Vejledning om CO 2 -kvoteordningen. Energistyrelsen Amaliegade København K December wwwisbn:

Transkript

1

2 Vejledning om CO 2 -kvoteordningen Energistyrelsen Amaliegade København K December 2008 wwwisbn:

3 Vejledning om kvoteordningen

4 Indhold 1. Forord Generelt om kvoteordningen Formål Ordningens hovedelementer Hvem og hvad er omfattet af kvoteordningen? Tildeling af CO 2 -kvoter for perioden Baggrunden for kvotetildelingen Generelt om gratiskvoter for perioden Kvoter til produktionsenheder idriftsat før 1. april Kvoter til nye og udvidede produktionsenheder Hvem er berettiget til gratiskvoter efter 19? Forudsætninger for tildeling af kvoter og tildelingstidspunkt Hvor mange kvoter tildeles efter 19? Tilladelse til at udlede CO Indledning Ansøgningsmateriale Udstedelse af tilladelse og godkendelse af overvågningsplan Begrebet driftsleder Begrebet produktionsenhed Overvågningsplan Indledning Kvalitetssikring og dokumenthåndtering... 20

5 5.3 Standardløsning 1, 2 og Kriterier for brug af standardløsningerne Krav om brug af højeste metodetrin for produktionsenheder med udledning over tons CO Individuelle overvågningsplaner Overvågningsplan for biomasseanlæg Udledningsrapport, verifikation og rapportering Indledning Oversigt over årlig rapportering af CO 2 -udledning Årlig udledningsrapport Udledningsrapport ved brug af standardløsninger Udledningsrapport ved brug af individuelle overvågningsplaner Indrapportering for biomasseanlæg Årlig verifikation Godkendte (akkrediterede) verifikatorer Førstegangsverifikation og den årlige verifikation Hvordan gennemføres verifikationen? Besøgsrapport Verifikationsrapport og verifikationserklæring Rapportering til Energistyrelsen og kvoteregisteret Udledningsrapport Verifikationserklæring og verifikationsrapport Indberetning til kvoteregisteret Varmekvoter Indledning Beregning af CO 2 -udledningen fra varmeproduktion...36

6 7.3 Opgørelse af over- eller underskud af kvoter Driftslederens forpligtelser efter varmeforsyningsloven Driftslederens forpligtelser efter kvoteloven Returnering af kvoter/kreditter og betaling for overskridelser Indledning Returnering senest 30. april Anvendelse af kreditter til returnering Konsekvenser ved overskridelser Underretning af myndighederne om ændringer på produktionsenheden Indledning Hvilke ændringer skal myndighederne underrettes om? Hvordan skal ændringer meddeles? Revidere tilladelse og overvågningsplan Revidere antallet af gratiskvoter Ikke længere omfattet af kvoteordningen Gebyr for myndighedernes ydelser Årlig gebyropkrævning Gebyr for ydelser fra kvoteregisteret Gebyr for ydelser vedr. den øvrige administration af ordningen Klagemuligheder Energistyrelsen Akkreditering og verifikation Straffebestemmelser... 49

7 Bilag 1. Vejledning til skema om indberetning af ændringer og ansøgning om tilladelse til at udlede CO Bilag 2. Urimelige omkostninger Bilag 3. Udarbejde standardiseret overvågningsplan...61 Bilag 4. Eksempel på en standardiseret overvågningsplan Bilag 5. Udarbejde standardiseret udledningsrapport...81 Bilag 6. Tjekliste for individuel CO 2 -overvågningsplan Bilag 7. Tjekliste for individuel årlig rapportering Bilag 8. Vigtige datoer Bilag 9. Henvisninger til regler og information om CO 2 - kvoteordningen Bilag 10. Ordliste

8

9 1. Forord Denne vejledning er skrevet for de danske virksomheder, der er omfattet af kvoteordningen eller forventer at blive omfattet. Vejledningen beskriver i hovedtræk de krav, der følger af Bekendtgørelse af lov om CO 2 -kvoter, 1 som gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiver om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet i dansk lov. Vejledningen beskriver de krav, der gælder for stationære produktionsenheder. I slutningen af 2008 blev opnået enighed om en revision af kvotedirektivet for stationære produktionsenheder. Revisionen vedrører primært principper og procedurer for tildeling af kvoter. Denne vejledning beskriver kun de regler, der gælder for perioden , og ikke de ændringer, der vil komme til at gælde for perioden efter Vejledningen beskriver heller ikke de regler, der kommer til at gælde for luftfart fra 1. januar Vejledningen, som første gang udkom i foråret 2004, er senest blevet ajourført i december Vejledningen beskriver betingelserne for at: få tilladelse til at udlede CO 2 få godkendt en plan for overvågning af CO 2 -udledningen få tildelt kvoter for perioden rapportere udledningen af CO 2 få verificeret overvågningen af CO 2 -udledningen returnere CO 2 -kvoter/kreditter i registeret. Endvidere beskriver vejledningen: håndtering af ændringer på produktionsenheden konsekvenserne ved at overtræde lovens bestemmelser mulighederne for at klage gebyr for myndighedernes ydelser. 1 BEK nr. 348 af 9. maj Jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på inddragelse af luftfartsaktiviteter i ordningen for handel med drivhusgasemissionskvoter i Fællesskabet. 1

10 Udvalgte lovkrav er fremhævet i tekstbokse med henvisninger til den konkrete bestemmelse i loven. Vejledningen er en hjælp til forståelse af kvoteordningen, men eventuelle tvivlsspørgsmål om forhold i ordningen vil blive afgjort på baggrund af bestemmelserne i loven og tilhørende bekendtgørelser. For produktionsenheder, der allerede er omfattet af kvoteordningen, vil det særligt være følgende afsnit, der er relevante: Afsnit 3 om tildeling af kvoter i , afsnit 5 om krav til overvågningsplaner, afsnit 8 om returnering af kvoter og kreditter og betaling for overskridelser samt afsnit 9 om underretning af myndighederne ved ændringer på produktionsenheden. Nye produktionsenheder kan med fordel orientere sig i hele vejledningen. På Energistyrelsens hjemmeside er der yderligere information om ordningen. For eksempel findes hæftet Kort&Godt om CO 2 -kvoter, der svarer på de mest stillede spørgsmål om ordningen. Yderligere information om registrering af kvotehandler, rettelser til data i registeret m.v. findes på kvoteregisterets hjemmeside I denne vejlednings bilag 9 er endvidere en oversigt over information og regler i relation til ordningen. Bilag 10 indeholder en ordliste, der forklarer en række relevante begreber inden for kvoteordningen. Har du i øvrigt spørgsmål til ordningen, er du velkommen til at kontakte Energistyrelsen på CO2-KvoteService@ens.dk eller tlf (spørg efter CO 2 - KvoteService). Du er også velkommen til at kontakte din sagsbehandler i Energistyrelsen. 2

11 2. Generelt om kvoteordningen 2.1 Formål Kvoteordningen er en fælleseuropæisk miljøregulering baseret på EU's kvotedirektiv. 3 Kvotedirektivet er et vigtigt fælles virkemiddel til at reducere udledningerne af drivhusgasser i EU og derigennem opfylde EU-landenes klimaforpligtelser i forhold til Kyotoprotokollen. Kyotoprotokollen fastlægger konkrete reduktionsforpligtelser for drivhusgasser for industrilandene. EU er under Kyotoprotokollen forpligtet til at opnå en reduktion på i gennemsnit 8 % i udledningen af drivhusgasser i perioden i forhold til 1990-niveauet. Inden for EU er der aftalt en byrdefordeling, der betyder, at Danmark i perioden skal nedbringe udledningen af drivhusgasser med 21 % i forhold til udledningen i Kvoteordningen er et af de væsentligste elementer i indsatsen for at opfylde Danmarks internationale klimaforpligtelser. Kvoteordningens første periode var på 3 år fra 2005 til Den nuværende periode er på 5 år fra 2008 til Danmarks klimamål for perioden efter 2012 er endnu ikke fastsat. Der er i EU i december 2008 opnået enighed om et revideret kvotedirektiv, hvor der som noget nyt indføres ét nyt fælles EU-kvoteloft, der fastlægges i forhold til EU s klimamål. Dette mål er afhængig af de internationale klimaforhandlinger. 2.2 Ordningens hovedelementer Kvoteordningen blev gennemført i Danmark ved lov i 2004, og efterfølgende har Folketinget vedtaget en række ændringer til loven, der er samlet i Bekendtgørelse af lov om CO 2 -kvoter af 9. maj 2008 (herefter kvoteloven). Se boksen nedenfor. Kvoteloven fastlægger, at produktionsenheder, der er omfattet af loven, kun må udlede CO 2, hvis driftslederen har en tilladelse til at udlede CO 2. Produktionsenhedens driftsleder har krav på at få en sådan tilladelse, hvis denne ansøger om det og i øvrigt opfylder lovens krav. Kvoteloven omfatter produktionsenheder, der har aktiviteter, der er omfattet af lovens 5-8. En produktionsenhed består af et eller flere anlæg, der ligger på samme lokalitet, og hvor der er aktiviteter, som er omfattet af kvoteloven. Læs mere herom i afsnit Direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 med ændringsdirektiv 2004/101/EF af 27. oktober

12 Kvoteloven Kvoteloven blev indført ved Lov nr. 493 af 9. juni 2004 om CO 2 -kvoter. Denne lov og nedenstående ændringer er samlet i lovbekendtgørelse nr. 348 af 9. maj Der er vedtaget en række større ændringer til lov nr. 493 fra 2004: Lov nr. 410 af 01/06/2005 om ændring af lov om CO 2 -kvoter (Anvendelse af kreditter i kvoteordningen mv.) Lov nr. 554 af 06/06/2007 om ændring af lov om CO 2 -kvoter (Tildeling af CO 2 - kvoter for perioden mv.) Lov nr. 317 af 30/04/2008 om ændring af lov om CO 2 -kvoter (Nedsættelse af grænsen for virksomheders anvendelse af kreditter). Mindre ændringer er: Lov nr. 430 af 06/06/2005 ( 63) ændrer kvotelovens 31, stk. 8 Lov nr. 431 af 06/06/2005 ( 71) indsætter ny 31, stk. 9 i kvoteloven Lov nr. 571 af 09/06/2006 ( 10) ændrer kvotelovens 35 Lov nr. 172 af 12/03/2008 ( 5), der indsætter ny 35a i kvoteloven. Den ansvarlige overfor loven er driftslederen for produktionsenheden. Driftslederen er identisk med den virksomhed eller person, der ejer eller driver produktionsenheden for egen regning, og som er juridisk ansvarlig for at overholde forpligtelser efter kvoteloven. Driftslederen er typisk et selskab, og driftslederbegrebet adskiller sig dermed fra den gængse opfattelse af driftslederen som den praktiske og tekniske leder af et anlæg. Tilladelsen giver ret til at udlede CO 2 fra produktionsenheden og er en forudsætning for, at den pågældende driftsleder kan få tildelt gratis CO 2 -kvoter. Driftslederen får på forhånd tildelt sine kvoter for en hel periode. Tilladelsen er som hovedregel betinget af, at driftslederen overvåger udledningen af CO 2 efter en overvågningsplan godkendt af Energistyrelsen. Energistyrelsen har udarbejdet såkaldte standardovervågningsplaner, som gør det lettere at udarbejde en overvågningsplan. De fleste omfattede produktionsenheder kan benytte en standardovervågningsplan. Hvad er en kvote? En kvote er et bevis for retten til at udlede et ton CO 2 i en nærmere angiven periode. Kvoten eksisterer kun elektronisk i kvoteregisteret. En kvote kan købes og sælges i alle EU-lande uanset, hvor i EU den er udstedt. Prisen er bestemt af udbud og efterspørgsel. 4

13 Hvad er en kredit? En CO 2 -kredit er et tilgodehavende på en mængde drivhusgas, der har samme effekt på den globale opvarmning som et ton CO 2 set over en given periode. Kreditter genereres fra konkrete klimaprojekter, der giver reduktioner i udledningen af drivhusgasser. Kreditter kan i et vist omfang benyttes til returnering i kvoteordningen. Det betyder, at man kan udvide sin kvotebeholdning ved at investere i kreditter. Der findes flere typer kreditter, hvoraf det kun er bestemte typer, der kan anvendes til returnering i kvoteordningen (se afsnit 8). Hvert af EU s medlemslande har for perioden vedtaget en national plan for, hvor mange kvoter de vil tildele gratis til de omfattede virksomheder i deres land, og om der evt. skal sælges kvoter fra staten. Europa-Kommissionen har godkendt de nationale planer. Kvoterne giver et samlet loft for CO 2 -udledningen fra de omfattede virksomheder. Virksomhederne skal hvert år returnere kvoter eller kreditter, der svarer til deres CO 2 -udledning. Udleder virksomheden mere CO 2, end de tildelte kvoter dækker, skal virksomheden købe kvoter eller kreditter på markedet til at dække den konkrete udledning af CO 2. Det vil så medføre, at CO 2 -udledningen bliver reduceret tilsvarende af andre virksomheder i Danmark eller i andre EU-lande. Ved at spare på energien eller omlægge til vedvarende energi kan virksomheden spare omkostninger til kvoter og evt. sælge overskydende kvoter. Derfor giver ordningen et incitament til energieffektivisering og brug af vedvarende energi. Virksomhedernes fleksibilitet mht. at reducere egne udledninger eller at købe kvoter og kreditter giver mulighed for en omkostningseffektiv klimaindsats. Årets gang under ordningen Driftsleder har en række forpligtelser efter kvoteloven. Figuren nedenfor giver en illustration af årets gang under kvoteordningen. De enkelte aktiviteter (pile) er kort beskrevet under figuren. Mere information om aktiviteterne findes i vejledningens efterfølgende afsnit. 5

14 Primo året: Opgørelse af CO 2 -udledning Ved starten af året skal driftsleder opgøre CO 2 -udledningen for det foregående år. Læs mere i afsnit 6. Senest den 28. februar: Kvotetildeling Gratiskvoter for kalenderåret indsættes på driftsleders konto i kvoteregisteret. Læs mere i afsnit 3. Inden den 31. marts: Verifikation Inden den årlige rapportering til Energistyrelsen (i perioden januar-marts) skal driftsleder lade sin overvågning af CO 2 -udledningen og den årlige opgørelse kontrollere af en uvildig part (verificere af en akkrediteret verifikator). Læs mere i afsnit 6. Senest den 31. marts: Rapportering af CO 2 -udledning Driftsleder skal hvert år rapportere den verificerede CO 2 -udledning til Energistyrelsen og kvoteregisteret. Læs mere i afsnit 6. Senest den 30. april: Returnering af kvoter og/eller kreditter Driftsleder skal herefter senest den 30. april hvert år returnere kvoter og/eller kreditter i kvoteregisteret, svarende til CO 2 -udledningen året før. Hvis driftsleder returnerer for få kvoter, bliver der opkrævet en afgift for hver manglende kvote. Ud over at betale afgiften skal driftsleder senest den 30. april det følgende år returnere det manglende antal kvoter. Læs mere i afsnit 8. Midt på året: Opkrævning af gebyr I august måned skal driftsleder betale gebyr for Energistyrelsens og kvoteregisterets administration af ordningen. Læs mere i afsnit 10. Efter verifikation: Opfølgning på verifikationsrapport Hvis der er bemærkninger i verifikationsrapporten, skal driftsleder følge op på bemærkningerne. Når det er aktuelt Herudover skal driftsleder, når det er aktuelt, indberette ændringer, som har betydning for tilladelsen eller for tildelingen af kvoter, til Energistyrelsen. Ændringer kan indberettes på det skema, der findes på (se vejledning i bilag 1). Hvis der sker ændringer i overvågningsplanen, skal driftsleder indsende en revideret plan til godkendelse i Energistyrelsen. Se også afsnit 9. 6

15 2.3 Hvem og hvad er omfattet af kvoteordningen? Loven omfatter aktiviteter, der kan inddeles i følgende hovedkategorier: 1. Energiproduktion på produktionsenheder med en indfyret effekt 4 på mindst 20 MW, herunder flaring. 5 Denne kategori omfatter enhver forbrænding af brændsler. Det betyder, at udover el- og varmeproduktion vil også forbrænding af brændsler direkte i den industrielle proces være omfattet af loven. Det gælder f.eks. brændsler anvendt til smeltning af sten ved produktion af stenuld. 2. Mineralolieraffinaderier, koksværker, forarbejdning af malm og papirmasse, samt produktionsenheder over en vis minimumsstørrelse indenfor metal-, glas-, cement-, tegl- og papirindustri. Det er kun stationære anlæg, der er omfattet af loven. Brændselsforbrug til transport er ikke omfattet, heller ikke i køretøjer der anvendes internt på produktionsenheden. Affaldsforbrændingsanlæg er ikke omfattet af kvoteloven. Den præcise afgrænsning af, hvilke produktionsenheder og udledninger der er omfattet af loven, fremgår af lovens 3-8. Danske kvotevirksomheder I Danmark var 374 produktionsenheder pr. 28. februar 2008 omfattet af kvoteordningen: i el- og varmesektoren i industrien - 7 i offshoresektoren. Hvilke CO 2 -udledninger er omfattet på produktionsenheden? Typisk er alle CO 2 -udledninger fra stationære anlæg på en omfattet produktionsenhed omfattet af kvoteordningen, men der er visse undtagelser. For de produktionsenheder, der er omfattet pga. 20 MW-grænsen i kategori 1 ovenfor, er al udledning fra det/de energiproducerende anlæg omfattet af loven. Det gælder f.eks. også den del, der er relateret til rumopvarmning af administrationsbygninger. Produktionsenheden kan dog i visse tilfælde have udledninger, der ikke er omfattet, fordi de ikke er relateret til det energiproducerende anlæg. For industrivirksomheder under kategori 2 ovenfor er alle udledninger med direkte relation til produktionsprocessen omfattet af loven. Det gælder også procesudledninger. Det betyder f.eks., at CO 2 -udledninger fra calcineringsprocessen ved frem- 4 Se definitionen af indfyret effekt i bilag 10. Produktionsanlæg, der ikke indfyrer brændsler, såsom vindmøller, solenergianlæg m.m. er ikke omfattet af kvoteordningen. 5 Flaring er, når der under produktion og transport af olie eller naturgas afbrændes gas, som af sikkerhedsmæssige eller tekniske grunde ikke kan nyttiggøres. 7

16 stilling af cement og tegl er omfattet af loven. Til gengæld vil udledning fra rumopvarmning af administrationsbygninger på produktionsenheder, der har en indfyret effekt under 20 MW og kun er omfattet af kategori 2, ikke være omfattet, da rumopvarmning ikke har direkte relation til produktionsprocessen. Én produktionsenhed kan godt være omfattet med flere aktiviteter. Hvis produktionsenheden både er omfattet af aktiviteten energiproduktion og f.eks. aktiviteten cementproduktion, vil samtlige CO 2 -udledninger som hovedregel være omfattet. 8

17 3. Tildeling af CO 2 -kvoter for perioden Baggrunden for kvotetildelingen Tildeling af CO 2 -kvoter (gratiskvoter) til de omfattede produktionsenheder sker på baggrund af nationale allokeringsplaner, 6 der er godkendt af Europa-Kommissionen. Kvotetildelingen for perioden i den danske allokeringsplan er godkendt af Europa-Kommissionen og implementeret i dansk lov ved en ændring af kvoteloven (Lov nr. 554 af 6. juni 2007). Loven trådte i kraft den 1. januar Det gennemsnitlige årlige antal gratiskvoter til udledning af CO 2 er i loven fastsat til 24,5 mio., dvs. i alt 122,5 mio. kvoter for perioden Heraf tildeles: 120 mio. kvoter gratis til eksisterende produktionsenheder 2,5 mio. kvoter til nye produktionsenheder, væsentlige udvidelser af produktionskapaciteten på eksisterende produktionsenheder m.m. efter 1. januar 2007 (den såkaldte pulje til nye ) (se afsnit 3.4). Formålet med kvotereguleringen er at begrænse CO 2 -udledningen. Dette betyder, at nogle produktionsenheder ikke får tildelt tilstrækkeligt med gratiskvoter til at dække deres behov. Produktionsenhederne må i givet fald effektivisere energianvendelsen, omlægge produktionen eller brændselsanvendelsen eller købe kvoter/kreditter. 3.2 Generelt om gratiskvoter for perioden Der kan blive tildelt gratiskvoter til produktionsenheder, der er omfattet af kvoteordningen og i øvrigt opfylder lovens regler om tildeling af kvoter. Produktionsenheder, der allerede er omfattet af ordningen, har automatisk fået tildelt kvoter for perioden For nye produktionsenheder eller ved væsentlige udvidelser af eksisterende produktionsenheder efter 1. januar 2007 bliver eventuel tildeling af kvoter afgjort i forbindelse med, at driftsleder henvender sig til Energistyrelsen med udfyldt skema, der kan findes på Tildeling af gratiskvoter forudsætter bl.a., at kvoterne i puljen til nye ikke er opbrugt på tildelingstidspunktet. Driftsleder får kvoteafgørelsen skriftligt fra Energistyrelsen. Kvoterne vil blive tildelt for hele perioden på én gang under forudsætning af, at kvotelovens betingelser for modtagelse af kvoter opfyldes i hele kvoteperioden, og at der i øvrigt ikke sker ændringer i kvotetildelingsgrundlaget. Kvoterne indsættes på driftsleders konto i kvoteregisteret for et år ad gangen. 6 Den danske allokeringsplan for perioden beskriver, hvordan Danmark vil reducere udledningen af drivhusgasser med 21 pct. i forhold til 1990-niveauet. Udover kvotetildelingen fastlægger planen også andre nationale tiltag m.m. 9

18 Senest 28. februar hvert år indsættes tildelte gratiskvoter på driftsleders konto i registeret. Kvoteregisteret giver besked til driftsleder, når kvoterne er til disposition i registeret. For at få tildelt gratiskvoter skal driftsleder opfylde en række betingelser, jf. nedenstående boks. Betingelser for årlig tildeling af kvoter (jf. kvotelovens 20, stk. 2 og stk. 3) Driftsleder skal have en gyldig tilladelse til at udlede CO 2 efter 10, jf. dog 9, stk. 2 Nødvendige tilladelser til at opføre og idriftsætte anlægget skal foreligge Produktionsenheden skal have reel produktion ved starten af det år, kvoten tildeles for Oplysninger, som har betydning for kvotetildeling, og som driftsleder har meddelt, skal være korrekte Driftsleder skal have opfyldt sin forpligtelse til at returnere kvoter. I modsat fald fradrages den skyldige mængde kvoter inden førstkommende kvotetildeling. Der er med lovændringen fra juni 2007 indført det nye begreb reel produktion. Produktionsenheden skal have reel produktion ved starten af året for at få tildelt kvoter. Driftslederen er forpligtet til at informere Energistyrelsen, hvis produktionsenheden ikke længere har reel produktion. Hvad er reel produktion? Reel produktion er, hvis: produktionsapparatet er funktionsdygtigt, der er mandskab til at drive det, og der finder en produktion sted. Der er stadig reel produktion: ved nedgang og midlertidig standsning af produktion, f.eks. på grund af ferie, arbejdskonflikt, markedsforhold, havareret produktionsanlæg og lignende hvis produktionsapparatet anvendes til demonstrations- og udviklingspræget produktion. Situationer, hvor der ikke er reel produktion, er f.eks.: ved et mere permanent ophør af produktionen, hvor medarbejdere siges op, og produktionen ikke forventes genoptaget inden for kort tid hvis en produktionsenhed ophører med sin produktion og overgår til lager, kontor og lignende. Hvis produktionen genoptages i samme kalenderår, hvor driftsleder har oplyst, at den reelle produktion er ophørt, tildeles kvoter på uændrede vilkår, jf. kvotelovens 20a. Hvis produktionen genoptages senere, sker kvotetildelingen efter 19. En produktionsenhed, der ikke har reel produktion, vil stadigvæk være omfattet af kvoteordningen, hvis kapaciteten ikke er skrottet, og skal derfor fortsat rapportere om virksomhedens CO 2 -udledning, få denne verificeret og returnere kvoter svarende til udledningen. For at komme ud af kvoteordningen kræves, at produktionsen- 10

19 heden kommer under kapacitetsgrænserne i 5-8, hvilket evt. kan ske ved skrotning af vitale anlægskomponenter. Læs mere i afsnit Kvoter til produktionsenheder idriftsat før 1. april 2004 De produktionsenheder, der er etableret før 1. april 2004, tildeles kvoter på baggrund af udledningen eller produktionen i en basisperiode. For perioden tildeles kvoterne på grundlag af den gennemsnitlige CO 2 - udledning i Var CO 2 -udledningen i 2004 højere end gennemsnittet, bruges 2004 dog som basisår. Elproducenter tildeles kvoter i forhold til deres elproduktion i basisårene. Der tildeles årligt knap 0,4 kvoter pr. MWh elproduktion i gennemsnit i basisårene. Til udledninger fra energiforbrug i såvel industri og offshore som i varmesektoren gives årligt 0,87 kvoter pr. ton CO 2, der i gennemsnit er udledt i basisårene. For procesudledninger i industrien tildeles der 0,98 kvoter pr. ton CO 2 udledt i gennemsnit i basisårene. De præcise regler for tildelingen af gratiskvoter til produktionsenheder idriftsat før 1. april 2004 fremgår af kvotelovens Kvoter til nye og udvidede produktionsenheder Gratiskvoter til driftslederen for en produktionsenhed, der etableres eller udvides efter 31. marts 2004, tildeles efter reglerne i kvotelovens 19. Reglerne for tildeling af kvoter for perioden er fastlagt i ændringslov nr. 554 af 6. juni Hvem er berettiget til gratiskvoter efter 19? Gratiskvoter kan under en række forudsætninger, jf. nedenfor, tildeles til: Nye produktionsenheder, der er sat eller sættes i drift efter 31. marts 2004 Større udvidelser af produktionskapaciteten på eksisterende produktionsenheder (se definitionen af større udvidelser i boksen nedenfor) Produktionsanlæg, der er idriftsat før den 31. marts 2004, men først opfylder kravene til at være omfattet af loven efter denne dato. Større udvidelser (jf. kvotelovens 19, stk. 2) Ved en større udvidelse i stk. 1 forstås: 1) For produktionsenheder omfattet af stk. 3, 4, 5 og 7 en udvidelse af kapaciteten på mindst 10 MW indfyret effekt eller en forøgelse af den indfyrede kapacitet med mindst 20 pct. i forbindelse med etablering af kraft-varme-produktion. 2) For produktionsenheder omfattet af stk. 6 en udvidelse på mere end 10 pct. af den installerede produktionskapacitet før udvidelsen. 11

20 3.4.2 Forudsætninger for tildeling af kvoter og tildelingstidspunkt For produktionsenheder, der er sat eller sættes i drift efter 1. januar 2007, og i forbindelse med væsentlige udvidelser på produktionsenheder er det en forudsætning for tildeling af gratiskvoter, at puljen til nye ikke er opbrugt. Kvoter fra puljen tildeles efter først til mølle-princippet. Hvis der er kvoter tilbage i puljen til nye, tildeles kvoterne for hele perioden (jf. ny 15, stk. 4). For produktionsenheder/anlæg, der er sat i drift før 2. januar 2007, vil kvotetildelingen være fastlagt i den nationale allokeringsplan og være uafhængig af, om der er kvoter tilbage i puljen til nye. Produktionsenheden og driftsleder skal desuden opfylde de betingelser, der er beskrevet i afsnit 3.2. Herudover må anlæg, der indgår i produktionsenheden, ikke tidligere have været en del af en produktionsenhed, der fortsat omfattes af kvotedirektivet (jf. 19, stk. 1, sidste punktum). Reglen er vedtaget for at undgå dobbelttildeling af kvoter til et anlæg. Produktionsenheden tildeles kvoter fra det tidspunkt, hvor den er gået i drift. Den periode, enheden har været i drift, beregnes i hele måneder. For eksempel vil en enhed, der bliver idriftsat den 10. oktober 2008, få tildelt kvoter startende pr. 1. november 2008 og frem til den 31. december Definition af i drift Produktionsenheden eller en del heraf, som første gang udleder CO 2 efter den 31. marts 2004, anses først at være i drift den 1. i måneden efter det tidspunkt, hvor der første gang i forbindelse med produktion finder en CO 2 -udledning sted fra denne (uddrag af kvoteloven 2, nr. 13). En produktionsenhed anses ikke for at være i drift ved isoleret opstart, prøvekørsler m.v. (jf. bemærkningerne til kvotelovens 2) Hvor mange kvoter tildeles efter 19? Af nedenstående oversigt fremgår det, hvor mange gratiskvoter der tildeles til nye produktionsenheder og ved væsentlige udvidelser. Energistyrelsen fastlægger tildelingen af kvoter ud fra kvotelovens 19, stk Der tildeles ikke gratiskvoter til en produktionsenhed, der kun anvender energi, som driftslederen ikke skal returnere kvoter for efter kvotelovens 26. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis der bliver anvendt biomasse. 12

21 Tildeling af gratiskvoter til udvidelser og til nyetablerede (kvotelovens 19) Type anlæg på produktionsenhed Kvoter for perioden Elproducerende anlæg excl. anlæg placeret offshore ( 19, stk. 3) Kraftvarmeanlæg, forudsat at varmen ikke helt eller delvis anvendes i tung proces eller offshore ( 19, stk. 3) Kvotetildelingen efter 19, stk. 3 er betinget af, at den tekniske enhed, dvs. det enkelte anlæg, er i drift et vist antal fuldlasttimer. Hvis en ny produktionsenhed består af flere elproducerende anlæg (f.eks. motorer) vurderes hvert anlægs driftstid. Varmeproducerende anlæg, der primært leverer til kollektive net (uden elproduktion) ( 19, stk. 5) Industri med aktiviteter, der er omfattet af bilaget om tung proces (jf. lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter) og for hvilke, der findes nøgletal for tildeling i bilag 2 til kvoteloven ( 19, stk. 6) kvoter pr. MW installeret fossil elproduktionskapacitet pr. år enheden er i drift. Anvendes både fossile og andre brændsler, bestemmes den fossile kapacitet pro rata kvoter pr. MW installeret fossil elproduktionskapacitet pr. år enheden er i drift. Der tildeles desuden 305 kvoter pr. MW installeret fossil varmeproduktionskapacitet pr. år enheden er i drift. Anvendes både fossile og andre brændsler, bestemmes den fossile kapacitet pro rata. Fuld kvotetildeling ved mindst fuldlasttimer årligt 2/3 del kvotetildeling ved mellem og fuldlasttimer 1/3 del kvotetildeling ved mellem og fuldlasttimer Ingen kvoter ved under fuldlasttimer. Driftsleder skal senest den 31. januar det følgende år dokumentere, hvor mange fuldlasttimer anlægget har haft det foregående år. Kvotetildelingen tilpasses i de efterfølgende år, hvis den forudsatte driftstid ændres. Der kan justeres såvel opad som nedad (se evt. bemærkninger til kvotelovens 19). 100 kvoter pr. MW installeret fossil varmekapacitet pr. år enheden er i drift. Der tildeles for kapacitetsudvidelse iht. nøgletallene i kvotelovens bilag 2. For aktiviteter hvor procesudledning er omfattet, er procesudledning indeholdt i nøgletallet for tildeling. Hvis der kun delvist anvendes fossilt brændsel, som driftslederen skal returnere kvoter for, reduceres kvotetildelingen forholdsmæssigt, jf. 19, stk

22 Tildeling af gratiskvoter til udvidelser og til nyetablerede (kvotelovens 19) Type anlæg på produktionsenhed Kvoter for perioden Industri med aktiviteter der er omfattet af bilaget om tung proces (jf. lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter) og for hvilke, der ikke findes nøgletal for tildeling i bilag 2 til kvoteloven ( 19, stk. 6). Øvrige industrielle energiproducerende anlæg (kedler mv.), der producerer varme til let proces eller rumvarme. Energiproducerende anlæg på offshorevirksomheder, jf. kvoteloven 19, stk kvoter pr. installeret MW varmekapacitet pr. år enheden er i drift. Hvis der kun delvist anvendes fossilt brændsel, som driftslederen skal returnere kvoter for, reduceres kvotetildelingen forholdsmæssigt, jf. 19, stk. 8. Der tildeles ingen kvoter kvoter pr. MW akseleffekt pr. år enheden er i drift. Hvis der kun delvist anvendes fossilt brændsel, som driftslederen skal returnere kvoter for, reduceres kvotetildelingen forholdsmæssigt, jf. 19, stk. 8. Se definitionen af kapacitet og installeret kapacitet i bilag

23 4. Tilladelse til at udlede CO Indledning Produktionsenheder, der er omfattet af kvoteloven, skal have en tilladelse til at udlede CO 2 og have godkendt en plan for overvågning af udledningen. Det er nødvendigt for, at produktionsenheden lovligt kan udlede CO 2 og for, at den kan få tildelt gratiskvoter efter lovens 17-20a. 9, stk. 1 En produktionsenhed, som er omfattet af loven, må kun udlede CO 2, hvis ministeren har meddelt produktionsenhedens driftsleder tilladelse hertil. Driftslederen skal søge om tilladelse på et ansøgningsskema anvist af ministeren. 28, stk. 1 Driftslederen er forpligtet til løbende at overvåge CO 2 -udledningen fra produktionsenheder, som denne er ansvarlig for. Udledningen kan enten beregnes eller måles. 28, stk. 2 Overvågningen skal ske i overensstemmelse med en plan herfor, som er godkendt af klima- og energiministeren. 15, stk. 2 Kvoterne tildeles af ministeren efter 17-20a til driftsledere, som opfylder 20, stk , stk. 2 (uddrag) Tildelingen af den årlige kvote er betinget af, - at driftslederen er i besiddelse af en gyldig udledningstilladelse - at nødvendige tilladelser efter anden lovgivning foreligger - at produktionsenheden har en reel produktion ved starten af det år, kvoten tildeles for, og - at de oplysninger af betydning for kvotetildelingen, som driftsleder har meddelt, er korrekte. En tilladelse til at udlede CO 2 identificerer produktionsenheden og de kilder til CO 2 -udledning, der er på produktionsenheden (anlægsliste). Tilladelsen fastlægger også produktionsenhedens ansvarlige i forhold til kvoteloven (driftslederen) og fastlægger, hvilke vilkår tilladelsen er betinget af. Tilladelsen forpligter driftsleder til at overvåge udledningen af CO 2 efter en godkendt plan for overvågning og til årligt at rapportere udledningen til myndighederne, efter at overvågningen og udledningsrapporten er godkendt af en uvildig part (dvs. verificeret af en akkrediteret verifikator). 15

24 9, stk. 4 Ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal indeholde følgende oplysninger: 1) Identifikation af produktionsenheden, dennes ejer og driftsleder. 2) Påregnede aktiviteter, forventet udledning af CO 2 fra produktionsenhedens enkelte anlæg og kilder til udledningen. 3) En plan, der redegør for, hvordan driftslederen vil overvåge udledningen af CO 2, jf. 28, stk. 3 og 4. 10, stk. 1 Klima- og energiministeren meddeler driftslederen tilladelse til udledning af CO 2, såfremt ansøgningen indeholder de i 9 nævnte oplysninger, og der foreligger en af ministeren efter 28, stk. 2, godkendt plan for overvågning af CO 2 -udledningen, jf. dog 11, stk , stk. 1 Klima- og energiministeren kan afslå at give tilladelse til en driftsleder, som 1) i forbindelse med ansøgning om tilladelse i væsentlig grad har givet urigtige eller vildledende oplysninger 2) gentagne gange eller groft har overtrådt bestemmelser i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven eller 3) har forfalden gæld til det offentlige herunder afgiftsbetaling efter 31, på mere end kr. De følgende afsnit beskriver de nærmere krav og procedurer for at få tilladelse til at udlede CO 2. Kravene til overvågningsplanen er beskrevet i afsnit 5. Centrale begreber som driftsleder og produktionsenhed er defineret i afsnit 4.4 og 4.5. Det fremgår af lovens 3-8, hvem der er omfattet af kvoteordningen. 4.2 Ansøgningsmateriale Driftsledere for nye produktionsenheder, der bliver omfattet af kvoteloven, skal indsende: en ansøgning om tilladelse til at udlede CO 2 og en plan for overvågning af CO 2, jf. afsnit 5, til Energistyrelsen i god tid inden idriftsættelse. Se afsnit 2.3 om hvilke produktionsenheder, der er omfattet. Energistyrelsen vurderer den indsendte ansøgning om tilladelse og planen om overvågning af CO 2 og giver driftslederen tilladelse til at udlede CO 2 og godkender overvågningsplanen, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Produktionsenheder, som ikke er omfattet af kvoteloven, men som udvider produktionskapaciteten, skal også ansøge om tilladelse og godkendelse af overvågningsplan, hvis udvidelsen betyder, at enheden bliver omfattet af kvoteloven. 16

25 På Energistyrelsens hjemmeside findes skema til ansøgning og standardovervågningsplaner, som de fleste produktionsenheder kan anvende. I bilag 1 er der en trin for trin vejledning i at ansøge om tilladelse. Ansøgning om tilladelse og overvågningsplan skal sendes til: - adressen: CO2-KvoteService@ens.dk, eller til - postadressen: Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K., att. CO 2 - KvoteService. Ved skal ansøgningen være skrevet under enten via en pdf-fil med underskrift eller via digital signatur. Driftslederen kan gratis rekvirere en signatur på Korrespondance om kvoteordningen er i vidt omfang baseret på digital udveksling, og derfor anbefaler Energistyrelsen, at driftslederne anskaffer sig en digital signatur. For produktionsenheder, der er omfattet af kvoteordningen, fordi de har en indfyret effekt på mindst 20 MW, skal driftsleder være opmærksom på, at alle stationære anlæg på produktionsenheden, hvorfra der potentielt kan udledes CO 2, er omfattet. Det gælder også nødstrømsanlæg og spidslastanlæg, selvom de kun bliver brugt få timer om året. Kun anlæg, der har til hovedformål at afbrænde affald, er ikke omfattet. Hvis produktionsenheden ikke har et produktionsenhedsnummer (p-nummer), skal der oprettes et sådant nummer i CVR-registeret på (se også afsnit 4.5). 4.3 Udstedelse af tilladelse og godkendelse af overvågningsplan Når Energistyrelsen har gennemgået og godkendt ansøgningsmaterialet, modtager driftslederen via en pakke med: En tilladelse til at udlede CO 2 En godkendelse af overvågningsplanen En evt. meddelelse om kvotetildelingen. Den godkendte overvågningsplan er desuden vedhæftet en. Materialet kan samtidig findes på EnergiData Online, som findes via Erhvervsportalen En direkte indgang hertil findes via For at få adgang til EnergiData Online skal virksomheden anvende en digital medarbejdersignatur. Der er alene adgang til data for egne produktionsenheder. Hvis flere driftsledere søger om tilladelse til at udlede CO 2 for samme produktionsenhed, vil tilladelsen blive givet til den, som ejer produktionsenheden ( 9, stk. 3). Tilladelsen og overvågningsplanen er ikke tidsbegrænset. Væsentlige ændringer i produktionsenhedens forhold skal indberettes til Energistyrelsen. Disse ændringer kan eventuelt betyde, at driftslederen skal ansøge om ny tilladelse og få godkendt en ny overvågningsplan (se afsnit 9 og lovens 10, stk. 6). 17

26 Det er væsentligt at bemærke, at meddelelse om tilladelse til at udlede CO 2 og godkendelse af overvågningsplan er en forudsætning for, at produktionsenheden har ret til at udlede CO 2, og for at driftslederen for enheden kan få tildelt gratiskvoter efter lovens 19 (se afsnit 3). 4.4 Begrebet driftsleder Driftslederen er juridisk ansvarlig for de forpligtelser, der følger af kvoteloven. Begebet driftsleder: 2, nr. 5 Driftsleder: Den juridiske eller fysiske person, der ejer en produktionsenhed eller driver produktionsenheden for egen regning. Driftsleder vil typisk være et selskab, der ejer eller driver produktionsenheden, men kan også være en person, som selv ejer en produktionsenhed. På den måde adskiller begrebet driftsleder i kvoteloven sig fra den betegnelse, som ofte anvendes om personer, der står for ansvaret af den daglige praktiske drift af et teknisk anlæg. I helt særlige tilfælde, når der er flere driftsledere, kan Energistyrelsen pålægge driftslederne at udpege en fuldmægtig, jf. kvotelovens 3, stk. 6. En fuldmægtig har ansvar for at overholde kvoteloven på vegne af en række driftsledere i de situationer, hvor der er mere end én driftsleder for én produktionsenhed. Det kan f.eks. være pligten til at ansøge om tilladelse til at udlede CO 2 og returnere kvoter. På nuværende tidspunkt er bestemmelsen kun anvendt indenfor offshoresektoren. 4.5 Begrebet produktionsenhed Begrebet produktionsenhed: 2, nr. 23 Produktionsenhed: En teknisk enhed, der består af et eller flere anlæg beliggende på samme lokalitet, hvorfra der udføres de af loven omfattede aktiviteter. Det er produktionsenheder og ikke virksomheder, der er omfattet af loven. En produktionsenhed består af et eller flere anlæg, der ligger på samme lokalitet. Med samme lokalitet menes, at de forskellige enheder og anlæg hænger fysisk og/eller driftsmæssigt sammen. En produktionsenhed er normalt identificeret ved ét produktionsenhedsnummer i CVR-registeret (Det Centrale Virksomhedsregister), men kan have flere matrikelnumre. Driftsleder skal selv sørge for at oprette et produktionsenhedsnummer for produktionsenheden på 18

27 Eksempel Virksomheden Danisco Sugra A/S ejer to fabrikker, der er omfattet af kvoteordningen: én på Falster og én på Lolland. Da fabrikkerne ligger geografisk adskilt, er der tale om to produktionsenheder, selv om de er ejet af den samme virksomhed. Fabrikken på Falster består af fem anlæg, som ligger på et område med flere matrikelnumre. Da anlæggene imidlertid hænger fysisk og driftsmæssigt sammen, udgør de kun én produktionsenhed. 19

28 5. Overvågningsplan 5.1 Indledning Driftslederen er ansvarlig for at udarbejde en overvågningsplan, der redegør for, hvordan udledningen af CO 2 fra produktionsenheden bliver overvåget og registreret. Planen skal også redegøre for, hvordan driftslederen på dette grundlag vil opgøre de samlede CO 2 -udledninger ved årets udgang i en udledningsrapport. Overvågningsplanen skal overholde Europa-Kommissionens retningslinjer af 8. juli 2007 for overvågning og rapportering af drivhusgasudledninger, der er udstedt til samtlige medlemslande i EU. Retningslinjerne findes på Energistyrelsens hjemmeside For at lette virksomhedernes arbejde med at lave overvågningsplaner har Energistyrelsen udarbejdet tre såkaldte standardløsninger for overvågningsplan, som langt de fleste danske produktionsenheder kan anvende. Læs mere herom i afsnit 5.3. Produktionsenheder, der ikke opfylder betingelserne for at anvende standardløsningerne, skal udarbejde en individuel overvågningsplan. Læs mere herom i afsnit 5.4. Produktionsenheder, der udelukkende fyrer med biomasse, skal ikke udarbejde en overvågningsplan. Kravene til biomasseanlæg er beskrevet i afsnit Kvalitetssikring og dokumenthåndtering Det er et krav for alle produktionsenheder underordnet om de anvender en standardløsning eller en individuel overvågningsplan at de anvender et system til kvalitetssikring og dokumenthåndtering. Disse procedurer skal foreligge skriftligt på produktionsenheden. Det er således ikke nødvendigt at beskrive procedurerne i selve overvågningsplanen, 7 men dokumenterne skal kunne fremvises for verifikator. Beskrivelserne behøver ikke at være særlig omfattende. Man skal bare beskrive, hvad man gør. Det kan eksempelvis være, hvordan man sikrer sig, at data opbevares i 10 år, hvilken enhed, afdeling eller lignende i virksomheden, der er ansvarlig for, at overvågningsplanen overholdes osv. Et element i kvalitetssikring og dokumenthåndtering er at evaluere og evt. forbedre sit system til kvalitetssikring og dokumenthåndtering. Det skal beskrives, hvordan denne evaluering vil foregå. Når selve evalueringen er gennemført, skal der desu- 7 Overvågningsplanen skal dog indeholde en tekst om, at driftslederen overholder en række krav til kvalitetssikring og dokumenthåndtering. Denne erklæring er på forhånd indarbejdet i de tre standardløsninger. Produktionsenheder med individuel overvågningsplan kan benytte den samme tekst. Se tjeklisten for individuelle overvågningsplaner (bilag 6). 20

29 den foreligge skriftlig dokumentation herfor, så verifikator kan kontrollere, at evalueringen er gennemført. For små produktionsenheder kan evalueringen f.eks. bestå i, at den medarbejder, der har ansvaret for kvalitetssikring og dokumenthåndtering, forklarer en kollega, hvordan man håndterer data og dokumenter, og hvilke forholdsregler og rutiner der er indført specielt med henblik på at forebygge fejl og mangler. Kollegaen vurderer herefter, om systemet virker betryggende, og om han/hun kan pege på mulige forbedringer. For helt små virksomheder med f.eks. 1-2 ansatte kan det være nødvendigt at få en person udefra, f.eks. fra en tilsvarende virksomhed, til at deltage i evalueringen. 5.3 Standardløsning 1, 2 og 3 Der er udarbejdet standardløsninger til overvågningsplaner for følgende tre grupper: 1. Små og mellemstore produktionsenheder uden procesudledninger, som kun anvender flydende og/eller gasformige brændsler 2. Små produktionsenheder uden procesudledninger, som anvender faste brændsler samt eventuelt flydende/gasformige brændsler 3. Teglværker. Standardløsningerne kan hentes på Energistyrelsens hjemmeside. For produktionsenheder med en standardløsning godkender Energistyrelsen overvågningsplanen, hvis kriterierne for at anvende en standardløsning er opfyldt, og planen er udarbejdet i overensstemmelse med standardskemaet for overvågningsplan. Energistyrelsen kan stille særlige vilkår til overvågningsplanen i forbindelse med godkendelsen Kriterier for brug af standardløsningerne For at bruge en standardløsning for overvågningsplan skal produktionsenheden opfylde alle kriterierne i standardløsningen. Kriterierne fremgår af den enkelte standardløsning. Hvis et enkelt kriterium ikke er opfyldt, skal driftslederen i stedet udarbejde en individuel overvågningsplan på grundlag af Europa-Kommissionens retningslinjer for overvågning og rapportering (se afsnit 5.4). På Energistyrelsens hjemmeside er det beskrevet, hvordan standardløsningerne opfylder kravene i EU s retningslinjer. De vigtigste kriterier for at bruge standardløsningerne fremgår af tabellen nedenfor. 21

30 Kriterier for at anvende standardløsning 1, 2 og 3 for overvågningsplan under kvoteordningen Type Aktivitet omfattet af kvoteloven Anvendte brændsler (et eller flere) Brændselsindkøb Udledningernes størrelse Standardløsning 1 Standardløsning 2 Standardløsning 3 Produktionsenheder uden procesudledninger* Forbrænding af brændsler på anlæg med en samlet indfyret effekt på 20 MW eller derover ( 5. stk. 1, nr. 1) Naturgas, bygas, fuelolie, gasolie/dieselolie, benzin, LPG, biogas og / eller flydende biobrændsel Produktionsenheder uden procesudledninger* Forbrænding af brændsler på anlæg med en samlet indfyret effekt på 20 MW eller derover ( 5. stk. 1, nr. 1) Naturgas, bygas, fuelolie, gasolie/dieselolie, benzin, LPG, kul, petrokoks, koks og / eller biobrændsler Teglværker m.m. med procesudledninger* Fremstilling af keramiske produkter ved brænding med en produktionskapacitet på mere end 75 tons per dag og en kapacitet på mere end 4 m 3 /dag og en sættetæthed per ovn på mere end 300 kg/m 3 ( 7 nr. 3) Naturgas, bygas, fuelolie, gasolie/dieselolie, benzin, LPG, kul, petrokoks, koks og / eller biobrændsler De indkøbte fossile brændsler afvejes eller udmåles på udstyr, der opfylder gældende danske krav til målenøjagtighed** Under tons CO 2 per år*** Under tons CO 2 per år**** Under tons CO 2 per år**** * Procesudledninger er udledninger af CO 2, som ikke er brændselsrelaterede, og som opstår som et resultat af reaktioner mellem materialer eller gennem deres omdannelse i en proces. I standardløsning 3 er både procesudledninger fra calcinering af karbonater i leret ved brænding af tegl og brændselsrelaterede udledninger omfattet. Desuden er procesudledning fra karbonat til røggasrensning omfattet. Standardløsning 1 og 2 kan kun anvendes af produktionsenheder uden procesudledninger. ** Ifølge dansk lov skal målere, der bruges til afregning ved salg af brændsler, opfylde visse krav til nøjagtighed. Det gælder f.eks. naturgasmålere. For brændsler, der leveres med skib, er der ikke sikkerhed for, at de danske krav er opfyldt, og standardløsningerne kan derfor ikke anvendes, hvis produktionsenheden får leveret brændsel med skib. *** For produktionsenheder med udledning på over tons CO 2 pr. år kræves der dokumentation for, at brug af højeste metodetrin er urimeligt dyrt. **** Grænsen for udledningsstørrelsen blev per 1. januar 2008 ændret fra til tons CO 2 per år. For produktionsenheder, der anvender biobrændsler, er det et krav, at de anvendte biobrændsler indeholder mindst 97 % ikke-fossilt organisk materiale. Herudover kræves det for alle tre standardløsninger, at produktionsenhederne: 22

31 anvender de standardfaktorer for brændværdier, CO 2 -emissionskoefficienter og oxidationsfaktorer for fossile brændsler, som udmeldes på Energistyrelsens hjemmeside i januar hvert år overholder kravene til kvalitetssikring og dokumenthåndtering, jf. de syv punkter i afsnit 2 i standardovervågningsplanen. Systemet til kvalitetssikring og dokumenthåndtering skal være skriftligt dokumenteret måler beholdning af brændsler, der er oplagret på produktionsenheden, ved årets begyndelse og årets slutning ikke får kul, fuelolie eller andre fossile brændsler leveret direkte med skib, idet der i så fald ikke er sikkerhed for, at målingen af brændselsmængden foretages med udstyr, der opfylder gældende danske krav til målenøjagtighed m.m. maksimalt fratrækker en CO 2 -udledning på 1000 tons/år eller alternativt 2 % af den samlede CO 2 -udledning for brændsler anvendt til ikkekvoteomfattede formål på produktionsenheden. Det kan eksempelvis dreje sig om gas-/dieselolie, der anvendes i køretøjer. Det skal fremgå af overvågningsplanen, hvordan den mængde brændstof, der fratrækkes, måles. Hvis en produktionsenhed ikke kan overholde ovenstående krav, skal driftslederen udarbejde en individuel overvågningsplan og en individuel årlig udledningsrapport. Selvom kriterierne for brug af en standardløsning er opfyldt, kan driftslederen i stedet vælge at udarbejde en individuel overvågningsplan baseret på Europa- Kommissionens retningslinjer. Det er dermed ikke et krav, men et tilbud til driftslederen om at benytte standardløsningen. I standardløsningerne skal det anføres, hvilken måler der anvendes til måling af naturgasforbrug. Denne skal være entydig registreret. For gasmålere er det tilstrækkeligt at angive EAN-nummeret i overvågningsplanerne. Hvis EANnummeret bliver ændret, skal driftsleder underrette Energistyrelsen, og overvågningsplanen skal revideres. Målernummer skal ikke oplyses, men driftsleder skal kunne dokumentere overfor verifikator, når målernummeret ændrer sig. Driftslederen er derfor forpligtet til at opbevare naturgasselskabernes udleverede datablade ved udskiftning af målerdele. Kravene til den årlige rapportering, når der anvendes én af standardløsningerne, er beskrevet i afsnit Krav om brug af højeste metodetrin for produktionsenheder med udledning over tons CO2 Produktionsenheder med standardløsning 1 og med en udledning på over tons CO 2 om året skal anvende det såkaldte højeste metodetrin. Det betyder, at der er skærpede krav til målingerne. For standardløsning 1 betyder det, at for emissioner over tons pr. år skal gasmåleren have en nøjagtighed bedre en +/- 1,5 23