MEDLEMSBLADET ÅRGANG 1 NR

Transkript

1 MEDLEMSBLADET ÅRGANG 1 NR

2 LEDER Det er med stor glæde, at bestyrelsen nu udsender sit medlemsblad nr. 2. I forbindelse med udsendelsen af blad 1, har vi modtaget megen positiv respons fra vore medlemmer. Tak for det. Vi har i bestyrelsen drøftet måden hvorpå vi henvendte os til vore medlemmer, og vi har vel alle haft et ønske om at det skete på en stadig mere professionel vis. Når det nu kan lade sig gøre skyldes det stor hjælp fra KUNSTMUSEET, en hjælp som vi er meget taknemmelig for. I forbindelse med udsendelse af dette blad medsendes girokort, som vi venligst beder Dem benytte snarest belejligt, og senest den 1. maj 2010, således at vi har mulighed for at tilsende Dem nye medlemskort gældende fra 1. juni Som noget nyt har vi fået mulighed for at bringe en artikel fra POLITIKEN, hvis kunstanmelder Peter Michael Hornung beskæftiger sig med de mange kunstmuseer, der i øjeblikket skifter navn. I øvrigt er det fremsendte blad præget af hele 3 tilbud om ekskursioner i det forår, der heldigvis så småt er på vej. Med forårets komme er der også store nyheder fra KUNSTMUSEET.Viharidesidstemånederkunnetglædeos over de mange store gaver fra NY CARLSBERGFONDET og netop som dette blad skal i trykken fremgår det af dagspressen, at LOUISIANA har besluttet at deponere 15 værker på vort museum i en 10 årig periode. Der er tale om værker, der alle på glimrende vis supplerer og udbygger vor samling.

3 Nyerhvervelse til samlingen Poul Schrøder: Opstilling Olie på lærred, 38 x 46 cm., u.å.

4 UDSTILLINGEN POP-LIFE KUNSTHALLE HAMBORG PROGRAM: Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Afgang med bus fra Kunstmuseet i Tønder til Niebüll Afgang fra Niebüll med tog til Hamburg I toget serveres 2 sandwiches og øl/vand Ankomst til Hamburger Kunsthalle Omvisning i 2 hold i udstillingen POPLIFE arrangeret i samarbejde med Tate Modern i London. Udstillingen viser værker af bl.a. Andy Warhol, Damien Hirst og Jeff Koons. Som tidligere fungerer museumsinspektør Ole Jul som guide. Sightseeing på egen hånd. Eventuel besøg i den helt nye bydel ved havnen. Vi mødes ved Hamburger Kunsthalle Ankomst til Niebüll Ankomst til Kunstmuseet med bus. Prisen for deltagelse er 250,00kr. pr. person heri er inkluderet bus og togtransport, sandwiches, øl/vand og entré i Hamburger Kunsthalle. Der kan max. deltage 50 personer. Bindende tilmelding foretages senest 5. april 2010 på indlagte tilmeldingsblanket til Peter Tietge, Margrethevej 8, 6270 Tønder. Såfremt der melder sig mere end 50 personer, foretages der lodtrækning blandt de tilmeldte.

5 Andy Warhol: Femogtyve farvede Marilyn Monroe Akryl på lærred, 206 x 145 cm., 1962 [Udsnit af dette billede ses på forrige side]

6 FAABORG MUSEUM FOR FYNSK MALERKUNST Ekskursion til Faaborg Museum og Danmarks Keramikmuseum. Søndag den 16. maj 2010 og lørdag den 29. maj Begge dage med samme program. PROGRAM: Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Afgang fra Kunstmuseet i Tønder med bus. Sejlads Bojden Fynshav. Fra Fynshav med bus til Faaborg Museum Guidet rundvisning i 2 hold. Frokost på restaurant Klinten, Faaborg Med bus til Danmarks Keramikmuseum i Middelfart På egen hånd besigtigelse af museet. Kaffe og kage i parken. Hjemkørsel med bus. Forventet ankomst til Kunstmuseet i Tønder. Prisen for deltagelse er 350,00 kr pr. person. Prisen inkluderer bus og færgetransport, entré til to museer, guide på Faaborg Museum, frokost og kaffe/kage, men ikke drikkevarer under frokosten. Der kan max. deltage 50 personer i hver ekskursion. Bindende tilmelding foretages senest 5. april 2010 på indlagte tilmeldingsblanket til Peter Tietge, Margrethevej 8, 6270 Tønder Såfremt der melder sig mere end 50 tilmeldinger pr. ekskursion foretages der lodtrækning blandt de tilmeldte.

7

8 KÆLENAVNE TIL KUNSTMUSEERNE For nylig aflagde undertegnede et besøg på SMAK eller S.M.A.K. Det er et museum for moderne kunst i Gent i Belgien, hvis oprindelige fulde navn er Stedelijk Museum voor Actuele Kunst. Men kan man sige det? Eller huske det? SMAK er meget bedre. På det seneste har andre kunstmuseer skiftet navn. Det har lignet en nødforanstaltning eller nødværge. For hvordan fornyer man sig, når man ikke altid har de økonomiske muligheder for at gøre det i dybden og gennemgribende? Det gør man bedst ved at kalde sig noget andet og nyere. De aktuelle eksempler på friske navne i museumsverdenen afspejler mere end én tendens. Dels er de opstået ud fra ønsket om ikke kun at være lokale, men nationale og allerhelst internationale. Dels illustrerer de meget godt institutionens egen angst for at være så gammeldags, støvede og fortidsfikserede, som mange mennesker stadig tror, at museer altid er. De, som har hørt ordentlig efter i oldtidskundskab, kan måske huske, at ordet museum kommer af det græske museion, som betyder musernes tempel. Eller slet og ret en læreanstalt. Men hverken templer eller læreanstalter er i dag synderlig populære. De første associerer for meget til kirker, de andre for meget til skoler. Tendensen begyndte i USA, som så mange andre tendenser. Ligesom det hører et tidligt udviklingstrin til at sige mamma i stedet for moder, er det også nemmere at sige MoMA end Museum of Modern Art i New York. Desuden vil ingen kunne nå at kede sig, mens man siger det, og endelig var der heller ikke noget andet museum, der hed sådan. Forkortelserne vandt snart frem andre steder i USA. I San Francisco blev et lignende museumsnavn til SFMoMa, hvor SF hverken står for science fiction eller noget politisk, men er en forkortelse for San Francisco. I Los Angeles blev Museum of Contemporary Art til MOCA, og i Massachusetts til MASSMoCa.

9 OGSÅ HOS os vil museer hedde noget kort og frapperende. Det, der skulle være det nye museum for moderne kunst i Ishøj, endte med at blive til Arken, siden blev Aarhus nye kunstmuseum til ARoS, og i dag ved alle, hvad Arken og ARoS er for noget. Så fik en by i Midtjylland også en splinterny museumsbygning, men i stedet for at kalde sig Herning Kunstmuseum, som det hed før, blev navnet til HEART Herning Museum of Contemporary Art. Omtrent samtidig var der nogen, der fandt ud af, at Kunstmuseet Køge Skitsesamling nok var et lidt omstændeligt navn. Desuden: Hvem vil nøjes med en skitse, når de kan få færdigt arbejde. Så nu hedder museet KØS Museum for kunst i det offentlige rum Museum of Art in Public Spaces. For det er også vigtigt at hedde noget ekstra på engelsk. Men det vigtigste ved alle disse kælenavne ud over at de er korte er, at selve ordet museum ikke forekommer. En gammel institution er genopstået i et sprog, som hører til en moderne tid med behovet for at blive underholdt, overvældet og om nødvendigt chokeret, blot ikke belært og talt ned til. DER ER INGEN grund til at tro, at tendensen med nye navne ikke vil fortsætte på landsplan. For når Skive Ny Kunstmuseum kan blive til SNYK, kan Statens Museum for Kunst vel også blive til SMuK? Ordet findes tilmed i det danske sprog og passer oven i købet til temmelig meget af indholdet i Sølvgade. Så ideen er hermed givet videre til fri ukrediteret afbenyttelse. Dog bør man huske på, at der bag et helt nyt navn ikke nødvendigvis skjuler sig et helt nyt indhold. Det meste er for det meste det samme som før. Indholdet bestemmes af samlingerne og af de oftest utilstrækkelige budgetter, museerne får til nye udstillinger og nye erhvervelser. Så måske skulle museerne hellere få sig nogle nye budgetter. Kommentar i POLITIKEN fredag 19. februar 2010 af kunstredaktør PETER MICHAEL HORNUNG

10 ET TILBAGEBLIK TIL MÅNEDENS BILLEDE I Peter Martensens maleri ses et udsnit af en større forsamling. Forsamlingen har deres opmærksomhed rettet mod et område, der er tæt på vor tilstedeværelse som betragtere. Forsamlingen sidder bænket i rækker med forskellige niveau er som i et teater, en koncertsal eller lignende. De er tilsyneladende klædt ens, hvilket i første omgang kunne skyldes maleriets farveholdning, der holder sig konsekvent til sort og hvidt og hele gråtoneskalaen. Efter lidt nøjere ransagning kan man dog konstatere, at de alle er mænd og klædt i hvide skjorter, mens den øvrige påklædning er sort. Ser man nærmere på hvert enkelt tilstedeværende mand erfarer man, at de ikke er lige opmærksomme. Der er andre ting i det rum, de er til stede i, som er mere interessant end dét, de egentlig er forsamlet om, for deres hoveder ser i forskellige retninger og ansigterne er lagt i forskellige folder. Frem for alt afslører hænderne, at for nogle er tålmodigheden sluppet op, andre keder sig bravt, atter andre er mere eller mindre adspredte eller trætte. Men nogle lytter antændt, andre anstrengt. De ligner til forveksling en hvilken som helst forsamling. Men hvem er disse mænd og hvad gør de dér? Kunne det være bankfunktionærer på kursus? Mormoner til årsmøde? Eller udgør mændene et sangkor, som sidder bag orkestret og blot venter på signal fra dirigenten til omsider at rejse sig op og tilslutte sig? Ved siden af Tilskuerne hænger et mindre maleri af samme kunstner. I dette maleri er der kun én person. Farveholdningen afviger lidt fra det store maleri, men der er alligevel noget, der hænger sammen. Personen i det lille maleri virker bekendt, når man netop en tid har været beskæftiget med indholdet i det store maleri. Ved videre betragtning er der endda visse ligheder mellem manden på det lille billede og ikke bare nogle mænd i det store, men faktisk dem alle. Det lille portrætbillede skal da også ses som udgangspunkt. Dannelsen af et utal af helt ens personer i det store billede, der endda er et lille udsnit af en større forsamling, refererer til moderne teknologis kloning. Ole Jul

11 Peter Martensen: Studie Olie på lærred, 29 x 25 cm., 1996 Peter Martensen: Tilskuerne. De hvide skjorter Olie på lærred, 120 x 180, 1996

12 MEDLEMSBLAD FOR VENNER AF KUNSTMUSEET I TØNDER Formand: Preben Rasmussen, Nørregade 30A, 6270 Tønder, Kasserer: Peter Tietge, Margrethevej 8, 6270 Tønder, Årgang 1, nr. 2, 2010 Oplag: 600 Ansvarlig iflg. presseloven: Preben Rasmussen