Plejeplan for Lille Norge syd

Transkript

1 Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode ( ) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik- og Miljøforvaltningen Jammerbugt Kommune Maj 2008 Side 1af 10

2 Indholdsfortegnelse Plejeplan for Lille Norge syd...1 Indholdsfortegnelse Beliggenhed, areal og ejendomsforhold Fredningsbestemmelser Landskab, natur og anvendelse Offentlig adgang Beskrivelse af området Geologi og landskab Driftshistorie Naturtyper og vegetation Dyrearter Adgangsforhold og information Naturpleje af området Plejebehov Målsætning for naturplejen Tilladelser i henhold til anden lovgivning Valg af plejemetoder Tidspunkt for udførelse Anden pleje Opfølgning Arbejdsbeskrivelse Rydning af gyvel, rynket rose og stier Rydning af nåletræer Afgræsning Tilsyn og ansvar Økonomi...10 Bilag...10 Side 2af 10

3 1. Beliggenhed, areal og ejendomsforhold Lille Norge Syd er omfattet af Jammerbugt Kommunes tilsyn med de privatejede fredede arealer. Denne plejeplan er udarbejdet for arealet beliggende på matr. nr. 2n (tidligere 2a) Ejersted By, Saltum. Området ejes af Morten Olesen, Ejerstedgaard, Ejerstedvej 84, 9493 Saltum. Arealet er omfattet af fredningen for Lille Norges sydlige del tinglyst den 2. januar Hele fredningen udgør ca. 30 ha. Området, der indgår i plejeplanen er på ca. 16 ha. Lille Norge syd ligger op ad Lille Norge nord, der også er fredet. Lille Norge nord er ejet af Skovog Naturstyrelsen, og administreres af Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel. Der samarbejdes med Skov- og Naturstyrelsen om at koordinere plejeindsatsen i de to områder. Kortbilag 1 viser Lille Norge nord og syd. Området, der er genstand for denne plejeplan er indtegnet med gult. Plejeplanen har været sendt ud som forslag til lodsejer samt til relevante parter 1 i marts Der er ikke indkommet indsigelser imod planen. 2. Fredningsbestemmelser Lille Norge syd er tinglyst fredet den 2. januar Landskab, natur og anvendelse Fredningen skal være med til at sikre bevaringen af naturtilstanden som på fredningstidspunktet. Der skal kunne fældes af bevoksningen med hensyn til udsigten mod dalen, dog så der bevares læ. Der må ikke ske ny beplantning udover på skovarealet, der må drives som hidtil. Kreaturgræsning opretholdes som hidtil. Landbrugsarealer skal fortsat kunne holdes dyrkede. Ingen hegn udover kreaturhegn. Ingen opfyldning eller afgravning. Bilag 2 viser et luftfoto fra fredningstidspunktet. 2.2 Offentlig adgang Der er offentlig adgang til alle udyrkede og beplantede arealer. Det er tilladt at anlægge stier. Der er offentlig adgang til gående, ridende, kørende færdsel på vejen på 4c og 2a (den øverste del af P. Ejerstedgaardsvej) samt ret til gående og ridende færdsel og ophold på de udyrkede arealer. 1 Skov- og naturstyrelsen Vendsyssel, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Nordjysk Lepidopterologklub, Friluftsrådet, Nordvestjysk Botanisk Forening Side 3af 10

4 3. Beskrivelse af området 3.1 Geologi og landskab Lille Norge ligger i et morænelandskab fra sidste istid, overvejende bestående af sandbund 2. Jordarterne i området er marint sand og ler samt flyvesand 3. Området består fra øst mod vest af et bakket landskab med dale, der flader ud i et jævnt græsareal og til slut et klitlandskab. 3.2 Driftshistorie Hele området, der er genstand for denne plejeplan, er indhegnet og anvendes til kvæggræsning. Indtil år 1965 blev arealet afgræsset af kvier af malkerace. Derefter blev malkekøerne solgt fra Ejerstedgaard, og en Charolais besætning blev sat ind. Der har fra år 1965 og indtil nu været afgræsning af 18 moderdyr med kalve hvert år fra maj-nov. Kalvene fodres i en kalvehytte med lidt valset havre efter behov. Det vestligste stykke, der er jævnt, var tidligere delt op i tre marker, og der har været dyrket korn og kartofler. Siden området blev fredet er dette areal omlagt 3-4 gange ved pløjning og udlæg af græs med lidt korn. Dette er blevet høstet om sommeren til ensilage, hvorefter det har indgået i græsningsarealet igen. Charolais kvæg, der afgræsser området 2 Kilde: Per Smeds landskabskort, geol 3 Kilde: Digitalt kort over Danmarks jordarter, GEUS Side 4af 10

5 3.3 Naturtyper og vegetation Området er delvis registreret som beskyttet4 overdrev, hede og eng. Det har en høj naturkvalitet grundet den vedvarende kvæggræsning. Bilag 3 viser de beskyttede naturtypers udstrækning i området. Det kuperede areal indeholder spredte enebærbuske, hedelyng, mosser, laver, græsser og urter herunder bl.a. djævelsbid, der er værtsplante for den sjældne sommerfugl Hedepletvinge. Sommerfuglen er dog ikke registreret i området. Den kuperede del af området indeholder ligesom på fredningstidspunktet en del nåletræer (primært sitkagran). De er specielt koncentreret på to højdedrag langs med Peter Ejerstedgaardsvej. Der kan registreres en kraftig tilvækst af gyvel og delvis af rynket rose (rosa rogusa). Der er lavet en basisregistrering af strukturelle forhold og arter på to dellokaliteter i området i april Disse kan ses i bilag 5. Mosser og laver indgår som en del af de mange arter, der trives på velplejede naturarealer. Her ses bl.a. hundelav. 3.4 Dyrearter Der er i 1973 registreret en art med det latinske navn Heptaulacus villosus (Gyllenhal, 1806). Den er på rødlisten5 fra 1997 som moderat truet art. Heptaulacus villosus er i familie med bl.a. gødningsbiller, skarnbasse og oldenborre. De forekommer på tør, oftest åben, sandet bund. Larven lever i jord ved rødder af græsser, og arten er tilsyneladende ikke knyttet til gødning. Negative påvirkninger for denne art er: Ændret landbrugsdrift (f.eks. ophør med græsning) og trætilplantning. Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser, DMU6. 4 Beskyttet af Naturbeskyttelsesloven, 3. Der må ikke ske ændringer i beskyttede naturtypers tilstand. Den danske Rødliste er fortegnelsen over de danske plante- og dyrearter, der er blevet rødlistevurderet. At rødlistevurdere vil sige at foretage en vurdering af plante- og dyrearternes risiko for at uddø Side 5af 10

6 3.5 Adgangsforhold og information Området ligger tæt ved Saltum strand, Guldager Camping samt omgivende sommerhusområder. Lige syd for Lille Norge ligger P. Ejerstedgaardsvej. På denne vej findes P-plads med oversigtskort og bord/bænke. Der er adgang til P. Ejerstedgaardsvej fra Ejerstedvej ved Guldager høj samt via sti fra stranden. Man kan desuden komme ind i dette område fra Lille Norge Nord. Der er offentlig adgang til den østlige del af det indhegnede område. Her er etableret flere indgange. Området indeholder flere dyrestier, der kan anvendes som gangstier. Området er let at overskue og der er ikke skiltet et konkret stiforløb. Der vil evt. blive etableret en Fodslaw-rute efter aftale med ejeren og den lokale Fodslaw-gruppe. En del af P. Ejerstedgaardsvej er optaget som riderute, hvorfra ryttere kan se en stor del af Lille Norge. Side 6af 10

7 4. Naturpleje af området 4.1 Plejebehov Tilgroningen med gyvel og delvis med rynket rose sker på bekostning af de mange lyskrævende arter, der er med til at bevare områdets særpræg og naturværdi. Tilgroningen med disse arter bør stoppes. Bilag 4 viser den nuværende bevoksning af nåletræer, gyvel og rynket rose. Massiv opvækst af gyvel Det vurderes, at arealet bevokset med nåletræer ikke er større end det var på fredningstidspunktet. Bilag 2 viser et luftfoto fra fredningstidspunktet. Fredningskendelsen indeholder ikke krav om genplantning. Det er op til lodsejeren at vælge, om man vil rydde, og om man vil genplante eller ej. Hvis man efter evt. fældning ikke genplanter, vil der blive et større areal med lysåben natur og dermed græs til kvæget. Der bør dog gøres opmærksom på, at hvis skovområderne ryddes og ikke genplantes, vil de efter en del år kunne vokse sig ind i en beskyttet naturtype i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. En senere genplantning vil derfor kunne kræve en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Side 7af 10

8 4.2 Målsætning for naturplejen Naturplejen skal være med til at sikre bevaringen af naturtilstanden som på fredningstidspunktet. De dele af området, der ikke er skovbevoksede, skal bevares lysåbne. Invasionen af gyvel og rynket rose skal stoppes. Andelen af arealet, der er skovbevokset, bør ikke være større end på fredningstidspunktet. 4.3 Tilladelser i henhold til anden lovgivning Der må ikke uden dispensation ændres i tilstanden af naturtyper, der er beskyttede i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3. Plejetiltagene må heller ikke forringe levevilkårene for Bilag IV-arter. Jammerbugt Kommunes naturafdeling vurderer, at de planlagte plejetiltag ikke kræver en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven, samt at de ikke forringer levevilkårene for Bilag IV-arter. Lille Norge er i lighed med andre fredede områder udpegede som et område, hvor skovrejsning er uønsket. Det betyder at eksisterende skov kan vedligeholdes som hidtil, hvis fredningen tillader det. Der må ikke laves større driftsændringer af skovdriften. Der er ikke fredskovpligt i området. 4.4 Valg af plejemetoder Det er vigtigt at opretholde den samme drift for at bevare naturtilstanden som på fredningstidspunktet. Der skal ske en rydning af gyvel og rynket rose og kvæggræsningen skal fortsætte. Der må gerne fjernes nåletræer. Fjernelse af nåletræer giver et mere lysåbent areal, der er basis for de karakteristiske arter på overdrev, heder og enge. Enebær må ikke fjernes. Moderat kvæggræsning på overdrev og enge er en god forudsætning for opretholdelsen af de bedste vilkår for mange arter. Som det har vist sig på dette areal, er moderat kvægafgræsning dog ikke nok til at forhindre tilgroningen med gyvel og til dels heller ikke med rynket rose. Billedet herunder viser kvæget på en del af naboarealet, hvor græsning ikke har fundet sted kontinuerligt. Kvæget græsser her kun 2 måneder om året (sep-okt.). Denne drift har fundet sted de seneste 5 år. Her findes også gyvel, men specielt rynket rose har bredt sig til meget store bestande i dette område. Charolais på hybenhøst i naboarealet Side 8af 10

9 Der samarbejdes med Skov- og Naturstyrelsen om en koordineret indsats i begge områder, så frøpresset fra både rynket rose og gyvel kan mindskes. Der vil være behov for en vedholdende indsats lang tid fremover til fortsat bekæmpelse af disse arter i Lille Norge. 4.5 Tidspunkt for udførelse Rydning af gyvel, rynket rose og stier foretages af Jammerbugt kommunes markpersonale, uden udgift for ejeren. Plejetiltaget iværksættes i år Før plejetiltag iværksættes, tages der kontakt til lodsejeren for nærmere aftaler. Nåletræer kan fældes på foranledning af lodsejeren i overensstemmelse med plejeplanen. 4.6 Anden pleje Hvis der ønskes en anden form for pleje eller drift af arealet, f.eks. afgræsning med andre dyr end kvæg, kræver det en tilladelse fra kommunen, som også fastsætter nærmere vilkår for denne drift. 5. Opfølgning Udviklingen af områdets naturkvalitet, herunder opvækst af gyvel og rynket rose vil blive overvåget årligt. Efterfølgende bekæmpelse af gyvel og rynket rose vil blive prioriteret højt, og foretages så vidt ressourcerne rækker hertil. 6. Arbejdsbeskrivelse 6.1 Rydning af gyvel, rynket rose og stier Gyvel og rynket rose fjernes ved afslåning tæt ved jordbunden. Det er vigtigt at jordbunden ikke beskadiges, da det vil fremme frøspiringen af nye gyvelplanter. Snittet på kraftige gyvelplanter skal gøres plane. (Undgå skrå/spidse snit af hensyn til kvæget). Rydningen skal gentages, når nye planter og skud kommer op. Træer, der står tæt ved de primære stier beskæres, så adgangen bliver lettere. Større bestande af gyvel og rynket rose er indtegnet på bilag 4. Rydning af gyvel Side 9af 10

10 6.2 Rydning af nåletræer En del af området beskrives som skovbevokset i fredningskendelsen. Skovarealet må ryddes og genplantes. Enebær skal bevares og må derfor ikke beskadiges. Rydning af nåletræer kan delvis foregå med rydningsmaskiner ude fra P. Ejerstedgaardsvej. Evt. maskinel rydning inde i området skal foretages under største hensyntagen til bevarelse af græs- og plantedække. Placering af det ryddede materiale til afbrænding eller flisning skal foregå i samråd med kommunen og lodsejeren. 6.3 Afgræsning Arealet bør afgræsses i samme omfang og på samme måde, som det kontinuerligt er blevet siden fredningen. Lodsejeren sørger forsat for, at arealet afgræsses af kvæg i et antal, der svarer til det hidtidige. Hvis lodsejeren på et tidspunkt ikke har mulighed for at udsætte dyr, vil Jammerbugt kommune gerne kontaktes, så en aftale om græsning med 3. mand kan aftales. Dette er for at undgå store driftsændringer i området og dermed undgå forringelser af områdets karakter og naturkvalitet. 7. Tilsyn og ansvar Jammerbugt Kommunes naturplejeteam fra Vej og Park udfører naturplejen undtagen evt. rydning og genplantning af nåletræer. Naturafdelingen vil følge effekten af naturplejen ved jævnlige vurderinger af naturens tilstand. 8. Økonomi Den del af plejen, der udføres af Jammerbugt Kommune, indgår i den overordnede prioritering af det mandskabsarbejde, kommunen har til rådighed. Der købes ikke ydelser hertil udefra. Bilag 1. Oversigtskort, område for plejeplanen 2. Luftfoto fra fredningstidspunktet 3. Beskyttet natur i området 4. Nuværende bevoksning indtegnet på luftfoto fra Basisregistrering af strukturelle forhold og arter på to dellokaliteter i området Side 10af 10