A) Brinkvegetation og beplantning langs vandløb

Transkript

1 Den 22. maj 2013 Møde i dialogforum for vandløb d. 8. april 2013 om forslag til fællesregulativ for de offentlige vandløb. Mødet blev holdt for at afklare uenigheder mellem administrationen og kommunens ålaug om det forslag til fællesregulativ, der blev behandlet i Miljø- og Teknikudvalget d. 28. februar Der er to hovedemner (A og B), der er uenighed om. Emnerne er beskrevet nedenfor, således, at ålaugenes bemærkninger fremgår af venstre kolonne og administrationens bemærkninger af højre kolonne. Efter punkt A og B er tilføjet et punkt C, hvor der refereret til de konkrete steder i regulativteksten, hvor der uenigheder om formuleringen. Efter mødet d. 8. april blev dette notat udformet. Herefter har det været muligt for medlemmer af dialogforum at komme med supplerende bemærkninger til notatet. Disse bemærkninger er de anført under punkt A, B og C. A) Brinkvegetation og beplantning langs vandløb Bemærkninger fra ålaug Vi finder det uacceptabelt, at regulativet får et indhold, hvor der tillades beplantning på brinkerne, da det vil sige i vandløbet, når vandstanden er høj eller faktisk når helt ned til bunden (som det er tilfældet i Donse Å pt.). Det vil have væsentlig betydning for vandløbenes vandføringsevne især i kritiske situationer med høj vandstand. Det vil svare til lovlig indsnævring af vandløbets skikkelse i et ureguleret omfang. Det er som anført uacceptabelt. Administrationens bemærkninger: Regulativteksten foreskriver, at brinkvegetation i hovedreglen ikke slåes, men nævner flere undtagelser, hvor den alligevel slåes - herunder bl.a. hvis vegetationen hæmmer vandets frie løb væsentligt. Administrationen vil dog forbeholde sig ret til både at plante træer langs vandløb og bibeholde vegetation på brinker. Skyggegivende vegetation og brinkvegetation i øvrigt begrænser grødevæksten i vandløbet og skaber flere levesteder for dyr og planter. Vegetation kan derfor være et virkemiddel til at forbedre miljøtilstanden i vandløb. Kommunens vandløb opfylder for nuværende generelt ikke miljømålene bredvegetation på udvalgte vandløbsstrækninger kan blive et tiltag, der må tages i brug for at forbedre de fysiske forhold og dermed vandkvaliteten. Det bemærkes, at der ikke pt. er planer om nye træer langs vandløbene, og at der altid vil være en dialog med de berørte lodsejere om at plante nye træer. Desuden vil træer ikke plantes på en måde, så de nedsætter vandføringsevnen betydeligt. Det er i øvrigt praksis, at eksisterende træer fjernes, såfremt de har væsentlig negativ betydning for vandafled- Fredensborg Kommunes Rådhus Egevangen 3B 2980 Kokkedal Telefon [email protected]

2 Supplerende bemærkninger til punkt A efter mødet: ningsforholdene langs vandløbet. Administrationen anbefaler, at den eksisterende tekst bibeholdes. Danmarks Naturfredningsforening: Især af hensyn til dyrelivet er det vigtigt, at der i det åbne land er småbiotoper med høj vegetation, hvor dyrene kan finde ly og føde, og specielt fuglene kan finde redemuligheder. Derfor bør brinkvegetationen som hovedregel ikke slås. Der bør også være mulighed for i samarbejde med bredejerne at plante skyggende træer, da det vil reducere behovet for grødeskæring og måske også for hyppige oprensninger. Dansk Ornitologisk forening: Bredvegetation og beplantning langs vandløb er en vigtig biotop i det opdyrkede landskab. Insekter, fugle og andre dyr finder her rede og fourageringsmuligher. Isfuglen er afhængig af overhængende beplantning som fiskeplads og soveplads. Selv brændenælder er vigtige levesteder for insekter og fugle. Vegetationen med skyggende træer reducerer opvæksten i vandløbene, og kan dermed medvirke til at reducere behovet for grødeskæring. Derfor bør brinkvegetationen så vidt muligt lades urørt, og sammen med bredejerne bør mulighederne for plantning af træer på brinkerne vurderes som middel til forbedring af vandløbenes miljø. DOF støtter administrationens bemærkninger på dette punkt. Danmarks Sportsfiskerforbund v/ Nive å lystfiskerforening: Vi er helt enige med administrationen. Det er den eneste måde man får et ordentligt vandmiljø. Ålaugene: Gældende regulativer fra 1990 erne er blevet administreret fornuftigt de første år, men i forbindelse med kommunalreformen oplever lodsejerne en nedprioritering af vandløbsvedligeholdelsen med oversvømmelser af huse og marker til følge. De nedenstående svar skal ses i lyset deraf. Svar på A) Å-laugene fastholder ingen beplantning på brinker og i vandløbsprofilet. Den skyggegivende beplantning bør være i bræmmen indtil vandløbets kronekant. GRF Jellerødgaard: Vi mener at regulativforslaget er affattet meget uklart og upræcist hvad angår Vandløbsmyndighedens pligter. Upræcise formuleringer har det med at fortrænge de reelle grundlag. Vi er i øvrigt enige med ålaugenes bemærkninger. AB Hørsholm Kokkedal: Vi følger administrationens indstilling. Side 2 af 9

3 B) Oprensning i vandløb: Bemærkninger fra ålaug Vi finder det uacceptabelt, at der ikke oprenses, før der er sket aflejringer i et omfang, der svarer til at bunden er hævet et ubestemt antal cm ud over 10 cm over regulativmæssig bund. Det må skulle være således, at der vedligeholdes ud fra en målsætning om, at der oprenses, så bunden aldrig hæves mere end maksimalt 10 cm over regulativmæssig bund. Det forhold, at der af miljøhensyn som hovedregel kun kan oprenses i en kortere tid af året, må føre til, at der udvises rettidig omhu. Vi bør normalt ikke komme i en situation, hvor det er konstateret, at der sket aflejringer svarende til en gennemsnitlig bundhævning på mere end 10 cm over regulativmæssig bund samtidig med, at der ikke kan oprenses, fordi der er lang tid til den næste periode, hvor oprensning må foretages. Administrationens bemærkninger: Generelt gennemføres oprensning, når vandløbsmyndighedens kontrol viser, at det er nødvendigt. I regulativet er valgt en praksis hvorved vi forpligtet os til at rense op, når bundet er hævet mere end 10 cm som gennemsnit. Det er den praksis der findes i de fleste eksisterende regulativer og er en helt almindelig praksis i andre kommuner. I forhold til en nultolerance, hvor der ikke må være nogen bundhævning overhovedet, så nedsættes antallet af oprensninger væsentligt, hvilket er mere skånsomt for vandløbets flora og fauna. Det er i øvrigt vanskeligt at foretage en oprensning for kun 1-2 cm aflejringer. Administrationen anbefaler, at den eksisterende tekst bibeholdes. I nuværende regulativer for Donse å og Nivå er der i dag en praksis, hvor der renses op, hvis der er bundhævning over 0 cm. Vi finder det uacceptabelt, at der nu lægges op til, at ændre denne praksis. _ Det foreslås tilføjet, at oprensning udføres, når vandløbsmyndighedens kontrol viser, at det er nødvendigt eller inden for et 1-2 år kan forventes at blive nødvendigt i henhold til bestemmelserne i regulativerne for det enkelte vandløb. _ Det kan ikke med rimelig sikkerhed fastslås, ud fra en kontrolopmåling, om der vil opstå problemer med fremtidige aflejringer. Vandløb er dynamiske og ændrer sig fra år til år. Administrationen anbefaler, at den eksisterende tekst bibeholdes. Supplerende bemærkninger til punkt B efter mødet: Danmarks Naturfredningsforening: Af hensyn til plante- og dyrelivet i vandløbet bør hyppigheden af oprensninger begrænses mest muligt. Den af ålauget foreslåede procedure vil øge antallet af oprensninger (og i nogle tilfælde føre til, at der sker oprensninger, der efterfølgende vil vise sig at have været overflødige) DN støtter administrationen på dette punkt. Side 3 af 9

4 Dansk Ornitologisk forening: Oprensning i vandløb bør begrænses mest muligt, da arbejdet påvirker dyre- og plantelivet. Naturen er dynamisk og dens udvikling svær at forudsige. Oprensningen i vandløb bør ikke foretages, udfra om noget måske eller måske ikke sker. En oprensning bør altid ske efter en konkret vurdering af situationen i vandløbet. DOF støtter administrationen på dette punkt. Danmarks Sportsfiskerforbund v/ Nive å lystfiskerforening: Vi støtter administrationens tekst, idet oprensning af bunden efter vores opfattelse er en nødløsning. Der skulle hellere laves tiltag til øgning af strømhastigheden, f. eks. ved at lægge sten. Ålaugene: Å-laugene fastholder bemærkningerne og skal gøre opmærksom på, at både Nivå og Donse å ( tidligere amtsvandløb ) skal ved nuværende regulativ oprenses, når der er aflejringer over den teoretiske bundkote og tværsnitsarealet er for lille. Da både Nivå og Donse Å har lange flade strækninger vil en bundhævning på 10 cm betyde store afvandingsmæssige problemer. Hvis Forvaltningen ønsker en bufferkapacitet på 20 cm, vil vi anbefale, at vandløbene bliver uddybet. Det er kun i nuværende regulativer for de tidligere kommunevandløb, at der er en praksis med oprensning, når bunden er hævet med 10 cm. GRF Jellerødgaard: Kravene til vandløbenes teoretiske skikkelse anses for overholdt, hvis den faktiske vandføringsevne ikke er ringere end den vandføringsevne, der er fastlagt ved den teoretiske skikkelse. Der iværksættes oprensning, hvis kontrol viser at vandføringsevnen eller skikkelsen er ringere eller indenfor 1-2 år kan forventes t blive ringere end fastlagt i regulativet. Vi er i øvrigt enige med ålaugenes bemærkninger. AB Hørsholm Kokkedal: Vi følger administrationens indstilling. Side 4 af 9

5 C) Konkrete uenigheder om formuleringerne i regulativet: Bemærkninger fra ålaug 1) afs. I tilfælde af ekstraordinært behov for grødeskæring ( fx unormal stor grødevækst )kan vandløbsmyndigheden beslutte at gennemføre en ekstra grødeskæring på udvalgte strækninger efter henvendelse fra lodsejere (fx pga fare for oversvømmelse af huse eller landbrugsarealer ) og /eller efter en konkret vurdering af behovet. Administrationens bemærkninger: Regulativteksten foreslås rettet således (rettelser med FED): Hvis der indtræder fare for betydelige skader som følge af unormal stor grødevækst på en vandløbsstrækning, eller perioder med usædvanlig megen nedbør, hvor det vurderes, at en grødeskæring kan afhjælpe problemet, så kan vandløbsmyndigheden iværksætte en ekstra grødeskæring på udvalgte strækninger. Det forudsætter dog normalt, at lodsejere fremsætter ønsker herom, og at det vurderes at have væsentlig betydning for de berørte lodsejere. Administrationen anbefaler at bibeholde ordet væsentlig. En ekstra grødeskæring vil altid ske efter en konkret vurdering. 2) pind væsentlig grad bør slettes Afsnittet omhandler vedligehold af bredvegetationen langs vandløb. Teksten er således: Vegetationen på vandløbets skråninger, brinker og på terrænet langs vandløbet vil som hovedregel ikke blive slået. Dog kan der foretages slåning i følgende tilfælde: Ved beplantninger, hvor pleje af nyetableret skyggegivende vegetation er nødvendig. Hvor skråningsvegetationen i væsentlig grad hæmmer vandets frie løb. På mødet blev det diskuteret, om der kunne findes et andet ord end væsentligt. Ålaugene foreslog ordet mærkbar. Administrationen ønsker dog at bibeholde ordet væsentligt det vurderes, at mærkbar er for løst og vil åbne op for en praksis, hvor der skal slåes langt oftere end nødvendigt. Side 5 af 9 Der henvises i øvrigt til argumenter under punkt A.

6 3) afs kun i 2. linje slettes 2. Generelt gennemføres oprensning, når vandløbsmyndighedens kontrol viser, at det er nød- punktum formuleres således : Oprensning udføres, når vandløbsmyndighedens kontrol viser, vendigt. Er der steder, hvor der er erfaringsmæssigt er problemer, så bør kontrollen udfø- at det er nødvendigt eller inden for et 1-2 år kan forventes at blive nødvendigt i henhold til res ofte (f.eks. en gang årligt) andre steder bestemmelserne i regulativerne for det enkelte gøres det ikke så ofte. vandløb afs, Kravet til vandløbenes teoretiske skikkelse anses for overholdt, hvis den faktiske vandføringsevne ikke er ringere end den vandføringsevne, der er fastlagt ved den teoretiske skikkelse. Der iværksættes oprensning, hvis kontrollen viser, at vandføringsevnen eller skikkelsen er ringere eller inden for 1-2 år kan forventes at blive ringere end fastlagt i regulativerne for de enkelte vandløbi henhold til ovennævnte principper. Som det anføres i punkt B, kan det ikke med rimelig sikkerhed fastslås, ud fra en kontrolopmåling, om der vil opstå problemer inden for de næste 1-2 år. Vandløb er dynamiske og ændrer sig fra år til år. Administrationen anbefaler, at den eksisterende tekst bibeholdes ) afs. formuleres således : Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt regulativets krav til skikkelse er overholdt skal vandløbsmyndigheden foretage en kontrolopmåling. På strækninger, hvor der erfaringsmæssigt er problemer med aflejringer, kan denne kontrol forekomme med et fastlagt interval. I regulativerne for de enkelte vandløb fastsættes minimumsinterval for kontrolopmålingen. Vandløbsmyndigheden afgør hvilken type kontrolopmåling, der benyttes og i hvilket omfang opmålingen udføres. Vandløbsmyndigheden kan vælge at lade kontrolopmålingen udføre af et rådgivende firma eller en landinspektør. Desuden skal det tilføjes: At Bredejeren eller dennes repræsentant kan foretage kontrolopmåling, hvis vandløbsmyndigheden ikke imødekommer en anmodning fra bredejeren om kontrolopmåling. Opmålingsmetoden skal aftales mellem vandløbsmyndigheden og bredejeren eller dennes repræsentant Administrationen finder det ikke hensigtsmæssigt, at indføre faste intervaller for opmåling i regulativerne. En kontrolopmåling koster typisk kr. per km vandløb, der opmåles og bør derfor kun iværksættes når der er behov. Administration kan ikke umiddelbart godtage, opmålinger foretaget af lodsejeren. Det bør i udgangspunktet være vandløbsmyndigheden, der som ansvarlig for vedligeholdelsen, også er dem der får foretaget den nødvendige kontrol. Der er flere årsager til, at opmålinger foretaget af lodsejeren ikke altid kan bruges, men det hænger bl.a. sammen med, at data skal leveres på en bestemt form, så de rent teknisk kan anvendes til kontrollen. Det er relativt få firmaer, der leverer data på den korrekte form, som en standardydelse. Administrationen anbefaler ikke, at der ændres i den eksisterende tekst. Der var på mødet enighed om, at der skal gøres et fælles indsats for at lokalisere de vandløbsstrækninger, der er problematiske og hvor der kan være behov for regelmæssige opmålinger. Det kan ikke afvises, at der i dette arbejde kan indgå kontrolopmålinger, som lodsejere Side 6 af 9

7 har ladet foretage af personer med den nødvendige ekspertise. 5) afs... brinker slettes afs eller i vandløbsprofilet slettes 7) afs formuleres således : Som bredejer har man ret til at fjerne sand- og mudderaflejringer over regulativmæssig bund ud for drænudløbene i max.1 meters bredde Begge forslag indebære, at det bliver sværere at bevare den skyggegivende vegetation. Der henvises i øvrigt til punkt A. Administrationen ønsker derfor ikke at ændre i den eksisterende tekst. Teksten rettes dog således, at vandløbsprofilet udskiftes med brinker for at undgå misforståelser. Det foreslås, at følgende indføres: Som bredejer har man ret til at fjerne sandog mudderaflejringer over regulativmæssig bund med håndredskaber ud for drænudløb. Dette betyder, at man må fjerne aflejringer ud for et drænudløb, der ligger over drænets bund med f.eks. en almindelig graveskovl i maksimalt 2 skovlfulds bredde. Supplerende bemærkninger til C efter mødet (punkterne 1-7): Danmarks Naturfredningsforening: 1) afs. DN går ind for administrationens formulering. Det blev diskuteret, om lodsejerne må anvende maskine. Administration ønsker ikke at imødekomme forslaget, da det kan resultere i uforholdsmæssige store indgreb i vandløbene til skade for vandløbets dyr og planter. I øvrigt bemærkes det, at der i henhold til regulativforslaget, vil blive taget ekstra hensyn til at friholde drænene i forbindelse med den normale vedligeholdelse, hvis lodsejeren har markeret drænene. 2) Pind. Her drejer diskussionen sig om ordet væsentlig, der af ålauget foreslås erstattet med det svagere ord mærkbar. DN mener, at ordet væsentlig bør bibeholdes. Hvis man ser på de miljømæssige forhold i vandløbet, vil der ske en mærkbar ændring i forholdene i vandløbet f.eks. i forbindelse med en oprensning det er der så ikke noget at gøre ved. Derimod vil en væsentlig ændring være uacceptabel. Det samme bør gælde i forbindelse med vandløbets vandføringsevne. Side 7 af 9

8 3) afs og afs. DN støtter administrationens bemærkninger (jævnfør Oprensning i vandløb ovenfor). 4) afs. Kontrolopmålinger bør kun foretages, hvor der er behov. Hvis der er vandløbsstrækninger, hvor der erfaringsmæssigt er behov for særlig hyppige kontrolopmålinger, kan det evt. medtages i regulativerne for de enkelte vandløb Derimod synes vi godt, at bredejerne for egen regning kan få foretaget kontrolopmålinger, forudsat at disse foretages af et firma, der er godkendt af kommunen og data leveres på den korrekte form (det må kunne specificeres) dette dog forudsat, at det ikke strider mod almindelig administrativ praksis. 5) afs og afs. DN støtter administrationens formulering. 7) afs. DN støtter administrationens formulering. Kommunen bør generelt arbejde for en forbedring af vandløbsmiljøet, og anvendelse af (store) maskiner til fjernelse af sand- og mudderaflejringer indebærer en alvorlig risiko for skader på vandløbets flora og fauna. Dansk Ornitologisk forening: 1) afs DOF støtter administrationens bemærkninger jvf. ovenstående. 2 ) pind Anvendelse af ordet mærkbar kontra ordet væsentlig. Selv om en ændring i vandets frie løb er mærkbar, er det dermed ikke givet, at den er så væsentlig, at den nødvendiggør en oprensning. En konkret vurdering må afgøre nødvendigheden af en oprensning. DOF mener ordet væsentlig er dækkende i situationen. 3) afs og afs DOF støtter administrationens bemærkninger jvf. det tidligere anførte under B) 4) afs Kontrolopmålinger bør kun foretages, hvor det er relevant og nødvendigt. I regulativerne for de enkelte vandløb kan kontrolopmålinger fastlægges på punkter, hvor der erfaringsmæssigt opstår problemer i det enkelte vandløb. Kontrolopmålingerne bør foretages af firmaer, der kan levere den type data, der kan implementeres i kommunens systemer af hensyn til deres anvendelighed. 5) afs og afs Det er væsentlig at bevare den skyggegivende vegetation jvf. A) DOF støtter derfor administrationens bemærkninger. Ålaugene: Å-laugene fastholder bmærkningerne til pkt : afs, afs, afs, Side 8 af 9

9 1.afs samt afs: Vi ønsker det skal være muligt at oprense ud for drænudløb med maskine og i en bredde, der svarer til en maskinskovl. Det er fortid, at man kan forlange at bruge en håndskovl. Å-laugene vil gøre opmærksom på, at når Forvaltningen i taler om at indføre faste intervaller mht. opmåling, så er disse intervaller fastlagt i nuværende regulativer. Å-laugene vil gerne være med til at udarbejde et bilag til Fællesregulativet med specifikationer på opmåling af vandløbene. Stikord: ( stationering, profiler, profilafstand, længdeprofil, drænudløb, bygværker, fixpunkter, fodplade, brug af GPS, dokumentation, data). Det er jo ikke en kompliceret opmåling, så en kommasepareret fil kan gøre det. Side 9 af 9