagsbehandlingen. Statsadvokaten vurderer i den forbindelse politikredsens retningslinjer for kvalitets- og legalitetssikring i alle politikredsens lokalpolitistationer og afdelinger, der behandler straffesager, og om retningslinjerne følges. Endvidere vurderer statsadvokaten ledelsens opfølgning i tilfælde af konstaterede kvalitets- og legalitetsproblemer. Målet er, at statsadvokaten til enhver tid har et indgående kendskab til forholdene i den enkelte politikreds Gennemførelsen af tilsynet Indledning Statsadvokatens tilsyn med politikredsens behandling af straffesager sker gennem den daglige sagsbehandling i statsadvokaturen, drøftelser med politidirektøren og chefanklageren om konkrete såvel som generelle sager og sagsområder samt statsadvokatens tilsynsbesøg i politikredsen

13 Side Statsadvokatens daglige tilsyn med politikredsens straffesagsbehandling Statsadvokaten skal i forbindelse med statsadvokaturens almindelige sagsbehandling af klagesager og straffesager inklusive ankesager mv. fra politikredsen vurdere, om straffesagsbehandlingen i hele politikredsen gennemføres med den fornødne kvalitet, effektivitet og legalitet. Statsadvokaten vurderer i den forbindelse, om politikredsens sagsbehandling lever op til de fastsatte krav, eller om der er anledning til at drøfte sagsbehandlingen eller tilrettelæggelsen af denne med politikredsen. Dette gælder tilsvarende ved gennemgangen af de halvårlige rapporter om status for kvalitets- og legalitetskontrollen i politikredsen. Statsadvokaten vurderer tillige den aktuelle sagsbelastning. Statsadvokaten følger politikredsens implementering af ny lovgivning og administrative forskrifter. Statsadvokaten vurderer politikredsens lokale sagsgange, herunder kompetenceforhold og delegation af afgørelseskompetence mv. Statsadvokaten kan anmode om indsendelse af yderligere materiale fra politikredsen og eventuelt foretage en egentlig gennemgang af konkrete sager Statsadvokatens tilsynsbesøg i politikredsen Tilsynsbesøg i politikredsen har til formål at supplere det daglige tilsyn med henblik på en samlet vurdering af, om straffesagsbehandlingen i hele politikredsen gennemføres med den fornødne kvalitet, effektivitet og legalitet. Statsadvokaten foretager mindst et årligt tilsynsbesøg i hver politikreds. Tilsynsbesøg i politikredsen kan bestå i en gennemgang af, om politikredsens straffesagsbehandling på udvalgte områder lever op til de fastsatte krav. Statsadvokaten sikrer sig, at politikredsen foretager den fornødne prioritering af opgaverne, og at der i politikredsen er særlig opmærksomhed rettet mod konkrete opprioriterede sagsområder. Ved gennemgang af konkrete sager skal opmærksomheden være på kvalitets- og legalitetskontrol, kompetenceforhold, tidsforbrug, hensigtsmæssige sagsgange og forvaltningsretlige spørgsmål, herunder begrundelseskrav, klagevejledning og partshøring mv. Statsadvokaten bør holde drøftelser med den øverste ledelse. Endvidere kan statsadvokaten føre samtaler med den lokale anklagemyndigheds øvrige medarbejdere, linjecheferne i politisøjlen og tillidsrepræsentanterne eller andre ansatte i politikredsen

14 Side Dokumentation Statsadvokaten skal kunne dokumentere hvilke tilsynsforanstaltninger, der er foretaget. Statsadvokaten sikrer, at sagsgangene i statsadvokaturen tilrettelægges således, at der i forbindelse med den daglige sagsbehandling sker løbende indsamling af oplysninger af særlig interesse for kvalitets- og legalitetskontrollen med politikredsenes straffesagsbehandling mv. og politikredsens generelle administration heraf. Statsadvokaten registrerer i forbindelse med sit daglige tilsyn væsentlige sagsbehandlingsfejl eller uhensigtsmæssigheder og følger op på konstaterede fejl og uhensigtsmæssigheder. Statsadvokaten udarbejder årligt en rapport om politikredsens straffesagsbehandling mv. med en vurdering og bedømmelse af status for politikredsens kvalitets- og legalitetssikring. Rapporten sendes til Rigsadvokaten. Statsadvokaten udarbejder endvidere rapporter om tilsynsbesøg i politikredsen. Sager og emner, der har været genstand for særlige undersøgelser eller drøftelser med ledelsen i kredsen, skal fremgå af rapporten. Det anføres hvilke medarbejdere, der har været ført samtaler med. Model for årsrapporten indgår som bilag Ikrafttræden mv. Denne meddelelse træder i kraft den 1. juni RM 10/2006 af 22. december 2006 om Legalitets- og kvalitetssikring af og tilsynet med straffesagsbehandlingen i politikredsene med tilhørende bilag 1 5 ophæves. Jørgen Steen Sørensen

15 Side 14 Logbog for kvalitets- og legalitetssikring Bilag 1 Dette skema kan anvendes i forbindelse med møder og drøftelser mellem lederne på lokalpolitistationerne/i politiafdelingerne og den relevante politiadvokat mv. Tilsyn vedrørende kvalitets- og legalitetssikring Politikreds: Dato: Sted: lokalpolitistationen/politiafdelingen i Deltagere: Emner drøftet (generelt/konkret) samt konklusioner/beslutninger: I forbindelse med tilsynet/mødet blev foretaget følgende stikprøver (eventuelt kontrolskema vedlagt): Andet: Udfyldt af: Dato:

16 Side 15 Bilag 2 Kontrolskema Politikreds Stikprøve på lokalpolitistation/i politiafdeling *: Kontroldato: Kontrol foretaget af: Følgende sag gennemgået ved stikprøve: J.nr.: Bemærkninger/udtaget til opfølgning for så vidt angår: Emne: Bemærkning : Tvangsindgreb (herunder anholdelse, fængsling, Har betingelserne været opfyldt? ransagning, beslaglæggelse, teleoplysninger mv.) Er fastsatte procedurer for forelæggelse mv. fulgt? Er sagsbehandling iværksat hurtigst muligt? Er den tidsmæssige udstrækning af indgrebet begrundet og proportionalt med sagens karakter mv.? Er der givet korrekt klagevejledning i forbindelse med eventuelle indgreb? Afhøringer Er formregler iagttaget? Efterforskning i øvrigt Er kvaliteten af efterforskningen i orden? Påtaleopgivelse/henlæggelse Korrekt afgørelse, tilstrækkeligt grundlag, forvaltningslovens krav om underretning, begrundelse, klagevejledning opfyldt? Tiltale/bødeforelæg Korrekt grundlag, lovfortolkning, påstand? Afgørelsesniveau Korrekt personale-/ kompetenceniveau? Sagsgange mv. Hensigtsmæssige og ressourcemæssigt fornuftige (f.eks. generel sagsvandring)? Har eventuelle særlige retningslinjer for behandlingen af den pågældende sagstype været fulgt, herunder f.eks. prioritering/ressourceanvendelse

17 Side 16 Sagsbehandlingstid Sprogbrug Er generelle eller særlige retningslinjer/ frister overholdt? Er sprogbrugen hensigtsmæssig for borgeren? Fokusområde Er generelle eller særlige retningslinjer mv. overholdt? Omfattet af forelæggelsespligt/ indberetningsordning Er reglerne om indberetning til statsadvokaten, Rigsadvokaten, Justitsministeriet fulgt? Samlet vurdering Har gennemgangen af sagen givet anledning til initiativer, er der fulgt op på evt. problem? Andet Udfyldt af: Dato:

18 Side 17 Bilag 3 Halvårsrapport om kvalitets- og legalitetssikring af straffesagsbehandlingen Politikreds: 1. Indledning Kort redegørelse for grundlaget for indberetningen, herunder for politikredsens generelle forhold og for eventuelle justeringer af politikredsens organisering af kvalitets- og legalitetssikringen. 2. Sammenfatning af kontrol og opfølgning Sammenfatning og vurdering af kontrol og opfølgning. 3. Interne møder og drøftelser i politikredsen Kort redegørelse for interne møder og drøftelser i politikredsen af relevans for kvalitets- og legalitetssikringen. 4. Indberetningsordninger og fokusområder mv. Såfremt indberetningsordninger, fokusområder og andre særlige indsatser mv. giver anledning til bemærkninger, anføres de her. 5. Sagsbelastningen i politikredsen Rapporten bør indeholde en redegørelse for antallet og karakteren af verserende sager og disses alder, herunder langvarige sigtelser. Der bør i den forbindelse skelnes mellem sager, der behandles af henholdsvis politi og anklagemyndighed. Der kan til brug for denne beskrivelse anvendes udtræk fra sagsbehandlings- og ledelsesinformationssystemer. Der kan herunder anføres forhold, der har betydning for antallet af verserende sager og disses alder, f.eks. personalesituationen, berammelsestider hos domstolene og bistand til andre embeder. Det bør angives, om udviklingen i sagsbelastningen giver anledning til bemærkninger. 6. Evt. fremtidige initiativer Kort redegørelse for eventuelle fremtidige initiativer i politikredsen af relevans for kvalitets- og legalitetssikringen

19 Side Konklusion Sammenfatning af resultatet af den interne kvalitets - og legalitetssikring af og tilsynet med straffesagsbehandlingen i politikredsen, herunder hvilke skridt der måtte være foretaget i forbindelse med den nødvendige opfølgning

20 Side 19 Bilag 4 Årsrapport om og bedømmelse af kvalitets- og legalitetssikring af straffesagsbehandlingen i * politikreds Statsadvokaten for: 1. Indledning Kort redegørelse for grundlaget for årsindberetningen, herunder for eventuelle justeringer af statsadvokatens organisering af tilsynsarbejdet m.v. Herunder kan ressourcemæssige og edb-tekniske forhold, der har betydning for den eksterne kvalitets - og legalitetssikring, omtales. Baggrunden for eventuelle justeringer af statsadvokatens organisering af tilsynsarbejdet mv. bør anføres. Vurdering af, om eventuelle ændringer i politikredsens interne retningslinjer opfylder de generelle krav. 2. Politidirektørens halvårsrapporter Sammenfatning og vurdering af politidirektørens halvårsrapporter og eventuelle skridt, der måtte være foretaget af politidirektøren eller statsadvokaten i forbindelse med eventuel opfølgning. 3. Sammenfatning af konkrete tilsynssager oprettet som led i den daglige sagsbehandling Rapporten bør indeholde en kort, overordnet gennemgang af de tilsynssager, der er oprettet i statsadvokaternes sagsbehandlingssystem i den konkrete periode. Gennemgangen bør indeholde en vurdering af, om der tale om gennemgående eller enkeltstående fejl, ligesom statsadvokatens reaktion og politikredsens opfølgning bør anføres. 4. Tilsynsbesøg og møder mv. med politidirektøren og chefanklageren Spørgsmål, der har givet anledning til bemærkninger/ opfølgning, anføres. Kort redegørelse for indholdet af eventuelle møder, der er afholdt med politidirektøren og chefanklageren om kvalitets- og legalitetssikringen i den aktuelle periode. 5. Indberetningsordninger mv. Kortfattet gennemgang af sagsbehandlingen i forbindelse med de relevante indberetningsordninger, der har været gældende i den aktuelle periode, og eventuelle konklusioner

21 Side Sagsbelastningen i politikredsen Rapporten bør endvidere indeholde en vurdering af udviklingen i antallet af verserende sager og disses alder. Det bør angives, om udviklingen giver anledning til bemærkninger. 7. Særlige indsatser mv. Oplysninger om resultatet af særlige indsatser og om eventuelle fremtidige initiativer. 8. Konklusion Samlet vurdering og bedømmelse af status for kvalitets og legalitetssikringen af og tilsynet med straffesagsbehandlingen i politikredsen. Eventuelle anbefalinger anføres