Nyheder inden for regnskab

Transkript

1 Nyheder inden for regnskab Nr. 6 september 2007 Indhold IASB Ændringer til IAS 1, Presentation of Financial statements Ændringer til IAS 39 - finansielle instrumenter 9, Joint Arrangement. EFRAG Europæisk diskussionsoplæg om indtægtsindregning. Økonomi- og Erhvervsministeriet Børsnoterede selskabers interne regler - væsentlige ændringer som følge af implementering af gennemsigtighedsdirektivet. PricewaterhouseCoopers Årsregnskabsloven - lær at bruge årsregnskabsloven i praksis IFRS University - Essential Nye publikationer fra PwC. IFRS-kalender IASB Ændringer til IAS 1, Presentation of Financial statements IASB har som led i det større Fi nancial statement presentation Regnskabsfaglig Afdeling Strandvejen Hellerup Telefon tip@.dk projekt udsendt en ny udgave af IAS 1. Der er tale om en række mindre ændringer vedrørende præsentation af årsrapporten. Disse omfatter bl.a.: Krav om præsentation af en totalindkomstopgørelse. Totalindkomst er summen af året resultat og indtægter og omkostninger indregnet direkte i egenkapitalen. Sidstnævnte omfatter f.eks. omvurderinger af anlægsaktiver, visse valutakursreguleringer og dagsværdireguleringer vedrørende pengestrømsafdækning. Efter den hidtidige standard kunne virksomheder vælge mellem en totalindkomstopgørelse og en samlet egenkapitalopgørelse med totalindkomsten som mellemtotal. Virksomheder, der benytter muligheden for at indregne aktuarmæssige gevinster og tab på pensionsforpligtelser i egenkapitalen har dog også efter de hidtidige regler skullet præsentere opgørelsen separat. Der kan vælges mellem præsentation af en samlet opgørelse omfattende resultatopgørelsen efterfulgt af indtægter og omkostninger indregnet direkte i egenkapitalen med en sammentælling til totalindkomst og to separate opgørelser omfattende henholdsvis en resultatopgørelse og en totalindkomstopgørelse, der tager udgangspunkt i årets resultat Transaktioner med ejerne skal præsenteres i egenkapitalopgørelsen. Denne opgørelse skal indeholde en total for indtægter og omkostninger indregnet direkte i egenkapitalen, men må ikke må indeholde en specifikation heraf. Effekten af ændringer i anvendt regnskabspraksis præsenteres i egenkapitalopgørelsen og ikke i totalindkomstopgørelsen. Den hidtidige standard gav mulighed for at præsentere transaktionerne med ejerne i noterne. Denne mulighed findes ikke i den nye standard Krav om præsentation af 2 års sammenligningstal i balancen ved ændring af anvendt regnskabspraksis med tilbagevirkende kraft og ved reklassifikationer Krav om specifikation af skatteeffekten vedrørende hver enkelt indtægt/omkostning indregnet i egenkapitalen, enten i totalindkomstopgørelsen eller noterne Krav om specifikation af beløb, der er reklassificeret fra egenkapitalen til resultatopgørelsen, enten i totalindkomstopgørelsen eller noterne Krav om at resultatdisponering vises i forbindelse med egenkapitalopgørelsen eller noterne (må ikke længere vises i forbindelse med opgørelse af årets resultat). Endvidere anbefaler den nye standard - men den kræver det ikke - at balancen fremover benævnes opgørelse af den finansielle stilling, og at pengestrømsopgørelsen fremover benævnes opgørelse af pengestrømme. Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers påtager sig intet ansvar for tab nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser baseret på publikationens indhold, ligesom PricewaterhouseCoopers ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl og mangler.

2 Der foretages konsekvensrettelser til en række andre standarder, herunder IAS 34 om delårsrapporter, som i fremtiden også skal indeholde en sammendraget totalindkomstopgørelse efter de ovenfor anførte retningslinjer. Den nye standard træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller senere. Ændringer til IAS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og måling: Forhold der kan afdækkes regnskabsmæssigt IFRIC er inden for de senere år blevet opfordret til at komme med fortolkninger omkring en række forhold vedrørende regnskabsmæssig afdækning. Heraf vedrører en del, hvilke delelementer af en samlet finansiel risiko der kan afdækkes. Frem for at udsende en række fortolkninger valgte IFRIC at anmode IASB om at ændre IAS 39 med henblik på at præcisere, hvilke delementer knyttet til et finansielt instrument der kan afdækkes. IASBs udkast til ændring af IAS 39 er nu udsendt og skal snarere ses som en præcisering end en egentlig ændring af standarden. Udkastet fastslår, at følgende elementer kan afdækkes: 1. Renterisiko, knyttet enten til instrumentets kontraktlige rente eller en referencerente (CIBOR, RIBOR m.v.). Det muliggør - i overensstemmelse med sædvanlig treasurypraksis - at alene den risikofri rente afdækkes frem for instrumentets samlede rente. Dette kan i visse tilfælde hindre, at der opstår ineffektivitet: 2. Valutarisiko 3. Kreditrisiko 4. Risiko for førtidig indfrielse 5. Risikoen knyttet til specificerede kontraktlige pengestrømme. Det medfører, at f.eks. inflationselementet på et inflationsreguleret finansielt instrument (f.eks. en indeksobligation) kan afdækkes. Det fastslås, at man omvendt ikke kan dagsværdiafdække inflationselementet af et fastforrentet finansielt instrument. Det samme vil gøre sig gældende ved afdækning af variabelt forrentede instrumenter. I udkastet præciseres også, at det ikke er muligt at definere den afdækkede risiko i et finansielt instrument som pengestrømme, der ikke eksisterer i instrumentet som helhed. Det medfører eksempelvis, at det ved afdækning af en ensidet risiko (eksempelvis fald i dagsværdien af et finansielt aktiv) ikke er muligt at antage eksistensen af hypotetiske pengestrømme knyttet til et skrevet optionselement, når en sådan ensidet risiko ikke eksisterer i det finansielle instrument. Det vil f.eks. være tilfældet ved et sædvanligt tilgodehavende. Præcisering medfører også - omen indirekte - at det ikke vil være muligt at antage eksistensen af et skrevet optionselement i det afdækkede ved afdækning af forventede pengestrømme i fremmed valuta. Virksomheder, der afdækker sådanne positioner med valutaoptioner, kan dermed ikke medtage ændringer i tidsværdien i afdækningsforholdet, uden at der opstår ineffektivitet. For at undgå ineffektivitet og dermed risiko for, at afdækningen ikke kan opretholdes, vil det være nødvendigt at adskille tidsværdien og indregne denne løbende i resultatopgørelsen. 9 Joint Arrangement IASB har netop udsendt 9, Joint Arrangements. Udkastet skal erstatte IAS 31, Joint ventures og er et led i US GAAP konvergensprojektet. Vedtages udkastet i dets nuværende form, vil det medføre, at fælles kontrollerede virksomheder som hovedregel skal indregnes efter indre værdis metode. Muligheden for pro rata-konsolidering forsvinder dermed. I udkastet bibeholdes den fra IAS 31 kendte klassifikation: fælles kontrollerede aktiviteter fælles kontrollerede aktiver fælles kontrollerede virksomheder Klassifikationen skal baseres på det reelle indhold af aftalerne snarere end den juridiske form. Den nuværende IAS 31 lægger derimod i høj grad vægt på den juridiske form. Det grundlæggende princip er, at de kontraktlige rettigheder og forpligtelser, som investor har, afspejles i regnskabet. Det medfører følgende: Har investor en direkte adgang til og kontrol over de enkelte aktiviteter og aktiver, indregnes indtægter og omkostninger hhv. aktiver og forpligtelser i investors regnskab. Det vil være tilfældet ved fælleskontrollerede aktiviteter, hvor hver part er berettiget og forpligtet til at udføre egne aktiviteter og afholde egne omkostninger. Det vil også være tilfældet ved fælles kontrollerede aktiver, hvor hver part har ret til en bestemt andel af outputtet fra det pågældende aktiv, f.eks. et sæt fibre ejet af flere teleselskaber i fællesskab, hvor hvert selskab har ret til at transmittere en bestemt datamængde

3 Har investor kun adgang til nettoafkastet og nettoaktiverne, indregnes disse nettoindtægter hhv. nettoaktiver, altså indre værdis metode (samme metode og samme oplysningskrav som for associerede virksomheder). Det vil være tilfældet ved en fælles kontrolleret virksomhed med begrænset ansvar, idet investorerne kun har ret til udbytte, ligesom de kun kan afvikle interessen ved at sælge aktierne. Indestår investor derimod for den fælles kontrollerede virksomheds gæld, eller er retten til brugen af (nogle af) aktiverne overført til aktionærerne, skal dette afspejles i regnskabet. Udkastet indeholder nedenstående beslutningstræ for den regnskabsmæssige behandling. Endvidere er der medtaget en række illustrative eksempler. Der er ikke fastsat nogen ikrafttræelsesdato i udkastet. IASB har meldt ud, at ingen nye standarder vil træde i kraft før Der er ikke fastsat særlige overgangsbestemmelser. Det betyder, at eventuelle ændringer til virksomhedens regnskabspraksis skal implementeres med tilbagevirkende kraft.

4 EFRAG Europæisk diskussionsoplæg om indtægtsindregning EFRAG har sammen med de tyske og franske standardudstedere offentliggjort et diskussionsoplæg om indtægtsindregning, Discussion Paper, Revenue Recognition. Det skal ses som Europas bidrag til det indtægtsindregningsprojekt, IASB og FASB som et led i konvergensprojektet har arbejdet på siden Omsætning er nok den enkeltpost i regnskabet, der har størst bevågenhed, og behovet for fyldestgørende regnskabsbestemmelser på dette område er derfor udtalt. Selv om kriterierne for indregning og måling af omsætning umiddelbart synes enkle, så viser en nærmere analyse imidlertid, at det kun er enkelt i de helt simple salgstransaktioner. Når der er tale om mere komplekse salgstransaktioner eller sammensatte transaktioner, er det ikke længere så enkelt. Diskussionsoplægget anbefaler, at nye standarder og fortolkningsbidrag skal angive et sæt af klare, konsistente og forståelig principper, der kan bruges i alle omsætningsskabende transaktioner. Forskellige metoder og modeller drøftes, men der tages ikke stilling til, hvilken eller hvilke modeller der anses for bedst egnede. Diskussionsoplægget er tilgængeligt på EFRAG s hjemmeside Der anmodes om kommentarer, gerne i form af stillingtagen til en række specifikke spørgsmål. Høringsfristen er den 10. december Økonomi- og Erhvervsministeriet Børsnoterede selskabers interne regler - væsentligste ændringer som følge af implementeringen af gennemsigtighedsdirektivet 1 Pr. 1. juni 2007 trådte lovændringerne som følge gennemsigtighedsdirektivet i kraft, se også Fagligt Fokus nr. 4, Lovændringerne påvirker bl.a. visse af de børsnoterede selskabers oplysningsforpligtelser, og følgelig har virksomhederne måttet foretage en række opdateringer af deres procedurer og interne regelsæt for at sikre overholdelse af oplysningsforpligtelserne. I praksis har PwC konstateret, at opmærksomheden ikke alle steder er rettet mod opdatering af selskabernes interne regelsæt. Nedenfor har vi derfor beskrevet de væsentligste ændringer af betydning for de interne regler. Det skal præciseres, at nærværende oversigt ikke kan anvendes som direkte kilde til ændring af selskabets interne regelsæt, da det forudsætter indgående kendskab til de relevante regelsæt. Offentliggørelsesmåden Oplysningerne anses først for offentliggjort, når de er offentliggjort på en måde, som sikrer, at de i videst muligt omfang når ud til offentligheden i hele. Udbredelsen skal så vidt muligt ske samtidig i alle lande via elektro- 1 Vedrører lov om værdipapirhandel mv., jf. lov nr. 108 af 7. februar 2007, Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser, jf. bekendtgørelse nr. 226 af 15. marts 2007 og regler for Notering på Københavns Fondsbørs, senest ændret pr. 1. juni niske medier, og det skal ske hurtigst muligt. Som minimum skal oplysningerne udbredes til de lande, hvor selskabets værdipapirer er optaget til notering eller handel. Tidligere havde et selskab opfyldt kravet om offentliggørelse, når meddelelsen var kommet frem til den fondsbørs, hvor selskabet var noteret. Som konsekvens af den ændrede offentliggørelsesmåde har Fondsbørsen ændret sit regelsæt således, at oplysningerne skal indsendes til Fondsbørsen senest samtidig med egen offentliggørelse. Egne aktier Fremover skal et selskab offentliggøre andelen af egne aktier, hvis andelen når, overstiger eller falder under 5% eller 10% af stemmerettighederne. Procentgrænserne er lempet i forhold til de tidligere regler, hvorefter der skulle ske offentliggørelse, hver gang selskabets ejerandel nåede, oversteg eller faldt under 2% og 2% intervaller derover. Storaktionærers oplysningspligt Som hidtil indtræder oplysningspligten for aktionærer, der besidder mindst 5% af stemmerettighederne eller af aktiernes pålydende værdi. Derimod ændres de efterfølgende intervaller, hvorefter storaktionærer skal offentliggøre ændringer i et besiddelsesforhold. Efter de nye regler skal der informeres, når ændring i et allerede meddelt besiddelsesforhold bevirker, at grænserne på 5, 10, 15, 20, 25, 50, 90 samt 1/3 og 2/3 nås eller ikke længere er nået.

5 Tidligere skulle der informeres om samtlige ændringer med 5% mellemrum fra 5% til 100% samt grænser på 1/3 og 2/3. Aktionæren skal give meddelelse om besiddelsesforholdet til selskabet hurtigst muligt, og samtidig skal den pågældende indsende oplysningerne til Finanstilsynet. Kapital- og stemmeforhold Selskaberne skal ved udgangen af hver kalendermåned offentliggøre det samlede antal stemmerettigheder og den samlede kapital i selskabet, såfremt der er sket en stigning eller fald heri. Årligt opsamlingsdokument Selskaberne skal mindst én gang årligt udarbejde og offentliggøre et dokument, der indeholder eller henviser til alle de oplysninger, som virksomheden har offentliggjort eller stillet til rådighed for offentligheden gennem de seneste 12 måneder. De omfattede oplysninger er alle oplysningskrav, der følger af værdipapirhandelsloven, aktieselskabsloven samt s IFRSforordning. Indsendelse til Finanstilsynet Samtidig med offentliggørelsen skal selskabet indsende de offentliggjorte oplysninger elektronisk til Finanstilsynet, der registrerer og opbevarer oplysningerne. Kravet gælder dog ikke for offentliggjorte oplysninger i det årlige opsamlingsdokument samt om storaktionærers meddelte aktiebesiddelser i selskabet. PricewaterhouseCoopers Årsregnskabsloven - lær at bruge årsregnskabsloven i praksis Vi har nogle få ledige pladser på vores 2x2 dages kursus i årsregnskabsloven: København den september og oktober 2007 Århus den 31. oktober + 1. november og november 2007 Man kan læse mere om kurset her. IFRS University - Essential Et 3x2 dages grundlæggende kursus i IFRS i Århus med start den september 2007 Man kan læse mere om kurset her. Nye publikationer fra PwC The Transparency directive - periodic reporting requirements Denne nye overskuelige publikation omhandler børsnoterede virksomheders løbende rapportering affødt af transparensdirektivet. Publikationen belyser i overbliksform de krav, der gælder for kvartals- og halvårsrapporteringen. I Danmark er transparensdirektivet primært implementeret i den nye delårsrapportbekendtgørelse fra maj Delårsbekendtgørelsen kræver nu anvendelse af den internationale regnskabsstandard IAS 34 om delårsrapporter. Der henvises til Fagligt Fokus nr for en omtale heraf. Du kan downloade publikationen her.

6 IFRS-kalender 2007 Senere Q2 Q3 Q4 IAS 1 Projekt om præsentation af regnskabet (fase A) V Indførelse af ændret terminologi, i visse tilfælde krav om to års sammenligningstal til balance (herefter opgørelse over finansielle stilling), krav om opgørelse af totalindkomst separat fra transaktioner med ejere - eventuelt i forlængelse af resultatopgørelse. IAS 1 Projekt om præsentation af regnskabet (fase B) Behov for totaler og mellemtotaler i de forskellige opgørelser. Eventuelt forbud mod recycling - det vil sige at indtægter først indregnes direkte i egenkapitalen og efterfølgende i resultatopgørelsen. IAS 7 Projekt om præsentation af regnskabet (fase B) Afskaffelse af den indirekte eller direkte metode til præsentation af pengestrømsopgørelsen. IAS 11 Projekt om indregning af indtægter Indregning af indtægter på basis af ændringer i aktiver og forpligtelser. IAS 12 Kortsigtet harmoniseringsprojekt med FASB Ændring i definitionen på en midlertidig forskel. Hensigten med et aktiv eller en forpligtelse U må samtidig ikke længere have betydning for fastsættelse af den skattemæssige værdi. Samtidig afskaffes undtagelsen fra at indregne udskudt skat af forskelle, der opstår ved første indregning, som hverken påvirker den skattepligtige indkomst eller resultat, og som ikke opstår ved en virksomhedssammenslutning. IAS 12 Virksomhedssammenslutninger fase II V Udskudte skatteaktiver, relateret til et virksomhedsopkøb, som først efterfølgende kan indregnes, ændre goodwill inden for målingsperioden. Herefter sker indregningen over resultatopgørelsen. Udskudte skatteaktiver, der opstår ved første indregning af goodwill, skal medregnes som en del af virksomhedssammenslutningen, såfremt det er sandsynligt, at aktivet kan anvendes. IAS 14 Kortsigtet harmoniseringsprojekt med FASB Erstattes af IFRS 8. IAS 17 Samarbejdsprojekt om leasing med FASB Samarbejdsprojekt med FASB om leasing. IAS 17 Kortsigtet harmoniseringsprojekt V Angivelse af, at IAS 37 finder anvendelse på tabsgivende leasingkontrakter. IAS 18 Projekt om indregning af indtægter Indregning af indtægter på basis af ændringer i aktiver og forpligtelser. IAS 19 Ydelser efter ansættelsen Langsigtet harmoniseringsprojekt med FASB omkring personale ydelser (særligt pensioner). IAS 19 Godtgørelser i forbindelse med fratrædelse Tilføjelse om behandlingen af godtgørelser i forbindelse med fratrædelse. IAS 20 Harmoniseringsprojekt med FASB Opdeling i betingede og ubetingede støtteordninger. Standarden skal ikke regulere behandling af lån med ingen eller lav rente samt garantikontrakter. Disse behandles i IAS 39. IAS 20 Handel med forureningsrettigheder Den regnskabsmæssige behandling af handel med forureningsrettigheder. IAS 23 Kortsigtet harmoniseringsprojekt med FASB Krav om medregning af renteomkostninger i kostprisen for kvalificerede aktiver. IAS 24 Ændring I definitionen af nærtstående parter V Lempelse vedr. offentlige virksomheder og en ændring af hvad der falder ind under nærtstående parter. IAS 27 Virksomhedssammenslutninger fase II V Minoritetens andel af tab i en dattervirksomhed skal fordeles til minoriteten. Ændringer i en modervirksomheds besiddelser i en dattervirksomhed behandles som egenkapitaltransaktioner, så længe kontrollen bevares. IAS 27 Konsolidering, kontrol og SPE er Revision af IAS 27 hvor er bl.a. også tages højde for SPE-er.

7 2007 Senere Q2 Q3 Q4 IAS 28 Virksomhedssammenslutninger fase II V Når virksomheden mister betydelig indflydelse, skal en eventuel bevaret investering i den tidligere associerede virksomhed måles til dagsværdi. Tab og forpligtelser skal i den forbindelse indregnes i resultatopgørelsen. Afhændes kapitalandele, men bevares den betydelige indflydelse, skal en tilsvarende del af den tidligere associerede virksomheds indtægter og omkostninger, der er indregnet direkte på egenkapitalen, medtages i resultatopgørelsen. Det gælder eksempelvis for ændringer i dagsværdien af finansielle aktiver, der er klassificeret som disponible for salg (hvor værdiændringerne indregnes direkte på egenkapitalen). Mistes den betydelige indflydelse, skal alle de omtalte bevægelser indregnes i resultatopgørelsen. IAS 31 Afskaffelse af mulighed for pro rata konsolidering V Afskaffelse af muligheden for at foretage pro rata konsolidering af fællesledede virksomheder. IAS 32 Kapitalandele, der kan indløses til dagsværdi V Ændringer/tilføjelser, der sikrer en hensigtsmæssig klassifikation mellem egenkapital og gæld. IAS 33 Virksomhedssammenslutninger fase II V Tilpasninger som følge af ændring til IFRS 3. IAS 33 Fondsaktiemetoden V Ændring som kræver anvendelse af fondsaktiemetoden ved beregning af udvandingseffekten af konvertibel gæld IAS 34 Segmenteringsoplysninger i delårsregnskaber Øgede krav til omfanget af segmenteringsoplysninger i delårsregnskaber. IAS 37 Harmoniseringsprojekt med FASB V Afskaffelse af eventualforpligtelser og eventualaktiver. En del af disse skal i stedet indregnes i balancen. Forslaget er samtidig affødt af harmoniseringsprojektet med FASB. IAS 38 Virksomhedssammenslutninger fase II V Ændringer som led i virksomhedssammenslutninger fase II-projektet. IAS 39 Virksomhedssammenslutninger fase II V Betingede vederlag i en virksomhedssammenslutning omfattes af standarden. IAS 39 Arbejdsgruppe om finansielle instrumenter Langsigtet projekt om ændring af IAS 39. IFRS 1 Virksomhedssammenslutninger fase II V Implementeringsbestemmelser i forbindelse med fase II i projektet om virksomhedssammenslutninger. IFRS 1 Måling af kapitalandele ved overgang til IFRS V Ved overgang til IFRS kan kostprisen for en dattervirksomhed ansættes til den regnskabsmæssige værdi af dattervirksomhedens nettoaktiver eller dagsværdien af kapitalandelene i dattervirksomheden. IFRS 2 Virksomhedssammenslutninger fase II V Det tilføjes, at IFRS 3 skal anvendes ved vurdering af, om egenkapitalinstrumenter, som er udstedt som led i en virksomhedssammenslutning, er en del af vederlaget for den overtagne virksomhed (indføres som led i ændringen af IFRS 3). IFRS 2 Ophør af aktieopsparingsordning mv. V Tilføjelse til IFRS 2 der tager stilling alle former for ophør af en aktieopsparingsordning. Herudover ændring i definitionen af optjeningsbetingelser. Efter ændringen kan optjeningsbetingelser kun være enten servicebetingede eller resultatafhængige. IFRS 3 Virksomhedssammenslutninger fase II V Valgfrit også at beregne goodwill for minoritetsinteressen (som herefter benævnes ikkekontrollerende interesse). Omkostninger til rådgivere mv. anses ikke som en del af vederlaget og skal indregnes i resultatopgørelsen i de år, de afholdes. Kapitalandele, som virksomheden besidder i forvejen, anses for solgt og købt igen til dagsværdien på overtagelsestidspunktet. Reguleringer af betingede vederlag skal indregnes i resultatopgørelsen efter 12 måneder. IFRS 4 Forsikringskontrakter fase II Standarden skal tages op til revision. IFRS 8 Segmentoplysinger Segmentopdeling og segmentoplysningerne skal baseres på oplysningerne der anvendes i den interne styring (gældende fra regnskabsår der ligger den 1. januar 2009 eller senere). Regnskabsstandarder for små og mellemstore virksomheder V Regnskabsstandarder for små og mellemstore virksomheder. Regnskabsmæssig måling Forskningsprojekt om regnskabsmæssige problemer i relation til anvendelsen af en passende måling af regnskabets elementer.

8 2007 Senere Q2 Q3 Q4 Ændringer i begrebsrammen Projekt med FASB mod en fælles ny begrebsramme. Fase A V Fase B Fase C Fase D Fase E Fase F Fase G Fase H Udvindingsaktiviteter Udvindingsaktiviteter. Ledelsesberetning Projekt om standard for ledelsens kommentarer. Måling til dagsværdi Projekt om vejledning til måling til dagsværdi. Forpligtelser og egenkapital Projekt om forpligtelser og egenkapital. Årlige korrektioner (udkast oktober) Blandt andet forventes ændringer til IAS 1, IAS 8, IAS 16, IAS 19.7, IAS 19.32B, IAS 38, IAS 39.73, IAS 40.50(c), IAS41.21, IFRS 1 samt IFRS 7.? Diskussionsoplæg Projektarbejde m.m. Udkast til standard Behandling af kommentarer til udkast V Standard er vedtaget? Status uvis Godkendt af -Kommissionen Oversigten er angivet summarisk og dermed på ingen måde fyldestgørende. Forholdende kan være ændret mellem redaktionens afslutning og udsendelsen. Læseren bør derfor ikke basere sine handlinger på baggrund af oversigten. Angivne forventninger er generelt meget usikre. PricewaterhouseCoopers betegner det netværk at medlemsfirmaer, der er omfattet af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt og uafhængig juridisk enhed PricewaterhouseCoopers. Med forbehold af alle rettigheder.