DYKKERSTI SYDFYNSKE ØHAV.

Transkript

1 DYKKERSTI SYDFYNSKE ØHAV. Skitse til projekt om oprettelse af en natur- og kultursti på bunden af Det Sydfynske Øhav. 1: Baggrund 2: Hvorfor Øhavet? 3: Formål 4: Indhold 5: Etablering 6: Drift 7: Omkostninger 1: Baggrund Det Sydfynske Øhav er kendt af enhver dansker primært for dets landskabelige og vandskabelige skønhed for den allestedsværende og iøjnefaldende sammenhæng mellem land og hav, mellem skov og strand, og også mellem naturen og kulturhistorien. Gæsterne kommer her primært for at nyde naturen, enten som den aktive bruger af naturen der bevæger sig i vandrestøvler og med rygsæk, eller iført kajak, telt og trangia på krydstogt mellem småøerne, eller de super aktive der på mountainbiken udfordrer sig selv i Svanninge Bakker. Eller det kan være den der søger stilheden langs stranden eller i skovens dybe stille ro. Det Sydfynske Øhav rummer mulighederne for at tilfredsstille begge brugergrupper. Hertil kommer at området tilbyder enkle, men attraktive overnatningsmuligheder i form af mindre hoteller, bed &breakfast, campinghytter, shelters o.l. for dem der ikke ønsker at deltage i masseturismen. En stigende fritidsaktivitet er sportsdykningen, der alene i Danmark tæller over registrerede dykkere. Mange steder i verden udfolder man store bestræbelser på at tiltrække denne gruppe fritidsaktiviteter fx ved at anlægge dykkerstier med forskelligt indhold fagligt eller oplevelsesmæssigt - og af forskellige længder m.v. I Danmark er der på nuværende tidspunkt allerede etableret 5 dykkerstier. Går man ud i den store verden, ligger der et utal af undervandsstier, primært i tropiske og subtropiske farvande, men også i Sydengland, USA s vestkyst, Østersøen m.v. hvor der er mulighed for både naturoplevelser og kulturhistoriske undervands-vandringer.

2 2: Hvorfor Øhavet? Det Sydfynske Øhav rummer en lang række elementer som tilsammen gør området interessant for dykkere, der søger nye og spændende oplevelser inden for et lille geografisk område. Øhavet er på grund af sine lavvandede bugter og nor samtidig et ideelt ferieområde for familier med børn i alle aldre: - Øhavet er lavvandet, og der er ikke de store bølger til at genere dykkere - Øhavet er biologisk set rigt, med både sandbund, stenbund og stenrev - Øhavet er kendt af alle arkæologisk interesserede for sit store antal undervandsbopladser - I Øhavet findes et stort antal træstubbe fra Stenalderen på deres oprindelige plads - Der ligger adskillige vrag som i dag udgør mål for flere dykkerklubber. De allerede etablerede danske undervandsstier er primært anlagt for at fremvise noget af den marine biologiske mangfoldighed, eller som aktivitetsstier. I Lindelse Nor er der dog også mulighed for at se netop træstubbe fra Stenalderhavet. Den hidtidige udvikling inden for det sydfynske turisterhverv har fortrinsvist været centreret omkring Svendborg og Svanninge Bakker/Svanninge Bjerge. Området som den vestlige del af selve Øhavet har ikke haft samme opmærksomhed fra nye initiativer for at skabe mere vækst. I Faaborg er der med planerne om nye aktiviteter i havnen skabt fokus på dette område. Både en ny badeanstalt, flere kajak-aktiviteter m.m. vil kunne øge interessen for at holde ferie i området. En dykkersti i dette område vil yderligere støtte op omkring det maritime turisterhverv. 3: Formål Formålet med en ny dykkersti i Det Sydfynske Øhav kan være: - At udnytte Øhavets unikke forudsætninger til en aktiv formidling af områdets enestående natur og kulturhistorie. Dette formål kan udmøntes i en række del-mål: - At formidle den for de fleste mennesker skjulte biologiske mangfoldighed der ligger under havets overflade - At fremvise og formidle de subfossile levn fra Stenalderens skove - At formidle netop Øhavet undersøiske kulturhistorie i form af bopladser og andre menneskeskabte levn fra både fortid og nutid

3 - At skabe nye oplevelser for fastboende og for turisterne med henblik på at styrke det lokale erhvervsliv 4: Indhold Elementer overvejelser. De væsentligste natur- og kulturhistoriske elementer under overfladen i Det Sydfynske Øhav som kan indgå i en evt. dykkersti er: - Sandbundens dyreliv - Ålegræsset og dets myriader af smådyr - Stenene - De store tangplanter - Rejerne og fladfiskene - Træstubbene - Bopladserne - Pælespærringerne - Skibsvragene - Fiskeriet rejeruser, havbrug. Problemet i dag er, at de enkelte elementer både de kulturhistoriske og de biologiske ligger geografisk spredt over et areal der er for stort til at en dykkertur vil kunne omfatte dem alle på én gang, og mange af dem ligger langt fra alfarvej. Desuden er adgangsvejene ofte vanskelige. Som dykker vil man have behov for at kunne køre næsten til startstedet (stranden, havnen), og der bør være faciliteter til overnatning, omklædning o.l. i nærheden Udfordringerne ved at anlægge en dykkersti med et specifikt fagligt indhold er at forsøge at samle så meget som muligt så autentisk som muligt på så kort en strækning som mulig så tæt på en havn/by som muligt! Det kræver naturligvis nogle kompromis er. Hvis man vælger at gøre præsentationen og formidlingen af den marine arkæologi, af fiskeriformer i form af rejer og garn (=havbrug), og af den nyere historie til centrale elementer i en ny dykkersti i Øhavet, vil den blive unik. Alle er elementer som p.t. ikke tilbydes andre steder.

4 Anlæg: Stien bør være afmærket i form af et reb el. lign. langs bunden som kan guide dykkeren på rette spor. Vandet er desværre ikke altid lige klart i Øhavet - - Der bør ligeledes være en overflademarkering til dem der ønsker at snorkle langs stien. Det er næppe hensigtsmæssigt eller ønskeligt at anlægge stien tværs henover en original stenalderboplads. Lysten til at finde og hjembringe artefakter vil i løbet af kort tid rydde ethvert spor af vore forfædre. Det bør derfor overvejes at genskabe en kopi af en boplads med moderne materialer, hvorved man dels kan sikre at originalerne ikke forstyrres, at det vil være relativt billigt at supplere op hvad der måtte forsvinde, og sidst men ikke mindst at man kan fremhæve lige præcis de arkæologiske elementer der er vigtige at formidle. På samme måde som en tegning ofte er mere pædagogisk end et fotografi når karakteristika ved en bygning, et dyr, et instrument osv. skal formidles. Materialerne til formidlingen af hvad man nu kan se på dykkerstien børe være mangeartede. Dels er hjemmesiden et fuldstændig uundværligt medie til at markedsføre dykkerstien, og til at forklare hvad man rent faktisk kan opleve på bunden af Øhavet, og hvorfor netop denne dykkersti er så unik. På campingpladser i området og på startstedet for turen langs stien findes standere med informationsfoldere om seværdighederne og også om vind og vejr og risikomomenter. På bunden langs stien skal de velkendte plancher forankres eller sikres med en kæde til en nedgravet betonklods, og lige under bøjen, der markerer en lokalitet, hænger en tilsvarende planche til glæde for dem der svømmer med maske og snorkel. Dykkerstien ud for Hverringe nord for Kerteminde slutter ved en kæmpe sten, Sælstenen som man kan kravle op på. Det er en god ide at have en platform hvor man kan hvile sig på inden man skal hjem igen. I Øhavet kan dette fx etableres som et stenrev hvor toppen stikker op over havoverfladen.subsidiært kan dykkerstien anlægges cirkulært, så man slutter i nærheden af sit udgangspunkt. Noget af det mest attraktive man kan byde en dykker er naturligvis vrag. De danske farvande er fulde af vrag fra de seneste 1000 års historie, men især med en stor repræsentation fra de seneste 100 år. Verdenskrigen har naturligt sat sig sine spor også på havbunden, hvor især mindre flådefartøjer er let tilgængelige omkring de danske kyster. I Øhavet ligger der en lang række kendte vrag, og fx de tyske motortorpedobåde i Lunkebugten øst for Tåsinge er kendt i dykkerkredse. De ligger lidt dybt, hvilket kombineret med en ofte dårlig sigtbarhed gør dem til sjældent besøgte fartøjer. Men 2. Verdenskrig og den efterfølgende kolde krig er begge historiske elementer der også forbindes med Det Sydfynske Øhav, og det bør derfor overvejes om man kunne flytte en af de nævnte motortorpedobåde ind på lavere vand hvor den kunne blive tilgængelig for et meget større publikum. Eller finde et andet vrag der kan opfylde samme formål at skabe oplevelsen af en spændende historie omkring et skib der havde en mission, men som forsvandt.

5 En anden mulighed der kunne overvejes, er at finde en kopi af et mindre vikingeskib der så at sige har har udtjent sit formål og som kunne erhverves til at sænke på dykkerstien. Vikingeskibe har den fordel at de bortset fra stævn og hæk er ret lave og dermedfylde de ikke ret meget på havbunden. Der findes allerede en sejlende kopi af et vikingeskib i Øhavet Lindheimsunds - som evt. kunne indgå i en samlet formidling af vikingernes færden. Når man betænker hvor stor tiltrækning kopierne af vikingeskibene ud for Vikingeskibsmuseet i Roskilde og i Vikingelandsbyen ved Bork har på gæsterne, i forhold til den originale vare, vil det være oplagt at indtænke vikingeskibe i dykkerstien og i den bredere formidling af Øhavets kulturhistorie. En andet nyt element kan være en fiskeruse eller et mini-havbrug (fx 4x 4 m), hvor der går ørreder, torsk, sej o.l. som man kan kigge på, og/eller en rejeruse. 5: Etableringsfaser Afklaring af dykkerstiens elementer Kortlægning af bundtyperne Kortlægning af adgangsforhold for dykkere Kortlægning af mulighederne for at genetablere et stenrev på en tidligere stenrevs-lokalitet Etablering af nyt stenrev, som udgangspunkt med danske marksten Undersøgelse af mulighederne for at opgrave subfossil træstub Undersøgelse af mulighederne for at hæve motortorpedobåd Undersøgelse af mulighederne for at erhverve en kopi af et vikingeskib til nedsænkning, subs. en gammel fiskekutter Undersøgelse af mulighederne for at etablere faststående mindre fiskeredskaber. 6: Budget og finansiering.

6 Svendborg Peter Blanner