Teknisk vejledning Finanstilsynets makroøkonomiske stress-test for IRB-pengeinstitutter (Forår 2017)

Transkript

1 21. december 2016 Teknisk vejledning Finanstilsynets makroøkonomiske stress-test for IRB-pengeinstitutter (Forår 2017) Indhold 1. Indledning De makroøkonomiske scenarier Metodemæssige antagelser Aktiekurser International økonomi Udlånsvækst Landbrugets afsætningspriser samt jordpriser Øvrige antagelser Følsomhedsanalyse med hensyn til nedskrivningerne Følsomhedsanalyse med hensyn til fundingomkostninger Resultatark Resultatoplysninger (Resultat) Balanceoplysninger (Balance) Solvensoplysninger (Solvens) Noter til resultatoplysninger (Noter til resultat) Supplerende oplysninger om funding mv. (Funding) Supplerende oplysninger om nedskrivninger (Nedskrivninger) Oplysninger om EAD Oplysninger om PD, LGD og EL opgjort Point-in-Time (PD-LGD-EL PIT) Oplysninger om PD, LGD og EL til kapitaldækningsformål (PD-LGD-EL REA) Dokumentation Praktiske forhold Bilag 1 De makroøkonomiske scenarier Basisscenario Stress-scenario En global krise Bilag 2 Kort om grundlaget for Finanstilsynets nedskrivningsniveauer

2 1. Indledning Pengeinstitutter, der er godkendt til at anvende en IRB-metode til opgørelse af kreditrisiko, skal gennemføre stress-test på baggrund af makroøkonomiske scenarier fastsat af Finanstilsynet, jf. Vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter (gældende udgave). Baggrunden er, at makroøkonomiske stress-test er en vigtig del af institutternes risikostyring. Formålet med Finanstilsynets makroøkonomiske stress-test er at sikre en tilpas forsigtig tilgang til stress-test i institutterne, og fastlæggelsen af fælles makroøkonomiske scenarier gør det endvidere muligt i højere grad at sammenligne stress-test resultaterne på tværs af institutterne. Stress-test beregningerne på grundlag af Finanstilsynets scenarier, herunder relevante følsomhedsanalyser, skal integreres som en naturlig del af pengeinstitutternes ICAAPs. Bestyrelsen og direktionen forventes at tage stilling til, hvor meget yderligere kapital der på baggrund af de gennemførte stress-test er behov for at afsætte for at fastholde en hensigtsmæssig kapitaloverdækning også under stress eller i øvrigt imødegå de risici, som afdækkes i stress-testen. Finanstilsynets scenarier omfatter et basisscenario og et stress-scenario og beskriver udviklingen i centrale nøgletal for dansk økonomi i perioden Instituttet skal foretage stress-test beregninger for 2017 og 2018, idet der tages udgangspunkt i årsregnskabet for Stress-test beregningerne foretages på grundlag af sammenhængende scenarier for den makroøkonomiske udvikling i Danmark samt en række beregningstekniske antagelser vedrørende udviklingen i blandt andet aktiekurser og udlån. Disse er afstemt med udviklingen i de underliggende makroøkonomiske nøgletal. I dette års stress-test er der endvidere fastlagt en række supplerende beregningstekniske antagelser vedrørende udviklingen i landbrugets afsætningspriser samt jordpriser. Stress-scenariet har karakter af et hårdt recessionsscenario. Dette skal supplere de fremadrettede recessionsscenarier, som pengeinstitutterne selv designer og anvender i institutternes egne makroøkonomiske stress-test (jf. CRR artikel 177). Resultaterne af stress-test beregningerne skal indberettes til Finanstilsynet. Til det formål er der udformet et resultatark, der skal anvendes til indberetningen. Arket omfatter beregninger for instituttets resultatopgørelse og balance samt udvalgte oplysninger fra instituttets opgø- 2

3 relse af solvens, solvensbehov og gearing (kapitalgrundlag, risikoeksponering, solvensbehov, gearingsgrad) i de forskellige scenarier. Endvidere skal der indberettes en række supplerende oplysninger vedrørende blandt andet renteindtægter og renteudgifter, nedskrivninger fordelt efter kundens residens (danske vs. udenlandske kunder) samt udvalgte kreditrisikoparametre (EAD, PD, LGD, EL). Mange af de oplysninger, der skal indberettes, kan oversættes direkte til poster i de regnskabs- og kapitaldækningsindberetninger, som institutterne foretager til Finanstilsynet. Udover selve stress-testen skal institutterne indberette resultater af udvalgte følsomhedsanalyser med hensyn til udlånsvækst, nedskrivningsniveau og fundingomkostninger. Ansvaret for beregningerne ligger hos institutterne. Indberetningen til Finanstilsynet skal indeholde en fyldestgørende dokumentation af valgte metoder og antagelser, herunder særligt en fyldestgørende beskrivelse af anvendte stress-test modeller. Pengeinstitutter, der har datterselskaber, skal som udgangspunkt foretage og indberette stress-test beregninger på to niveauer for instituttet solo og for (del)koncernen bestående af pengeinstituttet og dets datterselskaber. Realkreditinstitutter, der er godkendt til at anvende en IRB-metode til opgørelse af kreditrisiko, skal også udføre og indberette makroøkonomiske stress-test. Kravene hertil er beskrevet i en særskilt teknisk vejledning. Indberetningen af makroøkonomiske stress-test til Finanstilsynet skal som udgangspunkt ske én gang om året på grundlag af et opdateret sæt af makroøkonomiske scenarier og med den indberetningsfrist, der fremgår af denne vejledning, jf. afsnit 6. Indberetningsfrekvensen kan øges til to gange om året, hvis Finanstilsynet vurderer, at der måtte være et behov herfor. Kravet om indberetning af makroøkonomiske stress-test gælder som udgangspunkt for IRBinstitutter, men Finanstilsynet kan vælge at justere kredsen af institutter, der skal gennemføre og indberette stress-test på grundlag af de fastsatte scenarier. 2. De makroøkonomiske scenarier De makroøkonomiske scenarier omfatter et basisscenario og et stress-scenario, som beskriver udviklingen i en række centrale nøgletal for Danmark i perioden Basisscenariet kan tolkes som det mest sandsynlige scenario (en prognose), mens stress-scenariet en global krise - illustrerer et negativt makroøkonomisk forløb, som har karakter af en hård recession. Stress-scenariet vurderes at have lav sandsynlighed, men er ikke utænkeligt. Stress-scenariet er designet, så det i styrke overgår erfaringerne fra begyndelsen af 3

4 1990erne, hvor danske pengeinstitutter i lyset af et længerevarende konjunkturtilbageslag blev ramt af store nedskrivninger/hensættelser. Nøgletallene for scenarierne findes i filen Scenarietabel_F2017 på Finanstilsynets hjemmeside, jf. afsnit 6. Til referenceformål indeholder tabellen også sammenlignelige tal for 2015 (faktiske tal) og 2016 (skøn for hele året). 1 En kort verbal beskrivelse af scenarierne findes i bilag 1 til denne vejledning. Stress-scenariet er udarbejdet i samarbejde med Nationalbanken. 3. Metodemæssige antagelser Stress-test beregningerne skal være baseret på nedenstående metodemæssige antagelser, som har til formål at sikre en større grad af sammenlignelighed på tværs af institutterne. På de områder, hvor Finanstilsynet ikke fastlægger konkrete antagelser, må institutterne anvende deres egne antagelser. Disse antagelser skal beskrives og motiveres i dokumentationen af beregningerne. 3.1 Aktiekurser Som en beregningsteknisk forudsætning antages det, at kursudviklingen for danske børsnoterede aktier (målt ved markedsindekset OMXC) i 2017 og 2018 i de to scenarier er som følger: Vækst i OMXC ultimo året, pct. år-år Basisscenario 5 5 Stress-scenario Tabellen angiver væksten i OMXC-indekset i løbet af året, dvs. fra primo året (svarende til ultimo det forudgående år) til ultimo året. For eksempel antages OMXC at falde med 25 pct. fra primo 2017 (eller ultimo 2016) til ultimo 2017 i stress-scenariet. 1 Det står institutterne frit for at anvende mere opdaterede tal for 2015 og Tallene for de historiske år (inkl. 2016) skal dog være de samme for basis- og stress-scenariet. Hvis instituttet vælger at benytte mere opdaterede historiske tal, skal det anføres i dokumentationen sammen med en tabulering af de anvendte tal for (de vigtigste variable). Hvis instituttet anvender mere opdaterede tal for særligt renterne, er det vigtigt, at ændringerne i renterne i 2017 og 2018 modsvarer de renteændringer, der fremgår af Finanstilsynets scenarier (dvs. at for eksempel den gennemsnitlige obligationsrente skal være uændret fra 2016 til 2017 i basis- og stress-scenariet, uanset det anvendte udgangsniveau for renten i 2016). 4

5 For danske ikke-børsnoterede aktier antages udviklingen i dagsværdien heraf at være som følger: Vækst i dagsværdi ultimo året, pct. år-år Basisscenario 0 0 Stress-scenario Tabellen angiver væksten i dagsværdien af de ikke-børsnoterede aktier i løbet af året. For eksempel antages dagsværdien at falde med 10 procent fra primo 2017 til ultimo 2017 i stress-scenariet. Antagelserne vedrørende markedsudviklingen i 2017 og 2018 tager hensyn til den makroøkonomiske udvikling i scenarierne, idet ikke-børsnoterede aktier antages at være mindre konjunkturfølsomme end børsnoterede aktier. Det antages, at udenlandske aktier følger samme markedsudvikling som de danske aktier. 3.2 International økonomi Finanstilsynet opstiller ikke scenarier for den makroøkonomiske udvikling i udlandet. Institutter med væsentlig eksponering i udlån og garantier over for udenlandske kunder skal således selv fastlægge de makroøkonomiske scenarier for de relevante udenlandske markeder. Specifikationen af de udenlandske scenarier skal som udgangspunkt være afstemt med scenarierne for dansk økonomi i både indhold og styrke, således at: 1. Basisscenariet skal angive det mest sandsynlige scenario (en prognose). 2. Stress-scenariet skal afspejle et hårdt recessionsscenario, hvor den globale økonomi bliver ramt af et fornyet konjunkturtilbageslag som følge af en stærk svækkelse af såvel forbruger- som virksomhedstilliden. Renterne antages fastholdt på samme niveauer som i det valgte basisscenario. Specifikationen af de udenlandske scenarier bør også tage udgangspunkt i konjunktursituationen i de relevante økonomier. En økonomi, der aktuelt befinder sig i en højkonjunktur, bør således alt andet lige underlægges hårdere stød end en økonomi, der aktuelt befinder sig i 5

6 en lavkonjunktur. Det afgørende er således, at stress-scenariet i sig selv beskriver en konjunkturudvikling, der kan betragtes som en hård recession. Udlånseksponeringen over for udenlandske kunder anses i denne sammenhæng for at være væsentlig, såfremt andelen af udenlandske udlån og garantidebitorer opgjort efter nedskrivninger (afgrænset efter kundens residens) pr. ultimo 2016 udgør mere end 20 procent af de samlede udlån og garantidebitorer efter nedskrivninger. Udlånsandelen for udenlandske kunder (opgjort efter nedskrivninger) angives i dokumentationen. Som grundlag for udviklingen i international økonomi i basisscenariet kan instituttet eksempelvis tage udgangspunkt i de seneste prognoser fra internationale organisationer som OECD og IMF. De valgte scenarier for den makroøkonomiske udvikling i de relevante lande/landeområder skal specificeres, beskrives og motiveres som en del af dokumentationen. Til beregning af kursreguleringer på udenlandske obligationer (og andre renterelaterede instrumenter) skal instituttet fastlægge egne antagelser om renteudviklingen på relevante udenlandske markeder, jf. afsnit Udlånsvækst Som en beregningsteknisk forudsætning antages det, at væksten i de samlede udlån og garantidebitorer opgjort før nedskrivninger og hensættelser (målt fra primo året til ultimo året) i 2017 og 2018 er som følger: 2 Udlånsvækst, pct. år-år Basisscenario 0 +5 Stress-scenario -5-2,5 Anm.: Vækst i de samlede udlån og garantidebitorer (før nedskrivninger og hensættelser) opgjort ultimo året. 2 Dette er en ændring i forhold til tidligere års stress-test, hvor det var væksten i udlån og garantidebitorer efter nedskrivninger/hensættelser, der blev specificeret. Vækstraterne i tabellen er kalibreret, så de stort set svarer til det tidligere udlånsfald i stress-scenariet opgjort efter nedskrivninger. 6

7 For eksempel antages de samlede udlån og garantidebitorer i stress-scenariet at falde med 5 pct. i løbet af 2017, dvs. fra primo 2017 (eller ultimo 2016) til ultimo 2017, når udlån og garantidebitorer opgøres før nedskrivninger og hensættelser. Antagelserne vedrørende udlånsvæksten tager hensyn til den makroøkonomiske udvikling i scenarierne. Finanstilsynet har behov for at kunne vurdere, hvor følsomme stress-test resultaterne er over for antagelserne om udviklingen i udlånet. Instituttet skal derfor foretage en supplerende beregning af, hvor meget resultaterne for stress-scenariet bliver påvirket af en alternativ antagelse om, at udlånsvæksten er nul (dvs. at udlån og garantidebitorer før nedskrivninger fastholdes) i både 2017 og Resultaterne for en række udvalgte poster af denne følsomhedsanalyse indberettes i en særskilt tabel i resultatarket (se fanebladet Følsomhed1). I tabellen angives beløbene i stress-scenariet under forudsætning af, at udlånsvæksten er nul i både 2017 og Afgrænsningen af de anførte poster i tabellen er som for de tilsvarende poster i de øvrige dele af resultatarket, jf. afsnit 4 nedenfor. Hvis der er væsentlige effekter på poster, som ikke er medtaget i tabellen, skal resultaterne for disse poster fremgå af dokumentationen. Følsomhedsanalysen skal udføres på samme opgørelsesniveau som for stress-testen i øvrigt. Dvs. at et pengeinstitut, der har datterselskaber, og som indberetter for både instituttet solo og for (del)koncernen bestående af pengeinstituttet og dets datterselskaber, skal udføre og indberette følsomhedsanalysen på begge opgørelsesniveauer. Dokumentationen skal indeholde en dækkende beskrivelse af de antagelser, der ligger til grund for følsomhedsanalysen, herunder en angivelse af de poster på balancen, der påvirkes af de ændrede forudsætninger vedr. udlånsvæksten. 3.4 Landbrugets afsætningspriser samt jordpriser Der er fastlagt særskilte stødniveauer til udvalgte afsætningspriser for landbruget samt til jordpriserne. Disse stødniveauer anvendes blandt andet ved beregning af nedskrivninger på udlån til landbruget. Som beregningstekniske forudsætninger antages det således, at udviklingen i afsætningspriser og jordpriserne er som følger: 7

8 Nøgletal for dansk landbrug Basisscenario Stress-scenario Vækst, pct. år-år Naturmælk Kvæg Svin Jordpriser (landbrug/grunde) Anm.: Vækstrater angiver væksten i det årlige gennemsnit for nøgletallet. Jordpriser følger udviklingen i huspriser i basisscenariet. For eksempel antages det, at priserne på naturmælk i stress-scenariet falder med 5 pct. fra 2016 (gennemsnitligt niveau) til 2017 (gennemsnitligt niveau). Stødniveauerne er fastlagt ud fra blandt andet historiske erfaringer. Instituttet skal i deres dokumentation beskrive, hvordan stødene anvendes i stress-testen. 3.5 Øvrige antagelser Priserne på erhvervs- og investeringsejendomme følger samme udvikling som scenariernes huspriser. Kursreguleringer på danske obligationer (og andre renterelaterede instrumenter) beregnes på grundlag af udviklingen i obligations- og pengemarkedsrenterne i scenarierne. For udenlandske obligationer (og andre renterelaterede instrumenter) beregnes kursreguleringer på grundlag af instituttets egne antagelser om renteudviklingen på de relevante udenlandske markeder. Disse antagelser skal følge samme retningslinjer som for design af udenlandske scenarier, jf. afsnit 3.2, det vil sige være udtryk for en prognose for basisscenariet, mens renteudviklingen i stress-scenariet beregningsteknisk antages at være den samme som i det valgte basisscenario. Antagelserne beskrives og motiveres som en del af dokumentationen. Beskrivelsen ledsages af en angivelse af størrelsen af de væsentligste obligationsbeholdninger fordelt på lande. Alle valutakurser antages uændrede. Ændringer i kapitalforhold, der er kendt med sikkerhed på indberetningstidspunktet, skal indgå i beregningerne. Endvidere kan instituttet medregne en forventet tilførsel af supplerende kapital fra et eventuelt moderselskab i det omfang, at den nye supplerende kapital blot erstatter eksisterende supplerende kapital fra moderselskabet, som indfries. Herudover kan der ikke medregnes kapitaltilførsler hverken i form af egentlig kernekapital, hybrid kernekapital eller supplerende kapital. Alle ændringer i kapitalforhold, herunder førnævnte tilførsel af ny supplerende kapital fra et eventuelt moderselskab, skal klart fremgå af dokumentationen. 8

9 Der må ikke ske indregning af mulige ledelsesmæssige tiltag ( management interventions ) som reaktion på scenarierne. Denne antagelse indebærer, at rentemarginaler for både udlån og indlån skal fastholdes på niveauet fra udgangen af 2016 i såvel basisscenariet som stressscenariet. Dog kan ændringer i rentemarginaler, som er kendt og annonceret på indberetningstidspunktet, indregnes, såfremt ændringerne klart fremgår af dokumentationen. Instituttet kan afvige fra disse antagelser, såfremt det resulterer i en mere konservativ tilgang. Dette skal i givet fald fremgå klart af dokumentationen. Tilsvarende må instituttet ikke indregne besparelser på personale- og administrationsudgifterne i scenarierne, medmindre besparelserne er planlagt og annonceret på indberetningstidspunktet. Instituttet skal tage højde for indfasningen af kapitaldækningsreglerne i medfør af CRR/CRD4 og den nationale implementering heraf. Samtidig skal instituttet som en del af dokumentationen beskrive og kvantificere effekterne af den gradvise indfasning af CRR/CRD4 på opgørelsen af kapitalen (den egentlige kernekapital, kernekapitalen og kapitalgrundlaget) og opgørelsen af den samlede risikoeksponering i de enkelte scenarier og år. Instituttet skal beregne og indberette kapitalsituationen ultimo 2018, såfremt reglerne i CRR/CRD4 og den nationale implementering heraf var fuldt indfasede på dette tidspunkt. Beregningen foretages for både basisscenariet og stress-scenariet og indberettes som en del af indberetningsskemaet vedr. solvens, jf. nedenfor. Effekterne af den fulde indfasning af CRR/CRD4 og de enkelte bidrag hertil beskrives og kvantificeres samtidig som en del af dokumentationen. Stress-testen skal udføres på grundlag af de nuværende nedskrivningsregler, dvs. der skal ikke ske indregning af de nye nedskrivningsregler i medfør af IFRS9 fra 1. januar Instituttet forventes dog som en del af dokumentationen at angive et overordnet skøn (efter bedste evne) for den sandsynlige effekt af introduktionen af de nye IFRS9 baserede nedskrivningsregler på nedskrivningerne, kapitalen (CET1 og kapitalgrundlaget) samt den samlede risikoeksponering for Følsomhedsanalyse med hensyn til nedskrivningerne For at kunne vurdere instituttets robusthed over for nedskrivningerne skal instituttet som et supplement til stress-testen foretage en beregning af, hvor meget resultaterne i stress-scenariet ændres, hvis et af Finanstilsynet fastlagt nedskrivningsniveau lægges til grund for re- 9

10 sultaterne. Konkret skal instituttet foretage en genberegning af resultaterne for stress-scenariet på grundlag af de nedskrivninger, som fremgår af nedenstående tabel, frem for de nedskrivninger, som instituttet selv har beregnet. Sektor- og branchefordelte nedskrivningsprocenter for udlån og garantidebitorer Sektor og branche Basisscenario Stress-scenario Offentlige myndigheder 0,0 0,0 0,0 0,0 Erhverv i alt 0,4 0,2 2,4 2,6 Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 2,8 2,4 4,7 4,9 Industri og råstofudvinding 0,3 0,2 1,7 1,8 Bygge og anlæg 0,4 0,3 6,1 6,9 Handel 0,3 0,2 2,1 2,3 Fast ejendom 0,3 0,0 4,7 5,1 Andre erhverv 0,1 0,0 1,3 1,4 Private 0,2 0,1 1,9 2,1 I alt 0,3 0,2 2,2 2,3 Anm.: Nedskrivninger i pct. af udlån og garantidebitorer (opgjort før nedskrivninger/hensættelser). Nedskrivninger for "Erhverv i alt" og "I alt" er baseret på udlånsfordelingen for hele pengeinstitutsektoren. "Andre erhverv" omfatter Energiforsyning, Transport mv., IT, Finansiering og forsikring, samt Øvrige erhverv, jf. Finanstilsynets brancheopdeling. Nedskrivninger / hensættelser vedr. tilgodehavender hos kreditinstitutter mv. indgår ikke. Kilde: Finanstilsynet Tabellen angiver sektor- og branchefordelte nedskrivningsprocenter for stress-scenariet, opgjort som nedskrivninger i procent af udlån og garantidebitorer (før nedskrivninger/hensættelser) for de pågældende sektorer og brancher. 3 Nedskrivningsprocenterne er beregnet af Finanstilsynet med udgangspunkt i historiske erfaringer siden begyndelsen af 1990erne, jf. bilag 2 for en kort beskrivelse af beregningsgrundlaget. De anførte nedskrivningsprocenter gælder som udgangspunkt alene for danske kunder. Såfremt instituttet har en væsentlig udlånseksponering mod udenlandske kunder, skal instituttet for de udenlandske kunder anvende de samme nedskrivninger, som instituttet selv har beregnet og anvendt i stress-testen. Instituttet skal i følsomhedsanalysen genberegne nedskrivningsniveauet i stress-scenariet under antagelse om, at instituttet realiserer de nedskrivningsprocenter, som fremgår af ovenstående tabel, i de respektive sektorer og brancher, hvor instituttet er eksponeret. For eksempel skal det antages, at instituttet i 2018 får nedskrivninger på landbrugsengagementer, 3 For en afgrænsning af sektorer og brancher henvises til Finanstilsynets indberetningsforskrifter vedr. regnskabsindberetningen. 10

11 som modsvarer 4,9 pct. af instituttets udlån til landbrug (udlån og garantidebitorer før nedskrivninger/hensættelser). Instituttet skal anvende de sektor- og branchefordelte nedskrivningsprocenter på det mest detaljerede niveau 4, og det er alene nedskrivningsprocenterne for stress-scenariet, der skal anvendes i følsomhedsanalysen. Det bemærkes, at nedskrivningsprocenterne skal anvendes på størrelsen af udlån og garantidebitorer opgjort før nedskrivninger/hensættelser. Afledte effekter på for eksempel den samlede risikoeksponering og det tilstrækkelige kapitalgrundlag medtages i analysen. Resultaterne for en række udvalgte poster indberettes i en særskilt tabel i resultatarket (se fanebladet Følsomhed2). I tabellen angives beløbene i stress-scenariet under forudsætning af det af Finanstilsynet fastlagte nedskrivningsniveau. Afgrænsningen af de anførte poster er som for de tilsvarende poster i de øvrige dele af resultatarket, jf. afsnit 4. Hvis der er væsentlige effekter på poster, som ikke er medtaget i tabellen, skal resultaterne for disse poster fremgå af dokumentationen. Nødvendige antagelser og metoder, der ligger til grund for følsomhedsanalysen, beskrives som en del af dokumentationen, herunder dokumenteres instituttets beregning af de samlede nedskrivninger i kroner opgjort med det af Finanstilsynet fastlagte nedskrivningsniveau. Følsomhedsanalysen skal udføres på samme opgørelsesniveau som for stress-testen i øvrigt. Dvs. at et pengeinstitut, der har datterselskaber, og som indberetter for både instituttet solo og for (del)koncernen bestående af pengeinstituttet og dets datterselskaber, skal udføre og indberette følsomhedsanalysen på begge opgørelsesniveauer. Såfremt et (eller flere) af instituttets datterselskaber driver realkreditvirksomhed, skal nedskrivningerne for realkreditinstitutterne i den konsoliderede opgørelse i følsomhedsanalysen være baseret på de af Finanstilsynet fastlagte nedskrivningsniveauer, som fremgår af stress-test vejledningen for realkreditinstitutter, jf. Teknisk vejledning Finanstilsynets makroøkonomiske stress-test for IRB-realkreditinstitutter. De væsentligste resultater af følsomhedsanalysen medtages som en del af beskrivelsen og vurderingen af Finanstilsynets makroøkonomiske stress-test i pengeinstitutternes ICAAPs sammen med en diskussion af instituttets robusthed over for nedskrivningerne i stress-scenariet. 4 Tallene i tabellen for Erhverv i alt og I alt er således alene gældende for et institut med en gennemsnitlig udlånsfordeling. 11

12 Følsomhedsanalysen skal kun udføres i de tilfælde, hvor analysen giver anledning til samlede nedskrivninger i stress-scenariet, som er højere end det af instituttet beregnede nedskrivningsniveau. 3.7 Følsomhedsanalyse med hensyn til fundingomkostninger For at kunne vurdere instituttets følsomhed overfor stigende fundingomkostninger, skal der som en supplerende beregning til selve stress-testen, foretages en genberegning af resultaterne i stress-scenariet under alternative antagelser om renteudviklingen. Følsomhedsanalysen består af et kombineret stød i form af et stød til det generelle renteniveau (et generelt funding stress i form af en parallelforskydning af rentekurven for penge- og obligationsmarkederne) og et partielt stød til instituttets risikopræmie (et institutspecifikt funding stress i form af et stød til instituttets kreditspænd), jf. nedenfor. Følsomhedsanalysen skal kun udføres for pengeinstituttet på soloniveau. Konkret skal instituttet foretage en genberegning af stress-test resultaterne under antagelse af, at alle markedsrenter (såvel danske som udenlandske pengemarkeds- og obligationsrenter) forøges med 200 bp samtidig med, at instituttets risikopræmie (kreditspænd) ved funding på penge- og obligationsmarkederne (såvel indenlandske som udenlandske markeder) forøges med 200 bp, opgjort i forhold til de niveauer, som instituttet har anvendt i stress-scenariet. Det antages rent beregningsteknisk, at rentestødet på 2 gange 200 bp får fuld effekt fra starten af 2017 og fastholdes frem til udgangen af For eksempel antages den danske gennemsnitlige obligationsrente efter rentestødet at udgøre 2,8 pct. og 2,9 pct. i henholdsvis 2017 og Alle andre nøgletal antages fastholdt på samme niveauer som i stress-scenariet. Følsomhedsanalysen foretages alene med udgangspunkt i stress-scenariet. Instituttet skal i følsomhedsanalysen gøre sine egne antagelser om, i hvilket omfang rentestødet overvæltes på instituttets ind- og udlånsrenter, idet der tages højde for blandt andet andelene af variabelt og fast forrentede ind- og udlån, gældende konkurrenceforhold på markederne for ind- og udlån, samt historiske erfaringer. I følsomhedsanalysen kan der således (til forskel fra selve stress-testen) indregnes ændringer i rentemarginalerne for både indlån og udlån, såfremt dette anses for realistisk. Antagelserne beskrives og motiveres som en del af dokumentationen. Følsomhedsanalysen skal tage højde for de samlede effekter af rentestødene, herunder effekterne på nedskrivninger, indtjening (blandt andet nettorenteindtægter og kursreguleringer) og den samlede risikoeksponering. 12

13 Resultaterne rapporteres i de særskilte faner Følsomhed3A (de overordnede resultater fordelt på udvalgte poster) og Følsomhed3B (en specifikation af rentebetalingerne efter rentestødene med samme opdeling som i Funding-fanen, jf. nedenfor) i resultatarket. De anvendte metoder og antagelser, der ligger til grund for rentefølsomhedsanalysen, beskrives som en del af dokumentationen. 4. Resultatark Indberetning af pengeinstituttets stress-test resultater skal ske ved at udfylde og indsende et resultatark, der forefindes på Finanstilsynets hjemmeside, jf. afsnit 6. Arket indeholder 9 faneblade med tabeller, som skal udfyldes med regnskabsresultater for 2016 (faktiske tal) samt beregningsresultater for 2017 og 2018 i de to scenarier (basis- og stress-scenariet), jf. oversigten med tilhørende kommentarer nedenfor. Derudover indeholder resultatarket fire faneblade (Følsomhed1, Følsomhed2, Følsomhed3A og Følsomhed3B), som anvendes til indberetning af resultaterne af de følsomhedsanalyser, der er beskrevet nærmere i afsnittene 3.3 (med hensyn til udlånsvækst), 3.6 (med hensyn til nedskrivninger) og 3.7 (med hensyn til fundingomkostninger). I resultatarket findes også et faneblad (Feltsammensætninger) med overgangstabeller, der viser, hvordan konkrete poster i resultatarket kan oversættes til poster i de eksisterende regnskabs- og kapitaldækningsindberetninger fra pengeinstitutterne til Finanstilsynet. Indberetning skal ske efter Finanstilsynets indberetningsforskrifter (danske regnskabsregler), og beløb indberettes i hele millioner kr. Det er vigtigt, at resultaterne er konsistente på tværs af faneblade, således at for eksempel opgørelsen af balancen (fanebladet med balanceoplysninger), hvor markedsværdier af værdipapirbeholdninger indgår, stemmer overens med resultaterne vedrørende kursreguleringer (fanebladet med noter til resultatoplysninger). Hvis pengeinstituttet har datterselskaber med et væsentligt forretningsomfang, skal stresstest beregningerne som udgangspunkt udføres på to niveauer på institut- henholdsvis koncernniveau. Med koncernniveau forstås her en konsolideret opgørelse for pengeinstituttet og dets datterselskaber. Hvis pengeinstituttet har datterselskaber, skal der således som udgangspunkt foretages to indberetninger til Finanstilsynet. Instituttet vil få nærmere besked fra Finanstilsynet om det relevante opgørelsesniveau. 13

14 I forbindelse med stress-testen på koncernniveau skal der anvendes særlige antagelser vedr. udlånsvæksten, såfremt et (eller flere) af pengeinstituttets datterselskaber driver realkreditvirksomhed. I dette tilfælde skal den konsoliderede opgørelse for pengeinstituttet og dets datterselskaber baseres på følgende antagelser: For pengeinstituttet og eventuelle datterselskaber, der ikke er realkreditinstitutter, anvendes de antagelser om udlånsvæksten, som fremgår af denne vejledning For datterselskaber, der driver realkreditvirksomhed, anvendes de antagelser om udlånsvæksten, der fremgår af vejledningen for realkreditinstitutter med en IRB-godkendelse til opgørelse af kreditrisiko, jf. Teknisk vejledning Finanstilsynets makroøkonomiske stress-test for IRB-realkreditinstitutter Resultatoplysninger (Resultat) Indeholder en summarisk resultatopgørelse. Posterne kan genfindes på årsindberetningsskemaet vedr. resultatoplysninger for kreditinstitutter (AS01/AK01). 5 Enkelte af posterne er summen af andre resultatposter se fanebladet med feltsammensætninger. Instituttet skal endvidere oplyse om antaget udlodning af overskud i form af udbytter (foreslået udbytte) eller aktietilbagekøb (gennemført tilbagekøb) i de respektive scenarier og år. Der indberettes oplysninger om foreslået udbytte baseret på årets resultat, således at udbytte, der for eksempel foreslås udbetalt på grundlag af 2017-resultatet, anføres under 2017 (selv om udbetaling først sker i 2018). For aktietilbagekøb indberettes oplysninger om det gennemførte tilbagekøb i året, således at for eksempel aktietilbagekøb, der gennemføres i 2018, indberettes under 2018 (selv om tilbagekøbet afspejler udlodning af 2017-resultatet). Balanceoplysninger (Balance) Indeholder en summarisk balanceopgørelse opgjort ultimo året samt oplysninger om garantier mv. Posterne kan genfindes på årsindberetningsskemaet vedr. balanceoplysninger for kreditinstitutter (AS02/AK02). Garantier mv. kan genfindes på indberetningsskema AS09/AK08 vedr. noteoplysninger til balancen (posten Eventualforpligtelser i alt). Enkelte af balanceposterne er summen af andre balanceposter se fanebladet med feltsammensætninger. 5 AS/AK-skemaerne erstattes fra og med indberetningen med KRGS/KRGC-skemaerne. 14

15 Solvensoplysninger (Solvens) Indeholder oplysninger om instituttets kapitalgrundlag, samlede risikoeksponering og tilstrækkelig kapitalgrundlag mv. Posterne kan som udgangspunkt genfindes i instituttets indberetning vedr. kapitaldækning (KOFS/KOFC-indberetningsskemaerne) eller solvensbehov (KSBS/KSBC) se fanebladet med feltsammensætninger. Derudover skal instituttet indberette oplysninger til brug for opgørelse af gearingsgraden. Der skal indberettes både et tilstrækkeligt kapitalgrundlag og et nødvendigt tilstrækkeligt kapitalgrundlag: Post 18 Instituttets opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag, hvor der tages højde for lovkravet om, at det individuelle solvensbehov mindst skal udgøre 8 pct. af den samlede risikoeksponering, jf. 124, stk. 2, i FiL. Post 19 Instituttets nødvendige tilstrækkelige kapitalgrundlag beregnet som 6,4 pct. af den samlede risikoeksponering opgjort efter reglerne for opgørelse af den samlede risikoeksponering pr. 31. december 2006 (eventuelt modificeret efter aftale med Finanstilsynet). Endvidere skal instituttet indberette størrelsen af det kombinerede kapitalbufferkrav (i mio.kr.) bestående af kapitalbevaringsbufferen, SIFI-bufferen (det særlige kapitalkrav til systemisk vigtige finansielle institutter) og en eventuel kontracyklisk kapitalbuffer. Sidstnævnte skal tage udgangspunkt i det på indberetningstidspunktet annoncerede niveau for kontracykliske buffersatser i Danmark og udlandet. Det kombinerede kapitalbufferkrav skal opgøres i overensstemmelse med den gradvise indfasning af bufferne som foreskrevet i CRR/CRD4 og den nationale implementering heraf. I forbindelse med opgørelsen af de risikovægtede eksponeringer for kreditrisiko mv. skal det som heraf-poster blandt andet oplyses, hvor meget de risikovægtede eksponeringer udgør for henholdsvis erhvervseksponeringer og detaileksponeringer under IRB-metoden (inklusive bidraget fra defaultede eksponeringer i disse to kategorier), samt en specifikation af bidraget fra de defaultede eksponeringer i de to kategorier. Som en del af indberetningen af solvensoplysninger skal instituttet opgøre og indberette supplerende oplysninger om niveauet for kapitalgrundlag (med tilhørende underkomponenter) og samlet risikoeksponering under en hypotetisk antagelse om fuldt indfaset CRR/CRD4 ved udgangen af

16 Instituttet skal indberette komponenter til opgørelse af gearingsgraden efter CRR artikel 429 pr. delegeret forordning (EU) 2015/62, dvs. kernekapital og det samlede eksponeringsmål. Dertil opgøres og indberettes det samlede eksponeringsmål under antagelse om fuldt indfaset CRR/CRD4 pr. ultimo Noter til resultatoplysninger (Noter til resultat) Indeholder en specifikation af følgende tre poster i resultatopgørelsen - renteindtægter, renteudgifter samt kursreguleringer. Specifikationen kan i en mere detaljeret form genfindes i årsindberetningsskemaet vedr. noter til resultatoplysninger for kreditinstitutter (AS04/AK03) se fanebladet med feltsammensætninger. Summerne skal stemme overens med de tilsvarende poster i resultatopgørelsen (fanebladet Resultat). For eksempel skal Renteindtægter i alt (i Noter til resultat) stemme overens med posten Renteindtægter i skemaet vedrørende resultatoplysninger (Resultat). Supplerende oplysninger om funding mv. (Funding) Indeholder supplerende oplysninger om størrelsen af rentebærende aktiver og passiver samt tilhørende renteindtægter og -udgifter opgjort ultimo 2016 og i stress-scenariet. Der skal ske en fordeling på instrumenttype, variabelt vs. fast forrentede fordringer samt rentebindingsperiode. Variabelt forrentede aktiver og passiver omfatter fordringer, hvor renten kan ændres over fordringens restløbetid. Fastforrentede aktiver og passiver er fordringer, hvor renten ligger fast over fordringens restløbetid. Hver post underopdeles efter rentebindingsperiodens længde, dvs. efter perioden frem til næste mulige renteændring (i alt 5 intervaller for rentebindingsperioden). For fastforrentede aktiver og passiver er rentebindingsperioden lig fordringens restløbetid. Der er under tabellen i Funding-fanen anført nogle eksempler på rubricering af fx udlån efter variabelt vs. fast forrentet samt rentebindingsperiode. Opgørelsen skal tage afsæt i fordringernes kontraktuelle (juridiske) forhold og er derfor før renteafdækning. Effekterne af en eventuel renteafdækning på rentebetalingerne skal (som det også er tilfældet i de løbende regnskabsindberetninger til Finanstilsynet) fremgå under posten Afledte finansielle instrumenter under renteindtægter (aktivsiden) som én samlet post. Som memo-post angives hvor store renteindtægter på defaultede kunder, som instituttet har medregnet i stress-scenariet (et samlet tal for hvert år). Oplysningerne vedrørende renteindtægter og udgifter i Funding-fanen skal stemme overens med de tilsvarende poster i resultatopgørelsen (fanebladet Resultat) henholdsvis noterne til resultatopgørelsen (fanebladet Noter til resultat). For eksempel skal Renteindtægter i alt (i Funding) stemme overens med posten Renteindtægter i skemaet vedrørende re- 16

17 sultatoplysninger (Resultat) for alle årene. Tilsvarende skal oplysningerne vedrørende aktiver og passiver i Funding-fanen stemme overens med de tilsvarende poster i balancen (fanebladet Balance). Posterne skal også være sammenlignelige på niveau af de enkelte instrumenttyper, dvs. for eksempel for posten Udlån og andre tilgodehavender. Supplerende oplysninger om nedskrivninger (Nedskrivninger) Indeholder tre tabeller. I den første tabel foretages en summarisk geografisk fordeling af resultatposten Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv. (post 8 i fanebladet med resultatoplysninger) på danske og udenlandske kreditinstitutter og kunder. For danske og udenlandske kunder (under nedskrivninger/hensættelser på udlån og garantidebitorer) foretages endvidere en fordeling efter kundens sektortilhørsforhold (offentlige myndigheder, erhverv eller private). Afgrænsningen af danske og udenlandske kunder/kreditinstitutter skal ske efter modpartens residens, det vil eksempelvis sige, at udenlandske kunder omfatter de af instituttets kunder, der er residerende i udlandet. Fordelingen på sektorer følger samme forskrifter som de løbende indberetninger til Finanstilsynet (for eksempel den årlige regnskabsindberetning). Summen af de fordelte nedskrivninger skal stemme overens med post 8 i resultatopgørelsen. Nedskrivningerne skal omfatte såvel de individuelle som de gruppevise nedskrivninger og være opgjort som årets udgiftsførte nedskrivninger (efter tilbageførsler). Nedskrivningerne er inkl. hensættelser på garantidebitorer. Den anden tabel indeholder en tilsvarende geografisk fordeling af instituttets udlån og garantidebitorer samt tilgodehavender hos kreditinstitutter på danske og udenlandske kreditinstitutter og kunder. For danske og udenlandske kunder (under udlån og garantidebitorer) skal der også her ske en fordeling efter kundens sektortilhørsforhold. De samlede udlån og garantidebitorer skal opgøres før nedskrivninger/hensættelser. Tilsvarende skal de samlede tilgodehavender hos kreditinstitutter opgøres før nedskrivninger/hensættelser. Afgrænsningen af danske og udenlandske kunder/kreditinstitutter skal ske efter modpartens residens. Den tredje tabel indeholder endelig en geografisk fordeling af instituttets udlån og garantidebitorer samt tilgodehavender hos kreditinstitutter på danske og udenlandske kreditinstitutter og kunder, når der korrigeres for indgåede reverse forretninger (ægte købs- og tilbagesalgsforretninger). For danske og udenlandske kunder (under udlån og garantidebitorer) skal der også her ske en fordeling efter kundens sektortilhørsforhold. De samlede udlån og garantidebitorer skal opgøres før nedskrivninger og eksklusiv eventuelle reverse forretninger. Tilsvarende skal de samlede tilgodehavender hos kreditinstitutter opgøres før nedskrivninger og eksklusiv eventuelle reverse forretninger. Afgrænsningen af danske og udenlandske kunder/kreditinstitutter skal også her ske efter modpartens residens. 17

18 Oplysninger om EAD Indeholder en opgørelse af instituttets krediteksponeringer defineret som EAD for de anførte eksponeringskategorier stats-, institut-, erhvervs- og detail-eksponeringer samt defaultede, dvs. misligholdte eksponeringer (for førnævnte fire eksponeringskategorier). 6 Opgørelsen skal omfatte de samlede krediteksponeringer bestående af eksponeringer under såvel standardmetoden for kreditrisiko som IRB-metoden for kreditrisiko. Krediteksponeringerne (EAD) fordeles efter kundens residens (danske vs. udenlandske kunder), metode til opgørelse af kreditrisiko (standardmetoden vs. IRB-metoden) samt eksponeringskategori. Eksponeringer mod defaultede kunder placeres i særskilte kategorier defaultede erhvervseksponeringer, defaultede detaileksponeringer samt øvrige defaultede eksponeringer (stat og institut) og skal således ikke medtages i de førnævnte fire eksponeringskategorier. Kun de med gråt markerede celler skal udfyldes (indholdet i de øvrige celler beregnes automatisk). Oplysninger om PD, LGD og EL opgjort Point-in-Time (PD-LGD-EL PIT) Indeholder oplysninger om Probability-of-Default (PD), Loss-Given-Default (LGD) og Expected-Loss (EL) for instituttets krediteksponeringer under IRB-metoden for kreditrisiko, når parametrene opgøres Point-in-Time (PIT) (i alt tre tabeller). Med PD opgjort ud fra en PITtilgang forstås den aktuelle sandsynlighed for, at kunden misligholder sit engagement med instituttet. Med LGD opgjort ud fra en PIT-tilgang forstås det bedste aktuelle bud på instituttets tabsandel givet kundens misligholdelse. 7 LGD skal opgøres brutto, dvs. LGD skal gælde for hele eksponeringen (sikret+usikret). EL, som på kunde- eller engagementsniveau opgøres som produktet af PD og LGD, vil dermed når PD og LGD er opgjort ud fra en PITtilgang være udtryk for det aktuelt forventede tab på kundens engagement. 8 PD, LGD og EL skal opgøres som eksponeringsvægtede gennemsnit (beregnet med EAD-vægte) for hver eksponeringskategori. 9 Såfremt de udenlandske krediteksponeringer (i alt) under IRB-metoden udgør mere end 15 pct. af de samlede krediteksponeringer (i alt) under IRB-metoden opgjort ultimo 2016, jf. oplysningerne om EAD, skal der også ske en opdeling efter kundens residens (danske vs. udenlandske kunder). Såfremt de udenlandske krediteksponeringer under IRB-metoden udgør højst 15 pct., er det tilstrækkeligt, at instituttet angiver PD, LGD og EL for de samlede krediteksponeringer. PD, LGD og EL opgøres eksklusive defaultede kunder og indberettes i procent med to decimaler. 6 Øvrige eksponeringskategorier (for eksempel aktiver uden modparter) udelades. 7 Instituttet bør som en del af dokumentationen beskrive grundlaget for beregning af LGD-PIT, herunder den valgte tidshorisont for opgørelse af beløb, der kommer ind på det misligholdte engagement. 8 Det vil normalt være PD, LGD og EL opgjort ud fra en PIT-tilgang, der ligger til grund for instituttets skøn for nedskrivningerne i stress-testen. 9 Samvariation (negativ eller positiv) mellem PD og LGD på tværs af engagementer kan betyde, at den gennemsnitlige EL på porteføljeniveau vil afvige fra produktet af den gennemsnitlige PD og den gennemsnitlige LGD på porteføljeniveau. 18

19 Oplysninger om PD, LGD og EL til kapitaldækningsformål (PD-LGD-EL REA) Indeholder oplysninger om Probability-of-Default (PD), Loss-Given-Default (LGD) og Expected-Loss (EL) for instituttets krediteksponeringer under IRB-metoden for kreditrisiko, når parametrene opgøres efter de principper, som instituttet anvender i opgørelsen af de risikovægtede eksponeringer for kreditrisiko (REA) (i alt tre tabeller). PD, LGD og EL opgøres som eksponeringsvægtede gennemsnit (beregnet med EAD-vægte) for hver eksponeringskategori. Såfremt de udenlandske krediteksponeringer (i alt) under IRB-metoden udgør mere end 15 pct. af de samlede krediteksponeringer (i alt) under IRB-metoden opgjort ultimo 2016, jf. oplysningerne om EAD, skal der også ske en opdeling efter kundens residens (danske vs. udenlandske kunder). Såfremt de udenlandske krediteksponeringer under IRB-metoden udgør højst 15 pct., er det tilstrækkeligt, at instituttet angiver PD, LGD og EL for de samlede krediteksponeringer. LGD skal opgøres brutto, dvs. LGD skal gælde for hele eksponeringen (sikret+usikret). PD, LGD og EL opgøres eksklusive defaultede kunder og indberettes i procent med to decimaler. 5. Dokumentation Indberetningen skal indeholde en fyldestgørende beskrivelse af anvendte metoder og antagelser, herunder en samlet, dækkende og opdateret beskrivelse af modelgrundlaget. Beskrivelsen kan tage udgangspunkt i eksisterende materiale indsendt til Finanstilsynet som dokumentation for instituttets stress-test, såfremt der ikke er sket væsentlige ændringer. Beskrivelsen skal dog være fuldt dækkende for de anvendte metoder og antagelser, som ligger til grund for de konkrete makroøkonomiske stress-test resultater i indberetningen. Dokumentationen skal blandt andet indeholde en beskrivelse af følgende: 1. Instituttets modellering af kredittab og kreditrisiko, herunder en fyldestgørende beskrivelse af de anvendte og opdaterede modelrelationer for overgangen fra makroøkonomiske faktorer til eksempelvis nedskrivninger og relevante kreditrisikoparametre (PD og LGD). Samtidig beskrives baggrunden for valget af modeller samt resultaterne af udførte modelvalideringer, herunder modelrelationernes historiske forklaringsgrad. Sidstnævnte bør opdateres jævnligt. Dokumentationen bør også indeholde en beskrivelse af instituttets tilgang til modellering af nedskrivninger på krediteksponeringer under standardmetoden for kreditrisiko samt anvendt metode til modellering af gruppevise nedskrivninger. Som supplement til resultaterne for PD opgjort efter en PIT-tilgang skal instituttet endvidere som en del af dokumentationen oplyse om de faktiske misligholdelsesrater for 2016 opdelt efter erhverv og detail (samt danske vs. udenlandske 19

20 kunder hvor relevant), herunder vurdere hvilken betydning en eventuel afvigelse mellem den faktiske og den modelbaserede misligholdelsesrate har for resultaterne i stress-test perioden. 2. Anvendte metoder til beregning af renteindtægter og renteudgifter, herunder en fyldestgørende beskrivelse og motivation af de underliggende antagelser om placeringen i rentebærende aktiver, finansieringen med rentebærende fordringer (herunder indlån) samt udviklingen i relevante rentesatser. Hvis der er effekter i form af overhæng fra renteændringer i udgangsåret, angives dette i dokumentationen, og effekterne kvantificeres skønsmæssigt. 3. Anvendte metoder til beregning af gebyrindtægter og gebyrudgifter. 4. Anvendte metoder til beregning af kursreguleringer, herunder en fyldestgørende beskrivelse og motivation af de underliggende antagelser om udviklingen i aktivsammensætningen og relevante danske og udenlandske renter, jf. afsnit Endvidere skal instituttet som en del af dokumentationen angive og beskrive udviklingen i den samlede beholdningsindtjening i stress-testen, dvs. det samlede afkast i kr. af instituttets egenbeholdning af værdipapirer (positionstagning) inklusiv renteafkast og gevinster/tab på en eventuel renteafdækning, herunder beskrive bidraget til udviklingen i beholdningsindtjeningen fra de forudsatte renteændringer i de enkelte scenarier og år. I den forbindelse skal instituttet opgøre, hvor stor en del af nettorenteindtægterne som kan henføres til afkast af egenbeholdningen. 6. Anvendte scenarier for udlandet, jf. afsnit 3.2. I forlængelse heraf anføres de beregnede nedskrivningsprocenter (opgjort som årets udgiftsførte nedskrivninger i procent af udlån og garantier før nedskrivninger ultimo året) for de relevante lande/landeområder. 7. Gennemførte fusioner i udgangsåret samt planlagte fusioner og de deraf følgende konsekvenser for instituttets resultater. 8. En beskrivelse af overgangen fra årets resultat til udviklingen i den egentlige kernekapital i de enkelte scenarier og år. 9. Ændringer i kapitalforhold, der er kendt med sikkerhed på indberetningstidspunktet, samt en eventuel tilførsel af ny supplerende kapital fra et moderselskab i forbindelse med indfrielse af eksisterende supplerende kapital fra moderselskabet (koncern-intern kapital), jf. afsnit 3.5. Dokumentationen bør indeholde oplysninger om tidspunkt og beløb for ændringer i kapitalforholdene samt tilførsel af en evt. ny supplerende kapital fra moderselskabet. 10. Omkostninger i form af (ordinære eller ekstraordinære) bidrag til Garantiformuen og Afviklingsfonden samt hvilke antagelser, der ligger til grund herfor, i de respektive år og scenarier. 20

21 11. Det samlede behov (niveau i kr.) for supplerende sikkerhedsstillelse for instituttets SDO/SDRO-udstedelser i de respektive scenarier og år inklusiv udgangsåret (perioden ). Samtidig angives beløbet for den aktuelt stillede sikkerhed i de respektive scenarier og år inklusiv udgangsåret, herunder specificeres eventuelle omkostninger forbundet med ændringer i sikkerhedsstillelsen. 12. Nedskrivninger (i kr.) som kan henføres til hensættelser på tabsgarantier mv. afgivet til (koncernforbundne eller ikke-koncernforbundne) kreditinstitutter i de respektive scenarier og år. 13. Eventuelle ændringer i rentemarginaler (udlåns- og indlånsrenter), der er kendt og annonceret på indberetningstidspunktet og indregnet i stress-testen. 14. Beskrivelse og dokumentation af følsomhedsanalysen med hensyn til nedskrivninger i stress-scenariet, jf. afsnit Udviklingen i risikoeksponering (REA) under IRB-metoden med en opdeling efter forklaringsbidrag fra ændringer i volumen (udlånsvækst), PD / migration for de levende kunder, defaults, LGD/sikkerhedsværdier, CRR/CRD4 effekter mv. Opdelingen i forklaringsbidrag foretages alene for IRB-porteføljen for detail og erhverv (samlet) og opdelingen skal fremgå klart af dokumentationen. Den anvendte beregningsmetode udføres som en standardberegning, hvor de forskellige variable/faktorer stresses skiftevis. Først stresses PD-niveauerne, hvor de resterende variable holdes uændret. Efterfølgende stresses LGD-niveauerne med udgangspunkt i de nye stressede PD-niveauer. Denne fremgangsmåde anvendes tilsvarende for de resterende variable. 16. Beskrivelse og kvantificering af effekterne på kapitalen og den samlede risikoeksponering af den gradvise indfasning af kapitaldækningsreglerne i medfør af CRR/CRD4 og den nationale implementering heraf, ligesom effekterne under fuldt indfasede CRR/CRD4 regler beskrives og kvantificeres, jf. afsnit Skønnede effekter af introduktionen af IFRS9 baserede nedskrivningsregler pr. 1/ på nedskrivninger, kapitalen (CET1 og kapitalgrundlaget) og REA for Øvrige nødvendige antagelser, der ikke er specificeret af Finanstilsynet. Som en del af dokumentationen skal instituttet endvidere redegøre for udløb af hybrid kapital og supplerende kapital frem til og med Det angives, hvorvidt der i fremskrivningsperioden er renteændringer (step-up) på hybrid kapital eller supplerende kapital, ligesom der redegøres for instituttets antagelser vedrørende en eventuel indfrielse af lånet på tidspunktet for renteændringen. Beskrivelsen, der bør indeholde oplysninger om udløbsdato, tidspunkt for renteændring samt restgæld for de forskellige typer af kapital, kan eksempelvis ske i form af en tabel som nedenstående. I den forbindelse skal instituttet også anføre, hvorvidt de 21