Beskæring af fradragsretten for selskabers nettofinansieringsudgifter

Transkript

1 Juridisk Institut Cand.merc.aud. Vejleder: Jane Bolander Forfatter: Jens Sørensen Beskæring af fradragsretten for selskabers nettofinansieringsudgifter Efter lov nr. 540 af 6. juni Aarhus School of Business University of Aarhus 2008

2 Executive summary With the introduction of the law 540 of June 6, 2007, Denmark has two new set of rules concerning deduction-cutting of companies net finance expenses. The two set of rules are deployed in the company tax laws 11 B and 11 C and contain a ceiling for the possible deductions of net finance expenses and a deduction-cutting of net finance expenses, based on the company s EBIT 1 result. These rules have come under considerable scrutiny by the industry and it has been argued, that the rules are too complicated and inexpedient. The idea for this thesis, originate from the debate surrounding these new rules. The purpose of the thesis is to understand and explain the content of the new law and to analyse the issues arisen from the law and the debate. These general issues are analysed: 1. The practical problems with the rules: It is concluded that the rules are complicated to apply in reality and contain several areas that could be updated with great benefit. 2. The extent of companies affected by the legislation: It is concluded that the rules affect the situations and companies that are the purpose of the legislation. However, the rules also affect other situations and companies. Moreover, evidence suggests that some industries are more severely affected by the deduction-cutting than the average of the affected companies. 3. The relation to the EU-law: Two specific issues are analysed. First, the two-year ownership demand on actives deposit by foreign concern-connected companies. Second, the inclusion of 20 pct. of the value of foreign concern-connected stocks. The first hand assessment indicates that the two rules are in conflict with the EU-law. Finally it is concluded that - despite the concerns stated in point 1 and 2 above - the purpose of the new law is fulfilled. This is however not the case, if the first hand assessment that the rules conflict 1 Earnings Before Interest and Tax.

3 with the EU-law is correct, cf. point 3 above. The new rules then are in conflict with the EUtreaties, which the Danish citizens can utilize in the courts. In the final part of the thesis, the conclusions are related to the future of tax-protection rules. In this section, among other issues the removal of interest-deduction, the introduction of an EBITDA 2 rule and the relation to the EU-law, is discussed. 2 Earnings Before Interest Taxes Depreciation and Amortization.

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode og retskilder Tynd kapitalisering, renteloft og EBIT-regel Fradragsbegrænsning af tyndt kapitaliserede selskaber efter SEL Kontrolleret gæld Forholdet mellem gæld og egenkapital Gæld og egenkapital efter SEL Beskæring af fradragsretten Konsolidering Opsummering Fradragsbegrænsning efter renteloftsreglen i SEL 11 B Omfattede selskaber Standardrenten Nettofinansieringsudgifter De skattemæssige aktiver Opgørelsen af de skattemæssige aktiver Stk. 6 saldoen Direkte ejede aktier i koncernforbundne selskaber, jf. 31 C Nedsættelse af saldoen Overgangsregler -indgangsværdierne pr. 1. juli Sambeskattede selskaber Fordeling af det fradragsbeskårne i sambeskatningskredsen Beskårne renteudgifter og kurstab Fradragsbeskæring efter EBIT-reglen i SEL 11 C Fradragsbeskæring efter en EBIT-regel Sambeskattede selskaber Overgangsregler Opsummering En nærmere analyse af renteloftet og EBIT-reglen Den praktiske anvendelse af reglerne De anvendte begreber og definitioner Mulige forhold til opdatering af loven To års kravet til indskudte aktiver Kontrakter med både spekulations -og afdækningselement? Stk. 6 saldoen Sammenhængen mellem kapitalforhøjelse og aktieerhvervelse Koncerninterne overdragelser Præferenceudlodning Skævdeling af fradragsbeskæringen til ulempe for mindretalsaktionærerne Indgangsværdien på stk. 6 saldoen pr. 1. juli Kort opsummering vedr. stk. 6 saldoen Incitamentet for omlægning af renteudgifter til kurstab? SKATs revisionsindsatsområder Hvilke selskaber bliver omfattet?...42

5 3.2.1 Bliver andre selskaber omfattet, som ikke direkte er nævnt i formålet bag loven? Rammes nogle selskaber/brancher hårdere end andre? Ejendomsselskaber Liberale erhverv Elforsyningsselskaber Opsummering over hvilke selskaber der potentielt bliver omfattet Forholdet til EU-retten? Indskud af aktiver fra udenlandske koncernforbundne parter Foreligger der en forskelsbehandling? Kan bestemmelsen fritages på baggrund af international sambeskatning eller opfyldelse af det 2-års ejertidskrav? Saglige forhold der kan begrunde fritagelse Kunne et mindre restriktivt indgreb have været anvendt? Opsummering vedrørende indskud af aktiver Indregning af aktier fra udenlandske koncernforbundne datterselskaber Foreligger der statsstøtte? Kan bestemmelsen begrundes ud fra undtagelserne? Opsummering vedrørende statsstøtteproblematikken Foreligger der potentielle konflikter med EU-retten? Afslutning Konklusion Opfylder rentefradragsbeskæringsreglerne i SEL 11 B og C formålet bag loven? Perspektivering En EBITDA regel? Ingen fradragsret for selskabers renter? Udviklingen i skatteværnsregler og forholdet til EU-retten? Litteraturliste:...62

6 I afhandlingen er følgende forkortelser blevet anvendt: Love: ABL = Aktieavancebeskatningsloven EBL = Ejendomsbeskatningsloven KGL = Kursgevinstloven LL = Ligningsloven SEL = Selskabsskatteloven Begreber: EBIT = Earnings Before Interest and Tax EBITDA = Earnings Before Interest Taxes Depreciation and Amortization CFC = Controlled Foreign Company IAS = International Accounting Standards Institutioner: EU = Europæiske Union EF-domstolen =Europæiske Fællesskabs Domstol DEP = Skattedepartementet De i afhandlingen anvendte koncernbegreber: I afhandlingen opereres med tre forskellige koncernbegreber efter henholdsvis, LL 2, KGL 4, stk. 2 og SEL 31 C. For en uddybning af de tre begreber kan afhandlingens bilag 1 anskues

7 1. Indledning Med vedtagelse af Lov om CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v. 3, har Danmark fået to nye fradragsbeskæringsregler, der sammen med de allerede eksisterende regler om tynd kapitalisering, skal hindre bl.a. kapitalfondes aggressive skatteplanlægning. Kapitalfondes opkøb og efterfølgende ageren har længere været i fokus hos regeringen og i medierne, idet der tilsyneladende er en tendens til, at den effektive skattebetaling mindskes betydeligt hos de overtagne selskaber 4. Hensigten med de nye fradragsbeskæringsregler har således været, at; Indføre et loft over fradragsmuligheden for selskabets nettofinansieringsudgifter. 5 Begrænse selskabets mulighed for at nedbringe den skattepligtige indkomst med nettofinansieringsudgifter. De to nye bestemmelser vedrørende begrænsning af fradragsmuligheden for nettofinansieringsudgifter er kun en del af den samlede lov, som herudover indeholder en nedsættelse af selskabsskatten til 25 pct., justering af CFC-reglerne, en stramning af afskrivningsreglerne, modificeret beskatning af aktieindkomst og justeringer af selskabsbeskatningen af udbytte. Sigtet i denne opgave vil alene være rentefradragsbegrænsningsdelen. Afhandlingen skal meget gerne bidrage til en bedre forståelse af SEL 11 B og C 6 gennem en detaljeret redegørelse og en uddybende forklaring af bestemmelserne, hvor dette er nødvendigt. Herudover skal potentielle problemstillinger, som kan forventes at følge i kølvandet på fradragsbeskæringsreglerne, gerne afdækkes. Ved en tidlig konstatering og anerkendelse af problemstillingerne kan det være muligt at få diskuteret forholdene igennem og forhåbentligt få de værste uklarheder/ulemper medtaget ved den første opdatering af loven. 3 Lov nr. 540 af 6. juni Hvilket bl.a. fremgår af Økonomi og Erhvervsministeriet (Ø & E) 2006, Kapitalfonde i Danmark og Skatteministeriet 2007, Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner. 5 Begrebet nettofinansieringsudgifter dækker over bl.a. renter, men også en række yderligere elementer indgår heri. Der vil blive redegjort for begrebet i sin helhed i afsnit De to nye begrænsninger af fradragsretten for nettofinansieringsudgifter er indført i SEL i 11 B og 11 C. 1

8 I forbindelse med denne afdækning af problemstillingerne vil lovens formål og omfanget af berørte selskaber ligeledes blive inddraget, idet den overordnede vurdering af loven vil blive foretaget ud fra en vurdering af bestemmelsernes klarhed, samt hvorvidt formålet med loven er opnået. En anden potentiel problemstilling, som vil blive afdækket i forbindelse med den samlede vurdering af loven, er forholdet til EU-rettens grundlæggende bestemmelser. Dette forhold er interessant at få belyst, idet den seneste udvikling i EF-domstolens praksis viser, at området for praktisering af nationale skatteværnsregler er blevet væsentligt indskrænket. 7 Afhandlingen skal derfor ses som et fortolkningsbidrag, og dermed et redskab for alle parter der bliver berørte af SEL 11 B eller SEL 11 C i forbindelse med udfyldelse eller gennemgang af selvangivelsen for de kommende indkomstår. Set i lyset af afhandlingens færdiggørelsestidspunkt vil den i særdeleshed henvende sig til SKATs medarbejder i forbindelse med deres gennemgang og risikovurdering af selvangivelsen for indkomståret Problemformulering Hvordan opgøres beskæringen af selskabets nettofinansieringsudgifter, efter Lov nr. 540 af 6. juni 2007? Og hvilke problemstillinger kan opgørelserne forvente at afstedkomme? Afhandlingens problemstilling vil blive forsøgt besvaret, ud fra følgende struktur: I afhandlingens afsnit 2 vil der blive redegjort for regelsættet og formålet hermed, og hvor det vil vise sig relevant, vil lovens bestemmelser blive yderligere uddybet på baggrund af kommentarer og spørgsmål/svar til lovens bestemmelser. Afsnit 3 vil bestå af tre dele, der hver især analyserer på regelsættets potentielle problemstillinger. Afsnit 3.1 fokuserer på de praktiske problemstillinger og uhensigtsmæssigheder, der kan forventes at opstå i forbindelse med opgørelsen af fradragsbeskæring af selskabernes nettofinansieringsudgifter. Afsnit 3.2 koncentrer sig om omfanget af de berørte selskaber, og om visse brancher bliver hårdere ramt end andre. I afsnit 3.3 vendes blikket mod EU-retten og det vurderes, hvorvidt regelsættet falder indenfor EU traktatens grundlæggende bestemmelser. I forbindelse med konklusionen på analysens tre dele i afsnit 4.1 vil lovens formål igen blive inddraget, idet en vurdering af regelsættet ikke kan foretages uden en 7 Hvilket fastslås i Sørensen, KE & Nielsen, PR 2008, EU-retten, s

9 inddragning af formålet bag. Afslutningsvis vil der i afsnit 4.2 blive perspektiveret til andre regler, som muligvis kunne anvendes til opnåelse af samme formål og til den fremtidige udvikling i forholdet mellem nationale skatteværnsregler og EU-retten. 1.2 Afgrænsning Reglerne i SEL 11 omhandlende tynd kapitalisering vil ikke selvstændigt blive analyseret og diskuteret, idet fokus i afhandlingen vil være vendt med beskæringen af nettofinansieringsudgifterne i SEL 11 B og C. Afhandlingen vil alene beskæftige sig med de vedtagne bestemmelser i Lov nr. 540 af 6. juni 2007 og dermed ikke de undervejs foreslåede bestemmelser, som er blevet ændret, tilrettet eller slettet. De i loven og bemærkningerne hertil mere specifikke forhold, som nævnes for tonnage, kulbrinte, skades/livsforsikringsselskaber samt selskaber i national sambeskatning hermed, vil for simplicitetens skyld ikke blive nærmere berørt i afhandlingen. Forholdet til EU-retten vil kun blive analyseret på et overordnet niveau, idet en detaljeret og nærgående analyse vil omfatte en afhandling for sig selv. 1.3 Metode og retskilder De vigtigste og højeste vægtede kilder er de gældende love, herunder særligt Lov nr. 540 af 6. juni For EU-rettens vedkommende er det ligeledes EF-domstolens praksis, idet denne udfylder og præciserer traktatens bestemmelser. Efter selve loven er forarbejderne hertil i lovforslag L213 blevet anvendt. I forarbejderne er lovens bestemmelser blevet uddybet via., bemærkninger, spørgsmål/svar, høring og udvalgsarbejde, og mange af uklarhederne er således opklaret her. Det centrale ved forarbejderne er, at her præsenteres lovgivers ideer og begrundelser for dels loven som helhed og dels de enkelte bestemmelser. Under denne kategori sidestilles FSR s efterfølgende spørgsmål og skatteministeriets/departementets svar herpå i SKM DEP., da disse er blevet offentliggjort som en officiel meddelelse fra SKAT. 3

10 Ligningsvejledningen er SKATs interne arbejdsvejledning til brug for fortolkning og forklaring af skattereglerne og er derfor bindende overfor SKATs medarbejdere. Vejledningen kan anvendes af borgerne, men har ingen retsvirkning overfor dem. Dvs. borgerne kan anvende vejledningen, når den taler til gunst for dennes sag og fravælge den, når den taler til ugunst for sagen. De af ministerierne udsendte publikationer og pressemeddelelser skal naturligvis anskues en smule kritisk, idet baggrunden og formålet hermed ofte kan have et på forhånd bestemt politisk sigte. Bøger og artikler er ligeledes anvendt til uddybning og til at skabe en bredere forståelse af reglerne og deres sammenhæng med allerede gældende lovgivning. I artiklerne er mange af problemstillingerne, som reglerne afstedkommer, blevet formuleret og diskuteret. Artiklerne har på denne måde været et naturligt udgangspunkt for mange af de i opgaven analyserede problemstillinger. 4

11 2 Tynd kapitalisering, renteloft og EBIT-regel. De første regler om tynd kapitalisering blev indført ved lov nr. 432 af 26. juni 1998, og havde som formål at mindske rentefradragsmuligheden for tyndt kapitaliserede danske selskaber, som havde gæld til udenlandske kontrollerede selskaber/ejere. Fradragsmuligheden skulle dog kun reduceres i de tilfælde, hvor lignende finansiering ikke kunne opnås mellem to uafhængige parter. Reglerne omfattede alene udenlandske kontrollerede selskaber og dermed ikke lån fra danske kontrollerede selskaber. Reglerne er dog senere blevet ændret på baggrund af Lankhorst-Hohorst 8 sagen. EFdomstolen anså i denne sag de tyske tyndkapitaliseringsregler for værende i strid med traktatens art. 43 om fri etableringsret. Da de daværende tyske regler havde samme anvendelsesområde som de danske regler, valgte den danske regering på baggrund heraf at ændre de daværende danske regler. De nugældende regler har samme anvendelsesområde som de oprindelige, men bestemmelsen er omformuleret således, at reglerne også omfatter situationer med gæld til et dansk kontrollerende selskab. Herudover finder reglerne alene anvendelse på gæld til juridiske personer som nævnt i LL 2. Renteloftsreglen og EBIT-reglen er derimod helt nye tiltag, som er en del af regeringens samlede indgreb mod skattespekulation. 9 Baggrunden for forslaget er det seneste pres mod det danske selskabsskattegrundlag, hvor bl.a. kapitalfondes ageren på det danske marked blev nævnt. I den sammenhæng bliver der refereret til SKATs undersøgelse af 7 danske koncerner, der er blevet overtaget af kapitalfonde, og har vist et kraftigt fald i skatteprovenuet til Danmark. 10 Herudover skal indgrebet generelt sætte en stopper for aggressiv skatteplanlægning, hvor indtægterne placeres i et lavskatteland, og udgifterne placeres i Danmark via afskrivningsreglerne og finansieringsstruktur. Hovedformålet bag rentefradragsbeskæringsdelen er dels at begrænse fradragsretten for nettofinansieringsudgifter, der ikke hidrører fra driften her i landet, og dels at begrænse finansieringen af skattefrie indtægter. 8 EF-domstolens dom af 12. december Lankhorst-Hohorst (C-324/00) 9 Jf. Skatteministeriet 2007, Aftale om indgreb mod skattespekulation, den 2. april Jf. Skatteministeriet 2007, Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner, den 20. marts

12 Renteloftsreglen og EBIT-reglen er indsat i selskabsskatteloven i umiddelbar forlængelse af reglerne om tynd kapitalisering 11, da reglerne skal anskues som sammenhængende; 1. idet en fradragsbeskæring først sker efter reglerne om tynd kapitalisering. 2. herefter efter renteloftsreglerne. 3. og til sidst efter EBIT-reglen. Således kan det samme beløb kun fradragsbeskæres efter en af reglerne. 2.1 Fradragsbegrænsning af tyndt kapitaliserede selskaber efter SEL 11. Reglerne efter SEL 11, er ikke en del af det samlede lovforslag, men da reglerne om fradragsbegrænsning som følge af tynd kapitalisering hænger sammen med renteloftreglen og EBIT-reglen er en gennemgang af disse regler en forudsætning. Reglerne, som gælder for danske selskaber, indebærer, at renter og kurstab på koncerngæld i visse situationer, hvor selskabet er tyndt kapitaliseret, ikke kan fradrages fuldt ud. Begrænsningen af renter og kurstab på gæld kan ske, hvis: Selskabet er omfattet af SEL 1, stk. 1, nr. 1-2a, 2 d-g, 3 a-5 b. 12 Selskabet har en kontrolleret gæld, der overstiger 10 mio. kr. 13 Hvis selskabets samlede gæld i forhold til egenkapital overstiger forholdet 4:1 ved udløbet af indkomståret. 14 (Hvis dette forhold gør sig gældende, omtales det som tyndt kapitaliseret.) Selskaberne omfattet af loven er således fuldt skattepligtige selskaber og foreninger med undtagelse af andelsselskaber 15 og foreninger som henhører under SEL 1, stk. 1, nr. 6. Udover de nævnte selskaber er også herværende faste driftssteder af udenlandske registrerede selskaber omfattet, jf. SEL 11, stk. 5. Derved skabes der neutralitet i den skattemæssige 11 Imellem 11 og 11B, er dog lige 11A vedrørende forsikringspræmier. 12 Jf. SEL 11, stk. 1, nr Jf. SEL 11, stk. 1, nr. 2 og 11, stk. 1, nr. 3, 5 pkt. 14 Jf. SEL 11, stk. 1, nr Andelsselskaber efter SEL 1, stk.1, nr.3. 6

13 behandling af renter og kurstab, uanset om aktiviteterne her i landet organiseres via et selskab eller et fast driftssted Kontrolleret gæld Ved kontrolleret gæld, forstås gæld til den kontrollerende ejerkreds eller koncernforbundne selskaber efter LL 2. Lån til tredjemand, hvor samme parter stiller sikkerhed for lånet, er ligeledes omfattet. I svar fra skatteministeren vedrørende reglerne er det blevet præciseret, at hensigtserklæringer og letters of intent om økonomisk støtte, vil blive anset for sikkerhedsstillelse. 17 Reglen omhandler alene juridiske personer, derfor omfattes lån og sikkerhedsstillelse for lån optaget/givet af en fysisk hovedaktionær ikke Forholdet mellem gæld og egenkapital Hvis forholdet 4:1 mellem gæld og egenkapital overholdes ved udløb af indkomståret, er der fuld fradragsret for renter og kurstab, og låneforholdene/vilkårene er derfor underordnet. Hvis forholdet mellem gæld og egenkapital ikke overholdes og den kontrollerende gæld overstiger 10 mio. kr., vil der ske fradragsbeskæring, hvis ikke selskabet kan godtgøre, at lignende finansiering kan optages mellem uafhængig parter, jf. SEL 11, stk. 1, nr. 3, 4 pkt Gæld og egenkapital efter SEL 11. Til brug for beregningen af, hvorvidt selskabet er omfattet af reglerne om tynd kapitalisering, skal gælden og egenkapitalen opgøres. 19 Gælden omfatter selskabets samlede gæld i henhold til fordringer omfattet af kursgevinstloven, hvilket indebærer at alle pengefordringer uanset art er omfattet, da det afgørende er, hvorvidt fordringshaveren har et retligt krav på betaling. 20 Gælden opgøres til handelsværdi ved udgangen af indkomståret. Egenkapitalen omfatter selskabets aktiver, herunder også selskabets immaterielle rettigheder 21 opgjort til handelsværdi ved udgangen af indkomståret, fratrukket den opgjorte gæld. Egenkapital, indskudt af ejerkredsen, medregnes alene, hvis de forbliver i selskabet i minimum to år. Reglen er indført for at imødegå den situation, hvor ejerkredsen op til indkomstårets afslutning indskyder 16 Efter dansk og international skattepraksis, kan en filial som udgangspunkt ikke fratrække renter og kurstab på lån til hovedkontoret/moderselskabet, da en filial ikke er en selvstændig juridisk enhed. Det interessante i sammenhængen med reglerne om tynd kapitalisering er således især forholdet, hvor hovedkontoret hæfter for lån til tredjemand. Jf. SKAT 2008, Ligningsvejledningen , afsnit S.I Svar fra skatteministeren 1997/1998 L 101, bilag 9, spm. 2 og Ved lov nr. 308 af 19. april 2006, blev kommanditselskaber ligeledes omfattet jf. LL 2, stk. 1, 2 pkt. Kapitalfonde er ofte organiseret som et kommanditselskab jf. bl.a. Andersen, TK 2005, Etablering af privat equity funds. 19 Gælden opgøres efter SEL 11, stk. 2 og egenkapitalen opgøres efter SEL 11, stk Jf. KGL 1, stk. 1, nr Herunder bl.a. goodwill. 7

14 aktiver, således selskabet falder udenfor reglen om tyndkapitalisering for derefter at trække de samme aktiver ud primo det nye indkomstår Beskæring af fradragsretten Fradragsbeskæringen effektueres, når forholdet mellem gæld og egenkapital overstiger forholdet 4:1, jf. SEL 11, stk. 3, 1. pkt. I dette tilfælde beskæres fradragsretten for renter og kurstab, for den del af den kontrollerede gæld som overskrider forholdet 4:1. Fradragsbegrænsningen foretages i prioriteret rækkefølge således 22 : 1. at, først beskæres dansk koncernintern kontrolleret gæld. 2. at, derefter beskæres udenlandsk koncernintern gæld. 3. at, derefter beskæres dansk kontrolleret gæld til tredjemand. 4. at, afslutningsvis beskæres udenlandsk kontrolleret gæld til tredjemand. Hvis rentebetalingerne fra den kontrollerede gæld tilfalder et dansk koncernforbundet selskab, er selskabet ikke skattepligtig af den del af renteindtægten, som er omfattet af fradragsbeskæringen. 23 På denne måde opretholdes en vis symmetri mellem danske koncernforbundne selskaber, således der undgås en form for dobbelt beskatning i form af, at der både nægtes fradrag og stadig ville ske beskatning af det samme beløb. 24 Lidt i samme tråd er reglen i SEL 11, stk. 1, nr. 3, 9 pkt., idet det her er beskrevet, at fradragsbeskæringen bortfalder for rentebeløb der kan beskattes her i landet efter SEL 2, stk. 1, litra d. De renteudgifter, som bliver beskåret efter reglerne om tynd kapitalisering, tabes permanent, hvorimod beskårne kurstab kan fremføres ubegrænset til fradrag i kursgevinster på samme lån i efterfølgende indkomstår Konsolidering I tilfælde med flere koncernforbundne danske selskaber, som kontrolleres af ejerkredsen, skal der foretages en konsolidering af selskabernes balancer ved afgørelsen af, hvorvidt koncernen samlet set er tyndt kapitaliseret. Den samlede opgørelse omfatter ikke nødvendigvis de sambeskattede 22 Jf. SEL 11, stk. 1, nr. 3, 7 og 8 pkt. Tabel/opstilling bliver også anvendt i Ernst & Young 2007, Et Robust Skattesystem anno 2007, s Jf. SEL 11, stk Det kan naturligvis diskuteres, hvorvidt det drejer sig om dobbeltbeskatning, da beløbet ikke direkte bliver beskattet to gange. 8

15 selskaber jf. SEL 31, da kredsen i regelsættet for tynd kapitalisering opgøres uden at inddrage udenlandske aktionærer eller et eventuelt dansk ultimativt moderselskab. 25 eksempler. 26 Eks. 1 Eks. 2 Eks. 3 Eks. 4 Udland Udland Fysiske aktionærer Fond Se nedenstående DK 1 DK 2 DK H DK H DK H DK 1A DK 2A DK 1 DK 2 DK 3 DK 1 DK 2 DK 1 DK 2 DK 2A DK 2A I ovenstående eksempler er DK H = Et dansk holding selskab. Eksempel 1. I en sambeskatningssituation ville alle de danske selskaber blive sambeskattet. Dvs. DK 1, DK 1A, DK 2, DK 2A. Til konsolidering efter reglerne om tynd kapitalisering skal selskaberne DK 1 og DK 1A lave en fælles opgørelse, og det samme gælder for selskaberne DK 2 og DK 2A. Eksempel 2 og 3. I eksempel 2 vil alle de danske selskaber indgå i sambeskatning og konsolidering efter reglerne om tynd kapitalisering. I eksempel 3 vil alle selskaberne indgå i dansk sambeskatning, men til konsolidering efter reglerne om tynd kapitalisering vil selskaberne DK2 og DK 2A skulle opgøres sammen, mens DK1 skulle opgøres selvstændigt. Eksempel 4. I eksempel 4 vil alle de danske selskaber med undtagelse af fonden indgå i sambeskatning og konsolidering efter tynd kapitalisering. Ved opgørelsen bortses fra det danske selskabs og det danske faste driftssteds aktier i andre selskaber der allerede indgår i konsolideringen jf. SEL 11, stk. 4, 1. pkt. Dermed undgås dobbelt indregning af aktiverne først som aktiver i selskabet og derefter som aktier i moderselskabet. 25 Jf. SEL 11, stk. 4. Koncernforbindelsen afgøres efter KGL 4, stk. 2. Bestemmelsen vedr. udenlandske aktionærer og ultimative danske moderselskaber blev indsat ved Lov nr. 221 af 31. marts Eksemplerne 1, 2 og 3 vises i en lidt anden udgave i PricewaterhouseCoopers (PWC) 2007, Regnskabshåndbogen 2008, s I opgaven er eksemplerne blevet simplificeret en smule, således de passer bedre ind. (Eks. 413, 414 og 415 i PWC s regnskabshåndbog) Eksempel 4 er medtaget, idet der har hersket usikkerhed om behandlingen af en sådan situation med en fond øverst. I skatteministerens supplerende svar til L fremgår det, at en fond ved fortolkningen af SEL 14, stk. 4, 2 pkt. kan anses for et ultimativt moderselskab. 9

16 Foretages der beskæring af renter og kurstab for en samlet kreds af selskaber, fordeles fradragsbeskæringen i forhold til hvert datterselskabs andel af de samlede renteudgifter og kurstab vedrørende den kontrollerende gæld Opsummering Som allerede nævnt er reglernes formål, at beskære fradragsretten for koncerninterne renter og kurstab, i tilfælde hvor det danske selskab/koncern er tyndt kapitaliseret. Afsnittet vil blive afsluttet med et praktisk eksempel, der viser hvorledes fradragsbeskæringen foretages. 27 Eksempel på fradragsbeskæring efter reglerne om tynd kapitalisering. Markedsværdien af egenkapitalen Gæld i alt Passiver i alt Kontrolleret gæld Kontrolleret renteudgifter Egenkapital minimum Gæld maksimum Passiver i alt Regulering af egenkapitalen Rentebeskæring Beløb kr kr kr kr kr.* kr.* kr.* kr kr.* kr.*5 *1: Der medtages kun den del af selskabets renteudgifter, som relaterer sig til kontrolleret gæld *2 Egenkapitalen skal mindst udgøre 20 % af værdien af passiverne i alt, hvis selskabet ikke skal begrænses af tynd kapitalisering *3 Gælden må som følge heraf maksimalt, udgøre forholdet 1:4 af egenkapitalen *4 Beløbet skal tillægges egenkapitalen, hvis begrænsning skal undgås * 5 ("regulering af egenkapital" X "kontrolleret gæld")/"kontrolleret gæld" => ( X )/ Eksemplet er fra PricewaterhouseCoopers (PWC) 2007, Regnskabshåndbogen 2008, s

17 2.2 Fradragsbegrænsning efter renteloftsreglen i SEL 11 B. Renteloftsreglens formål er som tidligere nævnt, at beskære fradragsretten for nettofinansieringsudgifter der ikke vedrører driften heri landet. 28 Helt konkret kan der alene opnås fradragsret for nettofinansieringsudgifter, der ikke overstiger en standard forretning af visse kvalificerede aktiver (heraf renteloft). Fradragsbeskæringen kan dog maksimalt nedbringes til et grundbeløb på 20 mio. kr. i 2007 niveau Omfattede selskaber Renteloftsreglen finder anvendelse på alle selskaber der undergives almindelig selskabsbeskatning i Danmark 30, herunder kapitalselskaber med ledelsens sæde i Danmark. Driftssteder og fast ejendom placeret i Danmark tilhørende udenlandske selskaber falder ligeledes ind under bestemmelsen jf. SEL 11 B, stk Udenlandske selskaber, som inddrages i den internationale sambeskatning beskatning efter SEL 31 A, er ligeledes omfattet af reglen. Uden for reglen falder udenlandske datterselskaber, der er omfattet af SEL 32 (CFC selskaber) eller som skyggesambeskattes. 32 Da formålet med renteloftsreglen er at beskære fradragsmuligheden for udgifter, der ikke vedrører driften her i landet, falder det naturligt at udholde udenlandske CFC og skyggesambeskattede selskaber, da de som udgangspunkt intet har med driften her i landet at gøre Standardrenten Renten til brug for beregningen af renteloftet fastsættes ud fra en gennemsnitsrente beregnet af Københavns Fondsbørs A/S plus 2,5 procentpoint, jf. SEL 11 B stk. 2. Den samlede rente, også kaldet standardrenten, forudsættes at være et udtryk for den gennemsnitlige kassekredit for erhvervsdrivende selskaber, hvilket fremgår af forarbejderne til loven Nettofinansieringsudgifter Fradragsbegrænsningen efter renteloftsreglerne sker i selskabets nettofinansieringsudgifter, hvis renteloftet overskrides og beløbet overstiger bundgrænsen på 20 mio. kr. Definitionen af nettofinansieringsudgifter findes i SEL 11 B, stk. 4. I nedenstående beskrives, hvilke elementer 28 Jf. lovforslag nr. L213 af 18. april 2007, s Jf. 11 B, stk. 1, 2 pkt. Beløbet reguleres efter PSL 20, jf. SEL 11 B, stk Dvs. andelsselskaber og andre foreninger, som er kooperationsbeskattede, falder udenfor bestemmelsen. 31 Heri nævnes, at selskaber nævnt i SEL 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-g, 3 a-6, 2, stk. 1, litra a og b eller kulbrinteskatteloven 21, stk. 4, er omfattet af renteloftsreglerne. 32 Skyggesambeskatning efter 15, stk. 8-9, i lov nr. 426 af 6. juni Jf. lovforslag nr. L213 af 18. april 2007, s

18 der indgår i opgørelsen, og hvor det er nødvendigt, vil bemærkninger/spørgsmål til loven/ministeren blive inddraget til yderligere belysning. Selskabets nettofinansieringsudgifter består af en negativ sum af følgende indtægter og udgifter 34 : 1) Skattepligtige renteindtægter og fradragsberettigede renteudgifter. Renteindtægter fra varedebitor m.v. og renteudgifter til varekreditorer m.v. indgår ikke i nettofinansieringsopgørelsen. Som udgangspunkt har det ingen indflydelse på opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne hos debitor, at kreditor fx belåner sine varedebitorer. Renteudgifter vedrørende direkte lån er ikke omfattet af bestemmelsen, hvilket betyder, at gæld, som i første omgang er opstået ved køb af varer, kan skifte karakter til lån. 35 Ministeren har endvidere fastslået, at begrebet varer skal forstås som varer iflg. Varelagerloven. Næringsejendomme opfattes i den henseende som varer. Modtagne og ydede varekontantrabatter sidestilles med renter vedrørende varekreditorer og debitorer og holdes derfor ud af opgørelsen i stk. 4. I bemærkningerne til loven nævnes den potentielle mulighed for at omklassificere aftaler mellem parter med skattemæssig fælles interesser, fx at købe en vare til en højere pris end kontantprisen, men uden renter, hvor betalingen først sker senere. Dette kan ikke aftales med skatteretlig virkning, idet renten skal relatere sig til den tidsmæssige udstrækning af den periode, samt omfanget af den kapital der stilles til rådighed 36. 2) Provision og lign., der er fradragsberettiget efter LL 8, stk. 3, og de tilsvarende skattepligtige provisioner. Hvilket bl.a. betyder, at stiftelsesprovision med en løbetid på under to år indgår. 37 3) Skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af KGL. Kontrakter som er omfattet af KGL 30, og som dermed falder ud af KGL, 34 Selskabets nettofinansieringsudgifter opgøres efter SEL 11 B, stk. 4, nr. 1, nr. 2, nr. 3, nr. 4, nr. 5, nr. 6. På baggrund af bl.a. svar til FSR fra ministeren og forarbejderne til loven, er bestemmelsen søgt uddybet. 35 Det afgørende er bl.a. gældens løbetid sammenlignet med lignende forhold mellem uafhængige parter i samme branche, jf. svar til FSR i SKM DEP 36 Jf. lovforslag nr. L213 af 18. april 2007, s I forbindelse med kapitalfondenes opkøb af danske selskaber er det bl.a. observeret, at de fradragsberettigede udgifter hertil forøges betydeligt, jf. Skatteministeriet 2007, Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner. Hvorfor det er relevant at inddrage disse i opgørelsen. 12

19 anses således ikke for omfattet af bestemmelsen, hvorefter gevinst og tab herpå falder udenfor nettofinansieringsudgifterne. 38 a) Tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring, medregnes ikke, og hvis debitor er koncernforbundet efter SEL 31 C, medregnes gevinst på sådanne fordringer heller ikke. b) Tab og gevinst på udlån indgår ikke, når den skattepligtige udøver næring ved køb/salg af fordringer eller ved finansiering, og debitor ikke er koncernforbundet jf. SEL 31 C. c) Gevinst og tab på terminskontrakter m.v., indgået som afdækningsforretninger vedrørende driften, dvs. tjener til sikring af driftsindtægter og driftsudgifter, medregnes ikke. Dette forhold gør sig også gældende for sikring af sambeskattede selskaber således, at koncernens samlede risici kan afdækkes gennem en central finansieringsenhed. Undtagelsen omfatter ikke skattepligtige som driver næring ved køb og salg af fordringer, finansielle kontrakter eller ved finansiering, samt hvis medkontrahenten er koncernforbundet, jf. SEL 31 C. Gevinst og tab ved valutaterminsforretninger medregnes altid, idet undtagelsen alene omfatter levering af det underliggende aktiv. Terminskontrakter vedrørende køb af anlægsaktiver skal medregnes, da en sådan kontrakt ikke sikrer driften. 4) Ved finansiel leasing medregnes en beregnet leasingfinansieringsomkostning hos leasingtager og en finansieringsindtægt hos leasinggiver. Et aktiv anses for finansielt leaset, hvis det er omfattet af IAS Med anvendelsen af definitionen i IAS 17 har man opnået en forholdsvis konkret betegnelse for finansiel leasing, hvilket har mindsket muligheden for, at omklassificere kontrakterne af andre indtægter/udgifter til nettofinansieringsudgifter og omvendt. 40 En leasingaftale skal altid defineres som enten operationel eller finansiel ved aftalens indgåelse. Herved undgås senere mulighed for at omklassificere en aftale til senere skattemæssige/regnskabsmæssig optimering. 38 Dette er blevet præciseret i forarbejderne til loven, bilag 26, svar til FSR s IAS erne er International regnskabsstandard udgivet af International Accounting Standards Board (IASB). Ifølge IAS 17 vil en leasingkontrakt normalt blive klassificeret som finansiel når: Ejendomsretten overføres til leasingtager ved udløbet af kontrakten. Leasingtageren har en køberet, som ved indgåelse af kontrakten forventes at være så fordelagtig, at det synes rimeligt sikkert, at den vil blive anvendt. Nutidsværdien af minimumsleasingydelserne ved aftalens indgåelse er større end, eller i det væsentlige lig med, dagsværdien af det leasede aktiv. Leasingkontrakten løber over størstedelen af aktivets økonomiske levetid. Leasingkontrakten omhandler et specielt aktiv, som kun leasingtager kan udnytte, medmindre der foretages væsentlige ændringer af aktivet. Herudover kan en række forhold indikere finansiel leasing: Hvis leasingtager kan ophæve kontrakten, men i den forbindelse skal bære det tab, der måtte opstå herved hos leasinggiver. Hvis tab og gevinster fra værdiændringer i restværdien af aktivet tilfalder leasingtager. Hvis leasingtager har mulighed for at forlænge leasingperioden til en leje væsentlig under markedslejen. 40 Hvilket også fremgår af lovforslag nr. L213 af 18. april 2007, s

20 5) Skattepligtig fortjeneste og uudnyttet tab ved afståelse af aktier m.v. omfattet af ABL samt skattepligtige udbytter og eventuelle afståelsessummer ved tilbagesalg til udstedende selskaber. Kurstab på aktier kan ikke fremføres og de pågældende tab indgår derfor først i nettofinansieringsudgifterne, når tabene udnyttes. 41 At skattepligtige aktieavancer og fradragsberettigede tab på aktie indgår i opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne, virker ved første øjekast ikke umiddelbart logisk. I bemærkningerne til lovforslaget begrundes dette valg med, at formålet med loven er at beskære fradragsretten for finansieringsudgifter i det omfang, at de ikke vedrører driften. Derfor foreslås det, at den skattepligtige nettoindkomst fra aktier, modregnes i nettofinansieringsudgifterne. 42 6) Finansieringsindtægter og udgifter, der medregnes som følge af CFC-beskatning i SEL 32 eller som følge af genbeskatning efter SEL 15, stk. 8 og 9, i lov nr. 426 af 6, juni 2005, indgår ikke i opgørelsen af nettofinansieringsudgifter. Renteloftsreglerne finder anvendelse på nettofinansieringsudgifter fra perioden 1. juli 2007 og fremefter. Ifølge ikrafttrædelsesbestemmelserne skal der ske en periodisering af nettofinansieringsudgifterne for perioden før og efter 1. juli Periodisering skal ske efter de almindelige periodiseringsregler og fordeles mellem kursgevinster, kurstab og øvrige nettofinansieringsudgifter, hvilket har betydning i forhold til fremførselsmuligheden De skattemæssige aktiver. Renteloftet beregnes på baggrund af aktiver, som opgøres efter SEL 11 B, stk. 5 og 6, multipliceret med standardrenten, hvilket tilsammen udtrykker loftet over fradragsmuligheden for nettofinansieringsudgifterne. Stk. 5 indeholder en opgørelse over selskabets aktiver, der vedrører driften her i landet. I modsætning hertil står opgørelsen i stk. 6, som indeholder en saldo over 20 pct. af selskabets direkte ejede aktier i koncernforbundne udenlandske selskaber, som ikke indgår i sambeskatningen. Stk. 6 saldoen er dermed i direkte modsætning til lovens baggrund, hvilket kan forekomme lidt underligt. Saldoen var da heller ikke med i det oprindelige lovforslag, men er blevet implementeret i forbindelse med høringsfasen. Ministerens baggrund for indførelsen er, at opkøb af 41 Jf. lovens bilag 26, svar til FSR. 42 Det nævnes, at afkastet på aktie oftest vil være skattefrit for selskaber, pga. 3 års ejertidskrav og udbytte fra datterselskaber med mere end 15 pct. ejerandel. 43 Se afsnit for mere om fremførsel af det fradragsbeskårne

21 udenlandske virksomheder som hovedregel skulle finansieres i det land, hvori driften ligger, men at det til tider ville være yderst vanskeligt, at få gennemført en 100 pct. finansiering i landet, hvor driften hører til. Derfor kan 20 pct. medregnes i Danmark. 44 Synspunktet blev især fremført af erhvervslivet, som frygtede at deres konkurrenceevne i forhold til opkøb af udenlandske virksomheder ville blive væsentligt forringet, hvis ikke en del af købssummen kunne finansieres i Danmark med fradragsretten til følge Opgørelsen af de skattemæssige aktiver. Den skattemæssige værdi af selskabets aktiver til brug for beregning af renteloftet opgøres ved udgangen af indkomståret og består af 46 : 1. Afskrivningsberettigede aktiver opgjort til den nedskrevne værdi efter årets afskrivninger. Det er endvidere blevet bekræftet, at forsøgs -og forskningsudgifter efter LL 8 B, indgår i beregningsgrundlaget. 47 Som det er nævnt ovenfor, anvendes de skattemæssige værdier til beregningen af aktiverne hvilket skyldes, at der skattemæssigt kun er behov for at finansiere den del af udgifterne, som endnu ikke har nedbragt skatten via afskrivninger Ikke afskrivningsberettigede aktiver indgår med deres anskaffelsessum evt. tillagt udgifter til forbedringer. Det er efterfølgende blevet præciseret, at værdien af en løbende ydelse efter LL 12 B, ikke medregnes Igangværende arbejder for fremmed regning indregnes til nettoværdien og tillægges værdien af varelagre og fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed. Værdien indgår i det omfang, hvormed den overstiger værdien af gæld opstået ved køb af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed. Ved at bruge den anvendte formulering, ved salg/køb af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed, elimineres problemstillingen med en eventuel fordeling mellem selve varekøbet og de i forbindelse med købet leverede tjenesteydelser. Ud fra formuleringen i 44 Jf. lovforslag nr. L213 af 18. april 2007, s Synspunktet er bl.a. fremført i forbindelse med forarbejderne til loven, bl.a. i bilag 21, svar til Dansk Industri. 46 Opgørelsen er baseret på SEL 11 B, stk. 5, men er uddybet med spørgsmål/svar til loven/ministeren, hvor dette er fundet hensigtsmæssigt. Det er alene opgørelsen af finansiel leasing mellem ikke -koncerninterne parter, der baserer sig på regnskabsværdi, så alle andre steder i bestemmelsen opereres med skattemæssige værdier. 47 Jf. svar til FSR i SKM DEP s Jf. lovforslag nr. L213 af 18. april 2007, s Jf. forarbejderne til loven, bilag 26, svar til FSR, s

22 loven indgår fordringer ved salg af tjenesteydelser, uden et tilhørende varesalg, ikke i værdien af aktiverne. Dermed skabes en tilstand, hvor de produkt producerende selskaber stilles mere fordelagtigt, idet de kan indregne værdien af deres fordringer. Dette er naturligvis ikke hensigtsmæssigt og varedebitorer vedrørende tjenesteydelser, uden et tilhørende varesalg, bør ligeledes indgå i beregningsgrundlag, hvilket skatteministeren også har tilkendegivet i svar til FSR. Det må således forventes, at forholdet medtages i den først mulige opdatering af loven Fremførselsberettigede underskud efter LL 15 indregnes ultimo indkomståret uden indkomstårets fradragsbeskæring efter renteloftet 11 B og EBIT reglen i 11C. Særunderskud 51 indgår i beregningen på lige fod med andre underskud, der kan anvendes af alle selskaberne i sambeskatningen. 52 Ved at tillade indregning af underskud, anerkendes behovet for finansiering af driftsunderskud, hvilket også forekommer fornuftigt, idet et allerede presset selskab med driftsunderskud kunne blive ramt dobbelt så hårdt, hvis der blev nægtet fradrag for den nødvendige finansiering. Kildeartsbegrænsede tab efter ABL og EBL indgår ikke i opgørelsen af aktiverne. 5. Finansielt leasede aktiver indregnes til den regnskabsmæssige værdi hos leasingtager og indregnes ikke hos leasinggiver. 53 For sambeskattede selskaber, jf. 31 eller 31 A, indregnes finansielle aktiver i stedet til den skattemæssige værdi. Årsagen til denne skelen mellem sambeskattede selskaber og ikke sambeskattede selskaber skyldes, at hvis sambeskattede selskaber kunne anvende regnskabsværdier, ville det være muligt for leasinggiver at afskrive uden betydning for loftets størrelse. 50 Problemet er behandlet i svar til FSR i SKM DEP, s Et underskud der kun kan benyttes af selskabet selv eller en del af koncernen (sub-sambeskatning) 52 Jf. lovforslag nr. L213 af 18. april 2007, s Da leasingaktiverne ikke skal medregnes hos leasinggiveren, vil det skulle udskilles af driftsmiddelsaldoen hos denne, hvis det leasede aktiv er et driftsmiddel. Dette gøres i praksis ved, at driftsmiddelsaldoen nedsættes med den regnskabsmæssige værdi ved aktivopgørelsen. Hvis der ved udløb af leasingaftalen stadig er en restsaldo hos leasinggiveren, indregnes den skattemæssige værdi, hvilket er restbeløbet på driftsmiddelsaldoen, jf. Gimsing, B & Korsgaard, CM 2007, Beskæring af rentefradrag efter et variabelt renteloft og en EBIT-regel, s

23 6. Aktiver indskudt af udenlandske koncernforbundne enheder medregnes alene, hvis de forbliver i selskabet i 2 år. 54 De i bestemmelsen omtalte aktiver omhandler alene aktiver omfattet af SEL 11 B, stk Aktiverne medregnes dog altid, hvis der er valgt international sambeskatning efter 31 A. Aktiver, der indskydes og forbruges i selskabets drift, anses ligeledes for at forblive i selskabet. 56 Bestemmelsen er indsat for at undgå en situation, hvor moderselskabet, lige før opgørelsestidspunktet, indskyder aktiver i det danske selskab for at forøge renteloftet for derefter at trække aktiverne ud straks i det nye indkomstår. Denne argumentation er forståelig, men problemstillingen består dog i, hvorvidt bestemmelsen er EU-stridig? En vurdering af dette forhold, er yderst relevant for bedømmelsen af loven som helhed, og vil derfor blive analyseret senere i afhandlingen. 7. Aktier omfattet af ABL indgår ikke. Undtaget herfor er dog aktierne omfattet af stk. 6 saldoen. 8. Fordringer og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven samt præmieobligationer og likvide midler medregnes ikke. Dog medregnes kontrakter omfattet af KGL 30, idet de netop er positivt afgrænset fra at være omfattet af KGL. 57 Ligeledes medregnes nettoværdien af vare og tjenestedebitorer. 9. Aktiver som er omfattet af beskatning efter tonnageskatteloven medregnes ikke Stk. 6 saldoen Formålet med stk. 6 saldoen er ifølge bemærkningerne til lovforslaget, at tillade indregning af nettofinansieringsudgifter vedrørende opkøb af erhvervsmæssige aktiviteter i udlandet i et vist omfang. Konsekvensen heraf kommer til udtryk i SEL 11 B, stk. 6, 1 pkt.: Til den skattemæssige værdi af selskabets aktiver efter stk. 5 medregnes 20 pct. pro anno af en samlet saldo for anskaffelsessummen for selskabets direkte ejede aktier i koncernforbundene selskaber, jf. 31 C 54 Det må formodes, at indregningen af aktivet kan ske straks ved tilførelsen, således selskabet ikke først kan indregne aktivet efter 2 år. Hvis aktivet udtages indenfor de 2 år, vil der skulle anmodes om genoptagelse af dets skatteansættelse for de berørte år. 55 Jf. forarbejderne til loven, bilag 26, svar til FSR, s. 11. Indskud af likvide midler er derfor ikke omfattet. 56 Jf. svar til FSR i SKM DEP, s Hvilket falder i naturlig tråd med, at netop kontrakter omfattet af KGL 30 udholdes fra nettofinansieringsudgifterne. 17

24 For selskaber som har valgt international sambeskatning, har denne bestemmelse ingen betydning, idet deres datterselskaber som altovervejende hovedregel allerede indgår i beregningen. 58 Kort beskrevet opgøres saldoen ud fra tre hovedprincipper: 1. Selskabet fører løbende over indkomståret en samlet saldo, benævnt stk. 6 saldoen, for aktierne i de udenlandske koncernforbundne selskaber. Alene 20 pct. af denne medregnes til opgørelsen af de skattemæssige aktiver. Saldoen fungerer på mange måder som en driftsmiddelsaldo, idet den både kan indeholde positive og negative værdier. Saldoen kan samlet set godt være negativ, men i denne situation vil de skattemæssige aktiver alene påvirkes med værdien nul. 2. Ved aktieerhvervelser i koncernforbundne udenlandske selskaber fra og med 1. juni 2007 forøges saldoen med anskaffelsessummen. Som udgangspunkt påvirker det ikke saldoen, hvis anskaffelsessummen stammer fra koncerninterne anskaffelser eller ved kapitalforhøjelser. Anskaffelsessummen nedbringes på anskaffelsestidspunktet med handelsværdien af selskabets aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark. Fra og med 1. juli 2007, nedbringes saldoen løbende med selskabets udlodninger, afståelsessummer og tilskud til det danske selskab. Ligeledes reduceres saldoen med de direkte og indirekte ejede sambeskattede selskabers efterfølgende direkte eller indirekte erhvervelser af danske aktier, faste driftssteder og fast ejendom i Danmark. 3. Da købet af et selskabs likvide midler, som udgangspunkt ikke kræver finansiering, reduceres anskaffelsessummen med handelsværdien af det opkøbte selskabs udlejningsejendomme, kontanter og værdipapirer. Opgørelsen af saldoen indeholder yderligere specificeret regler, for hvornår og hvordan saldoen skal forøges eller reduceres. De vil blive gennemgået nedenfor. Da langt de færreste selskaber, vil kunne opgøre deres saldo baseret på historiske fakta om til og afgange af aktier, som principperne i stk. 6 beskriver, er der indført særlige regler for opgørelsen af indgangsværdien. 59 Disse regler vil blive beskrevet sidst i afsnittet, idet opgørelsesmetoden her fraviger de principper som gælder fremadrettet fra og med 1, juli Hvilket fremgår af 11 B, stk De særlige ikrafttrædelsesbestemmelser findes i lovens 14, stk. 3, 3 og 4 pkt. i lov 540 af 6. juni

25 Direkte ejede aktier i koncernforbundne selskaber, jf. 31 C. Som udgangspunkt, skal det defineres præcist hvilke aktiebesiddelser, som er omfattet af bestemmelsen. Betingelserne for, at det danske selskab kan medregne aktierne i et koncernforbundet udenlandsk selskab er, at aktierne ejes direkte af det danske selskab. Det er således ikke et selvstændigt krav, at det danske selskab kontroller selskabet selvstændigt. Følgende er forsøgt illustreret i nedenstående situationer. 60 Situation 1. Situation 2. Situation 3. DK ejer 100 pct. af datter Udenlandske moder ejer Udenlandsk moder ejer 100pct. Tysk og DK 100 pct. DK og 75 pct. i tysk DK Udenlandsk moder Udenlandsk moder Tysk datter. Tysk DK DK Tysk Stk. 6 saldoen = 100 pct. Ingen stk. 6 saldo DK ejer 25 pct. i tysk og dermed indgår disse i stk. 6 saldoen Erhvervelse fra koncernforbundne selskaber og kapitalforhøjelser Udgangspunktet er, som tidligere nævnt, at anskaffelsessummen for aktier erhvervet fra koncernforbundne selskaber, jf. SEL 31 C og kapitalforhøjelser i samme selskaber, ikke tillægges saldoen. Undtagelsen til bestemmelsen omfatter den situation, hvor det kan dokumenteres, at kapitalforhøjelsen er sket med henblik på indirekte anskaffelse af et selskab udenfor koncernen. I denne situation kan anskaffelsessummen for aktierne medregnes. Det centrale i denne sammenhæng er ikke rækkefølgen, dvs. om kapitalforhøjelsen eller aktiekøbet kommer først. Hovedsagen er, at det kan dokumenteres, at der er en sammenhæng mellem erhvervelsen af selskabet og kapitalforhøjelsen. 61 Beløbet som kan indregnes på saldoen, er det mindste af fem gange den indskudte kapital, eller det beløb selskaber kunne have været regnet med, hvis erhvervelsen var sket direkte af et selskab i sambeskatningen. 60 De tre eksempler anvendes ligeledes i Korsgaard, CM 2007, Nye rentefradragsregler for selskaber renteloft og EBIT, s Jf. svar til FSR i SKM DEP s. 11. Det beskrives ikke nærmere i svaret, hvilke konkrete beviser der er nødvendige. 19

26 Nedsættelse af saldoen Saldoen nedsættes dels gennem udlodninger og dels ved udeholdelse af danske aktier, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark. Derudover nedsættes saldoen, når aktierne afstås til en koncernekstern part. I bestemmelsen oplistes otte transaktionstyper, der indebærer nedsættelse af saldoen. Saldoen nedsættes med: Handelsværdien på anskaffelsestidspunktet af aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark, der ejes direkte eller indirekte af det direkte ejede selskab. 63 Årsagen til, at disse aktiver udholdes, er, at de som altovervejende hovedregel allerede er indregnet under de skattemæssige aktiver i stk. 5. I både denne bestemmelse og nr. 3, anvendes udtrykket aktier i danske selskaber. Herved skal forstås alle aktier i danske selskaber, også selvom de ikke indgår i sambeskatningen. Årsagen hertil er en betragtning om, at indgår aktieposten ikke i selskabets konkrete opgørelse, så indgår aktiverne i stedet i en anden koncerns opgørelse Handelsværdien på anskaffelsestidspunktet af selskabets udlejningsejendomme kontanter, værdipapirer el. lign., jf. ABLs 34, stk. 6. De likvide midler nedbringer ligeledes anskaffelsessummen ud fra et synspunkt om, at koncernen ikke har et finansieringsbehov ved købet heraf. Formålet med referencen til ABL 34, stk. 6 er, for det første, at de deri anvendte kriterier for definition af likvide midler skal anvendes og, for det andet, at saldoen også skal nedsættes med de likvide midler, som ligger i et underliggende selskab, hvor selskabet direkte eller indirekte ejer 25 pct. af aktiekapitalen De 8 punkter fremgår af SEL 11 B, stk. 6, 6 pkt. Første del af hvert punkt består af lovteksten eller en del heraf og fremstår i kursiv. Til hvert af punkterne følger herefter en lille uddybende/forståelsesmæssig forklaring. 63 Det skal præciseres at i nr.1, 3, 4 og 5, anvendes forholdsmæssige beløb. Dvs. hvis selskabet ikke ejer 100 pct., skal der alene ske en forholdsmæssig nedsættelse, ud fra ejerandelens størrelse. 64 Jf. svar til FSR i SKM DEP, s. 12. Således skal saldoen nedsættes, så der undgås dobbelt indregning også på tværs af koncernerne. 65 Jf. svar til FSR i SKM DEP, s

27 3. Værdien af både de direkte og indirekte ejede selskabers efterfølgende direkte eller indirekte anskaffelser af aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark. 66 Bestemmelsen har som nr. 1 ligeledes det formål, at undgå dobbeltindregning af de sammen aktiver, først som aktiver efter stk. 5, og herefter som en del af aktiernes værdi efter stk Afståelsessummen for aktier i det direkte ejede selskab og dette selskabs direkte eller indirekte ejede aktier i koncernforbundne selskaber, jf. SEL 31 C. Som udgangspunkt skal saldoen nedsættes ved salg 67 eller ophør af koncernforbindelsen. Undtagelsen herfor er dog koncerninterne omstruktureringer, hvor overførslen sker til et selskab, som er omfattet af sambeskatningen. På samme måde kan der ligeledes ske omstruktureringer længere nede i koncernen. Det er dog en betingelse, at det modtagende selskab ejes med mindst samme ejerandel som det afstående selskab. Se nedenstående eksempel. 68 Selskab DK, ejer 60 % af U1 og 80 % af U2, U 1 og U2 ejer hvert deres datterselskab 100 % DK I situation 1, overdrages udland 1A til udland 2. Overdragelsen føre ikke til Udland 1 (U1) 60 % Udland 2 (U2) 80 % ændringer i stk. 6 saldoen, idet DKs indirekte ejerandel i udland 1A ikke reduceres. Indirekte ejerandel før 60 %, Udland 1A 100 % indirekte ejerandel efter 80 % Udland 2A 100 % I situation 2, overdrages udland 2A til udland 1. Overdragelsen fører til nedsættelse af saldoen, idet DKs indirekte ejerandel nedsættes fra 80 % til 60 %. Situation 1 Ejerandelen bliver dermed reduceret med 25 %, hvorved saldoen ligeledes nedsættes Situation 2 med 25 %. I afståelsessituationer tages der igen højde for selskabets aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark, således disse udskilles afståelsessummen. 5. Afståelsessummen 69 for virksomhed i det direkte ejede selskab og virksomheden i dette selskabs direkte eller indirekte ejede koncernforbundene selskaber, jf. SEL 31 C. 66 I lovteksten står alene værdien af efterfølgende direkte eller indirekte anskaffelser af aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark. For at gøre forståelsen helt klar er indsat af både de direkte og indirekte ejede selskabers, teksten er indsat ud fra FSR i SKM DEP s. 13, hvori forholdet uddybes. 67 Indirekte salg er ligeledes omfattet af bestemmelsen. Fx hvor et dansk selskab sælges, der ejer aktier i et udenlandsk koncernforbundet selskab. Her skal saldoen ligeledes korrigeres, som den også blev ved indregning af anskaffelsessummen. 68 Eksemplet er fra 2. udkast til betænkning afgivet af skatteudvalget L213, bilag 25, s Ved afståelsessummen forstås den fulde afståelsessum og ikke kun et evt. nettoprovenu. Hvilket fremgår af svar til FSR, i SKM DEP, s

28 Salg af virksomhed nedsætter således saldoen på samme måde som salg af aktier. Dog eksisterer den forskel, at saldoen også reduceres ved salg til et sambeskattet selskab eller et fast driftssted. Dette hænger sammen med, at direkte ejede udenlandske virksomheder/faste driftssteder ikke medregnes til værdien af saldoen. I sådanne situationer vil det således, alt andet lige, være en fordel at etablere sig i selskabsform. 6. Udlodning fra det direkte ejede selskab til sambeskattede selskaber og faste driftssteder, der overstiger kontanter m.v. og afståelsessummen, der har nedsat saldoen efter nr. 2, 4 og 5. Udgangspunktet er således, at saldoen nedsættes ved udlodning, idet koncernens finansieringsbehov mindskes. Hertil findes dog to undtagelser, der bringer overensstemmelse i reglerne: For det første nedbringes saldoen ikke, hvis det er videreudlodning fra en situation efter nr. 4 og 5, idet saldoen her allerede er blevet nedsat. Desuden nedsættes saldoen ikke i situationer, hvor udlodningsbeløbet stammer fra likvide midler efter nr. 2, idet disse beløb allerede er fratrukket anskaffelsessummen. Udlodningsmaksimeringen sker på koncernbasis på samme måde som den samlede anskaffelsessum opgøres på koncernbasis. Dette medfører ligeledes, at også nr. 2, 4 og 5 nedsættelser af saldoen sker samlet for koncernen og deraf følger, at nr. 6 udlodninger alene skal nedsætte saldoen med den del af udlodningen, der overstiger de samlede nedsættelser af nr. 2, 4 og Udlodning af udbyttepræferenceaktier i det direkte ejede selskab eller selskaber, hvori dette selskab direkte eller indirekte ejer aktier, til koncernforbundne selskaber, jf. 31 C, der ikke indgår i sambeskatning, i det omfang de sambeskattede selskaber og faste driftssteder har en mindre direkte eller indirekte ejerandel i det udbyttemodtagende selskab end det udloddende selskab. Bestemmelsen er indsat for at undgå situationer, hvor der flyttes værdier udenom den danske sambeskatningskreds, idet moderselskabet eller et andet selskab udenfor sambeskatningskredsen har særlige udbyttevilkår. Se nedenstående eksempel Jf. svar til FSR i SKM DEP, s Eksemplet er fra 2. udkast til betænkning afgivet af skatteudvalget L213, bilag 25, s

29 Den udenlandske moder ejer 100 % DK og 20 % i udland. DK ejer 80 % i udland. 100% 20% Udenlandsk moder DK Udland 80% Præferenceudlodning Den udenlandske moders aktier giver forlods ret til udbytte på 100, før der udloddes til DK. Hvis der i denne situation udloddes 100 fra udland til udenlandsk moder, vil der ske nedsættelse af DK s stk. 6 saldo med Tilskud fra det direkte ejede selskab eller selskaber, hvori dette selskab direkte eller indirekte ejer aktier, til selskaber og faste driftssteder, der indgår i sambeskatning, og til koncernforbundne selskaber, jf. 31 C, der ikke indgår i sambeskatning, i det omfang de sambeskattede selskaber og faste driftssteder har en mindre direkte og indirekte ejerandel i det tilskudsmodtagende end det tilskudsgivende selskab. Bestemmelsen omhandler tilskuds indvirkning på stk. 6 saldoen og fanger de samme situation som udlodning, således udlodning ikke omklassificeres til tilskud. Til yderligere uddybning af denne bestemmelse, gennemgås tre forskellige tilskuds situationer og deres påvirkning af stk. 6 saldoen. 72 Den udenlandske moder ejer 100 % i DK 1, DK 2 og Udland 3. DK 1 ejer 100 % i udland 1A. DK 2 ejer 100 % i udland 2A Udenlandsk moder DK 1 DK 2 Udland 3 Udland 1 A Udland 2 A Pilene repræsenterer tilskud mellem selskaberne. I situation 1, yder udland 1 A et tilskud til Udland 2 A. Dette medfører ingen ændring af stk. 6 saldoen, idet værdien af de udenlandske selskaber, der medregnes ved opgørelsen af aktieloftet, samlet set ikke ændres. I situation 2, yder udland 2 A et tilskud til DK 1. I denne situation nedsættes stk. 6 saldoen. I situation 3, yder udland 2A et tilskud til udland 3. I denne situation nedsættes stk. 6 ligeledes. Som udgangspunkt indeholder nr. 7 og 8 ingen undtagelse, angående evt. videreudlodning af nedsættelser efter nr. 2, 4 og 5, som findes under nr. 6 almindelig udlodning. Skatteministeren har dog i svar til FSR bekræftet, at der kan være behov for en sådan præcisering. 73 Dermed udtales det også implicit, at undtagelsen som findes i nr. 6 også burde gælde vedr. udbyttepræference og tilskud. 72 Eksemplerne er fra 2. udkast til betænkning afgivet af skatteudvalget L213, bilag 25, s Jf. svar til FSR i SKM DEP, s

30 Overgangsregler -indgangsværdierne pr. 1. juli 2007 Som allerede nævnt opgøres indgangsværdien efter et andet princip end det ovenfor gennemgåede, idet langt de færreste selskaber vil kunne opgøre en saldo baseret på historiske værdier. 74 Saldoen opgøres pr. 1. juli 2007 efter følgende metode. Aktier erhvervet i indkomståret 2006 eller tidligere indregnes med den laveste værdi af: 1. Aktiernes skattemæssige anskaffelsessum. Anskaffelsessummerne reduceres med udlodninger foretaget til sambeskattede selskaber og faste driftssteder i indkomstårene , værdien af aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark ved begyndelsen af indkomståret 2007 og tilskud, udlodninger m.v. omfattet af SEL 11 B, stk. 6, nr. 3-8, foretaget fra begyndelsen af indkomståret 2007 indtil 1. juli Den regnskabsmæssige indre værdi ved udløbet af det seneste indkomstår forud for 1. juli Overgangsbestemmelserne omfatter perioden op til indkomståret 2006, hvilket indebærer, at aktieanskaffelser i perioden fra starten af indkomståret 2007 til 1. juli 2007, opgøres efter de tidligere nævnte principper under beskrivelsen af stk. 6 saldoen Sambeskattede selskaber Selskaber som indgår i en national sambeskatning efter SEL 31, eller i en international sambeskatning efter SEL 31 A, skal opgøre koncernens nettofinansieringsudgifter og de skattemæssige aktiver samlet. Stk. 6 saldoen opgøres på koncernniveau og i en sambeskatningskreds føres saldoen hos administrationsselskabet 77, hvilket indebærer, at de sambeskattede selskaber kan foretage omstruktureringer, uden at saldoen påvirkes. 78 Koncernen vurderes således som en samlet helhed i forhold til renteloftet, hvilket også betyder, at grundbeløbet på de 20 mio. kr. gælder samlet for koncernen. Selvom der foretages en samlet vurdering, skal der ikke foretages eliminering af finansieringsindtægter og udgifter mellem de sambeskattede selskaber. 74 Uden overgangsbestemmelserne i 14, stk. 3, ville saldoen skulle opgøres efter reglerne i SEL 11 B, stk Det bliver præciseret i svar til FSR i SKM DEP, s. 38, at med hensyn til behandling af udlodninger foretaget i kan det bekræftes, at udlodning til tidligere ejere ikke indgår. 76 Med denne bestemmelse undgås det, at datterselskaber med en høj anskaffelsessum, men som efterfølgende har mistet meget af sin værdi, indregnes til en uforholdsmæssig høj værdi. 77 Jf. 11 B, stk. 6, 2 pkt. 78 Jf. svar til FSR i SKM DEP, s

31 Hvis et selskab ikke beskattes eller indgår i den samme sambeskatningskreds hele året, skal der foretages en forholdsmæssig opgørelse af aktiverne i stk. 5 og 6 ud fra, hvor stor en del beskatningsperioden udgør af et kalenderår Fordeling af det fradragsbeskårne i sambeskatningskredsen Hvis en sambeskattet koncern fradragsbeskæres efter renteloftsreglerne, skal det fradragsbeskårne fordeles forholdsmæssigt på baggrund af det enkelte selskabs overskridelser. Dvs. at alene selskaber, hvor nettofinansieringsudgifterne overstiger det enkelte selskabs skattemæssige aktiver efter stk. 5 multipliceret med standardrente, vil blive omfattet. Det enkelte selskabs andel af stk. 6 saldoen udeholdes således fra opgørelsen. Denne opgørelse falder i overensstemmelse med skatteministerens svar til FSR vedrørende loven, idet det netop her pointeres, at hovedhensynene har været ønsket om at stille selskaberne på samme måde, som hvis de var selvstændige selskaber og stadig have muligheden for fleksible koncerninterne omstruktureringer. 80 Denne sidste prioritering er således sket på baggrund af en eventuel skævfordeling af fradragsbeskæringen til ulempe for minoritetsaktionærerne, idet selskabernes ejerandel i stk. 6 saldoen ikke indgår i beregningen. I nedenstående eksempel vil renteloftsreglen, og den forholdsmæssige fordeling af beskårne tab indenfor en sambeskatningskatningskreds, blive gennemgået. 81 Koncernen består af DK 1, hvis eneste aktivitet er at eje aktier i de to dansk ejede datterselskaber DK 2 og DK 3, hvorfor deres skattemæssige aktiver er lig med nul. DK 1 DK 2 DK 3 I mio. kr. DK1 DK 2 DK 3 Koncern Nettofinansieringsudgifter Skattemæssige aktiver "renteloft" 0 9,75 5,25 15 Nettofinansieringsudgifterne skal i denne situation beskæres med 5 mio. kr., idet nettofinansieringsudgifterne maksimalt kan beskæres ned til bundgrænsen på 20 mio. kr. Rentebeskæring skal fordeles mellem DK 1 og DK 3, da DK 2 har mindre nettofinansieringsudgifter end DK 2's renteloft, og der skal således ikke ske beskæring her. Fordelingen sker ud fra de enkelte selskabers overskridelser af renteloftet. Dvs. DK 1 har 10 mio. kr. nettofinansieringsudgifter som beskæres og DK 3 har 1,75 mio. kr. nettofinansieringsudgifter, som beskæres. I alt 11,75 mio. kr. DK 1 skal således have beskåret 10/11,75* 5 mio. kr. = 4,25 mio. kr. og DK 3 skal have beskåret 1,75/11,75 * 5 mio. kr. = 0,75 mio. kr. 79 Jf. SEL 11 B, stk Jf. svar til FSR i SKM DEP, s Eksemplet er fra 2. udkast til betænkning afgivet af skatteudvalget L213, bilag 25, s

32 2.2.6 Beskårne renteudgifter og kurstab Hvis et selskab beskæres efter renteloftsreglerne, kan der alene fremføres kurstab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven, herunder valutakurstab. Adgangen til fremførsel begrænser sig til tre år og kan kun ske i kurs -og valutakursgevinster. Ved fremførsel af valutakurstabene modregnes de ældste tab først. For sambeskattede selskaber fremføres kurstabene samlet hos administrationsselskabet og kan således anvendes af andre selskaber i sambeskatningen. 82 Som udgangspunkt ydes der ikke refusion til selskabet, som har realiseret kurstabet. Dog kan administrationsselskabet kompensere selskabet via et skattefrit tilskud efter SEL 31 D. Ligeledes vil selskabet, som har realiseret kurstabet, ikke blive kompenseret, hvis det forlader sambeskatningen. 83 Hvis administrationsselskabet ophørsspaltes fordeles de fremførselsberettigede kurstab forholdsmæssigt efter den skattemæssige værdi af aktiverne, jf. stk. 5 og 6 i de modtagende selskaber. 84 Dermed bevares de fremførselsberettiget kurstab, hvilket også sker i forbindelse med andre omstruktureringer af administrationsselskabet Jf. SEL 11 B, stk Hvilket bl.a. fremgår af forarbejderne til loven, bilag 21, svar til Dansk Industri. 84 Jf. SEL 11 B, stk. 10, 4 pkt. 85 Hvilke fremgår af svar til FSR i SKM DEP, s

33 2.3 Fradragsbeskæring efter EBIT-reglen i SEL 11 C. Med lov nr. 540 af 6. juni 2007 blev der indført yderligere en regel til begrænsning af fradragsretten, nemlig en EBIT-regel. Reglen indebærer, at den skattepligtige indkomst, før nettofinansieringsudgifter efter 11 B, stk. 4, maksimalt kan nedsættes med 80 pct. som følge af nettofinansieringsudgifterne efter eventuelt fradragsbeskæring efter renteloftsreglen. De samme selskaber, som er omfattet af renteloftsreglen, er ligeledes omfattet af EBIT-reglen Fradragsbeskæring efter en EBIT-regel Til brug for beregningerne skal således anvendes et skattemæssigt EBIT begreb, som adskiller sig fra det regnskabsmæssige EBIT. Det skattemæssige EBIT begreb skal forstås som, den skattepligtige indkomst, før modregning af underskud, fra tidligere år, 87 tillagt nettofinansieringsudgifterne. 88 Princippet i reglen er således, at minimum 20 pct. af årets skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifterne skal beskattes under hensyntagen til, at underskud fra tidligere år godt kan bringe den skattepligtige indkomst yderligere ned. 89 Som i tilfældet med renteloftsreglen gælder det variable grundbeløb på 20 mio. kr., ligeledes for EBITreglen, hvilket medfører at fradragsbeskæringen maksimalt kan ske for nettofinansieringsudgifter ud over dette beløb. 90 Hvis der foretages begrænsninger af fradragsretten, vil de beskårne nettofinansieringsudgifter kunne indregnes i de efterfølgende år uden tidsmæssig begrænsning. I nedenstående eksempel vil EBIT-reglen blive gennemgået Jf. 11 C stk. 1, 1 pkt. 87 Jf. svar til FSR i SKM DEP, s Nettofinansieringsudgifterne opgøres efter 11 B, stk Idet tidligere års underskud kan komme i spil efter beskæringen er foretaget, og den skattepligtige indkomst er fundet. 90 Jf. 11 C, stk. 1, 2 pkt. Hvilket ligeledes gælder, hvis den skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter er negativ. 91 Eksemplet er fra ændringsforslag til 2. behandling af loven, skatteudvalget L213, bilag 33, s

34 Eksempel på fradragsbeskæring efter EBIT-regel. (for overskuelighedens skyld rammes koncern ikke af tynd kapitalisering eller renteloft) Indkomståret 2008 (i mio. kr.) Skattepligtig indkomst før nettofinansieringsudgifter 45 Nettofinansieringsudgifter 40 Maksimalt fradrag efter EBIT-regel (80 % af 45) 36 Beskæring af nettofinansieringsudgifter (40-36) 4 De 4 mio. kr. kan fremføres til efterfølgende indkomstår, hvor de kan indgår i EBITopgørelsen. Indkomståret 2009 Skattepligtig indkomst før nettofinansieringsudgifter 48 Nettofinansieringsudgifter (36+4 fra sidste år) 39 Maksimalt fradrag efter EBIT-regel (80 % af 48) 38,4 Beskæring af nettofinansieringsudgifter (39-38,4) 0, Sambeskattede selskaber Selskaber, der indgår i en national eller international sambeskatning, efter SEL 31 eller 31 A, skal opgøre den skattepligtige indkomst og nettofinansieringsudgifterne samlet og fradragsbegrænses samlet i forhold til grundbeløbet. 92 Hvis der foretages fradragsbeskæring af nettofinansieringsudgifterne i en sambeskatning, reduceres selskabernes fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter forholdsmæssigt. 93 På baggrund af formuleringen kan der ske forvridning af fradragsbeskæringen til ulempe for minoritetsaktionærer. Fordelingen burde derfor stadig ske forholdsmæssigt på baggrund af det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter, men derudover også fordeles forholdsmæssigt til de selskaber, hvis nettofinansieringsudgifter overstiger 80 pct. af det skattemæssige EBIT. Forslaget er stillet af FSR og skatteministeriet har noteret sig dette, så mon ikke forholdet vil være omfattet af den første ændringslov. Saldoen for de beskårne finansieringsudgifter føres samlet hos administrationsselskabet, ligesom de beskårne kurstab efter renteloftsreglen og behandles efter de samme principper i forbindelse med bl.a. omstruktureringer Overgangsregler Det er ikke nærmere defineret i lovteksten eller forarbejderne, hvordan det skattemæssige EBIT skal opgøres for indkomståret Det overordnede spørgsmål må således være, om der skal laves en 92 Jf. SEL 11 C, stk Jf. SEL 11 C, stk. 2, 3 pkt. 28

35 faktisk periodisering pr. 1. juli 2007 og frem, en forholdsmæssig fordeling, eller om der er valgfrihed mellem de to opgørelsesmetoder. Skatteministeren har efter lovens vedtagelse udtalt, at der ikke direkte er taget stilling til opgørelsesmetoden 94, men det har ikke været hensigten, at der skal foretages en delårsopgørelse, og derfor er der heller ikke fastsat regler om en egentlig periodisering. Det udtalelse endvidere at; Det er Skatteministeriets opfattelse, at den skattepligtige indkomst fra 1. juli og indkomståret ud, kan opgøres forholdsmæssigt på samme måde som beløbsgrænsen. 95 Umiddelbart indikerer denne udtalelse, at begge metoder kan anvendes i forbindelse med opgørelsen. For selskaber som ligger i risikozonen for fradragsbegrænsning efter EBIT-reglen, kan det således med fordel opgøres to beregninger: En hvor det skattemæssige EBIT periodiseres og en hvor det fordeles forholdsmæssigt. 2.4 Opsummering Med introduktionen af fradragsbeskæringsreglerne i SEL 11 B og C eksisterer der tre sideløbende regelsæt for fradragsbeskæring i Danmark. Et regelsæt, der beskærer koncerninterne renteudgifter, hvis låneforholdet ikke er indgået på markedsvilkår. Et andet regelsæt, som placerer et loft over størrelsen af fradrag for nettofinansieringsudgifter. Og et tredje regelsæt der sikrer, at den skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter maksimalt kan nedsættes med 80 pct. som følge af nettofinansieringsudgifterne. Som det blev beskrevet i indledningen til afsnittet, er der sammenhæng mellem disse tre regelsæt, således det samme beløb ikke fradragsbeskæres to eller flere gange. For at illustrere denne sammenhæng, bliver et samlet eksempel gennemgået i bilag 2, der kort opsummere fradragsbeskæringen efter de enkelte regler, og samtidigt viser sammenhængen mellem reglerne og fordelingen af det fradragsbeskårne. 94 Jf. svar til FSR i SKM DEP, s Jf. svar til FSR i SKM DEP, s

36 3 En nærmere analyse af renteloftet og EBIT-reglen. I ovenstående afsnit er de allerede eksisterende regler om tynd kapitalisering, de nye regler om et renteloft og en EBIT-regel blevet gennemgået og uddybet. Især gennemgangen af renteloftsreglen har krævet en uddybning, idet de anvendte begreber, nettofinansieringsudgifter og skattemæssige aktiver, indeholder en række fortolkningsspørgsmål/problemstillinger, som kræver en skelen til bl.a. svar til FSR 96 for at opnå klarhed over dem. Den viden, som er opnået ved gennemgangen af renteloftsreglen og EBIT-reglen, vil i denne del af opgaven blive anvendt til at analysere nærmere på reglerne i forhold til deres formål og uhensigtsmæssigheder. Helt overordnet vil analysen blive opdelt i tre dele: Første del vil koncentrere sig om den praktiske anvendelse af reglerne, anden del om omfanget af de berørte selskaber, mens tredje del vil fokusere på forholdet til EU-retten. Afslutningsvis vil formålet med reglerne igen blive inddraget, idet der på baggrund af gennemgangen og analyserne vil blive vurderet, hvorvidt reglerne har opfyldt deres formål. 3.1 Den praktiske anvendelse af reglerne Første del af analysen indeholder en række problemstillinger konstateret under ovenstående gennemgang, og beskæftiger sig primært med praktiske problemstillinger og uhensigtsmæssigheder. I forbindelse med opsummeringen af afsnittet vil den erhvervede viden blive anvendt til at opstille et par emner/områder, som kunne implementeres i SKATs revisionsindsatsplan De anvendte begreber og definitioner Det første, som falder i øjnene under gennemgangen, er de forskellige begreber/opgørelser, som anvendes i forbindelse med fradragsbeskæring efter tynd kapitalisering, renteloft og EBIT-regel. Den helt store forskel eksisterer mellem tynd kapitaliseringsreglerne i SEL 11 og de nye fradragsbeskæringsregler i SEL 11 B og C. Men også mellem de to nye regler er der forskelle. Som illustration kan følgende elementer nævnes: Konsolidering; kredsen i regelsættet for tynd kapitalisering opgøres, uden at inddrage udenlandske hovedaktionærer eller et eventuelt dansk ultimativt moderselskab 97 og afgøres efter KGL 4, stk. 2. Konsolidering efter renteloft og EBIT-regel, sker efter SEL 31 A og 96 Svar til FSR i SKM DEP. 97 Jf. SEL 11, stk. 4. Se også afsnit for eksempler herpå. 30

37 afgøres derfor efter de samme regler, som anvendes i forbindelse med opgørelsen af nationalt sambeskattede selskaber. Opgørelsen af aktiverne; I reglerne for tynd kapitalisering anvendes handelsværdien af aktiverne til opgørelsen, hvilket bl.a. indebærer, at immaterielle aktiver medregnes. I renteloftsreglen indgår kun visse kvalificerede aktiver, som opgøres til den skattemæssige værdi. 98 Renter og kurstab contra nettofinansieringsudgifter; Efter tynd kapitaliseringsreglerne kan der ske fradragsbeskæring af renter og kurstab. Efter renteloftsreglen og EBIT-reglen, kan der ske fradragsbeskæring af selskabets nettofinansieringsudgifter. Med begrebet nettofinansieringsudgifter udvides fradragsbeskæringen til at omfatte yderligere elementer end renter og kurstab. 99 Muligheden for fremførsel af det fradragsbeskårne; Efter regelsættet om tynd kapitalisering bortfalder beskårne renteudgifter, mens beskårne kurstab kan fremføres ubegrænset. Efter renteloftsreglen kan der også kun ske fremførsel af beskårne kurstab. Her begrænser fremførsels perioden sig dog til tre år. Beskårne nettofinansieringsudgifter efter EBITreglen, kan derimod fremføres ubegrænset, idet der således alene er tale om en periodeforskydningsregel. 100 Ovenstående forskelligheder illustrerer, at det meget hurtigt bliver yderst komplekst, hvis selskabet bliver omfattet af alle reglerne og dermed skal fradragsbeskæres efter både tynd kapitaliseringsreglen, renteloftet og EBIT-reglen. På den anden side forekommer det ganske naturligt, at reglerne om tynd kapitalisering er anderledes udformet, idet de har et andet sigte end de nye fradragsbeskæringsregler. Formålet med de allerede eksisterende regler er således at begrænse fradragsretten for koncerninterne renteudgifter, hvor lignende finansiering ikke kan ske mellem uafhængige parter. Hvorimod formålet med de nye regler er at begrænse fradragsretten for nettofinansieringsudgifter, som ikke vedrører driften her i landet. Under alle omstændigheder kan 98 Med undtagelse af finansiel leasing mellem to koncernforbundne parter. Se afsnit Se afsnit vedr. nettofinansieringsudgifter. Heri oplistes elementerne som hører under nettofinansieringsudgifter. 100 Hvilket også kan ses af lovforslag nr. L213 af 18. april 2007, afsnit 3.3 sammenfatning af provenuvirkningerne, idet det ikke forventes noget egentligt provenu vedr. denne regel udover i første år, hvor reglerne træder i kraft. 31

38 det anføres, at indførelsen af de nye fradragsbeskæringsregler ikke falder i tråd med regeringens målsætning om at mindske de administrative byrder for erhvervslivet. 101 I bemærkningerne til loven tilkendegives det også, at de berørte selskaber vil få en øget administrativ byrde. Dog argumenteres der for, at disse byrder er ganske små i forhold til det overordnede virke om et robust skattesystem. 102 Som udgangspunkt kan det ikke forventes, at ovenstående forskelligheder ligefrem medfører forkerte opgørelser, idet de berørte selskaber er af en vis størrelse og har professionelle rådgiver med på sidelinjen. En anden mindre heldig praksis, som er opstået i forbindelse med SEL 11 C, er navnet EBITreglen. Det er forståeligt, hvorfor reglen har fået dette tilnavn, idet udgangspunktet for beregningen tages i den skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter. Samtidigt er det meget uheldigt, at anvende et allerede velkendt regnskabsmæssigt EBIT-begreb i forbindelse med SEL 11 C. Det er en uheldig tendens at blande begreberne sammen på denne måde. Det skal for god ordens skyld nævnes, at EBIT begrebet ikke anvendes i forbindelse med selve bestemmelsen Mulige forhold til opdatering af loven Som det fremgår af gennemgangen af de nye fradragsbeskæringsregler, er der et par enkelte steder, hvor lovgivningen mangler en uddybning og/eller en tilføjelse, idet visse forhold med fordel kunne uddybes/medtages. Her tænkes bl.a. på: Den manglende indregning af varedebitorer vedrørende tjenesteydelser uden et tilhørende varesalg, som en del af de skattemæssige aktiver i SEL 11 B, stk Som udgangspunkt indeholder 11 B, stk. 6, nr. 7 og 8 ingen undtagelse, angående evt. videreudlodning af allerede foretagne nedsættelser efter SEL 11 B, stk. 6, nr. 2, 4 og 5, som findes i SEL 11 B, stk. 6, nr Hvilket betyder, at stk. 6 saldoen, i visse situation, kan nedsættes med den samme værdi to gange. Muligheden for forvridning i fradragsbeskæringen, til ulempe for mindretals aktionærer i sambeskatningskredsen, efter SEL 11 C. Idet fordelingen alene fortages forholdsmæssigt 101 Jf. lovforslag nr. L213 af 18. april 2007, s Jf. lovforslag nr. L213 af 18. april 2007, s Forholdet beskrives nærmere i afsnit punkt 3 og diskuteres også under afsnit Forholdet beskrives nærmere i afsnit punkt 7 og 8. 32

39 og ikke forholdsmæssigt ud fra det enkelte selskabs overstigelse af det skattemæssige EBIT. 105 Som det allerede er nævnt, kan det forventes at disse punkter bliver ændret i forbindelse med den første opdatering af loven, hvilket formodentligt allerede vil ske i efteråret Således vil ovenstående forhold højst sandsynligt ikke nå at skabe de store problemer i praksis. Hvilket også bekræftes ud fra, at FSR via deres spørgsmål allerede har været med til afdække problemstillingerne, og skatteministeren har tilkendegivet uhensigtsmæssighederne heri. Hvilket kunne have det resultat, at SKAT forholder sig afventende til eventuelle problemstillinger som udspringer af de to første forhold. Udgangspunktet vil dog alt andet lige være, at det er lovens tekst som er gældende og problemerne kunne opstå i forbindelse med, at selskaberne får lavet forkerte startopgørelser, som siden hen kommer til at forfølge selskabet. En ændringslov vil være meget velkommen hurtigst muligt for at undgå unødvendig forvirring og skabe hjemmel To års kravet til indskudte aktiver Et forhold, som endnu ikke er blevet kommenteret, men som også forekommer uklart, er opgørelsen af de 2 år i forbindelse med indskud af aktiver fra koncernforbundne udenlandske enheder. 106 Det fremgår ikke direkte af lovgivningen, hvordan tidsperioden på 2 år skal forstås, og spørgsmålet består således i, om aktiverne blot skal medtages i to på hinanden efterfølgende regnskaber, eller om bestemmelsen omfatter to kalenderår. Dvs. er det tilstrækkeligt for et selskab med kalenderårsregnskab at beholde et aktiv modtaget d. 30. december 2007, til 2. januar 2009, eller skal det forblive i selskabet til 30. december Umiddelbart er der kun lidt hjælp at hente i bemærkningerne til loven. Der er heller ikke det store bidrag i reglerne om tynd kapitalisering, hvor et tilsvarende ejertidskrav eksisterer, her dog for indskud af egenkapital. Ud fra formuleringen og idet, der ikke er angivet andet, fremgår det som en periode på to kalenderår, hvilket betyder aktiverne skal forblive i selskabet til 30. december Hvis man kigger andetsteds i skattelovgivningen, hvor årstals angivelser anvendes, bliver man bekræftet heri, idet bestemmelsen indeholder år og ikke indkomstår. 105 Forholdet beskrives nærmere i afsnit Jf. SEL 11 B, stk

40 3.1.4 Kontrakter med både spekulations -og afdækningselement? 107 I praksis kunne situationen sagtens forekomme, hvor en kontrakt både indeholder et afdæknings -og et spekulationselement. Skal gevinst/tab i dette tilfælde indgå i opgørelsen af nettofinansieringsudgifter? Udgangspunktet for behandlingen af finansielle kontrakter omfattet af KGL er, at skattepligtig gevinst og fradragsberettiget tab medtages som en nettofinansieringsudgift. 108 Gevinst/tab ved terminskontrakter som tjener til sikring af driften, er undtaget herfor. 109 Der er ikke umiddelbart noget fortolkningsbidrag at finde i forarbejderne til loven, spørgsmål/svar eller litteraturen. Som udgangspunkt kan selskaberne vælge forskellige metoder, når de vælger at indregne disse delte kontrakter: 1. De kan opdele kontrakten således, at delen vedrørende afdækningen af driften medregnes under aktiverne og delen vedrørende spekulationshensigten under nettofinansieringsudgifterne. Førstehåndsindtrykket må være, at dette er den korrekte behandling af kontrakterne. Det er dog langt fra sikkert, at det i alle tilfælde i praksis er muligt at foretage en opdeling af kontrakten. 2. I tilfælde hvor kontrakten af den ene eller anden grund ikke umiddelbart kan opdeles, kan selskabet foretage et skøn over kontraktens fordeling og foretage en placering ud fra skønnet. 3. Selskabet kan placere den samlede kontrakt under enten nettofinansieringsudgifter eller skattemæssige aktiver, alt efter hvad hovedparten af kontrakten hidrører. En vurdering af de tre ovenstående indregningsmetoder betyder således, at det må forekomme mest korrekt at foretage en indregning efter rækkefølgen 1, 2 og 3. Det er dog langt fra sikkert, at selskaberne kan foretage en så nøjagtig fordeling, idet det kan være forbundet med en vis usikkerhed og være forholdsvis ressourcekrævende. Under alle omstændigheder eksisterer der en 107 Med afdækningselement menes afdækning af driften. 108 Jf. SEL 11 B, stk. 4, nr. 3. I ovenstående eksempel udøver den skattepligtige ikke næring ved køb/salg af fordringer eller ved finansiering og modkontrahenten er ikke koncernforbundet. 109 Jf. SEL 11 B, stk. 4, nr

41 mulighed for, at kontrakterne bliver skønsmæssigt fordelt. Hvis lovgiver har været bekendt med denne problemstilling, burde der måske være taget stilling til, hvordan sådanne kontrakter skal behandles. En relativ nem afklaring af forholdet kunne være, at hvor det ikke var muligt at foretage en sådan opdeling, så må gevinst/tab på kontrakten som helhed medregnes i opgørelsen af nettofinansieringsudgifter, dvs. behandles i sin helhed som spekulationskontrakter Stk. 6 saldoen Som tidligere beskrevet indeholdt det første lovforslag ikke muligheden for at indregne aktier fra udenlandske koncernforbundne parter. Denne del blev først medtaget i forbindelse med 2. behandlingen af lovforslaget. Reglen her var dog temmelig kompliceret og levede til dels ikke op til formålet bag bestemmelsen. 110 På baggrund heraf ændrede skatteministeren betydeligt på formuleringen af SEL 11 B, stk. 6. Denne nye formulering, har derfor ikke haft en særlig lang levetid, og har ikke været sendt i høring, hvilket øger risikoen for eventuelle uklarheder. I nedenstående vil der blive analyseret nærmere på et par af de problemstillinger, som er konstateret under gennemgangen af bestemmelsen Sammenhængen mellem kapitalforhøjelse og aktieerhvervelse Som tidligere beskrevet kan aktierne erhvervet i forbindelse med en kapitalforhøjelse i et udenlandsk koncernforbundet selskab under visse omstændigheder medregnes til stk. 6 saldoen. 111 Omfattet er den situation, hvor det kan dokumenteres at kapitalforhøjelsen er sket med henblik på indirekte køb af et selskab udenfor koncernen. Det er i den forbindelse underordnet, om kapitalforhøjelsen eller aktiekøbet sker først. Det centrale er, at der kan dokumenteres en sammenhæng mellem handlingerne. 112 Ideen bag bestemmelsen er således ganske fornuftig, idet koncernerne herved kan strukturer sig som ønsket allerede ved selve opkøbet. 113 Det, som muligvis kan skabe komplikationer er, hvor meget og hvilken dokumentation, som er nødvendig for at skabe den fornødne sammenhæng mellem kapitalforhøjelsen og aktiekøbet. Skatteministeren kommer ikke spørgsmålet nærmere end at beskrive, at det skal dokumenteres, men ikke hvordan eller med hvilken dokumentation. På baggrund heraf kunne der eventuelt opstå enkelte tvister mellem SKAT 110 Det er bl.a. blevet argumenteret for, at reglen ikke i praksis kunne muliggøre en 80/20 fordeling. Jf. bl.a. Korsgaard, CM 2007, Nye rentefradragsregler for selskaber renteloft og EBIT, s Jf. SEL 11 B, stk. 6. Se ligeledes afsnit , vedrørende stk. 6 saldoen. 112 Jf. svar til FSR i SKM DEP, s. 11. Det beskrives ikke nærmere i svaret, hvilke konkrete beviser der er nødvendige. 113 Der kunne tænkes en situation, hvor det eneste selskab som var likvidt nok til at foretage købet af aktierne, var moderselskabet. Hvis der ikke kunne foretages en kapitalforhøjelse i datterselskabet, således det kunne opkøbe aktierne, ville det være nødvendigt for moderselskabet selv at opkøbe aktierne for herefter at foretage en omstrukturering, således aktierne blev placeret under datterselskabet. 35

42 og skatteyderen om, hvorvidt sammenhængen mellem kapitalforhøjelsen og aktiekøbet er blevet dokumenteret tilstrækkeligt. Udgangspunktet må dog i langt de fleste tilfælde være, at selskaberne relativt nemt kan dokumentere en sammenhæng, da selskaberne omfattet af renteloftet er opmærksomme på forholdet. Problemstillingen kan derfor hovedsagligt komme på tale i koncerner, der først på et senere tidspunkt bliver omfattet af bestemmelserne, og som derfor skal benytte sig af historiske data til opgørelsen Koncerninterne overdragelser Problemstillingen udspringer af eksemplet i afsnit nedsættelser af saldoen, hvor der sker en intern overdragelse af et datter-datterselskab, mellem to døtre. Se nedenstående, hvor eksemplet bliver gennemgået igen. 115 Selskab DK, ejer 60 % af U1 og 80 % af U2, U 1 og U2 ejer hvert deres datterselskab 100 % DK I situation 1, overdrages udland 1A til udland 2. Overdragelsen fører ikke til Udland 1 (U1) 60 % Udland 2 (U2) 80 % ændringer i stk. 6 saldoen, idet DKs indirekte ejerandel i udland 1A ikke reduceres. Indirekte ejerandel før 60 %, Udland 1A 100 % Udland 2A 100 % indirekte ejerandel efter 80 % I situation 2, overdrages udland 2A til udland 1. Overdragelsen fører til nedsættelse af saldoen, idet DKs indirekte Situation 1 ejerandel nedsættes fra 80 % til 60 %. Ejerandelen bliver dermed reduceret med 25 %, hvorved saldoen ligeledes nedsættes Situation 2 med 25 %. Problemstillingen udspringer af situation 2, hvor saldoen er blevet nedsat via overførslen af udland 2A til udland 1. Hvis selv samme koncern i forbindelse med en ny omstrukturering ønsker at tilbageføre udland 2A til udland 1, vil det i praksis betyde, at der ikke ske en ændring af stk. 6 saldoen, idet forholdet tilsvarer situation 1. Det kan forekomme en smule uhensigtsmæssigt, idet koncernen dermed har en lavere stk. 6 saldo, til trods for situationen er den samme som i udgangspunktet. Forholdet falder også uden for et af principperne med stk. 6 saldoen, idet netop koncerninterne omstruktureringer skal kunne foretages uden de store ændringer af saldoen til følge. 116 På den anden side kan det argumenteres for, at bestemmelsen virker helt efter hensigten, idet saldoen nedsættes når ejerandel mindskes. Dette 114 Der skal naturligvis huskes på, at opkøb før 2007 falder under ikrafttrædelsesbestemmelserne. Så i nærværende tilfælde forestilles en fremtidig situation. 115 Eksemplet er fra 2. udkast til betænkning afgivet af skatteudvalget L213, bilag 25, s Hvilket fremgår af svar til FSR i SKM DEP, s

43 specielle tilfælde med, at dobbelt omstrukturering bliver ramt en smule hårdere ændrer ikke dette synspunkt. Ud fra en praktisk synsvinkel kommer ovenstående problemstilling næppe til at skabe de store komplikationer, idet de berørte selskaber kun i meget få tilfælde vil omstrukturere sig, således at deres stk. 6 saldo og dermed deres skattemæssige aktiver formindskes Præferenceudlodning Som det fremgår af SEL 11 B, stk. 6, nr. 7. og afsnit , nedsættes stk. 6 saldoen, når der sker præferenceudlodning uden om det danske selskab, til trods for selskabet ikke modtager en del af udbyttet. Årsagen til bestemmelsen er klar, idet den er indsat for at undgå omgåelsessituationer, hvor der flyttes midler udenom den danske sambeskatningskreds. Dog kan det indvendes mod bestemmelsen, at såfremt aktierne er tegnet til markedsprisen, vil forholdet vedrørende præferenceudlodning allerede afspejle sig i prisen. 117 Dermed kan et selskabs stk. 6 saldo i princippet blive påvirket to gange af samme forhold: Først via en lavere værdi på aktierne, idet et andet selskab har udlodningspræference fra aktierne, og anden gang via udlodning uden om selskabet. Bestemmelsen er stadig relevant, men burde måske udvides til kun at omfatte aktier, som ikke er tegnet på markedsvilkår. På denne måde opretholdes forbuddet, således koncerninterne selskaber ikke kan benytte bestemmelsen til at opnå fuld indregning af aktierne, for derefter at foretage udlodning uden om den danske sambeskatningskreds. Ovenstående argumentation er fornuftig nok, men set ud fra et administrativt synspunkt, kan det blive yderste vanskeligt at verificere markedsværdien på udenlandske unoterede aktier, hvilket taler imod en sådan skelen mellem aktierne Skævdeling af fradragsbeskæringen til ulempe for mindretalsaktionærerne Hvis en sambeskattet koncern bliver fradragsbeskåret efter renteloftsreglen, fordeles det fradragsbeskårne forholdsmæssigt på baggrund af det enkelte selskabers overskridelse af renteloftet, som det også bliver beskrevet i afsnit Det enkelte datterselskabs andel af stk. 6 saldoen medregnes dog ikke i forbindelse med fordelingen, hvorved der kan forekomme situationer, hvor mindretalsaktionærerne bliver uforholdsmæssigt fradragsbeskåret. Det er naturligvis uhensigtsmæssigt, at mindretalsaktionærer kan blive uforholdsmæssig beskåret, men set i lyset af den fleksibilitet, som er opnået gennem placering af stk. 6 saldoen hos administrationsselskabet, er 117 Problemstillingen bliver ligeledes nævnt i Korsgaard, CM 2007, Nye rentefradragsregler for selskaber renteloft og EBIT, s. 58, note

44 det en forholdsvis lille pris at betale. Denne argumentation anvendes også i skatteministeriets svar til FSR af 14. marts 2008, 118 og i selv samme spørgsmålsrække fremgår fordelene klart, idet der bliver spurgt ind til behandlingen af stk. 6 saldoen i omstruktureringssituationer. Da saldoen som udgangspunkt følger administrationsselskabet i sambeskatningen, kan der foretages interne omstruktureringer i sambeskatningen, uden at anskaffelsessummen påvirkes. 119 Dette mindsker, alt andet lige, selskabernes og SKATs arbejdsbyrde i forbindelse med omstruktureringer og eventuelle godkendelser heraf Indgangsværdien på stk. 6 saldoen pr. 1. juli 2007 Som omtalt i afsnit findes der overgangsbestemmelser 120, som regulerer indgangsværdien til stk. 6 saldoen. Aktier erhvervet i indkomståret 2006 eller tidligere indregnes til den laveste værdi af: Aktiernes skattemæssige anskaffelsessum reduceret med bl.a. udlodninger og værdien af danske besiddelser. Og den regnskabsmæssige indre værdi. I forbindelse med overgangsbestemmelserne melder sig to spørgsmål: Præcist hvilke aktieerhvervelser er omfattet? er det uden betydning, om det er eksterne eller interne erhvervelser, og om erhvervelsen er finansieret gennem en stiftelse, kapitalforhøjelse eller et køb? Vil den regnskabsmæssige indre værdi, ikke som oftest være den laveste? Det fremgår af artikler om SEL 11 B 121, at der foreligger en mere eller mindre fælles holdning om, at det er anskaffelsessummen uden hensyntagen til SEL 11 B, stk. 6, der skal ligges til grund. Dette indebærer, at det er uden betydning, om det eksterne eller interne erhvervelser, og om erhvervelsen sker ved direkte køb, ved stiftelse eller kapitalforhøjelse. Den opfattelse fremgår dog ikke direkte af ikrafttrædelsesbestemmelserne og man kan stille sig selv det spørgsmål, om det er hensigten, at overgangsbestemmelserne på denne måde rækker ud over selve bestemmelsen og formålet bag? Foretages en streng fortolkning ud fra formålet bag loven, kan det i stedet fremføres, at alene eksterne aktieerhvervelser finansieret gennem et direkte køb kan medregnes. Det er således 118 Jf. svar til FSR i SKM DEP. Ud fra svarene fremgår det også, at moderselskabet har muligheden for at udligne forholdet til mindretalsaktionærerne gennem skattefrie tilskud efter SEL 31 D. 119 Jf. svar til FSR i SKM DEP, s Jf. lov nr. 540 af 6. juni 2007, 14, stk Jf. bl.a. Gimsing, B & Korsgaard, CM 2007, Beskæring af rentefradrag efter et variabelt renteloft og en EBIT-regel 38

45 ikke helt klart hvordan overgangsbestemmelsen skal forstås og bestemmelsen kunne med stor fordel blive præciseret. I langt de fleste tilfælde handles selskaber til en værdi, der overstiger den indre værdi. Medmindre der er foretaget væsentlige udlodninger eller det opkøbte selskab ejer en stor andel af danske aktier eller ejendomme, vil den indre værdi blive anvendt til indgangsværdien. Dette forhold er uhensigtsmæssig, da bestemmelsen alene skal ses som en undtagelse, der begrænser indregningen af en urealistisk høj værdi af et selskab, som realt er tomt. I overstående tilfælde ser det ud til, at hensynet til at selskaberne ikke skal kunne pumpe indgangsværdien til stk. 6 saldoen urealistisk højt op, har spillet en højere rolle end indregningen af aktuelle værdier Kort opsummering vedr. stk. 6 saldoen Ovenstående analyse, og opgavens tidligere gennemgang af stk. 6 saldoen, giver en fornemmelse af den kompleksitet og omfanget af bestemmelsen vedrørende indregning af aktier fra udenlandsk koncernforbundne selskaber. Som det blev beskrevet i indledningen til afsnittet, var bestemmelsen ikke en del af det oprindelige lovforslag og blev faktisk først introduceret i sin nuværende form i forbindelse med 3. behandling. Bestemmelsen her derfor ikke været sendt i høring, hvilket normalt kan anbefales i forbindelse med så kompliceret lovgivning. På den anden side hviler et hensyn til at få reglerne vedtaget, mens nødvendigheden for dem eksisterer, og inden koncernerne eventuelt formår at planlægge sig uden om fradragsbeskæringen. Til trods for et par mindre uklarheder og uhensigtsmæssigheder 122, må bestemmelsen på et overordnet niveau betragtes som værende i god tråd med formålet Incitamentet for omlægning af renteudgifter til kurstab? Som tidligere beskrevet behandles de fradragsbeskårne nettofinansieringsudgifter forskelligt, alt efter om det er tynd kapitalisering, renteloftet eller EBIT-reglen, som beskæringen sker efter. EBITreglen har i dette tilfælde ingen betydning, idet der kan ske fremførsel af alle de beskårne nettofinansieringsudgifter ubegrænset. 123 Det interessante, i forbindelse med en eventuel omlægning af udgifterne fra renter til kurstab, opstår derfor i forbindelse med renteloftet, idet samtlige koncernens fradragsbeskårne nettofinansieringsudgifter mistes, undtagen beskårne kurstab som kan 122 Hvoraf spørgsmål til FSR i SKM DEP, allerede har opklaret en del uklarheder og uhensigtsmæssigheder. 123 Jf. 11 C, stk. 1, 4. pkt. 39

46 fremføres til modregning i kursgevinster de efterfølgende 3 år. 124 Dette taler i sig selv for, at koncernerne kunne have et incitament for at omlægge andre nettofinansieringsudgifter til kurstab for på denne måde at udskyde fradragsbeskæringen. Forholdet kunne især blive aktuelt i de første par år efter vedtagelsen af loven, idet det kræver en vis tidsperiode, førend de omfattede koncerner har fået planlagt deres finansstruktur efter de ændrede spilleregler. De to spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med denne problemstilling, er således, vil medkontrahenten indvillige i en sådan omlægning og hvis ja hvordan vil SKAT forholde sig hertil. I de fleste tilfælde er medkontrahenten i et låneforhold et pengeinstitut eller lignende. For disse typer af selskaber har det ikke den store betydning, hvorvidt de skal indtægtsføre skattepligtige renter eller kursgevinster. Det andet spørgsmål er således, om SKAT kan tilsidesætte en sådan omlægning. Her må svaret være nej, så længe selskaberne sikrer sig, at det drejer sig om nyoptagne lån med korrekt dokumentering og ikke blot videreførelse af allerede eksisterende lån SKATs revisionsindsatsområder På baggrund af ovenstående og som en opsummering herpå, vil der blive fokuseret på nogle af de områder, hvor det kunne være interessant for SKAT at foretage en nærmere indsats, således det sikres, at selskaberne anvender reglerne korrekt. 1. Kontrakter med både spekulations og afdækningselement. Det kunne være interessant at anskue, hvordan selskaberne vælger at indregne disse kontrakter. For selskaber, som bliver fradragsbeskåret efter renteloftsreglen, kunne man have en forventning om, at delte kontrakter blive indplaceret som afdækningskontrakter. En konkret handling fra SKATs side kunne være at udplukke en håndfuld kontrakter, hvori, der kunne forventes at opstå problemer, og anskue indholdet heraf. 2. Stk. 6 saldoen vil i sig selv skabe en del problemstillinger, når opgørelserne skal foretages i praksis. Et centralt område, der muligvis kan forudsige visse konflikter mellem SKAT og selskaberne, er, hvordan og hvor meget dokumentation der kræves for at dokumentere sammenhæng mellem kapitalforhøjelse og aktieerhvervelse. Især hvis anskaffelsessum for aktier erhvervet gennem kapitalforhøjelser i indkomståret 2006 og tidligere kan medregnes til indgangsværdien, vil problemet blive særligt aktuelt, idet den historiske dokumentation i mange tilfælde kan være mangelfuld i forhold til dette fremtidige krav. Et godt 124 Jf. 11 B, stk. 10. Omfattet er kurstab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af KGL, herunder valutakurstab. 40

47 udgangspunkt for vurderingen af værdierne på stk. 6 saldoen kunne være at inddrage selskabets bagvedliggende beregninger og udspecificeringer. 3. Renteudgifter omlægges til kurstab. Såfremt selskaberne anvender en praksis, hvor de omlægger deres lån, således de opnår kurstab frem for renteudgifter, kunne det være relevant at undersøge kontrakterne nærmere. Fra SKATs side må det sikres, at formalia er i orden, så det ikke er de samme lån, som kører videre under en ny definition. 4. Delperiodeopgørelser og omstruktureringer af administrationsselskabet. Generelt skal der være fokus på, at selskaberne får foretaget korrekte delperiodeopgørelser og ikke forholdsmæssige fordelinger af fx nettofinansieringsudgifterne. Herudover skal der være fokus på underskudssaldierne, hvis et administrationsselskab spaltes, fusioneres eller på en anden måde omstruktureres. Hertil kan ministerens svar til FSR af 17. marts 2008, forhåbentligt afhjælpe de fleste problemstillinger. 125 Desuden skal der fokuseres på, at selskaberne får opgjort de korrekte delperiodeopgørelser, når et selskab alene indgår i sambeskatningen i en del af året. Dette forhold er ikke analyseret i opgavens forudgående del, men i praksis forekommer der ofte fejl i opgørelserne foranlediget af ren og skær forglemmelse. Til kontrol af delperioderne kan koncernernes sambeskatningsperiode anskues. Udover de nævnte indsatsområder indeholder regelsættet som tidligere nævnt et par uhensigtsmæssigheder bl.a. en vis begrebsforvirring et par områder som med rette kunne opdateres og en meget kompleks stk. 6 saldo. Forhåbentligt bliver disse mindre problemstillinger løst gennem en opdatering af loven, gennem praktisk anvendelse og administrativ praksis. På baggrund af ovenstående gennemgang og analyse kan det ligeledes konkluderes, at den rent tekniske opgørelse rammer de situationer, som er tiltænkt fra lovgivers side. Der er blevet kommenteret på mange aspekter af loven, men på intet tidspunkt har det vist sig, at reglerne decideret strider mod det grundlæggende formål med loven. Hvilket betyder, at det fremover bliver betydeligt vanskeligere at opnå fradrag for nettofinansieringsudgifter, som ikke vedrører driften her i landet. 125 I skatteministeriets svar til FSR i SKM DEP gennemgås de forskellig omstruktureringssituationer af administrationsselskaber. 41

48 3.2 Hvilke selskaber bliver omfattet? I bemærkningerne til lovforslaget beskrives det, at under danske selskaber potentielt kan blive påvirket af beskæringen af rentefradraget. 126 Dette tal fremstår en smule voldsomt, idet en stor del af argumentationen bag lovene om rentefradragsbeskæring i SEL 11 B og C kommer fra Økonomi og Erhvervsministeriets rapport om kapitalfonde i Danmark 127 og fra SKATs undersøgelse af 7 koncerner, som er blevet opkøbet af kapitalfonde. 128 Loven er ligeledes blevet introduceret under betegnelsen, indgreb mod kapitalfonde. 129 Der er på ingen måde sammenhæng mellem antallet af kapitalfondsovertagelser og de af loven omfattede selskaber. Denne anskuelse er naturligvis for snæver, idet hele lovforslaget og begrundelsen herfor skal vurderes samlet, og her spiller hensynet mod en aggressiv skatteplanlægning naturligvis også ind. 130 I bemærkningerne til lovforslaget beskrives det, at kendetegnende for de øvrige omfattede selskaber er; At de har høje finansieringsudgifter, som ikke vedrører driften her i landet; At finansiering i langt de fleste tilfælde finansierer skattefrie indtægter i udlandet. Netop disse selskaber bliver også omfattet af loven, præcist som meningen har været, hvilket den indledende gennemgang af reglerne også indikerer Bliver andre selskaber omfattet, som ikke direkte er nævnt i formålet bag loven? På baggrund af overstående kan man stille sig selv det spørgsmål, om selskaber i andre situationer end nævnt ovenfor, ligeledes bliver fradragsbeskåret, og om det er hensigtsmæssigt. I nedenstående vil der blive analyseret på den situation, hvor et selskab tilbagekøber en post aktier fra en tidligere udenlandsk samarbejdspartner. Den involverede koncern er naturligvis omfattet af renteloftet i SEL 11 B. Det påtænkte scenario er som følger; 126 Jf. lovforslag nr. L213 af 18. april 2007, s Økonomi og Erhvervsministeriet (Ø & E) 2006, Kapitalfonde i Danmark, Økonomisk Tema nr. 4, Ø & E, København. 128 SKATs hidtidige resultat vedr. 7 kapitalfondes overtagelse af danske koncerner, se Skatteministeriet 2007, Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner. 129 Lov nr. 540 af 6. juni Jf. lovforslag nr. L213 af 18. april 2007, s

49 Det danske moderselskab ejer før aktiesalget 100 % i DK A, som ejer 100 % i både DK A1 og DK A2. Det udenlandske selskab erhverver 40 % af aktierne i DK A. DK moder Udland DK A DK A1 DK A2 Det danske moderselskab har i forbindelse med en udvidelse af forretningsområdet solgt 40 pct. af sine aktier i DK A til et udenlandsk selskab, som de herefter ønsker at samarbejde med. Udviklingen har været yderst gunstig, og man ønsker på baggrund heraf at tilbagekøbe den post aktier, som man tidligere afhændede for at skabe kapital til den foretagne udvidelse. Prisen er naturligvis steget betydeligt grundet en positiv udvikling, hvilket medfører et relativt stort finansieringsbehov for moderselskabet. Kapitalen kan fremskaffes på to måder: Enten ved en kapitalforhøjelse i moderselskabet, eller ved lån af fremmedkapital. I dette tilfælde sker finansieringen gennem fremmedkapital, hvilket medfører en betydelig stigning i koncernens nettofinansieringsudgifter, uden der opnås en tilsvarende stigning i de skattemæssige aktiver. Et sådan køb af aktier kan i sidste ende blive bremset, hvis koncernen ikke kan fratrække renteudgifterne, idet prisen bliver for høj. En disposition, hvor det danske selskab styrker sit ejerskab, er ikke umiddelbart omfattet af formålet bag loven, og her rammer indgrebet derfor en situation, som ikke var tiltænkt. Ovenstående eksempel er en tænkt situation, men problemet vedrørende opkøb af selskabets aktier, fx i forbindelse med en potentiel trussel fra en kapitalfond, kan blive besværliggjort, hvis ikke koncernen kan fratrække renteudgifterne. Problemstillingen fremkommer lidt i en anden form i forbindelse med et selskabs overvejelser vedrørende opkøb af et dansk selskab med henblik på vækst. Det er de færreste selskaber, som besidder tilstrækkelig kapital til, at foretage opkøb uden fremmed finansiering. I situationer hvor en del af renterne vedrørende finansieringen af opkøbet ikke kan fradrages, vil selskaberne muligvis ikke foretage investeringen. På denne måde hæmmes de danske selskabers muligheder for opkøb af andre danske selskaber, hvilket kan have den konsekvens, at flere danske selskaber opkøbes af udenlandske investorer (evt. kapitalfonde). 43

50 Rentefradragsreglerne omfatter i disse tilfælde selskaber/situationer, som det ikke umiddelbart ud fra formålet bag loven er tiltænkt at fradragsbeskære. Mere overordnet kan de selskaber, som, udover kapitalfondene, bliver berørt af indgrebet beskrives som selskaber, der har en høj grad af nettofinansieringsudgifter i forhold til aktiver eller indtjening. Hvilket bl.a. kan være selskaber med en høj vækst, hvor perioden med opkøb og optimering er forbundet med disse kendetegn, hvilket i de fleste tilfælde først efterfølgende bliver udlignet med en periode med høj indtjening Rammes nogle selskaber/brancher hårdere end andre? Standardrenten, som benyttes i forbindelse med beregningen af renteloftet, fastlægges en gang årligt og skal som udgangspunkt udtrykke den gennemsnitlige kassekredit for erhvervsdrivende selskaber. 131 Standardrenten er således den samme for alle selskaber, som bliver omfattet af renteloftsreglen uanset deres risikoprofil og dermed deres kreditrisiko. I en konkret lånesituation er dette dog langt fra tilfældet, idet forskellige selskaber/brancher vurderes særskilt i forhold til deres risikoprofil, før udlånet gennemføres. Renten vil således næppe være den samme, hvis en produktionsvirksomhed med mange materielle aktiver, en fremstormende it-virksomhed eller en biotek virksomhed, ønsker at optage et lån. Set ud fra et administrativt synspunkt er reglen meget fornuftig. Det ville kræve uforholdsmæssigt mange ressourcer, hvis det overhovedet var muligt, at foretage en vurdering af det enkelte selskabs benyttede lånerente. På den anden side kan det anføres, at naturligvis skal forskellige selskaber behandles i forhold til de reale forhold, og lånerenten må uddrages fra de faktiske lån, selskabet har optaget. Konklusion på problemstillingen er absolut ikke lige til, men det kan ikke fortænkes skatteministeriet noget i, at slå en streg i sandet og sige, at sådan fastlægges standardrenten Ejendomsselskaber I forbindelse med beskæring efter EBIT-reglen kunne man forestille sig, at de store ejendomsselskaber i den nuværende konjunktur med faldende ejendomspriser og stigende renteudgifter, ville blive hårdt ramt. Årsagen hertil er, at den væsentligste udgiftspost renterne stiger, mens den væsentligste indtægtspost provenu ved salg af ejendom er stort set ikke eksisterende. Alt andet lige vil det medfører en meget lav eller højest sandsynligt negativ indkomst samtidigt med en stigning i nettofinansieringsudgifterne, hvilket højst sandsynligt medfører en beskæring af nettofinansieringsudgifterne. Konsekvensen kan være, at en række store ejendomsselskaber bliver endnu hårdere ramt af de dårligere tider, end de allerede er. 131 Hvilket også fremgår af lovforslag nr. L213 af 18. april 2007, s. 38. Standardrenten beskrives nærmere i afsnit

51 Argumentationen imod dette synspunkt er, at EBIT-reglen alene er en periodeforskydningsregel, så selskaberne vil på et senere tidspunkt, når konjunkturerne igen er vendt, kunne udnytte de tidligere fradragsbeskårne nettofinansieringsudgifter. Dette er naturligvis en sandhed med modifikationer, idet de forværrede resultater kan have den konsekvens, at selskabet erklæres konkurs. Situationen er den samme for alle selskaber, der i en periode oplever vigende indtjening med faldende skattepligtig indkomst som resultat. Selv hvis nettofinansieringsudgifterne forbliver af samme størrelse, vil det skattemæssige EBIT stadig være faldende, hvilket betyder et lavere fradrag for nettofinansieringsudgifterne. Da det fradragsbeskårne kan fremføres uendeligt, vil reglen naturligvis ramme hårdest hos selskaber, der konsekvent rammer et skattepligtigt resultat på nul eller negativt, idet de altid vil skubbe fradragsbeskæringen foran sig Liberale erhverv Som det blev nævnt i afsnit 3.1.2, foreligger der en uhensigtsmæssig situation vedrørende indregningen af tilgodehavender fra et selvstændigt salg af tjenesteydelser, idet fordringen ud fra lovteksten ikke medregnes til de skattemæssige aktiver. Ved inddragelse af skatteministerens svar til FSR af 12. marts afklares problemstillingen til dels, idet det her tilkendegives, at formuleringen er uhensigtsmæssig, og fordringer af denne type burde indgå i opgørelsen af aktiverne. Der foreligger således en situation, hvor lovteksten ikke alene kan anvendes i forbindelse med opgørelsen af aktiverne, og konsekvensen heraf kan være, at enkelte selskaber indenfor de liberale erhverv får opgjort en forkert aktivværdi. Da værdien af tilgodehavender fra et selvstændigt salg af tjenesteydelser ofte kan have en relativ høj værdi indenfor denne branche, vil det kunne medføre, at en uforholdsmæssig stor andel af selskaberne vil blive fradragsbeskåret. I praksis vil problemstillingen højst sandsynligt blive minimal, idet rådgiverne er opmærksomme på forholdet, og fordi SKAT vil være bundet af skatteministerens offentligtgjorte svar til FSR. Det er dog uhensigtsmæssigt og meget sjusket, at lovens tekst på dette område skal tolkes gennem efterfølgende spørgsmål/svar. Heldigvis er der kommet fokus på problemstillingen, i modsatte fald kunne det forventes, at de liberale erhverv ville blive fradragsbeskåret uforholdsmæssigt hårdt Elforsyningsselskaber Som det tidligere er beskrevet, kan vækstmuligheden via aktieopkøb i visse situationer, især hvor selskaberne skal anvende en stor del fremmed finansiering, blive mindre profitabel og muligvis ikke gennemført, idet fradragsmuligheden mindskes. For elforsyningsselskaber kan denne realitet 132 Hvilket også er hensigten med EBIT-reglen. 133 I skatteministeriets svar til FSR i SKM DEP. 45

52 komme til at blive yderst real, da lov om elforsyning til en vis grænse regulerer prisfastsættelsen og dermed indtjeningsmuligheden. 134 Elforsyningsselskaberne har på baggrund heraf ikke samme muligheder for at øge indtjeningen og dermed konsolidering op til et opkøb, som andre selskaber i princippet kunne gøre for at minimere fradragsbeskæringen. Denne, og muligvis andre forsyningsbrancher, som reguleres efter tilsvarende regler, vil derfor ikke være i stand til at give den samme pris for aktierne. Hvis de danske selskaber indenfor forsyningsbrancherne ikke formår at vækste på samme måde som deres udenlandske konkurrenter, kan de i sidste ende blive et oplagt mål for opkøb. Så på dette punkter rammer loven udover formålet, og der kan muligvis skabes en situation, hvor de danske forsyningsvirksomheder kommer på udenlandske hænder, hvilket næppe er en hensigtsmæssig udvikling rent politisk Opsummering over hvilke selskaber der potentielt bliver omfattet. Som udgangspunkt må det fastslås, at de i formålet bag loven nævnte selskaber bliver omfattet af indgrebet, idet især selskaber som er kapitalfondsejet vil blive fradragsbeskåret på baggrund af deres finansieringsstruktur. Ligeledes vil andre selskaber, som placerer den fradragsberettigede udgift tilhørende driften andetsteds og selskaber som konsekvens har en lav eller negativ skattepligtig indkomst i Danmark blive berørt. Herudover har ovenstående analyse indikeret, at også andre selskaber og situationer bliver omfattet til trods for, at intet i formålet bag loven har peget på, at også de skulle fradragsbeskæres. Endvidere er det blevet tydeliggjort, at visse brancher eventuelt kan blive hårdere ramt via deres kreditrisiko eller konjunkturens tegn. Alt i alt tyder det på, at en lang række af de større selskaber i Danmark med nettofinansieringsudgifter på over 20 millioner kroner bliver omfattet af reglerne i større eller mindre omfang, hvilket under ingen omstændigheder kan have været meningen. 134 LBK 1115 af 8. november Bekendtgørelse af lov om elforsyning. 46

53 3.3 Forholdet til EU-retten? Det er flere steder antydet, at de nye rentefradragsbeskæringsregler muligvis er i strid med EUretten. 135 Fra skatteministeriets sider er dette blevet afvist, og ved behandlingen af lovforslaget kunne Skatteministeren; garantere for, at forslaget herunder forholdet til EU-retten har været nøje overvejet 136 Til trods for denne garanti, vil der i nedenstående afsnit, blive foretaget en nærmere analyse af lovens sammenfald med EU-retten. Analysen vil på ingen måde ende med et entydigt svar på problemstillingen. Formålet er alene en stillingtagen til, hvorvidt der foreligger potentielle EUretlige problemstillinger indenfor omfanget af de nye rentefradragsbeskæringsregler. Helt konkret vil analysen fokusere på to bestemmelser i de nye regler. Den første bestemmelse er SEL 11 B, stk. 5, 13 og 14 pkt., angående 2-års ejertidskravet for indregning af aktiver indskudt af udenlandske koncernforbundne parter. Den anden bestemmelse er SEL 11 B, stk. 6., og vedrører indregning af 20 pct. af aktiernes værdi for udenlandske koncernforbundne datterselskaber. Der eksisterer som sådan ikke en harmoniseret EU-skatteret, men de nationale skatteregler skal naturligvis indrettes i overensstemmelse med traktatens grundlæggende principper. 137 To af disse principper er, at medlemsstaterne ikke må stille hindringer i vejen for den frie bevægelighed af varer, tjenesteydelser, arbejdskraft og kapital, 138 ligesom medlemsstaterne ikke må stille hindringer i vejen for selskabers frie etablering på et anden medlemsstats område. 139 Når den frie bevægelighed antastes, vurderes forholdet ofte ud fra de individuelles artiklers diskriminations -og restriktionsforbud. 140 Diskrimination dækker over det forhold, hvor der sker en forskelsbehandling af et hjemmehørende og et ikke hjemhørende selskab, der befinder sig i den samme situation. Hvis dette er tilfældet, kan reglen alene opretholdes hvis den kan begrundes ud fra et sagligt hensyn. 135 Bl.a. lovforslag nr. L213 af 18. april 2007 og diverse artikler. 136 Jf. forarbejderne til loven, bilag 26, skatteministerens svar til FSR. 137 Jf. Sørensen, KE & Nielsen, PR 2008, EU-retten, s Traktatens bestemmelser har forrang for national lovgivning og selskaberne kan således støtte direkte ret på EU-traktatens bestemmelser ved en national domstol. 138 Reglerne om den frie bevægelighed findes i EF-traktatens art. 28 (varer), art. 39 (arbejdskraft), art. 49 (tjenesteydelser), art. 56 (kapital) 139 Reglerne om den frie etableringsret findes i EF-traktatens art. 43 og Jf. Sørensen, KE & Nielsen, PR 2008, EU-retten, s

54 Samtidigt skal bestemmelsen opfylde en betingelse om ikke at være udformet således, at samme resultat kunne nås ud fra et mindre indgreb. Restriktionsforbuddet dækker over et forbud mod at opstille hindringer og/eller restriktioner for udøvelsen af den frie bevægelighed, med mindre hindringer kan begrundes i tvingende almene hensyn. 141 På skatterettens område anvendes både diskrimination og restriktionsforbuddet i forbindelse med vurderingen af nationale skatteregler. 142 I den forbindelse skal det dog nævnes, at ved vurdering af en sag efter restriktionsforbudet, konstaterer EF-domstolen altid om der foreligger en forskelsbehandling, som udgør en hindring. 143 Herved ser det ud til, at domstolen altid kræver en forskelsbehandling også ved vurdering efter restriktionsforbudet, hvorved det kan anfægtes, hvorvidt restriktionsforbudet rækker udover et diskriminationsforbud på skatterettens område Indskud af aktiver fra udenlandske koncernforbundne parter I nedenstående vil der blive analyseret på, hvorvidt opgørelsen af de skattemæssige aktiver i SEL 11 B, stk. 5, 13 og 14 pkt., vedrørende indregning af aktiver indskudt af udenlandsk koncernforbundne parter, er i strid med den frie bevægelighed Foreligger der en forskelsbehandling? Udgangspunktet for en vurdering af bestemmelsen må således være at foretage et skøn af, hvorvidt der foreligger en forskelsbehandling, hvorved medlemsstaterne behandler ens situationer forskelligt. Idet der opstilles yderligere krav til aktiver, indskudt af udenlandske koncernforbundne selskaber, i forhold til aktiver indskudt af danske koncernforbundne selskaber, før de kan medregnes til de skattemæssige aktiver, antydes en forskelsbehandling af to ens situationer. Der er ligeledes tale om en forskelsbehandling, som udgør en hindring, idet forskelsbehandlingen af indskudte aktiver, udgør en hindring for det modtagende selskab. Hindringen består i, at det modtagende selskab, ifm. aktiver indskudt af udenlandske koncernforbundne selskaber, skal opfylde et to års ejertidskrav eller vælge international sambeskatning 145, før end aktivet kan indregnes. Første del af testen tyder dermed på, at vi befinder os i et område, som ligger på kant med EU-retten. 141 Restriktionsforbudet rækker i teorien videre end diskriminationsforbuddet, idet en regel kan være i strid med restriktionsforbudet, uden at indeholde en forskelsbehandling i sammenlignelige situationer. 142 Jf. Sørensen, KE & Nielsen, PR 2008, EU-retten, s Jf. Sørensen, KE & Nielsen, PR 2008, EU-retten, s Jf. Sørensen, KE & Nielsen, PR 2008, EU-retten, s Ved valg af international sambeskatning er man bundet i 10 år, jf. SEL 31 A stk

55 Kan bestemmelsen fritages på baggrund af international sambeskatning eller opfyldelse af det 2-års ejertidskrav? Aktiverne i overstående situation bliver dog behandlet ens, så længe de forbliver i selskabet i 2 år eller der vælges international sambeskatning. Det er dog tidligere fastslået ud fra EF-domstolens domspraksis, at alene fordi konsekvensen kan undgås ved at foretage en anden handling, begrunder dette ikke, at bestemmelsen dermed er i overensstemmelse med traktaten. 146 Det er således ikke begrundelse nok, at aktiverne kan medregnes, så længe de forbliver i selskaber i 2 år, eller der vælges internationale sambeskatning til at imødegå et diskriminationsforbud Saglige forhold der kan begrunde fritagelse Som tidligere nævnt kan en national skatteregel, der som udgangspunkt strider mod Traktatens bestemmelser om fri bevægelighed, i visse situationer anses for ikke traktatstridig. Dette gælder i situationer, hvor bestemmelsen kan begrundes i saglige forhold. For restriktionsforbudet skal det vurderes om hindringen kan begrundes i tvingende almene hensyn. 147 EF-domstolen har tidligere haft muligheden for at vurdere nogle af de hensyn og begrundelser, som er blevet fremført til forsvar for nationale bestemmelser. I nedenstående vil det blive vurderet, hvorvidt bestemmelsen kan forsvares i forhold til nogle af de hensyn, som EF-domstolen tidligere har lagt til grund for begrundelse af undtagelser. 1. Hensynet til værn mod skatteudnyttelse; I visse tilfælde har EF-domstolen tilkendegivet, at bekæmpelse af skatteunddragelse er tvingende almene hensyn, som kan begrunde en begrænsning af traktatens rækkevidde. 148 Hvis bestemmelsen skal være omfattet af denne undtagelse, skal den alene ramme de forhold, som udgør en unddragelse. 149 Idet SEL 11 B, stk. 5, 13 og 14 pkt. er en generel regel, der også omfatter tilfælde, hvor hensigten ikke er unddragelse, vil bestemmelsen næppe falde under dette hensyn. Godt nok argumenteres der for, at kapitalfondes opkøb af danske selskaber, og den efterfølgende strukturering af selskaberne, er rene omgåelsessituationer til det danske skattesystem. Reglerne rammer dog alle selskaber, som bliver omfattet af fradragsbeskæringen, og hvori der indskydes aktiver 146 Dette blev fastlagt i Avoir Fiscal dommen, hvor EF-domstolen fastslog, at det forhold at en national bestemmelse kan undgås ved at etablere et fast driftssted, ikke var tilstrækkeligt til at undgå, at bestemmelsen var i strid med diskriminationsforbudet. Se endvidere Sørensen, KE & Nielsen, PR 2008, EU-retten, s Jf. Sørensen, KE & Nielsen, PR 2008, EU-retten, s Jf. Sørensen, KE & Nielsen, PR 2008, EU-retten, s Jf. Sørensen, KE & Nielsen, PR 2008, EU-retten, s

56 fra udenlandske koncernforbundne selskaber. Denne argumentation vil derfor næppe blive fremført som forsvar for bestemmelsen. 2. Hensynet til en effektiv skattekontrol; Kan være et tvingende alment hensyn, som kan begrunde indskrænkelser i de grundlæggende traktatmæssige friheder. 150 Med undtagelsen menes, at hvis skattemyndighederne har væsentlige vanskeligheder med at indsamle og kontrollere oplysninger, kan dette forhold begrunde en undtagelse. Baggrunden bag den danske bestemmelse indikerer dog ikke, at formålet har været effektiv skattekontrol, og det vil også fremkomme yderst usandsynligt, hvis denne argumentation ville blive anvendt. Årsagen hertil er, at det modtagende selskab selv skal dokumentere den skattemæssige værdi af aktivet, uanset hvor aktivet stammer fra. Ved indregningen vil SKAT derfor mere eller mindre automatisk, blive gjort opmærksomme på aktivet, dets værdi og om det stammer fra et koncernforbundet udenlandsk selskab. 3. Sammenhæng i beskatningsordningen; Kan ligeledes begrunde en begrænsning af traktatens grundlæggende friheder. Med sammenhæng i beskatningsordningen menes, at der skal være direkte forbindelse mellem fradragsretten og beskatningen, hvilket bl.a. blev præciseret i Bachmann dommen. 151 Hvis man betragter bemærkningerne og Skatteministerens udtalelser vedrørende loven, fremgår det, at et af hovedformålene med loven var at skabe sammenhæng i selskabsskattesystemet, idet formålet var at forhindre fradragsretten for nettofinansieringsudgifter, der skabte overskud til beskatning i udlandet. Ud fra dette synspunkt kunne der argumenteres for, at bestemmelsen sikrer sammenhæng i beskatningsordningen. Problemet opstår dog ved, at det danske selskab ikke opnår direkte fordele, som tilsvarer den skattemæssige ulempe selskabet har ifm. at modtage aktiver fra deres udenlandske koncernforbundne parter. Det er derfor tvivlsomt, om der eksisterer en direkte sammenhæng, som kan begrunde en undtagelse Jf. Sørensen, KE & Nielsen, PR 2008, EU-retten, s Her accepterede domstolen, at Belgien ikke tillod fradrag for pensionsindbetalinger til selskaber, der var skattepligtige i en anden medlemsstat, idet der var sammenhæng mellem fradraget på pensionsindbetalingerne og det senere beløb til beskatning. 152 Det skal hertil tilføjes, at Domstolen efter Bachmann dommen har afvist flere argumentationer om sammenhæng i beskatningsordenen. Forholdet skal således fortolkes yderst indskrænkende, hvilket også taler for, at de danske regler ikke falder ind under denne begrundelse. Se endvidere Sørensen, KE & Nielsen, PR 2008, EU-retten, s , hvor det argumenteres for, at forholdet skal fortolkes indskrænkende. 50

57 4. Hensynet til fordeling af beskatningskompetencen; EF-domstolen har bl.a. i sagen Marks & Spencer fastslået, at der skal være en balanceret fordeling af beskatningskompetencen. 153 Hensynet omfatter fx de forhold, hvor moderselskabet placerer alle udgifterne i et datterselskab beliggende i medlemsstat A, uden at selskabet opnår en tilsvarende gevinst, idet disse tilfalder et datterselskab i medlemsstat B. Hvorvidt reglerne om indskud af aktiver kan begrænses ud fra dette hensyn er tvivlsomt, da det modtagende selskab kan sælge aktivet og opnå en gevinst/tab heraf, uden det indskydende eller andre selskaber bliver påvirket heraf. Ligeledes har det afstående selskab, alt andet lige, behandlet indskuddet af aktiver efter de for dette selskab gældende regler, hvilket i hovedreglen betyder, at aktivet allerede er blevet beskattet, hvis der er opnået en gevinst i forbindelse med overførslen eller opnået fradrag, hvis den modstående situation er tilfældet. På baggrund heraf kan der argumenteres for, at aktivet som hovedregel bliver behandlet efter de gældende skatteregler i medlemsstaterne, og derfor sker der også en korrekt fordeling af beskatningskompetencen. I forlængelse af overstående og på baggrund af formålet med rentefradragsbeskæringsreglerne, kunne man muligvis forestille sig en argumentation baseret på hensynet til utilsigtet tab af skatteprovenu. EF-domstolen har dog en fast praksis på dette område der tilsiger, at hensynet hertil, ikke kan tjene som en begrundelse for et indgreb, der strider mod de traktatsikrede rettigheder. 154 Dette hensyn vil derfor højest sandsynligt ikke blive anført, hvis de danske skattemyndigheder bliver inddraget i en EU-sag Kunne et mindre restriktivt indgreb have været anvendt? Det afsluttende led i testen af bestemmelsen vedrører, hvorvidt reglerne kunne have været opnået, med et mindre indgreb. 155 For sager, der vurderes efter restriktionsforbuddet, skal bestemmelsen være egnet til at sikre virkeliggørelsen af det formål de følger, og bestemmelsen skal ikke gå udover hvad der er nødvendigt. 156 Bestemmelsen er som sagt indført for at imødekomme det forhold, hvor et udenlandsk moderselskab umiddelbart før indkomstårets afslutning indskyder aktiver, som hermed indgår i beregningen af de skattemæssige aktiver, for herefter at udtage selv samme aktiver umiddelbart inde 153 Jf. Sørensen, KE & Nielsen, PR 2008, EU-retten, s Jf. Sørensen, KE & Nielsen, PR 2008, EU-retten, s Jf. Sørensen, KE & Nielsen, PR 2008, EU-retten, s Jf. Sørensen, KE & Nielsen, PR 2008, EU-retten, s

58 i det nye indkomstår. 157 Spørgsmålene må således være, om bestemmelsen sikrer virkeliggørelse af dette formål, og om den går udover, hvad der er nødvendigt. Bestemmelsen sikrer virkeliggørelsen af det formål, den følger, idet de skattemæssige aktiver ikke kan blive uforholdsmæssigt forhøjet omkring opgørelsestidspunktet med en forhøjelse af fradragsretten for nettofinansieringsudgifterne til følge. Der skabes dermed en bedre sammenhæng, mellem de skattemæssige aktiver, som vedrører driften her i landet, og den dertil knyttede fradragsret. Bestemmelsen går umiddelbart ikke udover hvad der er nødvendigt, idet der næppe kan forestilles en mindre restriktiv bestemmelse, der på samme måde begrænser udenlandske koncernforbundne parters muligheder for, at opskrue værdien af de skattemæssige aktiver på opgørelsestidspunktet Opsummering vedrørende indskud af aktiver Ovenstående analysere indikerer, at bestemmelsen vil være i strid med EU-rettens grundlæggende friheder, herunder traktatens artikel 43, 48 og Analysen har dog langt fra været dybtgående nok til at fastslå noget med sikkerhed. Hvis forholdet bliver prøvet ved EF-domstolen, kunne man dog forvente, alt efter hvilken argumentation der bliver lagt til grund for forsvaret, at de når frem til overstående resultat. 157 Jf. lovforslag nr. L213 af 18. april 2007, s Se note 137 og 138 for beskrivelse af artiklernes indhold. 52

59 3.3.2 Indregning af aktier fra udenlandske koncernforbundne datterselskaber. Den anden bestemmelse, som vil blive analyseret i forhold til EU-retten, er stk. 6 saldoen. Som tidligere beskrevet, indeholder SEL 11 B, stk. 6 en saldo over udenlandske datterselskabers aktier, hvor 20 pct. kan medregnes til værdien af aktiverne. Det grundlæggende princip i regelsættet er, at der ikke gives fradrag for nettofinansieringsudgifter, som ikke vedrører driften her i landet, herunder nettofinansieringsudgifter vedrørende køb af aktier og aktiviteter som ikke er skattepligtige i Danmark. På baggrund heraf udeholdes værdien af de opkøbte aktier fra aktiverne, der danner baggrund for omfanget af fradragsretten for nettofinansieringsudgifterne. Stk. 6 saldoen er dog en undtagelse herfor, idet der med denne bestemmelse åbnes op for, at aktierne i udenlandske ej sambeskattede datterselskaber medregnes med 20 pct. til værdien af aktiverne. I bemærkningerne til loven anerkendes det, at bestemmelsen er en undtagelse fra det grundlæggende princip i loven og, at den alene blev indført, fordi det i mange tilfælde kan være vanskeligt at placere 100 pct. af finansieringsudgifterne i det udenlandske datterselskabs hjemland. På baggrund af udformningen og formålet med bestemmelsen, kommer den muligvis i konflikt med EF-traktatens artikel 87, stk. 1 omhandlende forbuddet mod statsstøtte Foreligger der statsstøtte? Førend statsstøtteforbuddet finder anvendelse, skal en række betingelser være opfyldt. For det første skal der foreligge støtte, for det andet skal den være ydet af staten, for det tredje skal støtten kun begunstige visse virksomheder, for det fjerde skal støtten dels være egnet til at påvirke samhandlen mellem medlemsstaterne og dels være egnet til at fordreje konkurrencevilkårene. 159 Nedenfor vil stk. 6 saldoen blive vurderet overfor disse betingelser for at vurdere bestemmelsens potentielle konflikt med EU-rettens artikel 87, stk. 1 vedrørende statsstøtte: 1. Der skal foreligge støtte; Selvom der ikke foreligger direkte støtte fra staten til selskaberne, som foretager investeringer i udenlandske datterselskaber, kan bestemmelsen højest sandsynligt stadig blive omfattet. Årsagen hertil er, at der opnås en økonomisk fordel for selskaber, som køber aktier i udenlandske datterselskaber, hvorved det samtidigt kan argumenteres for, at Danmark på denne måde tilskynder en bestemt adfærd for de danske selskaber. På den anden side kan det anføres, at bestemmelsen ikke behandler danske selskaber specielt, idet selskaber med udenlandske ejere har præcis samme muligheder for 159 Jf. Iversen, B med flere 2004, Konkurrenceretlige Emner, s

60 indregning af aktiver. Det er således ikke helt klart, hvorvidt danske selskaber realt opnår en støtte, men idet begrebet støtte i EU-rettens forstand skal fortolkes meget bredt, kan der foreligge en potentiel problemstilling. Ligeledes kunne det fremføres, at der foreligger statsstøtte til alle de små virksomheder i Danmark, idet de ikke bliver fradragsbeskåret, hvis de finansierer driften i udlandet og fratrækker renteudgifterne her i landet. 2. Støtten skal være ydet af staten; Det må siges at være tilfældet i den aktuelle situation, idet en øget værdi af aktiverne medfører et højere fradrag, som er lig en mindre skattebetaling til staten. 3. Støtten skal kun begunstige visse virksomheder; Der sondres i denne forbindelse mellem generelle og selektive foranstaltninger, hvor kravet til selektivitet skal være opfyldt for, at falde ind under traktatens artikel 87, stk. 1. Selektivitetskriteriet tolkes meget bredt i fællesskabsretten, hvilket bl.a. indebærer, at en støtteordning som alene begunstiger små og mellemstore virksomheder, må siges at opfylde betingelserne til selektivitet. 160 På baggrund af denne fortolkning kan det argumenteres for, at selektivitetskravet er opfyldt i forbindelse med stk. 6 saldoen. Begrundelsen herfor er, at undtagelsen til bestemmelsen netop tilgodeser de selskaber, som har høje finansieringsudgifter og foretager investeringer i udlandet via opkøb af dattervirksomheder. 4. Støtten skal dels være egnet til at påvirke samhandlen mellem medlemsstaterne og dels være egnet til at fordreje konkurrencevilkårene inden for fællesskabet; Begge forhold fortolkes meget bredt af Domstolen og Kommissionen, og der stilles derfor ikke de store krav i praksis for at opfylde betingelserne. 161 Alene det, at støtten gives til danske selskaber, som overtager udenlandske selskaber via aktieopkøb, burde derfor være nok til at opfylde denne sidste betingelse. Samhandlen kan blive påvirket, idet danske selskaber opnår en potentiel højere fradragseffekt, når et udenlandsk selskab opkøbes og dermed øges interessen for opkøb af udenlandske selskaber. Konkurrencevilkårene bliver muligvis påvirket, idet danske selskaber, som er omfattet af renteloftsreglerne, ud fra en økonomisk betragtning, vil være villige til at give en lidt højere pris for det udenlandske datterselskab. 160 Jf. Iversen, B med flere 2004, Konkurrenceretlige Emner, s Jf. Iversen, B med flere 2004, Konkurrenceretlige Emner, s

61 Kan bestemmelsen begrundes ud fra undtagelserne? Selvom en støtteforanstaltning opfylder alle kravene i artikel 87, stk. 1 og som derfor er omfattet af statsstøtteforbudet, godkendes visse støtteforanstaltninger som forenelige med EF traktaten, jf. artiklens stk. 2 og 3. Godkendelsen af støtte er baseret på to grundlæggende forudsætninger. For det første skal støtten fremme fællesskabets formål, og for det andet skal støtten være nødvendig for at fremme det pågældende formål. 162 Ud fra en konkret vurdering godkendes stk. 6 saldoen næppe på baggrund heraf, idet bestemmelsens formål på ingen måder fremmer fællesskabets formål, siden næsten det modsatte sker, da alene danske selskaber opnår en fordel ved investeringer i udenlandske datterselskaber Opsummering vedrørende statsstøtteproblematikken På baggrund af overstående korte analyse er der visse indicier som peget i retningen af, at reglerne i SEL 11 B, stk. 6 strider med EU-rettens artikel 87, stk. 1. Dette skyldes, at stk. 6 saldoen udgør en undtagelse fra regelsættet, som alene er indført for at afhjælpe situationer, hvor hele finansieringsbyrden vedrørende opkøb af udenlandske datterselskaber ikke kan placeres i det pågældende land. Hermed skabes samtidig en situation, hvor danske selskaber opnår en fordel, idet de kan indregne 20 pct. af aktiernes handelsværdi til aktiverne, når de foretager opkøb af udenlandske datterselskaber. Når værdien af aktiverne stiger, øges selskabets mulighed for fradrag af nettofinansieringsudgifter i den skattepligtige indkomst. I forbindelse med udfærdigelsen af loven, og ud fra hvad der fremgår af forarbejderne til loven, har det højst sandsynligt aldrig været meningen, at indregningen af udenlandske datterselskaber til aktiverne skulle forstås som statsstøtte. Ikke desto mindre er effekten højst sandsynligt, at man begunstiger danske selskabers opkøb af datterselskaber i udlandet. 163 Hvorvidt bestemmelsen ligefrem kan indeholdes i statsstøtteforbuddets rækkevidde, er stadig en smule usikkert, da benyttelsen af statsstøtteforbuddet på skatterettens områder stadig er forholdsvis ny. Om bestemmelsen ligefrem øger danske virksomheders investeringer i udenlandske datterselskaber, med en praktisk påvirkning af samhandlen mellem medlemsstaterne, er dog yderst tvivlsomt Jf. Iversen, B med flere 2004, Konkurrenceretlige Emner, s I Sørensen, KE 2008, Skatteretlige værnsregler og udviklingen i EF-domstolens praksis, fremføres det ligeledes at stk. 6 saldoen muligvis er i strid med EF-traktaten. 164 Idet vurderingen af fradragsretten i denne forbindelse kun er en lille brik i den samlede vurdering af et virksomhedsopkøb. 55

62 3.3.3 Foreligger der potentielle konflikter med EU-retten? På baggrund af ovenstående analyser kan det konkluderes, at de nye rentefradragsbeskæringsregler muligvis strider mod EF traktaten. Især forholdet vedrørende 2 års ejertidskrav for indskud af aktiver fra udenlandske koncernforbundne selskaber, indeholder en meget real konflikt med EUretten, og derfor kunne det tænkes, at en afgørelse truffet af de danske myndigheder bliver påklaget til EF-domstolen. Omkring statsstøtteforbuddet må konklusionen være en smule mere uklar, da det er uklart, hvorvidt samhandlen bliver påvirket og om forholdet generelt kan indeholdes i statsstøtteforbuddets rækkevidde. Når skatteministeren udtaler sig, som beskrevet i indledningen, må det indikere en af to ting: 1. Forholdet til EU-retten har været nøje overvejet og ministeren finder på den baggrund, at de danske regler opfylder EF traktatens bestemmelser og kommer derfor frem til et andet resultat end overstående gennemgang. 2. Skatteministeren har forholdt sig til, at der eksistere en mulig konflikt med EU-retten, men har på trods heraf valgt at vedtage bestemmelserne. Enten fordi andre EU lande også indfører næsten identiske værnsregler, eller fordi EU retten ikke endegyldigt har tilkendegivet præcis, hvor langt medlemsstaterne kan gå i indførelsen af nationale skatteværnregler. Hvad enten baggrunden har været som ovenstående, eller en helt tredje begrundelse har været lagt til grund, ændrer det ikke på, at ud fra en overordnet vurdering af reglerne er det beklageligt, hvis enkelte af bestemmelserne strider mod EU-retten og dermed skaber usikkerhed for selskabernes retstilling Idet traktatens bestemmelser er direkte anvendelige for medlemsstaternes borger overfor medlemsstaten. Hvilket bl.a. blev præciseret i EF- dommen van Gend en Loos. 56

63 4 Afslutning 4.1 Konklusion Opfylder rentefradragsbeskæringsreglerne i SEL 11 B og C formålet bag loven? På baggrund af overstående gennemgang og analyse af rentefradragsbeskæringsreglerne vil formålet bag loven igen blive inddraget til en vurdering af, hvorvidt lovens bestemmelser lever op hertil. Som det blev beskrevet i indledningen, var et af hovedargumenterne for vedtagelsen af loven presset på selskabsskattegrundlaget, hvor kapitalfondes ageren i forbindelse med overtagelse af danske selskaber var i fokus. De ændrede fradragsbeskæringsregler skulle være med til at begrænse situationer, hvor de fradragsberettigede udgifter blev placeret i Danmark, og de dertilhørende indtægter blev placeret i udlandet. Til at opfylde dette formål blev der indført et loft over, hvor mange nettofinansieringsudgifter der kan fratrækkes i Danmark og en grænse for, hvor meget den skattepligtige indtægt kan nedbringes via nettofinansieringsudgifter. Hvis man som udgangspunkt betragter reglernes praktiske anvendelse, må det konkluderes, at til trods for at reglerne indeholder uhensigtsmæssige punkter og er meget komplekse, er der ikke fundet tegn på, at de nye rentefradragsbeskæringsregler ikke lever op til deres formål. Dette tyder på, at selskaber, som placerer en del af deres nettofinansieringsudgifter i Danmark og indtægten andetsteds, vil blive fradragsbeskåret i Danmark. Specielt med hensyn til stk. 6 saldoen kan det forventes, at den praktiske opgørelse vil give anledning til mange problemer. For det første fordi opgørelsen er en af de mest komplekse i hele regelsættet, og for det andet fordi, bestemmelsen indeholder uklarheder, der først bliver afklaret efterfølgende i forbindelse med skatteministerens svar til FSR. Da analysen blev udvidet til at anskue hvilke selskaber, som bliver omfattet af reglerne, viste der sig et billede af, at en række selskaber blev omfattet af reglerne, til trods for de ikke umiddelbart hørte under målgruppen for lovgivningen. Især eksisterede der et antalsmæssigt misforhold mellem kapitalfondsovertagelser, og selskaber som blev omfattet af fradragsbeskæringen. Afslutningsvist blev forholdet til EU-retten vurderet, idet der har været en tendens til, at medlemsstaternes skatteværnsregler har været i strid med EU traktatens bestemmelser om fri bevægelighed. Det blev påpeget i opgaven, at ikke alene ligger der en potentiel konflikt med EU- 57

64 retten angående den frie bevægelighed, men også i forholdet til statsstøttereglerne kan de nye fradragsbeskæringsregler komme på kant med EU-retten. Forholdene i den danske lovgivning, der gav anledning til bekymring, var 2 års kravet i forbindelse med modtagelse af aktiver fra udenlandske koncernforbundne parter 166 og indregningen af aktier fra udenlandske koncernforbundne selskaber til værdien af de samlede aktiver. 167 Overordnet set kan det konkluderes, at reglerne lever op til deres formål i og med, at de beskærer fradragsretten for nettofinansieringsudgifter, som ikke vedrører driften her i landet. Reglerne beskærer dog også fradragsretten for/i en langt række af selskaber/situationer, som ikke umiddelbart synes at være omfattet af loven. Det kan hermed antydes, at Skatteministeren med indførelsen af de nye fradragsbeskæringsregler er kommet i en situation, hvor man forsøger at skyde gråspurve med kanoner. Det er ligeledes yderst problematisk, at reglerne besidder en potentiel konflikt med EU-retten, idet der allerede ved indførelsen af reglerne skabes usikkerhed om den gældende retsstilling for selskaberne. Hvis det viser sig, at reglerne strider mod EU retten, lever de ikke op til deres formål, idet selskaberne direkte kan påråbe sig EF-traktatens bestemmelser, og dermed falder de nye fradragsbeskæringsregler til jorden. 166 SEL 11 B, stk. 5, pkt. 13 og SEL 11 B, stk

65 4.2 Perspektivering Efter at have beskæftiget sig indgående med fradragsbeskæringsreglerne i lov nr. 540 af 6. juni 2007 melder spørgsmålet sig, om andre reglerne kunne have været anvendt, der opfylder samme formål, men er mindre komplekse og mere i tråd med EU-retten? En EBITDA regel? Udgangspunktet kunne være at anskue udviklingen af skattelovgivningen i de af vores nabolande, som ligeledes er med i EU, da det kunne forventes, at de står overfor nogle af de samme udfordringer som Danmark. I denne forbindelse kunne det være relevant at inddrage Tyskland, da det flere steder i litteraturen, og i bemærkningerne til loven, er blevet nævnt, at de ligeledes har indført nye fradragsbeskæringsregler. Det kan hertil nævnes, at også Tyskland tidligere har haft skatteværnsregler, som er blevet modificeret på baggrund af EU-retten såsom tynd kapitalisering og CFC beskatning, hvilket tyder på, at de samme problemstillinger eksisterer her. Formålet med de nye tyske rentefradragsbeskæringsregler minder også om formålet med de danske regler, idet de ønsker at hindre en udhulning af det tyske skattegrundlag, som særligt er set i forbindelse med kapitalfondes virksomhedsovertagelse. Til trods for visse lighedspunkter med de danske fradragsbeskæringsregler adskiller de tyske regler sig alligevel på væsentlige punkter. Grundtanken bag de tyske regler er, at selskabets nettorenteudgifter beskæres, hvis de overstiger 30 pct. af den skattepligtige indkomst før renter og afskrivninger. 168 Som altovervejende hovedregel vil ikke-koncernforbundne selskaber ikke blive omfattet af fradragsbeskæringen, og under visse omstændigheder vil også koncernforbundne selskaber undgå fradragsbeskæring, hvis de opererer med tilpas høj egenkapital 169. Et par af de væsentligste forskelle til de danske regler er således at de tyske regler ikke indeholder et renteloft 2. at udgangspunkt for beskæringen tages i EBITDA og ikke i EBIT 168 Rentefradragsbegrænsningen har kun relevans, hvis selskabet har nettorenteudgifter på over 1 mio. EURO og gælder også for personselskaber. Beskrivelsen af de tyske regler findes i Pørksen, C 2007, Tysk Virksomhedsskattereform 2008, s Hvis selskabets egenkapitalandel ved indkomstårets begyndelse påviseligt svarer til minimum koncernens egenkapitalandel, jf. Pørksen, C 2007, Tysk Virksomhedsskattereform 2008, s Der er således også andre forskelle end de nedenfor nævnte, bl.a. at det som udgangspunkt kun omfatter koncernforbundne selskaber at personselskaber medtages, og at det fradragsbeskårne kan fremføres ubegrænset. Efter den danske EBIT regel kan der naturligvis også ske ubegrænset fremførsel. 59

66 De tyske regler kan naturligvis ikke direkte overføres til Danmark, idet de to skattesystemer er forskelligt opbygget, men idéen med alene én EBITDA regel, kunne være meget interessant. Fordelene med alene én EBITDA regel er for det første, at renteloftsreglen udgår, hvorved opgørelsen af de skattemæssige aktiver og stk. 6 saldoen forsvinder, hvilket også medfører, at de to potentielle problemstillinger med EU-retten elimineres. Det er tvivlsomt, hvilken effekt eller om det har nogen effekt, hvorvidt udgangspunktet for fradragsbeskæringen tages i EBITDA eller EBIT. Den store forskel ligger i, at EBITDA reglen rammer bredere, idet der foretages en begrænsning af hvor meget afskrivninger og renter kan nedbringe det skattemæssige resultat. Svagheden ved reglen er, at den alene er en periodeforskydningsregel, og dermed bliver den tilsvarende skattenedsættelse ikke finansieret. Udgangspunktet for en dansk regel kunne naturligvis være en begrænsning i fremførelsesmuligheden. Tre år er tidligere blevet anvendt i forbindelse med muligheden for fremførsel af kurstab. Umiddelbart er den periode en anelse for kort, hvis meningen skal være muligheden for afdækning af en konjunkturperiode. Fem eller syv år vil umiddelbart virker mere præcise i en sådan sammenhæng. Fastsættelse af muligheden for fremførsel skal naturligvis også ses i sammenhæng med det ønskede merprovenu, som skal finansiere skattenedsættelsen Ingen fradragsret for selskabers renter? En nem måde at håndtere det stigende pres med det danske skattegrundlag, hvor fradragsberettede renteudgifter placeres her i landet og indtægten andetsteds, var, hvis rentefradragsretten fjernes for selskaberne. Det opnåede skatteprovenu herfra, kunne bruges til at nedbringe selskabsskatten yderligere, hvorved der opnås en form for kompensation til selskaberne og samtidigt tiltrække yderligere selskaber til landet. På denne måde behandles selskabernes udbetaling til aktionærer og kreditorer ligeledes ens, hvilket bevirker at de to finansieringsformer tilnærmelsesvis sidestilles. I praksis ville det være næsten utænkeligt, hvis der kunne samles politisk flertal til en afskaffelse af rentefradragsretten for selskaberne, da fradraget er en indgroet del af det danske skattesystem, 171 og da erhvervslivet næppe vil acceptere et sådan indgreb. Hvis Danmark afskaffer fradragsretten for renter og sænker selskabsskatten yderligere, for på denne måde at tiltrække selskaber til landet, kunne det muligvis være et startskud til en form for konkurrencesituation i Europa, hvor medlemsstaterne indbyrdes kæmper om at skabe de mest fordelagtige forhold for selskaberne for at tiltrække dem til deres medlemsstat. Denne situation vil på ingen måde være fordelagtigt i forhold til sikring af skatteprovenu til den danske stat, og dermed sikres formålet med lovgivningen ikke. 171 Fradraget for renter er allerede medtaget i statsskatteloven fra

67 4.2.3 Udviklingen i skatteværnsregler og forholdet til EU-retten? Et element, som stadigt spiller en større rolle i forbindelse med udformningen af nationale skatteværnsregler, er forholdet til EU-retten og herunder særligt den frie bevægelighed. EFdomstolen har gennem de seneste år fået formuleret forholdsvis snævre rammer, hvor medlemsstaterne kan agerer indenfor. 172 Indtil videre har Danmark dog afværget de mest åbenlyse konflikter med EU-retten ved at fjerne de diskriminerende elementer i værnsreglerne således, at også rent interne transaktioner i Danmark bliver omfattet. I forbindelse med rentefradragsbeskæringsreglerne i Lov nr. 540 af 1. juli 2007 er problemet igen blevet aktuelt med hensyn til det to års ejertidskrav. En nem løsning på problemstillingen kunne være, at lade reglen omfatte såvel indskud af aktiver fra indenlandske koncernforbundne parter som udenlandske, så det diskriminerende element fjernes. Denne fremgangsmåde er dog ikke optimal, idet der sjældent foreligger et skatteunddragelseselement i disse situationer, hvilket kommissionen også har udtrykt sin bekymring overfor. 173 Et andet og større problem med fremgangsmåden er, hvis EF-domstolen tager skridtet videre og fastslår, at ikke-diskriminerende skatteregler kan udgøre en restriktion som krænker den frie bevægelighed. Skridtet er ikke helt utænkeligt, idet restriktionsforbuddet anvendes i denne mere vidtrækkende form indenfor andre områder af EU-retten. Det er således en vanskelig situation, vi befinder os i rent skattemæssigt, når vi gerne vil sikre skatteprovenuet, men samtidigt deltage i EU med den frie etablering og konkurrence. Vejen frem er ikke ligetil, men som udgangspunkt burde Danmark som minimum få formuleret nogle skatteregler, der ikke strider mod EU-retten, idet der således hersker tvivl om gældende retsstilling. Et godt alternativ til de nye rentefradragsbeskæringsregler og en ny måde, at tænke skattelovgivning på kunne være, at lege med idéen om at fjerne fradragsretten for selskabers renter og anvende provenuet herfra til at sænke selskabsskatten. En anden og mere farbar vej kunne være at øge fokuseringen på en fælles EU løsning, idet de nuværende og fremtidens udfordringer via en øget globalisering ikke kun omfatter Danmark. 172 Jf. Sørensen, KE 2008, Skatteretlige værnsregler og udviklingen i EF-domstolens praksis, s Jf. Sørensen, KE 2008, Skatteretlige værnsregler og udviklingen i EF-domstolens praksis, s

68 5 Litteraturliste: Love, forarbejder, indlæg osv: Lov nr. 540 af 6. juni 2007: Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.) Skatteministeriet, Lovforslag L213: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.) Herunder, bemærkninger til lovforslaget, oversigt over spørgsmål og høringssvar med kommentarer, skatteudvalgets betænkninger og lovforslaget sammenholdt med gældende lov. SKAT 2008, Skatteministeriets kommentar af 12. marts 2008 til henvendelse fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) vedrørende lov nr. 540 af 6. juni (L213) SKM DEP Domme: Domme afsagt ved EF-domstolen. Sag C-324/00, Lankhorst-Hohorst. Sag 270/83, Avoir Fiscal. Sag 26/62, van Gend en Loos. Sag 204/90, Bachmann og C-300/90, Kommissionen mod Belgien. Sag C-446/03, Marks & Spencer. Bøger: SKAT 2008, Ligningsvejledningen , Thomson online. Karnov 2008, Karnovs Lovsamling, Thomson online. Ernst & Young 2007, Et Robust Skattesystem anno 2007, Ernst & Young, København. Sørensen, KE & Nielsen, PR 2008, EU-retten, Jurist og Økonomforbundets forlag, København. Iversen, B med flere 2004, Konkurrenceretlige Emner, Jurist og Økonomforbundets forlag, København. PricewaterhouseCoopers (PWC) 2007, Regnskabshåndbogen 2008, PWC, København. 62

69 Publikationer: Økonomi og Erhvervsministeriet (Ø & E) 2006, Kapitalfonde i Danmark, Økonomisk Tema nr. 4, Ø & E, København. Pressemeddelelser. Skatteministeriet 2007, Aftale om indgreb mod skattespekulation, Pressemeddelelse fra skatteministeren fra d. 2, april Skatteministeriet 2007, Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner, Skatteministeriet 20. marts 2007, København. Artikler: Lysdahl, L & Sønderholm, S 2007, Beskæring af rentefradragsretten, SR-Skat, 19. årg., nr. 4, s Bygholm, J 2007, Indgreb mod store renteudgifter, kapitalfonde, CFC-beskatning mv., SR-SKAT, 19. årg., nr. 3., s Andersen, KW 2007, Renteindgrebet, Skatte Politisk Oversigt, 63. årg., nr. 5, s Gimsing, B & Korsgaard, CM 2007, Beskæring af rentefradrag efter et variabelt renteloft og en EBIT-regel, Skat Udland, juli 2007, nr. 7A, s Engdahl, L 2007, Rundt om det vedtagne lovforslag L213, Revision & Regnskabsvæsen, 76. årg., nr. 8, s Korsgaard, CM 2007, Nye rentefradragsregler for selskaber renteloft og EBIT, Revision & Regnskabsvæsen, 76. årg., nr. 8, s Pørksen, C 2007, Tysk Virksomhedsskattereform 2008, Skat Udland, september 2007, nr. 9, s Andersen, TK 2005, Etablering af privat equity funds, ordisk tidsskrift for selskabsret, Vol. 2005, Iss. 4, s Rønfeldt, T 2008, Indgreb mod kapitalfonde regler om CFC -beskatning og tynd kapitalisering er ikke tilstrækkelige, Skatte Politisk Oversigt, 64. årg., nr. 2, s Sørensen, KE 2008, Skatteretlige værnsregler og udviklingen i EF-domstolens praksis, Skat Udland, marts 2008, nr. 3A, s Jensen, CB 2008, Kapitalfondsindgrebet i forhold til selvangivelsen for 2007, Revision & Regnskabsvæsen, 77. årg., nr. 6, s

70 Loft, P 2008, Skatteretlige værnsregler og EU-retten, Skat Udland, marts 2008, nr. 3A, s Kring S, Feindt B & Eriksen L 2008, Tysk skattereform markante reduktioner i selskabsskatten, Ugeskrift For Skat (UfS), 23. april 2008, nr. 17, s

71 Bilag 1 Koncernforbindelser efter LL 2, KGL 4, stk. 2 og SEL 31 C. Koncernforbindelse efter LL 2. Det centrale i forbindelse med koncerndefinitionen efter LL 2, er om der ejes 50 pct. af aktiekapital eller om der rådes over 50 pct. af stemmerne. Se nedenstående uddrag af LL 2: Stk. 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens 16 H, stk. 2, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person omfattet af kildeskattelovens 1 eller et dødsbo omfattet af dødsboskattelovens l, stk. 2, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold. Koncernforbindelse efter KGL 4, stk. 2. Her er det centrale ligeledes 50 pct. grænsen, som er afgørende. Se nedenstående uddrag af KGL 4, stk. 2: Stk. 2. Ved koncernforbundne selskaber forstås 1) selskaber og foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab, 2) selskaber og foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab, 3) en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab, eller 4) en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab. Aktionærer som nævnt i aktieavancebeskatningslovens 4, stk. 2, anses ved bedømmelsen af aktionærkredsen som én og samme aktionær. Ved opgørelsen af stemmeandele ses bort fra stemmer, som alene er opnået ved stemmeretsoverdragelse i forbindelse med erhvervet sikkerhed i aktier. 65

72 Koncernforbindelse efter SEL 31 C Det centrale i denne bestemmelse, er i modsætning til de overstående paragraffer, ikke en grænse på 50 pct., men derimod hvorvidt moderselskabet realt har bestemmende indflydelse, hvilket kan blive opnået med en ejerandel og med stemmerettigheder under 50 pct. Se nedenstående uddrag af SEL 31 C: 31 C. Et moderselskab udgør sammen med datterselskaberne en koncern. Stk. 2. Et selskab, en fond, en trust eller en forening m.v. er et moderselskab, hvis det 1) besidder flertallet af stemmerettighederne i et selskab (datterselskab), 2) er selskabsdeltager og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne i et andet selskabs (datterselskabs) øverste ledelsesorgan, 3) er selskabsdeltager og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over et andet selskabs (datterselskabs) driftsmæssige og finansielle ledelse på grundlag af vedtægter eller aftale med dette, 4) er selskabsdeltager og på grundlag af aftale med andre deltagere råder over flertallet af stemmerettighederne i et andet selskab (datterselskab) eller 5) besidder kapitalandele i et andet selskab (datterselskab) og udøver en bestemmende indflydelse over dettes driftsmæssige og finansielle ledelse. Stk. 3. Et selskab eller forening m.v., med hvilket et moderselskab har en af de i stk. 2 nævnte forbindelser, er et datterselskab. Et datterselskab kan kun have ét moderselskab. Stk. 4. Ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer medregnes rettigheder, der besiddes af moderselskabet og dets datterselskaber. Stk. 5. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i et datterselskab ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til aktier eller anparter, der besiddes af datterselskabet selv eller dets datterselskaber. 66

73 Bilag 2 samlet eksempel. Eksemplet er fra Ernst & Young 2007, s og viser sammenhængen mellem reglerne i SEL 11, 11B og 11 C. I eksemplet gennemgås en situationer, hvor der sker fradragsbeskæring efter tynd kapitalisering, renteloft og EBIT regel, samt den forholdsmæssige fordeling på/til datterselskaberne. Forudsætninger for beregningerne: Koncernen består af tre selskaber, som er ejet af et udenlandsk selskab, og de danske selskaber ejer aktier i udenlandske datterselskaber. Der er en ligelig fordeling af intern og ekstern gæld, mellem de tre danske selskaber (Adm, B og C) Samlet eksempel. Pkt. 1, Opgørelse: Konsoliderede værdier ultimo år 1, opgjort som regnskabs, handels og skattemæssige værdier Regn. Handels Skatte Aktiver Materielle Datterselskaber, udland Øvrige Aktiver i alt Passiver Egenkapital Udskudt skat Gæld Passiver i alt Skattemæssigt EBIT Skattepligtig indkomst -150 Finansieringsudgifter, netto Intern Ekstern Renter Kurstab Skattepligtig indkomst før nettofinansieringsudgifter 50 Pkt. 2, Fradragsbeskæring: Begrænsning vedr. tynd kapitalisering Nødvendig egenkapital for ikke at være tyndt kapitaliseret (20 %*3125) 625 Handelsværdi af egenkapital 419 Udskudt skat anses som egenkapital 106 Korrigeret egenkapital 525 Gæld til konvertering 100 Renter af konverteret gæld 7 Der er ingen mulighed for underskudsfremførsel, da det ikke er kurstab, vedr. koncernintern gæld. 67

74 Begrænsning vedr. renteloftet. Opgørelse af renteloftet Materielle aktiver % af datterselskaber (20 % af 100) 20 Øvrige aktiver 900 heraf likvide midler, varekreditorer mv Skattemæssigt underskud før "nye" regler 143 Skattemæssige værdier, renteloft 2163 Maksimalt fradrag 141 Renter og kurstab i alt 200 Begrænsning pga. tynd kapitalisering 7 Korrigerede renter 193 Renteloftsbeskæring 52 De 10 vedrørende kurstab, kan fremføres i 3 år. Det resterende kan ikke fremføres. Begrænsning vedr. EBIT reglen. Skattepligtig indkomst før nettofinansieringsudgifter % heraf = maksimalt fradrag 40 Renter og kurstab, i alt 200 Begrænsning pga: tynd kapitalisering 7 Renteloft Korrigerede renter 141 Begrænsning EBIT-regel. 101 Begrænsningen kan fremføres ubegrænset Pkt. 3, Den skattepligtige indkomst Opgørelse af skattepligtig indkomst Skattepligtig indkomst, udgangspunkt -150 Begrænsninger Tynd kapitalisering 7 Renteloft 52 EBIT-regel Korrigeret skattepligtig indkomst 10 68

75 Pkt. 4, Fordeling af det fradragsbeskårne Fordeling af fradragsbeskæring adm B C Total Finansieringsudgifter Finansieringsindtægter Netto Fordeling vedr. tyndkapitalisering Fordeling af nettofinansieringsudgifter Nettorenter efter fordeling for tynd kapitalisering Fordeling af renteloftsbegrænsning Skattebase ekskl. værdier af udenlandske døtre ,5 % heraf Forskel mellem nettorenter og "rente" af aktiver Forholdsmæssig fordeling af begrænsningen Fordeling af EBIT-begrænsningen Forholdsmæssig fordeling af EBIT begrænsningen