Indsamlingsetiske retningslinier for KFUM og KFUK i Danmark
|
|
|
- Anne Jessen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indsamlingsetiske retningslinier for KFUM og KFUK i Danmark 1. Respekt for bidragyderes integritet og handlefrihed den glade giver 1.1 Frivillige indsamlere Frivillige indsamlere og indsamlingsprojekter i KFUM og KFUK i Danmark er meget ofte lokalt forankret, hvilket betyder, at indsamlere som regel har et stort kendskab til de privatpersoner og det erhvervsliv man henvender sig til. Det er en kvalitet, som KFUM og KFUK i Danmark fortsat gerne vil bevare i indsamlingsarbejdet, og landsbevægelsen bakker derfor op om de lokale indsamlingsaktiviteter. Når der benyttes frivillige indsamlere, er det vigtigt, at de er gjort bekendt med ISOBROs retningslinier for indsamling og de særlige retningslinier for KFUM og KFUK i Danmark. Det påhviler de lokale foreningsformænd, at sikre sig dette. Retningslinjerne findes på Portalen (KFUM og KFUKs intranet). Når frivillige samler ind for KFUM og KFUK i Danmark, skal de tydeligt indikere tilhørsforholdet til organisationen, gerne gennem deres beklædning. 1.2 Indsamlinger blandt børn og unge Da KFUM og KFUK i Danmark er en børne- og ungdomsorganisation, vil børn og unge meget ofte deltage i indsamlingsprojekter, ligesom de vil blive opfordret til, at være givere til bevægelsens internationale projekter. Børn og unge i KFUM og KFUK opfordres til, at støtte både organisationen generelt, og de internationale projekter i særdeleshed. Det sker for, at give børn og unge en følelse af ansvarlighed, en fornemmelse af solidaritet, kendskab til andre kulturer og en følelse af at være del af et fællesskab, der går på tværs af verdensdelene. Pengeindsamling er en vigtig del af involveringen i det internationale arbejde, og er også med til at give en fornemmelse af ansvar i den lokale forening. Retningslinier for børns og unges deltagelse i indsamlinger: Deltagelse i indsamlinger, lodseddelsalg og pengeskabende aktiviteter i øvrigt skal altid foregå på helt frivillige vilkår. Deltagelse i indsamlinger o.l. må ikke gøres til en forudsætning for deltagelse i KFUM og KFUKs arbejde. Børn og unge bør altid arbejde i hold, og lederne skal sikre sig overblik over børnenes aktiviteter. Børn og unge skal have basale forudsætninger for at kunne besvare spørgsmål om KFUM og KFUK i indsamlingssituationer: o Indsamlingens formål o hovedbudskabet i formålsparagraffen o Lokal viden om foreningen o Kerneområder i arbejdet i den lokale forening. 1
2 Foreningsformændene skal sikre sig klubledernes viden og forudsætninger på ovenstående områder. Klublederne er ansvarlige for, at sikre indsamlernes viden og forudsætninger. 1.3 Overholde gældende lov på børneområdet. KFUM og KFUK skal til enhver tid overholde gældende lov vedrørende børnearbejde. 1.5 Sponsorsamarbejde. Så længe sponsorer ikke er i konflikt med KFUM og KFUKs formålsparagraf, kan der som hovedregel samarbejdes. Dette vil foregå både lokalt og på landsplan. 2. Offentlighed og åbenhed om formål, ledelse og økonomi den åbne dørs princip Overordnet målsætning for organisationen KFUM og KFUK i Danmark har følgende formålsparagraf: KFUM og KFUK er en børne- og ungdomsbevægelse, som har til formål at forkynde evangeliet om Jesus Kristus. Forkyndelsen finder sted blandt børn, unge og voksne ud fra Bibelen til styrkelse af tro og fællesskab, til deltagelse i menighedens liv, i mission og tjeneste, og til medansvar og medindflydelse i forening, kirke og samfund. KFUM og KFUKs grundlag er bekendelsen til den treenige Gud. Gud sendte sin Søn for at frelse verden, og Gud sender sin Ånd for at oplyse og vejlede, så mennesker sendes ud med evangeliet. Denne sendelse ser KFUM og KFUK sig som en del af. KFUM og KFUK er en økumenisk bevægelse og bygger på Folkekirkens evangelisk-lutherske lære. KFUM og KFUKs vision er: Børn og unge skal vide, de kan tro på Gud og at Gud tror på dem Hvordan vil vi udføre vort virke, så vi får mest mulig værdi for hver anvendt krone indenfor vort formål og de valgte aktiviteter. KFUM og KFUKs aktiviteter består primært i, at skabe gode oplevelser i et trygt og kristent miljø til børn og unge i Danmark. Dette foregår i samarbejde mellem frivillige og ansatte. Aktiviteterne er i meget høj grad båret af mange frivillige menneskers engagement rundt om i hele landet, og de ansattes opgave, er at bistå dem, og dermed sikre en meget høj grad af udnyttelse af de midler, der er til rådighed i organisationen. Budgetter udformes af de økonomiansvarlige og godkendes af Hovedbestyrelsen, som står til ansvar for de delegerede på Landsødet. Der er generelt stor bevidsthed i organisationen med hensyn til, at begrænse omkostninger. Hovedbestyrelsen mødes som regel på efterskoler eller hos beslægtede organisationer, og i forbindelse med mange andre møder overnatter folk ofte privat, hvis det kan lade sig gøre. Én gang årligt gennemfører KFUM og KFUK i Danmark en større indsamling Påskeindsamlingen. Den omfatter bl.a. salg af skrabelodder og indsamling i ken Påskedag (kollekt). Her fordeles midlerne efter behov til det igangværende arbejde og den almindelige drift. Det fremgår af indsamlingen, at man støtter 2
3 KFUM og KFUKs arbejde generelt, og ikke specifikke projekter. Ved landslotteriet sælges lodderne af de lokale foreninger, som får 45% af overskuddet. De indsamlede midler anvendes i overensstemmelse med det formål, der angives i forbindelse med indsamlingen. Gaver udgør ca. en fjerdedel af KFUM og KFUK i Danmarks samlede indtægter Offentliggørelse af organisationsdiagrammet, således at enhver kan få overblik over beslutningskompetencer KFUM og KFUKs organogram kan ses på hjemmesiden En beskrivelse af beslutningskompetencer ligger samme sted under titlen En bevægelse i bevægelse Offentliggørelse af ledelsens og bestyrelsens øvrige tillidsposter samt erhverv. Informationerne fremgår af præsentationen på hjemmesiden. Alle bestyrelsesmedlemmer arbejder ulønnet Der skal formuleres en politik for de frivilliges rettigheder, forpligtelser og opgaver i organisationen. KFUM og KFUK vurderer, at dette behov er dækket gennem beskrivelsen af medlemskab og lederskab, strukturer i organisationen, medindflydelse og demokrati, samt aktiviteter og arbejdsformer, som findes på hjemmesiden under Hvad er KFUM og KFUK Der skal overvejes at formulere en politik med hensyn til arbejdsforhold, produktionsmetoder og miljøpolitik samt organisationens eventuelle engagement i det rummelige arbejdsmarked. Retningslinier med hensyn til arbejdsforhold er netop reviderede og findes i Medarbejderhåndbogen og Arbejdsgivervejledningen for KFUM og KFUK i Danmark. Der findes et sikkerheds- og samarbejdsudvalg til varetagelse af lovpligtige sikkerhedsopgaver og dialog mellem ledelse og ansatte. KFUM og KFUK i Danmark har vurderet, at det på grund af arbejdets karakter ikke er relevant at udarbejde politikker mht. produktionsmetoder og miljøforhold. Med hensyn til det rummelige arbejdsmarked er KFUM og KFUK i Danmark sig sit ansvar bevidst og vil gerne udmønte det i det omfang det er muligt, under hensyn til organisationens begrænsede kapacitet. 2.7 Der skal overvejes at formulere, hvilke krav organisationen evt. stiller til sine samarbejdspartnere og underleverandører med hensyn til produktionsmetoder, løn, arbejdsvilkår, miljøpolitik mm. KFUM og KFUK i Danmark har ikke formuleret specifikke krav, men forventer at underleverandører lever op til gældende dansk lovgivning. 2.8 Det skal overvejes at formulere og offentliggøre en informationspolitik: Hvad kan man få at vide, hvornår, hvordan og af hvem. Generelt arbejder KFUM og KFUK med åbenhed i administrationen. tæren og/eller formandskabet (formand/næstformand) tegner organisationen, men arbejdsudvalg og ansatte kan udtale sig indenfor deres ansvarsområder. 3
4 Hjemmesiden rummer en omfattende mængde information om alle sider af bevægelsens virke. KFUM og KFUK bestræber sig også på, at vejlede de lokale foreninger om samarbejde med medierne. Der findes for eksempel på hjemmesiden en vejledning i, hvordan evt. sager om seksuelle overgreb skal håndteres. 2.9 Organisationen skal beskrive, hvordan den vurderer principperne i de internationale menneskerettigheder, og hvilken betydning de har for samarbejdet med andre organisationer. I det internationale arbejde kræver KFUM og KFUK i Danmark som følge af sit kristne menneskesyn, at partnere overholder menneskerettighederne og opfordrer til fremme af dem. Det sociale engagement, som KFUM og KFUK står for rundt om i verden, omfatter også fred og forsoning, og der gøres ikke forskel på mennesker uanset religion, politisk opfattelse eller andet. Engagementet kan også omfatte solidaritet og støtte til partnerorganisationer, der bliver udsat for diskrimination og brud på menneskerettighederne. 3 Troværdighed vedrørende formål, indsamling og brug af indsamlede midler den redelige kommunikation 3.1 Organisationen skal udarbejde instrukser vedr. administrationsudgifter, fx repræsentation, brug af betalingskort, kørsels- og rejseaktiviteter eller lignende. I KFUM og KFUK skal man benytte billigst mulige transportmulighed. Rimelige arbejds- og repræsentations-udgifter dækkes ifølge regning. Der gives ingen diæter. Betalingskort findes kun i meget begrænset omfang. Retningslinier findes i Medarbejderhåndbogen. 3.2 Organisationen skal gennemtænke en politik for sine administrations- og lagerfaciliteter, eventuelle butikker, rådgivningscentre, distriktskontorer mm. Hvilke overvejelser ligger bag valg af henholdsvis eje eller leje løsninger? Kriterier for indretning af kontorfaciliteter. Der er lavet arbejdspladsvurdering (APV) på kontorerne i København og Århus, ligesom der som omtalt ligger fyldige retningslinier for arbejdsvilkårene i Medarbejderhåndbog for KFUM og KFUK i Danmark. KFUM og KFUK i Danmark anbefaler retningslinier for ansættelser og arbejdsvilkår på lokale kontorer, men da disse er selvstændige, kan der kun være tale om anbefalinger. De er indeholdt i Arbejdsgivervejledningen. Landsorganisationen ejer en villa i Valby, hvor administrationen og en del konsulenter holder til. Huset anvendes også som mødelokale og overnatningssted for frivillige om aftenen og i weekenden, og bidrager derved til, at spare penge i forbindelse med møder. Landet over findes der lokale foreningsbygninger, men de ejes lokalt, ikke af Landsorganisationen. Virksomheder/Butikker KFUM og KFUK i Danmark ejer to virksomheder; Unitas Forlag og Unitas Rejser. Begge disse har en egen bestyrelse, som refererer til KFUM og KFUK i Danmarks forretningsudvalg. Disse forretninger fungerer i det daglige som selvstændige enheder. De har til huse i lejede lokaler i hhv. København og Silkeborg. 4
5 3.3. Organisationen skal formulere kriterier for løn- og personalepolitik Udførlige kriterier for løn- og personalepolitik er beskrevet i Medarbejderhåndbog for KFUM og KFUK i Danmark. Organisationen lægger vægt på at have gode og tydeligt definerede ansættelsesforhold. 3.4 Organisationen skal udarbejde regler for investering og placering af organisationens formue. Organisationens formue er som hovedregel placeret i bedst muligt forrentede værdipapirer, dvs. investeringsforeningsbeviser med lav risiko og aktier i vores bankforbindelse. Desuden er en del af formuen placeret i landsorganisationens ejendom i Valby. Derudover har KFUM og KFUK en uskreven, men alment anerkendt politik, om at sikre en god og sund økonomi, men samtidig benytte de penge, der er i overskud, til børne- og ungdomsarbejdet. KFUM og KFUK i Danmark skal ikke oparbejde nogen stor formue. KFUM og KFUKs årsregnskab kan altid rekvireres ved henvendelse til Landskontoret. 5
Anden del (B): Indsamlingsetiske Retningslinjer
Anden del (B): Indsamlingsetiske Retningslinjer 1. Respekt for bidragyders integritet og handlefrihed - den glade giver 1.1. Organisationer, der bruger frivillige indsamlere til landsindsamlinger og lign.,
Red Orangutangen Indsamlingsetiske Retningslinier del (B)
Red Orangutangen Indsamlingsetiske Retningslinier del (B) 1. Respekt for bidragyders integritet og handlefrihed - den glade giver 1.1. Organisationer, der bruger frivillige indsamlere til landsindsamlinger
Emner, som medlemmerne af ISORBO selv forpligter sig til at opstille retningslinier for.
Indsamlingsetiske Retningslinier del (B) Side 1 af 3 Anden del (B): Indsamlingsetiske Retningslinier Emner, som medlemmerne af ISORBO selv forpligter sig til at opstille retningslinier for. Det vil være
Grundlov. for KFUM og KFUK i Danmark
Grundlov for KFUM og KFUK i Danmark 2012 International basis og motto KFUMs basis fra 1855 KFUM har til formål at forene unge mænd, som tror på Jesus Kristus som deres Gud og Frelser i overensstemmelse
VEDTÆGTER for Indre Missions kristne fællesskab i Dejbjerg Missionshus
VEDTÆGTER for Indre Missions kristne fællesskab i Dejbjerg Missionshus 1 Navn og Hjemsted 1.1 Indre Missions kristne Fællesskab i Dejbjerg Missionshus benævnes herefter Det kristne Fællesskab i Dejbjerg
Ny VISION, strategi og målsætninger for KFUM og KFUK i Danmark frem mod 2025
Ny VISION, strategi og målsætninger for KFUM og KFUK i Danmark frem mod 2025 Baggrund Dokumentet er resultatet af Hovedbestyrelsens debatmøder og diskussioner efter Fremtidsforums rapport, der kom i november
Vedtægter for. Indre Mission i Herning. Indre Mission i Herning
Vedtægter for Indre Mission i Herning Indre Mission i Herning VEDTÆGTER FOR INDRE MISSION I HERNING 1 navn og hjemsted 1.1 Samfundets navn er Indre Mission i Herning, kaldet IM Herning. 1.2 Samfundets
BUDGET 2012 3.202 2 3.341 5.245 5.672 3 1.900. 2.723 Overført fra hensatte midler. 1.253 Andre indtægter inkl. medlemsbutik 22 INDTÆGTER, I ALT
Landsmøde 2 PUNKT 3 Regnskab 22-23 De reviderede årsregnskaber for 22 og 23 med bemærkninger er tilgængelige på KFUM og KFUK s hjemmeside: www.kfum-kfuk.dk/menu/om-kfum-og-kfuk/aarsregnskab ALLE TAL I.
Vedtægter for Lolland-Falster Kirken
Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted 1 Menighedens navn er Lolland-Falster kirken. Menigheden har hjemsted på Lolland-Falster. Grundlag 2 Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed, der bygger
Udviklingsplan og Vision 2022. Y s MEN INTERNATIONAL. Region Danmark
Udviklingsplan og Vision 2022 Y s MEN INTERNATIONAL Region Danmark FORMÅL Planen er tænkt som en ambitiøs udviklingsplan til nedenstående vision fra Y s Men International rettet direkte mod Region Danmarks
NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken
NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,
Vedtægter Åbne Døre Danmark
Postboks 1062 DK-7500 Holstebro Tlf. 9740 7781 Cvr. nr. 20503270 Vedtægter Åbne Døre Danmark A. Grundlæggende om foreningen Navn og hjemsted 1 Åbne Døre Danmark er en landsdækkende, fælleskirkelig, dansk
VEJLEDENDE VEDTÆGTER for menigheder i Det Danske Missionsforbund
VEJLEDENDE VEDTÆGTER for menigheder i Det Danske Missionsforbund 1 Navn og hjemsted 1. Menighedens navn er. (tidligere benævnt..) 2. Menigheden blev stiftet den. og er tilsluttet kirkesamfundet Det Danske
LOVE for Det Danske Missionsforbund
LOVE for Det Danske Missionsforbund 1 Navn og hjemsted 1. Kirkesamfundets navn er Det Danske Missionsforbund. 2. Kirkesamfundets internationale navn er: The Mission Covenant Church of Denmark. 3. Kirkesamfundets
Kodeks for god ledelse i folkekirken
Kodeks for god ledelse i folkekirken Indledning Menighedsrådene består ud over præsterne af almindelig folkekirkemedlemmer. Som valgt til menighedsrådet er de valgt til at varetage et fælles ansvar for
Første del (A): Indsamlingsetiske Retningslinier for medlemmer af Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO)
Første del (A): Indsamlingsetiske Retningslinier for medlemmer af Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO) De Indsamlingsetiske Retningslinier består af 2 dele jævnfør stiftelsesdokumentet
CSR Politik for Intervare A/S
CSR Politik for Intervare A/S 1 Indhold Indledning... 3 FN Global Compact... 3 Menneskerettigheder... 3 Arbejdstagerrettigheder... 4 Miljø... 4 Antikorruption... 4 Forhold til samarbejdspartnere... 4 Afslutning...
Vedtægter for Johannesskolen, Hillerød
Vedtægter for Johannesskolen, Hillerød Fremsendt til Undervisningsministeriet den 8. februar 1996. Hjemsted og formål - 1 - Stk. 1 Johannesskolen, beliggende Ansgarvej, Hillerød kommune, Frederiksborg
Præsentation. v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift
Præsentation v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift Viborg Stift strækker sig fra Aggersborg i nord til Blåhøj i syd og fra Fjaltring i vest til Hammershøj
Bekendtgørelse om indsamling m.v.
BEK nr 820 af 27/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juli 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2014-529-0018 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om
FOLKEKIRKENS DENMARK. VisioN. Oktober 2010 Folkekirkens Nødhjælp. Plan 2011-2015
FOLKEKIRKENS VisioN Oktober 2010 Folkekirkens Nødhjælp Plan 2011-2015 DENMARK DEL 1 FORMÅL, VISION, VÆRDIER OG MÅL VISION AND PLAN 2011-2015, PART 1 2A) Folkekirkens Nødhjælps formål 3 Folkekirkens Nødhjælps
Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:
1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med
Vedtægter for Frøstruphave Efterskole
Vedtægter for Frøstruphave Efterskole 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Frøstruphave Efterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Skolen er oprettet af Kirkelig Forening for Indre
Vision, indsatsområder og værdier
Vision, indsatsområder og værdier vandre mod samme mål Visdomsord I en mands hjerte er der mange planer, men det er Herrens beslutning, der står fast. (Ordsp 19,21) At få en vision noget bliver lagt på
Vedtægter for DanskOase et fornyelses- og menighedsnetværk
et fornyelses- og menighedsnetværk 1 Navn Oase-bevægelsen i Danmark er stiftet den 25. august 1989 i Århus. Efter fusion med Dansk Oases Menighedsnetværk er navnet på bevægelsen fra 4. januar 2002 "Dansk
Medarbejderskabsmappe for frivillige
Frivilligt medarbejderskab i Abildgård Kirke Medarbejderskabsmappe for frivillige Abildgård Kirke en kirke med liv Indhold Abildgård Kirke o Abildgård kirke og frivillighed o Kommissorium for frivillighedsudvalget
Etiske retningslinjer for Lemminkäinen
Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen
VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING
side 1 VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING 1. Identitet & hjemsted Navnet på Luthersk Missions Frimenighed i Herning er: (_Navn_). Den har hjemsted i Herning kommune. 2. Grundlag Menigheden bygger
menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk
menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå
Stk 1. Menighedens navn er Kirken ved Tange Sø. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den folkekirkelige frihedslovgivning.
VEDTÆGTER FOR FRIMENIGHEDEN KIRKEN VED TANGE SØ 1 Navn og Hjemsted Stk 1. Menighedens navn er Kirken ved Tange Sø. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den folkekirkelige frihedslovgivning.
Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi
Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272
PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE 2 FORORD Personalepolitikken for Esbjerg Kommune indeholder de grundlæggende holdninger og visioner på personaleområdet. Personalepolitikken er således det fælles grundlag
Love og vedtægter for Skjern Bykirke
Love og vedtægter for Skjern Bykirke 1 Oprettelse og hjemsted Skjern Bykirke er oprettet i 2006 som valgmenighed med navnet Skjern Valgmenighed. Menigheden ændrer status fra valgmenighed til evangelisk-luthersk
Indsamlingsetiske retningslinier for Red Barnet. Udarbejdet af Red Barnet Juni 2005
Indsamlingsetiske retningslinier for Red Barnet Udarbejdet af Red Barnet Juni 2005 RED BARNETS INDSAMLINGSETISKE RETNINGSLINIER... 4 1.1. Retningslinjer for frivillige indsamlere... 4 1.1.1. Alder... 4
Code of Conduct for leverandører
April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret
Diabetesforeningens Frivilligpolitik
Diabetesforeningens Frivilligpolitik INDHOLD Om frivilligpolitikken Diabetesforeningen bygger en stor del af sit arbejde på frivilligt engagement. Uanset om man er valgt ind i en bestyrelse og dermed er
