Vejledning om CO2-kvoteordningen

Transkript

1 Energistyrelsen Amaliegade København K Tlf Fax CVR-nr: [email protected] Rubrik Verdana Bold 18 punkt Underrubrik Verdana 18 punkt Brødtekst Verdana 11 punkt + 14 punkt linjeafstand Vejledning om CO2-kvoteordningen Revideret udgave december 2006 Under revision

2 Indhold 1. Forord Generelt om kvoteordningen... 3 Del Formål Ordningens hovedelementer Hvem er omfattet af kvoteordningen Tildeling af CO 2 -kvoter...5 Vejledning for virksomheder, der forventer at blive omfattet af kvoteordningen 3. Tilladelse til at udlede CO 2 og plan for at overvåge udledningen Indledning Tilladelse til at udlede CO Hvem skal ansøge Ansøgningsmateriale Tilladelse og overvågningsplan Begrebet driftsleder Begrebet produktionsenhed Særlige betingelser for biomasse-anlæg Plan for at overvåge udledning af CO Krav til overvågningsplaner Standardløsning 1, 2 og Individuelle overvågningsplaner Overvågningsplan for biomasse-anlæg CO2-udledning fra varmeproduktion...16

3 4. Tildeling af gratiskvoter Generelt om gratiskvoter (i perioden ) Kvoter til nye produktionsenheder under ordningen Del 2 Vejledning for virksomheder, der er omfattet af kvoteordningen 5. Oversigt over centrale aktiviteter Underrette myndighederne om ændringer på produktionsenheden Indledning Hvilke ændringer skal myndighederne underrettes om Hvordan ændringer skal underrettes Revidere tilladelse og overvågningsplan Revidere antallet af gratiskvoter Revidere antallet af gratiskvoter Liste over revision af kvotetildeling når produktionskapaciteten ændrer sig Ikke længere omfattet af kvoteordningen Overvågning, rapportering og verifikation Indledning Oversigt over årlig indberetning af CO2-udledning Årlig udledningsrapport Udledningsrapport ved brug af standardløsning Udledningsrapport ved brug af individuelle overvågningsplaner Indrapportering for biomasse-anlæg Årlig verifikation Godkendte verifikatorer...37

4 7.4.2 Gennemførelse af verifikation Verifikationsrapport og verifikationserklæring Førstegangsverifikation og den årlige verifikation Årlig registrering af udledning og verifikation i kvoteregisteret Returnering af kvoter/kreditter og betaling for overskridelser Indledning Returnere senest 30. april Konsekvenser ved overskridelser Gebyr for myndighedernes ydelser Årlig fælles gebyropkrævning Gebyr for ydelser fra Energistyrelsen Gebyr for ydelser fra kvoteregisteret Klagemuligheder Energistyrelsen Kvoteregistret Akkreditering og verifikation Straffebestemmelser... 47

5 BILAG Bilag 1. Vejledning til ansøgningsskema om tilladelse til at udlede CO Bilag 2. Kriterier for at anvende én af de tre standardløsninger for overvågningsplan og for årlig rapportering Bilag 3. Udarbejde standardiseret overvågningsplan Bilag 4. Eksempel på en standardiseret overvågningsplan Bilag 5. Udarbejde standardiseret udledningsrapport Bilag 6. Eksempel på en standardiseret udledningsrapport Bilag 7. Checklister til individuel overvågningsplan og individuel udledningsrapport Bilag 8. Verifikationsrapport og verifikationserklæring Bilag 9. Underrette myndighederne om ændringer på produktionsenheden Bilag 10. Vigtige datoer Bilag 11. Henvisninger til regler om CO 2 -kvoteordningen Bilag 12. Centrale begreber i kvoteloven Bilag 13. Nøgletal

6 1. Forord Denne vejledning er skrevet for de danske produktionsenheder, der er omfattet af kvoteordningen eller forventer at blive omfattet. Vejledningen beskriver i hovedtræk de krav, der følger af lov nr. 493 af 9. juni 2004 om CO 2 -kvoter (med ændringer), som gennemfører Europa Kommissionens direktiv om CO 2 -kvoter i dansk lov. Vejledningen, som første gang udkom i foråret 2004, blev ajourført i december 2005 og vil regelmæssigt blive revideret. Tidspunkt for revision af de enkelte kapitler og bilag fremgår af de enkelte sider. Vejledningen beskriver betingelserne for at: få tilladelse til at udlede CO 2, få en godkendt plan for overvågning af CO 2 -udledningen ajourføre myndighedernes oplysninger om produktionsenheden rapportere udledningen af CO 2 verificere overvågningen af CO 2 -udledningen returnere CO 2 -kvoter/kreditter i registeret klage og konsekvenserne ved at overskride lovens bestemmelser betale for myndighedernes ydelser Vejledningen beskriver alene de bestemmelser i kvoteloven, hvor produktionsenheden på bestemte tidspunkter aktivt skal ansøge, rapportere osv. Vejledningen orienterer om gratiskvoter for eksempel til nye produktionsenheder, men den beskriver for eksempel ikke kvotehandler eller køb af kreditter. Vejledningen er delt op i to dele. Del 1 beskriver, hvad virksomheden skal gøre, der måske er på vej ind i kvoteordningen. Del 2 giver en samlet beskrivelse af forpligtelser og muligheder under kvoteordningen, for de virksomheder, der allerede er omfattet. Desuden giver vejledningen en generel introduktion til kvoteordningen og er vedlagt relevante bilag. Udvalgte lovkrav er fremhævet i tekstbokse med henvisninger til den konkrete bestemmelse i loven. Vejledningen er en hjælp til forståelse af kvoteordningen, men eventuelle tvivlsspørgsmål om forhold i ordningen vil blive afgjort på baggrund af bestemmelserne i loven. 1

7 2 På Energistyrelsens hjemmeside er der yderligere information om ordningen. For eksempel findes hæftet Kort&Godt om CO 2 - kvoter, der svarer på de mest stillede spørgsmål om ordningen. På hjemmesiden findes også en liste med status over de danske produktionsenheder, der er omfattet af kvoteloven samt link til love og bekendtgørelser. Yderligere information om registrering af kvotehandler, rettelser til data i registeret mv. findes på Kvoteregisterets hjemmeside

8 Revideret december Generelt om kvoteordningen 2.1 Formål Kvoteordningen er en fælleseuropæisk ordning, baseret på EU's kvotedirektiv 1. Kvotedirektivet er et vigtigt fælles virkemiddel til at reducere udledningerne af drivhusgasser i EU, herunder opfyldelse af EU's og medlemslandenes klimaforpligtelser i forhold til Kyotoprotokollen. Kyotoprotokollen fastlægger konkrete reduktionsforpligtelser for drivhusgasser for industrilandene. EU er under Kyotoprotokollen forpligtet til at opnå en reduktion på i gennemsnit 8 % i udledningen af drivhusgasser i perioden i forhold til 1990-niveauet. Inden for EU er der aftalt en byrdefordeling, der betyder at Danmark i perioden skal nedbringe CO 2 -udslippet med 21 % i forhold til Kvoteordningen indgår som et af de væsentligste elementer i den danske regerings klimastrategi, som fastlægger rammerne for den fremtidige indsats for at opfylde Danmarks internationale klimaforpligtelser. 2.2 Ordningens hovedelementer Kvoteordningen er gennemført i Danmark ved Lov om CO 2 -kvoter (herefter kvoteloven eller loven). Loven fastlægger, at produktionsenheder, der er omfattet af loven, kun må udlede CO 2, såfremt driftslederen har en tilladelse. Produktionsenhedens driftsleder har krav på at få en sådan tilladelse til at udlede CO 2, hvis denne ansøger om det og i øvrigt opfylder lovens krav. Kvoteloven omfatter produktionsenheder, der har aktiviteter, der er omfattet af lovens 5-8. Den ansvarlige overfor loven er driftslederen for produktionsenheden. En produktionsenhed er i lovens forstand en enhed som består af et eller flere anlæg, der ligger på samme lokalitet, og hvor der er aktiviteter, som er omfattet af kvoteloven. Driftslederen er identisk med den virksomhed, der ejer eller driver produktionsenheden, og som er juridisk ansvarlig for at overholde forpligtelser efter kvoteloven. Driftslederen er typisk et selskab, og driftslederbegrebet adskiller sig dermed fra den gængse opfattelse af driftslederen som den praktiske og tekniske leder af et anlæg (se bilag 12). 1 Direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 med ændringsdirektiv 2004/101/EF af 27. oktober

9 Revideret december 2005 Tilladelsen giver ret til at udlede CO 2 fra produktionsenheden og er en forudsætning for, at den pågældende driftsleder kan få tildelt gratis CO 2 -kvoter. Driftslederen får på forhånd oplyst sine kvoter for en hel periode. Kvoteordningens første periode er på 3 år, , og den næste periode er på 5 år, Som hovedregel bliver kvoterne sat ind på driftslederens konto i kvoteregisteret i årlige portioner. Kvoteregisteret er etableret specielt til denne ordning. Tilladelsen er betinget af, at driftslederen overvåger udledningen af CO 2, efter en overvågningsplan godkendt af Energistyrelsen. Driftslederen skal årligt lade sin overvågning kontrollere af en uvildig part (verificere af en akkrediteret verifikator) samt årligt rapportere CO 2 -udledningen og aflevere (returnere) kvoter/kreditter i registeret. Det centrale element i ordningen er, at driftslederen senest en bestemt dato skal returnere kvoter/kreditter i registeret, der svarer til CO 2 -udledningen for året, der er gået. Hvis produktionsenhedens udledning er større end de tildelte gratis-kvoter, kan driftslederen dække den ekstra udledning ved køb af kvoter, eller ved køb af kreditter fra projekter i andre lande (Clean Development Mechanism og fra 2008 tillige fra Joint Implementation). Er udledningen mindre end de tildelte gratiskvoter, kan driftslederen omvendt sælge kvoter. Alle kvotetransaktioner skal registreres i Kvoteregisteret for at have gyldighed under ordningen. Hvis driftslederen ikke har returneret kvoter på den fastsatte dato, der svarer til udledningen, vil der blive opkrævet en afgift på 40 EUR pr. tons CO 2, som driftslederen ikke rettidigt har returneret kvoter/kreditter for. I anden periode stiger afgiften til 100 EUR pr. tons CO 2. Udover at betale afgiften skal driftslederen tillige året efter returnere kvoter/kreditter svarende til den udledning, der ikke blev returneret kvoter/kreditter for. Staten vil i første periode udbyde 5 % af den samlede danske kvotemængde til salg på CO 2 -kvotemarkedet. Staten har mulighed for i anden periode, at udbyde op til 10 % af kvoterne til salg. 2.3 Hvem er omfattet af kvoteordningen Loven omfatter produktionsenheder over en vis minimumsstørrelse inden for el- og varmeproduktion, mineralolieraffinering, metal-, mineral-, glas-, papirmasse- og papirindustri m.m. Loven omfatter aktiviteter, der kan inddeles i følgende kategorier: Energiproduktion på produktionsenheder med en indfyret effekt på mindst 20 MW, samt flaring i offshoresektoren. Denne kategori omfatter enhver forbrænding af brændsler, der fører til CO 2 -udledning. Det betyder, at ud over el- og varmeproduktion vil også forbrænding af brændsler direkte i den industrielle proces være omfattet af loven. For eksempel brændsler anvendt til 4

10 Revideret december 2005 smeltning af sten ved produktion af stenuld. Al udledning fra det energiproducerende anlæg er omfattet af loven, også den del, der er relateret til rumopvarmning af administrationsbygninger. Hvis der på produktionsenheden er udledninger, der ikke er relateret til det energiproducerende anlæg, er disse ikke omfattet af loven. Det gælder for eksempel procesudledninger i forbindelse med ølbrygning eller i den kemiske industri. En række produktionsenheder indenfor mineralolieraffinering, koksværker, forarbejdning af malm og papirmasse samt produktionsenheder over en vis minimumsstørrelse indenfor metal-, glas-, cement og papirindustri m.m. Indenfor denne kategori er alle udledninger, med direkte relation til produktionsprocessen, omfattet af loven dvs. også procesudledninger. Det betyder for eksempel, at CO 2 -udledninger fra calcineringsprocessen ved fremstilling af cement og tegl, er omfattet af loven. Til gengæld vil udledning fra rumopvarmning af administrationsbygninger ikke være omfattet i denne kategori. Én produktionsenhed kan godt være omfattet med flere aktiviteter. Hvis produktionsenheden både er omfattet af aktiviteten energiproduktion og for eksempel aktiviteten cementproduktion, vil samtlige CO 2 -udledninger som hovedregel være omfattet. Den præcise afgrænsning af de produktionsenheder og udledninger, der er omfattet af loven, fremgår af lovens 3-8. I Danmark var 377 produktionsenheder omfattet af kvoteordningen, da den trådte i kraft 1. januar var produktionsenheder i el- og varmesektoren og 132 var produktionsenheder i industrien og i offshoresektoren. På Energistyrelsens hjemmeside findes en statusliste over de danske produktionsenheder, der er omfattet af ordningen. 2.4 Tildeling af CO 2 -kvoter Tildeling af gratiskvoter til de omfattede produktionsenheder er sket på baggrund af en national allokeringsplan godkendt af Europa Kommissionen. Tildelingen for første periode fremgår af lovens kapitel 4. Her er beregningsgrundlaget for antallet af kvoter til de enkelte produktionsenheder fastlagt. Én kvote giver ret til at udlede 1 ton CO 2. Det samlede antal kvoter til udledning af CO 2 er fastsat til i alt 100,5 mio. kvoter i første periode fra Heraf er tildelt 92,5 mio. kvoter gratis til eksisterende produktionsenheder, 3 mio. kvoter er reserveret i en såkaldt vækstpulje til først og fremmest nye produktionsenheder (se afsnit 4), og 5 mio. kvoter vil staten sælge på CO 2 - kvotemarkedet. Gratiskvoterne får produktionsenhederne som hovedregel til disposition for et år ad gangen. På listen på Energistyrelsens hjemmeside fremgår, hvor mange kvoter hver af de omfattede produktionsenheder har fået tildelt for hele perioden. 5

11 Revideret december 2005 Den samlede nationale kvote og tildeling af gratiskvoter til produktionsenheder for den næste periode ( ) vil blive fastlagt i 2006 og vil blive meddelt produktionsenhederne. Formålet med kvotereguleringen er at begrænse CO 2 -udledningen. Dette kan betyde, at nogle produktionsenheder har fået tildelt kvoter, eller fremover får tildelt kvoter, der ikke fuldt ud dækker deres behov. Produktionsenhederne må i givet fald effektivisere energianvendelsen, omlægge produktionen eller købe kvoter og kreditter. 6

12 Del 1 Vejledning for virksomheder, der forventer at blive omfattet af kvoteordningen 3. Tilladelse til at udlede CO 2 og plan for at overvåge udledningen 3.1 Indledning Produktionsenheder, der er omfattet af kvoteloven, skal have en tilladelse til at udlede CO 2 og en godkendt plan for overvågning af udledningen. Det er nødvendigt for at produktionsenheden lovligt kan udlede CO 2 og for at den kan få tildelt gratiskvoter efter lovens 19. De følgende afsnit beskriver de nærmere krav og procedurer for at få tilladelse og få godkendt sin overvågningsplan. Centrale begreber som driftsleder og produktionsenhed er defineret i afsnit 3.2.4, samt i bilag 12. Det fremgår af lovens 3-8, hvem der er omfattet af kvoteordningen. 9, stk. 1 En produktionsenhed, som er omfattet af loven, må kun udlede CO 2 såfremt transport- og energiministeren har meddelt produktionsenhedens driftsleder tilladelse hertil (uddrag). 28, stk. 1 Driftslederen er forpligtet til løbende at overvåge CO 2 -udledningen fra produktionsenheder, som denne er ansvarlig for. Udledningen kan enten beregnes eller måles. 28, stk. 2 Overvågningen skal ske i overensstemmelse med en plan herfor, som er godkendt af transport- og energiministeren. 15, stk. 4 Kvoterne tildeles af transport- og energiministeren efter reglerne i til driftsledere, som er i besiddelse af en udledningstilladelse efter 10, stk Tilladelse til at udlede CO 2 En tilladelse til at udlede CO 2 identificerer produktionsenheden og de kilder til CO 2 -udledning, der er på produktionsenheden (anlægsliste). Tilladelsen fastlægger også produktionsenhedens ansvarlige i forhold til kvoteloven (driftslederen), og hvilke vilkår tilladelsen kan være betinget af. 7

13 Tilladelsen forpligter driftsleder til at overvåge udledningen af CO 2, efter en godkendt plan for overvågning og til årligt at rapportere udledningen til myndighederne, efter at overvågningen og udledningsrapporten er godkendt af en uvildig part (verificeret af en akkrediteret verifikator). Produktionsenheder, der er omfattet af kvoteloven, skal søge om tilladelse til at udlede CO 2. 9, stk. 5 Ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal indeholde følgende: 1) Oplysninger til identifikation af produktionsenheden, dennes ejer og driftslederen. 2) Oplysninger om aktiviteter, udledninger af CO 2 fra produktionsenhedens enkelte anlæg samt kilder til udledningen. 3) En plan, der redegør for, hvordan driftslederen vil overvåge udledningen af CO 2, jf. 28, stk. 3 og 4. 10, stk. 1 Transport- og energiministeren meddeler driftslederen tilladelse til udledning af CO 2, såfremt ansøgningen indeholder de i 9 nævnte oplysninger, og der foreligger en af ministeren efter 28, stk. 2, godkendt plan for overvågning af CO 2 -udledningen, jf. dog 11, stk , stk. 1 Transport- og energiministeren kan afslå at give tilladelse til en driftsleder, som 1) i forbindelse med ansøgning om tilladelse i væsentlig grad har givet urigtige oplysninger eller vildledende oplysninger. 2) gentagne gange eller groft har overtrådt bestemmelser i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven eller 3) har forfalden gæld til det offentlige herunder afgiftsbetaling efter 31, på mere end kr Hvem skal ansøge Nyetablerede virksomheder, der er sat i drift efter den 31. marts 2004 og som er omfattet af kvoteordningen jf. kvotelovens 5-8, skal indsende en ansøgning om tilladelse til at udlede CO 2 til Energistyrelsen i god tid inden idriftsættelse. Ansøger skal medsende et udkast til en plan for overvågning af CO 2, jf. afsnit 3.3. Energistyrelsen vurderer den indsendte ansøgning om tilladelse og planen om overvågning af CO 2, og godkender dem, hvis de overholder de stillede krav. Kravene bliver uddybet nedenfor. Produktionsenheder, som ikke er omfattet af kvoteloven, men som udvider produktionskapaciteten skal også ansøge om tilladelse og godkendelse af overvågningsplan, hvis udvidelsen betyder, at enheden bliver omfattet af kvoteloven. 8

14 3.2.2 Ansøgningsmateriale På Energistyrelsens hjemmeside findes ansøgningsskema og standardiserede overvågningsplaner for udledning af CO2. I bilag 1 er en trin for trin vejledning i at ansøge om tilladelse og afsnit 3.3 beskriver overvågningsplanen. Ansøgning om tilladelse og et udkast til en plan for at overvåge CO 2 skal sendes til Energistyrelsen på adressen: [email protected], eller til postadressen: Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K. Bemærk at en skal være elektronisk underskrevet med digital signatur. Driftslederen kan gratis rekvirere en signatur på IT og Telestyrelsens hjemmeside Vejledning vil fremgå. Korrespondance om kvoteordningen er i vidt omfang baseret på digital udveksling, og derfor anbefaler Energistyrelsen, at driftslederne anskaffer sig en digital signatur Tilladelse og overvågningsplan Når Energistyrelsen har gennemgået og godkendt ansøgningsmaterialet modtager driftslederen tilladelse at udlede CO 2, en godkendelse af overvågningsplanen samt en meddelelse om kvotetildelingen. Materialet med virksomhedens data, grundlag for udledningstilladelse mv. kan samtidig findes på Erhvervsportalen hvor de relevante sider findes via Adgangen er beskyttet, så der alene er adgang til egne data i Erhvervsportalen. Derfor skal der anvendes digital signatur. Det er dermed ikke muligt for andre at få adgang til produktionsenhedens data. Tilladelsen og overvågningsplanen er ikke tidsbegrænset, dvs. der skal ikke ansøges om ny tilladelse og overvågningsplan til næste periode for tildeling af kvoter ( ). Væsentlige ændringer i produktionsenhedens forhold skal indberettes til Energistyrelsen (se afsnit 6). Disse ændringer kan eventuelt betyde, at driftslederen skal ansøge om ny tilladelse og godkendelse af ny overvågningsplan (se afsnit og lovens 10, stk. 6). Det er væsentligt at bemærke, at meddelelse om tilladelse til at udlede CO 2 og godkendelse af overvågningsplan er en forudsætning for, at produktionsenheden har ret til at udlede CO 2, og for at driftslederen for enheden kan få tildelt gratiskvoter efter lovens 19 (se afsnit 4 om kvotetildeling). Det er også væsentligt at bemærke, at alle anlæg på produktionsenheden, hvorfra der potentielt kan udledes CO 2 er omfattet. Det gælder også nødstrømsanlæg og spidslastanlæg, selvom de kun bliver brugt få timer om året. Det er et krav ifølge EU direktivet. Det skal også fremgå af overvågningsplanen, hvordan udledningen bliver overvåget fra disse anlæg. 9

15 Hvis flere driftsledere søger om tilladelse til at udlede CO 2 for samme produktionsenhed, vil tilladelsen blive givet til den, som ejer produktionsenheden ( 9, stk. 4) Begrebet driftsleder Produktionsenheden skal angive, hvem der er driftsleder for produktionsenheden. Driftslederen er juridisk ansvarlig for de forpligtelser, der følger af kvoteloven. 2, nr. 5 Driftsleder: Den juridiske eller fysiske person, der ejer en produktionsenhed eller driver produktionsenheden for egen regning. Driftslederen er i lovens forstand den virksomhed, som ejer eller driver produktionsenheden. Driftsleder vil således typisk være et selskab, men kan også være en person, som selv ejer en produktionsenhed, eller som personligt driver en produktionsenhed. På den måde adskiller driftslederbegrebet sig i kvoteloven fra den betegnelse, som ofte anvendes overfor personer, der står for ansvaret af den daglige praktiske drift af et teknisk anlæg. I helt særlige tilfælde, når der er flere driftsledere, kan Transport- og energiministeren pålægge driftslederne at udpege en fuldmægtig. En fuldmægtig er ansvarlig for at overholde lovens forpligtelser på vegne af en række driftsledere i de situationer, hvor der er mere end én driftsleder for én produktionsenhed. Det har på nuværende tidspunkt alene været nødvendigt indenfor offshoresektoren. Begreberne driftsleder og fuldmægtig er nærmere beskrevet i bilag Begrebet produktionsenhed 2, nr. 23 Produktionsenhed: En teknisk enhed, der består af et eller flere anlæg beliggende på samme lokalitet, hvorfra der udføres de af loven omfattede aktiviteter. En produktionsenhed består af et eller flere anlæg, der ligger på samme lokalitet. Lokaliteten er identificeret ved ét produktions-nummer i CVR-registeret, men kan have flere matrikelnumre. Begrebet er nærmere defineret i bilag Særlige betingelser for biomasse-anlæg Produktionsenheder 20 MW eller derover, der udelukkende fyrer med biomasse er også omfattet af kvoteordningen og driftslederen skal søge om tilladelse til at udlede CO 2. Der skal imidlertid ikke udarbejdes en overvågningsplan for disse produktionsenheder, og dermed er produktionsenheden også undtaget for kravet om verifikation. Driftslederen skal i stedet årligt underskrive en tro og love- 10

16 erklæring og sende den til Energistyrelsen i forbindelse med indberetning til energiproducenttællingen som dokumentation for at produktionsenheden fortsat alene fyrer med biomasse (se afsnit 7.3.3). De driftsledere, der ikke modtager gratiskvoter, skal ikke betale gebyr for myndighedernes administration af loven. De samme regler kan gælde for produktionsenheder, der anvender en lille mængde fossilt brændsel, som maksimalt udgør 1 % af det samlede brændselsforbrug (beregnet i energienheder). De kan blive betragtet som at være baseret alene på biomasse, og hører derfor under kvotelovens regler for biomasseanlæg. Ansøger skal i sin ansøgning om udledningstilladelse mv. beskrive og dokumentere, at det fossile brændselsforbrug er under 1%-grænsen og også i de kommende år forventes at være under 1%-grænsen. 9, stk. 6 Driftslederen for anlæg, der udelukkende anvender biomasse som brændsel, har ikke pligt til at udarbejde en plan for overvågning af CO 2 -udledningen, jf. stk. 5, nr. 3. 4, stk. 2 Såfremt det fossile brændselsforbrug på en produktionsenhed omfattet af loven udgør mindre end 1 pct. af produktionsenhedens samlede brændselsforbrug, kan transport- og energiministeren beslutte, at der ses bort fra det fossile brændselsforbrug ved vurdering af produktionsenhedens forhold efter loven. Ministeren kan stille vilkår om, hvorledes brændselsforbruget skal dokumenteres. 3.3 Plan for at overvåge udledning af CO 2 Driftslederen er ansvarlig for at udarbejde en overvågningsplan, der redegør for, hvordan udledningen af CO 2 fra produktionsenheden bliver overvåget og registreret. Planen skal også redegøre for, hvordan driftslederen på dette grundlag vil opgøre de samlede CO 2 -udledninger ved årets udgang i en udledningsrapport. Overvågningsplanen skal overholde Europa Kommissionens retningslinier for overvågning og rapportering af drivhusgasudledninger, der er udstedt til samtlige medlemslande i EU. Energistyrelsen har forenklet driftsleders arbejde ved at udarbejde 3 standardiserede overvågningsplaner, som hovedparten af de danske driftsledere kan anvende, og som sikrer, at EU s retningslinier bliver overholdt. Formålet med overvågningsplanen er at dokumentere, at driftslederen følger og registrerer udledningen af CO 2, så den afsluttende opgørelse af årets udledning (udledningsrapporten) er troværdig og opfylder kravene til nøjagtighed. Driftslederen skal årligt rapportere udledningen af CO 2 til myndighederne (afsnit 7), som anvender den i opgørelsen af balancen mellem produktionsenhedens årlige CO 2 -udledning og antallet af returnerede CO 2 -kvoter/kreditter (se afsnit 8). 11

17 3.3.1 Krav til overvågningsplaner Driftslederen skal udarbejde sit udkast til overvågningsplan enten med udgangspunkt i en standardløsning eller på grundlag af Europa Kommissionens retningslinjer for overvågning og rapportering af drivhusgasudledninger. De fleste produktionsenheder omfattet af kvoteordningen kan anvende én af de standardløsninger for overvågningsplan som Energistyrelsen har udarbejdet og dermed opfylde kravene i Europa Kommissionens retningslinier. Kriterierne for at anvende standardløsningerne fremgår af afsnit Pr. december 2006 er standardløsningerne ændret. Listen over brændsler er udvidet, så det f.eks. nu er muligt at bruge standardløsningen også for produktionsenheder, der anvender flydende biobrændsler (se afsnit 3.3.2). Kravet om måling af fugtindhold i fast biomasse er bortfaldet. Endelig skal driftslederen ikke længere beskrive produktionsenhedens system til kvalitetssikring og dokumenthåndtering i selve overvågningsplanen (se nedenfor). Produktionsenheder, der allerede har en godkendt standardovervågningsplan, skal ikke have ændret overvågningsplanen selvom at standardløsningerne er ændret. Men hvis en produktionsenhed ønsker at bruge en af de ændrede standardløsninger, f.eks. for at undgå måling af fugt i et biobrændsel, kan produktionsenheden udarbejde et nyt udkast til overvågningsplan, baseret på den nye standardløsning, og sende udkastet til godkendelse i Energistyrelsen. Produktionsenheder der ikke opfylder kriterierne for at anvende én af standardløsningerne - eller ikke ønsker at anvende dem - skal udarbejde en individuel overvågningsplan. Det er beskrevet i afsnit Energistyrelsen godkender udkastet til en individuel overvågningsplan, hvis planen opfylder kravene i Europa Kommissionens retningslinjer. For produktionsenheder med en standardløsning godkender Energistyrelsen ud kastet til overvågningsplan, hvis kriterierne for at anvende en standardløsning er opfyldt og planen er udarbejdet i overensstemmelse med standardskemaet for overvågningsplan Energistyrelsen kan stille særlige vilkår til overvågningsplanen i forbindelse med godkendelsen. Overvågningsplanerne skal blandt andet indeholde: Oplysninger om de aktiviteter, der udføres på produktionsenheden En liste over de kilder til CO 2 -udledning, der findes på produktionsenheden En beskrivelse af metoden til at opgøre brændselsforbruget (for produktionsenheder med forbrændingsaktiviteter) En beskrivelse af metoden til at opgøre materialestrømme (for produktionsenheder med procesudledninger) En beskrivelse af metoden til at opgøre CO 2 -udledninger 12

18 Det er et krav, at produktionsenheden anvender et system til kvalitetssikring og dokumenthåndtering. De procedurer for kvalitetssikring og dokumenthåndtering, som produktionsenheden anvender, skal foreligge skriftligt på produktionsenheden eller eventuelt i overvågningsplanen. Det er ikke længere nødvendigt at beskrive procedurerne i selve overvågningsplanen, men dokumenterne skal kunne fremvises for verifikator. Beskrivelserne behøver ikke at være særlig omfattende, man skal bare skrive ned, hvad man gør. Eksempelvis, hvordan man sikrer sig, at data opbevares i 10 år, hvilken enhed, afdeling eller lignende i virksomheden, der er ansvarlig for, at overvågningsplanen overholdes osv. Produktionsenheder, der udelukkende fyrer med biomasse skal ikke udarbejde en overvågningsplan efter disse regler. Gå til afsnit for at se kravene til biomasseanlæg. Det er nødvendigt at opgøre gratiskvoter til produktion af varme, som afsættes til det kollektive fjernvarme net. Læs mere om krav til opgørelsen i afsnit Standardløsning 1, 2 og 3 Der er udarbejdet standardløsninger for disse tre grupper: 1. Små og mellemstore produktionsenheder uden procesudledninger, som kun anvender naturgas, fuelolie, gasolie/dieselolie, benzin, spildolie, LPG, biogas og/eller flydende biobrændsel 2. Små produktionsenheder uden procesudledninger, som anvender kul, koks, petrokoks og/eller fast biomasse, samt eventuelt brændslerne i standardløsning 1 3. Teglværker For at bruge en standardløsning for overvågningsplan skal produktionsenheden opfylde kriterierne i standardløsningen. Kriterierne fremgår af tabellen nedenfor. 13

19 Kriterier for at anvende standardløsning 1, 2 og 3 for overvågningsplan under kvoteordningen Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Type Aktivitet omfattet af kvoteloven Anvendte brændsler (et eller flere) Virksomheder uden procesudledninger* Forbrænding af brændsler på anlæg med en samlet indfyret effekt på 20 MW eller derover. ( 5. stk. 1, nr. 1) Naturgas/bygas, fuelolie, gasolie/dieselolie, benzin, spildolie, LPG, biogas og/eller flydende biobrændsel Virksomheder uden procesudledninger* Forbrænding af brændsler på anlæg med en samlet indfyret effekt på 20 MW eller derover. ( 5. stk. 1, nr. 1) Naturgas/bygas, fuelolie, gasolie/dieselolie, benzin, spildolie, LPG, kul, petrokoks, koks og/eller biobrændsler. Teglværker mm. med procesudledninger* Fremstilling af keramiske produkter ved brænding med en produktionskapacitet på mere end 75 tons per dag og en kapacitet på mere end 4m 3 /dag og en sættetæthed per ovn på mere end 300 kg/m 3 ( 7 nr. 3). Naturgas/bygas, fuelolie, gasolie/dieselolie, benzin, spildolie, LPG, kul, petrokoks, koks og/eller biobrændsler. Brændselsindkøb De indkøbte brændsler afvejes af leverandør, på udstyr, der opfylder gældende bestemmelser i dansk lovgivning. Udledninge rnes størrelse Under tons CO 2 per år Under tons CO 2 per år Under tons CO 2 per år. * Procesudledninger er udledninger af CO 2, som ikke er brændselsrelaterede, og som opstår som et resultat af reaktioner mellem materialer eller gennem deres omdannelse i en proces. Udledninger, der er brændselsrelaterede, er omfattet af gruppe 1 og gruppe 2, mens procesudledninger ikke er omfattet (for eksempel i forbindelse med ølbrygning eller fra den kemiske industri). I gruppe 3 er procesudledninger omfattet. Her stammer procesudledningen fra calcinering i brændeprocessen, når man for eksempel fremstiller teglsten. 14

20 Hvis en produktionsenhed er omfattet af én af disse tre grupper, kan driftslederen benytte en standardløsning for overvågningsplanen. Standardløsningerne for de 3 grupper er nærmere beskrevet i bilag 2. Selvom kriterierne for brug af en standardløsning er opfyldt, kan driftslederen i stedet vælge at udarbejde en individuel overvågningsplan baseret på Europa Kommissionens retningslinier. Det er dermed ikke et krav, men et tilbud til driftslederen om at benytte standardløsningen. Hent standardløsningerne på Energistyrelsens hjemmeside Kriterierne fremgår af den enkelte standardløsning. For at kunne anvende standardløsningen, skal alle kriterierne være opfyldt. Hvis et enkelt kriterium ikke er opfyldt, skal driftslederen i stedet udarbejde en individuel overvågningsplan på grundlag af Europa Kommissionens retningslinier for overvågning og rapportering (se afsnit 3.3.3). For gasmålere er det tilstrækkeligt at angive EAN-nummeret i overvågningsplanerne. Målernummer mv. behøver ikke at blive oplyst som tidligere krævet. Men driftsleder skal kunne dokumentere overfor verifikator, når målernummeret ændrer sig. Driftslederen er derfor forpligtet til at opbevare naturgasselskabernes udleverede datablade ved udskiftning af målerdele. Hvis EAN-nummeret ændrer sig skal driftsleder underrette Energistyrelsen og overvågningsplanen skal revideres. Kravene til den årlige rapportering når der anvendes én af standardløsningerne er beskrevet i afsnit Individuelle overvågningsplaner Produktionsenheder, der ikke kan eller ikke ønsker at benytte én af standardløsningerne for at udarbejde overvågningsplan, må udarbejde en individuel overvågningsplan på grundlag af Europa Kommissionens retningslinjer (link i bilag 11). Det vil primært være større produktionsenheder med procesudledninger, omfattet af 5-8 i kvoteloven, der skal udarbejde individuelle overvågningsplaner. Ifølge retningslinierne fra Europa Kommissionen skal overvågningen tilrettelægges så detaljeret og nøjagtigt som muligt, og som udgangspunkt følge det, der i retningslinierne bliver kaldt højeste metodetrin. Der skal dog tages hensyn til de tekniske muligheder på produktionsenheden og til de økonomiske omkostninger. Valgene skal begrundes overfor Energistyrelsen. Begreber som metodetrin og de nærmere krav til overvågningsplaner er beskrevet i Europa Kommissionens retningslinier for overvågning og rapportering (link i bilag 11). For at støtte arbejdet med den individuelle overvågningsplan har Energistyrelsen udarbejdet en checkliste (se bilag 7, og 15

21 Kravene til den årlige rapportering er beskrevet i afsnit Overvågningsplan for biomasse-anlæg Driftsledere for produktionsenheder, der udelukkende fyrer med biomasse skal ikke udarbejde en overvågningsplan efter lovens bestemmelser, og er ikke omfattet af kravet om verifikation og rapportering efter lovens 29 og 30. Driftsledere for produktionsenheder, som maksimalt anvender 1 % olie eller andet fossilt brændsel af det samlede brændselsforbrug, har mulighed for i henhold til loven, at få samme rettigheder og pligter, som de der udelukkende fyrer med biomasse. Kravene til den årlige rapportering for biomasse-anlæg er beskrevet i afsnit CO2-udledning fra varmeproduktion Kvoteomfattede kraftvarmeværker, der producerer fjernvarme og som har fået tildelt CO 2 -kvoter, har fået en del af deres kvoter som kvoter til fjernvarmeproduktion de såkaldte varmekvoter. Hvis kraftvarmeværket og det fjernvarmeselskab som varmen sælges til har forskellige driftsledere gælder der et særligt regelsæt for håndtering af disse varmekvoter. Dette afsnit beskriver dette regelsæt, som fremgår af kvoteloven og varmeforsyningsloven. Kraftvarmeværker skal én gang årligt opgøre udledningen af CO 2 specifikt fra produktion af varme og opgøre et eventuelt over/underskud af gratis kvoter til varmeproduktion. Kraftvarmeværkerne skal tillige én gang i kvartalet orientere fjernvarmeselskabet, der aftager varmen, om CO 2 -udledningen. Disse krav for varmeproduktion skyldes, at de varmekvoter som kraftvarmeværket har fået tildelt ifølge kvoteloven er bundet til produktion af varme. Ifølge varmeforsyningsloven skal værdien af overskydende kvoter tildelt til varmeproduktion modregnes i varmeprisen. Dvs. at fjernvarmeselskabet, der aftager varme, har krav på at få de gratis kvoter, der eventuelt ikke bliver anvendt til at dække udledningen fra produktionan af den leverede varme. Det betyder omvendt også, at hvis fjernvarmeselskabet eventuelt aftager mere varme end gratis kvoterne dækker, så skal fjernvarmeselskabet give kraftvarmeselskabet de nødvendige ekstra kvoter. De følgende afsnit beskriver: Beregning af CO 2 -udledningen fra varmeproduktion. Opgørelse af over-/underskud af varmekvoter. Driftslederens forpligtelser efter varmeforsyningsloven. Driftslederens forpligtelser efter kvoteloven 16

22 Beregning af CO 2 -udledningen fra varmeproduktion Ved opgørelsen af udledningen til varmeproduktion anvendes den beregningsmetode, der er lagt til grund for tildelingen af kvoter og som står i kvotelovens 16, stk. 7. Brændselsforbruget til varmeproduktionen fra kraftvarmeanlæg beregnes som den nyttiggjorte varmeproduktion delt med en varmevirkningsgrad på 125 %. Ved varmeproduktion fra kedelanlæg indgår hele brændselsforbruget. Såfremt der anvendes flere brændsler, beregnes CO 2 -udledningen ud fra den gennemsnitlige CO 2 -udledningsfaktor. Beregningen gennemføres anlæg for anlæg og CO 2 - udledningen fra varmeproduktion for en produktionsenhed beregnes som summen af CO 2 -udledningen fra varmeproduktion på de enkelte anlæg. Brændselsforbruget til varmeproduktion kan baseres på de registreringer af brændselsforbrug og varmeproduktion, der anvendes til beregning af afgifter. Disse registreringer skal ikke indgå i overvågningsplanerne og skal heller ikke verificeres. Alternativt kan anvendes de revisorpåtegnede registreringer, der bliver indberettet i forbindelse med energiproducenttællingen. Bemærk at der for både centrale og decentrale kraftvarmeværker ved beregningen af de forbrugte varmekvoter skal anvendes en varmevirkningsgrad på 125 %. CO 2 -udledningen fra varmeproduktion på et kraftvarmeanlæg beregnes efter følgende formel: CO 2 -kv-varme = (Varmeproduktion/1,25) * gennemsnitlig udledningsfaktor for de anvendte brændsler Den gennemsnitlige udledningsfaktor for et givet anlæg beregnes som den samlede CO 2 -udledning fra alle de anvendte brændsler divideret med den samlede brændselsmængde i energienheder. CO 2 -udledningen fra varmeproduktion på hele produktionsenheden beregnes som summen af CO 2 -udledningen fra alle de kraftvarmeanlæg og kedelanlæg, som produktionsenheden omfatter. Opgørelse af overskud eller underskud af kvoter Hvert år skal den forbrugte mængde CO 2 -kvoter til det foregående års varmeproduktion beregnes. Endvidere beregnes, om det foregående års varmeproduktion har resulteret i overskud eller underskud af varmekvoter. Overskydende kvoter opstår, hvis driftsleder (kraftvarmeværket) har fået tildelt flere gratiskvoter til varmeproduktion end nødvendigt for at dække CO 2 - udledningen fra den faktiske varmeproduktion i det foregående kalenderår. I den situation skal varmeproducenten overføre dette overskud af kvoter til varmeaftageren (transmissionsselskabet eller fjernvarmeselskabet). 17

23 Underskud af kvoter opstår, hvis driftsleder (kraftvarmeværket) har fået tildelt færre kvoter til varmeproduktion på produktionsenheden end nødvendigt for at dække CO 2 -udledningen fra den faktiske varmeproduktion i det foregående kalenderår. I den situation skal varmeaftageren (transmissionsselskabet eller fjernvarmeselskabet) overføre de manglende kvoter til varmeproducenten (kraftvarmeværket). Energistyrelsen har udsendt en bekendtgørelse nr. 950 af 11. oktober 2005 om modregning i varmeprisen af CO 2 -kvoter tildelt til varmeproduktion, der beskriver hvordan og hvornår varmekvoter skal udveksles mellem kraftvarmeproducenten og varmeaftageren. Bekendtgørelsen giver parterne mulighed for at aftale andre måder og tidspunkter for udveksling af varmekvoter. Bekendtgørelse nr. 950 af 11. oktober I tilfælde af overskud af varmekvoter hos varmeproduktionsenheden, jf. 4, stk. 1, skal varmeproduktionsenheden senest den 1. april i kalenderåret, der følger efter det kalenderår, hvor CO 2 -udledningen er sket, overføre varmekvoterne til varmeaftageren. Stk. 2. I tilfælde af underskud af varmekvoter hos varmeproduktionsenheden, jf. 4, stk. 2, skal varmeaftageren senest den 1. april i kalenderåret, der følger efter det kalenderår, hvor CO 2 - udledningen er sket, overføre CO 2 -kvoter til varmeproduktionsenheden. 8. Varmeproduktionsenheden og varmeaftageren kan aftale en anden måde at indregne værdien af mængden af overskud eller underskud af varmekvoter i varmeprisen end den i 4 anførte vederlagsfrie overførsel. Oplysninger om eventuelle overskydende eller manglende kvoter til varmeproduktion skal ikke rapporteres til Energistyrelsen, men skal alene anvendes i forbindelse med udveksling af varmekvoter efter varmeforsyningslovens regler. Da udveksling af varmekvoter kan påvirke prisen på fjernvarme, som fjernvarmeselskabet hvert år skal anmelde til Energitilsynet, kan der blive behov for at Energitilsynet beder om at få yderligere dokumentation/oplysninger om grundlaget for beregningen. Driftslederens forpligtelser efter varmeforsyningsloven Kraftvarmeproducenten skal ifølge bekendtgørelsen: - mindst én gang i kvartalet orientere fjernvarmeselskabet om den faktiske CO 2 -udledning til varmeproduktionen, så fjernvarmeselskabet 18

24 kan følge med i, om der skal købes eller sælges kvoter (to måneder efter kvartalets afslutning) - senest 1. marts skal kraftvarmeproducenten opgøre det foregående kalenderårs CO 2 -udledning til varmeproduktion - senest 1. april skal overførsel af kvoter være afsluttet mellem varmeproducent og varmeaftager Fjernvarmeselskabet skal ifølge bekendtgørelsen: - anmelde til Energitilsynet hvis de har aftalt en alternativ løsning med kraftvarmeproducenten til bekendtgørelsens regler. Det skyldes, at aftalen vil have betydning for fjernvarmeprisen. Anmeldelsen skal ske efter de regler som generelt gælder for anmeldelse af tariffer mv. efter varmeforsyningsloven 20 og 21 - senest 1. april skal overførsel af kvoter være afsluttet mellem producent og varmeaftager Varmeforsyningsloven (lovbekendtgørelse nr.347 af 17. maj 2005) 20, stk. 9, Værdien af overskydende CO 2 -kvoter tildelt til varmeproduktion efter i lov om CO 2 -kvoter modregnes i priserne for ydelser omfattet af stk. 1. Ved overskydende kvoter forstås, at antallet af gratis tildelte kvoter til producenten efter i lov om CO 2 -kvoter er større end det antal, producenten faktisk har haft behov for til dækning af CO 2 -udledningen fra varmeproduktionen. Driftslederens forpligtelser efter kvoteloven Opgørelse af udledning til varmeproduktion og håndtering af varmekvoter ændrer ikke på driftslederens forpligtelser efter kvoteloven. De tildelte varmekvoter indgår som en delmængde af de tildelte gratis kvoter, og der er ikke en særskilt underkonto for varmekvoter. Ved returnering af kvoter i kvoteregisteret skal der returneres kvoter svarende til den samlede udledning af CO 2 på produktionsenheden. Der skal ikke foretages særskilt returnering af varmekvoter. Der skal heller ikke ske en særskilt verifikation af udledningen til varmeproduktion. 19

25 Revideret december Tildeling af gratiskvoter 4.1 Generelt om gratiskvoter (i perioden ) Der kan blive tildelt CO 2 -kvoter (gratiskvoter) til produktionsenheder der bliver omfattet af kvoteordningen. Driftsleder skal have en gyldig tilladelse til at udlede CO 2 og en godkendt plan for at overvåge udledningen. Driftsleder skal desuden have oprettet en konto i kvoteregistreret. Der skal ikke ansøges særskilt om tildeling af gratiskvoter. Eventuel tildeling af kvoter bliver afgjort i forbindelse med at driftsleder henvender sig til Energistyrelsen f.eks. med ansøgning om tilladelse til at udlede CO2. Driftsleder får kvote-afgørelsen skriftligt fra Energistyrelsen. Kvoterne bliver tildelt for hele perioden på én gang og kvoteregisteret giver besked, når kvoterne er til disposition i registeret. Vær opmærksom på, at tildeling af gratiskvoter forudsætter, at kvoterne ikke er opbrugt i den pulje kvoter, der er afsat til nye virksomheder under ordningen (og til vækst i kvotevirksomheder) jf. lovens 15, stk. 3 ikke er opbrugt på tildelingstidspunktet. Afgørelsen om eventuelle tildelte gratiskvoter træffer Energistyrelsen efter kvotelovens Kvoter til nye produktionsenheder under ordningen Der kan blive tildelt gratiskvoter til driftslederen for en ny produktionsenhed. Det vil sige at gratiskvoter kan blive tildelt: driftslederen for en produktionsenhed, der er sat i drift efter den 31. marts 2004 driftslederen for en produktionsenhed, der først efter den 31. marts 2004 opfylder kriterierne for at være omfattet af kvoteordningen driftslederen, der allerede er omfattet af kvoteordningen, men udvider sin produktionskapacitet væsentligt og derved får mulighed for at få tildelt gratiskvoter til udvidelsen (beskrevet i vejledningens del 2, afsnit 6.5) 19, stk. 1 og 2 En ny produktionsenhed, der sættes i drift efter den 31. marts 2004, tildeles kvoter fra puljen til nye produktionsenheder, jf. 15, stk. 3, efter bestemmelserne i stk. 3-8, jf. dog stk. 2. Ved nye produktionsenheder forstås nyetablerede produktionsenheder, større udvidelser af produktionskapaciteten på eksisterende produktionsenheder, jf. stk. 7, og produktionsanlæg, der er idriftsat før den 31. marts 2004, men først opfylder kravene til at være omfattet af loven efter denne dato. Stk. 2. Kvoterne efter stk. 1 tildeles fra den 1. i måneden efter, at den nye produktionsenhed er sat i drift, såfremt puljen nævnt i 15, stk. 3, ikke er opbrugt på tildelingstidspunktet. 20

26 19, stk. 8 Kvotetildeling efter stk. 3-7 er betinget af, at produktionsenheden helt eller delvis anvender et fossilt brændsel, for hvis udledning driftslederen skal anvise kvoter til annullering efter 26. Såfremt der kun delvis anvendes fossilt brændsel, reduceres kvotetildelingen forholdsmæssigt. Der tildeles ikke gratiskvoter til driftslederen for en produktionsenhed, hvor der kun bliver anvendt energi, som driftslederen ikke skal returnere kvoter for efter lovens 26. Dette kan eksempelvis være hvis der bliver anvendt el, biomasse eller fjernvarme. Hvis produktionsenheden både anvender fossilt brændsel og energi, hvor driftslederen ikke skal returnere kvoter efter lovens 26 fra udledningen, skal der ske en forholdsmæssig reduktion af kvotetildelingen efter lovens 19 ud fra produktionsenhedens forventede energiforbrug. Hvis produktionsenheden eksempelvis forventer at anvende 70 pct. fjernvarme og 30 pct. olie, bliver kvote tildelt efter lovens 19 reduceret forholdsmæssigt med 70 pct. Gratiskvoter til anlæg, der bliver omfattet af kvoteordningen, fastlægger Energistyrelsen ud fra kvotelovens 19, stk. 3-6 og stk. 8, jf. nedenstående oversigt: Tildeling af gratiskvoter til udvidelser og til nyetablerede Type af anlæg på produktionsenheden Kvoter for perioden Industri med aktiviteter, der er omfattet af bilaget om tung proces (jf. lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter) og for hvilke der findes nøgletal for tildeling i bilag 2 til kvoteloven (som der er link til i denne vejlednings bilag 13) Der tildeles for kapacitetsudvidelse iht. nøgletallene i kvotelovens bilag 2 (se bilag 13). For aktiviteter hvor proces-udledning er omfattet, er proces-udledning indeholdt i nøgletallet for tildeling. For en mere præcis beskrivelse af aktiviteterne henvises til kvotelovens 19 stk. 5 og kvotelovens bilag 2. Industri med aktiviteter der er omfattet af bilaget om tung proces (jf. lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter) og for hvilke der ikke findes nøgletal for tildeling i bilag 2 til Lov om CO 2 -kvoter Øvrige industrielle energiproducerende 205 kvoter pr. installeret MW varmekapacitet pr. år enheden er i drift jf. kvotelovens 19, stk. 5 Der tildeles ingen kvoter. 21

27 Revideret december 2005 anlæg (kedler mv.) der producerer varme til let proces eller rumvarme. Elproducerende anlæg excl. anlæg placeret offshore Kraftvarme-anlæg der ikke leverer varme til tung proces eller offshore Varmeproducerende anlæg, der primært leverer til kollektive net (uden elproduktion) Energiproducerende anlæg på offshorevirksomheder Anlæg, som kun delvist anvender fossilt brændsel 1710 kvoter pr. MW installeret fossil elproduktionskapacitet pr. år enheden er i drift jf. kvotelovens 19, stk. 3 Der tildeles som for elproducerende anlæg og desuden tildeles yderligere 350 kvoter pr. MW installeret fossil varmeproduktionskapacitet pr. år enheden er i drift jf. kvotelovens 19, stk kvoter pr. MW installeret MW fossil varmekapacitet pr. år enheden er i drift jf. kvotelovens 19 stk kvoter pr. MW energiproduktionskapacitet målt som akseleffekt pr. år, enheden er i drift. jf. kvotelovens 19 stk. 6 Kvotetildelingen reduceres forholdsmæssigt med andelen af ikkefossilt brændsel, jf. 19, stk. 8 22

28 Del 2 Vejledning for produktionsenheder, der er omfattet af kvoteordningen 5. Oversigt over centrale aktiviteter De følgende afsnit henvender sig til driftslederen for en produktionsenhed, der er omfattet af kvoteloven og som allerede har en tilladelse til at udlede CO 2 og en godkendt plan for at overvåge udledningen af CO 2. Driftslederen har en række forpligtelser efter kvoteloven, som er nærmere beskrevet i afsnittene nedenfor. Her bliver først præsenteret en grafisk illustration af årets gang under kvoteordningen med det formål, at skabe overblik over de aktiviteter som driftslederen skal gennemføre og de tidsfrister, der skal overholdes. 23

29 Revideret december 2005 Aktivitets- og tidsplan for kvotevirksomheder Løbende aktiviteter - Driftsleder overvåger og registrerer CO 2 -udledningen i overensstemmelse med den godkendte overvågningsplan. - Driftsleder følger op på vilkår i tilladelsen. Når det er aktuelt Driftsleder registrerer handler med kvoter/kreditter i Kvoteregisteret Driftsleder ajourfører oplysninger: - der er relevante for tilladelse og overvågningsplan til Energistyrelsen - om kontohaver mv. til kvoteregisteret Senest 28. februar Gratiskvoter for det pågældende år bliver indsat på driftsleders konto i kvoteregisteret 24

30 Senest 31. marts Driftsleder sender til Energistyrelsen Verifikationsrapport Verifikationserklæring Udledningsrapport for sidste års udledninger I kvoteregisteret: - Driftsleder tilknytter en verifikator - Driftsleder indtaster CO 2 -udledning for året før - Driftsleders verifikator verificerer udledningen for året før Senest 20. april Senest 30. april Energistyrelsen meddeler til registeret: - produktionsenhedens udledning for året før - hvis driftsleder ikke har rapporteret verificerede udledninger for året før Driftsleder returnerer kvoter/kreditter i kvoteregisteret svarende til udledningen året før Midt på året efter faktura er modtaget Driftsleder indbetaler gebyr for myndighedernes ydelser 25

31 6. Underrette myndighederne om ændringer på produktionsenheden 6.1 Indledning Driftslederen skal underrette myndighederne i takt med at der sker ændringer på produktionsenheden, der har betydning for tilladelsen til at udlede CO 2 og den godkendte plan for overvågning af udledningen. Nogle ændringer skal underrettes til Energistyrelsen før de bliver gennemført. Det drejer sig om oplysninger med betydning for tilladelsen, overvågningsplan og kvoteregisteret. 10, stk. 2 I en tilladelse og ved ændring af en tilladelse, kan der stilles vilkår om, 1) At driftslederen underretter ministeren om planlagte, væsentlige ændringer i produktionsenhedens kapacitet og andre forhold af betydning for tilladelsen og for tildelingen af kvoter. 2) At driftslederen overholder nærmere angivne krav, som er begrundet i virksomhedens særlige forhold. 3) At driftslederen meddeler og dokumenterer idriftsættelse af nye anlæg. 4) at driftslederen indrapporterer nærmere angivne produktionsdata, som af ministeren skønnes at kunne have betydning for kvotetildingen i fremtidige perioder. 5) at driftslederen overholder lovgivningen, herunder bindende retsregler fra EU. I det følgende er beskrevet hvilke ændringer Energistyrelsen skal underrettes om og hvordan det gøres. Det vil fremgå hvilke oplysninger der skal underrettes om inden ændringerne finder sted. Energistyrelsen vurderer om de ændrede oplysninger giver anledning til at revidere tilladelsen til at udlede CO 2 inkl. den godkendte overvågningsplan og revidere tildelingen af gratiskvoter. Det er også nærmere beskrevet nedenfor. 6.2 Hvilke ændringer skal myndighederne underrettes om Nogle af de ændringer der foregår på produktionsenheden kan have betydning for tilladelsen til at udlede CO 2, den godkendte overvågningsplan og kvotetildeling. Den følgende liste viser hvilke ændringer, der er nødvendige at oplyse myndighederne om. Det er fremhævet med en stjerne * når driftsleder på forhånd skal underrette Energistyrelsen. 26

32 CVR-nr, p-nr, navn, adresse ny kontaktperson eller ny ansvarlig for konti i kvoteregisteret. * aktivitet lukkes eller sættes i gang (jf. lov om CO 2 -kvoter 5-8) * der installeres eller skrottes anlæg, for eksempel en kedel * ny driftsleder overtager produktionsenheden * forventning om større eller mindre CO 2 -udledning, der får betydning for den godkendte overvågningsplan * forventning om at anvende andre brændsler, end de der er oplyst i den godkendte overvågningsplan 6.3 Hvordan ændringer skal underrettes Ændringer med betydning for driftsleders konto/konti i kvoteregisteret skal underrettes direkte til driftsleders konto/konti i Energistyrelsen skal underrettes om ændringer med betydning for driftsleders tilladelse og godkendte overvågningsplan. Det sker ved at benytte skemaet på Energistyrelsens hjemmeside under siden For virksomheder med i ordningen. Skemaet sendes med den fornødne dokumentation til Energistyrelsen enten med post til CO2-KvoteService eller med til [email protected]. Formularen og vejledning til at ændre oplysninger kan ses i bilag Revidere tilladelse og overvågningsplan Med baggrund i de ændrede oplysninger fra produktionsenheden, tager Energistyrelsen stilling til om tilladelsen og/eller den godkendte overvågningsplan skal revideres. Der kan være situationer, hvor virksomhedens situation ændrer sig væsentligt og Energistyrelsen derfor beder om ny ansøgning og en revideret overvågningsplan. For lettere at kunne skelne mellem tidligere og gældende overvågningsplan, bedes driftsleder nummerere overvågningsplanerne. Tilladelsen skal revideres for eksempel hvis produktionsenheden forventer at installere eller skrotte kedler eller motorer. Hvis en ny driftsleder forventes at overtage produktionsenheden kan der derimod være behov for at indsende en ny ansøgning om tilladelse med en overvågningsplan. Overvågningsplanen skal revideres for eksempel ved nyt EAN-nummer, der blandt andet er knyttet til gasmåleren. Hvis driftsleder forventer at skifte brændsler eller 27

33 forventer at udledningen af CO2 overskrider grænsen på tons om året, kan der derimod være behov for at indsende en ændret overvågningsplan. Driftsleder kan i sådan en situation skulle overvåge udledningen efter en anden type overvågningsplan. Kontaktpersonen på produktionsenheden modtager en kvittering fra Energistyrelsen når ændrede oplysninger er indberettet, og derefter begynder sagsbehandlingen. I hvert enkelt tilfælde vurderer Energistyrelsen konsekvensen af de ændrede oplysninger for tilladelsen til at udlede CO2, overvågningsplanen og tildeling af gratiskvoter. Afgørelser vil tage udgangspunkt i kvoteloven og Europa Kommissionens retningslinier. En ny tilladelse eller overvågningsplan skal godkendes af Energistyrelsen, som også skal godkende eventuelle revisioner før de er gyldige. 6.5 Revidere antallet af gratiskvoter Med udgangspunkt i de ændrede oplysninger fra produktionsenheden, tager Energistyrelsen stilling til om de indberettede data får indflydelse på tildelingen af gratiskvoter. Langt de fleste ændringer vil ikke få betydning for gratiskvoterne, men justering af kvotetildeling kan være aktuel ved væsentlige ændringer af produktionskapaciteten. Se listen nedenfor (6.5.2) Revidere antallet af gratiskvoter Driftsleder har sammen med udledningstilladelsen modtaget oplysning om tildeling af gratiskvoter for de enkelte år 2005, 2006 og Disse kvoter indsættes for et år ad gangen senest 28. februar på driftslederens konto jf. afsnit 4. Hvis kvotetildelingen bliver påvirket som følge af væsentlige ændringer på produktionsenheden, vil det ikke berøre de kvoter driftsleder allerede har fået til disposition for det pågældende år. Det vil alene kunne berøre gratiskvoter for de efterfølgende år indenfor perioden. I situationer, hvor driftsleder får tildelt flere gratiskvoter, som følge af væsentlige udvidelser af produktionskapaciteten (afsnit 6.5.2), vil gratiskvoterne blive sat ind på driftsleders konto i kvoteregisteret i én portion, fra den første i måneden efter at udvidelsen er idriftsat. Driftsleder må ikke idriftsætte før Energistyrelsen har givet tilladelse. Tildeling af kvoter forudsætter, at kvoterne i vækstpuljen (afsnit 4) ikke er opbrugt Liste over revision af kvotetildeling når produktionskapaciteten ændrer sig Ændringer i produktionskapacitet kan få følgende konsekvenser for tildeling af gratiskvoter for perioden : Kvoter trækkes tilbage: 28

34 Hvis kapaciteten reduceres og produktionsenheden dermed ikke længere er omfattet af kvotereguleringen, jf. kvotelovens 5-8, vil driftslederen beholde kvoterne for indeværende år, også selvom kvoterne endnu ikke er indsat på driftsleders konto i kvoteregisteret. Der indsættes ikke gratiskvoter på driftslederens konto for de resterende år i perioden ( 20. stk. 2). Tilsvarende hvis produktionsenheden er taget permanent ud af drift, vil driftslederen beholde kvoterne for det indeværende år. Der indsættes ikke gratiskvoter på driftslederens konto for de resterende år i perioden ( 20. stk. 2). Ingen ændring i kvotetildeling: Hvis den omfattede kapacitet reduceres, men kun således at produktionsenheden fortsat er omfattet af kvotereguleringen, sker der ikke nogen ændring i tildeling af gratis-kvoten for perioden. Øget produktion uden at produktionskapaciteten bliver udvidet giver ikke ret til tildeling af ekstra gratiskvoter. Tilsvarende vil mindsket produktion uden ændring af produktionskapaciteten ikke føre til reduceret kvotetildeling. Flere gratiskvoter kan blive tildelt: Hvis der sker en større udvidelse af produktionskapaciteten kan der i visse tilfælde tildeles gratiskvoter. Kriteriet for at der er tale om en større udvidelse fremgår af kvotelovens 19 stk. 7. Antallet af gratiskvoter i forbindelse med en udvidelse af kapaciteten er fastlagt i kvotelovens 19 stk. 3-6 samt stk. 8. jf. beskrivelsen i denne vejlednings afsnit 4. 19, stk. 7 og 8 Stk. 7. Ved en større udvidelse efter denne bestemmelse forstås: 1) For produktionsenheder omfattet af stk. 3, 4 og 6 en udvidelse af kapaciteten på mindst 10 MW indfyret effekt eller en forøgelse af den indfyrede kapacitet med mindst 20 pct. i forbindelse med etablering af kraft-varme-produktion. 2) For produktionsenheder omfattet af stk. 5 en udvidelse på mere end 10 pct. af den før udvidelsen installerede produktionskapacitet. Stk. 8. Kvotetildeling efter stk. 3-7 er betinget af, at produktionsenheden helt eller delvis anvender et fossilt brændsel, for hvis udledning driftslederen skal anvise kvoter til annullering efter 26. Såfremt der kun delvis anvendes fossilt brændsel, reduceres kvotetildelingen forholdsmæssigt. 6.6 Ikke længere omfattet af kvoteordningen 29

35 Produktionsenheder, der reducerer kapaciteten så de ikke længere opfylder kriterierne for at være omfattet af kvoteordningen, vil som udgangspunkt udtræde af ordningen 2. Det samme gælder produktionsenheder, der tages permanent ud af drift. De følgende afsnit beskriver kravene til driftslederen i forbindelse med at produktionsenheden træder ud af ordningen. Lukning af en produktionsenhed Driftslederen for en produktionsenhed der tages permanent ud af drift, skal overvåge udledningen frem til det tidspunkt, hvor produktionsenheden er taget endeligt ud af drift. Driftslederen vil skulle rapportere verificerede udledninger senest det kommende år efter de samme frister som for andre produktionsenheder. Driftslederen vil også skulle returnere kvoter svarende til udledningen frem til tidspunktet for lukningen. Der er intet til hinder for, at driftslederen vælger at rapportere og returnere kvoter allerede kort efter lukningen. Der skal betales fuldt gebyr for det år, hvor produktionsenheden lukker. Når driftsleder har returneret kvoter i kvoteregisteret, afsluttes sagsbehandlingen der f.eks. omfatter en afgørelse om, at tilladelsen bortfalder og at kontoen i kvoteregisteret bliver lukket, der er knyttet til tilladelsen. Gå til afsnit for at se konsekvenser for tildelingen af gratiskvoter ved at træde ud af kvoteordningen. Produktionskapacitet reduceres så enhed ikke længere er omfattet Driftslederen for produktionsenheder, der udtræder af ordningen som følge af reduceret produktionskapacitet, skal fortsætte sine forpligtelser efter loven året ud og indtil returnering af kvoter året efter er gennemført og evt. sagsbehandling er afsluttet. Dvs. at driftsleder skal overvåge udledningen af CO 2 resten af det år, hvor enheden kommer under grænsen for at være omfattet af ordningen. Overvågningen fortsætter, som den er beskrevet i senest godkendte overvågningsplan for de dele af produktionsenheder, der fortsat er i drift. Driftslederen skal ligeledes lade overvågningen verificere og rapportere de verificerede udledninger året efter med de samme krav og frister som for alle andre produktionsenheder. Driftslederen skal returnere kvoter svarende til udledningen i hele det år, hvor enheden udtræder af ordningen. Der skal betales gebyr for Energistyrelsens administration af ordningen det år, hvor produktionsenheden reducerer kapaciteten og dermed træder ud af ordningen. 2 Kvotelovens 3, stk. 5 giver Transport- og energiministeren mulighed for at beslutte at en produktionsenhed som bringes under lovens kapacitetsgrænser fortsat skal være omfattet af loven. Bestemmelsen vil kun blive anvendt, hvis der er begrundet mistanke om, at ændringen gennemføres for at omgå reglerne. 30

36 Når driftsleder har returneret kvoter i kvoteregisteret, afsluttes sagsbehandlingen, der f.eks. omfatter at annullere tilladelsen til at udlede CO 2 og lukke kontoen i kvoteregisteret, der er knyttet til tilladelsen. Gå til afsnit for at se konsekvenser for tildelingen af gratiskvoter ved at træde ud af kvoteordningen. 31

37 7. Overvågning, rapportering og verifikation 7.1 Indledning Et væsentligt element i kvoteordningen er den løbende overvågning af produktionsenhedens CO 2 -udledning. Overvågningen skal være i overensstemmelse med den overvågningsplan, som Energistyrelsen har godkendt. Det betyder, at driftslederen løbende skal følge CO 2 -udledningen i aktiviteterne på produktionsenheden og registrere/dokumentere udledningen i overensstemmelse med planen. Én gang årligt har driftsleder ansvar for at samle registreringerne sammen og rapportere CO 2 -udledningen til myndighederne. Overvågningen og rapporteringen skal være kontrolleret af en uvildig tredjepart (verifikator), som er godkendt specielt til denne ordning (akkreditering efter særlige krav (se 7.4.1)). Dermed dokumenterer driftslederen, at den godkendte overvågningsplan bliver fulgt. Afsnittene nedenfor beskriver den årlige rapportering baseret på den løbende overvågning samt krav til en verifikation og hvordan den forløber. 29, stk. 1 Overvågningen af CO 2 -udledningen efter 28 skal årligt verificeres af en uafhængig virksomhed (verifikator), som er godkendt hertil af transport- og energiministeren. 30, stk. 1 En driftsleder, hvis produktionsenhed er omfattet af loven, er ansvarlig for årligt senest den 31. marts at rapportere verificerede CO 2 -udledninger for det foregående år fra produktionsenheder, som denne er ansvarlig for, til transport- og energiministeren og til det i 24 nævnte register. 30, stk. 3 En driftsleder, hvis produktionsenheds udledninger af CO 2 for det foregående år ikke er verificeret og rapporteret efter stk. 1 senest den 31. marts, kan ikke omsætte kvoter eller kreditter gennem det i 24 nævnte register, førend forholdet er bragt i orden. 7.2 Oversigt over årlig indberetning af CO2-udledning 32

38 Driftsleder har ansvar for årligt at fremsende en verificeret udledningsrapport til Energistyrelsen. Derudover skal driftsleder gennemføre en række andre aktiviteter i forbindelse med den årlige udledningsrapport, som for eksempel at returnere kvoter. Disse aktiviteter bliver uddybet i afsnit 7.3 til 7.5 og i afsnit 8. Oversigtstabellen nedenfor viser de aktiviteter, som driftsleder har ansvar for at gennemføre i forbindelse med den årlige rapportering og tidsfristerne: 33

39 Aktiviteter ved den årlige rapportering om CO 2 -udledning Aktivitet Tidsfrist Se afsnit Udledningsrapport kan driftsleder rapportere direkte i erhvervsportalen med en digital underskrift. Driftsleder kan alternativt hente formularen fra Energistyrelsens hjemmeside og sende den til Energistyrelsen: [email protected] eller til Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 Kbh. K, mærket: CO 2 -KvoteService Modtaget i Energistyrelsen senest 31. marts 7.3 Dokumentation for overvågning skal ikke vedlægges udledningsrapporten, men opbevares på virksomheden og være til rådighed for verifikator. Verifikationsrapport og verifikationserklæring udarbejdet af verifikator på baggrund af verifikationen skal samtidig indsendes til Energistyrelsen med post eller Driftsleder skal indtaste den kvoteomfattede årlige CO 2 -udledning, som fremgår af den verificerede udledningsrapport, i kvoteregisteret. Husk forinden (senest 10 dage før den 31. marts) at tilknytte en akkrediteret verifikator i registeret. Se manual i kvoteregisteret på Verifikator skal i kvoteregisteret godkende den indtastede årlige udledning Se manual i kvoteregisteret på Driftsleder skal returnere kvoter/kreditter i kvoteregisteret svarende til den verificerede udledning for det foregående år. Se manual i kvoteregisteret på Modtaget i Energistyrelsen senest 31. marts Senest 31. marts Senest 31. marts Senest 30. april Energistyrelsen modtager udledningsrapporten årligt senest den 31. marts, og den samlede udledning fra produktionsenheden meddeler Energistyrelsen til Kvoteregisteret senest den 20. april samme år. Energistyrelsen meddeler også om eventuelle driftsledere, der ikke har rapporteret verificerede udledninger. 34

40 Driftsleders konto i kvoteregisteret bliver blokeret hvis Energistyrelsen ikke modtager en verificeret udledningsrapport af CO 2 -udledningen senest den 31. marts, hvis driftsleder ikke har indtastet udledningen og den er verificeret af verifikator i kvoteregisteret senest samme dato. Blokeringen lukker muligheden for at handle med CO 2 -kvoter. Blokeringen bliver hævet når Energistyrelsen modtager en verificeret udledningsrapport og driftsleder/verifikator har indtastet oplysningerne i kvoteregisteret. Se endvidere strafbestemmelserne i afsnit 12. Energistyrelsen har mulighed for at afvise rapporteringen og verifikationserklæringen, hvis de ikke opfylder kravene blandt andet i kvotelovens 29 og 30, eller hvis verifikator ikke er akkrediteret, når verifikationen bliver givet. Det vil i givet fald blive meddelt driftsleder og kvoteregisteret. 7.3 Årlig udledningsrapport Den årlige udledningsrapport, som skal sendes til Energistyrelsen, kan enten følge et standardiseret format, som er tilpasset standardovervågningsplanerne eller være individuel Udledningsrapport ved brug af standardløsning 1-3 Energistyrelsen har udarbejdet 3 standardløsninger for den årlige indberetning af CO 2 -udledning, svarende til standardløsningerne for overvågningsplanerne. Det vil sige, at indberetningen har form af skemaer, hvor produktionsenheden kan indføje sine data og eventuelle særlige kommentarer. I bilag 5-6 findes eksempel på og vejledning i at anvende én af standardrapporterne. Vælger driftsleder at rapportere efter én af de tre standardløsninger kan rapporteringen gennemføres direkte på virksomhedsportalen via med en digital underskrift (se afsnit 6.3). Rapporteringsskemaet for gruppe 1-3 kan også hentes på Energistyrelsens hjemmeside og sendes i udfyldt stand til Energistyrelsen med post eller [email protected]. Verifikator skal dokumentere resultaterne af verifikationsprocessen i en verifikationsrapport, og den underskrevne og stemplede verifikationserklæring viser om driftsleders overvågningsplan har været efterlevet i praksis og afrapporteret korrekt og fyldestgørende (afsnit 7.4.3). Senest den 31. marts skal Energistyrelsen have modtaget produktionsenhedens udledningsrapport sammen med verifikationsrapport og verifikationserklæring. Udledningsrapporten kan indtastes direkte i erhvervsportalen med en digital underskrift, men indtil videre skal verifikationsrapport og verifikationserklæring sende med post eller [email protected] til Energistyrelsen. 35

41 Bemærk at dokumentation i form af for eksempel fakturaer ikke skal sendes til Energistyrelsen. Dokumentationen skal opbevares af driftsleder og være til rådighed for verifikator. Driftsledere, der anvender én af standardløsningerne, skal benytte de brændværdier, emissionsfaktorer og oxidationsfaktorer, som Energistyrelsen offentliggør på hjemmesiden i starten af januar. Disse standardfaktorer skal benyttes i udledningsrapporten for udledningen i det foregående kalenderår. Rapportering skal Energistyrelsen have senest 31. marts (7.2). Driftsledere, der anvender én af standardløsningerne og anvender naturgas, skal opgøre forbruget af naturgas på grundlag af naturgasselskabets fakturaer. Der skal med andre ord ikke tages udgangspunkt i målernes værdier Udledningsrapport ved brug af individuelle overvågningsplaner Driftsledere, der har udarbejdet individuelle overvågningsplaner kan ikke benytte de standardiserede rapporteringsskemaer. I stedet har Energistyrelsen udarbejdet en checkliste til støtte for virksomhederne i den årlige indberetning af CO 2 -udledning. Checklisten kan hentes på Energistyrelsens hjemmeside og er vist i bilag 7. Aflæsning af brændselsforbruget skal foregå så tæt på årsskiftet som muligt. Man kan eventuelt interpolere for at få en aflæsningsværdi, der svarer til selve årsskiftet. Det er blot et krav, at man følger den samme fremgangsmåde for aflæsning/beregning hvert år Indrapportering for biomasse-anlæg 9, stk. 6 Driftslederen for anlæg, der udelukkende anvender biomasse som brændsel, har ikke pligt til at udarbejde en plan for overvågning af CO 2 -udledningen, jf. stk. 5, nr. 3. 4, stk. 2 Såfremt det fossile brændselsforbrug på en produktionsenhed omfattet af loven udgør mindre end 1 pct. af produktionsenhedens samlede brændselsforbrug, kan transport- og energiministeren beslutte, at der ses bort fra det fossile brændselsforbrug ved vurdering af produktionsenhedens forhold efter loven. Ministeren kan stille vilkår om, hvorledes brændselsforbruget skal dokumenteres 36

42 Driftsledere for produktionsenheder, der udelukkende fyrer med biomasse skal ikke udarbejde en overvågningsplan efter lovens bestemmelser, og er derfor ikke omfattet af kravet om verifikation og rapportering efter lovens 29 og 30. Driftsledere for produktionsenheder, som maksimalt anvender 1 % olie eller andet fossilt brændsel af det samlede brændselsforbrug, har mulighed for i henhold til loven, at få samme rettigheder og pligter, som de der udelukkende fyrer med biomasse. Driftslederne skal i stedet for underskrive en tro og love-erklæring og sende den til Energistyrelsen hvert år inden 31. marts med dokumentation for anvendelsen af brændsler i det foregående kalenderår. Dette kan foregå i forbindelse med den årlige indberetning til Energiproducenttællingen. I praksis kan driftsleder indberette elektronisk på erhvervsportalen via Indberetningen kan alternativt foregå ved at sende erklæringen til Energistyrelsens adresse [email protected] eller med post til Energistyrelsen. 7.4 Årlig verifikation For at sikre pålidelighed, troværdighed og nøjagtighed i overvågningen og den årlige opgørelse af CO 2 -udledningen, skal driftsleder årligt lade sin opgørelse af CO 2 -udledning verificere. Verifikationen skal gennemføres af en akkrediteret verifikator Godkendte verifikatorer Driftsleder skal i god tid inden den årlige rapportering den 31. marts indgå aftale med en akkrediteret (godkendt) verifikator om at verificere udledningerne fra produktionsenheden. Verifikator skal have opnået sin akkreditering inden verifikationserklæringen bliver underskrevet. Driftsleder kan derfor godt indlede samarbejde om verifikationen inden akkreditering er opnået (se boks nedenfor). Driftsleder betaler for omkostninger til verifikationen. Verifikationsbekendtgørelsens 1. Virksomheder, der er akkrediteret som verifikatorer af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond, DANAK, eller af et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, som har undertegnet den europæiske samarbejdsorganisation for akkrediteringsorganer, EA s, multilaterale aftale om gensidig anerkendelse, kan udføre verifikationer af rapportering af CO 2 -udledninger for produktionsenheder, der er omfattet af lov om CO 2 -kvoter (kvoteloven). Stk. 2. Akkreditering skal ske i henhold til»ds/en om generelle kriterier for certificeringsorganer, der udfører produktcertificering«samt»retningslinje RL 7: Anvendelse af DS/EN 45011:1998 ved akkreditering til CO 2 -verifikation«. RL 7 kan ses på Energistyrelsens hjemmeside 37

43 Det er muligt for verifikator at blive akkrediteret til at verificere alle typer CO 2 - opgørelser, men verifikator kan også have valgt at lade sig akkreditere til at verificere en afgrænset del af produktionsenhederne. Det vil sige, at en verifikator kan være akkrediteret til at verificere for eksempel CO 2 -opgørelser i fjernvarmeværker der anvender naturgas, og som har en CO 2 -udledning under tons/år. På Kvoteregisterets hjemmeside ligger en liste over akkrediterede verifikatorer der kan verificere efter kvoteordningen. Af listen fremgår om verifikatoren er godkendt til at verificere alle produktionsenheder eller dele af dem Gennemførelse af verifikation Verifikator aftaler på forhånd med driftsleder, hvordan verifikationen skal forløbe, hvem der skal være til stede, hvilken dokumentation og systemer der ønskes adgang til mv. Verifikators opgave er bl.a. at kontrollere at de faktiske forhold på produktionsenheden stemmer overens med den godkendte overvågningsplan og udledningstilladelsen at overvågningsplanen bliver overholdt i praksis at CO 2 -udledningen er opgjort som anført i overvågningsplanen Driftsleder skal give verifikator adgang til alle relevante informationer og adgang til alle relevante dele af virksomheden under verifikationen. Produktionsenheder med individuel overvågningsplan skal for eksempel give verifikator adgang til data fra målere af brændselsanvendelsen, herunder oplysninger om målernes nøjagtighed, kalibreringstilstand mv. Verifikator gennemfører sin verifikation i overensstemmelse med retningslinier beskrevet i dokumentet RL7 (link i bilag 11), der omhandler verifikation af alle typer virksomheder fra de store komplekse til de små og mere enkle. For mindre og enkle produktionsenheder vil verifikators gennemførelse være mindre omfattende. Under verifikation af produktionsenheder med en godkendt standardovervågningsplan 1-3, skal verifikator ikke kontrollere om overvågningsplanen opfylder EU s retningslinier. Det skyldes, at Energistyrelsen på forhånd har fortolket EU s retningslinier og indarbejdet dem i standardløsningerne. Hvis produktionsenheden følger en godkendt standardovervågningsplan, opfylder driftslederen dermed automatisk EU s retningslinier. Hvis der alligevel viser sig uoverensstemmelser, skal driftslederen henvende sig til Energistyrelsen Verifikationsrapport og verifikationserklæring 38

44 Efter hvert besøg udarbejder verifikator en besøgsrapport, som sendes til driftsleder umiddelbart efter besøget. De eventuelle observationer og afvigelser, som verifikator har noteret sig under besøget, vil fremgå af rapporten, og det vil fremgå, indenfor hvilke tidsfrister de skal være afhjulpet Førstegangsverifikation og den årlige verifikation Verifikation, som produktionsenheden skal have foretaget, består af en såkaldt førstegangsverifikation og en årlig verifikation. Førstegangsverifikationen foretages efter at produktionsenheden har fået meddelt tilladelse til at udlede CO 2 og fået godkendt en overvågningsplan. Den skal gennemføres inden eller i forbindelse med den årlige verifikation og førstegangsverifikationen gennemføres kun én gang. Det særlige ved denne verifikation er, at den lægger et grundlag for de efterfølgende årlige verifikationer. Ved førstegangsverifikationen skal verifikator besøge produktionsenheden og på stedet bedømme om de faktiske forhold og arbejdsrutiner er i overensstemmelse med: den udledningstilladelse, som Energistyrelsen har meddelt den overvågningsplan, som Energistyrelsen har godkendt Alle produktionsenheder uden undtagelse skal besøges ved førstegangsverifikationen. Energistyrelsen anbefaler at starte verifikationsprocessen i god tid, da den kan være tidskrævende. Det anbefales derfor at gennemføre førstegangsverifikationen i god tid inden den årlige verifikation, selvom de i princippet kan gennemføres samtidig. Driftsleder får dermed tid inden den årlige verifikation til at rette op på de forhold, som verifikator måtte have bemærket under førstegangsverifikationen. Den årlige verifikation skal gennemføres hvert år i tidsrummet 1. januar til 31. marts. Ved den årlige verifikation skal verifikator igen bedømme, om de faktiske forhold og arbejdsrutiner er i overensstemmelse med: den udledningstilladelse, som Energistyrelsen har givet den overvågningsplan, som Energistyrelsen har godkendt samt bedømme om CO 2 -udledningen er opgjort i overensstemmelse med overvågningsplanen. Den årlige verifikation skal som hovedregel også gennemføres på produktionsenhedens adresse. Det gælder under alle omstændigheder hvis: produktionsenheden har en individuel overvågningsplan 39

45 produktionsenheden anvender standardløsning 3, eller produktionsenheden anvender standardløsning 1 og 2, men har en årlig CO 2 -udledning på mere end tons I særlige situationer kan verifikator gennemføre den årlige verifikation uden at besøge produktionsenheden. Det gælder for: produktionsenheder, der anvender standardløsning 1 og 2 og har en årlig udledning på under tons I dette tilfælde er det op til verifikator at vurdere behovet for et besøg. Verifikator kan basere sin bedømmelse på dokumentationen af brændselsanvendelsen samt sin bedømmelse af virksomheden og dens overvågningssystem ved førstegangsverifikationen. Hvis verifikator under sin gennemgang af den fremsendte dokumentation rejser tvivlsspørgsmål eller ser problemer, der kun kan afklares ved et besøg på produktionsenheden, skal verifikator i alle tilfælde besøge virksomheden for at opnå en afklaring på stedet. Den årlige verifikation afsluttes med, at verifikator udarbejder en rapport (efter standardformat udmeldt af Energistyrelsen) med alle betydende forhold om verifikationsprocessen. Det fremgår af rapporten, om verifikator finder udledningsrapporten fyldestgørende og indstiller til en positiv/negativ verifikationserklæring. På baggrund af rapporten foretager verifikator den samlede bedømmelse og udsteder en verifikationserklæring. Verifikationsrapporten og verifikationserklæringen følger et standardformat, som Energistyrelsen har udarbejdet og som ligger på Energistyrelsens hjemmeside og i bilag Årlig registrering af udledning og verifikation i kvoteregisteret Driftsleder skal årligt sikre sig fire registreringer i kvoteregisteret. Manual findes på : driftsleder skal tilknytte en akkrediteret verifikator fra listen i kvoteregisteret (senest 10 dage før den 31. marts) den årlige CO 2 -udledning fra produktionsenheden, som er anført i den verificerede udledningsrapport, skal registreres på driftsleders konto i kvoteregisteret senest den 31. marts verifikator skal verificere den indtastede årlige udledning - senest den 31. marts 40

46 driftsleder skal derudover senest den 30. april årligt returnere kvoter/kreditter svarende til udledningen af CO 2 det foregående år. Se nærmere beskrivelse i afsnit 8. 41

47 Revideret december Returnering af kvoter/kreditter og betaling for overskridelser 8.1 Indledning Driftslederens kvoter befinder sig i det elektroniske register som Miljøstyrelsen administrerer. I registeret vil hver bruger kunne se sin statusbeholdning af kvoter og eventuelle kreditter fra CDM-projekter (fra 2008 også kreditter fra JI-projekter). Det er også i kvoteregisteret, at den årlige returnering af kvoter/kreditter foregår. 26, stk. 1 Driftslederen for en produktionsenhed omfattet af loven skal hvert år senest den 30. april anvise et antal kvoter til annullering svarende til det foregående års verificerede CO 2 -udledning fra produktionsenheden, jf. dog 26 a. 26 a, stk. 1 og stk. 3 Stk. 1. CDM- og JI-kreditter, som er indsat i det danske kvoteregister, kan efter godkendelse fra miljøministeren anvendes til opfyldelse af forpligtelsen i 26, stk. 1 eller 2. Stk. 3. Anvendelse af JI-kreditter til opfyldelse af forpligtelsen efter 26, stk. 1 eller 2, kan først ske efter den 1. januar , stk. 1 Såfremt en driftsleder ikke har overholdt sin forpligtelse efter 26, stk. 1 og 2, pålægger transportog energiministeren driftslederen at betale en afgift til statskassen. Afgiften udgør et beløb svarende til 100 euro for hver ton CO 2, som er udledt uden anvisning af kvoter eller kreditter til annullering, jf. 26, stk. 1 og 2, og 26a. For overskridelser i årene 2005, 2006 og 2007 udgør afgiften dog et beløb svarende til 40 euro pr. ton. Driftsleder skal hvert år senest den 30. april have kvoter/kreditter på kvotekontoen, der svarer til produktionsenhedens CO 2 -udledning året før. Kvoterne/kreditterne skal rettidigt returneres i kvoteregisteret, ellers skal der svares afgift af overskridelsen. Det er nærmere beskrevet i det følgende. 8.2 Returnere senest 30. april Den årlige udledningsrapport er en opgørelse over årets CO 2 -udledning. På baggrund af denne rapport ved driftsleder, hvor mange CO 2 -kvoter/kreditter, der skal returneres til staten for at dække årets CO 2 -udledning. 42

48 Revideret december 2005 Kvoterne/kreditterne returneres ved, at driftsleder går ind på sin konto i kvoteregisteret og markerer de kvoter/kreditter som driftsleder vil returnere for det sidste års CO 2 -udledning. Driftsleder skal senest den 30. april markere præcist det antal kvoter/kreditter, der svarer til det foregående års udledning jf. den verificerede udledningsrapport. Kvoteregisteret sletter bagefter de markerede kvoter/kreditter. På kvoteregisterets hjemmeside ligger en konkret manual til driftslederen. Returnering af kvoter/kreditter skal foretages separat for hver produktionsenhed, som driftsleder er ansvarlig for. En driftsleder med flere produktionsenheder kan derfor have behov for at flytte kvoter/kreditter mellem sine forskellige konti, inden returnering gennemføres. 8.3 Konsekvenser ved overskridelser Hvis driftslederen returnerer færre kvoter/kreditter end den årlige opgjorte udledning, vil vedkommende blive pålagt en afgift. Afgiften er på 100 Euro (ca.750 kr.) for hver ton CO 2, der er udledt uden returnering af kvoter/kreditter. Afgiften er dog 40 Euro (ca. 300 kr.) for kvoteoverskridelser i årene Driftslederen skal derudover returnere kvoter/kreditter i et antal, der svarer til de kvoteoverskridende udledninger for tidligere år. Kvoterne/kreditterne skal returneres senest den 30. april året efter overskridelsen. Driftslederens navn vil tillige blive offentliggjort sammen med navne på andre driftsledere, der måtte have returneret for få kvoter/kreditter. 43

49 Revideret december Gebyr for myndighedernes ydelser Gebyrbekendtgørelsens 1, stk. 1 og 2 Stk. 1. En driftsleder af en produktionsenhed omfattet af lov om CO 2 -kvoter skal betale Energistyrelsens omkostninger ved tildeling af tilladelser efter og 23, tildeling af kvoter efter og 22, behandling og afgørelse af sager vedrørende overvågning, verifikation og rapportering efter 28-30, afgørelse om afgiftsbetaling efter 31 og tilsyn efter 32, stk. 1. Stk. 2. Energistyrelsens omkostninger i medfør af stk. 1, fordeles beløbsmæssigt lige på de enkelte produktionsenheder, således at der for hver produktionsenhed betales kr om året. Kvoteregisterbekendtgørelsens 3, stk. 1 En driftsleder af en produktionsenhed omfattet af lov om CO 2 -kvoter skal betale et gebyr på 0,11 kr. pr. tildelt gratis kvote til Miljøstyrelsen for at have en driftslederkonto i kvoteregisteret. 9.1 Årlig fælles gebyropkrævning Administration af CO 2 -kvoteordningen er brugerfinansieret. Det indebærer, at virksomhederne betaler for myndighedernes omkostninger til de ydelser, som de modtager i forbindelse med CO 2 -kvoteordningen. Miljøstyrelsen driver kvoteregisteret og Energistyrelsen administrerer den øvrige del af kvoteloven. Én gang årligt vil driftsleder modtage en fælles opkrævning, der dækker både Miljøstyrelsens og Energistyrelsens administrative omkostninger for det pågældende år. 9.2 Gebyr for ydelser fra Energistyrelsen Opkrævningen dækker Energistyrelsens omkostninger til at udstede tilladelser, behandle sager om overvågning, verifikation og rapportering, tildele gratiskvoter og føre tilsyn med ordningen. Gebyret er på kr. årligt pr. produktionsenhed, der er omfattet af kvoteordningen. Produktionsenheder der ikke får tildelt gratiskvoter, f.eks. biomassebaserede produktionsenheder, skal ikke betale gebyr. Produktionsenheder, der ikke længere er omfattet af loven skal betale gebyr for det år de træder ud af ordningen. Energistyrelsen opgør de faktiske omkostninger ved at administrere loven. For meget betalt gebyr vil blive modregnet hvis gebyrindtægterne overstiger Energistyrelsens langsigtede gennemsnitsomkostninger jf. Statens Budgetvejledning 2001, stk Gebyr for ydelser fra kvoteregisteret Opkrævningen dækker Miljøstyrelsens omkostninger til at etablere og drive CO 2 - kvoteregisteret, blandt andet til at åbne konti, overføre gratiskvoter til 44

50 Revideret december 2005 driftsledernes konti og til hotline-service for brugere af registeret. Gebyret dækker ikke omkostninger til godkendelse af CDM projekter og kreditter. Gebyret udgør 0,11 kr. pr. tildelt gratiskvote for at have en driftslederkonto i registeret. Produktionsenheder, der ikke får tildelt gratiskvoter, betaler ikke gebyr. Miljøstyrelsen opgør de faktiske omkostninger ved at administrere loven. For meget betalt gebyr vil blive modregnet hvis gebyrindtægterne overstiger Miljøstyrelsens langsigtede gennemsnitsomkostninger jf. Statens Budgetvejledning 2001, stk

51 Revideret december Klagemuligheder 10.1 Energistyrelsen Afgørelser som Energistyrelsen har truffet i medfør af Lov om CO 2 -kvoter kan som udgangspunkt påklages til Energiklagenævnet, jf. kvotelovens 34. Klager skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt. Afgørelser fra Energistyrelsen med afslag på eller tilbagekaldelse af tilladelser til udledning af CO 2, kan prøves for en domstol efter særlige regler, se kvotelovens Energistyrelsens afgørelser om det antal gratiskvoter der tildeles de enkelte driftsledere kan ikke påklages jf. kvotelovens 34, stk. 3. Afgørelser om datagrundlaget for tildeling af kvoter kan dog påklages til Energiklagenævnet Kvoteregistret Afgørelser som kvoteregistret (Miljøstyrelsen) har truffet, kan påklages til Miljøklagenævnet jf. kvotelovens 35. Klager skal være indgivet inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt. Miljøstyrelsens afgørelse om gebyr for at have en konto i kvoteregisteret er endelig og kan ikke indbringes for nogen anden højere myndighed, jf. 4 i bekendtgørelse nr af 14. december 2004 om oprettelse og drift af CO 2 -kvoteregister Akkreditering og verifikation DANAK s afslag på eller begrænsning af en ansøgt akkreditering samt begrænsning eller suspendering af en allerede givet akkreditering kan indbringes for Klagenævnet for Udbud, af den som afgørelsen vedrører. Alle øvrige afgørelser, som DANAK træffer om akkreditering, kan indbringes for Sikkerhedsstyrelsen. Sikkerhedsstyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Alle akkrediteringsorganer, der er medunderskrivere af EA s (Den Europæiske Samarbejdsorganisation for akkrediteringsorganer) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse, er forpligtet til at have procedurer for behandling af indsigelser og klager. Som led i akkrediteringen er det et krav, at verifikator har en procedure for behandlinger af klager. Akkrediteringsorganet (for eksempel DANAK) påser i forbindelse med det årlige tilsyn, at klagebehandlingen foretages i overensstemmelse med proceduren. 46

52 Revideret december Straffebestemmelser Kvotelovens 36. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) undlader at udpege en fuldmægtig som nævnt i 3, stk. 6, 2) udleder CO 2 uden fornøden gyldig tilladelse efter 10, jf. dog 9, stk. 2, 3) overtræder vilkår i en tilladelse meddelt efter 10, stk. 2, 4) overtræder indberetningsforpligtelsen efter 30 ved ikke at rapportere rettidigt eller fyldestgørende, 5) undlader at give oplysninger efter 32 eller 6) fortier oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, der har betydning for myndighedernes sagsbehandling efter loven, eller som har indflydelse på myndighedernes afgørelser efter loven eller har betydning for afgiftskontrollen. Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for den, der overtræder reglerne. Stk. 3. Den, der begår en af de i stk. 1 eller 2 nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Verifikationsbekendtgørelsens 7. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med bøde den, der 1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger om grundlaget for akkrediteringen, 2) ikke rapporterer rettidigt eller fyldestgørende efter denne bekendtgørelse, jf. 5, stk. 1 eller 3) udsteder verifikationserklæring i henhold til bekendtgørelsen uden at være optaget i Kvoteregistret. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter regler i straffelovens 5. kapitel. Det er strafbart for driftsledere at undlade at give oplysninger, som transport- og energiministeren, miljøministeren eller registret har anmodet om efter 32. Det er også strafbart at fortie og afgive urigtige eller vildledende oplysninger der 47

53 Revideret december 2005 har betydning for myndighedernes sagsbehandling efter loven har indflydelse på de afgørelser, som myndighederne træffer efter loven har betydning for afgiftskontrollen Det er også strafbart hvis driftslederen misligholder sin forpligtelse til at rapportere efter 30 ved ikke at indberette ved at indberette for sent ved at indberetningen er mangelfuld herunder ikke er verificeret Endelig er det strafbart at udlede CO 2 uden at have en tilladelse efter 10. Det er strafbart for selskaber, der verificerer efter kvoteordningens regler at fortie og afgive urigtige eller vildledende oplysninger om grundlaget for akkrediteringen at udstede verifikationserklæring uden at være optaget i kvoteregistret 48

54 Revideret december 2005 Bilag 1. Vejledning til ansøgningsskema om tilladelse til at udlede CO 2 Oplysning Ansøgningsskemaet og denne vejledning kan hentes på Energistyrelsens hjemmeside De er velkommen til at kontakte Energistyrelsen med eventuelle spørgsmål til ansøgningen på CO2- [email protected] eller telefon 3392 med endetallene: 6682, 6845 eller Beskrivelse af oplysningen 1 Produktionsenheden Produktionsenheden er iflg. kvotelovens 2, pkt. 14 defineret som: En teknisk enhed, der består af et eller flere anlæg, beliggende på samme lokalitet, hvorfra der udføres de af loven omfattede aktiviteter Produktionsenheden er oftest identisk med en produktionsenhed defineret i det centrale virksomhedsregister (CVR). Alle produktionsenheder registreret i CVR-registeret kan findes ved opslag på internet adressen Der skal indsendes et ansøgningsskema pr. produktionsenhed, som et selskab eller en fysisk person ejer. På offshoreområdet er produktionsenheden defineret ved at omfatte alle anlæg placeret inden for et felts afgrænsning Navn: Hvis produktionsenheden er registreret i det centrale virksomhedsregister (CVR) skal det heri anvendte navn anføres. Bemærk at hvis De har ændringer til navnet skal ændringen anmeldes til det centrale virksomhedsregister ( ) For produktionsenhederne offshore angives navnet på feltet, hvor anlæggene er placeret. For produktionsenhederne offshore angives platform betegnelserne for det aktuelle felt. 1.2 P-nummer (Produktionsenheds-nr): Produktionsenhed-nr (P-nr) er et entydigt 10-cifret nr i det centrale virksomhedsregister (CVR), der identificerer produktionsenheden. Hvis ikke produktionsenheden er oprettet i CVRregisteret kan De rette henvendelse til CVR for at få enheden oprettet og tildelt et 10-cifret P-nr. Hvis 49

55 Revideret december 2005 produktionsenheden ikke har et P-nr. oplyses dette. 1.3 Adresse: Adresse på produktionsenhed iflg. CVR-registeret. Udfyldes ikke for olie og gasproducerende anlæg offshore. 1.4 Postnr og distrikt: Postnr og postdistrikt på produktionsenhed iflg. CVRregisteret. Udfyldes ikke for olie og gasproducerende anlæg offshore. 1.5 Lokalitet Kommune: Ejendoms-nummer: 2 Selskab(er), som ejer produktionsenheden (juridisk enhed) Anfør navn på kommune hvor produktionsenheden er placeret. Udfyldes ikke for olie og gasproducerende anlæg offshore. Anfør ejendoms-nr iht. BBR-register. Udfyldes ikke for olie og gasproducerende anlæg offshore. 2.1 Navn: Anfør navn på den/de juridiske enhed/er iflg. det Centrale virksomhedsregister (CVR). Navnet på den juridiske enhed kan findes ved opslag i CVR på internetadressen CVR nummer: CVR-nummeret angives for hver juridisk person med andel i produktionsenheden. CVR-nummeret er det entydige identifikationsnummer for den juridiske enhed (otte cifre). 3 Driftsleder(e) I felterne nedenfor skal driftsleder for produktionsenheden identificeres. Driftsleder er jf. kvotelovens 2, nr. 2: Den juridiske eller fysiske person, der ejer en produktionsenhed eller driver produktionsenheden for egen regning. Typisk vil driftslederen være identisk med den juridiske person (jf. CVR-registeret), der ejer produktionsenheden. Hvis der er flere driftsledere for en produktionsenhed oplyses samtlige driftsledere. 3.1 Driftsleder(e)s navn: Anfør navn på driftsleder (typisk ejer-selskabets navn). 3.2 CVR-nummer for driftsleder Anfør CVR-nummer på driftsleder(e) 3.4 Evt. supplerende oplysninger vedr. driftsleder(e) Anfør evt. supplerende oplysninger. For eksempel hvis der er forskel på ejer og driftsleder. 4 Kontaktperson Anfør i felterne nedenfor data på den person, som driftsleder ønsker skal korrespondere med Energistyrelsen for eksempel om kvotetildeling, udledningstilladelse mv. 50

56 Revideret december Navn: Anfør navn på kontaktperson. 4.2 Adresse: Anfør adresse på kontaktperson 4.3 Postnr. og distrikt: Anfør postnr. og postdistrikt på kontaktperson 4.4 Telefon: Anfør telefonnr. på kontakt person Anfør adresse på kontaktperson. Der kan angives flere adresser, hvis navnet adskilles med semikolon f.eks. Vær opmærksom på, at korrespondance hovedsagligt foregår via mail. 5 Type af omfattet aktivitet(er) Anfør nedenfor, hvilke aktiviteter i medfør af lov om CO 2 -kvoter 5-8, som betyder, at produktionsenheden er omfattet af kvoteordningen. For eksempel 5, stk. 1. nr. 1 for el- og varmeproducenter. 5.1 Aktivitet 1: Lav henvisning til den paragraf i loven, der angiver aktivitet Aktivitet 2: Lav henvisning til aktivitet 2, som produktionsenheden eventuelt også er omfattet af. Feltet efterlades blank, hvis produktionsenheden kun er omfattet af én aktivitet. 6 Liste med omfattede anlæg på produktionsenheden Anlægsnavn BBR bygn. nummer I felterne nedenfor skal anføres alle CO 2 -udledende anlæg på produktionsenheden, som er omfattet af kvotelovens 3-8. Incl nødstrømsanlæg og spidslastanlæg Anfør navn/e på anlæg (kaldenavn angivet af ejer) Anfør BBR-nr på bygning anlægget/anlæggene er placeret i. Omfattede aktivitet(er) Indfyret kapacitet (MW) Anden omfattet kapacitet 7 Udledning og typer af brændselsforbrug 7.1 Skønnet årlig udledning i førstkommende hele år fra kvoteomfattede anlæg på produktionsenheden, inkl. omfattet procesudledning (sæt x) Anfør for hvert anlæg, hvilke aktiviteter der gennemføres jf. lovens 5-8 (se 5.1 og 5.2). Anfør for hvert anlæg, den mulige indfyrede brændselsmængde i MW eller MJ/s. Anfør kapaciteten hvis der på anlægget/anlæggene gennemføres aktiviteter som er beskrevet i lovens 6-8. I felterne nedenfor skal anføres brændselstyper og mængder på de anlæg, der er omfattet af kvoteordningen. Kryds af i a-c nedenfor hvilken forventning De har til den årlige CO 2 -udledning i førstkommende hele år for de aktiviteter og anlæg på produktionsenheden, som er omfattet af kvoteloven. 51

57 Revideret december Typer af brændsler, der forventes anvendt på produktionsenheden i førstkommende hele år og skønnet mængde Estimatet skal danne baggrund for at finde frem til den type af overvågningsplan, der kan anvendes på produktionsenheden: én af standardovervågningsplanerne eller en individuel plan for overvågning af CO 2. a) Under tons CO 2 årligt [ ] b) Mellem og tons CO 2 årligt [ ] c) Over tons CO 2 årligt [ ] Kryds af i a-j nedenfor hvilke typer af brændsler De forventer at anvende i overvågningsperioden. Under andet angives også eventuelle tilsatsmaterialer, der kan give anledning til udledning af CO 2. a) Naturgas [ ] b) Fuelolie [ ] c) Gasolie/diesel [ ] d) LPG [ ] e) Kul [ ] f) Koks [ ] g) Biogas [ ] h) Husholdningsaffald [ ] i) Fast biomasse [ ] j) Andet (angiv) [ ] 7.3 Skønnet CO 2 -udledning i førstkommende hele år fra ikke brændselsrelaterede omfattede processer 8 Ikke teknisk beskrivelse af produktionsenheden Anfør den forventede udledning fra CO 2, der stammer fra eventuelle processer, der er omfattet af loven. Se 5.1 og Branche-kode (DB03): Anfør branchekode (DB03-nomenklatur) for hovedaktivitet på produktionsenheden iht. det centrale virksomhedsregister (CVR). 8.2 Branche beskrivelse: Anfør beskrivelse af aktivitet (DB03-nomenklatur) for hovedaktivitet på produktionsenheden iht. det centrale virksomhedsregister (CVR). 9 Gæld til det offentlige Driftsleder har forfalden gæld til det offentlige på mere end kr. 52

58 Revideret december 2005 Ja Nej 53

59 Bilag 2. Kriterier for at anvende én af de tre standardløsninger for overvågningsplan og for årlig rapportering - og hvordan standardløsningerne lever op til EU s retningslinier Der er udarbejdet tre standardløsninger for overvågningsplaner for CO 2 - udledningen og for den årlige rapportering af udledningen, som hovedparten af de kvoteomfattede produktionsenheder kan anvende. Standardløsningerne er et tilbud til de produktionsenheder, der opfylder kriterierne, om på en enkel måde at overholde Europa Kommissionens retningslinier for overvågning og rapportering. Først er kriterierne beskrevet og dernæst er forklaret, hvordan standardløsningerne overholder EU s retningslinier for overvågning og rapportering. Kriterier Standardløsning 1 kan anvendes af produktionsanlæg, som opfylder følgende kriterier: Alle CO 2 -udledninger fra produktionsenheden stammer fra energiproduktion på stationære anlæg med en samlet indfyret effekt på 20 MW eller derover, jf. 5, stk. 1, nr. 1 i CO 2 -kvoteloven. Der indgår ikke CO 2 -udledninger fra produktionsprocesser. CO 2 -udledningerne omfattet af kvoteordningen stammer kun fra forbrænding af et eller flere af følgende brændsler: naturgas/bygas, fuelolie, gasolie/dieselolie, benzin, spildolie og LPG. Der anvendes eventuelt biogas og/eller flydende biobrændsel i produktionsenheden. Det anvendte fuelolie, gasolie/dieselolie, benzin, spildolie, LPG og biobrændsel er indkøbt i Danmark efter vejning eller udmåling på måleudstyr, der opfylder danske gældende bestemmelser. Naturgas og bygas er afregnet på gasselskabets målere De samlede udledninger omfattet af kvoteordningen skønnes at udgøre mindre end tons CO 2 per år. 54

60 Standardløsning 2 kan anvendes af produktionsenheder, som opfylder følgende kriterier: Alle CO 2 -udledninger fra produktionsenheden stammer fra energiproduktion på stationære anlæg med indfyret effekt, der sammenlagt er på mindst 20 MW, jf. 5, stk. 1, nr. 1 i CO 2 -kvoteloven. Der indgår ikke CO 2 -udledning fra produktionsprocesser. CO 2 -udledningerne omfattet af kvoteordningen hidrører kun fra forbrænding af et eller flere af følgende brændsler: naturgas/bygas, fuelolie, gasolie/dieselolie, benzin, spildolie, LPG, kul, petrokoks og koks. Der anvendes eventuelt biobrændsler i produktionsenheden. Det anvendte fuelolie, gasolie/dieselolie, benzin, spildolie, LPG, kul, petrokoks, koks og biobrændsel er indkøbt i Danmark efter vejning eller udmåling på måleudstyr, der opfylder danske gældende bestemmelser. Naturgas og bygas er afregnet på gasselskabets målere. De samlede udledninger skønnes at udgøre mindre end tons CO 2 per år. Standardløsning 3 kan anvendes af produktionsenheder, som opfylder følgende kriterier: Produktionsenheden producerer keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj og porcelæn, med en produktionskapacitet på mere end 75 tons pr. dag og en kapacitet på mere end 4 m3/dag og en sættetæthed pr. ovn på mere end 300 kg./m3 og er således omfattet af 7, nr. 3 i lov om CO 2 -kvoter. CO 2 -udledningen hidrører fra karbonat (CaCO 3 ) i råmaterialet og til røgrensning samt fra forbrænding af brændsler til aktiviteten omfattet af lov om kvoter. Der anvendes kun et eller flere af følgende brændsler i produktionsenheden: naturgas bygas, fuelolie, gasolie/dieselolie, benzin, spildolie, LPG, kul, koks, petrokoks og biobrændsler. Det anvendte fuelolie, gasolie/dieselolie, benzin, spildolie, LPG, kul, petrokoks, koks og biobrændsel er indkøbt i Danmark efter vejning eller udmåling på måleudstyr, der opfylder danske gældende bestemmelser. Naturgas og bygas er afregnet på gasselskabets målere. 55

61 CO 2 -udledningerne fra råmaterialer til processen beregnes ud fra laboratorieanalyser. De samlede udledninger skønnes at udgøre mindre end tons CO 2 per år. Herudover kræves det for alle tre standardløsninger, at produktionsenhederne: anvender de standardfaktorer for brændværdier, CO 2 -emissionskoefficienter og oxidationsfaktorer, som hvert år udmeldes på Energistyrelsens hjemmeside i begyndelsen af januar overholder kravene til kvalitetsstyring og dokumenthåndtering, jf. de syv punkter i afsnit 2 i standardovervågningsplanen 3. Systemet til kvalitetsstyring og dokumenthåndtering skal være dokumenteret på skrift måler beholdning af brændsler, der er oplagret på produktionsenheden, ved årets begyndelse og årets slutning. Det skal bemærkes, at EU ikke stiller krav til målenøjagtighed ved disse målinger. Derfor vil det eksempelvis være acceptabelt at anvende en pejling til bestemmelse af oliebeholdningen ikke får kul, fuelolie eller andre brændsler leveret direkte med skib, idet der i så fald ikke er sikkerhed for, at målingen af brændselsmængden foretages med udstyr, der opfylder gældende danske krav til målenøjagtighed m.m. maksimalt fratrækker en CO 2 -udledning på 500 tons/år eller alternativt 1% af den samlede CO 2 -udledning for brændsler anvendt til ikkekvoteomfattede formål på produktionsenheden. Det kan eksempelvis dreje sig om gas-/dieselolie, der anvendes i køretøjer. Det skal fremgå af overvågningsplanen, hvordan den mængde brændstof, der fratrækkes, måles. Hvis en produktionsenhed ikke kan overholde ovenstående krav, skal driftslederen udarbejde en individuel overvågningsplan og en individuel årlig udledningsrapport. Hvordan standardløsningerne lever op til EU Kommissionens retningslinier Standardløsning 1-3 er udarbejdet på grundlag af EU s retningslinier for overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner. Produktionsenheden opfylder automatisk EU s retningslinier, hvis den ligger inden for kriterierne for at 3 I visse tidligere udgaver af overvågningsplanerne er der kun 6 punkter om krav til kvalitetsstyring og dokumenthåndtering, idet det syvende punkt ved en fejltagelse ikke er kommet med. I disse tilfælde er det syvende punkt derfor givet som et vilkår ved godkendelsen af planen. 56

62 anvende den pågældende standardløsning og følger anvisningerne i standardløsningerne. Afsnittene er til orientering for den læser, der ønsker at vide, hvordan standardløsningerne lever op til EU s retningslinier. EU s krav til overholdelse af metodetrin EU s krav til nøjagtighed ved måling af brændsels- og materialestrømme samt krav til at fastlægge faktorer for brændværdier, CO 2 -emissionsfaktorer m.m. bliver opfyldt ved at overholde de såkaldte metodetrin. Kravene til metodetrin for de tre standardløsninger fremgår af tabel 1, der er baseret på Europa Kommissionens retningslinjer. Tabel 1 Oversigt over metodetrin relevante for standardløsningerne Standardløsning: Metodetrin, der skal overholdes Årlige emissioner op til tons CO 2 Årlige emissioner op til tons CO 2 Årlige emissioner op til tons CO 2 Årlige emissioner op til tons CO 2 Aktivitetsdata (brændselsforbrug) gasformige og flydende brændsler 2a / 2b 3a / 3b 2a / 2b 2a / 2b faste brændsler 1 1 Aktivitetsdata (proces) Karbonater 1 Nettokalorieværdi (brændværdi) Emissionsfaktor Brændsler 2a / 2b 2a / 2b 2a / 2b 2a / 2b karbonater 1 Oxidationsfaktor (for brændsler) Omregningsfaktor (for proces)

63 Aktivitetsdata For brændselsforbrug er standardløsningerne baseret på, at metodetrin 3a eller 3b kan overholdes. For disse metodetrin kræves, at brændselsforbruget måles uden mellemliggende oplagring ved produktionsenheden på måleudstyr med en maksimal tilladt usikkerhed på ± 2,5 %, eller med mellemliggende oplagring og måling af den indkøbte mængde på måleudstyr med en maksimal tilladt usikkerhed på ± 2,0 %. Energistyrelsen har vurderet, at kravet til målenøjagtighed vil være opfyldt når brændselsleverancen afregnes i Danmark efter vejning eller udmåling på målerudstyr, der opfylder gældende danske bestemmelser. Se nærmere herom i nedenstående afsnit: Målenøjagtighed af brændselsleverancer. Det skal bemærkes, at for brændsler, der oplagres ved produktionsenheden er der ingen krav til målenøjagtighed ved måling af brændselsbeholdningen ved årets begyndelse og årets slutning. Måleusikkerheden har kun betydning ved den første måling. De efterfølgende år udlignes usikkerheden. Eneste krav er, at målingen af den indkøbte brændselsmængde overholder kravet om en målenøjagtighed på ± 2,0 %. For procesemissioner skal metodetrin 1 overholdes. Overholdelse heraf kræver, at det materiale, der anvendes i processen, vejes på måleudstyr med en maksimal tilladt usikkerhed på ± 2,5 %. Nettokalorieværdi (brændværdi) Med hensyn til nettokalorieværdien eller brændværdien er standardløsningerne baseret på, at metodetrin 2 kan overholdes. For dette metodetrin kræves, at der anvendes landespecifikke brændværdier. Der skal anvendes de brændværdier, som Danmark har anvendt i den seneste nationale opgørelse til sekretariatet for FN s rammekonvention om klimaændringer. Energistyrelsen vil offentliggøre de aktuelle tal på sin hjemmeside i begyndelsen af januar hvert år. For visse biobrændsler har Danmark ikke indberettet brændværdier til FN, og indberetningen kan derfor ikke anvendes som grundlag for at fastsætte landespecifikke brændværdier for disse brændsler. Endvidere kan brændværdien ofte variere for biobrændsler (eksempelvis for træflis afhængigt af træsort), og det kan derfor give et misvisende billede at benytte landespecifikke brændværdier for biomasse. For biomasse offentliggør Energistyrelsen derfor på hjemmesiden vejledende brændværdier, som produktionsenhederne kan vælge at benytte. Alternativt kan den enkelte produktionsenhed benytte egne brændværdier bestemt ud fra fakturaer for brændselskøb eller ved anden dokumentérbar metode. For bygas kan der heller ikke opstilles en landespecifik brændværdi. Den enkelte produktionsenhed skal derfor benytte den brændværdi, som oplyses af gasleverandøren. 58

64 Emissionsfaktor For emissionsfaktorerne er standardløsningerne baseret på, at metodetrin 2a kan overholdes. For dette metodetrin kræves, lige som for brændværdierne, at der anvendes de landespecifikke faktorer, der er indberettet i den seneste nationale opgørelse til FN s klimasekretariat. Når faktorerne baseres på indberetningen til FN vil det i princippet være tal, der er ét år for gamle, der anvendes. Når produktionsenhederne eksempelvis i starten af 2006 laver indberetningen for året 2005 vil den nyeste indberetning, der er lavet til FN være for 2004 og med 2004-emissionsfaktorer. Dette er generelt ikke noget problem, da faktorerne normalt ikke ændrer sig fra år til år. For naturgas er det dog et problem at anvende for gamle faktorer, da emissionsfaktoren for naturgas varierer fra år til år. Energistyrelsen har derfor besluttet, at der for naturgas ikke anvendes faktoren fra indberetningen til FN, men derimod den aktuelle faktor for det år, som produktionsenhederne skal lave CO 2 -indberetning for. Det betyder i princippet, at der for naturgas anvendes et højere metodetrin (trin 3), hvor emissionsfaktoren fastlægges af brændselsleverandøren. Energistyrelsen vil for både naturgas og de andre brændsler offentliggøre de emissionsfaktorer, der skal anvendes for standardløsningerne. Faktorerne offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside i begyndelsen af januar hvert år. For bygas kan der ikke angives en landespecifik emissionsfaktor. Den enkelte produktionsenhed skal derfor benytte den brændværdi, som oplyses af gasleverandøren. For procesemissioner fra karbonater er standardløsningen baseret på, at der anvendes emissionsfaktoren 0,44 tons CO 2 /ton karbonat. Hermed opfyldes kravet i metodetrin 1. Værdien 0,44 fremgår direkte af standardskemaet til indberetning af den årlige udledning af emissioner. Oxidationsfaktor For oxidationsfaktoren er det tilstrækkeligt at anvende metodetrin 1. For dette metodetrin gælder, at der skal anvendes faktoren 0,99 for alle faste brændsler og faktoren 0,995 for alle øvrige brændsler. Også disse værdier kan findes på Energistyrelsens hjemmeside, sammen med oplysningerne om brændværdier og CO 2 -emissionsfaktorer. Omregningsfaktor For procesemissioner skal der ikke anvendes en oxidationsfaktor, men der skal til gengæld anvendes en omregningsfaktor, der for metodetrin 1 er fastsat til værdien 1,0. 59

65 Kvalitetsstyring og dokumenthåndtering Alle produktionsenheder omfattet af CO 2 -kvoteordningen skal overholde visse krav til kvalitetsstyring og dokumenthåndtering. For standardløsningerne kan kravet overholdes hvis produktionsenhedens driftsleder indfører og følger et system til kvalitetsstyring og dokumenthåndtering, der sikrer: Dokumentation af ændringer og brændsler i anlæg i rapportperioden, dvs. o tilgang eller afgang af energiproducerende anlæg, uanset effektstørrelse o ændringer i bestående energiproducerende anlægs effektstørrelse, o ændringer i arten af benyttede brændsler, herunder anvendelse af andre brændsler, end der er godkendt i overvågningsplanen o ændringer i måleudstyr Hensigtsmæssig registrering og forvaltning af data, herunder o data for mængden af anvendte brændsler, bl.a. således at der ved verifikationen ikke vil være tvivl om, på hvilket grundlag data er tilvejebragt Kvalitetssikring af data, eksempelvis ved o vurdering af energitjenesten (udtrykt ved f. eks. den producerede energimængde) i forhold til brændselsforbruget, udtrykt ved brændselsindkøb og ændringer af lagerbeholdninger o sammenligning af kalenderårets tal med tallene fra tidligere år og vurdering af årsag til evt. væsentlig forskel Håndtering af fejl og afvigelser med henblik på afhjælpning og forebyggelse, herunder o klarlægge årsagen til afvigelsen o iværksætte de handlinger, som er nødvendige for at rette op på afvigelsen o iværksætte tiltag, som er nødvendige for at undgå gentagelse af afvigelsen o evt. ændre procedurer, så de stemmer overens med de nye tiltag eller handlinger Dokumentstyring af procedurer, dokumenter og data således at o de kan genfindes o procedurer periodevis bliver gennemgået og om nødvendigt opdateret o den gyldige udgave er tilgængelig o forældede udgaver bliver fjernet eller mærket på passende vis At alle data som er af betydning for opgørelsen af CO2-udledningen opbevares i minimum 10 år, under betryggende forhold, således at de på 60

66 ethvert tidspunkt kan genfindes Entydig placering af ansvaret for overvågningsplanens overholdelse. I den forbindelse skal ledelsen udpeger en medarbejder, der uanset ansvar for andre opgaver har til opgave, have ansvar for og beføjelser til at sikre at ovenstående system for kvalitetssikring og dokumenthåndtering bliver fastsat, iværksat og opretholdt. Systemet til kvalitetsstyring og dokumenthåndtering skal være dokumenteret skriftligt. Hvis produktenheden er omfattet af et ledelsessystem, f.eks. DS/EN ISO 9001, DS/EN EN 14001, EMAS eller DS 2403, kan ovennævnte punkter indarbejdes i dette. Ved at produktionsenheden beskriver, hvordan den opfylder ovenstående syv punkter, opfylder den kravene i Europa Kommissionens retningslinier. Målenøjagtighed af brændselsleverancer På grundlag af en undersøgelse af de regler som de danske brændselsleverandører er omfattet af, har Energistyrelsen bedømt, at målenøjagtigheden ved leverancen af en række brændsler er tilstrækkelig god til, at Europa Kommissionens krav til målenøjagtighed kan overholdes for de produktionsenheder, der kan anvende en standardløsning. Når standardløsningerne for overvågning og rapportering bliver anvendt, behøver driftslederen dermed ikke selv at tage stilling til målenøjagtigheden. Driftsleder behøver normalt heller ikke i verifikationsprocessen at fremlægge dokumentation for målenøjagtigheden ved leverancer af brændslerne, så længe standardløsningens forudsætninger er opfyldt. Energistyrelsen har vurderet, at overholdelse af de danske regler for leverance og måling af det leverede brændsel er det afgørende element. Det betyder, at brændselsleverancen skal være afregnet i Danmark efter vejning eller udmåling på målerudstyr, der opfylder gældende danske bestemmelser. De gældende danske bestemmelser for brændselsleverancer er: Naturgas (og bygas) De danske naturgasselskabers målesystemer for afregning af gasforbrug er opbygnings- og vedligeholdelsesmæssigt baseret på opfyldelse af et nøjagtighedsniveau på ±3 % af naturgasforbruget. Dette har Energistyrelsen bedømt til at være tilstrækkeligt nøjagtigt til at opfylde de til standardløsningerne svarende metodetrin og nøjagtighedskrav i EU s retningslinier for overvågning og rapportering. 61

67 Danske gasmålere, der bruges til afregning af gasleverancer, skal opfylde kravene i Bekendtgørelse om kontrol med måling af luftformig gas i afregningsøjemed (Bekendtgørelse nr. 141 af 2003). Kravene indebærer bl.a., at små gasmålere skal førstegangsverificeres og i øvrigt underkastes måleteknisk kontrol, og at større gasmålere og øvrige måleudstyr skal kalibreres med en sådan hyppighed, at fastlagte måleusikkerheder overholdes. Naturgasselskaberne har udarbejdet kontrolmanualer til sikring af gasmålingernes nøjagtighed. Energistyrelsen har bedømt kontrolmanualerne til at sikre den tilstrækkelige nøjagtighed. Der skulle derfor ikke under CO 2 -verifikationen være behov for også at kontrollere afregningsnaturgasmålerne og vedligehold af deres nøjagtighed. Fuelolie (og spildolie) Ved leverance ved tankbil vejes den på brovægt før og efter leverancen, og afregningen sker på grundlag af vægten. Danske brovægte er omfattet af Bekendtgørelse om måletekniske kontrolbestemmelser for ikke-automatiske vægte (Bekendtgørelse nr af 2003), der bl.a. fastsætter, at de skal verificeres inden de anvendes og skal reverificeres mindst hvert 4. år. Bekendtgørelsen fastsætter endvidere nøjagtighedskrav. Energistyrelsen har på dette grundlag vurderet, at EU s krav er opfyldt ved alle fuelolieleverancer, der opgøres på danske brovægte. Der skulle derfor ikke være behov for under CO 2 -verifikationen at kontrollere målenøjagtigheden ved leverance af fuelolie med tankbil. Hvis fuelolien leveres direkte med skib, kan standardløsningerne ikke anvendes. Gasolie (og dieselolie Ved leverance med tankbil opgøres leverancen efter volumen. Volumenmåleren skal opfylde de krav og den måletekniske kontrol, der er fastsat i Bekendtgørelse om kontrol med volumenmålere og måleanlæg, der anvendes til måling af væsker med undtagelse af vand (Bekendtgørelse nr af 2003). Bekendtgørelsen indebærer bl.a., at måleren skal være verificeret ved ibrugtagning og skal reverificeres hvert 2. år, samt at Måleteknisk Direktiv MDIR skal opfyldes. Direktivet fastsætter bl.a. også nøjagtighedskrav. Energistyrelsen har på dette grundlag vurderet, at EU s krav er opfyldt ved alle gasolieleverancer, der opgøres efter danske volumenmålere. Der skulle derfor ikke være behov for under CO 2 -verifikationen at kontrollere målenøjagtigheden ved leverance af gasolie med tankbil. LPG LPG leveres til forbrugeren i tankbil. Brændselsleverancen måles enten på brovægt eller gennem volumenmåler. Der gælder følgelig det samme som ved leverancer af fuelolie og gasolie. 62

68 Kul, koks og petrokoks Brændslerne leveres til de danske forbrugere med lastbil eller skib. Ved biltransport fra en dansk leverandør vejes de leverede brændsler på en brovægt, der er underlagt de samme krav som de brovægte der anvendes ved leverancer af fuelolie. Energistyrelsen har på dette grundlag vurderet, at EU s krav er opfyldt ved alle kul, koks og petrokoks-leverancer, der opgøres på danske brovægte. Der skulle derfor ikke være behov for under CO 2 -verifikationen at kontrollere målenøjagtigheden ved leverance af disse brændsler med lastbil. Hvis kullet leveres direkte med skib, kan standardløsningerne ikke anvendes. Biogas Afregningsmålerne ved leverancer udefra skal overholde Bekendtgørelse nr. 141 af 2003, som for naturgas, og dermed anses EU s krav for opfyldte. Der skulle derfor ikke være behov for under CO 2 -verifikationen at kontrollere målenøjagtigheden ved leverance af biogas. Fast biomasse Biomasse som halm og flis m.m., som leveres pr. lastbil/traktor og som vejes med brovægt eller kranvægt skal opfylde Bekendtgørelse nr af 2003 ved leveringen. EU s krav er dermed opfyldt. Der skulle derfor ikke være behov for under CO 2 -verifikationen at kontrollere målenøjagtigheden ved leverance af biomasse med lastbil, der afregnes efter danske vægte. Hvis biomassen leveres direkte med skib, kan standardløsningerne ikke anvendes. Flydende biobrændsel Flydende biobrændsel leveres til forbrugeren i tankbil. Brændselsleverancen måles enten på brovægt eller gennem volumenmåler. Der gælder følgelig det samme som ved leverancer af fuelolie og gasolie. 63

69 Bilag 3. Udarbejde standardiseret overvågningsplan Standardløsningerne for gruppe 1-3 (se afsnit og bilag 2) består af et sæt skemaer, som den enkelte produktionsenhed skal udfylde med de konkrete oplysninger. Det udfyldte skema skal underskrives af en person, som tegner produktionsenheden juridisk, og driftslederen hæfter dermed for rigtigheden af oplysningerne. Det underskrevne skema udgør herefter produktionsenhedens overvågningsplan. Såfremt produktionsenheden ikke opfylder alle de i standardløsningerne anførte kriterier, kan standardløsningen ikke anvendes, og der skal udarbejdes en individuel overvågningsplan. Overvågningsplan skal driftslederen sende til Energistyrelsen sammen med en ansøgning om tilladelse til at udlede CO 2. Når Energistyrelsen har godkendt overvågningsplanen, vil den ligge til grund for den løbende overvågning af CO 2 - udledningen i produktionsenheden og for førstegangsverifikationen og den årlige verifikation. Driftslederen har pligt til at indberette ændringer i overvågningsplanen til Energistyrelsen. Se hvad der skal indberettes og hvordan det skal gøres i afsnit 6. Skemaerne til de 3 standardovervågningsplaner finder du på Energistyrelsens hjemmeside som word-filer, der kan skrives direkte i og indsendes med til Energistyrelsen [email protected] med post att. CO2-KvoteService. I det følgende beskrives, hvordan standardløsningerne for de tre grupper af produktionsenheder skal anvendes. Der henvises i det følgende til de enkelte punkter i skemaerne. Da alle skemaer er opbygget ens, omtales de alle under et. Ad pkt. 1. Omfatter identifikation af produktionsenheden. Overvågningsplanen indsendes til Energistyrelsen sammen med ansøgningen om tilladelse til CO 2 -udledninger. Planen og ansøgningen skal omfatte samme produktionsenhed. Det vil sige, at de skal omfatte samme geografiske enhed, tekniske anlæg og driftsleder. Ad pkt. 2 Omfatter en beskrivelse af produktionsenhedens system til kvalitetsstyring og dokumenthåndtering. Beskrivelsen for den konkrete produktionsenhed skal være skriftlig og driftsleder skal kunne fremvise beskrivelsen overfor verifikator. 64

70 Driftsleder skal anføre i overvågningsplanen om der foreligger særskilte skriftlige procedurer eller om de er indarbejdet i produktionsenhedens øvrige ledelsessystem, f.eks. DS/EN ISO 9001, DS/EN EN 14001, EMAS eller DS Beskrivelsen skal omfatte de 7 punkter, som er nævnt. Ad punkt 4. Man skal her afkrydse hvilke brændsler, der benyttes på produktionsenheden. For hvert brændsel, der afkrydses, vedlægges det tilhørende skema med oplysninger om opgørelsesmetode for brændslet. Energiindholdet og CO 2 -udledningen skal opgøres for alle brændsler ud fra standardfaktorer, som Energistyrelsen offentliggør på hjemmesiden i starten af januar hvert år. For biobrændsler er standardfaktorerne dog kun vejledende, og emissionsfaktoren sættes til 0. Ad Naturgas/Bygas Skemaet for naturgas består dels af en del om gasmålerne og dels en del om opgørelsen af gasmængden. Det er tilstrækkeligt for nye overvågningsplaner at angive EAN-nummeret for målerstationen. Men skift i målernumre skal kunne dokumenteres overfor verifikator. Driftslederen er forpligtet til at opbevare datablade, der viser udskiftning af målerdele, som naturgasselskaberne afleverer til driftslederen ved udskiftning af målerdele. Hvis EAN-nummeret bliver ændret, skal oplysningen ajourføres i overvågningsplanen. Der er mulighed for at anføre en særlig kommentar. Denne mulighed skal dog kun benyttes, hvis der er særlige forhold, der gør sig gældende. Ad Fuelolie, gasolie/dieselolie, benzin, LPG, kul, koks og flydende biobrændsel Opgørelse af disse brændsler er i princippet ens. Det skal beskrives i de tomme felter hvorledes opgørelsen af brændselsbeholdningen i lager ved årets start og slut gennemføres. Hvis der er indkøbt eller lagret brændsel, der anvendes til andre formål, der ikke er omfattet af kvoter, skal måden hvorpå denne brændselsmængde opgøres, beskrives i skemaet. Ad Biogas 65

71 Det anføres, hvorledes biogassen opgøres, herunder, om den er produceret på produktionsenheden eller indkøbt fra anden leverandør. I sidstnævnte tilfælde, skal de benyttede afregningsmålere benyttes. Det beskrives hvilken målertype der anvendes. Ad Fast biomasse Mængden af fast biomasse opdeles i halm, træpiller, træflis, træaffald og andre typer af biomasse. I det tomme felt beskrives, hvordan de enkelte typer af biomasse vil blive opgjort, og herunder hvordan lageropgørelsen foregår ved årets start og slut. Det beskrives endvidere hvilke leverandører der benyttes. Det beskrives hvordan den tilførte mængde biomasse bliver opgjort og indvejet, og hvilken type vægt, der bliver brugt. Fra december 2006 frafalder kravet om, at vægten af biomassen skal korrigeres for vandindhold. 66

72 Bilag 4. Eksempel på en standardiseret overvågningsplan Dette bilag indeholder et tænkt eksempel på en overvågningsplan for en produktionsenhed i gruppe 2. Det er ikke tilstræbt at lave et realistisk eksempel, men nærmere et eksempel, der viser de forskellige valgmuligheder, der opstår, når man skal udfylde skemaerne. Der er således valgt et eksempel, der benytter mange forskellige brændsler, og hvor der tillige er levering af indkøbte brændsler til anden produktionsenhed. I de fleste tilfælde vil antallet af anvendte brændsler være mindre og de anvendte brændsler anvendes normalt på den enkelte produktionsenhed. Standardløsningen vil derfor i de fleste tilfælde være enklere at udfylde end det viste eksempel. Standardløsning for overvågningsplan Gruppe 2 Produktionsenheder med energiproduktion og anvendelse af naturgas, fuelolie, gasolie/dieselolie, benzin, spildolie, LPG, kul, petrokoks, koks og biobrændsler uden procesudledninger 1. Identifikation af produktionsenheden. Overvågningsplanen omfatter følgende produktionsenhed: Navn på produktionsenheden EN Holding A/S Produktionsenhedsnr. (P-nr.) Produktionsenhedens adresse Produktionsenhedens driftsleder Produktionsvej Yderby EN Holding A/S Den nærmere beskrivelse og afgrænsning af produktionsenheden fremgår af enhedens tilladelse til udledning af CO 2. Produktionsenheden opfylder følgende 4 : 4 En uddybende beskrivelse af de krav, som produktionsenheden skal opfylde for at kunne anvende standardløsningen findes i Vejledning om CO 2 -kvoter, bilag 2. 67

73 Alle CO 2 -udledninger fra produktionsenheden hidrører fra energiproduktion på stationære anlæg med indfyret effekt, der sammenlagt er på mindst 20 MW, jf. 5, stk. 1, nr. 1 i CO 2 -kvoteloven. Der indgår ikke CO 2 -udledning fra produktionsprocesser CO 2 -udledningerne omfattet af kvoteordningen hidrører kun fra forbrænding af et eller flere af følgende brændsler: naturgas/bygas, fuelolie, gasolie/dieselolie, benzin, spildolie, LPG, kul, petrokoks og koks. Derudover anvendes eventuelt biobrændsler i produktionsenheden. Det anvendte fuelolie, gasolie/dieselolie, benzin, spildolie, LPG, kul, petrokoks, koks og biobrændsel er afregnet i Danmark efter vejning eller udmåling på måleudstyr, der opfylder danske gældende bestemmelser. Naturgas og bygas er afregnet på gasselskabets målere. De samlede udledninger skønnes at udgøre mindre end tons CO 2 per år. 2. Kvalitetsstyring og dokumenthåndtering ved måling og registrering af CO 2 -udledning Produktionsenhedens driftsleder etablerer, dokumenterer, gennemfører og vedligeholder et system til kvalitetssikring og dokumenthåndtering, der sikrer: Dokumentation af ændringer og brændsler i anlæg i rapportperioden, dvs. o tilgang eller afgang af energiproducerende anlæg, uanset effektstørrelse o ændringer i bestående energiproducerende anlægs effektstørrelse, o ændringer i arten af benyttede brændsler, herunder anvendelse af andre brændsler, end der er godkendt i overvågningsplanen o ændringer i måleudstyr Hensigtsmæssig registrering og forvaltning af data, herunder o data for mængden af anvendte brændsler, bl.a. således at der ved verifikationen ikke vil være tvivl om, på hvilket grundlag data er tilvejebragt Kvalitetssikring af data, eksempelvis ved vurdering af energitjenesten (udtrykt ved f. eks. den producerede energimængde) i forhold til brændselsforbruget, udtrykt ved brændselsindkøb og ændringer af lagerbeholdninger o sammenligning af kalenderårets tal med tallene fra tidligere år og vurdering af årsag til evt. væsentlig forskel 68

74 Håndtering af fejl og afvigelser med henblik på afhjælpning og forebyggelse, herunder o klarlægge årsagen til afvigelsen o iværksætte de handlinger, som er nødvendige for at rette op på afvigelsen o iværksætte tiltag, som er nødvendige for at undgå gentagelse af afvigelsen o evt. ændre procedurer, så de stemmer overens med de nye tiltag eller handlinger Dokumentstyring af procedurer, dokumenter og data således at o de kan genfindes o procedurer periodevis bliver gennemgået og om nødvendigt opdateret o den gyldige udgave er tilgængelig o forældede udgaver bliver fjernet eller mærket på passende vis At alle data som er af betydning for opgørelsen af CO2-udledningen opbevares i minimum 10 år, under betryggende forhold, således at de på ethvert tidspunkt kan genfindes Entydig placering af ansvaret for overvågningsplanens overholdelse. I den forbindelse skal ledelsen udpeger en medarbejder, der uanset ansvar for andre opgaver har til opgave, have ansvar for og beføjelser til at sikre at ovenstående system for kvalitetssikring og dokumenthåndtering bliver fastsat, iværksat og opretholdt. Ovenstående punkter er indarbejdet i produktionsenhedens procedurer/ledelsessystem 5 Er punkterne er indarbejdet i ledelsessystem eller er der udarbejdet selvstændige procedurer? (sæt X): Er indarbejdet i eksisterende ledelsessystem Der er udarbejdet selvstændige procedurer 3. Opgørelse af brændselsforbrug og CO 2 -udledning for brændsler. 5 Produktionsenheden skal have udarbejdet skriftlige procedurer for, hvorledes produktionsenheden vil opfylde alle de 7 punkter, eller det skal være indarbejdet i produktionsenhedens øvrige ledelsessystem, f.eks. DS/EN ISO 9001, DS/EN EN 14001, EMAS eller DS 2403, hvorledes produktionsenheden vil opfylde punkterne. Procedurerne skal ikke skrives ind i overvågningsplanen, men de skal kunne fremvises for verifikator. Verifikator vil ved verifikationen påse, at procedurerne er udarbejdet, at de er tilstrækkelige og at de efterleves. 69

75 Metode til opgørelse af brændselsforbrug Faste og flydende brændsler Det samlede årsforbrug af fast og flydende brændsel i produktionsenheden, opgøres for hvert brændsel på følgende måde: C = P + (S - E) - O hvor, C = årets forbrug af brændsel, P = årets brændselsindkøb. Denne mængde opgøres ud fra købsfakturaer for brændsel leveret i kalenderåret. S = brændselsbeholdning i produktionsenheden ved årets start i tons/m 3, opgjort ved pejling eller tilsvarende måde. Den opgjorte brændselsbeholdning ved årets start lig med den opgjorte brændselsbeholdning ved det foregående års afslutning, E = brændselsbeholdning ved årets afslutning, opgjort ved pejling eller tilsvarende måde, O = brændsel, der i årets løb er anvendt til andre formål, som ikke er omfattet af produktionsenhedens kvotetildeling. Gasformigt brændsel Naturgas/bygas Forbruget af naturgas/bygas opgøres på baggrund af fakturaer fra gasselskabets målere. 3.2 Metode til opgørelse af CO 2 -udledning Produktionsenhedens samlede CO 2 -udledning opgøres som summen af CO 2 - udledningen for hvert af de benyttede fossile brændsler. For hvert brændsel beregnes CO 2 udledningen som: CO 2 udledning = brændselsforbrug omfattet af kvoter brændværdi emissionsfaktor oxidationsfaktor Ved CO 2 -opgørelsen anvendes standardværdier for naturgas, fuelolie, gasolie/dieselolie, benzin, spildolie, LPG, kul, petrokoks og koks. Energistyrelsen angiver årligt standardværdierne for brændværdi og emissionsfaktor. For bygas anvendes værdier, som oplyses af gasselskabet. Der anvendes en oxidationsfaktor på 0,99 for faste brændsler og 0,995 for øvrige brændsler. For biobrændsler anvendes enten de standardbrændværdier, som angives af Energistyrelsen eller brændværdierne opgøres på grundlag af fakturaer for 70

76 brændselskøb eller ved anden dokumentérbar metode. Der anvendes en emissionsfaktor på Brændselsforbrug Følgende brændsler anvendes i produktionsenheden (sæt kryds): X Naturgas/Bygas X Kul X Fuelolie Petrokoks X Gasolie/dieselolie Koks Benzin Biogas X Spildolie X Fast biomasse X LPG Flydende biobrændsel I det følgende er beskrivelser af opgørelsesmetode for de anvendte brændsler (en side for hvert af de afkrydsede brændsler). Naturgas/Bygas Specifikation af gasmålere: Produktionsenhedens forsyning med naturgas/bygas registreres på følgende målere. Den samlede mængde gas, der registreres på nedennævnte målere er omfattet af kvoter. Målerne ejes og kontrolleres af gasselskabet. Målertype (bælggasmåler/rotationsmåler/turbinemåler/andet) Turbinemåler G250 Måler nr. 1 Målerstationens EAN-nummer Præcis placering (kan evt. indtegnes på kortskitse): Produktionen bygning C Kælder rum K047 Måler nr. 2 Målertype (bælggasmåler/rotationsmåler/turbinemåler/and et): Rotationsmåler Roots G65 Gasselskabet EAN-nummer: Præcis placering (kan evt. indtegnes på kortskitse): Kedelanlæg bygning A kælder rum K17 71

77 Måler nr. 3 Målertype (bælggasmåler/rotationsmåler/turbinemåler/and et): Bælggasmåler Singer G4 Gasselskabet EAN-nummer: Præcis placering (kan evt. indtegnes på kortskitse): Bygning A kælder rum K01 Kommentarer: Data fra Måler 1. og 2. overføres til SRO anlæg og opsamles i central EDBsystem. Måler nr. 1. forsyner produktionen Bygning B. Måler nr. 2 kedelanlæg til opvarmning af administrationen og lager. Måler nr. 3. forsyner køkkenet i administrationsbygningen Forbruget registreres på de ovennævnte målere. Gasselskabets angivelser på årsopgørelsen eller på årets fakturaer anvendes som grundlag for beregningen af udledningerne. Ved opgørelsen bruges antal m 3, korrigeret for energiindhold, som oplyst af gasselskabet. Evt. kommentarer: 72

78 Fuelolie Brændselsmængder opgøres i tons. Opgørelse af brændselsbeholdning ved året start og slut vil foregå på følgende måde: Fueloliebeholdning ved årets afslutning/årets begyndelse foregår ved pejling af fuelolietank med indbygget pejlestok. Der modtages fakturaer fra XX olieselskab med specifikationer på de enkelte leverancer. Anvendes indkøbt brændsel til andre formål der ikke er omfattet af lovens aktiviteter X Nej Ja Ved Ja beskrives hvorledes denne mængde opgøres: Evt. kommentarer: 73

79 Gasolie/dieselolie Brændselsmængder opgøres i m 3 Opgørelse af brændselsbeholdning ved årets start og slut ske vil foregå på følgende måde: Gasoliebeholdning kontrolleres ved manuel pejling med pejlestok ved årsafslutning og kontrolleres op mod elektronisk tankmåler der løbende registreres i SRO-anlæg. Anvendes indkøbt brændsel til andre formål der ikke er omfattet af lovens aktiviteter (eksempelvis intern transport) X Nej Ja Ved Ja beskrives hvorledes denne mængde opgøres: Evt. kommentarer: 74

80 Benzin Brændselsmængder opgøres i m 3 Opgørelse af brændselsbeholdning ved årets start og slut ske vil foregå på følgende måde: Anvendes indkøbt brændsel til andre formål der ikke er omfattet af lovens aktiviteter (eksempelvis intern transport) Nej Ja Ved Ja beskrives hvorledes denne mængde opgøres: Evt. kommentarer: 75

81 Spildolie Brændselsmængder opgøres i tons Opgørelse af brændselsbeholdning ved årets start og slut ske vil foregå på følgende måde: Spildoliebeholdning kontrolleres ved manuel pejling med pejlestok ved årsafslutning og kontrolleres op mod elektronisk tankmåler der løbende registreres i SRO-anlæg. Anvendes indkøbt brændsel til andre formål der ikke er omfattet af lovens aktiviteter. X Nej Ja Ved Ja beskrives hvorledes denne mængde opgøres: Evt. kommentarer: 76

82 LPG Brændselsmængder opgøres i kg Opgørelse af brændselsbeholdning ved årets start og slut ske vil foregå på følgende måde: Gasbeholdning ved årsskiftet aflæses ved pejling på gastank, gasforbrug registreres løbende på gasmåler placeret i produktionshal bygning D ved hærdeovn. Anvendes indkøbt brændsel til andre formål der ikke er omfattet af lovens aktiviteter. Nej X Ja Ved Ja beskrives hvorledes denne mængde opgøres LPG til gaffeltruck leveres på 11 kg flasker. Opgøres separat på leverandørfakturaer og medregnes ikke i CO 2 -opgørelsen da de ikke er omfattet af kvoteordningen Evt kommentarer: 77

83 Kul Brændselsmængder opgøres i tons. Opgørelse af brændselsbeholdning ved årets start og slut ske vil foregå på følgende måde: Kulsilo niveaumåles løbende ved hjælp af automatisk niveaumåleudstyr, niveau udlæses af SRO-anlæg ved årsafslutningen med omregning til beholdning. Anvendes indkøbt brændsel til andre formål der ikke er omfattet af lovens aktiviteter. Nej X Ja Ved Ja beskrives hvorledes denne mængde opgøres: Indkøb til søsterselskab leveres fra produktionsenheden på lastbil: Mængden opgøres på brovægt, som kontrolleres løbende af ekstern kontrollant som beskrevet i virksomheden kvalitetssikringssystem. Evt. kommentarer: 78

84 Koks Brændselsmængder opgøres i tons Opgørelse af brændselsbeholdning ved årets start og slut ske vil foregå på følgende måde: Anvendes indkøbt brændsel til andre formål der ikke er omfattet af lovens aktiviteter. Nej Ja Ved Ja beskrives hvorledes denne mængde opgøres: Evt. kommentarer: 79

85 Petrokoks Brændselsmængder opgøres i tons Opgørelse af brændselsbeholdning ved årets start og slut ske vil foregå på følgende måde: Anvendes indkøbt brændsel til andre formål der ikke er omfattet af lovens aktiviteter. Nej Ja Ved Ja beskrives hvorledes denne mængde opgøres: Evt. kommentarer: 80

86 Biogas Biogas, der er opkøbt fra andre virksomheder, opgøres ved registrering af afregningsmåleren ved året start og slut. Faktura fra leverandøren anvendes som dokumentation. Biogas, der produceres på produktionsenheden på basis af gylle eller andet biologisk nedbrydeligt materiale, opgøres på grundlag af målerne på produktionsenheden. Det registrerede volumen biogas dokumenteres ved angivelse måleropgørelser. Biogas opgøres i m 3 Biogas, der er indkøbt fra anden virksomhed registreres på følgende måde: Biogas, der produceres på produktionsenheden, opgøres på følgende måde: Evt. kommentar 81

87 Fast biomasse Den anvendte mængde fast biomasse opgøres på grundlag af vejesedler eller fakturaer fra året. Biomassen skal vejes på en vægt, som løbende bliver verificeret af en DANAK akkrediteret virksomhed. Dette gælder, hvad enten vejningen foretages af leverandøren eller produktionsenheden. Mængden opgøres i tons. Fast biomasse opdeles i følgende dele fraktioner: Halm Træpiller Træaffald Træflis Øvrige former for fast biomasse Mængden af hver fraktion opgøres for sig. Opgørelse af fast biomasse (herunder beskrivelse af hvorledes de tilførte mængde opgøres og indvejes samt opgørelsen af mængden ved årets start og slut). Træaffald og træflis modtages på lastbiler der indvejes over brovægt. Større halm, savsmuld og flismængder oplagres ikke, hvorfor mængden på årsbasis opgøres ud fra leverandørenes fakturaer/følgesedler. Evt. kommentar 82

88 Flydende biobrændsel Brændselsmængder opgøres i m 3 Opgørelse af brændselsbeholdning ved årets start og slut ske vil foregå på følgende måde: Anvendes indkøbt brændsel til andre formål der ikke er omfattet af lovens aktiviteter (eksempelvis intern transport) Nej Ja Ved Ja beskrives hvorledes denne mængde opgøres: Evt. kommentarer: 83

89 5. Underskrift Evt. versionsnummer for overvågningsplanen: dato Underskrift af person, som tegner produktionsenheden juridisk 84

90 Bilag 5. Udarbejde standardiseret udledningsrapport Produktionsenheder, der overvåger udledningen af CO 2 efter en af standardløsningerne 1-3 (bilag 3), skal også benytte standardløsningen for afrapporteringen for den samme gruppe. Bemærk, at anvendelse af standardløsningerne for udledningsrapport forudsætter, at produktionsenheden har anvendt den tilsvarende standardløsning for overvågningsplanen. Hent skemaerne til de 3 standard CO 2 -udledningsrapporter på Energistyrelsens hjemmeside I det følgende findes en trin-for-trin-vejledning i at udfylde den årlige indberetning for standardløsningerne. De 3 skemaer omtales samlet, da de er udformet ens. Der henvises i den efterfølgende beskrivelse til de enkelte afsnit i skemaerne. Ikke alle punkter er omtalt, da teksten i skemaerne er tilstrækkelig Ad pkt. 4. Under dette punkt skal afkrydses hvilke brændsler, der er anvendt i produktionsenheden, og som indgår i CO 2 -opgørelsen. For hvert af de afkrydsede brændsler vedlægges det pågældende skema. Ad Skemaer for brændsler Alle skemaer er opbygget ens. Naturgas skal opgøres på baggrund af naturgasselskabets fakturaer. Målte værdier må ikke benyttes. Det skyldes, at naturgasselskaberne justerer de standardkubikmeter naturgas, der bliver aflæst på målerne, til en brændværdi på 39,6 GJ/m 3 og anfører de justerede værdier på fakturaerne. Der er på alle skemaer mulighed for at anføre særlige kommentarer. Denne mulighed skal dog kun benyttes, såfremt der er særlige forhold, der gør sig gældende. I de tilfælde, hvor opgørelsen af brændslet sker som beskrevet i overvågningsplanen, og der er vedlagt dokumentation som angivet, er det ikke nødvendigt at anføre særlige kommentarer. Ad pkt. 5. Opgørelse af CO2-udledninger Den samlede udledning af CO 2 fra produktionsenheden sammenfattes på dette skema. De opgjorte brændselsmængder indføres i skemaet i kolonne 2 de angivne enheder. Aflæsning af brændselsforbruget skal foregå så tæt på årsskiftet som muligt. Man kan eventuelt interpolere for at få en aflæsningsværdi, der svarer til selve årsskiftet. 85

91 Det er blot et krav, at man følger den samme fremgangsmåde for aflæsning/beregning hvert år. Energiforbruget skal opgøres ved multiplikation af brændselsforbruget med standardfaktorer for brændværdi. Energiforbruget angives i TJ med 2 decimaler. Udledningen beregnes ved multiplikation med de anførte emissionsfaktorer og oxidationsfaktorer. Udledningen angives i tons uden decimal. Der rundes op eller ned efter de almindelige regler. For standardløsningerne anvendes de brændværdier, emissionsfaktorer og oxidationsfaktorer, som Energistyrelsen offentliggør på hjemmesiden i starten af januar. For biobrændsler er brændværdien kun vejledende. Ad pkt. 7. Underskrift Af en person, som tegner produktionsenheden juridisk. Vedkommende står herved inde for rigtigheden af data i skemaerne. 86

92 Bilag 6 Eksempel på en standardiseret udledningsrapport Bliver ikke udarbejdet foreløbigt. Henvend Dem til [email protected] med eventuelle spørgsmål. 87

93 Revideret december 2005 Bilag 7 Checklister til individuel overvågningsplan og individuel udledningsrapport Produktionsenheder der udarbejder en individuel plan for overvågning af CO 2 og derfor også skal rapportere efter en individuel plan kan eventuel have nytte af de følgende 2 checklister, som Energistyrelsen har udarbejdet med udgangspunkt i EU s retningslinier for overvågning og rapportering: A. Checkliste for individuel CO 2 overvågningsplan B. Checkliste for individuel rapportering (udarbejdet januar 2006) A. Checkliste for individuel CO 2 -overvågningsplan Denne checkliste er under udarbejdelse B. Checkliste for individuel årlig rapportering (udarbejdet januar 2006) A. Indledning Denne checkliste henvender sig til produktionsenheder, der overvåger udledningen af CO 2 efter en individuel overvågningsplan. Produktionsenhederne skal benytte en individuel rapporteringsform som tager udgangspunkt i EU Kommissionens retningslinjer for overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF, herefter EU s retningslinjer. Den årlige rapportering vedrørende en produktionsenhed skal omfatte CO 2 - udledninger fra kilder med tilknytning til de energirelaterede aktiviteter og andre aktiviteter som fremgår af kvotelovens 5 8. Aktiviteterne er endvidere beskrevet i de aktivitetsspecifikke retningslinjer jf. bilag II XI til EU s retningslinjer. Rapporteringen skal tage udgangspunkt i de opgørelsesmetoder, der er fastlagt i den seneste godkendte overvågningsplan. B. Rapportering Driftslederen skal medtage nedenstående oplysninger i den årlige rapportering for produktionsenheden. De tabeller (tabel 11.1, 11.2, 11.3 og 11.4) som skal anvendes som grundlag for rapportering fremgår af afsnit 11 i bilag I til EU s retningslinjer. 88

94 Revideret december Identifikation af produktionsenheden Nedenstående skema kan benyttes i stedet for tabel 11.1 i EU s retningslinjer. Uanset hvilket skema som benyttes skal produktionsenheden oplyse datoen for den seneste godkendte overvågningsplan, eventuelt revisionsnummer samt angive den dato hvor overvågningsplanen er godkendt af Energistyrelsen. Navn på driftsleder Navn på produktionsenheden Produktionsenhedsnummer (Pnr.) Produktionsenhedens adresse Tilladelsesnummer DK-løbenummer i kvoteregisteret Opgørelsen omfatter CO 2 - udledninger for år Rapportering påkrævet i henhold til EPER 6 Ja/Nej Aktivitetstyper som udføres på produktionsenheden jf. Bilag I i EU s retningslinjer Aktivitet 1 Aktivitet 2 Aktivitet N Dato for seneste godkendte overvågningsplan samt eventuelt revisionsnummer Overvågningsplanen er godkendt af Energistyrelsen, angiv dato 2. Opgørelse Rapporteringen skal indeholde en opgørelse over den samlede CO 2 -udledning, den valgte metode (måling 7 eller beregning) til bestemmelse af CO 2 -udledningen og de valgte metodetrin for aktivitetsdata, emissionsfaktorer og oxidations- /omregningsfaktorer for alle kilder. Hvis der anvendes massebalance, skal driftslederen rapportere massestrømmen samt kulstof- og energiindholdet for hver brændsels- og materialestrøm til og fra anlægget og driftslederens beholdninger. 6 Europæisk Oversigt over Forurenende Emissioner (EPER). Se nærmere i afsnit 12.2 i bilag I til EU s retningslinjer. 7 Måling af CO 2 -udledning benyttes ikke pt. af nogen produktionsenheder. 89

95 Revideret december 2005 Beregning af CO 2 -udledninger skal enten baseres på formlen i afsnit i bilag I til EU s retningslinjer: CO 2 -udledninger = aktivitetsdata*emissionsfaktor*oxidationsfaktor eller på en alternativ metode, hvis dette foreskrives i de aktivitetsspecifikke retningslinjer, jf. afsnit i bilag I og bilag II XI til EU s retningslinjer. Her er de aktivitetsspecifikke krav til bestemmelse af aktivitetsdata, emissionsfaktorer samt oxidations- og omregningsfaktorer nærmere beskrevet. Udtrykkene i ovenstående formel gælder henholdsvis for forbrændingsemissioner hvor aktivitetsdata skal baseres på brændselsforbrug og for procesemissioner hvor aktivitetsdata skal baseres på materialeforbrug, gennemløb eller produktionsudbytte. Se nærmere i afsnit i bilag I til EU s retningslinjer. CO 2, som ikke udledes fra anlægget, men som overføres fra det i form af rent stof eller en bestanddel af et brændsel, eller som anvendes direkte som råmateriale i den kemiske industri eller papirindustri, skal trækkes fra det beregnede emissionsniveau. Den pågældende mængde CO 2 skal rapporteres som en memorandumpost. Tilsvarende skal CO 2 overført fra anden industri lægges til. Se nærmere i afsnit i bilag I til EU s retningslinjer. I den årlige rapportering skal driftslederen endvidere angive den godkendte kombination af metodetrin for hver af produktionsenhedens aktiviteter, herunder hver kilde samt relevant brændsels- eller materialestrøm. Hvis et metodetrin er ændret i løbet af rapporteringsperioden 2005, skal resultaterne for den berørte aktivitet beregnes og rapporteres som separate dele i den årlige rapportering for de pågældende dele af rapporteringsperioden. 3. Ændringer Midlertidige eller permanente ændringer af metodetrin som vedrører det år, der indberettes for, dato for ændringernes ikrafttræden samt start- og slutdatoer for midlertidige ændringer skal angives på en oversigt. 4. Eventuelle øvrige ændringer Eventuelle øvrige ændringer på produktionsenheden i løbet af rapporteringsperioden, som kan have relevans for den årlige rapportering skal angives. Se nærmere i afsnit 5 og afsnit 6 i EU s retningslinjer. C. Driftsleders underskrift og dato Driftsleder skal med sin underskrift erklære nedenstående. Teksten indsættes i produktionsenhedens årlige rapportering som underskrives og dateres af driftsleder. 90

96 Revideret december 2005 Driftslederen erklærer, at tilladelsen til at udlede CO 2 og den godkendte overvågningsplan udtømmende afspejler de reelle forhold i produktionsenheden. Siden den gældende tilladelse er udstedt, og den gældende overvågningsplan er godkendt af Energistyrelsen, er der således ikke sket væsentlige ændringer (se Energistyrelsens vejledning om CO 2 kvoteordningen) i produktionsenhedens energiforbrugende anlæg, aktiviteter og brændselsanvendelse (f.eks. anvendelse af andet brændsel), der kan begrunde, at virksomheden skulle have indsendt en ny ansøgning om tilladelse til udledning af CO 2 -udledninger eller godkendelse af en ny overvågningsplan. Endvidere erklærer driftsleder, at virksomheden har anvendt og efterlevet overvågningsplanen i opgørelsen af produktionsenhedens CO 2 -udledning, og at alle de korrekte data uden undtagelse er indføjet i opgørelsen. D. Tidspunkt for indsendelse af den årlige rapportering Den første verificerede årlige rapportering af CO 2 -udledninger skal være Energistyrelsen i hænde senest den 31. marts

97 Bilag 8 Verifikationsrapport og verifikationserklæring På de følgende sider bliver vist: En disposition for verifikationsrapporten, som det akkrediterede verifikationsselskab udarbejder En skabelon til verifikationserklæringen, som det akkrediterede verifikationsselskab udarbejder 92

98 Verifikation af CO 2 -udledninger Disposition for verifikationsrapport Standardformat november 2006 Verifikation udført på: Produktionsenhedens navn: [ skriv i disse felter] Adresse: [ ] Produktionsenheds-nummer (P-nr): [ ] Tilladelsesnummer: [ ] Grundlag: Tilladelse til at udlede CO 2 fra produktionsenheden: [nummer og dato/år] Overvågningsplan: [dato/år og versionsnummer, dato/år for Energistyrelsens godkendelse] Udledningsrapport [dato/år og versionsnummer] Verifikation af: Overvågningsplanens overensstemmelse med de faktiske forhold og implementering af Overvågningsplanen (1. gangs verifikation): [ ] Og/eller produktionsenhedens udledningsrapport (årlig verifikation): [ ] Verifikationskriterier: Kvoteloven: [ ] Verifikationsbekendtgørelsen: [ ] EU s retningslinier for overvågning og rapportering: [ ] Type af verifikation: Førstegangs- og/eller årlig verifikation: [ ] Datoer for besøg og verifikation: [datoer og henvisning til vedlagte besøgsprogrammer og evt. delrapporter] Deltagere på verifikationshold: [navn og funktion] Deltagere fra produktionsenheden under verifikationen: [navn og funktion] 93

99 Dokumenter anvendt ved verifikationen: [materiale der er modtaget fra produktionsenheden eller set under verifikationen] Verifikationsfremgangsmåde og -omfang: Anfør omfang af stikprøver, interviews, analyser og gennemsyn i forbindelse med verifikationen af: [anlæg], [ledelsessystem og procedurer], [dokumenter], [datagrundlag] Sammenfatning og konklusion: [resultatet af verifikationen] Evt. afvigelser og baggrund for deres lukning: [angiv her] Bemærkninger og forbehold: [angiv evt. bemærkninger og forbehold i relation til indstilling/anbefaling] Indstilling/Anbefaling: [positiv verifikationserklæring/negativ verifikationserklæring] Underskrifter: [Dato/år, Lead Verifikators underskrift] 94

100 Verifikation af CO 2 -udledninger Verifikationserklæring Standardformat november 2006 Verifikationserklæring for [anfør år] for produktionsenheden Produktionsenhedens navn: [ ] Adresse: [ ] Produktionsenheds-nummer (P-nr): [ ] Tilladelsesnummer: [ ] Grundlag Verifikationen af produktionsenhedens CO 2 -udledning er udført med udgangspunkt i: Tilladelse til at udlede CO 2 fra produktionsenheden: [nummer og dato/år] Overvågningsplan: [dato/år og versionsnummer, dato/år for Energistyrelsens godkendelse] Udledningsrapport: [dato/år og versionsnummer] Erklæring Verifikationen er gennemført i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 478 af 15. juni 2005 om verifikation og rapportering af CO 2 -udledning fra produktionsenheder m.v. samt DANAK s Retningslinje RL7: Anvendelse af DS/EN 45011:1998 ved akkreditering til CO 2 -verifikation. I forbindelse med verifikationen er alle produktionsenhedens CO 2 -udledningskilder vurderet for pålideligheden af dataene om hver enkelt kilde, som bidrager til produktionsenhedens samlede CO 2 -udledninger. Positiv erklæring Med udgangspunkt i ovenstående og gennemgang af produktionsenhedens udledningsrapport, dens datagrundlag og dens tilblivelse erklæres hermed: At de faktiske forhold på produktionsenheden er i overensstemmelse med den af Energistyrelsen godkendte overvågningsplan og udledningstilladelse. 95

101 At overvågningsplanen er implementeret. At CO 2 -udledningen er opgjort i overensstemmelse med den implementerede overvågningsplan. At udledningsrapporten er udfærdiget i overensstemmelse med lov om CO 2 - kvoter, jf. lov nr. 493 af 9. juni 2004, kapitel 2 og 6, samt ændringslov nr. 410 af 1. juni På denne baggrund samt verifikationsrapport dateret [dato] konkluderes det, at de data der fremlægges i udledningsrapporten er uden udeladelser, urigtige oplysninger eller fejl, som medfører væsentlige mangler i de rapporterede oplysninger. CO 2 -udledningen for [år] i udledningsrapporten er: [tons CO 2 ] Til ovenstående erklæring er der følgende bemærkninger: [angivelse af observerede forhold i forhold til erklæringen, og evt. med henvisning til verifikationsrapporten] Den positive erklæring er baseret på en antagelse om, at ovennævnte bemærkninger ikke har væsentlig indflydelse på opgørelsen af CO 2 -udledningen. Verifikationsselskabets adresse, akkreditering og registreringsnummer: [ ] Verifikationsselskabets stempel: [ ] Akkrediteringsorganets logo/akkrediteringsmærke: [ ] Dato/år og underskrift på verifikationsselskabets vegne: [ ] Negativ erklæring På baggrund af ovenstående grundlag erklæres det, at der ikke kan udstedes en positiv verifikationserklæring. Baggrunden for dette er følgende: [Tekst med evt. henvisning til verifikationsrapporten] Verifikationsselskabets adresse, akkreditering og registreringsnummer: [ ] Verifikationsselskabets stempel: [ ] Akkrediteringsorganets logo/akkrediteringsmærke: [ ] Dato/år og underskrift på verifikationsselskabets vegne: [ ] 96

102 Bilag 9 Underrette myndighederne om ændringer på produktionsenheden Ifølge tilladelse til at udlede CO 2 skal driftsleder underrette om ændringer på produktionsenheden med betydning for for eksempel tilladelsen og tildeling af kvoter. Underretningen om ændringer til Energistyrelsen kan foregå på to måder: 1. Ved at indberette de ændrede oplysninger om produktionsenheden på en formular på EnergiData Online, der er adgang til via erhvervsportalen Formularen er tilknyttet en elektronisk vejledning. 2. Ved at indberette de ændrede data på et skema fra Energistyrelsens hjemmeside A. Der er udarbejdet en samlet vejledning, der evt. kan printes ud og som kan anvendes når Energistyrelsen skal underrettes om ændringer på produktionsenheden (både A og B). Den fremgår nederst i bilag 9. Nedenfor præsenteres formularen fra EnergiData Online igennem Dernæst vises vejledning i at underrette Energistyrelsen om ændringer. De er altid velkommen til at kontakte Energistyrelsen på CO2- [email protected], eller på 3392 med slutnumrene: 6682, 6845 eller Underrette om ændringer via erhvervsportalen Ændringer af produktionsenhedens data kan ske via nedenstående formular på EnergiData Online. Der er knyttet en vejledning til hjælp til indtastning af data. Hovedparten af de oplysninger, som allerede er registrerede i Energistyrelsen fremgår af formularen. For at få adgang til de specifikke data for produktionsenheden på EnergiData Online, skal der logges på med en digital signatur. Der er direkte adgang til log-ind siden til EnergiData Online på forsiden af under afsnittet log-in. Adgangen er beskyttet, så der alene er adgang til egne data i EnergiData Online. Det er dermed ikke muligt for andre at få adgang til produktionsenhedens data. Når driftsleder/kontaktperson har indføjet sine ændrede data i formularen modtages en kvittering og Energistyrelsen bliver automatisk orienteret om ændringerne, hvorefter en eventuel sagsbehandling starter. 97

103 98

104 Revideret december Underrette om ændringer på et skema på Energistyrelsens hjemmeside Underretning af ændringer på produktionsenhedens kan alternativt ske på et wordskema, som kan hentes på Energistyrelsens hjemmeside Skemaet udfyldes kun i de felter, hvor der er nye eller ændrede oplysninger, som Energistyrelsen skal underrettes om. Det udfyldte skema sendes til Energistyrelsen enten som [email protected] underskrevet med digital signatur eller på papir underskrevet til adressen: Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K. A. Vejledning i at underrette Energistyrelsen om ændringer på produktionsenheden Vejledningen kan anvendes hvis De indtaster de ændrede oplysninger via EnergiData Online på (se 1) eller udfylder skemaet fra Energistyrelsens hjemmeside (se 2). De fleste ændringer vil Energistyrelsen sende til kvoteregisteret, så De ikke behøver at indberette flere steder. Af skemaet fremgår, hvilke data der er relevante for kvoteregisteret, og som Energistyrelsen derfor vil videresende. Identifikation af produktionsenhed (alle felter udfyldes) CVR-nummer på driftsleder: Produktionsenhed navn: Udledningstilladelse nr.: CVR-nr på driftslederen som det er registreret i den gældende udledningstilladelse Navn på produktionsenhed som det er registreret i den gældende udledningstilladelse. Udledningstilladelses nr. Beskrivelse af oplysninger der ønskes ændret (kun felter der ønskes ændret udfyldes) Oplysning Beskrivelse af oplysningen 1 Produktionsenheden Energistyrelsen vil videresende ændringer i afsnit 1 til kvoteregisteret. De behøver derfor ikke selv tage 99

105 kontakt til registeret. 1.1 Produktionsenhed navn: Navn på produktionsenheden. Er produktionsenheden inden for offshore sektoren, skal kun pkt. 1.1 udfyldes. Pkt skal ikke udfyldes. 1.2 P-nr. (Produktionsenhedsnr.): Produktionsenhedsnr (P-nr) for produktionsenheden iflg. det centrale virksomhedsregister Adresse: Produktionsenhedens adresse. 1.4 Postnr. og postdistrikt: Postnummer og postdistrikt for produktionsenhed. 1.5 Kommune: Navn på den kommune produktionsenheden ligger i. 1.6 Branche Beskrivelse af aktivitet på produktionsenheden, som den står anført i CVR-registerets DB03-nomenklatur. Oplysningen hentes fra CVR-registeret. 2 Selskab(er) som ejer produktionsenheden (juridisk enhed) Energistyrelsen vil videresende ændringer i afsnit 2 til kvoteregisteret. De behøver derfor ikke selv tage kontakt til registeret. 2.1 Selskabsnavn: Navn på det selskab som ejer produktionsenheden. Bemærk navnet skal være i overensstemmelse med registreringen hos det centrale virksomhedsregister CVR nr.: Eventuelle ændringer af CVR-nummeret skal angives for hver juridisk person med andel i produktionsenheden. Nummeret skal angives med otte cifre som i CVR-registeret. 3 Driftsleder(e) Energistyrelsen vil videresende ændringer i afsnit 3 til kvoteregisteret. De behøver derfor ikke selv tage kontakt til registeret. 3.1 Driftsleder(e)s navn: Hvis produktionsenheden får ny driftsleder, skal det anføres. Vær opmærksom på, at en driftsleder i lovens forstand ( 2, nr. 2) er: Den juridiske eller fysiske person, der ejer en produktionsenhed eller driver produktionsenheden for egen regning. Det vil typisk være den juridiske person (jf. CVRregisteret), der ejer produktionsenheden. 100

106 Revideret december 2005 Hvis der er flere driftsledere for en produktionsenhed, skal det indberettes, hvis en ny driftsleder kommer til, og/eller en driftsleder udgår. 3.2 CVR-nr. for driftsleder 3.3 Evt. supplerende oplysninger vedr. driftsleder(e) Hvis der kommer ny driftsleder på en produktionsenhed, kan CVR-nummeret blive ændret. Det ændrede CVR-nummer anføres (8 cifre). Driftslederen kan også være en fysisk person (lovens 2, nr. 2). Ændringer i dette forhold skal også anføres og være identiske med oplysningerne i CVR-registeret. 4 Kontaktperson Energistyrelsen vil videresende ændringer om kontaktpersonen til kvoteregisteret. Da al korrespondance om CO 2 -kvoteordningen foregår pr. , er det vigtigt, at kontaktpersonens e- mail adresse er korrekt. Kontaktpersonen er ikke nødvendigvis kontohaver i kvoteregisteret. Ændring af kontohaver skal derfor indberettes direkte til registeret Navn kontaktperson: Hvis der udpeges en ny kontaktperson for produktionsenheden, skal det indberettes. Fremover vil den ny kontaktperson modtage al korrespondance om CO 2 -kvoteordningen. 4.4 Telefon kontaktperson: Telefonnummer for ny kontaktperson eller ændret telefonnummer for nuværende kontaktperson kontaktperson: adresse på ny kontaktperson eller ændret adresse for nuværende kontaktperson. Der kan angives flere adresser, hvis navnene adskilles med semikolon f.eks. ([email protected]; [email protected]). 5 Type af omfattede aktivitet(er) Energistyrelsen vil videresende aktivitetsændringer til kvoteregisteret. De behøver derfor ikke selv tage kontakt til registeret. 5.1 Aktivitet 1: Hvis aktiviteterne på produktionsenheden ændres, skal det indberettes. Med aktiviteter menes de aktiviteter, der fremgår af Lov om CO 2 -kvoter 5-8. Der kan f.eks. være tale om, at en produktionsenhed etablerer ny aktivitet, der er omfattet af kvoteloven, eller lukker en aktivitet omfattet af loven. 5.2 Aktivitet 2: Udfyldes, hvis produktionsenheden er omfattet af 101

107 kvoteloven med mere end én aktivitet. 5.3 Samlet indfyret kapacitet (MW) 5.4 Anden omfattet kapacitet 6 Liste med omfattede anlæg på produktionsenheden Hvis produktionsenhedens samlede indfyrede kapacitet ændres, anføres den nye værdi i MW (=MJ/s), jf. også pkt Hvis der sker ændringer i anden omfattet kapacitet eller kommer ny kapacitet til, anføres den nye værdi med angivelse af enhed. En produktionsenhed kan være omfattet af kvoteloven med et eller flere anlæg. Nødstrømsanlæg og spidslastanlæg er også omfattet. Ændringer på anlæg er ikke relevante for kvoteregisteret, og Energistyrelsen videresender derfor ikke ændringerne anført under afsnit Anlægs nr. Hvis der etableres et nyt anlæg, eller et gammelt anlæg nedlægges, anføres ændringen. 6.2 Anlægsnavn Hvis der etableres et nyt anlæg, angives et kaldenavn for anlægget. 6.3 Anlægstype Hvis der etableres et nyt anlæg, anføres anlægstypen (motor, kedel etc.). Hvis der sker ændringer på eksisterende anlæg, anføres den nye anlægstype efter ændringen. 6.4 Indfyret kapacitet (MW) Hvis der etableres et nyt anlæg, anføres den brændselsmængde i MW, som kan tilføres anlægget. Hvis der sker ændringer på et eksisterende anlæg, anføres den brændselsmængde i MW, som i alt kan tilføres anlægget efter ændringen. 6.5 Elkapacitet (MW) Hvis der etableres et nyt elproducerende anlæg, anføres elkapaciteten i MW. Hvis der sker ændringer på et eksisterende anlæg, anføres anlæggets samlede elkapacitet i MW efter ændringen. 6.6 Varmekapacitet (MW) Hvis der etableres et nyt fjernvarmeproducerende anlæg, anføres varmekapaciteten i MW. Hvis der sker ændringer på et eksisterende fjernvarmeproducerende anlæg, anføres anlæggets 102

108 Revideret december 2005 samlede varmekapacitet i MW efter ændringen. 6.7 Idriftsat Hvis der etableres et nyt anlæg, anføres datoen for anlæggets idriftsættelse. 6.8 Skrottet Hvis et anlæg er skrottet anføres datoen for skrotningen (produktionens ophør). 6.9 Omfattet aktivitet 1 Hvis der etableres et nyt anlæg, anføres de aktiviteter, anlægget vedrører (aktiviteter jf. lovens 5-8), Hvis der sker ændringer på et eksisterende anlæg, anføres de aktiviteter, det ændrede anlæg vedrører (aktiviteter jf. lovens 5-8), 6.10 Omfattet aktivitet 2 Hvis der etableres et nyt anlæg, der er omfattet af aktiviteter beskrevet i lovens 6-8, angives den omfattede aktivitet. 7 Kilder til CO 2 - udledning incl. ikke brændselsrelateret udledning Den årlige udledning (størrelse og type) bestemmer, sammen med brændselstype, om Deres produktionsenhed har kunnet få godkendt en af standardovervågningsplanerne eller en individuel overvågningsplan under CO 2 -kvoteordningen. Ud fra de anførte ændringer under pkt. 7 fastlægger Energistyrelsen, hvilken type af overvågningsplan, der skal benyttes, og om der er behov for at ændre den allerede godkendte overvågningsplan. Ændringer af brændsler og udledninger er ikke relevant for kvoteregisteret, og Energistyrelsen videresender derfor ikke ændringer under afsnit Skønnet årlig CO 2 - udledning fra kvoteomfattede anlæg på produktionsenheden, inkl. omfattet procesudledning (sæt x ved forventet udledning efter ændring) Ændringer, der kan betyde, at De skal benytte en anden overvågningsplan, skal anføres, f.eks. hvis ændringerne medfører, at den årlige udledning kommer over tærskelværdien ton CO 2. Eller hvis en af forudsætningerne for godkendelsen af overvågningsplanen bliver ændret. F.eks. kan der være givet dispensation for en CO 2 kilde, der udgør mindre end 5 % af produktionsenhedens årlige CO 2 -udledning. Angiv venligst, hvis forventningen til den årlige CO 2 - udledning ændres (a - c). a) Under tons CO 2 årligt. b) Mellem og tons CO 2 årligt: c) Over tons CO 2 årligt: 103

109 7.2 Typer af brændsler der forventes anvendt på produktionsenheden Hvis der vil blive benyttet andre brændsler end beskrevet i den godkendte udledningstilladelse og overvågningsplan under kvoteordningen, afkrydses, hvilke brændsler der fremover vil blive anvendt på produktionsenheden (a i). Under pkt. j Andet anføres ændringer i eventuelle tilsatsmaterialer, der kan give anledning til udledning af CO 2. Ændringer i brændselsanvendelsen kan give anledning til ændringer i den godkendte overvågningsplan. F.eks. vil skift til kul medføre, at overvågningsplan 2 skal anvendes i stedet for overvågningsplan 1. a) Naturgas b) Fuelolie c) Gasolie/diesel d) LPG e) Kul f) Koks g) Biogas h) Husholdnings-affald i) Fast biomasse j) Andet (angiv) 8 Gæld til det offentlige Driftsleder har forfalden gæld til det offentlige på mere end kr. Energistyrelsen videresender ændrede oplysninger om gæld til det offentlige til kvoteregisteret. De behøver derfor ikke selv tage kontakt til registeret. Det oplyses, hvis driftslederen har fået gæld til det offentlige på over kr. 9 Bemærkninger Bemærkninger og oplysninger, som ikke kan beskrives ovenfor, kan anføres her. 10 Dato for ikrafttrædelse af ændringer Der anføres dato for ikrafttrædelse af ændringerne. Bemærk, at hvis alle ændringer ikke træder i kraft på samme tidspunkt, anføres dette under bemærkninger pkt Underskrift Formularen underskrives af en tegningsberettiget person (med digital underskrift ved digital indberetning). 104

110 Revideret december 2005 Bilag 10. Vigtige datoer 28. februar hvert år Sidste frist for Miljøstyrelsen til at indsætte gratiskvoter på driftslederens konto i kvoteregisteret (for produktionsenheder der var i drift før den 31. marts 2004). Registeret orienterer driftslederen, når kvoterne er sat ind. 31. marts hvert år Sidste frist for driftsleder til at fremsende den årlige verificerede udledningsrapport om udledning af CO 2 til Energistyrelsen. Udledningsrapporten skal vedlægges verifikationsrapport og verifikationserklæring. Driftsleder skal samtidig registrere den årlige CO 2 -udledning i kvoteregisteret. Det kan først gennemføres, når driftsleder har tilknyttet en akkrediteret verifikator i registeret. Verifikator skal efterfølgende markere i kvoteregisteret, at den indtastede årlige udledning er verificeret. 20. april hvert år Sidste frist for Energistyrelsen til at meddele kvoteregisteret udledningen fra de enkelte produktionsenheder og til at meddele registeret om eventuelle driftsledere, der ikke har rapporteret udledninger. 30. april hvert år Sidste frist for driftslederen til at returnere kvoter/kreditter på kontoen i kvoteregisteret svarende til den konkrete udledning af CO 2 fra produktionsenheden det foregående år. Senest 1. januar 2007 Får driftslederen af vide, hvor mange gratiskvoter produktionsenheden vil få tildelt i perioden , og hvordan de bliver fordelt på årene. 105

111 Bilag 11. Henvisninger til regler om CO 2 -kvoteordningen Kvoteloven: Lov nr. 493 af 9. juni 2004 om CO 2 -kvoter: Lov nr. 410 af 1. juni 2005 om ændring af lov om CO 2 -kvoter (Anvendelse af kreditter i kvoteordningen): Bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr. 571 af 18. juni 2005 om gebyr for ydelser efter lov om CO 2 - kvoter (Gebyrbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr af 14. december 2004 om oprettelse og drift af et CO 2 - kvoteregister (Kvoteregisterbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 478 af 15. juni 2005 om verifikation og rapportering af CO 2 - udledning fra produktionsenheder m.v. (Verifikationsbekendtgørelsen) Alle findes på: Kvotedirektivet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 (Kvotedirektivet): Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/101/EF af 27. oktober 2004 (Ændringsdirektivet om JI- og CDM-kreditter): Europa Kommissionens retningslinjer: Europa Kommissionens beslutning af 29/01/2004 om retningslinjer for overvågning og rapportering af drivhusgasudledninger i medfør af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF2003: Regler om akkreditering og verifikation Om CO 2 -verifikation på DANAKs (den danske akkrediterings- og metrologifond) hjemmeside: 106

112 Revideret december 2005 Direkte link til grundlaget for akkreditering RL7: 107

113 Bilag 12 Centrale begreber i kvoteloven Nogle af de centrale begreber for forståelse af kvoteordningen er samlet i dette bilag. Søger du et begreb, der ikke er anført her, kan du eventuelt finde begrebet defineret i kvotelovens 1 (link bilag 11). Du er også velkommen til at kontakte Energistyrelsen på [email protected] eller telefon 3392 lokalnumre: 6682, 6845 eller 6733 En CO 2 -kvote En kvote er et bevis for retten til at udlede 1 tons CO 2 i en given periode Driftsleder Kvotelovens 2, nr. 5 Driftsleder: Den juridiske eller fysiske person, der ejer en produktionsenhed eller driver produktionsenheden for egen regning. Driftslederen er i lovens forstand den virksomhed, som ejer eller driver produktionsenheden, og som er juridisk ansvarlig for forpligtelserne, der følger af kvoteloven. Driftsleder vil således typisk være et selskab, men kan også være den person, som selv ejer en produktionsenhed, eller som driver en personligt ejet produktionsenhed. På den måde adskiller driftslederbegrebet sig i kvoteloven fra den betegnelse, som ofte anvendes overfor personer, der står for ansvaret af den daglige praktiske drift af et teknisk anlæg. Fuldmægtig Kvotelovens 3, stk. 3-6 Stk. 3. Hvis flere driftsledere på samme lokalitet i et samarbejde driver flere anlæg, som har en tæt driftsmæssig eller fysisk sammenhæng, kan transport- og energiministeren beslutte, at disse anlæg anses for at udgøre én produktionsenhed. Stk. 4. Hvis flere fysiske eller juridiske personer på samme lokalitet i et samarbejde driver flere anlæg, som har en tæt driftsmæssig eller fysisk sammenhæng, kan transport- og energiministeren beslutte, at disse anlæg anses for at udgøre én produktionsenhed. Stk. 5. Hvis en produktionsenhed bringes ned under lovens kapacitetsgrænser efter 5-8, kan ministeren beslutte, at produktionsenheden fortsat skal være omfattet af loven. 108

114 Revideret december 2005 Stk. 6. Ministeren kan pålægge driftsledere for anlæg nævnt i stk. 3, driftsledere for andre produktionsenheder med flere driftsledere og fysiske og juridiske personer nævnt i stk. 4 at udpege én fuldmægtig, som på deres vegne varetager opgaverne i henhold til denne lov. Driftslederne og de i stk. 4 nævnte personer hæfter solidarisk for de økonomiske forpligtelser og andre forpligtelser efter denne lov. Der kan være særlige situationer, hvor en produktionsenhed har flere driftsledere, og hvor det derfor er nødvendigt at udpege en person (fuldmægtig), der er ansvarlig på produktionsenhedens vegne, forekommer typisk indenfor offshore sektoren. For eksempel kan flere driftsledere på samme lokalitet i et samarbejde drive flere anlæg, som i kvotelovens sammenhæng bliver anset for at udgøre én driftsenhed, fordi de har en tæt driftsmæssig eller fysisk sammenhæng. Det kan også være produktionsenheder, for eksempel indenfor offshore sektoren, der har mere end én driftsleder. Driftslederne kan efter kvoteloven skulle udpege en fuldmægtig til at varetage opgaverne i henhold til loven, så det altid er klart, hvem der på vegne af driftslederne skal overholde lovens forpligtelser i forhold til en given produktionsenhed, og hvem der kan træffe beslutninger om forhold i forbindelse med loven. Det kan for eksempel være forpligtelsen til at ansøge om en tilladelse til at udlede CO 2, som beskrevet i afsnittene ovenfor og til at modtage kvoter på vegne af driftslederne. Driftslederne hæfter solidarisk for de økonomiske forpligtelser og de øvrige forpligtelser, der følger af kvoteloven. Hvis driftslederne i disse situationer ikke selv udpeger en fuldmægtig, kan de blive pålagt det af Energistyrelsen. Der er produktionsenheder, der har to driftsledere, fordi der både er en driftsleder som ejer produktionsenheden og en driftsleder som driver produktionsenheden. Hvis der opstår tvist mellem disse to, om hvem der er produktionsenhedens driftsleder I medfør af kvoteloven, vil ejeren blive anset for driftsleder, jf. Kvotelovens 9, stk. 4. Der vil således ikke I disse sager blive udpeget en fuldmægtig. Produktionsenhed Kvotelovens 2, nr. 23 Produktionsenhed: En teknisk enhed, der består af et eller flere anlæg beliggende på samme lokalitet, hvorfra der udføres de af loven omfattede aktiviteter. En produktionsenhed består af et eller flere anlæg, der ligger på samme lokalitet. Lokaliteten er identificeret ved ét produktionsenheds-nummer (P-nr) i CVRregisteret, men kan have flere matrikelnumre. 109

115 Akkreditering Selskaber, der ønsker at verificere under kvoteordningen, kan blive akkrediteret af DANAK eller et tilsvarende udenlandsk anerkendt akkrediteringsorgan. De vil opnå akkreditering, dersom de lever op til nærmere fastlagte kriterier, som er beskrevet i dokumenterne: DS/EN om generelle kriterier for certificeringsorganer, som udfører produktcertificering og DANAK s retningslinie RL 7 (link på Energistyrelsens hjemmeside RL 7 beskriver kravene til det selskab, der ønsker akkreditering under kvoteordningen. RL7 beskriver også, hvordan verifikationen skal gennemføres for eksempel hvilke krav der stilles til verifikators organisation, deres uafhængighed, faglige kvalifikationer, forberedelse og gennemførelse af verifikationen, besøg på kvotevirksomheder, hvordan resultatet og rapportering fra verifikation skal bedømmes. 110

116 Revideret december 2005 Bilag 13 Nøgletal for tildeling af kvoter til visse produktionsenheder med tung proces 8, der udvider kapacitet eller er nyetablerede Bilag 2 i kvoteloven: Listepunkt på tung proces-listen Liste over anvendelse af afgiftspligtige varer, der er omfattet af særlig tilbagebetaling 9. Kvoter pr. kapacitet senhed Kapacitetsenhed Proce s- udled ninge r 1) Der anvendes til opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m 2 i gartnerier og vækstlys i disse, dog bortset fra væksthuse, hvorfra der foregår detailsalg. 2) Der anvendes direkte ved inddampning og tørring af vandopløst natriumklorid. 3) Der anvendes direkte ved pasteurisering, sterilisering, inddampning, homogenisering, koncentrering og tørring af mælk og mælkebaserede produkter med henblik på fremstilling af mælkebaserede produkter med et tørstofindhold på mindst 90 pct. Elektricitet anvendt direkte til opvarmning og tørring samt til drift af særlige anlæg, hvorved der som led i forarbejdningsprocessen sker en koncentration i form af f.eks. ultrafiltrering, er dog også omfattet. 0,110 m 2 opvarmet væksthus 39 Ton tørt salt pr. time Ton mælkepulver pr. time Ton proteinpulver pr. time Koncentrering med henblik på fremstilling af de nævnte mælkebaserede produkter er omfattet, uanset om den foregår i virksomheden, som fremstiller disse produkter, eller i andre virksomheder. 8 Efter bekendtgørelse af Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter LBK nr. 643 af 27/ Efter bekendtgørelse af Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter LBK nr. 643 af 27/

117 4) Der anvendes direkte ved fremstilling af foderstoffer, fodertilsætning, herunder foderfosfat, og foderblandinger samt tørring og inddampning af vinasse, mask, roepiller og lignende varer bestemt til dyrefoder. Dette gælder dog ikke forbrug til tørring af korn og frø. 5) Der anvendes direkte ved fremstilling af mel, pulver og pellets af kød eller slagteaffald uegnet til menneskeføde henhørende under position i EU s kombinerede nomenklatur bortset fra fedtegrever egnet til menneskeføde. 6) Der anvendes direkte ved fremstilling af grøntmel, grøntpiller og andet kunsttørret grønt. 7) Der anvendes direkte til fremstilling af pektinstoffer, pektinater og pektater samt planteslimer og gelateringsmidler, også modificerede, udvundet af vegetabilske stoffer henhørende under position til og med position i EU s kombinerede nomenklatur og modificeret stivelse henhørende under position 3505 i EU s kombinerede nomenklatur samt direkte ved fremstilling af emulgatorer bestemt til fødevarefremstilling eller til teknisk brug på basis af vegetabilske eller animalske fedt- og oliestoffer. 28 Ton foderstof pr. time 395 Ton råvarer bearbejdet pr. time til fremstilling af kød- og benmel, pulver og pellets 961 Ton grøntpiller eller grøntmel pr. time Ton pektin pr. time 733 Ton emulgator pr. time 8) Der anvendes direkte ved destillering af alkohol og i kombination hermed fremstilling af gær, herunder efterfølgende tørring af gær. 9) Der anvendes direkte ved tørring eller inddampning af papirog papmasse eller andre stoffer eller produkter opløst i eller iblandet vand med et tørstofindhold på højst 40 pct. før tørring og et tørstofindhold på mindst 90 pct. efter tørring. 564 m 3 ren alkohol pr. time Som pkt ) Glas Ton smeltet glas pr. time Ja 11) Der anvendes direkte ved fremstilling af a) slaggeuld, stenuld og lignende mineralsk uld, ekspanderet vermiculit, ekspanderet ler, skumslagger og lignende ekspanderede mineralske stoffer, blandinger og varer af varmeisolerende, lydisolerende eller lydabsorberende mineralske stoffer henhørende under position 6806 i EU s kombinerede nomenklatur, 395 m 3 letklinker pr. time Ja Ton linjeuld pr. time 112

118 Revideret december 2005 b) glasfibre, herunder glasuld, henhørende under position 7019 i EU s kombinerede nomenklatur, Ton fibrering pr. time 12) Der anvendes direkte til keramisk brænding samt forudgående tørring af varer bestemt hertil. 987 Ton brændt gods pr. time Ja Ja 13) Der anvendes direkte til opvarmning, inddampning, tørring eller brænding af kalk, kridt, kridtsten, marmor og andre calciumkarbonatprodukter, flint, gips, moler, bentonit og andre lerarter, ferrosulfat, kobbersulfat og calciumoxid samt gødningsstoffer med et tørstofindhold på mindst 90 pct., heraf mindst 5 pct. fosfat efter tørring. Elektricitet anvendt direkte til fremstilling af calciumkarbonatprodukter, dog alene i form af opvarmning og tørring, samt til drift af særlige anlæg, hvorved der som led i forarbejdningsprocessen sker en koncentration af calciumkarbonatprodukterne, samt afgiftspligtige varer bortset fra elektricitet til opvarmning af gipspladehærdelokaler, er dog også omfattet Ton stykkalk pr. time Ja Ton brændt kalk pr. time m 2 gipsplader pr. time Ja 16) Der anvendes direkte ved fremstilling af fiskeolie samt fiskemel henhørende under position i EU s kombinerede nomenklatur på baggrund af fisk og krebsdyr, bløddyr eller andre hvirvelløse vanddyr samt affald heraf. Dette gælder dog ikke forbrug af elektricitet til fremstilling af fiskemel, efter at fiskeolien og limvand er blevet udskilt fra pressekagen, og efter at fiskeolien er blevet separeret fra solubles i produktionsprocessen. Det gælder heller ikke forbrug af elektricitet til videreforædling af fiskeolien, efter at denne er blevet separeret fra solubles. 17) Der anvendes direkte ved fremstilling af rør- og roesukker henhørende under position i EU s kombinerede nomenklatur på baggrund af sukkerroer og sukkerrør. 18) Der anvendes direkte ved fremstilling af stivelse henhørende under position i EU s kombinerede nomenklatur, hvis tørstofindholdet er på mindst 80 pct. 395 Ton råvarer til fiskeolie- og fiskemelsfremstilling pr. time 786 Ton roesukker pr. time 87 Ton kartoffelmel pr. time Ton kartoffelproteinpulver pr. time 19) Der anvendes direkte til tørring og brænding af malt. 508 Ton malt pr. time 113

119 21) Der anvendes direkte til fremstilling af papir og pap på basis af retur- og affaldspapir og pap eller pulp heraf eller cellulose samt anvendes til formaling af calciumkarbonatprodukter til pulver med en diameter på højst 3 my, i det omfang pulveret er bestemt til at anvendes til fremstilling af papir. Dette gælder dog ikke afgiftspligtige varer, der anvendes til efterbehandling af papir eller pap, herunder efterfølgende fremstilling af papir og pap eller andre papir- og papprodukter på basis af færdigfremstillet papir, bortset fra coatning eller glitning. Elektricitet anvendt til fremstilling af papir og pap i andre former end ruller eller ark er dog ikke omfattet, når papiret eller pappet har andre former end æggebakker. Afgiftspligtige varer anvendt direkte til fremstilling af æggebakker af andre materialer er også omfattet. 226 Ton (returpapir til) pulp pr. time Ton (pulp til) papir pr. time 22) Der anvendes direkte til fremstilling af cellulose eller pulp af retur- og affaldspapir og pap. 226 Ton (returpapir til) pulp pr. time 28) Der anvendes direkte ved raffinering og destillering af mineralolieprodukter samt stenkulstjære og andre mineraltjærer samt produkter udvundet heraf. 832 Ton raffinerede færdigprodukter pr. time 29) Der anvendes direkte til fremstilling af cement. 30) Der anvendes direkte til smeltning af metaller og glas og varmholdelse af smeltede metaller og glas samt direkte til fremstilling af valsede eller kontinuert støbte slabs og knipler samt til videreforarbejdning af slabs og knipler ved varmvalsning til plader, tråde, stænger og lignende varer af jern og stål ikke yderligere forarbejdet ved f.eks. sandblæsning m.v., til metalvarmebehandlingsanlæg og til ventilation af lokaler, hvor smeltet metal og glas forarbejdes. Alene opvarmning af glas til over 300 grader samt varmholdelse af glas, der har været opvarmet herover i fremstillingsprocessen, betragtes som smeltning af glas samt varmholdelse af smeltet glas Ton grå cement pr. time Ton hvid cement pr. time 226 Ton støbejern pr. time Ja Ja 114