2014 Statistisk årbog

Transkript

1 2014 Statistisk årbog Betalingsbalance og udenrigshandel 1. Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved at opgøre landets produktionsværdi minus forbruget af råvarer mv. i produktionen. Figur 1. Udviklingen i handelsbalancen i forhold til BNP i pct. Figur 1.1 viser udviklingen i handelsbalancen siden I perioden 1979 til 1988 var der betydelige underskud på handelsbalancen, der i enkelte år udgjorde helt op til 30 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Det skyldes primært, at der var en langvarig højkonjunktur inden for fiskerierhvervet, der medførte en betydelig import af forbrugs- og investeringsvarer. Krisen inden for fiskeriet medførte et behov for, at finanspolitikken blev strammet op, og at der blev indført anlægsstop i byggeriet. Opbremsningen i økonomien som helhed betød, at der opstod mindre overskud på handelsbalancen i 1989 og Siden 1991 har handelsbalancen vist et underskud, dog på et lavere niveau, svarende til pct. af BNP.

2 2. Eksportkvote og importkvote Eksportkvote og importkvote Figur 2.1 viser import- og eksportkvoten. Kvoterne beregnes som eksporten og importen i forhold til bruttonationalproduktet (BNP). Niveauet er et mål for Grønlands afhængighed af omverdenen. Grønland har en ensidig produktion og en alsidig efterspørgsel. Derfor er det nødvendigt at have en stor samhandel med omverdenen. Frem til 1990 lå eksportkvoten på et niveau omkring 45 pct. Siden er eksportkvoten gradvist reduceret og lå i 2012 på 20 pct. Den faldende eksportkvote hænger sammen med en stigende samfundsproduktion og faldende priser på som er rejer Grønlands vigtigste eksportartikel. Importkvoten var høj frem til 1985, hvor den toppede med 72 pct. Herefter faldt importkvoten frem til Frem til 1985 skyldes den høje importkvote delvist store investeringsprogrammer og forhøjede oliepriser på verdensmarkedet. Den første oliekrise i forhøjede verdensmarkedsprisen på råolie med flere hundrede procent i løbet af få dage. I , hvor den anden oliekrise fandt sted, steg prisen yderligere. Det betød, at olieafhængige lande uden olieproduktion oplevede pludselige skift i importværdien af olie trods et uændret forbrug af olie. Efter 1985 skyldes den faldende importkvote først og fremmest opbremsningen i det indenlandske aktivitetsniveau, men også etableringen af Nuuk Imeq A/S, der producerer drikkevarer lokalt. Figur 2.1. Udviklingen i Grønlands eksport- og importkvote 3. Import og eksport i hovedtal Import og eksport i hovedtal Bortset fra fiskeri- og fangstproduktion fremstilles der kun få varer i Grønland. Det betyder, at importen stort set omfatter alle varer, der anvendes til forbrug i husholdninger, erhvervsvirksomheder, institutioner samt investeringer statistisk årbog - side 2

3 Figur 3.1. Importen fordelt på varer 2013 Importen fordelt på varegrupper kan ses i Figur 3.1. Den overvejende del af varerne, knapt 62 pct., importeres fra Danmark. I den samlede import fra Danmark indgår også varer fra andre lande, der er importeret via Danmark. Flere detaljer om fordelingen af importen på lande fremgår af Tabel 2. Den helt overvejende del af del af Grønlands eksport af varer består af fisk og skaldyr, som udgør 88 pct. af eksporten. Den enstrengede eksportstruktur gør økonomien særlig afhængig af den internationale prisudvikling. Figur 3.2. Eksporten fordelt på varer 2013 I 2013 udgjorde den samlede eksport til Danmark 86 pct. En betydelig del af eksporten af fisk og skaldyr sker til Danmark med henblik på videreforarbejdning og efterfølgende eksport til andre lande, hvoraf de vigtigste er Japan og Storbritannien statistisk årbog - side 3

4 Figur 3.3. Udviklingen i eksporten af skalrejer i mængde og gennemsnitlig eksportpris for skalrejer. 1988=100 Figur 3.4. Udviklingen i eksporten af pillede rejer i mængde og gennemsnitlig eksportpris for pillede rejer. 1988=100 Udviklingen i indeksværdier for den gennemsnitlige kilopris og den eksporterede mængde for henholdsvis skalrejer og pillede rejer er vist i Figur 3.3 og 3.4, hvor basisår er For skalrejer har der været et kraftigt prisfald efter 1989, hvor priserne er faldet med ca. 55 pct. Mængderne er steget med 36 pct. siden For pillede rejer har der været en mere jævn tendens til prisfald, dog særligt efter Dette skyldes hovedsageligt Islands udbud af rejer fanget ved Flemish Cap, der blev solgt til så lave priser, at verdensmarkedsprisen på rejer dykkede fra starten af 1990 erne. Mængderne er modsat steget med 138 pct. siden statistisk årbog - side 4

5 4. Internationale sammenligninger Internationale sammenligninger Af Figur 4.1 fremgår det, at Grønland ligesom de øvrige nordiske lande, er stærkt afhængig af import fra omverdenen. Grønland ligger på linje med Island og har en importkvote på omkring 36 pct. Norge har den laveste importkvote, hvilket hænger sammen med adgangen til egen olie. Figur 4.1. Importkvoter for de nordiske lande statistisk årbog - side 5

6 Import Tabel 1. Import kr. S.I.T.C.-Kapitler I alt Næringsmidler og levende dyr i alt Levende dyr og spiselige Kød og kødvarer Mejeriprodukter og æg Fisk og fiskevarer Korn og kornvarer Frugt og grønsager Sukker, sukkerprodukter og honning Kaffe, te, kakao, chokolade og krydderier Foderstoffer (undtagen umalet korn) Diverse næringsmidler Drikkevarer og tobak i alt Drikkevarer Tobak og tobaksvarer Råstoffer, ikke spiselige (undtagen brændsel) i alt Uberedte huder, skind og pelsskind Olieholdige frø og frugter Gummi, rå herunder syntetiske og regenereret Træ og kork Papirmasse og -affald Tekstilfibre (undtagen uldtops) og affald Rå gødningstoffer og mineraler Malm- og metalaffald Rå animalske og vegetabilske materialer, ikke andetsteds nævnt Mineralsk brændsel og smørestoffer o.l. i alt Kul, koks og briketter Rå mineralolier og produkter heraf Gas Elektrisk strøm Animalske og vegetabilske olier og fedtstofer mv. i alt Animalske olier og fedtstoffer Vegetabilske olier og fedtstoffer Animalske eller vegetabiliske olier, voks mv Kemikalier og kemiske produkter i alt Organiske kemikalier Uorganiske kemikalier Farve- og garvestoffer Medicinske og farmaceutiske produkter Flygtige olier, parfume, toilet- og rensemidler Bearbejdede gødningsstoffer Plast, ubearbejdet Plast, bearbejdet statistisk årbog - side 6

7 59. Kemiske materialer og prod. i.a.n Bearbejdede varer, halvfabrikata, i alt Læder, lædervarer og beredte pelsskind Bearbejdet gummi, ikke andetsteds nævnt Træ- og korkvarer, undtagen møbler Papir, pap og varer deraf Tekstilgarn, tekstilstof og tekstilvarer Varer af ikke-metalliske mineraler Jern og stål Ikke jernholdige metaller Metalvarer ikke andetsteds nævnt Maskiner og transportmidler i alt Kraftmaskiner og motorer Specialmaskiner til forskellige industrier Maskiner til metalbearbejdning Maskiner og tilbehør til industri i.a.n Kontormaskiner, automatiske Apparater til telekommunikation, lydoptagelse og lydgengivelse Elektriske maskiner og apparater i.a.n. og tilbehør Køretøjer Andre transportmidler Bearbejdede varer i.a.n. ialt Bygge-, sanitets-, varme- og belysningsartikler Møbler Rejseartikler, kufferter, tasker o.lign Beklædning Fodtøj Tekniske og videnskabelige instrumenter i.a.n Fotografiske og optiske artikler, i.a.n.; ure Diverse forarbejdede varer Diverse varer og transaktioner i.a.n. i alt Varer, ikke klassificeret efter art Militærvåben og ammunition Mønter Guld, ubearbejdet, halvfabrikata og 97. affald Anm.: Tal for 2012 og 2013 er foreløbige statistisk årbog - side 7

8 Importen fordelt på lande Tabel 2. Importen fordelt på lande Mio. kr. Relativ fordeling I alt Danmark Sverige Tyskland Norge USA Folkerepublikken Kina Japan Canada Nederlandende Andre lande Anm.: Tal for 2012 og 2013 er foreløbige statistisk årbog - side 8

9 Eksport Tabel 3. Eksport Ton Mio. kr. Ton Mio. kr. Ton Mio. kr. Ton Mio. kr. Ton Mio. kr. Ton Mio.kr. I alt Rejer i alt Rejer, med skal og frosset Rejer, pillede og frosne Rejer, andet Torsk i alt Torsk, frosset Torsk, saltet, tørret eller tørret og saltet Filet af torsk, frosset Torsk, andet Hellefisk i alt Hellefisk, fersk, frosset eller saltet Hellefisk, filet Hellefisk, røget Hellefisk, i.a.n Rødfisk, hel eller filet, frosset Krabber Andre fisk Ammassat Havkat Helleflynder, frosset 5 1 Andre fiskeprodukter Kammuslinger, frosset, tørret eller saltet Stenbiderrogn Læder, pelsvarer og rå pelsskind 1) Kødvarer Småsten, grus og knuste sten (Olivin) Ædelmetalmalm (guld) og koncentrater deraf Andre varer Anm.: Tal for 2012 og 2013 er foreløbige. Note: 1) Skind opgøres i stk. ikke i vægt statistisk årbog - side 9

10 Eksporten fordelt på lande Tabel 4. Eksporten fordelt på lande Mio. kr. Relativ fordeling I alt Danmark Portugal Norge Island Schweiz Færøerne USA Canada Japan Andre lande Anm.: Tal for 2012 og 2013 er foreløbige. Note: 1) Ved landefordelingen af eksporten er det fortsat det første land man eksporterer til der registreres, uden hensynstages til at varerne herefter reeksporteres. Danmarks andel af eksporten er således overvurderet. PUBLSLUT Signatur forklaring: Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 0 Mindre end halvdelen af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal 2014 statistisk årbog - side 10