Stikledningen. Nyt fra DONG Gas Distribution. Nr. 30 Juni Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark. Installation af gaspejse

Transkript

1 Stikledningen Nr. 30 Juni 2016 Nyt fra DONG Gas Distribution Denne gang om: 100 gasvarmepumper i Danmark Installation af gaspejse Status på biogasudbygningen Utætheder ved kaloriferer Udskiftning af gasmålere Distributionsnettet holder mindst 50 år endnu Kontaktpersoner: Bjarne Koch, bjako@dongenergy.dk, tlf Niels Erik Hansen, nihan@dongenergy.dk, tlf

2 100 Gasvarmepumper i Danmark Gennem de seneste par år har fagudvalget for gasinstallationer haft stort fokus på gasfyrede varmepumper (GVP). Gasvarmepumper har været brugt i udlandet i mange år og det anslås, at der findes forskellige produkter installeret i EU, Heraf af nedennævnte typer. To produkter sælges i Danmark, begge på ca kw varmeydelse. Varmeindvindingsprincippet er luft til vand. Der er i Danmark og Sverige installeret ca. 50 gasvarmepumper af denne type. Der er lavet rapporter over nogle af disse installationer, se evt. mere på Korrekt installeret har gasvarmepumperne en virkningsgrad på % (ud fra nedre brændværdi). Der er set tilbagebetalingstider på ned til 4-5 år. I en typisk god installation leverer gasvarmepumpen % af årets energi, mens gaskedlen tager spidslasten. Gasvarmepumpen kan kombineres med en ny eller en eksisterende gaskedel, ligesom der findes kedelløsninger fra varmepumpefabrikanterne. Gasvarmepumper kan med fordel opbygges som kaskadeløsninger. For at udbrede kendskabet til teknologien i Danmark, har gasselskaberne, i samarbejde med Dansk Gasteknisk Center, besluttet at køre et fyrtårnsprojekt vi kalder 100 gasvarmepumper i DK. DGC vil stå til rådighed med rådgivning for de første 100 installationer. Målet er, at installatører, rådgivere og ejere får øje på denne højeffektive teknologi som er et effektivt supplement til en eksisterende gaskedel. Den typiske gode installation har et gasforbrug på minst Nm 3 /år til opvarmning. Bliver I opmærksomme på installationer, hvor I tænker at gasvarmepumpen kan være et godt supplement, så kontakt DGC. Her står man til rådighed med rådgivning til de første 100 mulige kunder/installatører.

3 Se mere her: Artikel, se her: Vil du vide mere, så kontakt: Karsten Frederiksen, DGC, tlf Peter Skjødt, Milton, tlf Brian Nielsen, Bosch, tlf Gaspejse Der er ofte mange udfordringer i forbindelse med installation og godkendelse af gaspejse. Derfor bør du, allerede inden installationsarbejdet går i gang, kontakte os for afklaring af de specielle forhold som kan gøre sig gældende. Vi ser også, at gaspejse som importeres til salg i Danmark, kan være CE-mærkede ud fra en norm, som ikke nødvendigvis gør det lovligt at installere pejsen i Danmark. Du bør derfor, i egen og kundens interesse, kontakte os inden du går i gang. Husk i god tid at bestille tid til kontrolleret opstart. Gaspejse skal altid have kontrolleret opstart! Forsyning med bionaturgas Udbygningen af biogasanlæg i Danmark fortsætter og i DONG s forsyningsområde leveres nu bionaturgas ind i nettene ved Horsens, Holsted og Gram. Flere er på vej. Biogassen fra disse anlæg opgraderes til naturgaskvalitet, dvs. den overholder altid kvalitetskravene iht. Gasreglement C-12. Den opgraderede biogas kaldes bionaturgas. Gassen er næsten ren metan og brændværdien er typisk ca. 10,9 kwh/nm 3 (øvre brændværdi). Ofte optræder de varierende kvaliteter, og blandinger heraf, i nettet med kvalitetsskift inden for få timer.

4 Indregulering af gaskedler og brændere: Hvis kedler og brændere er korrekt indreguleret, bør forbrugerne ikke opleve problemer. For korrekt indregulering, se mere i leverandørens anvisninger og DGC vejledninger nr. 5, 57 og 58. Oplever du fortsat problemer, kontakt da kedelleverandøren. Afregningskorrektion for varierende brændværdier: Distributionsnettet er opdelt i brændværdi-distrikter, hvor der for hvert distrikt kontinuerligt måles og beregnes på gassens brændværdi for at sikre forbrugerne er korrekt afregning. Bionaturgassens brændværdi er ca. 10 % lavere end den typiske gas fra Nordsøen. Kunderne kompenseres for dette på gasafregningen, ikke på prisen, men på det antal m 3 som faktureres. Hvis der hovedsageligt forsynes med bionaturgas, vil kunden blive faktureret for et lavere antal m 3 end der er aflæst på måleren. Utætheder ved gasfyrede kaloriferer/varmluftblæsere En kalorifere (varmluftblæser) skal principielt være tæt til medieluften. Erfaringen gennem årene har dog vist, at der ofte opstår små utætheder mellem forbrænding og medieluft. Størrelsen af utæthederne måles ved at foretage røggasanalyser med og uden medieluftblæseren i drift. Forskellen i O2-procenten er et udtryk for utæthedens størrelse. Der har været forskellige accept-grænser i gasselskaberne, men Sikkerhedsstyrelsen har nu besluttet følgende acceptgrænser og konsekvenser: Forskel i røggasmålingen på over 2 % O2 : Fejlen skal rettes snarest muligt. Forskel i røggasmålingen på over 5 % O2 : Der skal straks afbrydes for gasforsyningen. Kontakt endvidere gasselskabet. Udskiftning af gasmålere Der vil i perioden 2016 til 2018 blive udskiftet et større antal villamålere i det Syd- og Sønderjyske forsynings område. Målerne udskiftes efter, at den rutinemæssige stikprøvekontrol, foretaget i 2015, har vist, at målerne ikke længere opfylder kravet til nøjagtighed. Fejlen er, at målerne ikke registrerer forbrug ved meget lavt flow. Dette kan være et problem, ved især modulerende kedler. Målerne, der skal udskiftes, er af typen Gallus 2000 TC årgang 1997, 2000 og Alle størrelse G4. Se indsatte billede.

5 Da alle konstaterede fejl er af negativ karakter, dvs. til kundernes fordel, vil der ikke blive foretaget yderligere kontrol af målerne, ligeledes vil der ikke blive foretaget korrektioner i forhold til kundernes afregning. For spørgsmål, kontakt Max Hansen på tlf eller på mail: maxha@dongenergy.dk Distributionsnettet holder mindst 50 år endnu Fagudvalget for gastransport (FAU-GT) har fået undersøgt distributionsnettets tilstand. Seneste undersøgelse blev foretaget i Analysen er udført af Dansk Teknologisk Institut og prøverne er fysisk undersøgt på akkrediterede laboratorier i Danmark og Holland. Undersøgelsen har omfattet PE-nettet (plastnettet) som er 4 bar og 100 mbar ledningerne. Der er over hele landet udtaget et antal 12 meter lange rørstykker af alle anvendte produkter, dimensioner og årgange, heriblandt nogle over 30 år gamle ledninger for urenset lossepladsgas. Alle de udtagne prøver viser, at der ikke er forandringer i plastmaterialet. Rørene viser ingen tegn på nedbrydning og de er stadig fuldt fleksible og svejsbare. Konklusionen er, at plastrørene i distributionsnettet med sikkerhed kan anvendes, klemmes og svejses de næste 50 år.