Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Afdeling; Hammel Neurocenter, HE Midt Regionshospitalet Hammel Nerucoenter

2 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af afdelingssygeplejersken. Regionshospitalet Hammel Neurocenter omfatter 4 klinikker og to afsnit. Fire klinikker på Hammel Neurocenter i Hammel: Klinik for Tidlig Neurorehabilitering Kognitiv Klinik Sensomotorisk Klinik Børn og Unge Klinik To afsnit på Regionshospitalet Skive: Neurorehabilitering Afsnit 12 Neurorehabilitering Afsnit 13 Centerledelsen består af én oversygeplejerske, en ledende overlæge og en ledende terapeut. Hospitalsenhed Midt ledes af en hospitalsledelse bestående af sygeplejefagligdirektør, lægefagligdirektør og en hospitalsdirektør. For øvrig information: 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Patientgrundlaget er personer i alle aldre med erhverede hjerneskade, som ofte har en kombination af senso-motoriske, kognitive og emotionelle forandringer. Størstedelen af patienterne behandles og rehabiliteres for følger efter blodprop, hjerneblødning, cerebrale infektioner, kranietraumer, tumorer i hjernen og andre sygdomme i centralnervesystemet, herunder hjerneskader efter hjertestop. Kerneområderne i den neurorehabiliterende sygepleje, er fundamentale for patienternes rehabiliteringspotentiale og det videre rehabiliteringsforløb. Vi har fokus på forebyggelse, sundhedsfremme, rehabilitering og behandling af komplikationer opstået på baggrund af den 2/6

3 tilgrundliggende sygdomstilstand/traume. Der er fokus på optimering af funktionsevne og livskvalitet. Sygeplejen og den samlede tværfaglige indsats sker med udgangspunkt i patienten og dennes nærmiljø. Kontakten til de pårørende og/eller nærmeste netværk er meget vigtig, og de pårørende er ofte patientens bindeled og talerør til det tidligere liv. Bearbejdning af sorg og krise er ofte en stor del af den enkelte patient og de pårørendes hverdag og rehabiliteringsforløb. Personalet på klinikken er organiseret i teams omkring den enkelte patient. Teamet består af sygeplejerske, social og sundhedsassistent, fysioterapeut, ergoterapeut og læge. Desuden er der et tæt samarbejde med logopæd, neuropsykolog, socialrådgiver, diætist, hospitalspræst og terapihund. Desuden kan der rekvireres tilsyn af neurokirurg, psykiater, neurolog, øre-næsehalslæge, øjenlæge og endokrinolog og mediciner. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På dette semester kommer du til at arbejde med situationsbestemt kommunikation, vejledning og undervisning i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer. Der arbejdes med patienters oplevelser herunder social ulighed og kulturelle forskelle, samt med juridiske rammer og etiske dilemmaer. Der er fokus på sygeplejefaglige interventioner til at bevare og styrke mental sundhed. Derudover kommer du til at arbejde med klinisk lederskab, klinisk beslutningstagen og samarbejde på tværs af professioner, sektorer, organisationer og institutioner. Når du arbejder med situationsbestemt kommunikation, arbejder du samtidig med klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen i forhold til nedenstående kliniske sygeplejefaglige problemstillinger: Patienter med behov for kommunikation, vejledning og undervisning i relation til: at mestre livssituation relateret til den erhvervede hjerneskade. sundhedsfremmende vejledning i forhold til livsstilsændringer f.eks. omlægning af kost, rygestop, motion og alkohol evt. i samarbejde med pårørende. at kunne håndtere medicin. nedsat egenomsorgskapacitet ofte relateret til opfyldelse af grundlæggende behov forebyggelse af komplikationer i forhold til operativt ingreb, infektion, lejring og forflytning mm. rehabilitering af fysiske og kognitive udfald efter den erhvervede hjerneskade information i forhold til behandling f.eks. botox, sygdom, infektion, CT-skanning mm. at understøtte mental sundhed til patienter med erhvervet hjerneskade kommunikation i forhold til deres sociale, religiøse eller kulturelle baggrund problemstillinger der kræver tværprofessionel og/eller tværsektorielt samarbejde (ex. samarbejde primær sektor, skoler og andre hospitalsafsnit) kommunikation med pårørende til den ændrede/svære livssituation kommunikationsredskaber i forhold til patienter med afasi f.eks. SCA Når du arbejder med de kliniske problemstillinger anvender og arbejder du samtidig med: 3/6

4 sundhedsteknologier medicinhåndtering innovation hygiejniske principper ergonomiske principper dokumentation udvikling af sygepleje kliniske retningslinjer og standarder etiske dilemmaer Se læringsudbytte i semesterbeskrivelsen Metoder i klinisk praksis sygeplejeprocessen, herunder udarbejdelse af problemorienteret plan (POP) kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, ernæringsscreening, tryksårsscreening, smertevurdering, screening for vandladningsforstyrrelser, tarmanamnese, TOKS og GCS, adfærds- og døgnrytmeregistrering (ABS-skema) forskellige vurderingsredskaber til undersøgelse af patienternes kognitive, fysiske og bevidsthedsmæssige tilstand og rehabiliteringspotentiale, bl.a. EFA, FIM, RLAS, GOAT og RCS-E. Model for praktisk færdighedsudøvelse Model for neurorehabiliterende sygepleje Elektroniske systemer til dokumentation af patientforløb herunder EPJ, klinisk logistik og Ipads Kliniske retningslinjer, E-dok og sundhedsaftaler. sygeplejens organisering og ledelse i forhold til plejeform, patientforløb og teamsamarbejdet 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Konkrete uddannelsesaktiviteter i klinikken angives her. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema 4/6

5 Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og underviser samarbejder om det kliniske forudsætningskrav. Derudover kan underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point dvs sider. På 4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Dvs. det kliniske undervisningssted opgiver sider og den studerende sider. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet, hvor der er mulighed for vejledning 5/6

6 Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt klinisk forudsætningskrav af klinisk vejleder og underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 6/6