Uddannelsesplan For 1. praktikperiode i Kulturbørnehuset Nordstjernen

Transkript

1 Uddannelsesplan For 1. praktikperiode i Kulturbørnehuset Nordstjernen Pædagogisk praksis 1. praktikperiode Uddannelsesplanen tager udgangspunkt i kompetencemålene for praktikperioden. Der er angivelse af relevant litteratur og der tages stilling til praktikvejledningens organisering og samarbejdet med UCSJ. Pædagogisk Praksis: Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde. Kompetencemål: Den studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis.

2 MÅL Vidensmål: Den studerende har viden om. Færdighedsmål: Den studerende kan. Hvordan afspejler videns- og færdighedsmålene sig i pædagogernes praksis? Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi ift. videns- og færdighedsmålene? Hvordan understøtter vi den studerendes læring inden for dette? Praktikstedes målgrupper samt praktikstedes pædagogiske og samfundsmæssige opgaver. Målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter. Evaluerings-, undersøgelsesog dokumentationsformer. Den sundhedsmæssige såvel som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima. Anvende viden om praktikstedes samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. Målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder. Dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser. Anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. Hverdagens praksis og organisering. Ved aktiv deltagelse i den pædagogiske praksis og ved uddybning via vejledning. Ved at være opmærksomme på den studerende og bidrage til at den studerende kan handle refleksiv på egen praksis. Ved arbejdet med f.eks. Kompas. Mulighed for at afprøve metoden. Deltage delvis i afprøvning af metoden og gennem vejledning. Billeddokumentation og dagbog. Give medansvar for dokumentation og evaluering af pædagogisk praksis. Feedback Institutionens politiker Afprøve f.eks. bleskift, afspritning, håndhygiejne m.v. med vejledning Grundig introduktion.

3 Særlig informationer om 1. praktikperiode Arbejdsplan for den studerende: Institutionens åbningstid kl kl Deltage i stuemøde 1 x pr. måned fra kl kl Kan den studerende forvente at arbejde alene: Som udgangspunkt nej. Den studerendes placering på praktikstedet: Vuggestue/børnehave Studerende i praktik: Det er vigtigt, at den studerende tager aktivt del i den pædagogiske praksis, for kun igennem aktiv deltagelse kan man gøre sig erfaringer om, hvordan man reagerer og agerer i forskellige situationer. Det prioriteres i praktikken, at der er tid og rum til at være studerende, heri ligger der en gensidig forpligtigelse til at have dialog omkring forventninger til dette. Organisering af praktikvejledning: Praktikvejledningens organisering vil danne grundlag for hvordan uddannelsen vil foregå på praktikstedet. Der vil være fastlagte temaer fra praktikvejlederens side, men der stilles i høj grad krav til, at den studerende selv tager aktuelle emner og problemstillinger op, ligesom det forventes, at den studerende beretter om, hvad der sker på studiedagene. Den studerende har pligt til at informere om studiedagenes indhold på vejledningsmøderne. Dagsorden laves i samarbejde mellem praktikvejleder og den studerende, i det omfang det kan lade sig gøre. 1. Vejledning: Der tales om den første tid, regler i huset, arbejdstidssedler, præsentation af medarbejder, arbejdsmetoder og evt. punkter fra den studerende. 2. Vejledning: Der forventningsafstemmes og uddannelsesplanen gennemgås. Den studerende skal tænke over, hvad der forventes af vejleder og praktikstedet i forbindelse med praktikken og evt. punkter fra den studerende. 3. Vejledning: Der laves en fælles plan for praktikforløbet. Der tages udgangspunkt i de temaer og punkter der er listet op herunder: Pædagogisk praksis Den professionelle pædagog Barnets udvikling fra 0 5 Institutionens indsatsområder (børn med særlige behov, børns sprog og motoriske udvikling) Introduktion i metoder og redskaber (KOMPAS, TRAS, TRASMO, SMTTE model)

4 Forældresamarbejde Punkter fra den studerende, herunder portefolie Nyt fra UCSJ Samarbejdet med UCSJ Her har den studerende pligt til at informere om studiedagene og inddrage dem i hverdagen, hvor det er muligt. Herudover vil samarbejdet foregå via Fronter, mail og telefonisk kontakt. Relevant litteratur: Titel Forfatter Udgivelses Forlag år Den professionelle pædagog Anette Hegelund Dalsgaard, Lotte Mejl 2009 Dafola Pædagogik i dagtilbud David Thore Gravesen 2016 Hans Reizel Styrk dit barns sprog 0 3 Lis Klausen 2008 Dafola Leg og bevægelse Lis Ahlmann 2011 Dafola Tegn er noget vi bestemmer Frode Boye Andersen 2000 Hans Reizel Div. pjecer KOMPAS Ud. Guldborgsund Kommune 2016

5 Uddannelsesplan For 2. praktikperiode i Kulturbørnehuset Nordstjernen Relation og kommunikation 2. praktikperiode Uddannelsesplanen tager udgangspunkt i kompetencemålene for praktikperioden. Der er angivelse af relevant litteratur og der tages stilling til praktikvejledningens organisering og samarbejdet med UCSJ. Relation og kommunikation: Området retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0 5 årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation. Kompetencemål: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over sine egne evner til at kommunikere og indgå i relationer.

6 MÅL Vidensmål: Den studerende har viden om. Færdighedsmål: Den studerende kan. Hvordan afspejler videns- og færdighedsmålene sig i pædagogernes praksis? Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi ift. videns- og færdighedsmålene? Hvordan understøtter vi den studerendes læring inden for dette? Den 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, her hun der børn med særlige behov. Samspil og interaktion samt relationens betydning for det 0-5 årige barns leg, læring, socialisering, trivsel og udvikling. Dialog og professionel kommunikation. Leg, legeteorier og legekultur Kropslig, kreativ, musisk og æstetisk læring og Tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børns forudsætninger, interaktion og kommunikation Skabe nærværende relationer og understøtte det enkelte barns udfoldelses- og deltagelsesmuligheder i fællesskabet Børns sociale og kulturelle interaktion med pædagogerne. At den studerende gennem deltagelse og refleksion for øje på det enkelte barns udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov. Give plads til refleksion i forbindelse med vejledning. Det afspejles i dagsrytmen, hvor læring, socialisering, trivsel og udvikling kombineres med hinanden. At den studerende får gode muligheder for at danne relationer til det enkelte barn, børnegruppen og den voksne på stuen. At den studerende får mulighed for at afprøve metoder og redskaber og her blandt andet KOMPAS. Kommunikere nuanceret, Det afspejles i den daglige kontakt til børn, familier og kolleger. Ligeledes præcist og forståeligt med vil den professionel kommunikation mellem kolleger komme til udtryk børn, familier og kolleger. ved stue- og personalemøder. At den studerende vil gives medansvar for den daglige dialog med forældre, samt et medansvar for at deltage aktiv i stue- og personalemøder. Den studerende støttes ved at opfordres og opmuntres i professionel kommunikation. Rammesætte børns leg Det afspejles ved at børnene afprøver og eksperimenter i lege. Ved at den studerende får mulighed for at indgå og understøtte legesituationer blandt børn i gruppen og laver observationer af lege. Feedback fra vejleder på observationer af legesituationer. Målsætte, tilrettelægge og Det afspejles ved indretning og udsmykning og ved at der i hverdagen er evaluere pædagogiske fokus på kultur, kreativitet, musik og teater. aktiviteter og generelt

7 udfoldelse i pædagogiske praksis. Omsorg, sundhedsfremmende og forbyggende arbejde motivere og understøtte børns leg og æstetiske, musiske og kropslige udfoldelse. Tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser for omsorg, sundhed og forebyggelse. At den studerende kan bidrage med egne ideer og har mulighed for at afprøve. At den studerende guides i at være kreativ sammen med børnegruppen. Det kommer til udtryk i, at vi oplever trygge børn der er i trivsel og udvikling. At den studerende kan spejle sig i pædagogerne. Dialog og feedback Særlig informationer om 2. praktikperiode Arbejdsplan for den studerende: Institutionens åbningstid kl kl Deltage i stue- og personalemøder fra kl kl Kan den studerende forvente at arbejde alene: I forbindelse med planlagte aktiviteter. Den studerendes placering på praktikstedet: Vuggestue Studerende i praktik: Det er vigtigt, at den studerende tager aktivt del i den pædagogiske praksis, for kan igennem aktiv deltagelse kan man gøre sig erfaringer om, hvordan man reagerer og agerer i forskellige situationer. Det prioriteres i praktikken, at der er tid og rum til at være studerende, heri ligger der en gensidig forpligtigelse til at have dialog omkring forventninger til dette. Praktikvejledningens organisering: Praktikvejledningens organisering vil danne grundlag for hvordan uddannelsen vil foregå på praktikstedet. Der vil være fastlagte temaer fra praktikvejlederens side, men der stilles i høj grad krav til, at den studerende selv tager aktuelle emner og problemstillinger op, ligesom det forventes, at den studerende beretter om, hvad der sker på studiedagene. Den studerende har pligt til at informere om studiedagenes indhold på vejledningsmøderne. Dagsorden laves i samarbejde mellem praktikvejleder og den studerende, i det omfang det kan lade sig gøre. 1. Vejledning: Der tales om den første tid, regler i huset, arbejdstidssedler, præsentation af medarbejder, arbejdsmetoder og evt. punkter fra den studerende. 2. Vejledning: Der forventningsafstemmes og uddannelsesplanen gennemgås. Den studerende skal tænke over, hvad der forventes af vejleder og praktikstedet i forbindelse med praktikken og evt. punkter fra den studerende. 3. Vejledning: Der laves en fælles plan for praktikforløbet. Der tages udgangspunkt i de temaer og punkter der er listet op herunder:

8 Anerkende relationer Den professionelle pædagog Barnets udvikling fra 0 6 Institutionens indsatsområder (børn med særlige behov, børns sprog og motoriske udvikling) Introduktion i metoder og redskaber (KOMPAS, TRAS, TRASMO, SMTTE model Forældresamarbejde Punkter fra den studerende, herunder portefolie Nyt fra UCSJ Samarbejdet med UCSJ Her har den studerende pligt til at informere om studiedagene og inddrage dem i hverdagen, hvor det er muligt. Herudover vil samarbejdet foregå via Fronter, mail og telefonisk kontakt. Relevant litteratur: Titel Forfatter Udgivelses Forlag år Den professionelle pædagog Anette Hegelund Dalsgaard, Lotte Mejl 2009 Dafola Godt for børn Niels Elkjær Krog 2010 Pædagogik Børn Og Forældre Styrk dit barns sprog 0 3 Lis Klausen 2008 Dafola Leg og bevægelse Lis Ahlmann 2011 Dafola Tegn er noget vi bestemmer Frode Boye Andersen 2000 Hans Reizel Div. pjecer KOMPAS Ud. Guldborgsund Kommune 2016

9 Uddannelsesplan For 3. praktikperiode i Kulturbørnehuset Nordstjernen

10 Samarbejde og udvikling 1. praktikperiode Uddannelsesplanen tager udgangspunkt i kompetencemålene for praktikperioden. Der er angivelse af relevant litteratur og der tages stilling til praktikvejledningens organisering og samarbejdet med UCSJ. Pædagogisk Praksis: Området retter sig systematisk og videnbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogik. Kompetencemål: Den studerende skal målrettet kunne tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. I den forbindelse skal den studerende på et fagligt grundlag kunne udfordre eksisterende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis. MÅL Vidensmål: Den studerende har viden om. Færdighedsmål: Den studerende kan. Hvordan afspejler videns- og færdighedsmålene sig i pædagogernes praksis?

11 Hvilke læringsmuligheder tilbyder vi ift. videns- og færdighedsmålene? Hvordan understøtter vi den studerendes læring inden for dette? Samfundsmæssige og institutionelle problemstillinger forbundet med det pædagogiske arbejde. Leg, bevægelse, natur-og kulturoplevelse, digitale medier samt skabende aktiviteternes betydning for 0 5 års dannelse, trivsel, læring og udvikling. Identificere, analysere og vurdere samfundsmæssige og institutions kulturens betydning for samarbejde. Udvikle det fysiske, psykiske, sociale og æstetiske børnemiljø. Idet vi er nysgerrig og spørgende i forhold til pædagogisk praksis samtidig med, at vi er interesseret i anvendelse af pædagogiske metoder. Det er vigtigt, at du som studerende er opsøgende både i form af teori omkring kulturforståelse men også igennem relations skabelse til børne- og forældregruppen. Institutionens pædagogiske praksis vil selvfølgelig blive behandlet til vejledningsmøderne. Det afspejler sig i de planlagte pædagogiske aktiviteter, evalueringer og dokumentationer. I planlægningen tages udgangspunkt i institutionens værdisæt og børnemiljø. Det pædagogiske afsæt understøttes af anvendte metoder som f.eks. KOMPAS og gennem forskellige redskaber, hvor der også anvendes digitale medier som IPADS. At den studerende deltager i planlægningen og at den studerende kan være med til at iværksætte indsatser, herunder være med til at evaluere og dokumentere. At den studerende i praktikken har mulighed for at afprøve pædagogiske metoder og digitale medier som IPads. Refleksioner og overvejelse drøftes med vejleder og kollegaer. Forandringsprocesser og innovation. Inddragelse af børn og forældrenes perspektiv i udviklings- og forandringsprocesser. Bidrage til udvikling af pædagogisk praksis gennem et eksperimenterende tiltag. Inddrage børn og forælderens ideer og kreativitet i udviklings og forandringsprocesser. Forandringsprocesser og innovation kommer til udtryk gennem vores læringsmiljøer, kerneydelser, værdier osv. Gennem stue- og personalemøder og interne kurser skal den studerende deltage og herigennem bidrage aktivt til udvikling af den pædagogiske praksis. I sammenråd med vejleder afprøve eksperimenterende tiltag. Samarbejdet med forældrene om barnet afspejler sig i den daglige forældrekontakt, forældrekonsultationer og forældrearrangementer.

12 Didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering. Sætte mål, anvende dokumentations- og evaluering gennem deltagelse, systematik erfaringsopsamling af pædagogisk praksis. At den studerende deltager i den daglige forældrekontakt og i huset forældrearrangementer. At der i vejledning inddrages ideer til udvikling af forældresamarbejde. På stuemøder anvender vi KOMPAS som er et pædagogisk planlægningsværktøj og er grundlaget for vores pædagogiske arbejde i de efterfølgende uger. At den studerende deltager aktiv i planlægning, dokumentation og evaluering. At den studerende gennem vejledning få indsigt i metoder og værktøjer. Særlig informationer om 3. praktikperiode Arbejdsplan for den studerende: Institutionens åbningstid kl kl Deltage i stuemøde og personalemøder som ligger i tidsrummet fra kl kl Kan den studerende forvente at arbejde alene: Som udgangspunkt nej. Den studerendes placering på praktikstedet: Vuggestue/børnehave Studerende i praktik: Det er vigtigt, at den studerende tager aktivt del i den pædagogiske praksis, for kan igennem aktiv deltagelse kan man gøre sig erfaringer om, hvordan man reagerer og agerer i forskellige situationer. Det prioriteres i praktikken, at der er tid og rum til at være studerende, heri ligger der en gensidig forpligtigelse til at have dialog omkring forventninger til dette. Organisering af praktikvejledning: Praktikvejledningens organisering vil danne grundlag for hvordan uddannelsen vil foregå på praktikstedet. Der vil være fastlagte temaer fra praktikvejlederens side, men der stilles i høj grad krav til, at den studerende selv tager aktuelle emner og problemstillinger op, ligesom det forventes, at den studerende beretter om, hvad der sker på studiedagene. Den studerende har pligt til at informere om studiedagenes indhold på vejledningsmøderne. Dagsorden laves i samarbejde mellem praktikvejleder og den studerende, i det omfang det kan lade sig gøre.

13 4. Vejledning: Der tales om den første tid, regler i huset, arbejdstidssedler, præsentation af medarbejder, arbejdsmetoder og evt. punkter fra den studerende. 5. Vejledning: Der forventningsafstemmes og uddannelsesplanen gennemgås. Den studerende skal tænke over, hvad der forventes af vejleder og praktikstedet i forbindelse med praktikken og evt. punkter fra den studerende. 6. Vejledning: Der laves en fælles plan for praktikforløbet. Der tages udgangspunkt i de temaer og punkter der er listet op herunder: Dokumentation og evaluering af læreprocesser Den professionelle pædagog Barnets udvikling fra 0 6 Institutionens indsatsområder (børn med særlige behov, børns sprog og motoriske udvikling) Introduktion i metoder og redskaber (KOMPAS, TRAS, TRASMO, SMTTE model Forældresamarbejde Punkter fra den studerende, herunder portefolie Nyt fra UCSJ Samarbejdet med UCSJ Her har den studerende pligt til at informere om studiedagene og inddrage dem i hverdagen, hvor det er muligt. Herudover vil samarbejdet foregå via Fronter, mail og telefonisk kontakt. Relevant litteratur: Titel Forfatter Udgivelses Forlag år Den professionelle pædagog Anette Hegelund Dalsgaard, Lotte Mejl 2009 Dafola Pædagogik i dagtilbud David Thore Gravesen 2016 Hans Reizel Forældresamarbejde der virker Suzanne Krogh og Søren Laibach Smidt 2015 Dansk psykologisk forlag A/S Styrk dit barns sprog 0 3 Lis Klausen 2008 Dafola Leg og bevægelse Lis Ahlmann 2011 Dafola Tegn er noget vi bestemmer Frode Boye Andersen 2000 Hans Reizel Div. pjecer KOMPAS Ud. Guldborgsund Kommune 2016

14