Gasmåling i fremtiden

Transkript

1 Nr. 4 september årgang Gasmåling i fremtiden Side Ny miljøregulering af energianlæg Side 6 Hvad blev der af naturgaskøretøjerne? Side 30 - det danske tidsskrift for gasinformation og -debat

2 Kvalitetsprodukter til gas, vand, olie m.m. Gastryk prøvesystem / laboratoriesikring Dette system er beregnet til brug inden for en lang række områder, hvor der er behov for kontrol og afprøvning af gastilførslen på f.eks. laboratorier, skoler, højere læreanstalter og universiteter. O-scent THT - højaktiv lugtfjerner til naturgas m.m. O-scent binder og ændre den dårlige lugt til en behagelig duft. Den kemiske proces neutraliserer lugten - der er ikke kun tale om en "maskering" af lugten. O-Scent THT er speciel virksom over for Tetrahydrotiofeen. Biologisk nedbrydelig. Produktet skal påføres med en forstøverpistol Anbefalet koncentration (blandes med vand): 2-10 % Gasstikkontakt - PLUG1 Den specialdesignede gasstikkontakt gør, sammen med den medfølgende gasslange, til- og frakobling af gasapparater nemt, hurtigt og sikkert. Stikkontakten har integreret strømningsog temperaturvagt. fh-teknik a/s er leveringsdygtig af: - Kuglehaner - Filtre - Regulatorer - Butterflyventiler - Magnetventiler - Sikkerhedsafs.ventiler - Afblæsningsventiler - Pressostater - Gasmålere - Slanger og kompensatorer - Reguleringsventiler - Komplette gasramper - Komplette M/R stationer og meget mere... fh-teknik a/s Toldbodgade 81, 8900 Randers, Tlf [email protected]

3 LEDER INDHOLD Leder: Til gavn for gaskunderne 3 Synspunkt: Melodien er rigtig men der skal skrues op for musikken! 4 Ny miljøregulering af energianlæg 6 Feltafprøvning af EC- Power minikraftvarme-enhed 10 Hjemmeautomatik og små gaskedler 12 Øget sikkerhed på forbrugerinstallationer år for år 14 Gasmåling i fremtiden 16 Vestjylland satser på brintforskning 18 Branchenyt ERFA-konference om Gasmåling 28 ERFA-konference om Gasledninger 29 Nyt fra IGU: Hvad blev der af naturgaskøretøjerne? 30 Til gavn for gaskunderne Regeringen har i juni 2005 udsendt sit bud på en ny langsigtet energistrategi for Danmark: Energistrategi Strategien er en del af udmøntningen af den brede energipolitiske aftale af 29. marts 2004 og omfatter som noget nyt også transportsektoren. Forsyningssikkerhed, klimaforandringer og vækst/erhvervsudvikling er i følge regeringen de største energipolitiske udfordringer. Forsyningssikkerhed er med rette igen kommet i forgrunden. Forsyningssikkerhed var hovedmotivet bag beslutningen om etableringen af det danske naturgassystem i 1979 efter de to energikriser. Danmarks totale afhængighed af importerede brændsler skulle brydes. Det er gået rigtig godt: Danmark har nu i en årrække ikke alene været selvforsynende med energi, men også været en nettoeksportør af både olie og naturgas. Naturgasinfrastrukturen skal fortsat være en hovedhjørnesten i dansk energiforsyning i mange år fremover, så det er vigtigt at sikre ny gas i rørene, når den danske nordsøgas slipper op. I følge Energistyrelsens seneste vurdering rækker reserverne til 13 år med den nuværende produktion. Herefter er der rigelig udenlandsk gas indenfor rækkevidde, så den fremtidige forsyningssituation er sikret. Energistrategien forudser et væsentlig forøget gasforbrug i fremtiden til kraftproduktion, hvilket yderligere vil bidrage til at bringe forsyningssikkerheden i fokus. Det kan på sigt blive nødvendigt at udbygge infrastrukturen for at få den ny gas frem til Danmark, og nye ledninger kan også blive nødvendige for at gasforsyne kraftværkerne. Regeringen fremhæver, at et velfungerende europæisk gasmarked er en af forudsætningerne for høj forsyningssikkerhed. Energibesparelser er også et vigtigt element, der gennem at strække reserverne er med til at styrke forsyningssikkerheden. Der er indgået en politisk energispareaftale af 10/06/05. Aftalen slår fast, at energiselskaberne, herunder gasselskaberne, skal spille en hovedrolle i realiseringen af energisparemålene. Miljø og klimaforandringer er i følge regeringen fortsat meget væsentlige elementer i den danske energistrategi, men miljøhensynet skal være bedre i balance med forsyningssikkerhed, vækst og erhvervsudvikling. Miljøomkostningerne skal være lavest mulige og princippet skal være mest miljø for pengene. Den markedsorienterede CO 2 -kvoteordningen er et godt redskab i denne sammenhæng. Strategien peger på, at udvikling og demonstration af ny teknologi skal være krumtappen i den langsigtede klimaindsats. I transportsektoren skal alternative brændstoffer overvejes, bl.a. naturgas. Medlem af Nr ISSN Som det fremgår af ovenstående, er naturgassen selvfølgelig et væsentligt element i Energistrategi Der vil derfor også være mange af DGFs medlemmer, der skal yde et konkret bidrag, når strategien skal omsættes til virkelighed. Vi ser frem til at bidrage både omkostningseffektivt, markedsorienteret og med høj faglig kvalitet til gavn for gaskunderne. Niels Erik Andersen formand Sponsorer for Gasteknik: Innovativ energiudnyttelse ( s o m v i i n g e n i ø r e r s i g e r ) 3

4 SYNSPUNK T Regeringens energistrategi: Melodien er rigtig men der skal skrues op for musikken! AF HANS DUUS JØRGENSEN, DIREKTØR, DANSK ENERGI Regeringens energistrategi har en ambition om at behandle de langsigtede udfordringer for energisektoren. Gør den så det? Set fra den danske energisektor er melodien i strategien den rigtige. Der er et klart fokus på at få markedet til at fungere og på at anvende markedsorienterede instrumenter. Problemet med energistrategien er ikke melodien, men at der ikke er skruet særlig højt op for musikken. Handling bag ordene Energispareforliget fra d. 10. juni om fremtidens energispareindsats viser, at regering og folketing har vilje til at sætte handling bag ordene, hvad angår prioritering af markedsbaserede løsninger og virkemidler. Det er al ære værd. Her er fundamentet en markedsorientering af net- og distributionsselskabers energispareindsats, hvor den tidligere planstyring afløses et system lidt som CO 2 -kvotesystemet. Her går melodien klart igennem, men der er andre områder, hvor der savnes konkrete opmuntrende toner til de kommercielle aktører, som skal drive udviklingen af fremtidens energisektor. Vi efterspørger ikke politisk fastsætte mål for bestemte produktionsteknologier og det brændselsmix, der skal anvendes. Den opgave ligger bedst hos de kommercielle aktører. Men det er samtidig vigtigt, at rammebetingelserne for en investeringstung sektor som elsektoren er kendt langt ud i fremtiden og er afstemt med vore nærmeste konkurrenter. Kun herved undgås en skævvridning i bl.a. lokaliseringen af kraftværker. CO 2 -reguleringen Et helt centralt element i forhold til de fremtidige rammer er den fremtidige CO 2 -reguleringen, hvilket er stort set fraværende i energistrategien. Det er vel forståeligt al den stund, at der er tale om EUregulering og en global problemstilling. Det ændrer dog ikke ved, at det er de rammer, som sektoren har brug for at kende, når der skal træffes beslutninger om fremtidige investeringer i enten vindmøller, kraftværker eller noget helt tredje. Hvis markedet skal fungere, skal rammebetingelserne være kendt. Ambitiøse mål Den danske energisektor ser gerne ambitiøse miljømål for reduktion af for eksempel NO x og CO 2, men det er helt afgørende, at målene fastlægges og virkemidlerne udmøntes, så der er ens konkurrencevilkår på tværs af landegrænser. Det nytter ikke fremstille det som om, de danske virksomheder er stillet favorabelt ved den kvotetildeling, der blev gennemført for godt et år siden. Det afgørende problem er nemlig, at tyske og polske producenter er klart bedre stillet end de danske, og at denne skævvridning gradvist vil flytte energiproduktion ud af landet, hvis der ikke findes en løsning. Transportsektoren et smertensbarn Transportsektoren er det miljømæssige smertensbarn. Det er en sektor, hvor energiforbruget, miljøbelastningen og sundhedsproblemerne traditionelt har fået lov til at vokse. Fra 1993 til 2003 har el- og fjernvarmeproduktionen reduceret NO x -udledningen fra til tons, mens udledningen fra transportsektoren kun er mindsket fra til tons. I samme periode er CO 2 -udledningen faldet markant fra elproduktionen bl.a. som følge af VE-udbygning og brændselsskift, mens CO 2 -udledningen er vokset konstant fra transportsektoren på trods af udvikling af mere energieffektive biler. Naturgas oplagt Alternative brændstoffer i transportsektoren er ikke konkurrencedygtige overfor benzin og diesel i dag. Derfor er det vigtigt at understrege, at hvis der gribes ind i markeder med regulering og støtte, der fremmer bestemte produktionsformer eller brændsler, så skal den gives på en måde, så markedsmekanismerne ikke sættes ud af kraft, men målrettes de mest perspektivrige teknologier og løsninger med det største eksportpotentiale. Naturgas er her en mulighed, der ligger lige for. Teknologien er kendt og alene den danske afgiftspolitik ska- 4 Gasteknik 4/2005

5 TE M A ENERGI E2s største kraftværk, Asnæsværket, indgår allerede i et miljøsamarbejde - industriel symbiose - i Kalundborg. Idéen er, at virksomhederne udnytter hinandens biprodukter. Spild hos den ene virksomhed kan blive en vigtig ressource hos den anden virksomhed. (Foto: Energi E2) ber barrierer for, at vi gør det samme i Danmark som allerede praktiseres på den anden side af Øresund endog på basis af dansk naturgas. VEnzin-projektet En anden mere langsigte mulighed er Elsams VEnzinvision, der har sigtet: At sikre en fortsat bæredygtig udvikling af den danske energisektor gennem øget VE-andel i en flerstrenget energiforsyning, er et godt helhedsorienteret bud på en perspektivrig løsning med et stort eksportpotentiale. Ideen er at sammentænke energi- og transportsektoren og udfase olie i samme takt som VE-andelen øges ved, at der produceres transportbrændsel på basis af biomasse og vind. Transportbrændslet består på kort sigt af ethanol, produceret på basis af korn og senere halm. I næste fase kan methanol produceret på basis af vindmøllestrøm og CO 2 fra røggasser vinde indpas. Den bærende ide er med andre ord, at de centrale kraftvarmeværker drejes i retning af at blive miljøvenlige raffinaderier, der producerer et mix af energibærere: El, varme, ethanol og methanol på basis af VE og fossile energikilder. Mange potentialer Et sådan system har mange potentialer særligt erhvervsog eksportmæssige - og er langt mere perspektivrigt end mere simple løsninger, som at hælde madolie i tanken på en dieselbil, selv om madolien kan være en udmærket her-ognu løsning i en overgangsfase. Svaret på de fremtidige udfordringer kræver, at hele orkestret spiller. Endnu en rapport Forhåbentlig vil handlekraften fra energispareområdet snart smitte af på indsatsen i transportsektoren. Ministeren er jo den samme. Forstemmende er det imidlertid, at et af de mest handlekraftige initiativer på transportområdet er endnu et udredningsarbejde i Skatteministeriet om en miljømæssig omlægning af registreringsafgiften på personbiler. Dermed lægger regeringen op til en rituel øvelse der har været tre lignende udvalgsarbejder siden 1999 senest i Forhåbentlig fører ʼanstrengelserneʼ denne gang til en fornuftig afgiftsomlægning, der fremmer energieffektive og miljøvenlige biler. Der er ikke meget fremtidsmusik i at stille endnu en rapport ind på reolerne i statsadministrationen! Husk Dansk Gasforenings årsmøde november på Hotel Nyborg Strand Program og tilmelding på Gasteknik 4/2005 5

6 STØRRE ANL ÆG Ny miljøregulering af energianlæg I efteråret 2002 nedsatte Miljøministeren et udvalg, der skulle undersøge muligheden for en regelforenkling på miljøområdet. Industrien havde gennem nogle år ønsket, at specielt håndteringen af ansøgninger om miljøgodkendelse for mange anlæg blev forenklet. Virksomhedsudvalget, som det blev døbt, havde til opgave at se på, hvilke regelforenklinger af godkendelsessystemet der ville være mulige, uden at der af den grund kunne forventes en øget miljøbelastning fra erhvervene. Resultatet af dette arbejde, der havde en bred repræsentation fra erhvervsside, myndighedsside og forskellige interesseorganisationer, blev rapporteret i Konklusionen var, at der for brancher med mange ens eller næsten ens anlæg vil kunne foretages en regelforenkling. Denne regelforenkling er under udmøntning, og for energibranchen foreligger der nu en revideret bekendtgørelse for motorer og turbiner samt to branchebilag. Målsætningen med branchebilag Formålet med branchebilagene er at følge Virksomhedsudvalgets anbefalinger, der kort kan sammenfattes som følger: Forenklede og let forståelige regler vil lette sagsbehandlingen for såvel virksomhed som myndighed. Branchespecifikke krav sikrer, at der kun skal gives relevante oplysninger ved ansøgning om miljøgodkendelse. Standardkrav vil sikre en ensartethed i sagsbehandlingen hos såvel erhverv som myndighed. Fastholdelse af hidtil gældende miljøstandard. Virksomhedsudvalget har vurderet, at ud af de ca virksomheder, som skal have miljøgodkendelser, vil ca kunne godkendes efter det forenklede system. Forenklingen Tankegangen er, at der ved at arbejde med standardgodkendelser på de mange ens anlæg, og ved at udarbejde klare, relevante branchespecifikke regler for miljøgodkendelse, kan spares mange arbejdstimer hos ejerne af de anlæg, som har behov for en ny miljøgodkendelse og tilsvarende hos sagsbehandlerne i kommunerne. Samtidig skal det gerne være sådan, at virksomhederne, deres rådgivere og leverandører ud fra branchebilaget kan forudse, hvilke miljøkrav der skal overholdes. Branchespecifikke krav Hidtil har alle virksomheder, der søgte om miljøgodkendelse, skullet afgive en hel række oplysninger, der sikrede, at myndighederne havde et tilstrækkeligt grundlag til at vurdere sagen. Med de nye branchebilag skæres en række af disse oplysninger væk, nemlig de som ikke skønnes Miljøstyrelsen har udsendt nye bekendtgørelser, der har betydning for miljøreguleringen af mange energianlæg. Det gælder såvel motor-, turbine- som kedelanlæg på forskellige brændsler. AF PER G. KRISTENSEN, DGC at være relevante for den aktuelle branche. Samtidig beskriver branchebilaget i detaljer, hvilke oplysninger der er nødvendige og netop tilstrækkelige for sagens vurdering. Såvel virksomhed som myndighed er derfor sikret en effektiv og hurtig sagsbehandling, når branchebilagets krav til miljøgodkendelsesansøgningen er opfyldt. Standardiserede krav Branchebilaget stiller en række standardvilkår, som miljømyndigheden skal følge for anlæg, der falder ind under branchebilagene. Dette sikrer, at anlæg behandles ens, uafhængigt af geografisk placering. For den enkelte medarbejder hos miljømyndigheden er standardkravene en lettelse, idet der skal tages stilling til få individuelle vilkår. Fordelen for erhvervet er, at de allerede under projekteringen vil kende de krav, der forventes opfyldt. Fastholdelse af miljøstandard Der ligger ikke nogen lempelse i den nye regulering af energibranchen, og det har heller ikke været intentionen, at der skal ske stramninger. Rent formelt overgår en række regler fra at være vejledningsstof til at være bekendtgørelsesstof. Således ryddes en række af de usikkerheder, der har været ved vejledningen, af vejen. For nogle anlægstyper, hvor der ikke har været en selvstændig regulering, kommer der nu specifikke regler. Dette gælder fx for biogasanlæg, hvor den hidtidige praksis har været et skele til reglerne for naturgasanlæg. I det følgende vil jeg gennemgå de væsentligste emissionsvilkår for de forskellige anlægstyper under den nye regulering. Ikrafttrædelse De udsendte bekendtgørelser er trådt i kraft pr. 6. juli Med hensyn til branchebilagenes krav til miljøgodkendelse m.m. vil disse krav først træde i kraft for de enkelte anlæg, når der sker en revision af anlæggets miljøgodkendelse. Således vil anlæg, der har fået en miljøgodkendelse, køre videre på denne, indtil den revideres Branchebilag G 202, 1-5 MW indfyret effekt Branchebilag G 202 omfatter kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg, hvor brændslet enten er faste biobrændsler eller biogas, med en for anlægget som helhed samlet indfyret effekt på mellem 1 og 5 MW. Hovedparten af anlæggene under dette branchebilag vil være kedelanlæg, der benytter fast biobrændsel og gasmotorer, der benytter forgasningsgas eller biogas. Vilkår for G 202 kedelanlæg Anlæggene skal overholde de i Tabel 1 viste emissions- 6 Gasteknik 4/2005

7 STØRRE ANL ÆG de de i Tabel 2 og 3 (næste side) viste emissionsgrænser for produktionsenheder, der er større end 120 kw indfyret effekt. Disse grænseværdier er angivet i den reviderede motor- og turbinebekendtgørelse (Bekendtgørelse nr. 621, 2005). Som ovenfor skal der foretages akkrediteret præstationskontrol. grænser for produktionsenheder, der er større end 120 kw indfyret. Anlæg skal under normal last drives med mindst 4% ilt i røggassen. Alternativt skal der ved lavere iltindhold påvises, at krav for dioxin og PAH kan overholdes. Der skal være måle- og reguleringsudstyr for ilt og CO; for CO kan dog benyttes håndholdt måler. Der skal foretages akkrediteret præstationskontrol inden for 6 måneder efter ibrugtagning for nye anlæg eller revurdering af miljøgodkendelsen for eksisterende anlæg. Myndigheden kan kræve fornyet præstationskontrol, dog normalt højest hvert andet år. Vilkår for biogas- og forgasningsgasmotorer Anlæggene skal overhol- Andre standardvilkår Der foreligger en række andre standardvilkår for ovennævnte anlægstyper, ligesom der er en udførlig beskrivelse af de oplysninger, der skal indsendes ved ansøgning om miljøgodkendelse. Jeg vil anbefale, at man læser bran- > > > Tabel 1 Emissionsgrænseværdier for kedelanlæg under G 201 og G202 Brændsel Anlægsstørrelse Emissionsgrænseværdier mg/normal m3 ved 10 % O 2 tør røggas Støv CO NO x Hg Cd HCl Tungmetaller LPG < 120 kw kw 50 MW Naturgas og biogas < 120 kw kw 50 MW Forgasningsgas < 120 kw kw 50 MW < 120 kw Biomasseaffald 120 kw 1 MW MW 5 MW 40* MW 50 MW 40* Stenkul, pet-coke og brunkul eller andre lignende brændsler Gasolie og vegetabilsk olie 5 MW 50 MW ,1 0,1 10 Summen af emissionen af tungmetallerne Ni, V, Cr, Cu, og Pb må ikke være større end 5 mg/normal m 3 < 120 kw kw 5 MW MW 50 MW Fuelolie 2 MW 50 MW ,1 0,1 - Summen af emissionen af tungmetallerne Ni, V, Cr, Cu, og Pb må ikke være større end 5 mg/normal m 3 Orimulsion og andre tilsvarende brændsler 2 MW 50 MW ,1 0,1 - Summen af emissionen af tungmetallerne Ni, V, Cr, Cu, og Pb må ikke være større end 5 mg/normal m 3 * dog 100 mg/normal m 3 for kondenserende anlæg Gasteknik 4/2005 7

8 STØRRE ANL ÆG Ny miljøregulering af energianlæg Tabel 2 Emissionsgrænseværdier for biogasmotorer og turbiner under G 201 og G202 Anlægstype Motorer og turbiner idriftsat efter 6. november Tillige tidligere idriftsatte anlæg >1 MW efter 1. januar 2013 Motorer og turbiner idriftsat efter 6. november 2005 NO x CO UHC (C) Lugt mg/normal m 3 ved 5% O 2 tør røggas LE/normal m 3 Gasmotor * Gasturbine *ved en elvirkningsgrad på 30% chebilaget i sin helhed. Såvel Branchebilag G 202 og G 201 er en del af Bekendtgørelse nr. 622, Branchebilag G 201, 5-50 MW indfyret effekt Branchebilag G 201 omfatter kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg, med en for anlægget som helhed samlet indfyret effekt på mellem 5 og 50 MW. Branchebilaget omfatter næsten alle kendte brændselstyper, når der ses bort fra affald og spildolie. Vilkår for G 201 kedelanlæg Kedelanlæg skal overholde de i Tabel 1 viste emissionsgrænser for produktionsenheder fra 120 kw og opefter. For en række brændsler angives først emissionsgrænser for anlæg over 2 og 5 MW. Dette skyldes, at mindre anlæg med disse brændsler ikke er tilladt. G 201 fastsætter krav til egenkontrol og løbende registrering med AMS (AMS: Automatisk Målende System) Tabel 3 Anlægstype Gasmotor, LPG og naturgas Gasturbine, LPG og naturgas Gasmotor, forgasningsgas for de forskellige anlægstyper. Generelt kan siges, at jo mindre forureningspotentiale et brændsel har, desto mindre kræves af løbende målinger, og jo større anlægget er, desto mere kræves af løbende kontrol. Som for de mindre anlæg kræves der præstationskontrol inden for 6 måneder efter idriftsættelse eller fornyet miljøgodkendelse. Vilkår for G 201 motor- og turbineanlæg Biogasanlæg skal overholde de i Tabel 2 viste emissionsgrænser for produktionsenheder, der er større end 120 kw indfyret effekt. Grænseværdierne for naturgas og forgasningsgas er vist i Tabel 3. Det bemærkes, at der i forhold til tidligere er tilføjet et nyt krav omkring lugtemissionen fra gasmotorer. Ligeledes bemærkes, at der findes emissionskrav til motorer og turbiner, der benytter flydende brændsel. De nye lugtkrav bør ikke give anledning til problemer for et normalt velfungerende gasmotorværk. Som for kedlerne er der krav om akkrediteret præstationskontrol inden for 6 måneder efter idriftsættelsen eller revideret miljøgodkendelse. Støj og vibrationer For alle ovennævnte anlægstyper under G 201 og G 202 er det søgt at standardisere de vilkår, der rejses over for virksomhederne, mest muligt. Dette har dog ikke hverken været muligt eller hensigtsmæssigt på alle områder. Den vigtigste undtagelse herfra er støj og vibrationer, hvor det netop er vigtigt at vurdere belastningen i forhold til de omkringliggende områder. Nemmere at søge miljøgodkendelse Al begyndelse er svær, og jeg forventer, at der vil gå en vis periode, hvor både anlægsejere, rådgivere og myndigheder skal lære de nye regler at kende. Branchebilagene kommer til at træde i kraft gradvist, i den takt værkerne skal have fornyet deres miljøgodkendelse. Sammenfattende vil jeg dog Emissionsgrænseværdier for motorer og turbiner der benytter LPG, naturgas og forgasningsgas under G 201 og G202 Alle anlæg efter 17. oktober 2006 Motorer og turbiner idriftsat efter 6. november 2005 Gasmotorer og gasturbiner idriftsat før 17. oktober 1998, har disse grænser frem til 17. oktober 2006 NO x CO UHC (C) Lugt NO x CO mg/normal m 3 ved 5 % O 2 tør LE/normal m 3 mg/normal m 3 ved 5% O 2 røggas tør røggas * * 650* * 650* * * 4000* mene, at der er tale om en betydelig forbedring i forhold til det eksisterende godkendelsessystem. Det vigtigste, er at reglerne og kravene er klare og forudsigelige. Hvis du har et standardanlæg og indsender de i branchebilaget krævede oplysninger, så ved du på forhånd, hvilke krav du skal opfylde. De parter, der har været med til at udarbejde branchebilagene, har givet hinanden håndslag på, at de vil udarbejde egentlige paradigmer eller ansøgningsskemaer til brug for ansøgning om miljøgodkendelse. Når disse foreligger i løbet af efteråret, vil der være tale om yderligere tidsbesparelser for værker, rådgivere og myndigheder. Referencer Bekendtgørelse nr. 621, 2005 (emissionskrav til motorer og turbiner) Bekendtgørelse nr. 622, 2005 (godkendelsesbekendtgørelsen med branchebilag) Yderligere oplysninger: Per G. Kristensen [email protected] Tlf * ved en elvirkningsgrad på 30% 8 Gasteknik 4/2005

9 Der er én ting, dette kraftværk ikke har præsteret i timer. Et olieskift Exxon Mobil Corporation. Mobil, Mobil Pegasus og Mobil Pegasus 905 er varemærker, som tilhører Exxon Mobil Corporation eller et af dennes datterselskaber. Du kan stole på kvaliteten af Mobil Pegasus gasmotorolier. Det er dokumenteret, at de forlænger olieskiftintervallet i applikationer fra gasopsamling til kraftvarmeværk. Mobil Pegasus smøremidler modstår nedbrydning under høje temperaturer længere end konventionelle smøremidler og giver en overlegen beskyttelse, der bidrager til at forlænge udstyrets levetid. Mobil. Mere end fyrre års udviklingsarbejde inden for gasmotorolier, udført af vores ekspertteam af ingeniører.

10 MINDRE ANL ÆG Feltafprøvning af EC-Power minikraftvarme-enhed Opstillingssted Anlægget, hvorpå målingerne er foretaget, er opstillet på et plejehjem på Sjælland ( Bakkegården, Hørve). Enheden havde kørt ca driftstimer ved målingernes udførelse. Enheden producerer primært til eget forbrug af strøm og er udlagt til i væsentlig grad at være styret af det aktuelle el-behov. Der optræder blandt andet betydelige spidser i strømforbruget i dagtimerne på grund af forbruget i køkken og til vaskemaskiner. Set på årsbasis leverer enheden ca. 30 % af elforbruget og ca. 50 % af varmeforbruget på plejehjemmet. Den øvrige del af varmeforbruget dækkes af højeffektive kondenserende gaskedler. Kraftvarmeenheden EC-Power XRGI 12 NGAS kraftvarmeenheden er baseret på en 4-cylindret motor (modificeret FORD). Ydelsen er 4-12 kwe med en varmeproduktion på kw. Varmen produceres som et resultat af Tabel 1 I denne artikel beskrives en række målinger udført af DGC på en 12 kwe naturgasbaseret minikraftvarmeenhed (XRGI12) fra det danske firma EC- Power. AF JAN DE WIT, DGC, CARSTEN NIELSEN, DONG, OG STEEN D. ANDERSEN, DGC Ydelse, virkningsgrad og emission uden katalysator installeret 60% last 100% last Grænseværdi, Fuldlast 3) Ydelse kw e 7,0 11,8 (-) El-virkningsgrad % 1) 23,0 27,2 (-) (+/- 0,8%-point) (+/- 1%-point) Totalvirkningsgrad % 1) 94,7 91 (-) (+/-? %-point) (+/-? %-point) Røggastab % 1) 4,6 5,9 (-) O 2 % (vol, tør) 6,7 6,9 (-) CO (mg/m 3 n) 2) NO x (mg/m 3 n) 2) UHC (mgc/m 3 n) 2) ) I forhold til indfyret effekt efter brændslets nedre brændværdi 2) Omregnet til 5% (vol.) ilt-reference 3) Iht. /1/, der dog gælder større motorer end det aktuelle anlæg Figur 2 KV-enhed med tilhørende tilkoblet udstyr (styring, smøreolietank, ekspansionsbeholder og varmelager) Figur 1 Bakkegården, hvor KV-enheden er installeret røg-, motor-, olie- og generatorkøling. Motoren arbejder med 2000 omdrejninger pr. minut og naturgasforbruget er 2,2-4,1 m 3 n/h. Kraftvarmeenheden er forsynet med en asynkron generator, denne leverer 400 V (3 faser) og er vandkølet. Kraftvarmesystemet er modulopbygget, således at selve motor-, generator- og røggaskøler er indbygget i ét kabinet. Styreskabet for enheden er ligeledes indbygget i separat modul. For optimal drift bør tilsluttes et varmelager. Et sådant leveres også som unitløsning (275 liter), se Figur 2. Måleresultater Der blev gennemført i alt 10 måleserier over 2 dage. Ved de 5 sidste måleserier havde EC- Power indbygget en oxidationskatalysator. Enheden havde været i drift i ca timer inden målingernes udførelse. Målingerne har haft til formål at belyse ydelse, virkningsgrad samt emission både ved stabil drift og under dellast og opstart, sidstnævnte i henholdsvis varm og kold tilstand. Ved stabil drift registreredes stabile emissionsforhold. Under opstart (kold som varm) opnåedes stabil emission inden for ca. 1-5 minutter, se eksempelvis Figur 3A-3C. På Figur 4A-4C ses et tilsvarende startforløb, hvor der er monteret oxidationskatalysator på enheden. Det ses her, at katalysatoren, når den har opnået en passende temperatur, bliver aktiv og markant reducerer CO og UHC. 10 Gasteknik 4/2005

11 MINDRE ANL ÆG Figur 3A, 3B, 3C Emission mv. v. kold opstart (uden katalysator) Figur 4A, 4B, 4C Emissionsforhold mv. v. kold opstart m. katalysator I Tabel 1 og 2 ses de målte ydelser, virkningsgrad og emission ved stabil drift henholdsvis uden og med katalysator. Måleprojektet er udført af DGC, finansieret af DONG A/S, Gastra og Svenskt Gastekniskt Center (SGC). EC-Power deltog med projektassistance under målingerne. Reference: D G C - p r o j e k t r a p p o r t Afprøvning af EC-Power naturgasdrevet mini KV-enhed, juni Tabel 2 Ydelse, virkningsgrad og emission med katalysator installeret 60 % last 100 % last Grænseværdi, fuldlast 3) Ydelse kwe 6,8 11,9 (-) Elvirkningsgrad % 1) 22,2 26,9 (-) (+/- 0,8 %-point) (+/- 1 %-point) Total 1) 92,1 88,3 (-) virkningsgrad (+/-? %-point) (+/-? %-point) Røggastab % 1) 5,1 6,7 (-) O 2 % (vol, tør) 7,1 7,2 (-) CO (mg/m 3 n) 2) < NO x (mg/m 3 n) 2) UHC (mgc/m 3 n) 2) ) I forhold til indfyret effekt efter brændslets nedre brændværdi 2) Omregnet til 5 % (vol.) ilt-reference 3) Iht. /1/, der dog gælder større motorer end det aktuelle anlæg Gasteknik 4/

12 MINDRE ANL ÆG Hjemmeautomatik og små gaskedler AF KARSTEN VINKLER FREDERIKSEN, DGC Med henblik på at gøre status over udviklingsaktiviteter, specielt inden for hjemmeautomatik og små gaskedelinstallationer, er der på vegne af de danske naturgasselskabers Fagudvalg for Gasanvendelse og Installationer (FAU GI) gennemført et litteraturstudium og udarbejdet en Teknisk Note /1/. Formålet med arbejdet har været at klarlægge, hvilke systemer der inden for en kort årrække har anvendelsespotentiale i den danske gassektor. Noten er opbygget med et indledende resumé og konklusion for læseren, der ikke ønsker at gå i detaljer. Herefter gives en kort introduktion i, hvad hjemmeautomatik er, herunder nogle definitioner. STRÅLE- VARM E der dur! - på gas eller vand Endelig beskrives status for produkter og aktiviteter hos gaskedelproducenterne og andre gasrelaterede virksomheder. Ved det enkelte emne er der så vidt muligt angivet henvisninger, så der kan følges op på den enkelte kilde. Opbygning af hjemmeautomatiksystemer For lægmand kan terminologien bag hjemmeautomatik og fjernkommunikation forekomme svært tilgængelig. På Figur 1 er vist en oversigt over de gasrelaterede og ikke-gasrelaterede apparater i hjemmet, hvor tovejskommunikation, både internt mellem I de senere år har der været en rivende udvikling inden for automatik, der kan bruges i boligen. Dette må nødvendigvis også smitte af på gasområdet. Denne artikel giver en status mht. fjernkommunikationssystemer med relation til små gaskedler. apparaterne og eksternt til eksempelvis et servicefirma, kan komme på tale. Relevante produkter Studier og interviews har vist, at de fleste gaskedelproducenter har, eller er i gang med at udvikle, fjernovervågningssystemer til deres villagaskedler. Viessmann har eksempelvis et system, der kaldes Vitocom, og Weishaupt har et system, der kaldes Weishaupt Condens Manager (WCM). De øvrige producenter har tilsyneladende også løsninger på tegnebrættet. Disse systemer kan bl.a. bruges ved fjernservicering af gaskedlen. Hertil kommer, at også andre apparater i boligen kan fjernovervåges med disse systemer, fx vil man fra sommerhuset kunne se, om fryseren derhjemme fungerer efter hensigten. Specielt Vaillants løsning (VrnetDIALOG) skal fremhæves, idet de i øjeblikket har et demonstrationsanlæg kørende hos en kunde i Bagsværd med ganske gode resultater. Andre brancher Selvom studiet primært har fokuseret på automatik til gaskedler, så udvikler og markedsfører andre brancher også hjemmeautomatik. I notatet er totalkoncept fra firmaet Lauritz Knudsen A/S beskrevet. Her er styring af bl.a. el-udstyr og tyverisikring integreret, og muligheden for, at dette også kan omfatte gasinstallationen, er faktisk til stede. CELSIUS 360 INDUSTRIVARMEANLÆG Ensartet temperatur i hele rummet. Højt komfortniveau. Stor energibesparelse. CELSIUS Den ideelle løsning til større lokaler med loftshøjder fra 360 INDUSTRIVARME 3 til 25 meter. Vi er specialister i strålevarme på gas og vand, med mange års erfaring. VEST ØST Figur 1 Eksempel på opbygning af et hjemmeautomatiksystem med tovejskommunikation 12 Gasteknik 4/2005

13 MINDRE ANL ÆG Figur 3 Opbygning af Weishaupt Condens Manager Tidshorisont for et gennembrud At disse produkter kommer ud i de danske boliger inden for de kommende år er sikkert. Denne forudsigelse bekræftes af en række internationale undersøgelser, bl.a. et studie gennemført af den Internationale Gas Union (IGU). Ifølge dette er udbudet af løsninger p.t. stort, mens efterspørgslen er relativt lille, og det er USA og Japan, der fører an i forhold EU. Tidshorisonten for et gennembrud i markedet afhænger i høj grad af driftssikkerhed, anskaffelsespris og løbende udgifter. Hertil kommer at servicefirmaerne skal have bedre indsigt i de forretningsmæssige fordele i fjernovervågningskoncepterne. Økonomi Studierne giver ikke et fuldstændigt billede af økonomien ved brug af ovennævnte løsninger til fjernkommunikation med gaskedelinstallationen. Jævnfør tilbagemeldingerne fra kedelleverandørerne ligger en forventet anskaffelsespris i området fra DKK (inkl. installation og moms). Her skal det bemærkes, at løsningen med mobiltelefonopkobling er noget dyrere end den med fastnetopkobling. Med hensyn til drift afhænger udgifterne af de løsninger, den enkelte udbyder har, men det kan forventes, at abonnementsudgifterne ligger i størrelsesorden 300 DKK pr. år, fastnetopkald i størrelsesordenen 2 DKK pr. min. og servicemeddelelser fra overvågningssystemet mellem 4-5 DKK pr. min. Hvis man vælger mobilløsningen, er prisen for opkald via mobil indtil videre meget høj med priser på over 10 DKK pr. min. Den pris kan, og vil ifølge leverandøren, blive mærkbart reduceret i nær fremtid med en anden opkobling. Det videre forløb Da fjernovervågningssystemerne til de små gaskedler nu er på markedet er det oplagt at gennemføre et demonstrationsprojekt på en villainstallation. I den forbindelse bør det undersøges, om kedelproducenternes systemer uden problemer kan kombineres med andre branchers systemer (fx systemet fra Lauritz Knudsen A/S), ligesom et eller flere servicefirmaer bør inddrages. At fremme samspil mellem de forskellige systemer vil også lette slutbrugernes anvendelse af disse i dagligdagen og dermed øge efterspørgslen. Kilder /1/ Hjemmeautomatik og små gaskedler, Stateof-the-art, Teknisk Note nr. 1/2005, maj Galvanisk korrosion? COBALCH flangeisolering anvendes til alle rørsystemer som galvanisk korrosion og katodisk beskyttelse, som f.eks. mellem rustfrit og galvaniseret stål. COBALCH flangeisolering anvendes ikke blot til nye flangesamlinger, men er også velegnet til ombygning af eksisterende flangesamlinger til isolerende flangesamlinger. COBALCH isolerende koblinger for olietankanlæg. Figur 2 Principskitse af Viessmanns system COBALCH ApS Rørledningstilbehør Bregnerødvej Birkerød Tel.: Fax: Mail: [email protected] Homepage: Gasteknik 4/

14 SIK K ERHED Øget sikkerhed på forbrugerinstallationer år for år Den sikkerhedsmæssige og gastekniske udvikling i Danmark er øget år for år. Gasselskabernes sikkerhedstekniske overvågning er løbende justeret i takt med de erfaringer og hændelser der er registreret blandt branchens repræsentanter og hos naturgaskunderne. Den sikkerhedsmæssige og gastekniske udvikling fortsætter med fuld fart og senest er indført krav om kvalitetsstyringssystemer i virksomheder der beskæftiger sig med naturgasinstallationer og service. Naturgasinstallationer og gasforbrugende apparater er underlagt meget strenge sikkerhedskrav, og sikkerhedsniveauet i Danmark hører til blandt de allerhøjeste i Europa. AF PER PERSSON, FUNKTIONSCHEF, HNG Udviklingen går i retning af, at de udførende aktører på markedet sikrer en forbedret kvalitet og kontrol af eget arbejde og at gasselskabernes direkte tilsynsaktiviteter på forbrugerinstallationer neddrosles til fordel for blandt andet uddannelse af medarbejderne i vvs virksomhederne, støtte til særlig problemløsning på kundeinstallationer, særlige sikkerhedstekniske undersøgelser, etc. Den gastekniske udvikling i kombination med enkelthændelser har i mange tilfælde haft direkte afsmitning på formuleringer/revisioner af kravene i gasreglementet, ligesom det har haft stor indflydelse på den løbende tilpasning af gasselskabernes overordnede struktur for den sikkerhedstekniske overvågning. Udviklingen omkring lovkrav og andre sikkerhedstekniske tiltag kan sammen med gasselskabernes generelle sikkerhedstekniske overvågning illustreres gennem nedenstående model. (data har udgangspunkt i HNGs forsyningsområde) År Lovkrav og sikkerhedstekniske tiltag 1999 Der indføres krav om at alle eksisterende gaskedler med åbent forbrændingskammer skal have monteret aftrækssikring senest 31 december 2000 Der indføres krav om service minimum hvert andet år på alle gasinstallationer med åbent forbrændingskammer. Der indføres krav om kvalitetsstyringssystemer i service- og installationsvirksomheder med efterprøvning minimum hvert andet år Der indføres krav om at alle eksisterende gasblæseluftbrændere skal have monteret aftrækssikring senest 31 dec Der indføres krav om at alle nye gaskedler med åbent forbrændingskammer skal være monteret med aftrækssikring 1995 Der indføres krav om montering af allikeriste på skorstene for nye gasinstallationer for at undgå redebyggeri Der indføres krav om flammeovervågning på alle nye komfurer. Brugte komfurer uden flammeovervågning må ikke længere installeres År Gasselskabernes sikkerhedstekniske overvågning og tiltag 2007 Der planlægges indført 10% stikprøvekontrol på nye naturgasinstallationer Der indføres 10% stikprøvekontrol på kedeludskiftninger (gas/gas) 2003 Der gennemføres landdækkende forsøgsprojekt med stikprøvekontroller på kedeludskiftninger (gas/ gas) 1998 Der indføres stikprøvebaseret kontrolprogram på alle eksisterende gasinstallationer. Der inddeles i kontrolpartier efter type, konstruktion og aftræk og der udtages systematisk stikprøver i partierne jf. kontrolmanual Alle tidligere kontrolprogrammer er sat ud af drift på grund af en række enkelthændelser samt resultatet af en skorstensundersøgelse og løs leca problematikken. De primære tilsynsresurcer anvendes på installationer med foringsrør Gasbranchen og kunder orienteres om at der ikke længere må opsættes gaskedler med åbent forbrændingskammer i bade- og soverum 1993 Naturgaskunder orienteres om problematikken med løs leca i skorstene og det skal fjernes. 14 Gasteknik 4/2005

15 SIK K ERHED År Lovkrav og sikkerhedstekniske tiltag 1992 Der indføres krav om at alle nye gasblæseluftbrændere skal monteres med aftrækssikringer 1990 Der indføres krav om særlig uddannelse for personer som arbejder med naturgasinstallationer, det såkaldte A-certifikat 1987 Der indføres forbud mod tilslutning af gasfyr og brændeovn på samme skorsten. Der indføres krav om supplerende sikkerhedsforanstaltninger på varmluftanlæg Kravene til aftræks udmunding over tag skærpes, det skal fremover føres helt til kip ved taghældning større end 30* 1983 Krav om service på vandvarmere hvert år. Alle vandvarmere uden aftræk skal forsynes med aftræk, alternativt nedtages senest Gasreglementet som er grundlaget for naturgas og sikkerhed udgives af daværende DGP År Gasselskabernes sikkerhedstekniske overvågning og tiltag 1992 Der indføres differentierede tilsynsintervaller. - Vandvarmere kontrolleres hvert 3. år. - Stålskorstene direkte oven på kedel hvert 3. år. - Apparater med åbent forbrændingskammer hvert 5. år. - Apparater med lukket forbrændingskammer hvert 7 1/2 år, etc. - På installationer i serviceordning gennemføres der 2,5-5% stikprøvekontrol. - Udvalgte fabrikater af stålforinger eftersøges og kontrolleres Der gennemføres fortsat 20% kontrol, svarende til et besøg på den enkelte gasinstallation hvert 5. år. Dette uanset apparattype. Eksisterende gaskomfurer kontrolleres ikke længere, der udføres kun få stikprøver. Der udtages et antal fællesledninger incl. kogekunder til stikprøver. Enkelthændelser og grupper af syge installationer medfører ekstra kontroller på udvalgte områder Naturgaskunder orienteres om at stålskorstene monteret direkte oven på kedler kan medføre tilstopninger i aftrækssystemet og efterfølgende kulilteudledning i boligen 1988 Gasselskaberne påbegynder etablering af serviceordninger for at bidrage til høj sikkerhed og konkurrence på markedet 1985 Der gennemføres 20% kontrol, svarende til et besøg på den enkelte gasinstallation hvert 5. år. Dette uanset apparattype. Til ovenstående skal nævnes en række væsentligste argumenter for især de planlagte ændringer for år 2006 og 2007: 1. Naturgassen har nu været på markedet i Danmark i ca. 25 år, og således er der opbygget en vis rutine med og viden omkring, anvendelsen af sikker naturgas, både hos vvsvirksomhederne, servicefirmaerne, gasselskaberne, den lovgivende myndighed, kedelleverandørerne og ikke mindst hos kunderne. 2. Der er indført lovkrav om systematisk service på apparater med åbent forbrændingskammer minimum hvert andet år 3. Der er indført lovkrav om montering af aftrækssikringer på alle apparater med åbent forbrændingskammer 4. Der anvendes næsten udelukkende gasforbrugende apparater med lukket forbrændingskammer, og apparater med åbent forbrændingskammer er under udfasning. 5. Der er indført lovkrav om kvalitetsstyringssystemer i vvs - og servicevirksomheder med krav om efterprøvning hvert andet år. 6. Der er serviceordning hos ca. 75% af villakunder. 7. Fejlstatistikker og ulykkesstatistikker har en tydelig trend som understøtter, at der ikke fortsat nødvendigvis udføres systematisk og 100% kontrol. 8. Et gennemført pilotprojekt med stikprøvekontroller på gas/gas hos de større vvsvirksomheder har vist, at vvsvirksomhederne på alle måder er i stand til at leve op til det pålagte ansvar og den nødvendige opfølgning omkring etablering af gasinstallationer. 9. Organiseringen og strukturen af den danske gas branche er optimal. Informationsvejen er kort og kontakten direkte mellem den lovgivende myndighed, de udførende og brugerne. Eventuelle sikkerhedstekniske problemstillinger behandles hurtigt og professionelt blandt parterne. Anmeldelsespligten/færdigmelding opretholdes jf. gasreglementets krav. Således er ringen sluttet, der er kvalitetsstyringssystemer og efterprøvninger virkende fra producenten og helt frem til og med leverancen af den enkelte naturgasinstallation og serviceydelse, afsluttende med stikprøvekontroller gennemført af netselskaberne. Resultaterne af de gennemførte stikprøver evalueres i samarbejdet mellem netselskaberne og Sikkerhedsstyrelsen som tillige vurderer behovet for supplerende tilsyn. Gasteknik 4/

16 GASM ÅLING Gasmåling i fremtiden Gasmåleren er gasselskabernes kasseapparat. Men i modsætning til kassen i supermarkedet kan gasmåleren ikke se hvilken vare, der kommer forbi, den tæller bare antallet af produkter. Hvordan kan man så sikre sig, at kunden bliver afregnet korrekt, og ikke betaler for naboens indkøbsvogn, når der i fremtiden kommer større variationer i gaskvaliteten? Det er et af de emner, der behandles i strategien for Fagudvalget for Gasmåling (FAU GM), som netop er udkommet som rapport. Økonomiske begrænsninger Enhver strategi skal selvfølgelig tage højde for den økonomiske virkelighed. Transmissions- og distributionsselskaberne oplever i disse dage en stærk fokusering på omkostninger ved drift af gassystemet. Der vil derfor i fremtiden kunne forventes en indretning af gasnettet imod det lovgivningsmæssigt minimalt nødvendige, og en udvikling mod velkendte, pålidelige systemer, som kræver minimal vedligeholdelse. Det bliver en stor udfordring for selskaberne at samle tilstrækkelig viden om de i dag anvendte målesystemer, så man på sigt kan rationalisere driften uden at det går ud over kvaliteten af de frembragte måledata, som fortsat skal bruges til afregninger i systemet. Tekniske muligheder I øjeblikket ses en udvikling med implementering af to nye interessante måleprincipper på Hvad bliver udfordringerne på gasmåleområdet de næste år? Dette spørgsmål behandles i en ny rapport fra Fagudvalget for Gasmåling. AF JOHN H. MØLGAARD, DONG DISTRIBUTION OG LEO VAN GRUIJTHUIJSEN, DGC gasmåleområdet. Referencer for gasvolumenmåling bliver i et vist omfang baseret på ultralydmålere, og Coriolis-målere er blevet i stand til at måle gasflow ved rimelige gastryk, så de kan blive interessante til brug i nettet. Da der ikke er bevægelige dele i disse målertyper, kan der forventes en vis interesse for også at bruge dem til afregningsformål. Måske vil disse målertyper blive almindelige på M/R-stationer og hos forbrugere med stort gasflow eller hurtigt varierende gasflow på grund af måleprincippernes store robusthed. Ultralydsmåling For ca. 10 år siden forsøgte man at introducere ultralydsmålere uden den helt store succes, selv om målerne udviste meget stor stabilitet og ringe drift på fejlvisningen. Et af problemerne var formentlig strømforsyningen (batteri) og display-problemer i koldt vejr. Men til trods for dette, vurderes måleprincippet stadig som interessant på længere sigt, fordi det er uden bevægelige dele og rummer alle forudsætninger for at få målesignalet på elektronisk form, til videre anvendelse og transmission. Fælles fjernaflæsning Med hensyn til databehandling har der allerede længe været en udvikling i gang mod en fælles håndtering af forbrugsmålinger, og det forventes, at der holdes gang i udviklingen mod, at stadig flere forbrug fjernaflæses via et samordnet system. Typisk tilbyder fabrikanter af elektroniske målesystemer samme system til forskellige forbrugsmålinger, så systemer til gasmåling langt hen ad vejen er sammenlignelige med systemer til el- eller fjernvarmemåling. Det er overvejende sandsynligt, at der over tid vil blive etableret fælles forbrugshåndtering indenfor områderne gas-, el-, varme og/eller vand i takt med at aktørerne bliver multienergileverandører. Dette kan samtidig betyde, at der kan ske en sammenkobling i retning mod selvstændige datahåndteringsselskaber, som påtager sig opgaven med indsamling, validering og videresendelse af forbrugsdata til relevante selskaber. I andre lande er denne udvikling allerede i gang. Kvalitet af data og målinger Med liberaliseringen af naturgasforsyningen er der opstået et behov for hyppigere og mere detaljerede oplysninger om gasforbruget. Der vil i fremtiden blive ønsker om mere præcise forbrugsdata, i takt med at aktørerne i markedet begynder at anvende mulighederne for udnyttelse af konkurrence og prisdannelse for handel og transport af gas. Kunderne har en stor forventning om, at man selvfølgelig kan måle gasforbrug med stor præcision, hvilket er i god tråd med ønskerne om, at alle skal behandles fuldt retfærdigt. Meget tyder dog på, at det i fremtiden vil være vanskeligere at fastholde dette nøjagtighedsniveau over for den enkelte kunde, da der kan forventes større variationer i gaskvaliteten på grund af import af gas fra andre lande og lokal tilsætning af andre gasser (fx biogas, forgasningsgas eller brint) til naturgasnettet. Udviklingen vil stille store krav til alle parter om kommunikation af ønsker, reelle behov og muligheder, og der vil komme en udvikling i retning af en økonomisk balance mellem ønsker og anvendte målemetoder. Fremtidige arbejdsområder Arbejdet for Fagudvalg for Gasmåling vil på kort sigt være præget af den igangværende rationalisering af gasmålesystemer. FAU GM skal bidrage til denne proces ved indsamling af data fra den hidtidige drift og udarbejdelse af fælles retningslinjer til opbygning, drift og vedligeholdelse af et ʼtilstrækkeligtʼ gasmålesystem. Fagudvalget vil i større grad overtage rollen fra de enkelte 16 Gasteknik 4/2005

17 GASM ÅLING gasselskaber med at samle viden om udviklingen på områder for måleteknik og datatransmission, da det bliver et væsentligt arbejdsområde i fremtiden. Desuden vil der være fokus på de myndighedsmæssige krav til forbrugsmåling, som fremkommer i form af direktiver, bekendtgørelser, vejledninger og standarder. Kravene vil i stigende grad være internationale. Det bliver nødvendigt stadig at koordinere udveksling af måledata mellem aktørerne på gasmarkedet for at sikre, at de nødvendige data stadig vil være til rådighed for interessenterne. Mere information Fagudvalget får en stadig større rolle med information om alle forhold omkring forbrugsmåling. Man vil få behov for information af faggrupper, for hvem måleteknik Foto: Jean Schweitzer, DGC er uinteressant, men som blot efterspørger umiddelbar adgang til nøjagtige målinger. Download rapporten Gasmåling i fremtiden fra DGCs hjemmeside eller hør mere om gasmåling (både nu og i fremtiden) på DGFʼs konference den 5. og 6. oktober John H. Mølgaard er formand for Fagudvalg for Gasmåling Højtrykskalibrering af naturgasmålere FORCE Technology har udviklet unikke kalibreringsfaciliteter for naturgasmålere. AF JESPER BUSK, AFDELINGSLE- DER FORCE TECHNOLOGY FORCE Technologys afdeling i Vejen har siden 1990 været nationalt referencelaboratorium indenfor gasflowmåling. Kalibreringslaboratoriern e er løbende udbygget, så de modsvarer kundernes behov. Den sidste nyudvikling er kalibreringsfaciliteter, som gør os i stand til at kalibrere naturgasmålere og gasflowmålere ved et tryk på helt op til 50 bar med naturgas som prøvemedie. Anlægget er unikt og sandsynligvis det eneste af sin art i verden. Under kalibreringen registreres gastemperatur, gastryk, kompressibilitetsfaktor samt afgivne pulser fra henholdsvis måler under test og den/de anvendte arbejdsnormal/er. Alle data registreres elektronisk, og målerens fejl beregnes. Overholder målerne ikke de ønskede tolerancer, tilbyder FORCE Technology at justere målerne med en efterfølgende kontrolmåling, hvor der på certifikatet påføres resultater før og efter justeringen. Vi har udviklet, specificeret, beregnet og designet anlægget, der, ud over kalibrering af naturgasmålere, kan betjene alle typer af volumengasmålere og flowmålere. Vi fokuserer meget på en kort leveringstid, da vi ved, at det har stor betydning for vore kunder og tilbyder også dag til dag kalibrering efter forudgående aftale. Samtidig er det uhyre vigtigt for en virksomhed, at afregningsmålerne for f.eks. naturgas viser korrekt. Der kan være tale om et tab for millioner ved en fejlvisning på blot en halv til en hel procent. Præcis kalibrering FORCE Technologys nye store anlæg i Vejen har kostet et tocifret millionbeløb, men nu er vi i stand til at tilbyde vores kunder kalibrering af deres målere ved det korrekte arbejdstryk og det rette medie. Kun på den måde kan vi reducere fejlvisningen til et absolut minimum. Vi kalibrerer med en garanteret fejlvisning på helt ned til 0,17 procent. Vi forventer at udvide vores geografiske kundeområde fra Skandinavien til Baltikum og Nordtyskland og på sigt resten af Europa. Gasteknik 4/

18 BRINT TEK NOLOGI Vestjylland satser på brintforskning Danmark har nogle af Europas bedste betingelser for produktion af vedvarende energi i form af vindkraft - ikke mindst langs vore kyster. Men en fortsat stigende udnyttelse kræver udvikling af en teknologi, der gør det muligt at oplagre og anvende en overskudsproduktion til andre former for energiforsyning. Her peger de fleste eksperter på brint - fremstillet ved elektrolyse - som en oplagt mulighed. Det er baggrunden for at man i Ringkjøbig Amt som hjemsted for en stor del af den danske vindkraft-industri (Vestas og Bonus/Siemens) nu satser massivt på forskning og udvikling af brintteknologi som et væsentligt grundlag for at skabe fremtidens arbejdspladser. Det er sket med etableringen af Videncentret for Brintteknologi, Hydrogen Innovation Research Center (HIRC) i Birch ved Hernning, som har til formål at skabe grobund for en hurtig udvikling af den kommercielle udnyttelse af forskning i brintteknologi. Nyt vindkrafteventyr - Brinteventyret står på tærsklen til at blive virkelighed, og hvis vi forstår at spille kortene rigtigt, kan Danmarks erhvervsliv få mindst lige stor en rolle på brintområdet som indenfor vindenergien, hvor vi jo er verdensmarkedsledende, sagde HIRCs direktør Jens- Chr. Møller. HIRC har været i gang i godt ni måneder og er allerede involveret i projekter med en samlet økonomisk ramme på godt 43,5 mio. kroner. Pengene er primært hentet fra erhvervslivet, Videnskabsministeriet og EU, og de vil i overvejende grad udmønte sig i forsknings- og vidensarbejdspladser i Herning-området. Fem ansatte Af det samlede budget udgør en rammebevilling fra Ringkjøbing Amt 2006 de kr., som sikrer den daglige drift af HIRC til udgangen af 2006, hvor Ringkjøbing Amt nedlægges som led i kommunalreformen. Det dækker bl.a. udgifterne til to fuldtidsansatte og en projektmedarbejder, samt to fuldtidsansatte på amtsgården i Ringkjøbing. HIRC er netop udpeget som sekretariat for den nystiftede brancheorganisation indenfor brint, Danish Hydrogen Association med foreløbigt 30 virksomheder, universitetsmiljøer og organisationer som medlemmer. Også Naturgas Midt-Nord er blandt deltagerne. Mini-brintby Som noget af det første har en række af deltagerne i Danish Hydrogen Association givet tilsagn om vederlagsfrit at stille udstyr og ekspertise til rådighed til et demonstratorium (mini brintby), hvor man vil kunne se praktisk anvendelse af brint til energiformål. EGJ-udvikling, som er etableret i fællesskab af det HIRC i Herning har foreløbigt sikret 43,5 mio. til brintaktiviteter og foreløbigt samlet ca. 200 medlemmer og ca, 100 virksomheder og organisationer i et netværk. AF JENS UTOFT, GASTEKNIK DONG-ejede Energigruppen Jylland og Herning Kommune, har besluttet at finansiere lokaler til formålet. Fremtidens energi - Vores mission er at være med til at løse miljøproblemerne med CO 2 og udvikle arbejdspladser, der skal skabe grundlag for at dække fremtidens energibehov, baseret på vedvarende energi, siger Jens- Chr. Møller videre. Specielt Midt- og Vestjylland rammes af at lavkompetencejobs forsvinder mod øst. Her er det oplagt at forsøge at skabe synergi med vindenergibranchen. Vindenergi dækker på årsbasis allerede nu over 30% af elforbruget i regionen, og det giver stigende problemer med balancering. Fremstilling af elektrolyseanlæg, der kan omdanne overskudsstrøm til brint, er ifølge Jens-Chr. Møller en typisk smedemesteropgave. Gasnet og -lager I forlængelse heraf anser han det for oplagt at etablere et samarbejde med gasbranchen om både oplagring og distribution af den producerede brint. - Selv om det tilsyneladende er naturgas til mange år, er det under alle omstændigheder en begrænset ressource. Den kan strækkes i en periode ved at tilsætte brint, og på længere sigt kan brint forhåbentlig helt erstatte naturgassen, siger Jens-Chr. Møller. Han opfordrer i den forbindelse gasselskaberne til hurtigst muligt at tage højde for, at ledningsnettet i fremtiden skal kunne bruges til distribution af den forureningsfrie brint. Test af tilsætning Både Naturgas Midt-Nord og Dansk Gasteknisk Center er i øvrigt involveret i det europæisk brint-projekt NaturalHy, der har et samlet budget på 129 mio. DKK. Målet er at teste alle kritiske komponenter i et fremtidigt brintsystem ved at tilsætte brint til afgrænsede naturgasnetværk. De danske partnere i projektet, der ledes af hollandske Gasunie, skal udføre fieldtests af naturgaskedler med op til 20-30% brint indblandet. DGCs rolle bliver at udvælge kedeltype, at varetage myndigheds-godkendelse og laboratorieteste de udvalgte kedler før disse fieldtestes hos en slutbruger i Midt-Nords område. En tredie dansk partner i projektet er Saviko, der skal foretage socio-økonomiske og livscyklusvurderinger af brintimplementering. Seks brintprojekter Foreløbigt er HIRC involveret i seks forskellige udviklingsprojekter, hvoraf langt det største er udviklingen af et dansk innovationskonsortium til udvikling af brintmotorer, Fuel Cell Shaft Power Packs til godt 29 mio. kr. (se næste side). Et andet til godt 9 mio. kr. er produktion af minikraftvarmeværker - Intelligent Energy 18 Gasteknik 4/2005

19 BRINT TEK NOLOGI Dansk serieproduktion af brintmotorer Kontant støtte fra Videnskabsministeriet til banebrydende brintprojekt IRCs direktør Jens-Chr. Møller håber på et tæt samarbejde med gasbranhen om udvikling af brint-teknologien i Danmark. (Foto: Jens Utoft) Europe, finansieret af EU og 12 internationale universiteter og virksomheder, heraf 5 danske. Dertil kommer fire mindre projekter: Etablering af Herning som EU-brintby (projektformulering kr.) Nordic Link - forprojektering af brintvej, der forbinder det nordlige Skandinavien med Tyskland. ( kr.) Brinttrucks i Hvide Sande fiskeauktionshal (forprojekt kr.) Verdens første kommercielle passager-brinttog (VLTJ) - forprojektering af demonstrationsprojekt kr. Samarbejde med Canada HIRC har i øvrigt etableret et tæt samarbejde med den canadiske brancheorganisation på brintområdet, Fuel Cells Canada. Ikke alene er Canada nemlig det land i verden, der bruger mest energi pr. indbygger. Det er også helt i front med brintteknologi og branchen omfatter nu 2600 ansatte i landet. Formanden Christopher Curtis deltog for nylig på HIRCs netværksmøde i Herning, hvor han fastslog: - Et af problemerne med brintteknologien har været, at den er for dyr, sammenlignet med konventionel energi. Men siden 1999 er prisen på brændselsceller faldet med 80%, så der er ingen tvivl om, at vi om bare få år har brint som et konkurrencedygtigt alternativ til f.eks. almindelige batterier i små elektroniske enheder. Fakta om brint Det er blevet anslået, at brint udgør omkring 75 pct. af universets masse. På Jorden findes brint primært bundet til andre grundstoffer som i vand og organisk materiale. Der findes en lille smule fri brint i Jordens atmosfære. Fri brint fremstilles bl.a. ved elektrolyse af vand. Brint er et af de få brændstoffer, der har højere brændværdi end olie og benzin pr. vægtenhed, og det bruges derfor som raketbrændstof i bl.a. de amerikanske rumfærgers interne hovedmotorer. Brint indgår også som væsentlig bestanddel i de molekyler, som olie og benzin består af. (Kilde: wikipedia) Et innovationskonsortium bestående af Hydrogen Innovation & Research Centre (HIRC) i Herning, Teknologisk Institut, Aalborg Universitet og Copenhagen Business School og yderst forskellige, innovative danske virksomheder har nu fået finansieringen på plads til et projekt med vidtrækkende perspektiver for Danmarks position i fremtidens brint-samfund. Med de 12,3 mio. kr. i støtte fra Videnskabsministeriet råder konsortiet over et budget på i alt 29 mio. kroner. De skal bruges på at styrke danske virksomheders førerposition indenfor vedvarende energi - i første omgang ved at etablere grundlaget for en kommerciel serieproduktion af brændselscellebaserede motorenheder som det første sted i verden. Initiativet til brintudviklingsprojektet kommer fra Hydrogen Innovation Research Centre i Herning. Centrets direktør Jens- Chr. Møller bliver formand for konsortiets forretningsudvalg, og han har svært ved at skjule sin begejstring. Kombinerer teknik og forretning - Selvom der verden over bruges milliarder af kroner på brint og brændselsceller, gør dette projekt virkelig en forskel. Ikke mindst fordi det så konsekvent kombinerer den tekniske udvikling af brændselsceller med den kommercielle udnyttelse af den nye teknologi. Forarbejdet til projektet har især haft nytte af den viden og energi, som Teknologisk Institut har investeret i innovationskonsortiet. Det er da også Teknologisk Institut, der står som projektansøger. Målsætningen er, at konsortiet tre år efter projektets start dette efterår opretter et produktionsselskab, som er i stand til at finde plads på de nye markeder, der vil opstå i kølvandet af de brintteknologiske landvindinger. Miljøvenligt alternativ Innovationskonsortiet vil skabe et miljøvenligt alternativ til forurenende og larmende forbrændingsmotorer og tunge batterier ved at benytte sig af brændselscelleteknologien. Brændselsceller kan meget effektivt og uden nogen form for forurening konvertere kemisk energi i et brændstof til brugbar elektrisk energi. Dette forudsætter naturligvis at brændstoffet, som kan være brint eller metanol, er fremstillet på basis af vedvarende energikilder. De danske virksomheder i innovationskonsortiet kan derfor profilere sig med at kunne tilbyde produkter, som ikke bidrager negativt til miljøet. Netværk Ikke mindst for de små og mellemstore virksomheder gælder det, at udvikling, produktion og afsætning af de nye produkter skal realiseres i et netværk. Det gælder i hvert fald de 10 virksomheder, der indgår i konsortiet: Dantherm, IRD Fuel Cells, CYKELLET, H2Logic, GMR Maskiner, El-truck Service, Falsled Højtryk, Migatronic, EGJ Udvikling og KP Komponenter. De nye motorer vil i første omgang være tiltænkt anvendelse inden for tre områder: Elcykler, Eltrucks og mobile arbejdsredskaber. Gasteknik 4/

20 BR ANCHENY T Topsøe skal lave brintanlæg i Kuwait Det danske ingeniørfirma Haldor Topsøe skal levere katalysatorer og knowhow til verdens største hydrogen-produktionsanlæg for Kuwait National Petroleum Company (KNBC). Kapaciteten er kubikmeter brint i timen, oplyser selskabet i en pressemeddelelse. Brinten skal bruges til at reducere svovlindholdet i benzin- og flybrændstof på et nyt nærliggende raffinaderi, som bliver det største i Mellemøsten. - Valget af os som leverandør er en anerkendelse af vores erfaring indenfor denne teknologi og de katalysatorer, som er nødvendige for hydrogenproduktion,«siger Ole Ekner, direktør for Teknologidivisionen hos Haldor Topsøe. Ud over leverancer af katalysatorer omfatter ordren også licens, design og rådgivning. Samtidig har Haldor Topsøe fået en ordre om at levere teknologien til det nærliggende raffinaderi, hvor der dagligt skal fremstilles tønder flybrændstof. Haldor Topsøe ønsker ifølge ugebladet Ingeniøren ikke at oplyse ordrens værdi, blot at der er tale om et trecifret millionbeløb. Naturgas til biler mere miljøvenligt Dansk Gasteknisk Center har for DONG VE (Vedvarende Energi) gennemført en sammenlignende miljøanalyse af tre forskellige typer brændstoffer (benzin, diesel og naturgas) til køretøjer. Resultaterne viser, at naturgasdrevne køretøjer har lavere miljømæssige omkostninger end både benzin- og dieseldrevne køretøjer. I forhold til benzindrevne lette køretøjer kan miljøeffekten udtrykkes ved, at det koster i størrelsesorden 2 øre mere per km at køre på benzin end på naturgas. For dieseldrevne lette køretøjer vil den miljømæssige effekt være i størrelsesorden 7 øre/km. For tunge dieseldrevne køretøjer er de miljømæssige omkostninger endnu større. Kilde: DGC Nokia-chef ny Shell-formand Europas næststørste olieselskab, Royal Dutch Shell, meddelte 4. august, at topchefen i den finske Nokia-koncern, Jorma Ollila, sætter sig for enden af bestyrelsesbordet i Shell 1. juni næste år. Jorma Ollila har tidligere meddelt sin afgang fra Nokia og hans efterfølger er netop udpeget. Kilde: Børsen Forsknings- og udviklingsstrategier om brint og flydende biobrændsel Energistyrelsen offentliggjorde 20. juni to nye forskningsog udviklingsstrategier en strategi for brintteknologier og en strategi for flydende biobrændstoffer. Formålet er at identificere løfterige indsatsområder i relation til ansøgninger om offentlige midler til energiteknologisk udvikling. De kan således betragtes som retningsgivende og vejledende i forbindelse med den konkrete udmøntning af midler til forskning, udvikling og demonstration. Brintteknologier På længere sigt - efter er der lovende perspektiver i udbredelsen af brint som brændstof. Brintstrategien tegner perspektiver både for anvendelse af brint til kraftvarmeproduktion og til transport. Blandt andet vil muligheden for på længere sigt at anvende brint til transportformål indgå i den analyse af perspektiver for alternative brændstoffer, som skal gennemføres af et interministerielt udvalg som opfølgning på Energistrategi Brint er allerede nu et væsentligt emne på den internationale energi- og forskningspolitiske dagsorden. Selv om Danmark er en lille spiller i relation til den store internationale satsning, så har Danmark gode muligheder for at være med i den internationale brintteknologiske udvikling. Brintstrategien er udarbejdet af en strategigruppe med repræsentanter fra Energistyrelsen, Videnskabsministeriet, Energinet.dk, DONG VE og Forskningscenter Risø (konsulent). Endvidere har repræsentanter for brintteknologisk forskninig og udvikling, erhvervs- og industrivirksomheder mv. medvirket. Brændselsceller I strategien peges især på de områder, hvor dansk forskning og udvikling kan medvirke til, at dansk industri kan gøre sig gældende i det fremtidige globale marked for brintog brændselscelleteknologier. For eksempel kan en satsning på brændselscelleudvikling føre til, at Danmark bliver blandt de mest betydende producenter af brændselsceller i verden. Strategiens overordnede sigtepunkt er, at Danmark på længere sigt bliver blandt de bedste til at udvikle og demonstrere effektive og konkurrencedygtige teknologier og systemer, hvormed brint primært baseret på vedvarende energi - kan integreres i en ren, effektiv og pålidelig energiforsyning. Transportområdet Der er en omfattende international satsning inden for udvikling af alternative biobrændstoffer. Derfor er det vigtigt, at der nu foreligger et nationalt indspil til, hvordan de danske styrkepositioner og ressourcer på området mest effektivt kan udvikles i et tæt samspil mellem den offentlige og private indsats. Strategien skal ses i sammenhæng med de nye initiativer på transportområdet i regeringens overordnede Energistrategi Strategien vil således være en vigtig byggesten i det nævnte tværministerielle udvalg, som skal etablere et samlet overblik over udviklings- og anvendelsesmulighederne for forskellige alternative brændstoffer til transport. Alternativ til benzin Biobrændstoffer kan få stor betydning som alternativ til benzin i transportsektoren, hvis det lykkes at udvikle de nye biobrændstofteknologier. Der satses på en udvikling på mellemlang sigt på 10 til 15 år, idet biobrændstoffer kan være en overgangsløsning mellem de fossile brændstoffer og de helt nye brændstoffer som brint. Biobrændstoffer kan i modsætning til brint anvendes i de eksisterende motorer, og brændstoffet kan dermed gradvis indfases uden de store infrastrukturændringer. Der peges i strategien på behovet for at videreføre de nuværende danske styrkepositioner især indenfor udviklingen af nye teknologier til produktion af bioethanol baseret på halm og andre lavværdige råvarer. Kilde: Brint-center på vej i Trondheim Tre store norske selskaber Statkraft, Statoil og Det Norske Veritas vil etablere et forsknings- og demonstrationscenter for brint i Trondhjem. Centret skal udvikle miljøvenlige, lønsomme og sikre løsninger til produktion af brint til køretøjer og til brug i kraftvarmeværker. Ifølge pressemeddelelsen fra parterne forventes centret at være køreklar fra starten af Det kommer til at koste 55 mio. norske kroner og vil kunne yde et vigtigt bidrag til den norske nationale indsats for at forberede landet til brintsamfundet. Centret skal efter planerne indeholde forskningsfaciliteter, et besøgscenter og praktisk demonstration af hydrogen-anvendelse i transportsektoren og til elektricitet og varme. Centret får navnet Hytrec (HYdrogen Technology REsearch Centre). 20 Gasteknik 4/2005

21 BR ANCHENY T Det er også i din interesse at undgå graveskader Fra 1. marts 2005 har alle ledningsejere pligt til at indberette deres interesseområder til ledningsejerregistret LER. Danmark har endelig fået sit første landsdækkende ledningsejerregister, som skal sikre: færre graveskader på ledningsnettet bedre overblik over ledningsejerne mindre sagsbehandling ved graveforespørgsler færre og mere præcise forespørgsler til ledningsejere. Klik ind på og hent yderligere information og vejledning. Gasteknik 4/

22 BR ANCHENY T Statoil vil fordoble gasproduktionen Den norske olieselskab Statoil vil øge produktionen af naturgas med 8 pct. om året frem til 2015, hvor det nuværende niveau vil være fordoblet, oplyste selskabet på et investormøde 8. juni. Statoil har i øjeblikket svært ved at følge med den stigende efterspørgsel på naturgas, og samtidig er produktionen af råolie begyndt at falde. Statoil forventer at øge naturgasproduktionen til 50 mia. kubikmeter årligt efter Kilde: Børsen Online Statoil klar med nyt kæmpe-oliefelt Statoil planlægger at udvikle et nyt olie- og gasfelt i Nordsøen med navnet Tyrihans, oplyser finans-sitet Forbes. Det statskontrollerede selskab har forelagt planerne til godkendelse i olieministeriet. Budgettet lyder på 13,1 mia. kr. Olieminister Thorhild Widvey siger til Forbes, at projektet med op til tønder olie pr. dag er mellem de største, som planlægges i norsk farvand. Det nye felt har anslåede reserver på 189 mio. tønder olie og 3,5 milliarder kubikmeter naturgas. Billigere varme i Bjerringbro Mens olie- og gaspriserne stiger glæder Bjerringbro Varmeværk sig over den aftale om faste priser, værket indgik med DONG sidste år. Den betyder nemlig, at mens andre fjernvarmeværker har hævet priserne så får kunder hos Bjerringbro Varmeværk nu en mindre varmeregning. - Vi var godt nok noget bekymrede i starten, fordi priserne begyndte at falde lige på det tidspunkt. Men siden har det jo vist sig, at vi fik en god aftale, siger Charles Hansen, driftleder på Bjerringbro Varmeværk til Radio Midt & Vest. Konference om energiforskning Det Rådgivende Energiforskningsudvalg (REFU) indbyder i samarbejde med Energistyrelsen til konference torsdag d. 15. september om fremtidens energiforskning hos Dansk Industri. Konferencen følger op på forsknings- og erhvervsperspektiverne i Energistrategi 2025 og sætter fokus på udvikling, innovation og vækst indenfor dansk energiteknologi. Konferencen skal munde ud i konkrete anbefalinger til anvendelsen af de offentlige energiforskningsmidler. Tilmelding på Energinet.dk s fremtidige struktur Det statsejede Energinet.dk, der fra 1. oktober overtager opgaverne fra Gastra har offentliggjort sin fremtidige hovedstruktur. Der er i hovedstrukturen lagt vægt på, at organisationen skal medvirke til sikkerhed i forsyningen, effektiv drift og klarhed i organisationen, oplyser selskabet i en pressemeddelelse. - Det er afgørende for Energinet.dkʼs succes, at virksomheden har fokus på energimarkederne og interessenterne. Dette sikres ved forståelse for de forskellige krav og ønsker fra kunder og interessenter. For at sikre et helhedssyn vil organisationen også understøtte en løbende tværgående koordinering og vidensudveksling/ opsamling. Organisationens nye lederteam er sammensat med udgangspunkt i disse principper, og den nye organisation træder i kraft den 1. oktober Som tidligere omtalt er den 49 årige Peder Østermark Andreasen ansat som administrerende direktør. Gastransmission Til at varetage ansvaret for Transmission Gas er udnævnt den 47-årige ingeniør Peter A. Hodal. De primære opgaver på området er anlæg, drift og vedligehold af gas-transmissionsnettet. Peter A. Hodal har siden 2000 været underdirektør samt funktionschef for Net i Gastra A/S (tidligere DONG Energi- Service) og har her været ansvarlig for den tekniske og operative del af organisationen. Peter A. Hodal har mere end 20 års erfaring i energibranchen og har siden 1985 været ansat hos DONG. Povl Asserhøj fratrådt I forbindelse med fusionen er Povl Asserhøj udtrådt af direktionen i Gastra den 30. juni 2005 og har forladt selskabet den 31. august Povl Asserhøj, der er tidligere formand for Dansk Gas Forening og fortsat medlem af bestyrelsen, har været 23 år i dansk naturgas, heraf 10 år som direktør først i DONG og senest i Gastra. Indtil fusionen består direktionen i Gastra af adm. direktør Peder Østermark Andreasen. Yderligere oplysninger på Energispareindsats styrkes markant Regeringen indgik den 10. juni en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om den fremtidige energispareindsats. Der er tale om en ambitiøs aftale, som fastlægger rammerne for en effektiv og øget energispareindsats i de kommende år. Aftalen er en opfølgning på de energipolitiske aftaler af 29. marts 2004 og tager sit udgangspunkt i, at der ved besparelser i energiforbruget kan opnås store samfundsmæssige fordele. 1,7% mindre årligt For perioden fastsætter aftalen en målsætning om, at den årlige effekt af energispareindsatsen skal svare til 1,7% af energiforbruget i Viser det sig, om nogle år, at energiforbruget (ekskl. transport) ikke udvikler sig som forventet, vil aftalens parter drøfte situationen og overveje, om det er muligt via konkrete virkemidler at styrke indsatsen. Energiselskaber En væsentlig del af den øgede besparelsesindsats skal leveres af de selskaber, der leverer energi i form af el, gas, varme og olie. Energiselskaberne får et fast besparelsesmål med frihed til selv at vælge, hvordan målet nås. Energiselskabernes indsats skal koordineres, så der opnås flest mulige besparelser for pengene. Derfor etableres et koordinationsudvalg mellem alle aktører. Loven om fremme af energibesparelser i bygninger blev vedtaget i Folketinget 16 juni. Den omfatter bl.a. Hyppigheden for den regelmæssige mærkning af store bygninger (ELO-ordningen) fastsættes til maksimalt 5 år. Gyldigheden af energimærker for små bygninger fastsættes til maksimalt 5 år (kun krav om nyt energimærke ved salg). Regelmæssig mærkning af alle offentlige bygninger sikres uanset størrelse. Efter tre år overvejes, om der på baggrund af de opnåede erfaringer skal indføres en regelmæssig mærkning af alle bygninger. 22 Gasteknik 4/2005

23

24 BR ANCHENY T DONG åbner kontor i Esbjerg Med eget kontor i Esbjerg samler DONG til oktober sine baseaktiviteter under eget tag. Kontoret får mellem 19 og 25 ansatte afhængig af aktiviteterne i Nordsøen i fremtiden. Der oprettes tre nye stillinger på kontoret. Samtidig nedlægges to stillinger i DONGs hovedkvarter i Hørsholm. Kontorets øvrige ansatte udgøres af de personer fra EOB, som hidtil har varetaget DONGs baseaktiviteter i dansk Nordsø. Hertil kommer 11 DONGansatte fra YITs kontor i Esbjerg, som arbejder med vedligehold af Siri-platformen. Med det nye kontor vil DONG selv sørge for baseydelser til egne operationer og operationer, hvor DONG er partner. Der er ikke planer om at tilbyde ydelser til licenser, hvor DONG ikke er partner. Kontoret placeres i EOB s nye bygning på havnen i Esbjerg, hvor DONG lejer sig ind. Kilde: DONG DONG styrkes i Tyskland Andreas Halberschmidt, 43, er pr. 1. juni ansat som direktør i E- nord, som ejes af DONG (75%) og Energie und Wasser Lübeck (EWL). Han kommer med en solid erfaring fra den tyske energisektor, hvor han senest var chef for BPs tyske gas- og elsalgsaktiviteter. E-nords salgskontor ligger i Hamburg, og herfra vil Andreas Halberschmidt lede salget og markedsføringen af DONGs energi og serviceydelser på det tyske marked. - Kombinationen af et kommercielt energiselskab og en klassisk kommunal forsyningskultur er en vigtig parameter i salget af energi og serviceydelser på det tyske marked, siger Kurt Bligaard Pedersen, direktør for DONGs handelsaktiviteter. Kay Langley, Direktør for DONG Germany, vil indtil 1.oktober 2005 fortsat varetage kontakten til E-nords kunder, hvorefter Andreas Halberschmidt vil overtage ansvaret herfor. Kay Langley fortsætter som Direktør i DONG Germany og skal varetage DONGs øvrige interesser på det tyske energimarked. Kilde: DONG Nyt dansk energiselskab undervejs Den indgåede aftale mellem DONG og Vattenfall vedrørende Elsam og ENERGI E2 har skabt klarhed om ejerforholdene i den danske energisektor. Derfor kan konsolideringen af den danske energisektor nu tage fart. Med de foretagne opkøb er DONG omdrejningspunktet for konsolideringen af energisektoren og arbejdet med at skabe en stærk dansk energivirksomhed ved at sammenlægge DONG, Elsam, ENERGI E2, Nesa, Københavns Energi (el) og Frederiksberg Forsyning. Det nye selskab kan først etablere sig efter konkurrencemyndighedernes godkendelse, der forventes omkring årsskiftet. Det forberedende arbejde til etableringen af det nye selskab er allerede i fuld gang. Følgegruppe Den nye energikoncern vil blive opbygget som et integreret energiselskab med stærke forretningsområder. Et meget stort arbejde forestår med at integrere de seks selskaber i den nye selskabsstruktur. Arbejdet med at forberede sammenlægningen vil blive overvåget af en følgegruppe bestående af: Sven Riskær, DONG Lars Nørby Johansen, DONG Kresten Philipsen, Elsam Jens Bahne Jørgensen, Elsam Ole Brøkner, ENERGI E2 Ole Trolle, ENERGI E2 Ledelsesgruppen Følgegruppen har udpeget den ledelsesgruppe som skal forestå forberedelsen af etableringen af det nye selskab og som forventes at udgøre ledelsen i det nye energiselskab: Anders Eldrup (adm. dir.) Carsten Krogsgaard Thomsen (økonomi mv.) Søren Gath Hansen (efterforskning og produktion) Niels Bergh-Hansen (kraft) Torkil Bentzen (vedvarende energi) Kurt Bligaard Pedersen (energihandel) Poul Lind (salg) En lederpost vedr. infrastruktur besættes senere Ny udfordrer på det danske elmarked Det statsejede svenske Vattenfall og det ligeledes statsejede danske DONG har underskrevet en aftale, som indebærer, at Vattenfall opnår en betydelig position inden for kraftvarme og vindkraft i Danmark. Ifølge aftalen overtager Vattenfall ca. 24 procent af produktions-kapaciteten i Elsam/E2 (efter at kraftværket Avedøre II er fratrukket, da Vattenfalls ejerandel her overgår til DONG/Elsam/E2). I bytte for aktiverne overtager DONG Vattenfalls ejerandel på 35,3 procent af Elsam. - Denne struktur sikrer, at vi får nye kompetencer og øgede ressourcer i den nordiske del af selskabet til at fortsætte udviklingen af miljøvenlige, vedvarende energiløsninger såsom vindkraft, bioenergi og CO 2 -reduktion, siger Vattenfalls koncernchef Lars G. Josefsson. Fem kraftværker Vattenfall overtager kraftværkerne Nordjyllandsværket i Aalborg, Fynsværket i Odense og Amagerværket i København samt værker i Helsingør og Hillerød. Kraftværkerne anvender både kul og gas. Vattenfall overtager også Elsams vindmøller på land og 60% af vindmølleparken Horns Rev samt en række vindmølleparker uden for nordiske marked. Aftalen forudsætter, at konkurrencemyndighederne godkender alle transaktioner. Ny formand og nyt bestyrelsesmedlem Efter at have gennemført aftaler, der har skabt klarhed om ejerforholdene i den danske energisektor, har DONGs bestyrelsesformand Sven Riskær, valgt at fratræde som formand for DONGs bestyrelse. Som ny bestyrelsesformand for DONG har regeringen valgt at pege på Fritz H. Schur. Regeringen har ved valget af Fritz H. Schur lagt vægt på hans store ledelsesmæssige erfaring fra det private erhvervsliv og de resultater, han har opnået ved den delvise privatisering af Post Danmark A/S. Desuden har Fritz H. Schur som tidligere formand for bestyrelsen for Nesa A/S et indgående kendskab til den danske energisektor. Samtidig har regeringen valgt Jens Kampmann som nyt bestyrelsesmedlem i DONG. Jens Kampmann har stor viden om energiteknologi og erfaring fra en række bestyrelser i dansk erhvervsliv. Kilde: DONG Dansk chef Bjarne Korshøj, 47, er valgt som chef for Vattenfalls nyoprettede nordiske produktionsenhed for Termiske Kraftværker. Enheden kommer både til at omfatte Vattenfalls tre nyerhvervede kraftværker i Danmark og de kraftvarmeværker, som Vattenfall driver i Sverige, blandt andet i Stenungsund og Marviken. Samlet får den nye enhed fra starten cirka 600 medarbejdere, hvoraf langt størstedelen er danske. Bjarne Korshøj har siden 2004 været planlægningschef i Elsam med ansvar for produktions-optimering, daglig handel og udvikling af forretningsmulighederne på de eksisterende kraftværker. Tidligere har han været produktionschef på Studstrupværket ved Århus. Kilde: 24 Gasteknik 4/2005

25 BR ANCHENY T El-varmepumper kan blive en konkurrent til naturgasfyr Dansk Gasteknisk Center har for Gasselskabernes Fagudvalg for Gasanvendelse og Installationer udført en undersøgelse af, om naturgas fortsat vil være konkurrencedygtig som varmekilde i nybyggeri. Formålet med rapporten er at sammenligne varmepumpeanlæg af væske/vandtypen med en kondenserende naturgasfyret kedel i fremtidigt nybyggeri. Regeringens energihandlingsplan viser, at der vil være et faldende varmebehov i nybygninger. Denne udvikling vil fortsætte indtil 2015, hvor varmetabet ventes reduceret med 60% i forhold til Der forventes ikke nogen ændring i forbruget af varmt brugsvand i fremtiden. Næsten ens Udviklingen over årene er i rapporten illustreret med privatøkonomiske beregninger for nybygning af en villa på 130 m 2. Med de nuværende energipriser viser eksemplerne omtrent samme økonomi for varmepumpen og den kondenserende gaskedel, når der er karbad, men bedre økonomi for varmepumpen uden karbad og når varmebehovet nedsættes i fremtiden. Der må dog tages forbehold for, om varmepumpeanlæggets pris er realistisk ved de fremtidige meget lave effektbehov, og om brugeren accepterer den lave varmtvandstemperatur på 45 grader, som er en forudsætning for varmepumpens effektfaktor. Billigere gaskedler? Gaskedlens økonomi forbedres noget, hvis der i fremtiden bliver udviklet gaskedler og gastilslutninger til lavere effekt og lavere investering. Energistyrelsens velfærdsøkonomiske beregning af nutidsværdien er ligeledes benyttet til sammenligning af eksemplerne, og den nye opgørelsesmetode betyder, at en eldrevet varmepumpe giver en CO 2 besparelse i forhold til en naturgasfyret kedel. Med energistyrelsens forudsætninger er der dog en samfundsmæssig merudgift ved en eldrevet varmepumpe i forhold til en naturgasfyret kedel, og også privatøkonomisk vil det være dyrere for forbrugeren at vælge en eldrevet varmepumpe. Dimensionering Analysen viser, at når der skal vælges gasfyret kedel eller varmepumpe, så er det helt afgørende for virkningsgraden og økonomien, at det tekniske grundlag indgår korrekt i dimensioneringen og vurderingen. Kedlen eller varmepumpen skal afstemmes med husets faktiske varmebehov, fremløbstemperatur og varmtvandsinstallation. Hele rapporten kan hentes på Dansk Gasteknisk Centers hjemmeside, Vejledning i design af energioptimalt A-hus DGC-vejledning nr. 48 er blevet revideret, så bygherrer, boligejere, rådgivere og udførende kan få bedst mulig vejledning i at fastlægge energioptimale rammer for et nyt hus i et naturgasområde. Vejledningen indeholder bla. en checkliste, som ved en aktuel projektering kan være en hjælp til at træffe de mest energioptimale valg. Hvis det færdige byggeri opfylder en række krav, kan det betegnes som et A-hus. 30% lavere forbrug Energiforbruget i et A-hus er reduceret med 30% i forhold til husene opført i henhold til nuværende lovgivning. Et lavere energiforbrug i et A- hus skyldes bl.a. en forbedret isolering af loft, vægge, gulv, varmtvandsbeholder, varmeog varmtvandsledninger samt Kompressibilitetsfaktor og densitet Dansk Gasteknisk Center har for gasselskabernes Fagudvalg for Gasmåling (FAU GM) udarbejdet et regneark til beregning af kompressibilitetsfaktor for naturgas efter SGERG-88 og AGA8-DC92 metoderne, og naturgassens densitet ved tryk op til 650 bar. Beregningsmetoden er valideret i henhold til ISO og ISO/DIS Regnearket kan downloades fra DGCs hjemmeside: anvendelse af energibesparende vinduer og ingen kuldebroer. Revisionen af vejledningen har sikret realistiske forbrugsnøgletal og besparelsespotentialer. Gennemsnitligt gasforbrug er beregnet ud fra de statistiske data for eksisterende boliger (bygget i årene ). Vejledningen kan hentes som PDF-fil på Gartnernes energiforbrug faldt 7% En rapport om gartnernes energieffektivisering viser et samlet et fald i energiforbruget i 2004 med 6,9%, oplyser energistyrelsen. Målet for hele aftaleperioden ( ) er et fald på 3,2 %. Mærsk køber britiske oliefelter A. P. Møller-Mærsk har pr. 1. juli købt det amerikanske Kerr McGees olieaktiviteter i den britiske del af Nordsøen for 2,95 milliarder dollar (18 mia. kr.). Kerr McGees olieaktiviteter producerer omkring tønder olie dagligt, og salget er et af de største i Nordsøen nogensinde. Købet omfatter interesser i 10 producerende oliefelter og Mærsk Olie og Gas bliver operatør på fem oliefelter. Overtagelsen omfatter også Kerr-McGee s kontorer i Aberdeen og London med ca. 500 medarbejdere. - Med købet skaber Mærsk Olie og Gas et godt udgangspunkt for videre aktiviteter i såvel denne region som andre steder, siger administrerende direktør og CEO i Mærsk Olie og Gas, Thomas Thune Andersen. Mærsk Olie og Gas producerer i øjeblikket godt tønder dagligt i Nordsøen. Naturgas tabte terræn 2005-udgaven af den anerkendte BP Statistical Review of World Energy viser, at der var rekordstigning i det globale energiforbrug på 4,3 pct. i Forbruget af alle brændselsformer har været stigende: Kul: + 6,3 pct. Olie: + 3,4 pct. Naturgas: + 3,3 pct. Hydro: + 5 pct. Atomkraft: + 4,4 pct. Stigningen i naturgasforbruget ligger noget over 10-årsgennemsnittet på 2,3 pct. og over sidste års stigning på kun 2 pct. Den største vækst ses i Rusland, Kina og Mellemøsten. Naturgas dækkede 23,7 pct. af verdens primærenergiforbrug i 2004 mod 23,9 pct. i Såfremt naturgasproduktionen fortsætter på nuværende niveau, er der på globalt plan reserver til 66,7 år, hvilket udgør et lille fald i forhold til ( Norges første gaskraftværk Den norske olie- og aluminiumskoncern Norsk Hydro og energiselskabet Statkraft realiserer nu planerne om at bygge Norges første gaskraftværk. Selskabet Naturkraft AS, som de ejer i fællesskab, skal stå for projektet. Værket får en kapacitet på 420 megawatt og kommer til at koste 2 mia. norske kroner (1,8 mia. d.kr.). På årsplan skal værket levere 3,5 terawatt-timer el, svarende til ca. 3 pct. af Norges elproduktion (Reuters) Gasteknik 4/

26 BR ANCHENY T Dansk Energi Brancheforening og FOFA fusioner Dansk Energi Brancheforening er pr. 30. maj fusioneret med Foreningen af Producenter af Fastbrændselsanlæg (FOFA). Med knapt 120 medlemsvirksomheder er Dansk Energi Brancheforening en særdeles slagkraftig organisation, der ud over 90% af produkt- og servicemarkedet for olie- og gasfyrede energianlæg nu også dækker en væsentlig del af markedet for træpiller, siloer og kedler til små og mellemstore biobrændselsanlæg. Dansk Energi Brancheforenings formand Per Langkilde ser fusionen som en styrkelse af foreningen som interesseorganisation på tværs af energiformerne for danske produkt- og serviceleverandører. - Det matcher strukturen på energimarkedet, hvor de fleste energiselskaber allerede arbejder på tværs, når det gælder energileverancer og tilknyttede ydelser, siger Per Langkilde. - Vi dækker nu også fastbrændselsområdet, hvor vi ved fusionen med FOFA har fået de førende producenter og leverandører af energianlæg til bio- og fastbrændsler som medlemsvirksomheder. I forbindelse med fusionen er der etableret en ny undergruppe i Energibrancheforeningen, der selvstændigt vil varetage de målrettede interesser inden for biobrændselområdet. Den afgåede FOFA-formand, Carl Erik Vadstrup, bliver formand for den nye gruppe. Kilde: Energibranchen.dk Olie- og gasfelter testes fra satellit Forskerne på det danske Institut for Kemiteknik venter spændt på resultaterne fra den ubemandede Foton-M rummission, der blev sendt op med en russisk Soyuz-U raket den 31. maj i år. Professor Erling Stenby har nemlig udviklet en teknik til at beregne fordelingen af gas og oliekvaliteter i et felt, så man kan undgå de dyre prøveboringer, som i dag er nødvendige for at planlægge udvindingen.»molekylsammensætningen ændres over millioner af år på grund af temperaturforskellene mellem de øvre og nedre lag,«siger professor Erling Stenby til Morgenavisen Jyllands-Posten. Foton-M eksperimentet vil upåvirket af jordens tyngdefelt kunne give de data, som mangler for at kunne bruge forskernes matematiske model i praksis og opnå en mere effektiv olieudvinding. Countdown to 2006 World Gas Conference in Amsterdam Itʼs less than a year before the kick-off to the biggest energy Conference ever to take place on Dutch soil. The 23rd International Gas Union (IGU) World Gas Conference will take place in Amsterdam from 5 to 9 June Held every three years and accompanied by a large exhibition, this Conference is to the world of gas what the Olympic Games are to the world of sport. Confirmed keynote speakers at the conference include top managers Alexei Miller (Gazprom), Jeroen van der Veer (Shell), Kunio Anzai (Japan Gas Association), Burckhard Bergmann (E.On Ruhrgas), and, of course, IGU chairman George Verberg, former CEO of Gasunie. Key directors of companies including Qatargas, GAIL (India), British Gas, Gaz de France, BP, Total and Chevron have also confirmed their attendance in Amsterdam, once again underlining the conferenceʼ global character. Three key themes The Conference will focus on three key themes, all three playing an essential role in todayʼs gas industry and its developments. The first is the use of natural gas as a fuel for power generation. Because natural gas is less environmentally polluting than, for instance, oil or coal, the demand for gas by electricity producers is increasing rapidly. The second theme is regulation. In a liberalising and globalising energy market, unambiguous and accurately attuned regulations are crucial in view of the massive impact on market investments, for example. It is vital to ensure that regulations support market developments without restricting them. The third theme, renewable energy generation, is a recurring item on the agenda of all major energy conferences. While natural gas will play an important part in the supply of energy over the next few years, gas reserves will be depleted at some stage, like any other fossil fuel. It is important, therefore, to make arrangements for renewable energy supplies based on innovation and development, using natural gas as a transitional fuel. Apart from these three key themes, the increasing importance of LNG will also feature as a central topic during the Conference. Large exhibition The Conference will be accompanied by a large exhibition on the state of the art in the world of gas. This exhibition will serve as a platform for companies and organisations from around the world, all involved in the gas industry, to demonstrate who they are, what they do and what they stand for. A total exhibition surface area of 15,000 m 2 has been reserved at the Amsterdam RAI Congress Centre. With more than a year before the actual start of the Conference, almost 70 per cent of the available space has already been booked by participants of many different nationalities. From 67 countries The International Gas Union is a global non-profit organisation with affiliated gas companies from 67 countries. The IGU organises a World Gas Conference every three years. The last Conference in Tokyo, Japan, attracted some five thousand participants from some seventy countries. The Conference in Amsterdam will be concluded when George Verberg hands over the Netherlandsʼ IGU chairmanship to Argentina where the next event is due to take place in Buenos Aires in Further information at: European Autumn Gas Conference The 20th Annual European Autumn Gas Conference (EAGC 2005) the first ever to be held in London - focuses on the dramatic shifts currently taking place in the European and UK gas market. With its theme European Gas Islands: Emerging from Isolation? the conference, which confronts the most challenging of questions facing the industry, is being held November at ExCeL in Londonʼs Docklands, and will attract over 500 delegates. The conference is organized by dmg uk world media (uk) ltd and is hosted by BP. Statistics gathered at the record breaking 19th EAGC held last year in Barcelona show that 28% of attendees are CEOs, Presidents or Managing Directors; and a further 55% are Commercial, Trading Business Development, Purchasing, Sales, Marketing and General Managers. Registrations are coming in from all over Europe and further afield we look forward to a highly topical and stimulating event. The full conference programme and registration at 26 Gasteknik 4/2005

27 BR ANCHENY T Bærbare referencetrykmålere Buhl & Bønsøe A/S har introduceret to serier meget fleksible reference-trykinstrumenter. Testo 521 og 526 kan måle tryk hurtigt og præcist i flere områder med samme instrument. I tillæg til instrumenternes indbyggede differenstrykmåler er det muligt at tilslutte sensorer til differenstryk, relativt tryk, absolut tryk, temperatur, strøm og lufthastighed, og man kan arbejde med op til tre forskellige sensorer ad gangen. Det giver en hidtil uhørt fleksibilitet, idet man kan måle tryk i mere end ét område eller måle flere forskellige parametre samtidig. Til trykmåling findes der eksterne sensorer inden for området 1 bar til +400 bar. Lufthastighed og luftvolumen kan udregnes. Testo 521 og 526 tilbyder en meget høj målepræcision på den indbyggede tryksensor, nemlig 0,05% til 0,2% af fuldskalaværdien, afhængigt af modellen. Logfrekvensen kan sættes helt op til hver 0,05 sekund, hvilket bl.a. gør det muligt at opdage pludselige trykændringer. Instrumenterne kan gemme op til data ad gangen eller logges direkte on-line til en PC. Den let tilgængelige software kan kopiere data direkte til andre Windows-programmer. Yderlige oplysninger: Grundfos inviterer til PumpExpo Pumpefabrikken Grundfos slår den september dørene op til PumpExpo 2005, bliver det til to intense dage med vidensdeling som hovedtema. PumpExpo vil være en kombination af udstilling af produktnyheder, symposier, rundtur m.m. Arrangementet er bygget op omkring en række symposier, som indholdsmæssigt spænder bredt og ikke kun er produktrelaterede. Symposierne afholdes af både eksterne foredragsholdere og fagmedarbejdere fra Grundfos. Emnerne er: Energibesparelser i industrien Miljøledelse Grundfos Service Kundetilpassede løsninger Dimensioneringsværktøjer Symposier PumpExpo 2005 sætter fokus på symposier, hvor deltagerne har mulighed for at høre mere om de nyeste landvindinger inden for de emner, der bliver taget op til debat. Alle symposier bliver afviklet fire gange dagligt. Hvert symposium varer ca. 1 time. PumpExpo 2005 byder også på produktudstilling. I Grundfos-hallen vil det være muligt at få nærkontakt med efterårets nyheder. Alt det andet Som ekstra krydderi er det muligt at komme på en to timers rundtur på Grundfos-området, hvor der to gange om dagen bliver mulighed for at opleve bl.a. elektronikproduktionen og produktionen af CRpumper. Det er også muligt at få en fornemmelse af de holdinger og den ånd, der har skabt én af verdens største pumpekoncerner, når tæppet i auditoriet går for filmen The Spirit of Grundfos. Det er historien fortalt med personlighed og indlevelse af fhv. koncernchef Niels Due Jensen. Gratis at deltage Deltagelse på PumpExpo 2005 er gratis, men forhåndstilmelding er nødvendig. Der er mulighed for gratis bustransport onsdag d. 21. fra Brøndby via Slagelse, Odense og Vejle og retur fra Bjerringbro sidst på eftermiddagen. PumpExpo 2005 afholdes på Grundfos Center i Bjerringbro, begge dage fra og med samme program. Tilmelding og yderligere information på Buhl & Bønsøe A/S udvider staben Aktivitetsniveauet stiger fortsat hos Buhl & Bønsøe A/S, der er markedsledende inden for salg, service og kalibrering af måleinstrumenter. Der er derfor ansat to nye medarbejdere. Rikke Mattsson er ansat som projektingeniør i Buhl & Bønsøes analyseafdeling. Rikke Mattsson er cand. scient. i kemi fra Københavns Universitet med speciale i røntgenkrystallografi og fysisk kemi. Hun blev derefter Ph.D. i kemi fra Kemisk Institut, DTU, hvor hun bl.a. har beskæftiget sig med materialekemi, katalyse, spektroskopi og røggasemission. Rikke Mattsson har senest været ansat som forskningsadjunkt på Kemisk Institut og Institut for Kemiteknik på DTU. Hos Buhl & Bønsøe er hun beskæftiget med projektering og opbygning af stationære måleanlæg til analyse af emissioner, røggasser og væsker. Edit Tryk er ansat som intern salgskonsulent i Buhl & Bønsøes salgsafdeling. Edit Tryk er uddannet hospitalslaborant og instruktionslaborant og har siden 1978 arbejdet som salgskonsulent og produktchef i laboratoriebranchen. De sidste 20 år har hun hovedsagelig beskæftiget sig med Merck produkter, især inden for vand- og spildevandsanalyser. Edit Tryk vil være kontaktperson for kunder i Storkøbenhavn og Sydsjælland. Varmeværker solgt til Sydkraft Tysk-svenske Sydkrafts flere år gamle strategi med opkøb af danske fjernvarmeværker har fået et gennembrud med overtagelse af NESAs varmeforretning med 25 medarbejdere og en samlet produktion på 360 GWh varme og 225 GWh el, fremgår det af pressemeddelelser fra de to selskaber. Ifølge Sydkraft omfatter NESAs varmeforretning 62 små varmeværker med en samlet effekt på 50 MW og 103 km fjernvarmenet fordelt på seks områder. Overtagelsen sker pr. 30. september Købsprisen oplyses ikke, men NESA har opjusteret forventninger til årsresultatet med 80 mio. kr. Gasteknik 4/

28 L ÆR OM GAS Konference Gasmåling oktober 2005 Byggecentrum Kursuscenter, Middelfart Dansk Gas Forening afholder en konference om gasmåling. Den første dag er temaet: Fjernaflæsning i den danske gasbranche, den anden dag er temaet: Gasmåling som disciplin. Programmet for konferencen vil bl.a. omfatte følgende emner: Dataudveksling og datakvalitet Saldoafregning Skabeloner for gasforbrug Gasleverandørers krav til gasmåling Legal måling og fjernaflæsning Fjernaflæsning i liberalt marked, i den danske gassektor, i fremtiden Gasmåling, målesystemer, gaskvalitet, måleteknik, målenøjagtighed Fremtidens måletekniske udstyr For de enkelte områder vil der være indlæg fra eksperter på området, og der vil være anledning til spørgsmål og debat. Deltagere Konferencen henvender sig til gasleverandører, gashandelsselskaber, store gaskunder, udstyrsleverandører, distributionsselskaber og energiselskaber. Pris og tilmelding Deltagelse i hele konferencen kr ,- for medlemmer af DGF, ikke medlemmer kr. Deltagelse på dagmøde 1. eller 2. dag kr. Prisen (ekskl. moms) inkluderer forplejning, kompendium og en overnatning, hvis man deltager begge dage. Tilmelding senest den Konferenceeder: Afdelingschef John H. Mølgaard, DONG Distribution, [email protected], tlf For yderligere information og tilmelding kontakt venligst Dansk Gas Forening, Anne Jacobsen, [email protected], tlf , fax Udførligt program og on-line tilmelding på DGFs hjemmeside Følgende tilmelder sig Konference Gasmåling oktober 2005 på Byggecentrum, Middelfart Kun Kun Begge dage Sendes ufrankeret Modtageren betaler portoen Navn(e): Dansk Gas Forening Att.: Anne Jacobsen Virksomhed: Dr. Neergaards Vej 5B Adresse: Postnr./by: 2970 Hørsholm 28 Gasteknik 4/2005

29 L ÆR OM GAS Gasledninger november Byggecentrum Kursuscenter, Middelfart (udsat fra 1-2 juni 05) Dansk Gasforening afholder ERFA Konference for teknikere i gasselskabernes anlægs- og vedligeholdsafdelinger samt rådgivende ingeniører og entreprenører beskæftiget med gasforsyning. ERFA Konferencen reflekterer i år de stigende krav til anlæg, der dels stilles gennem EU og danske myndigheder til dokumentation og sikkerhed. En række aktuelle emner, der har betydning for anlæggenes drift og vedligehold tages op og belyses. Der vil blive gennemgået en række nye tiltag og komponenter, som reflekterer den stadige udvikling på ledningsområdet. - Udførligt program på Indhold Orientering om arbejdet i FAU GT (gasselskabernes fagudvalg for gastransport) Bygas til Bygas2 Graveskader Orientering fra LER (Lednings Ejer Registeret) Sikring af gasledninger mod skader fra trediepart Reparation af Københavns ældste gasledning Rørsprængninger Forøgelse af driftstryk Det danske gasnet i europæisk perspektiv Brintprojektet ATEX og PED direktiverne PE materialer Gasulykken i Belgien Vedligehold af MR stationer Deltagere Konferencen henvender sig til teknikere i gasselskabernes anlægs- og vedligeholdsafdelinger samt rådgivende ingeniører og entreprenører beskæftiget med arbejder på gasledningssystemerne. Pris og tilmelding Pris for deltagelse i hele konferencen kr. for medlemmer af DGF, ikke medlemmer kr. Prisen (exkl. moms) inkluderer forplejning og kompendium. En overnatning, hvis man deltager i hele konferencen. Tilmelding senest den 10. oktober 2005 til Dansk Gas Forening, Anne Jacobsen, [email protected], tlf , fax , eller på Konferenceleder: Teknisk chef Søren Hylleberg Sørensen, Naturgas Midt-Nord, [email protected] For yderligere information kontakt venligst Michael Ørtenblad, DGC, tlf , [email protected] Følgende tilmelder sig ERFA Konference Gasledninger juni 2005 på Byggecentrum, Middelfart Sendes ufrankeret Modtageren betaler portoen Navn(e): Dansk Gas Forening Att.: Anne Jacobsen Virksomhed: Dr. Neergaards Vej 5B Adresse: Postnr./by: 2970 Hørsholm Gasteknik 4/

30 IGU - NY T Hvad blev der af naturgaskøretøjerne? Jeg har netop været til ANG- VA kongres i Malaysia!! ANGVA er den asiatiske organisation for naturgaskøretøjer (NGVs) ligesom der er en ENGVA i Europa og en tilsvarende i Amerika, alle under den globale organisation: International Association of Natural Gas Vehicles (IANGV), en af de organisationer som er tilknyttet IGU. Jeg lærte at NGVerne stormer frem over hele kloden. I Sydamerika finder vi Argentina som verdens største NGV-land med mere en million biler, der kører på naturgas. Man kan ikke finde en taxa i Buenos Aires, som ikke kører på naturgas. I Asien fører Pakistan med køretøjer, og i Indien konverterede man for nogle år siden busser, taxaer og Scootertaxaer i New Delhi til naturgas. Da det hurtigt viste sig at have en synlig positiv effekt på sigtbarheden og en mærkbar effekt på folkesundheden er man nu i gang med det samme i de andre store Indiske byer. Malaysia, Kina, Thailand, Indonesien, ja stort set alle de asiatiske lande er i færd med at øge brugen af NGVʼer, og f.eks i Malaysia er naturgas som brændstof ca. 40% billigere en benzin. at vores naboland, Tyskland, også opererer med det incitament som en væsentlig billigere naturgas i forhold til benzinprisen er. Men hvad med os? Min allerførste firmabil hos DONG, en beskeden Opel Ascona, blev den første bil i Danmark, som da jeg afleverede den, blev Danmarks første naturgas bil, og i den fik DGFs mangeårige formand, Aksel Hauge Pedersen den fornøjelse at transportere den daværende energiminister. Det var en blandet fornøjelse, for rækkevidden var ikke ret lang, der var kun to optankningssteder, tanken fyldte hele bagagerummet og der var Danmark er bagud i forhold til udviklingen i resten af verden, hvor naturgas prioriteres til transportformål for at opnå et renere miljø i byerne. AF PETER K. STORM, GENERALSEKRETÆR, IGU en hel del tekniske problemer med den. Til Verdensgaskonferencen i København i 1997 havde vi en hovedtaler fra Volvo, som allerede da producerede NGVer, og vi havde adskillige NGVer udstillet i Bella Centret. Men så forsvandt de, bilerne og tankstationerne, i hvert fald i Danmark, for 12 kilometer herfra - i Malmö - kører der masser af naturgasbusser. En lang række af de mest kendte bilfabrikanter i Europa og Asien producerer i dag NGVʼer, som er driftsikre og rækker længere end dengang og hvor der stadig er bagageplads, fordi tanken er bygget ind i skroget på sindrige måder. Jeg husker kolleger, som mente, at NGVʼer var dødfødte på grund af teknik, kort rækkevidde og dertil kom, at de ville blive overhalet af brintbiler og andre nymodens ideer. Venter på politikerne På ANGVA i Malaysia fik jeg konstateret, at resten af verden i dag pudsigt nok mener noget andet, og at NGVʼer vinder frem i utallige lande. Udover bilindustrien er det gasindustrien og myndigheder og politikere, som har hovedrollen i et NGV eventyr. Ikke mindst de sidstnævnte er af afgørende betydning, for hvis vi ikke får det offentlige med på ny lovgivning, nye initiativer og incitamenter så får Danmark lov til at forblive en NGV fri zone. Så var det ikke på tide at komme i gang? Italien foran i Europa I Europa fører Italien med godt køretøjer. EU kommissionen har sidste år annonceret en målsætning om at 20% af den europæiske bilpark skal være på naturgas eller tilsvarende i 2020, og jeg blev overrasket over at erfare De typiske scooter taxaer i Bangkok, kaldet TUK-TUK, bliver nu også konverteret til naturgas. 30 Gasteknik 4/2005

31 DANSK GAS FORENING LEDEL SE GASTEK NIK KONFERENCER FØDSEL SDAGE BESTYRELSE: Formand: Niels Erik Andersen HNG I/S Tlf.: E-post: Sekretær: Peter I. Hinstrup Dansk Gasteknisk Center a/s Tlf.: E-post: Øvrige medlemmer: Ole Nygaard Olsen HNG I/S Flemming Hansen fh-teknik a/s Henrik Rosenberg Mogens Balslev A/S Kurt Bligaard Pedersen DONG A/S Erik F. Hyldahl IGA A/S Andreas Bech Jensen Aalborg Gasforsyning Povl Asserhøj Bjarne Spiegelhauer Dansk Gasteknisk Center a/s SEKRETARIAT: c/o Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf.: Fax: E-post: KASSERER: Carsten W. Hansen Dansk Gasteknisk Center a/s Tlf.: E-post: REDAKTIONSUDVALGET: Jan K. Jensen (formand) Dansk Gasteknisk Center a/s Tlf.: E-post: Ole Sundman, DONG A/S Jørgen K. Nielsen, Dansk Energi Brancheforening Bjarne Nyborg Larsen, Primagaz A/S Lars Bo Pedersen, HNG I/S Søren H. Sørensen, Naturgas Midt-Nord I/S Nils Lygaard, Vaillant A/S REDAKTION: Redaktør Jens Utoft Profi Kommunikation Åbakke 3, 7800 Skive Tlf.: Fax: E-post: ANNONCESALG: Salgskonsulenterne Tlf.: Fax: E-post: ABONNEMENT: Henvendelse til sekretariatet. Pris: kr. 300,- pr. år inkl. moms Grafisk tilrettelæggelse: Profi Kommunikation Tryk: Centraltrykkeriet Skive A/S Miljøcertificeret ISO Oplag: Distribueret juli juni 2004 iflg. Fagpressens Medie Kontrol Udgives 6 gange årligt: 1/2-1/4-1/6-1/9-1/11 og 15/12 Distribution: Post Danmark KURSUSUDVALGET: Bjarne Spiegelhauer, (formand) Dansk Gasteknisk Center a/s Tlf.: E-post: [email protected] Aksel Hauge Pedersen, DONG Per Jensen, Midt-Nord Per Persson, HNG I/S Ole Sass Jensen, Max Weishaupt A/S John Mølgaard, DONG Distribution Søren H. Sørensen, Naturgas Midt-Nord I/S Forslag eller ideer til andre faglige arrangementer er velkomne. Kontakt da venligst sekretæren Anne Jacobsen, Dansk Gasteknisk Center a/s tlf , [email protected]. KOMMENDE KONFERENCER: Større og mindre anlæg 31. august -1. september 2005 Comwell, Middelfart Leder: Per Persson, HNG, Bjarne Spiegelhauer, DGC og Aksel Hauge Pedersen, DONG Gasmåling oktober 2005 Byggecentrum, Middelfart Leder: John Mølgaard, DONG Kraftvarme 26. oktober 2005 Byggecentrum, Middelfart Leder: Jan de Wit, DGC Gasledninger november 2005 Byggecentrum, Middelfart Leder: Michael Ørtenblad, DGC og Søren H. Sørensen, Midt-Nord 60 år 06. september 2005 Torben Dahl Egebjergvej Ballerup 19. september 2005 Finn Flanding Spinkebjerg 38, Gjellerup 7400 Herning 06. oktober 2005 Lars Andersen Lærkens kvt 22D 2620 Albertslund 06. oktober 2005 Ole Bram Stærevang Allerød 22. oktober 2005 Povl Asserhøj Stenløkken Birkerød 11. november 2005 Flemming Erik Dehlsen Kærdals Allé Rødovre 15. november 2005 Kurt Sørensen Skovvej Sønderborg 50 år 05. november 2005 John Bo Siemonsen Østertoften 167, Lind 7400 Herning Alle runde fødselsdage for foreningens medlemmer bringes i Gasteknik, baseret på oplysninger i foreningens medlemskartotek. NYE MEDLE M MER Dennis Baad Aut. Gas og vandmester CG Entreprise A/S Fortvej 117, 2610 Rødovre Dansk Gas Forening på internettet: ansøgning om medlemskab tilmelding til konferencer links til gasbranchen tidligere numre af Gasteknik Næste nr. af udkommer i uge 44 Artikler, indlæg og andet materiale til dette nr. skal være redaktionen i hænde senest tirsdag 18. oktober 2005 Ulrik Balslev, direktør Breakoutimage A/S Lyngsø Alle 3, 2970 Hørsholm Finn Jacobsen Miljø- og kvalitetskoordinator DONG Distribution Thorsvej 22, 4220 Korsør Christian Hørby Jensen Distriktschef DONG A/S, Nybro Åglimt 8, 6040 Egtved Brian Paulmann Elektriker Sunds Velour A/S Vejlevej 9, 7442 Engesvang 31

32 Returneres ved varig adresseændring N fsender: Dansk Gas Forening r. Neergaards Vej 5B 70 Hørsholm Magasinpost B unikke løsninger Landsdækkende 24 timers service året rundt Multiflam for markeder med meget strenge emissionskrav Multiflam konceptet repræsenterer toppen af forbrændingsteknikken i klassen af større brændere for industrielle- og andre opvarmningsformål. Emissionen af kvælstofoxider (NOx) er sænket til værdier, som tidligere var uopnåelige med seriemæssige brændere. Mange års erfaring og anvendelse af computerbaseret strømnings- og forbrændingsberegning er medvirkende årsager til udvikling af disse nye typer brændere. Ved olie- og gasdrift er emissionsniveauet for Multiflam -brændere sænket til langt under Luftvejlednings grænseværdier. Overblik og eksibilitet. Anvendelse af digital teknologi er med til at sikre overblik og eksibilitet i hverdagen. Illustrationerne viser et anlæg som i 2004 er idriftsat i Danmark. Informationer og aktuelle anlægsdata kommunikeres via busforbindelse løbende til kedelcentralens PLC-baserede styringsog reguleringstavle. En lang række af informationer kommunikeres løbende til en ekstern overvågningscentral, via netværksforbindelse. Anlægget er et eksempel på anvendelse af den nyeste udvikling inden for forbrændingsteknologi og anvendelse af digital styrings- og reguleringsteknik. Lundstrøm & Partners Udvikling rettet mod kunden Max Weishaupt A/S [email protected] Erhvervsvej 10 Glostrup Tlf: Aalborg Tlf: Silkeborg Tlf: Haderslev Tlf: Næstved Tlf: Odense Tlf: