Erfaringer med plejeplaner for konkrete naturområder. Peter Witt, Linnea Consult

Transkript

1 Erfaringer med plejeplaner for konkrete naturområder Peter Witt, Linnea Consult

2 Hvorfor lave plejeplaner? Lovkrav (ved naturpleje på fredede, ikke statsejede naturområder) Et godt redskab i naturpleje

3 Hellerød Kær 2004 Naturpleje uden plejeplan - Græsningsprojekt i Hellerød Kær, Thyholm Værdifuldt moseområde (ekstremrigkær) blomstrende sump-hullæbe, leverurter og mange kærmosser. Grundkort: Kort og matrikelstyrelsen

4 Hellerød Kær 2004 Naturpleje uden plejeplan - Græsningsprojekt i Hellerød Kær, Thyholm Naturplejeforening dannet af DN og lokale lodsejere i 2005 Amtet bidrog med hegn og rydning Ikke en forudgående plejeplan Efter få år var alle sumphullæber forsvundet! Grundkort: Kort og matrikelstyrelsen

5 Naturpleje uden plejeplan - Græsningsprojekt i Hellerød Kær, Thyholm Hellerød Kær 2012 Grundkort: Kort og matrikelstyrelsen

6 I sommeren 2012 var det nær gået galt igen

7 Konklusion Munkesø ved Ribe Opstemmet sø, mølledrift siden middelalderen. Afvandet i Fredet 1964 Fredningsformål: - landskabelige værdier - store ornitologiske og botaniske værdier

8 Naturtilstand 2012 Lavvandet og næringspåvirket sø Landarealer især præget af trykvandspåvirkede, tilgroede rigkær og fattigkær, derudover heder, enge og dyrkede marker. Det unikke fugleliv er gået stærkt tilbage, da øerne forsvandt

9 Arbejdsprocessen for planen Overblik - Kortlægning af områdets naturværdier - Administrative forhold Vurdering af områdets potentiale - Hvad kan man opnå i området? - Overvejelse af metoder Dialog med lodsejere Fastsættelse af specifikke mål, metoder, tidsfrister mm. Plan for tilsyn og evaluering

10 Dialogen med lodsejere Lodsejernes fokusområder: Retablering af øer ved at sænke vandstand Vandstandssænkning usandsynlig (kote låst i fredning) Retablering af sandøer overvejet afvist. Bekymringer vedr. jagten Rydning og drift er nødvendig jf. fredningens formål. Mod sydøst efterlades mindre areal med krat. Mulighed for tilskudsfodring, grøftning mv. Ingen tilskudsfodring på beskyttede arealer. Behov for nye grøfter vil blive fulgt løbende.

11 Tilsyn og opfølgning Plejeindgreb (rydning, grøftning mv.) følges af kommunens naturkontor - som minimum ved opstart og afslutning. Græsningsdrift tilses af kommunens naturkontor hver måned i første græsningssæson. Derefter årligt tilsyn. Behov for opfølgende pleje vurderes efter 2 år (primært rydning). Plejeplanens specifikke mål evalueres indenfor de fastsatte tidsfrister.

12 Plejeplaners detaljeringsniveau Små områder uden variation Almindelig og robust natur Få ejere Lille publikum Store varierede områder Truet og følsom natur Mange ejere Mange gæster Kortfattet plejenotat uden mange detaljer Omfattende plejeplan med stort detaljeringsniveau

13 Plejeplaner et styringsværktøj Fra Kolding Kommunes Naturkvalitetsplan: Højt målsat natur skal overvåges hvert 3. år. Ved forkert pleje vil kommunen forsøge at få etableret den nødvendige pleje på arealet. Men Hvor ligger de højt målsatte områder? Hvad er den optimale pleje? Hvordan sikrer man tilsyn hvert 3. år? Etablering af plejedatabase med kortfattet plejenotat for hver lokalitet.

14 Sammenfatning Plejeplaner er et godt redskab, som bør bruges langt mere systematisk i kommunerne. Indholdet og detaljeringsgraden skal tilpasses det enkelte område. Det er afgørende, at plejeplanen sikrer den ønskede naturpleje, og at opfølgning skal være en integreret del af planen.

15 Tak for jeres opmærksomhed

16 Munkesø ved Ribe Formål (givet af fredning) Genskabe åbent landskab. Sikre de rige plantesamfund (Moser, enge og heder, dvs. lysåbne naturtyper). Sikre rigt fugleliv vanskeligt øer er forsvundet. Specifikke mål Sikres mod tilgroning. Maks. 5-10% skygning fra kronelag. Enkelte arealer mod sydøst bevares med kratvegetation. Beskyttede arealer omkring Munkesø skal i 2020 have en god naturtilstand i det tilstandsvurderingssystem der anvendes af Esbjerg Kommune I løbet af 10 år skal der være mindst 2000 blomstrende majgøgeurter.