Høringssvar. Forslag til Fællesregulativ. For visse offentlige vandløb i Silkeborg Kommune. Vandløbslauget GST. 24. november 2015

Transkript

1 Vandløbslauget GST 24. november 2015 Høringssvar Forslag til Fællesregulativ For visse offentlige vandløb i Silkeborg Kommune Vandløbslaug for Gudenå-systemet Silkeborg Tange sø CVR-nr Klostergårdsvej 25, Truust 8882 Fårvang

2 Indledning Med dette dokument afgiver Vandløbslauget GST sit høringssvar til Forslag til Fællesregulativ for visse offentlige vandløb i Silkeborg Kommune. Høringssvaret er godkendt på bestyrelsesmøde i vandløbslauget den 17. november Vandløbslauget GST repræsenterer ca. 60 lodsejere langs Gudenåen mellem Silkeborg og Tange sø. Vandløbslauget GST s høringssvar er speciel møntet på Silkeborg Langsø; men høringssvaret omfatter tillige de amtsvandløb i det tidligere Aarhus Amt, der er omfattet af fællesregulativet og forslaget til fællesregulativet som helhed Generelle bemærkninger til Fællesregulativet Vandløbslauget finder formålet med fællesregulativet som en god ide for at lette administrationen. Vandløbslauget har ikke nogen bemærkninger til selve regulativindholdet, hvorimod vandløbslauget ikke kan godkende indholdet i bilaget. Vandløbslauget skal med baggrund i klimaændringer efterfølgende fremkomme med forslag til forbedringer af fællesregulativet. Retsgrundlaget og redegørelse for konsekvenser for fællesregulativet jævnfør bilaget. Under retsgrundlaget er henvist til Højesteretsdom 92/2009 af om ekstra grødeskæring i Gammelå Tønder Kommune. Ligeledes er anført at i en del af regulativerne har der været formuleret mulighed for ekstraordinær vedligeholdelse. Silkeborg Kommune har som konsekvens af Højesteretsdom 92/2009 valgt at fjerne denne bestemmelse fra fællesregulativet samt ophæve den i de specifikke regulativer. Regulativer kan alene beskrive sædvanlig vedligeholdelse. Vandløbslauget GST er absolut ikke enig i, at Silkeborg Kommune kan drage den konklusion af højesteretsdommen og skal anmode om at retsgrundlaget revideres, således at højesteretsdommen udgår af dette herunder ligeledes at afsnit 1.1 konsekvensrettes. Vandløbslauget GST skal som begrundelse for denne stillingtagen henvise til vedlagte Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå udarbejdet af SEGES, samt i øvrigt henvise til nedenstående redegørelse. Højsteretsdom 92/2009 Vandløbslauget har gennemgået højesteretsdommen på 20 sider med tilhørende landsretsdom på 67 sider. Vandløbslauget finder ikke, at der hverken i højesteretsdommen eller landsretsdommen er anført begrundelser, der kan føre til det resultat, at et af Århus Amts vedtaget tillægsregulativ, hvori der præciseres, hvornår der kan foretages ekstra grødeskæring ikke længere har sin gyldighed. I vedlagte redegørelse fra SEGES kommer landskonsulent i erhvervsjura Sten W. Laursen til samme konklusion, såvel med hensyn til ovennævnte tillægsregulativ; men herudover til gyldigheden af bestemmelser om ekstraordinær vedligeholdelse i regulativerne mere generelt i særlige situationer, såvel i nuværende som ved fremtidige regulativændringer. Tillægsregulativ af 25. november 2004 vedtaget af Århus Amt Vandløbslauget GST skal henvise til vedlagte bilag P, som er et tillægsregulativ vedtaget af Århus amt den 25. november I tillægsregulativet angives under hvilke forhold, der kan iværksættes ekstra grødeskæring. Jævnfør bilag Q vedlagt anføres, at tillægsregulativet gælder for samtlige amtsvandløb i Århus Amt. Jævnfør afsnit C vedlagt, hvori der er yderligere præciseret, hvornår bestemmelsen kan tages i anvendelse. Jævnfør bilag R stadfæster Skov og Naturstyrelsen den 18. maj 2005, at tillægsregulativet er gældende for samtlige amtsvandløb. Vandløbslauget kan yderligere supplere

3 med at tillægsregulativet har været i offentlig høring frem til den 5. januar Bilag R kan desværre ikke uploades på grund af størrelsen. Eftersendes gerne hvis behov. Amtsvandløb omfattet af fællesregulativet Flere af de offentlige vandløb som fællesregulativet omhandler, er tidligere amtsvandløb i Aarhus Amt. Det gælder f. eks. Lystrup Å, amtsvandløb nr. 52 beliggende i Them Kommune. Jævnfør regulativet for Lystrup Å side 13 pkt. 6 er indføjet følgende bestemmelse ved opdatering af regulativet den 1. februar 2006: Med baggrund i tillægsregulativ kan ekstraordinær grødeskæring iværksættes i følgende tilfælde: Væsentlige og pludselige ændringer i vandløbets grødesammensætning Væsentlig tidligere vækstsæson end forudsat ved fastlæggelsen af oprensningstidspunkter i regulativet Akut risiko for oversvømmelse af bebyggede arealer og tekniske anlæg Punktpåvirkninger (f. eks. nedstrøms dambrug) Tilsvarende bestemmelser er indarbejdet i de vandløbsregulativer som amtet nåede at opdatere inden amtet blev nedlagt den 1. januar 2007 alt som besluttet den 25. november 2004 jævnfør bilag Q nederst side 3. Da tillægsregulativet gælder for samtlige amtsvandløb og kommunerne overtog vandløbsvedligeholdelse af amtsvandløbene fra den 1. januar 2007 overgik ansvaret for at få indarbejdet bestemmelsen om ekstraordinær grødeskæring til kommunerne. Tillægsregulativet gælder således også for amtsvandløb nr. 76 Silkeborg Langsø. Idet Silkeborg Kommune ikke har nået at indarbejde bestemmelsen i regulativet for alle amtsvandløb endnu, så skal Vandløbslauget GST foreslå at bestemmelsen indarbejdes i forslaget til Fællesregulativ for visse offentlige vandløb i Silkeborg Kommune, for at lette administrationens arbejde. Hvornår kan ekstraordinær vedligeholdelse finde sted Der citeres fra bilag C - hvortil der henvises i bilag Q - som følger: I samtlige regulativer for amtsvandløbene i Århus Amt er der tilføjet en bestemmelse om, at amtet efter en konkret vurdering kan iværksætte en ekstraordinær vedligeholdelse af vandløbet. Med ekstraordinær vedligeholdelse forstås en eller flere grødeskæringer end fastlagt i regulativet. Idet den almindelige og årligt tilbagevendende vedligeholdelse som hovedregel er fastlagt ud fra et minimalt og nødvendigt omfang i regulativet, er bestemmelsen om ekstraordinær vedligeholdelse indføjet for at sikre muligheden for at udføre en mere omfattende vedligeholdelse i situationer der er ualmindelige. Disse situationer er f. eks. ændringer i grødesammensætning, tidlig grødevækst som følge af mild vinter, unormal meget nedbør i sommerperioden etc. I praksis har bestemmelsen også været anvendt til at gennemføre sæsonmæssigt tilbagevendende grødeskæringer i enkelte vandløb som konsekvens af en større grødevækst end forudsat ved udarbejdelsen af regulativet. Natur- og Miljøkontorets forslag til fremtidig praksis. Idet erfaringer viser, at der kan opstå uforudsete behov for at foretage ekstraordinære grødeskæring på delstrækninger af vandløbene og også set på baggrund af at vedligeholdelsen reduceres i en række vandløb foreslås, at bestemmelsen om

4 ekstraordinær vedligeholdelse fastholdes, men at der samtidig opstilles faste og konkrete retningslinjer for hvilke hændelser, der er usædvanlige. Disse retningslinjer optages i redegørelsen/ tillæg til regulativerne. Ovenstående indebærer, at jævnlig tilbagevendende ekstra grødeskæring i vandløb ikke skal ske med hjemmel i bestemmelsen om ekstraordinær vedligeholdelse, men skal gennemføres med ordinær vedligeholdelse med hjemmel i et revideret regulativ. Forslag til fremtidige retningslinjer for ekstraordinær grødeskæring: Væsentlige og pludselige ændringer i vandløbets grødesammensætning Væsentlig tidligere vækstsæson end forudsat ved fastlæggelsen af oprensningstidspunkter i regulativet Akut risiko for oversvømmelse af bebyggede arealer og tekniske anlæg Punktpåvirkninger (f. eks. nedstrøms dambrug) Ovenstående er præcist som vedtaget af Århus Amt den 25. november 2004 med afsluttende høring til Skov- og Naturstyrelsen den 5. januar 2005, og som stadfæstet af Skov og Naturstyrelsen den 18. maj Gyldighed af tillægsregulativet i At bestemmelsen anført i tillægsregulativet fra 2004 er gældende også efter højesteretsdommen i 2012 fremgå af nedenstående citat fra skrivelse fra miljøminister Eva Kjer Hansen til borgmester Steen Vindum Silkeborg Kommune. På dit direkte spørgsmål, om I må igangsætte mere grødeskæring i Gudenåen uden at afvente vedtagelsen af et nyt regulativ, kan jeg svare ja, forudsat I holder jer inden for rammerne af det tillægsregulativ, som I angiver gælder. Det vil sige, at I på baggrund heraf kan slå hyppigere i ualmindelige situationer, men I kan dog ikke slå bredere. Jeg vil forklare mig lidt nærmere i det følgende. By- og Landskabsstyrelsen oplyste i 2009, at sædvanlig vandløbs-vedligeholdelse, herunder vedligeholdelse i overensstemmelse med et vandløbsregulativ, ikke kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Naturstyrelsen vurderer, at det også gælder for vedligeholdelse i overensstemmelse med det tillægsregulativ, som I henviser til i jeres notat og som fortsat har som formål at opretholde vandløbets tilstand. Styrelsen lægger til grund, at de 2 regulativer er vedtaget efter de almindelige procedurer, og at der er foretaget en afvejning af de relevante hensyn, herunder til 3-beskyttelsen. Det fremgår af jeres notat, at I primært er interesserede i at kunne foretage en bredere skæring frem for hyppigere skæring samt skæring, der rækker ud over tidsrummet fra 15. juni til 1. august. Tillægsregulativet åbner ifølge jeres notat mulighed for hyppigere grødeskæring end fastsat i vandløbsregulativet, hvilket også må kunne ske ud over tidsrummet 15. juni til 1. august. Muligheden er begrænset til situationer, der er ualmindelige. Hvis situationen nærmere bliver reglen end

5 undtagelsen, skal det gældende regulativ og tillægsregulativ ifølge administrativ praksis erstattes af et nyt regulativ for Gudenåen for at sikre en samlet varetagelse af de interesser, der knytter sig hertil. Ovenstående svar fra miljøminister Eva Kjer Hansen er fint i overensstemmelse med ovenstående under bilag C anførte og ligeledes i fint overensstemmelse med hyrdebrevet fra Miljøminister Eva Kjer Hansen sendt til landets kommuner. Fra Hyrdebrevet citeres således En kommune kan også fortsat i medfør af vandløbsloven vælge at ændre allerede eksisterende vandløbsregulativer, hvis den finder det nødvendigt, fx fordi der opleves flere oversvømmelser end tidligere. Oversvømmelse kan udløse erstatning Der citeres fra miljøminister Eva Kjer Hansens pressemeddelelse sendt den 4. november 2015 i forbindelse med ministerens hyrdebrev til landets kommuner Kommunerne vil normalt være erstatningspligtige over for landmænd og andre lodsejere, der lider tab på grund af oversvømmelse, hvis kommunerne forsømmer deres ansvar for grødeskæring i vandløb. - Vi skal følge med i klimaforandringerne for at undgå oversvømmelser. Derfor skal kommunerne bidrage til en afvanding, der kommer de stigende nedbørsmængder til livs, så landmændene ikke lider tab, siger Eva Kjer Hansen. For at imødegå den øgede oversvømmelsesrisiko der allerede er konstateret, og som blandt andet er forbundet med klimaforandringerne, skal Vandløbslauget GST foreslå, at Silkeborg Kommune indarbejder tillægsregulativet fra 2004 i fællesregulativet for visse offentlige vandløb i Silkeborg Kommune, således at tillægsregulativet kommer til at gælde for alle vandløb om fattet af fællesregulativet. At ovenstående forslag er en mulighed bekræftes af SEGES se nederst side 5 Samlet vurdering i vedlagte bilag Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå. Kongensbro den 24. november 2015 På bestyrelsens vegne Esper Eriksen