DA Hvordan beregner, reducerer og udligner EU s institutioner og organer deres drivhusgasemissioner? Særberetning DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

Transkript

1 DA 2014 nr. 14 Særberetning Hvordan beregner, reducerer og udligner EU s institutioner og organer deres drivhusgasemissioner? DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

2 DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET 12, rue Alcide De Gasperi 1615 Luxembourg LUXEMBOURG Tlf E post: eca-info@eca.europa.eu Internet: YouTube: EUAuditorsECA Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren ( Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2014 ISBN doi: /65697 Den Europæiske Union, 2014 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Printed in Luxembourg

3 DA 2014 nr. 14 Særberetning Hvordan beregner, reducerer og udligner EU s institutioner og organer deres drivhusgasemissioner? (artikel 287, stk. 4, andet afsnit, TEUF)

4 Indhold 02 Punkt Glossar I VII Resumé 1 7 Indledning 1 2 Den Europæiske Unions miljøpolitik sigter mod et højt beskyttelsesniveau 3 4 Den Europæiske Union prioriterer forebyggelse af farlige klimaændringer 5 7 Offentlige forvaltninger spiller en vigtig rolle med hensyn til at opfylde klimamål 8 11 Revisionens omfang og revisionsmetoden Bemærkninger EU institutionerne og -organerne har ingen fælles politik for overvågning og mindskelse af deres drivhusgasemissioner EU institutionernes og -organernes samlede CO 2 -fodaftryk kendes ikke, og de fragmentariske oplysninger risikerer at undergrave rapporteringens troværdighed Kun med hensyn til energiforbruget i bygninger er der bevis for, at de emissioner, der forårsages af EUinstitutionerne og -organerne som helhed, er faldet Over halvdelen af de reviderede EU institutioner og -organer havde ikke opstillet kvantificerede mål for reduktion af deres emissioner, og kun to havde kvantificerede mål for Udligning til kompensation for restemissioner bruges kun i begrænset omfang, og EU institutionerne og -organerne har ikke en fælles tilgang EU institutionerne og -organerne gør ikke fuld brug af de miljøledelsesværktøjer, som Kommissionen anbefaler Det går langsomt med at indføre EMAS, EU s ordning for miljøledelse og miljørevision Grønne indkøb er en mulighed snarere end et krav under de nuværende regler, og kun få anvendte grønne indkøb systematisk Grønne byggestandarder for energimæssig ydeevne anvendes ikke systematisk i forbindelse med nye bygninger og større renoveringsprojekter

5 Indhold Konklusioner og anbefalinger Bilag I Revisionsmetode til vurdering af grønne offentlige indkøb Svar fra Det Europæiske Råd og Rådet for Den Europæiske Union Europa Kommissionen Den Europæiske Unions Domstol Den Europæiske Centralbank Den Europæiske Revisionsret Tjenesten for EU s Optræden Udadtil Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Den Europæiske Unions Regionsudvalget Den Europæiske Investeringsbank Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur Det Europæiske Miljøagentur Det Europæiske Lægemiddelagentur Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

6 Glossar 04 Bæredygtig udvikling: Ifølge Brundtland rapporten, der blev fremlagt på De Forenede Nationers generalforsamling i 1987, er en bæredygtig udvikling en udvikling, der opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. CO 2 -fodaftryk: En populær betegnelse for de samlede emissioner af CO 2 og andre drivhusgasser, der er direkte eller indirekte forårsaget af et produkt eller en aktivitet eller forbundet med en persons eller en organisations aktiviteter. Der findes ingen obligatoriske EU regler for beregning af CO 2 -fodaftryk. CO 2 -neutralitet: En situation, hvor nettoemissionerne af CO 2 i forbindelse med et produkt eller en aktivitet er lig nul efter udligning af uundgåelige emissioner. CO 2 -ækvivalent (CO 2 e): En universel måleenhed for drivhusgasemissioner, der gør det muligt at tage højde for de forskellige gassers globale opvarmningspotentiale. Den europæiske adfærdskodeks om energieffektivitet i datacentre: En frivillig adfærdskodeks, som Europa Kommissionen anbefaler til håndtering af energiforbruget i datacentre og behovet for at reducere de dermed forbundne konsekvenser for miljø, økonomi og energiforsyningssikkerhed. Drivhuseffekten: Den stigende varme i atmosfæren nær jordens overflade (troposfæren), der forårsages af drivhusgasser. Glasvæggene i et drivhus får temperaturen inde i det til at stige, og på samme måde opvarmer drivhuseffekten jordens overflade. Uden den naturlige drivhuseffekt ville jordens temperatur være under frysepunktet. Menneskets aktiviteter har imidlertid kraftigt forstærket den naturlige drivhuseffekt med global opvarmning og klimaændringer til følge. Drivhusgasser: Kuldioxid (CO 2 ), metan (CH 4 ), dinitrogenoxid (N 2 O) og hydrofluorocarboner (HFC er) er eksempler på drivhusgasser, hvis absorption af solstråling er ansvarlig for drivhuseffekten. Drivhusgasemissioner beregnes og rapporteres normalt som kuldioxidækvivalenter, idet der tages højde for gassernes forskellige globale opvarmningspotentiale. EMAS: Den Europæiske Unions frivillige ordning for miljøledelse og miljørevision. Ordningen er kompatibel med ISO 14001, men er mere omfattende i sine krav. Energieffektivitet: Højere energieffektivitet indebærer, at der produceres mere med det samme energiinput, eller at der produceres det samme med mindre energiinput. Forbedring af energieffektiviteten er en måde at reducere eller begrænse væksten i energiforbruget på. Energi fra vedvarende energikilder: Defineret i direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder som energi fra ikke fossile kilder i form af: vindkraft, solenergi, aerotermisk energi, geotermisk energi, hydrotermisk energi og havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas. Fuldtidsækvivalent (FTE): En enhed, der gør det muligt at måle og sammenligne antallet af personer, selv om de ikke arbejder lige mange timer pr. uge.

7 Glossar 05 GHG protokollen: En bredt anvendt frivillig standard for registrering og rapportering af drivhusgasemissioner, som er udviklet af GHG Protocol Initiative. Dette initiativ er et partnerskab med mange interessenter. Det består af virksomheder, ikke statslige organisationer, regeringer og andre parter, og det er oprettet af World Resources Institute, en miljø NGO baseret i Washington, og World Business Council for Sustainable Development, en koalition af internationale virksomheder baseret i Geneve. Globalt opvarmningspotentiale (GWP): GWP angiver en drivhusgas virkning på den globale opvarmning over en periode sammenlignet med kuldioxids virkning. GreenBuilding programmet: Et frivilligt program, som Europa Kommissionen driver med det formål at støtte omkostningseffektive foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten og anvendelse af energi fra vedvarende energikilder i erhvervsbygninger. Grønne offentlige indkøb: En proces, hvorved offentlige myndigheder erhverver varer og tjenester eller får udført bygge- og anlægsarbejder, som har mindre miljøvirkning målt over levetiden sammenlignet med varer, tjenester og bygge- og anlægsarbejder med samme primære funktion, som ellers ville være erhvervet eller blive udført. ISO 14001: Denne standard, som er udviklet af Den Internationale Standardiseringsorganisation, fastsætter kriterierne for et miljøledelsessystem og kan anvendes til certificering. Den opstiller ikke krav til miljøpræstationer, men udstikker en ramme, som virksomheder eller organisationer kan følge med henblik på at etablere et effektivt miljøledelsessystem. Klimaændringer: I overensstemmelse med De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer bruges dette udtryk om klimaændringer, som ikke kan tilskrives naturlige klimavariationer iagttaget gennem sammenlignelige tidsrum, og som direkte eller indirekte kan tilskrives menneskelige aktiviteter, der ændrer sammensætningen i jordens atmosfære. Kuldioxid (CO 2 ): En naturligt forekommende gas og desuden et biprodukt ved forbrænding af fossilt brændsel såsom olie, gas og kul, biomasseforbrænding, arealanvendelsesændringer og industriprocesser (f.eks. cementproduktion). Kuldioxid er den vigtigste menneskeskabte drivhusgas og den referencegas, der bruges til at måle indvirkningen af andre drivhusgasser. Lækage: I lande, der forsøger at overholde obligatoriske grænser, er en lækage den del af nedskæringen i drivhusgasemissionerne, der kan føre til øgede emissioner i andre lande, som ikke har sådanne begrænsninger. F.eks. kan virksomheder flytte produktion fra udviklede lande til udviklingslande for at undgå restriktioner på deres emissioner. Metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (OEF metoden): En metode, som Europa Kommissionen anbefaler til at måle og formidle oplysninger om en organisations miljøpræstationer over dens samlede livscyklus. Den omfatter, men er ikke begrænset til, rapportering om drivhusgasemissioner. Modvirkning: Bestræbelser på at reducere emissioner eller forbedre drivhusgasdræn. Som eksempler kan nævnes mere effektiv anvendelse af fossilt brændsel, overgang til energi fra vedvarende energikilder, bedre isolering af bygninger og udvidelse af drivhusgasdræn såsom skove for at fjerne større mængder af kuldioxid fra atmosfæren.

8 Glossar 06 Næsten energineutral bygning: Defineret i direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne som en bygning, der har en meget høj energimæssig ydeevne. Den ubetydelige eller meget lille energimængde, der kræves, bør i meget væsentlig grad dækkes af energi fra vedvarende energikilder, herunder vedvarende energi produceret på stedet eller i nærheden. Opstrømsemissioner: Ifølge GHG protokollen er opstrømsemissioner indirekte drivhusgasemissioner forbundet med købte eller anskaffede varer og tjenesteydelser. De forekommer, indtil den rapporterende organisation har modtaget varerne/tjenesteydelserne, og kaldes derfor også vugge til dør emissioner. Toolkit til grønne offentlige indkøb: Praktisk vejledning fra Europa Kommissionens Generaldirektorat for Miljø om, hvordan grønne krav kan indgå i udbudsdokumenter som en del af de tekniske specifikationer, udvælgelsesog/eller tildelingskriterierne samt klausulerne om kontraktens gennemførelse. Udligning: CO 2 -udligning indebærer, at personer eller organisationer kompenserer for deres egne drivhusgasemissioner eller for en del af dem ved at betale for tilsvarende drivhusgasreduktioner et andet sted i verden, f.eks. emissionsreduktioner, der opnås ved at erstatte kulfyrede kraftværker med vindmølleparker. Udligninger beregnes i forhold til en basislinje, der repræsenterer et hypotetisk scenario for, hvad emissionerne ville have været, hvis det modvirkningsprojekt, som genererer udligningerne, ikke var blevet iværksat.

9 Resumé 07 I Hvis EU s klimapolitik skal være troværdig, skal EU institutionerne og -organerne som offentlige forvaltninger være på forkant med hensyn til at udforme og gennemføre politikker til mindskelse af deres drivhusgasemissioner (CO 2 -fodaftryk). Efter 2005 lykkedes det EU institutionerne og -organerne at vende udviklingen med stigende emissioner i forbindelse med deres bygninger. De har imidlertid forpasset muligheden for at fastlægge og gennemføre en fælles politik med henblik på at bidrage til opfyldelsen af Unionens 2020-mål om at reducere drivhusgasemissionerne med 20 % i forhold til II Seks af de 15 reviderede EU institutioner og -organer rapporterede ikke deres drivhusgasemissioner i 2012, og de, der gjorde, beregnede eller oplyste ikke det fulde omfang af disse emissioner. Det samlede CO 2 - fodaftryk kendes derfor ikke, og de fragmentariske oplysninger, der foreligger, risikerer at undergrave rapporteringens og modvirkningsbestræbelsernes troværdighed. III Kun med hensyn til energiforbruget i bygninger er der bevis for, at de drivhusgasemissioner, der forårsages af EU institutionerne og -organerne som helhed, er faldet. De foreliggende data om andre emissioner, især mobilitetsrelaterede emissioner, gør det ikke muligt at identificere en klar tendens. IV De hidtil opnåede samlede reduktioner skyldes i vid udstrækning indkøb af elektricitet produceret ved hjælp af vedvarende energikilder, der tæller som en nulemission i beregningen af CO 2 -fodaftrykket. V EU institutionerne og -organerne gør ikke fuld brug af de miljøledelsesværktøjer, som Kommissionen anbefaler. Det går langsomt med at indføre EU s ordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS). EMAS registrering af offentlige forvaltninger har været mulig siden 2001, og i juni 2014 var syv af de 15 reviderede EU institutioner og -organer registreret. Grønne indkøb behandles som en mulighed snarere end et krav, og kun nogle få institutioner og organer anvendte grønne indkøb systematisk. VI EU s kommende 2030-mål for reduktion af drivhusgasemissioner giver EU institutionerne og -organerne en ny anledning til at udvikle og implementere en fælles politik. VII Retten anbefaler, at Kommissionen foreslår en fælles politik for reduktion af EU institutionernes og -organernes CO 2 -fodaftryk. En sådan politik bør omfatte et samlet kvantificeret mål for reduktionen af drivhusgasemissioner i EU institutionerne og -organerne bør: a) indføre en harmoniseret tilgang til rapportering af deres emissioner, herunder alle relevante indirekte emissioner b) udvikle en fælles tilgang til på frivillig basis at kompensere for de drivhusgasmissioner, som de ikke kan undgå c) gøre fuld brug af de miljøledelsesværktøjer, som Kommissionen anbefaler, især med hensyn til grønne offentlige indkøb.

10 Indledning 08 Den Europæiske Unions miljøpolitik sigter mod et højt beskyttelsesniveau 01 Ifølge artikel 11 i traktaten om EU s funktionsmåde (TEUF) skal miljøbeskyttelseskrav integreres i udformningen og gennemførelsen af Unionens politikker og aktioner, især med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling. 02 Unionens miljøpolitik sigter mod et højt beskyttelsesniveau. Den bygger på forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler 1. Den Europæiske Union prioriterer forebyggelse af farlige klimaændringer 03 EU har påtaget sig en fast forpligtelse 2 til senest i 2020 at reducere sine drivhusgasemissioner med mindst 20 % i forhold til Kommissionen har foreslået at fastsætte et mål om senest i 2030 at reducere EU s egne drivhusgasemissioner med 40 % i forhold til emissionsniveauet i Europa Parlamentet har opfordret til en reduktion på mindst 40 % 5. Offentlige forvaltninger spiller en vigtig rolle med hensyn til at opfylde klimamål 05 De to væsentligste kilder til drivhusgasemissioner i Europa er energiproduktion ved forbrænding af brændsel og transport 6. Offentlige forvaltninger på alle niveauer kan påvirke omfanget af disse og andre emissioner ved at ændre deres måde at arbejde på. Gennem offentlige indkøb kan de fremme miljømæssigt bæredygtige løsninger i forbindelse med de bygge- og anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser, som de har brug for. 06 Hvis EU s klimapolitik skal være troværdig, er det vigtigt, at EU s institutioner, organer, kontorer og agenturer (herefter»eu institutionerne og -organerne«) går foran med et godt eksempel og er på forkant med hensyn til at udforme og gennemføre strategier til mindskelse af offentlige forvaltningers CO 2 -fodaftryk. Tekstboks 1 giver oplysninger om, hvordan en organisations CO 2 -fodaftryk beregnes. 07 De principper, der er fastlagt i traktaten, åbner mulighed for to indbyrdes komplementære måder at mindske miljøindvirkningen af EU institutionernes og -organernes drivhusgasemissioner på: a) ved primært at reducere de pågældende emissioner b) ved at kompensere for restemissioner ved udligning. 1 Jf. artikel 191 i TEUF. 2 Jf. formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd den marts 2007, punkt Det Europæiske Råd har tilbudt at gå videre og forpligte sig til en absolut emissionsreduktion på 30 %, hvis andre større økonomier påtager sig en rimelig del af bestræbelserne på at reducere de globale emissioner. 4 COM(2014) 15 final af 22. januar Politikramme for klima- og energipolitikken i perioden Europa Parlamentets beslutning af 5. februar 2014 om en ramme for klima- og energipolitikkerne frem til 2030 (2013/2135(INI)). 6 Eurostat Pocketbook: Energy, transport and environment indicators, 2013-udgave.

11 Indledning 09 Tekstboks 1 Beregning af en organisations CO 2 -fodaftryk Et CO 2 -fodaftryk er de samlede drivhusgasemissioner, der er direkte eller indirekte forbundet med en organisations aktiviteter. Kilderne til disse emissioner er f.eks. elektricitetsproduktion på kraftværker, opvarmning med fossilt brændsel og transport. Drivhusgasser såsom kuldioxid (CO 2 ), metan (CH 4 ), dinitrogenoxid (N 2 O) og hydrofluorocarboner (HFC er) har forskelligt globalt opvarmningspotentiale. F.eks. har ét ton metan samme potentiale som 25 ton CO 2. For at tage højde for dette omregnes mængden af de forskellige gasemissioner til kuldioxidækvivalenter (CO 2 e), så den samlede virkning af alle kilderne kan beregnes som ét tal. Den bredt anvendte GHG protokol skelner mellem tre kategorier af emissionskilder (»anvendelsesområder«). Nedenstående diagram viser nogle af de kilder, der er mest relevante i forbindelse med offentlige forvaltninger. Drivhusgasser Anvendelsesområde 1 - direkte emissioner Anvendelsesområde 2 - indirekte emissioner Anvendelsesområde 3 - indirekte emissioner Pendling Egen forbrænding af brændsel Ejede køretøjer Køb af elektricitet Fjernvarme og fjernkøling Forretningsrejser Leverancer og tjenesteydelser Anlægsaktiver Organisationernes rapporteringsfokus var oprindelig på emissioner vedrørende anvendelsesområde 1 og 2. De har dog i stigende grad taget emissioner vedrørende anvendelsesområde 3 i betragtning for at sikre en samlet forvaltning af drivhusgasrelaterede risici og muligheder. Kilde: Den Europæiske Revisionsret.

12 Revisionens omfang og revisionsmetoden Revisionen omfattede alle EU institutioner og -organer med over 500 ansatte i Den omfattede endvidere Det Europæiske Miljøagentur, fordi dette organ har særlige opgaver med direkte relation til revisionsemnet. Tabel 1 viser de 15 EU institutioner og -organer, der var omfattet af revisionen. I forbindelse med revisionen blev Det Europæiske Råd og Rådet for Den Europæiske Union (herefter også kaldet»rådet«) behandlet som en enkelt enhed, fordi Det Europæiske Råd ikke har eget sekretariat, men bistås af EU Rådets generalsekretariat. På samme måde blev Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget (herefter også kaldet»udvalgene«) behandlet som en enkelt enhed, fordi de har fælles bygninger, logistik og oversættelsestjeneste og fælles forvaltning i den forbindelse. Revisionen havde særlig fokus på Europa Kommissionen, ikke kun på grund af dens størrelse, men også på grund af dens rolle som den EU institution, der har initiativretten på det lovgivningsmæssige område. 10 Revisionen byggede på spørgeskemaer, interviews og en analyse af dokumenter og statistikker, som EU institutionerne og -organerne havde offentliggjort eller stillede til rådighed. Den omfattede også en gennemgang af en stikprøve af udbud. 11 Revisionen var ikke en CO 2 -revision, dvs. målet var ikke at beregne eller genberegne de reviderede EU institutioner og -organers CO 2 -emissioner eller at efterprøve nøjagtigheden af de underliggende data. Medmindre andet er anført, vedrører dataene i denne beretning Retten vurderede, om EU institutionerne og -organerne havde en politik for reduktion af den administrative drifts indvirkning på miljøet, og om denne politik blev gennemført effektivt. Retten undersøgte, om EU institutionerne og -organerne: a) beregnede deres drivhusgasemissioner, reducerede disse emissioner og kompenserede for restemissioner ved udligning b) gjorde fuld brug af de miljøledelsesværktøjer, som Kommissionen anbefaler, med henblik på at reducere deres emissioner.

13 Revisionens omfang og revisionsmetoden 11 Tabel 1 De 15 EU institutioner og -organer, der var omfattet af revisionen Europa Kommissionen Europa Parlamentet Antal stillinger i stillingsfortegnelsen i 2012 (2014) (24 901) (6 773) Det Europæiske Råd Rådet for den Europæiske Union (3 101) Arbejdssteder Bruxelles, Luxembourg, Ispra, Geel, Karlsruhe, Petten, Sevilla, Grange, repræsentationer i medlemsstaterne Bruxelles, Luxembourg, Strasbourg, informationskontorer i medlemsstaterne Bruxelles Bruxelles, Luxembourg Den Europæiske Investeringsbank (EIB) (2 369) 3 Luxembourg Den Europæiske Unions Domstol Tjenesten for EU s Optræden Udadtil Den Europæiske Centralbank (ECB) (1 991) (1 661) (2 602) Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) Den Europæiske Unions Regionsudvalg (RU) 5 (1 252) Den Europæiske Revisionsret (882) Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (OHIM) Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) Det Europæiske Miljøagentur (EEA) 775 (861) 634 (685) 590 (599) 136 (135) Luxembourg Bruxelles 4 Frankfurt am Main Bruxelles Luxembourg Alicante Køln London København 1 Det Europæiske Råd bistås af EU Rådets generalsekretariat. 2 EIB deltog i revisionen på frivillig basis 3 Antallet af stillinger er angivet pr. udgangen af 2012 og udgangen af Hjemsted. 5 Udvalgene har fælles bygninger, logistik og oversættelsestjeneste og fælles forvaltning i den forbindelse. 6 Revisionsresultaterne vedrørende Den Europæiske Revisionsret er ikke blevet efterprøvet eksternt.

14 Bemærkninger 12 EU institutionerne og -organerne har ingen fælles politik for overvågning og mindskelse af deres drivhusgasemissioner EU institutionernes og -organernes samlede CO 2 -fodaftryk kendes ikke, og de fragmentariske oplysninger risikerer at undergrave rapporteringens troværdighed 12 Retten mener, at pålidelige og udtømmende oplysninger om den faktiske størrelse af EU institutionernes og -organernes CO 2 -fodaftryk er en forudsætning for udformning og gennemførelse af effektive modvirkningsstrategier, som er troværdige og overbevisende som eksempler til efterfølgelse. For de fleste af EU institutionerne og -organerne foreligger der ikke sådanne oplysninger på nuværende tidspunkt. Der er ingen fælles metode til beregning af EU institutionernes og -organernes CO 2 -fodaftryk 13 Der findes ingen bindende EU lovgivning om beregning af offentlige forvaltningers CO 2 -fodaftryk. I princippet kan EU institutionerne og -organerne derfor frit vælge, om de vil indberette de emissioner, der forårsages af deres aktiviteter, og i givet fald hvordan de vil beregne og overvåge dem. De kan imidlertid være underlagt visse rapporteringsforpligtelser i deres respektive værtslande, f.eks. med hensyn til deres bygningers energimæssige ydeevne. Sådanne rapporteringsforpligtelser er imidlertid ikke harmoniserede i EU. 14 I modsætning til den praksis, der breder sig i den private sektor 7, stiller EU s finansforordning 8 ikke krav om, at der skal indgå miljøoplysninger i de beretninger, der indsendes i medfør af dens afsnit IX (»Regnskabsaflæggelse og regnskabsføring«) 9. Der findes heller ingen interinstitutionelle aftaler om dette emne. 15 Organisationer, der deltager i EU s frivillige ordning for miljøledelse og miljørevision, EMAS 10, skal rapportere om nøgleindikatoren»emissioner«, der bl.a. omfatter de samlede årlige drivhusgasemissioner angivet i ton CO 2 -ækvivalenter. Ifølge Kommissionens afgørelse om brugervejledningen til deltagelse i EMAS 11 skal tilgangen til kvantificering af emissioner imidlertid afklares. Det anbefales dog i vejledningen, at organisationerne ikke kun oplyser direkte emissioner, men også væsentlige indirekte drivhusgasemissioner (jf. tekstboks 1). 7 Rådets fjerde direktiv (78/660/EØF) af 25. juli 1978 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer (EFT L 222 af , s. 11) fastsætter, at årsberetningen i det omfang, det er nødvendigt for at forstå et selskabs udvikling, resultat eller stilling, i givet fald skal indeholde ikke finansielle oplysninger, herunder oplysninger vedrørende miljøspørgsmål. I april 2013 fremsatte Kommissionen et lovgivningsforslag (COM(2013) 207 endelig af 16. april 2013) med henblik på at gøre en sådan rapportering obligatorisk for selskaber med mere end 500 ansatte i gennemsnit. 8 Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af , s. 1). Forordningen finder ikke anvendelse på Den Europæiske Centralbank og Den Europæiske Investeringsbank. EU agenturerne har finansielle regler, der følger de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget. 9 Den Europæiske Centralbanks årsberetning indeholder et afsnit om miljøspørgsmål. Den Europæiske Investeringsbank informerer om miljøspørgsmål i sin beretning om virksomhedsansvar, der indgår i EIB gruppens årsberetning. 10 Nærmere oplysninger om EMAS findes i punkt Jf. side 25 og 26 i Kommissionens afgørelse af 4. marts 2013 om udarbejdelse af brugervejledningen, der beskriver de skridt, det er nødvendigt at tage for at deltage i EMAS under Europa Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) (EUT L 76 af , s. 1).

15 Bemærkninger I en anbefaling vedtaget den 9. april tilskynder Kommissionen til brug af metoden vedrørende organisationers miljøaftryk (OEF metoden) til at måle og formidle oplysninger om offentlige organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus, herunder oplysninger om drivhusgasemissioner. OEF metoden blev udviklet af Det Fælles Forskningscenter i Kommissionen på baggrund af anbefalinger fremsat i forbindelse med eksisterende, bredt anerkendte beregningsmetoder og i vejledningsdokumenter på miljøområdet. 17 Ifølge Kommissionen blev OEF metoden udviklet som reaktion på, at»[de] mange forskellige metoder og initiativer til at vurdere og formidle oplysninger om miljøpræstationer, der for tiden vokser frem, fører til forvirring og mistillid til oplysningerne om miljøpræstationer«13. Rettens revision viste, at samme analyse gælder EU institutionernes og -organernes oplysninger om deres egne CO 2 -fodaftryk. Seks af de 15 reviderede EU institutioner og -organer rapporterede ikke deres drivhusgasemissioner i 2012, og de, der gjorde, beregnede eller oplyste ikke samtlige elementer 18 Retten undersøgte EU institutionernes og -organernes umiddelbart tilgængelige oplysninger om deres respektive drivhusgasemissioner i Det Europæiske Råd og Rådet for Den Europæiske Union, Den Europæiske Revisionsret, Tjenesten for EU s Optræden Udadtil, Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur og Det Europæiske Lægemiddelagentur offentliggjorde ingen oplysninger om deres emissioner i De øvrige gav kun ufuldstændige oplysninger. 19 Da der ikke findes nogen bindende EU lovgivning om, hvordan en organisations CO 2 -fodaftryk skal beregnes, brugte Retten Europa Parlamentets rapport om sit CO 2 -fodaftryk som benchmark på grund af dens brede omfang. Tabel 2 er en sammenlignende oversigt over de emissionskilder, der er medtaget eller ikke medtaget i beregningerne, og de emissionsniveauer, der er oplyst. 12 Kommissionens henstilling 2013/179/EU af 9. april 2013 om brug af fælles metoder til at måle og formidle oplysninger om produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 124 af , s. 1). 13 Jf. betragtning 2 til Kommissionens henstilling 2013/179/EU.

16 Bemærkninger 14 Tabel 2 Oplysning om CO 2 e emissioner vedrørende 2012 (kun oplysninger, der er offentliggjort eller skal offentliggøres Europa Parlamentets beregning er anvendt som benchmark) Det Europæiske Lægemiddelagentur Det Europæiske Luftfartssikkerheds agentur Tjenesten for EU s Optræden Udadtil Den Europæiske Revisionsret Domstolen Det Europæiske Råd og EU Rådet Udvalgene (EØSU og RU) Europa Kommissionen Det Europæiske Miljøagentur Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked Den Europæiske Centralbank Den Europæiske Investeringsbank Europa Parlamentet Forklaring: Dækket ( ) Dækket af et skøn Delvis dækket x Ikke dækket f.i. Foreligger ikke Emissioner i 2012 (ton CO 2 e) f.i. f.i. f.i. f.i. f.i. RAPPORTERINGENS OMFANG dækker emissioner fra: Energiforbrug i bygninger x x x x x Udsivning af kølegasser x x x x x x x x x x Varetransport ( ) x x x x x x x x x x x Persontransport Transport til og fra arbejde x x x x x x x x x x Forretningsrejser 3 4 x x x x x x Besøgende x x x x x x x x x Indkøb af leverancer og tjenesteydelser ( ) 5 5 x x x x x x x x x Affald x x x x x x x x x x Anlægsaktiver 5 Opførelse af bygninger ( ) x x x x x x x x x x x Kontorinventar ( ) x x x x x x x x x x x IT udstyr ( ) x x x x x x x x x x x Andet udstyr ( ) x x x x x x x x x x x 1 Der er ikke offentliggjort et tal for 2012, kun et samlet tal for Kun de bygninger, der er omfattet af miljøledelsessystemet EMAS. 3 Parlamentsmedlemmernes rejser til møder i Bruxelles og Strasbourg er ikke medregnet. 4 Kun officielle biler er medregnet. 5 Kun papir er medregnet. 6 Emissioner genereret under opførelse eller fremstilling af varige goder. NB: De fleste af emissionsdataene er hentet fra de rapporterende EU institutioner og -organers forskellige årlige miljøredegørelser. Domstolens data er hentet fra en ekstern undersøgelse af dens CO 2 -fodaftryk. EIB s data er hentet fra dens rapport om sit CO 2 -fodaftryk i 2012.

17 Bemærkninger Som det fremgår af tabel 2, tog Europa Parlamentet højde for en lang række emissionskilder i rapporteringen af sine samlede årlige emissioner. På grund af denne omfattende beregning rapporterede Parlamentet næsten lige så store emissioner som alle de andre EU institutioner og -organer tilsammen. De medregnede kategorier af emissionskilder er i princippet udtømmende, men Parlamentet har valgt ikke at rapportere emissioner forårsaget af parlamentsmedlemmernes rejser fra deres hjemlande til møder i Bruxelles og Strasbourg. 21 I Kommissionens årlige miljøredegørelse fra 2013 var rapporteringen af drivhusgasemissioner i CO 2 -ækvivalenter begrænset til oplysninger om emissioner forårsaget af energiforbrug i bygninger i Bruxelles, Luxembourg og Petten, der er omfattet af EMAs 14, og af officielle biler anvendt på disse arbejdssteder. 22 Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget rapporterede kun emissioner forårsaget af energiforbrug i bygninger. Udvalgene forklarede, at de ville overveje at foretage en mere udførlig beregning af deres miljøaftryk, når der er udviklet en harmoniseret metodologi i overensstemmelse med en EU standard baseret på OEF metoden. Tre EU institutioner og -organer bestræbte sig på at forbedre deres rapporter 23 Omfanget af Den Europæiske Centralbanks rapporter er gradvis blevet udvidet siden De emissioner, der skyldes de ansattes transport mellem hjem og arbejdsplads, og de emissioner, der skyldes opførelsen af bankens nye lokaler, er imidlertid ikke blevet beregnet. 24 Fra og med 2012 har Den Europæiske Investeringsbank anvendt GHG protokollens metodologi 15. Dog omfatter rapporten ikke emissioner, der skyldes fremstilling af indkøbte varer (bortset fra papir), emissioner, der skyldes indkøbte tjenesteydelser, og emissioner, der er genereret under fremstilling af kapitalgoder (såsom udstyr og køretøjer). 25 Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked har planlagt at udvide sin rapport fra og med 2013 på grundlag af en undersøgelse foretaget af en ekstern konsulent. Denne undersøgelse omfattede imidlertid ikke opstrømsemissioner fra indkøbte varer og tjenesteydelser og fra kapitalgoder. Den dækkede endvidere kun emissioner fra flyrejser og ikke emissioner fra andre forretningsrejser samt rejser foretaget af de medarbejdere fra de nationale myndigheder, der besøger OHIM. 14 Jf. tabel World Business Council for Sustainable Development/ World Resources Institute: GHG Protocol Corporate Standard.

18 Bemærkninger 16 Tre EU institutioner skal forberede sig på at skulle rapportere emissioner, da de har indledt processen med at tilslutte sig EMAS 26 Generalsekretariatet for Rådet (GSR) har planlagt at bestille en undersøgelse, der skal fastlægge Rådets CO 2 -fodaftryk. Undersøgelsen skal kun dække aktiviteterne i Bruxelles. De emissioner, der skyldes medlemsstaternes repræsentanter, som pendler fra og til deres hjemlande for at deltage i GSR s møder, vil ikke være omfattet af den planlagte undersøgelse. Rådets møder i Luxembourg og i medlemsstaterne vil heller ikke være omfattet. Kommissionen har endnu ikke besluttet, om den vil anvende metoden vedrørende organisationers miljøaftryk til sin rapportering 29 En undersøgelse af OEF metoden foretaget i Det Fælles Forskningscenter i Ispra viste, at metoden kan anvendes på offentlige forvaltninger. Kommissionen er imidlertid endnu ikke gået i gang med at udarbejde mere detaljerede OEF sektorregler for offentlige forvaltninger. Endvidere er en eventuel udbredelse af metoden ifølge Kommissionen ved at blive undersøgt nærmere, navnlig med hensyn til de ressourcer, det vil kræve at anvende den. 27 Domstolen fik foretaget en omfattende ekstern undersøgelse af sit CO 2 -fodaftryk i Metoden til beregning af fodaftrykket var den samme, som blev anvendt i forbindelse med Parlamentet. Der blev foretaget ajourføringer vedrørende større emissionskilder i 2011 og Dataene blev offentliggjort i juni I november 2013 indgik Revisionsretten kontrakt med en ekstern konsulent om forberedelser til deltagelse i EMAS. Da revisionen fandt sted, var en beslutning om, hvordan emissionsrapporteringen skulle foregå, under behandling. Kun med hensyn til energiforbruget i bygninger er der bevis for, at de emissioner, der forårsages af EU institutionerne og -organerne som helhed, er faldet 30 Fordi der ikke foreligger udtømmende og pålidelige oplysninger om den faktiske størrelse af EU institutionernes og -organernes CO 2 -fodaftryk, er det svært at pege på overordnede tendenser med hensyn til deres drivhusgasemissioner. For at kunne gøre dette har Retten somme tider måttet henholde sig til antagelser, som er plausible, men som kun er underbygget af begrænset dokumentation.

19 Bemærkninger I de EU afgørelser om emissionsreduktioner, der er truffet eller stillet forslag om, bruges 1990 som referenceår (jf. punkt 3 og 4). Der foreligger imidlertid ikke specifikke emissionsdata for EU institutionerne og -organerne, som går tilbage til Det er derfor ikke muligt at sammenholde deres aktuelle præstationer med de faktiske emissioner i Ikke desto mindre er der bevis, der tyder på, at de samlede emissioner steg betydeligt efter 1990 og frem til i hvert fald Denne stigning skyldtes udvidelsen af EU, væksten i de eksisterende institutioners og organers aktiviteter og oprettelsen af nye. 33 I 2006 begyndte man i større målestok at mindske drivhusgasemissionerne. Denne ændring havde fokus på emissioner, der skyldes energiforbrug i bygninger. Omfanget af disse emissioner afhænger af det samlede energiforbrug til opvarmning, køling, belysning, madlavning, elektriske og elektroniske apparater og datacentre 17 samt af, hvor stor en del af den anvendte energi der produceres med lave drivhusgasemissioner eller helt uden. Anvendelsen af grøn elektricitet bidrog til at vende udviklingen med stigende emissioner forårsaget af energiforbrug i bygninger 34 I 2007 begyndte EU institutionerne og -organerne at købe elektricitet fra vedvarende energikilder (»grøn elektricitet«18 ) til at dække den del af deres elektricitetsbehov, som deres egen produktion ikke kan dække. Alle de reviderede EU institutioner og -organer får nu al deres eksterne elektricitet eller i hvert fald en væsentlig del af den leveret som grøn elektricitet. 35 I beregninger af CO 2 -fodaftryk tæller grøn elektricitet generelt som en nulemission 19. Den grønne elektricitets mindskende effekt på det samlede CO 2 -fodaftryk skønnes at være på ca. 20 %, forudsat at al elektriciteten kommer fra vedvarende energikilder, og at rapporteringen af drivhusgasemissioner er udtømmende. Et skift til grøn elektricitet fører dermed til en reduktion af de samlede emissioner, medmindre der samtidig er en så stor stigning i forbruget af energi fra ikke vedvarende energikilder, at den ikke kan opvejes af den grønne elektricitet. Retten så imidlertid ikke et sådant scenario i de reviderede EU institutioner og -organer. 16 F.eks. var det samlede energiforbrug i Kommissionens bygninger i Bruxelles i 2005 ca. 60 % højere end i 2000, som er det første år, Retten fik udleveret data for. 17 Det samlede energiforbrug i bygninger påvirkes af forskellige faktorer, navnlig følgende: bygningernes antal og størrelse, anvendelsesintensiteten i form af brugerantal og brugsperioder, den energimæssige ydeevne teknisk set, bygningsforvaltningens effektivitet, personalets adfærd og de klimatiske udsving. 18 Grøn elektricitet skal opfylde de kriterier for oprindelsesgaranti, der er fastsat i Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (EUT L 140 af , s. 16). 19 Grøn elektricitet tæller ikke som en nulemission i Kommissionens årlige miljøredegørelse vedrørende dens bygninger i Bruxelles.

20 Bemærkninger 18 men grøn elektricitet fra eksterne leverandører har sine begrænsninger som redskab til at reducere drivhusgasemissioner 36 Det meste af den grønne elektricitet, som EU institutionerne og -organerne bruger, leveres af eksterne leverandører i Bruxelles og Luxembourg i henhold til interinstitutionelle kontrakter. Grøn elektricitet fra eksterne leverandører har imidlertid to væsentlige begrænsninger med hensyn til at reducere drivhusgasemissioner: Det er i øjeblikket ikke alle, der kan få grøn elektricitet, og det er ikke et redskab til løbende forbedring af den energimæssige ydeevne. 37 Der er i øjeblikket en begrænset mængde grøn elektricitet på markedet. Indkøb af grøn elektricitet reducerer derfor kun de samlede drivhusgasemissioner, hvis disse indkøb medfører, at elproduktion ved hjælp af fossilt brændsel erstattes af elproduktion ved hjælp af vedvarende energikilder fra nye og supplerende produktionsfaciliteter. En stigende efterspørgsel efter grøn elektricitet vil dog sandsynligvis føre til et stigende udbud, i hvert fald på længere sigt. 38 Grøn elektricitet er en engangsforanstaltning til opnåelse af en hurtig og synlig emissionsreduktion, men ikke et redskab til løbende forbedring. Med et skift til grøn elektricitet køber man mere tid, før det bliver nødvendigt at træffe yderligere foranstaltninger til at reducere det samlede energibehov. De foreliggende data om mobilitetsrelaterede emissioner gør det ikke muligt at identificere en klar tendens 39 På grund af EU institutionernes og -organernes særlige karakter har de normalt højere mobilitetsrelaterede emissioner end hovedparten af forvaltningerne i medlemsstaterne. For at kunne foretage en udførlig beregning af de mobilitetsrelaterede emissioner skal følgende kilder tages i betragtning: a) transport til og fra arbejde b) forretningsrejser/tjenesterejser c) besøgende og udefrakommende deltagere i møder og konferencer afholdt af institutionerne og organerne. 40 Hvis disse kilder blev medregnet, ville de mobilitetsrelaterede emissioner udgøre næsten halvdelen af de samlede emissioner, som EU institutionerne og -organerne skal rapportere. De fleste af de foreliggende data om mobilitetsrelaterede emissioner, er imidlertid mindre fuldstændige og pålidelige end dataene om energiforbrug i bygninger. F.eks. er der normalt en høj fejlmargin i de data, der lægges til grund for beregningerne vedrørende de ansattes transport til og fra arbejde. Kun dataene fra Europa Parlamentet og Den Europæiske Investeringsbank gjorde det muligt at vurdere tendenserne over en længere periode, og de respektive resultater i absolutte tal peger i forskellige retninger.

21 Bemærkninger I 2012 rapporterede Europa Parlamentet mobilitetsrelaterede emissioner, der i absolutte tal var ca. 20 % højere end i Stigningen skyldtes hovedsagelig de øgede emissioner fra rejser til Bruxelles og Strasbourg foretaget af Parlamentets besøgende 20, men også at reduktioner i forbindelse med de ansattes rejser mellem Bruxelles, Luxembourg og Strasbourg (jf. tekstboks 2) blev opvejet af stigninger forbundet med forretningsrejser til andre destinationer end disse tre arbejdssteder 21. I relative tal opnåede Parlamentet imidlertid en reduktion af sine mobilitetsrelaterede emissioner pr. fuldtidsækvivalent 22 på 3,3 %. 42 Den Europæiske Investeringsbank oplyste, at dens mobilitetsrelaterede emissioner i 2012 var 6 % lavere end i De mobilitetsrelaterede emissioner pr. person faldt med 36 %. 20 Kun rejser med tilskud fra Parlamentet blev taget i betragtning. 21 Parlamentet oplyste, at de ansattes rejser mellem de tre hovedarbejdssteder i 2012 tegnede sig for 2,5 % af dets CO 2 -fodaftryk. De ansattes rejser til andre destinationer (hovedsagelig med fly) tegnede sig for 6,9 % af fodaftrykket. 22 Parlamentets beregning af»fuldtidsækvivalenter«(jf. glossaret) omfatter ikke kun dets medlemmer og ansatte, men også besøgende. Tekstboks 2 Færre emissioner fra rejser mellem Bruxelles, Luxembourg og Strasbourg Drivhusgasemissionerne fra rejser foretaget af Europa Parlamentets ansatte mellem Bruxelles, Luxembourg og Strasbourg faldt i 2012 med 34 % i forhold til Det skyldtes hovedsagelig, at togrejser stort set har erstattet flyrejser. Kilometer (millioner) Udvikling Med bil 10,4 9,3 10 % Med tog 3,0 7, % Med fly 4,8 0,5 90 % I Alt 18,1 16,9 7 % Kilde: Revisionsrettens beregninger baseret på data fra Parlamentet. NB: På grund af afrunding svarer summen af tallene ikke nødvendigvis til totalen.

22 Bemærkninger 20 Selv om anlægsaktiver og leverancer og tjenesteydelser er vigtige emissionskilder, overses de ofte 43 De emissioner, der skyldes leverancer (f.eks. fødevarer eller kontorartikler) og tjenesteydelser (såsom rengøring eller catering), blev sjældent vurderet, når der ses bort fra emissioner vedrørende papir. Det samme gælder de emissioner, der genereres under fremstilling af varige goder (såsom IT udstyr) og opførelse eller renovering af bygninger. Kun Europa Parlamentet beregnede den fulde indvirkning af anlægsaktiver, leverancer og tjenesteydelser, som tegnede sig for ca. 30 % af dets samlede rapporterede CO 2 -fodaftryk i Domstolen foretog et skøn over indvirkningen af disse elementer på grundlag af tal for Over halvdelen af de reviderede EU institutioner og -organer havde ikke opstillet kvantificerede mål for reduktion af deres emissioner, og kun to havde kvantificerede mål for Retten mener, at opstilling af kvantificerede reduktionsmål er et vigtigt element i forbindelse med planlægning og sikring af, at en organisations miljøledelse er bæredygtig. Det er vigtigt for troværdigheden af bestræbelserne på at reducere drivhusgasemissionerne, at disse mål lægges offentligt frem, og at de bliver opfyldt. 45 I 2013 havde over halvdelen af de reviderede EU institutioner og -organer ikke opstillet kvantificerede mål for reduktion af deres drivhusgasemissioner. De øvrige havde enten opstillet mål vedrørende specifikke aktiviteter eller emissionskilder eller opstillet samlede mål, og Europa Parlamentet havde opstillet begge typer mål (jf. tabel 3). Mål med en kort tidshorisont blev foretrukket I de fleste tilfælde anvendes der kortsigtede mål med en tidshorisont på mellem ét og tre år. Retten konstaterede, at sådanne kortsigtede mål kan være nyttige, så længe der er mulighed for»quick wins«, f.eks. emissionsreduktioner ved skift til grøn elektricitet. Den største risiko ved kortsigtede mål er, at tidshorisonten ikke er lang nok til foranstaltninger, der kræver mere forberedelse og først fører til emissionsreduktioner flere år efter den oprindelige beslutning (det gælder især byggeprojekter). Retten konstaterede endvidere en risiko for, at klimaudsving kan forhindre opfyldelsen af de kortsigtede mål for energiforbrug i bygninger, der fastsættes fra år til år.

23 Bemærkninger 21 Tabel 3 Kvantificerede reduktionsmål for drivhusgasemissioner Forklaring: Ja x Nej Sektormål Samlet mål Absolutte mål Relative mål Mål på kort sigt (ét til tre år) Mål på mellemlang sigt (2020) Mål på lang sigt (2030) Europa Parlamentet x x 1 x Europa Kommissionen x x x Den Europæiske Centralbank x x x x Udvalgene (EØSU og RU) x x x x Den Europæiske Investeringsbank x x x x Det Europæiske Miljøagentur x x x Det Europæiske Råd og EU Rådet x x x x x x x Domstolen x x x x x x x Den Europæiske Revisionsret x x x x x x x Tjenesten for EU s Optræden Udadtil x x x x x x x Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked x x x x x x x Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur x x x x x x x Det Europæiske Lægemiddelagentur x x x x x x x 1 Der er desuden fastsat nogle mellemliggende reduktionsmål for 2016 vedrørende energi, papir og affald. Kvantificerede mål fastsætter de emissionsreduktioner, der skal opnås over tid. Der skelnes mellem fire typer kvantificerede mål: οο Sektormål gælder emissioner, der forårsages af specifikke aktiviteter (f.eks. emissioner fra opvarmning og køling af bygninger). οο Et samlet mål gælder alle de emissioner, der forårsages af en institutions eller et organs aktiviteter. οο οο Absolutte mål har sigte på at reducere de emissioner, der forårsages af specifikke aktiviteter eller af en institution eller et organ som helhed, i forhold til emissionerne i et basisår. Relative mål har sigte på at reducere emissionerne pr. person eller pr. kvadratmeter i forhold til et basisår. 47 Reduktionsmålene var fastsat som absolutte mål (reduktion af de samlede emissioner), som relative mål (reduktion af emissioner pr. person eller pr. kvadratmeter) eller som en kombination af disse. Fastsættelse af absolutte mål er mere i overensstemmelse med EU s klimapolitik, som tager sigte på at reducere de samlede emissioner. Desuden indebærer bestræbelser på at nå absolutte reduktionsmål også, at den energimæssige ydeevne forbedres relativt, medmindre institutionen eller organet indskrænker sine aktiviteter.

24 Bemærkninger 22 og eventuelle mål for 2020 er relative 48 Europa Parlamentet og Den Europæiske Investeringsbank har opstillet mål for Disse mål angives som relative mål. 49 Ifølge Parlamentets miljøredegørelse er målet at reducere emissionerne pr. fuldtidsækvivalent medarbejder med 30 % fra 2006 til Tabel 4 sammenholder emissionerne i med emissionerne i 2012, både i absolutte tal og i relative tal pr. fuldtidsækvivalent medarbejder var det første år, hvor Parlamentets CO 2 -fodaftryk blev rapporteret. 24 Nettoemissioner (grøn elektricitet tæller som en nulemission). Parlamentets beregning af»fuldtidsækvivalenter«(jf. glossaret) omfatter ikke kun dets medlemmer og ansatte, men også besøgende. Tabel 4 Reduktion af Parlamentets drivhusgasemissioner i absolutte og relative tal Reduktion Samlede emissioner i ton CO 2 e ,2 % Emissioner pr. fuldtidsækvivalent 9,37 6,89 26,4 % Kilde: Europa Parlamentets miljøredegørelse fra Nettoemissioner (grøn elektricitet tæller som en nulemission). Det skal bemærkes, at EIB s tal for emissioner ikke kan sammenlignes med Parlamentets tal, da de underliggende metodologiske begreber er forskellige. 50 I EIB s rapport om sit CO 2 -fodaftryk i 2012 overvåges og oplyses de opnåede resultater med henvisning til et mål om at reducere CO 2 -fodaftrykket pr. person med 20 % i 2020 sammenlignet med basisåret Tabel 5 sammenholder emissionerne i 2007 med emissionerne i 2012, både i absolutte tal og i relative tal pr. ansat 25. Tabel 5 Reduktion af EIB s drivhusgasemissioner i absolutte og relative tal Reduktion Samlede emissioner i ton CO 2 e ,3 % Emissioner pr. ansat 11,9 7,5 37,0 % Kilde: Den Europæiske Investeringsbanks rapport om sit CO 2 -fodaftryk i 2012.

25 Bemærkninger 23 Der er ikke fastsat langsigtede mål for tiden efter Ingen af EU institutionerne og -organerne havde fastsat langsigtede mål for tiden efter Kommissionens forslag fra januar 2014 om et bindende mål for reduktion af drivhusgasemissioner i 2030 (jf. punkt 4) giver EU institutionerne og -organerne en anledning til at udvikle og implementere en fælles langsigtet tilgang. Udligning til kompensation for restemissioner bruges kun i begrænset omfang, og EU institutionerne og -organerne har ikke en fælles tilgang 52 CO 2 -udligning 26 indebærer, at en organisation kompenserer for sine egne drivhusgasemissioner eller for en del af dem ved at betale for tilsvarende kuldioxidreduktioner et andet sted i verden, f.eks. emissionsreduktioner, der opnås ved at erstatte kulfyrede kraftværker med vindmølleparker. Udligninger af høj kvalitet bør kontrolleres under en anerkendt ordning for at sikre, at der er tale om supplerende emissionsreduktioner (dvs. at reduktionerne ikke ville have fundet sted under alle omstændigheder), at de er permanente, at de ikke dobbelttælles, og at udflytning undgås. Hvis der kompenseres for samtlige uundgåelige emissioner, kan en aktivitet betragtes som»co 2 -neutral« EU institutionerne og -organerne er ikke forpligtet til at bruge CO 2 -udligning. Nogle af dem er dog begyndt på det, men ofte kun i begrænset omfang. Retten konstaterede, at de betalte udligningspriser på mellem 3,45 og 24,5 euro pr ton CO 2 e, hvilket er langt under den maksimale pris på 40 euro (i 2007-priser), som Europa Parlamentet og Rådet har fastsat i direktivet om renere køretøjer 28. Et mindretal af EU institutionerne og -organerne har brugt udligning på frivillig basis 54 Udligning blev først brugt af Det Europæiske Miljøagentur. I 2006 indførte det en ordning for CO 2 -udligning i forbindelse med forretningsrejser. EEA s rejsebureau beregner de forårsagede emissioner, og de relevante udligninger bliver brugt til at støtte såkaldte»gold Standard«-energieffektivitetsprojekter 29 i Afrika. De samlede udligningsomkostninger i 2012 beløb sig til euro for 745 ton, dvs. 15,15 euro pr. ton. Endvidere blev der i juli 2013 truffet beslutning om at udligne opvarmningsrelaterede emissioner i 2010, 2011 og 2012 med et beløb på euro, dvs. 10 euro pr. ton, til et vindmølleparkprojekt i Tyrkiet. 26 CO 2 -udligning må ikke forveksles med Den Europæiske Unions emissionshandelssystem (EU ETS), som er en obligatorisk nedsættelses- og handelsordning med kvoter for drivhusgasemissioner fra aktiviteter, der kræver meget energi. Jf. Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EFT L 275 af , s. 32). 27 Jf. den definition, det britiske Department of Energy and Climate Change giver i»a guide to carbon offsetting for the public sector«, 2. udgave, 2011, s. 11. Ifølge dette dokument betyder CO 2 -neutral, at nettoemissionerne af CO 2 - efter en gennemsigtig proces med beregning og reduktion af emissionerne og kompensation for restemissionerne - er lig nul. 28 Jf. bilaget (tabel 2) til Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF af 23. april 2009 om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (EUT L 120 af , s. 5). 29 En gruppe ikke statslige organisationer tog i 2003 initiativ til den såkaldte»gold Standard«, som er en bredt anvendt frivillig certificeringsstandard for CO 2 -udligningsprojekter.