MILJØGODKENDELSE. kvægbruget Janumvej 106, 9460 Brovst

Transkript

1 MILJØGODKENDELSE kvægbruget Janumvej 106, 9460 Brovst Godkendelsesdato / offentliggørelse: 4. november 2009 / 10. november

2 Registreringsblad Titel 11 miljøgodkendelse efter husdyrloven Dato: 4. November 2009 Virksomhedens navn: Janum Østergård CVR nr.: Matr. Nr.. 4a Ejerlav: Janum by, Øster Svenstrup Adresse: Janumvej 106, 9460 Brovst Virksomheds ejer: Jess Sørensen, Janumvej 106, 9460 Brovst Ansøger: Agrinord, Markedsvej 6, 9600 Aars på vegne af Jess Sørensen Tilsynsmyndighed: Jammerbugt Kommune Udarbejdet af: Mariane Eduardsen Kontrolleret af: Bettina Brøndum Andersen Ikke teknisk resumé Jess Sørensen har ansøgt om miljøgodkendelse ( 11) af bedriften Janum Østergård på adressen Janumvej 106, 9460 Brovst matr. nr. 4a, Janum By, Ø. Svenstrup. Ejendommen ligger ca. 1,5 km nord/vest Ø. Svenstrup by og ca. 2 km syd for Tranum i Jammerbugt Kommune. Jess Sørensen driver og ejer kvægproduktionen på Janum Østergaard, Janumvej 106, 9460 Brovst i Jammerbugt Kommune. Den nuværende produktion er godkendt til 99,2 DE, fordelt på 58 årskøer, 74 årskalve-kvier og 28 ungtyre. Dyreholdet udvides til 65 køer med opdræt, svarende til 107,90 DE. Foruden udvidelsen af dyreholdet, omfatter ansøgningen en ny køresilo nord for løsdrifsstalden, samt en gyllebeholder. Beregninger foretaget gennem Husdyrgodkendelse.dk resulterer i, at der ikke sker en merbelastning af omkringliggende natur og miljø. Beregninger viser ligeledes at lugtgenerne fra den ansøgte produktion ikke vurderes at påvirke omkringboende væsentlig. På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger meddeler Jammerbugt Kommune hermed miljøgodkendelse efter 11 til drift af ovennævnte landbrugsejendom på de vilkår der er beskrevet i denne miljøgodkendelse. Godkendelsen er meddelt i medfør af Lov om Miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Lov nr af 20. december 2006). Jammerbugt Kommune meddeler samtidigt dispensation til afstandskrav fra gyllebeholder til naboskel (mod vest) fra 30 m til 25 m. 2

3 Indholdsfortegnelse: Ikke teknisk resumé... 2 Forord... 5 Sagens bilag... 5 Sagsforløb... 5 Andre tilladelser... 5 Offentliggørelse... 5 Lovgrundlag... 5 Meddelelse om godkendelse... 5 Klagevejledning og offentliggørelse... 6 Generelle vilkår... 8 Årsproduktion - staldbelægning... 9 Information og ændringer på virksomheden... 9 Ophør... 9 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Placering i landskabet og bygningsmæssige forhold Afstande i forhold til naboer m.v Anlæg Ventilation Ensilage Energi og vandforbrug Spildevand herunder regnvand Affald Sprøjtemidler og medicin Uheld og risici Gødningsproduktion og - håndtering Flydende husdyrgødning Fast gødning inkl. dybstrøelse Anvendelse af anden organisk gødning Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg Lugt Transport Støj Skadedyr Støv Lys Oplag af olie, affald, pesticider og øvrige kemikalier Påvirkning fra arealerne Udbringningsarealer Påvirkning af søer og vandløb Kvælstof og fosfor til overfladevand Renere Teknologi - BAT Tilsyn, kontrol og egenkontrol Beskrivelse og vurdering af det ansøgte Generelle forhold Indretning og drift Ophør af husdyrbruget

4 Dyrehold og husdyrgødning Transporter Udspredningsarealer Lugt, lys og støv Affald Støj Skadedyr Spildevand Vurdering i forhold til overfladevand Vurdering i forhold til natur Vurdering i forhold til grundvand Uheld og driftsforstyrrelser BAT - Renere teknologi og ressourcebesparende tiltag Egenkontrol Management Jammerbugt Kommunes samlede vurdering Bilag 1: Lokalisering Bilag 2: oversigtskort visende placering af ejendommens bygninger Bilag 3: Transportveje Bilag 4: Arealoversigt - udspredningsarealer Bilag 5: Kort over nedfældning inden for 1000 m fra større hede og overdrevsarealer Bilag 6: Bræmmer Bilag 7: Konsekvensvurdering jf. Natura 2000-direktivet

5 Forord Jess Sørensen har den 22. oktober 2008 ansøgt om miljøgodkendelse til udvidelse på bedriften beliggende på adressen Janumvej 106, 9460 Brovst. Der ansøges om tilladelse til at etablere et dyrehold på 107,90 DE i kvæg. Da det ansøgte husdyrhold overstiger 75 dyreenheder, er udvidelsen omfattet af reglerne for miljøgodkendelse. Det ansøgte dyrehold består af 65 malkekøer (tung race) ~ 76,47 DE, 16 småkalve (0-6 mdr.) ~ 3,27 DE, 48 kvier (6 mdr.) kælvning) ~ 18,26 DE, 29 tyrekalve (0 6 mdr.) ~ 3,26 DE og 29 slagtetyre ( kg) ~ 6,44 DE i alt 107,90 DE. Foruden udvidelsen af dyreholdet, omfatter ansøgningen en ny køresilo nord for løsdriftsstalden, samt en gyllebeholder på m 3. Alt bygges i forbindelse med de eksisterende driftsbygninger på Janumvej 106. Sagens bilag Følgende bilag er indgået i behandling af sagen: Ansøgningsmateriale af den 22/ og Supplerende materiale af den 11/ Sagsforløb Jammerbugt Kommune har den 22/ og 11/ modtaget en ansøgning via det elektroniske ansøgningssystem. Andre tilladelser Eventuelle andre nødvendige tilladelser, herunder byggetilladelse, er ikke omfattet af denne miljøgodkendelse. Nybyggeri og ændring af eksisterende stalde kræver en særskilt byggetilladelse. Byggeriet kan igangsættes, når denne afgørelse er modtaget og eventuelle øvrige nødvendige tilladelser til byggeriet er indhentet. Byggeriet sker dog for egen risiko, hvis Miljøklagenævnet senere skulle omgøre kommunens afgørelse. Offentliggørelse Jammerbugt Kommunes afgørelse vil blive offentliggjort i lokalavisen den 10/ Lovgrundlag Ansøgningen er behandlet og godkendelsen er udarbejdet i henhold til Lov om miljøgodkendelser m.v. af husdyrbrug (lov nr af 20. december 2006) Meddelelse om godkendelse På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger meddeler Jammerbugt Kommune hermed miljøgodkendelse til udvidelse og drift af ovennævnte landbrugsejendom med mere end 75 DE på følgende vilkår. Godkendelsen er meddelt i medfør af lov om Miljøgodkendelser m.v. af husdyrbrug (lov nr af 20/ ). Virksomheden må ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt på en sådan måde, at det indebærer forøget forurening, før end udvidelse eller ændringen er godkendt af Jammerbugt Kommune. Det skal endvidere bemærkes, at virksomheden er omfattet af Miljøbeskyttelseslovens 41 og 42. Her kan tilsynsmyndigheden påbyde afhjælpende foranstaltninger, såfremt virksomhedens drift medfører væsentlig mere forurening, herunder affaldsfrembringelse, end nødvendigt ved anvendelse af den til enhver tid værende mindst forurenende teknologi eller bedst mulige rensning. Kan ulemperne ikke afhjælpes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud mod drift af virksomheden eller aktiviteten. 5

6 Klagevejledning og offentliggørelse Du kan påklage kommunens afgørelse indtil 4 uger efter offentliggørelsen jf. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, kapitel 7. Afgørelsen kan påklages af dig eller enhver, der har væsentlig individuel interesse i sagen, samt en række foreninger og organisationer m.v. Klagen behandles af Miljøklagenævnet. Klagen skal være skriftlig og indsendes til: Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro eller via [email protected] Kommunen vil herefter videresende evt. klage til Miljøklagenævnet sammen med det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. Fristen for at klage er senest ved kontortids ophør den 8. december En klage har ikke opsættende virkning medmindre klagemyndigheden bestemmer andet. Det betyder, at miljøgodkendelsen kan udnyttes under forudsætning af, at andre nødvendige tilladelser er indhentet. Det skal dog bemærkes, at Miljøklagenævnet ved sin behandling kan ændre eller ophæve en miljøgodkendelse, og en udnyttelse af en påklaget miljøgodkendelse sker for egen regning og risiko. Kommunens afgørelse kan også indbringes for domstolene. Eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder fra den dag, afgørelsen er bekendtgjort. Mariane Eduardsen Jammerbugt Kommune Team Miljø 6

7 Bilag: Bilag 1: Lokalisering Bilag 2: oversigtskort visende placering af ejendommens bygninger. Bilag 3: Transportveje. Bilag 4: Arealoversigt - udspredningsarealer. Bilag 5: Kort over nedfældning inden for 1000 m fra større hede og overdrevsarealer Bilag 6: Bræmmer Bilag 7: Konsekvensvurdering jf. Natura 2000-direktivet Kopi af denne afgørelse er sendt til: Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 84: Jess Sørensen, Janumvej 106, 9460 Brovst Anders Grove Andersen, Janumvej 110, 9460 Brovst Henning Thorkild Langgaard, Janumvej 114, 9460 Brovst Miljøcenter Aalborg, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø via [email protected]. Sundhedsstyrelsen: Embedslægeinstitutionen Nord, Vesterbro 81 B, Postboks 1826, 9100 Aalborg via [email protected]. Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 85: Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersens Boulevard 37, 1553 Købehavn V [email protected]. Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Kirkedalsvej 4, Vedslet, 9732 Hovedgård [email protected]. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14,1, 1651 København V [email protected]. Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, postbox 2188, 1017 København K [email protected]. Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 86 lokale foreninger: DN Jammerbugt [email protected] Danmarks sportsfiskerforbund Miljøkoordinator: Per Sonnesen, Asgård 48, 9700 Brønderslev [email protected] Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 87 landsdækkende foreninger: Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N [email protected]. Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø [email protected]. Danmarks Sportsfiskerforbund [email protected]. Dansk Ornitologisk Forening [email protected] Andre AgriNord, Markedsvej 6, 9600 Års, att.: Mette Højgaard Andersen [email protected] 7

8 Generelle vilkår Drift og indretning 1. Virksomheden skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af den vedlagte miljøteknisk beskrivelse og med de ændringer der fremgår af godkendelsens vilkår. 2. Der skal til stadighed tilstræbes en god staldhygiejne, herunder sikre at stier og båse holdes tørre, samt at staldene og fordringsanlæg holdes rene. Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen Janum Østergård, Janumvej 106, 9460 Brovst. Til ejendommen er tilknyttet husdyrproduktionen vedrørende chr. nr Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser - også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse. Bedriften skal underrette tilsynsmyndigheden således: Når besætningen er nået op på 107,9 dyreenheder Besætningens/produktionens størrelse den 4/ (2 år efter godkendelsens dato) Gyldighed Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra denne afgørelses meddelelse. Med udnyttet menes, at det ansøgte byggeri er taget i brug og der er indsat et dyrehold svarende til opstart af den ansøgte produktion. Den fulde årsproduktion behøver således ikke være opfyldt 2 år efter meddelelse af godkendelse. Retsbeskyttelse Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Retsbeskyttelsens udløber i Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 40 stk. 2. Revurdering Virksomhedens miljøgodkendelse skal, jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug regelmæssigt og mindst hvert 10 år, tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages senest, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt, at foretage den første revurdering i

9 Årsproduktion - staldbelægning 3. Ejendommen har tilladelse til et dyrehold på 65 malkekøer (tung race) ~ 76,47 DE, 16 småkalve (0-6 mdr.) ~ 3,27 DE, 48 kvier (6 mdr.) kælvning) ~ 18,26 DE, 29 tyrekalve (0 6 mdr.) ~ 3,26 DE og 29 slagtetyre ( kg) ~ 6,44 DE i alt 107,90 DE. 4. Den samlede produktion må ikke overstige 107,90 DE på årsplan. Inden for de enkelte husdyrgrupper tillades afvigelser i DE på +/- 5 % på årsplan, så længe det maximale antal DE ikke overstiges. 5. Den godkendte husdyrproduktion skal foretages jævnt fordelt over året. 6. Dyrene skal være udegående en del af året. Således, at der ved afgræsning udenfor udbringningsarealet afsættes husdyrgødning svarende til 23,18 DE. Og ved afgræsning indenfor udbringningsarealet afsættes husdyrgødning svarende til 23,18 DE. 7. Der skal til enhver tid over for tilsynsmyndigheden kunne fremlægges diverse planer, afregninger, regnskaber eller lignende, som dokumenterer størrelsen af ejendommens dyrehold. Information og ændringer på virksomheden 8. Ændringer i ejerforhold (eller hvem der har ansvar for driften) skal meddelelses til kommunen. 9. Sker der ændringer af udbringningsarealerne eller får de tilført yderligere husdyrgødning, skal dette vurderes/godkendes af Jammerbugt Kommune. Ophør 10. Ophører driften af det erhvervsmæssige dyrehold (dvs. < 3 DE) skal dette meddeles til Jammerbugt Kommune. 11. Ved ophør af bedriften, skal ejer foretage oprydning i et sådant omfang, at forureningsfare undgås Drifts-, indretnings- eller bygningsmæssige ændringer, der er relevante i forhold til godkendelsen, skal anmeldes til kommunen inden gennemførelsen. Kommunen vurderer om de aktuelle planer for ændring/udvidelse kan ske inden for rammerne af denne godkendelse. De vilkår der vedrører driften, skal være kendt af de ansatte, der er beskæftiget med den pågældende del af driften. 9

10 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Placering i landskabet og bygningsmæssige forhold 12. Gyllebeholderen skal fjernes når den ikke længere er i drift. Afstande i forhold til naboer m.v. 13. Den nye gyllebeholder kan opføres indtil 25 meter fra naboskel. Anlæg Ventilation 14. Ventilatorer skal renholdes og rengøres efter behov dog mindst en gang om året Ensilage 15. I tilfælde af etablering af ensilagestak eller oplag af kompost i markstak skal tidspunkt og placeringen noteres. Kort med placering af markstak skal opbevares sammen med gødningsplan/-regnskab for den pågældende planperiode. 16. Ensilagestakke, der ikke placeres på fast bund med afløb til opsamlingsbeholder, må højst være placeret på samme sted i 24 måneder. Der skal derefter gå 5 år, før ensilage igen må placeres på samme sted. 17. Kasseret ensilage fra ensilagepladsen eller siloer skal fjernes løbende og opbevares overdækket med plast eller lignende for at forhindre lugtgener. Energi og vandforbrug 18. Drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes således at unødigt spild undgås i videst muligt omfang 19. Staldmekanik (mølleri, foderanlæg, ventilationssystem) renholdes og rengøres efter behov dog mindst en gang om året. Dette skal fremgå af egen-kontrol-journal 20. Mælkekøleanlægget / ventilationsanlægget skal serviceres og justeres i henhold til producentens beskrivelse af optimal drift. Serviceringen skal foretages af autoriseret firma. Spildevand herunder regnvand 21. Eventuel nedsivning af overfladevand skal ske til særskilt nedsivningsanlæg (kræver særskilt tilladelse) 22. Tagvand kan ledes direkte til vandløb eller sø. Overfladevand fra øvrige befæstede arealer skal passere et veldimensioneret sandfang inden udledning til dræn, vandløb eller søer (kræver særskilt tilladelse) 23. Spildevand fra rengøring af stalde og lignende skal ledes til samletank eller gyllesystem og anvendes i henhold til reglerne for husdyrgødning og spildevand i husdyrgødningsbekendtgørelsen 24. Al vask af maskiner, redskaber, samt sprøjte skal foregå på støbt, tæt plads med bortledning af spildevandet til opsamlingsbeholder. Udbringning skal ske jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens regler for udbringning af husdyrgødning. Affald 25. Affald skal opbevares og bortskaffes efter Jammerbugt Kommunes regulativer 26. Der må ikke foretages afbrænding af affald på ejendommen. Det gælder dog ikke afbrænding af affald, der er tilladt i medfør af kommunens affaldsregulativ (haveaffald og skovaffald). 10

11 27. Virksomhedens medicinaffald, veterinært affald m.v. skal opbevares utilgængeligt for uvedkommende. Affaldet skal bortskaffes efter kommunens regulativer. 28. Animalsk affald, herunder selvdøde dyr, skal opbevares i lukket kasse, container (større dyr under kadaverkappe) eller lignende og placeres på et egnet sted efter aftale med tilsynsmyndigheden, således at der i tidsrummet indtil afhentningen ikke opstår uhygiejniske forhold herunder adgang for omstrejfende dyr. 29. Arealerne omkring bygninger og tilkørselsveje skal holdes ryddelige og frie for affald. Evt. spild på offentlige veje i forbindelse med landbrugsmæssig drift (jord m.v.) fjernes hurtigst muligt. Sprøjtemidler og medicin 30. Rester af lægemidler og kanyler fra dyrehold betragtes som særligt affald og skal bortskaffes efter de til enhver tid gældende regler om bortskaffelse af affald. Medicin (lægemidler) må ikke opbevares sammen med levnedsmidler eller foderstoffer 31. Lægemiddelrester og bruget kanyler skal bortskaffes via autoriserede kanaler som f.eks. kommunale modtageordninger. Ved særlige forholdsregler for bortskaffelse af lægemidler, vil det fremgå af indlægssedlen i pakninger. 32. Påfyldning af vand i forbindelse med brug af sprøjtemidler må ikke ske ved direkte opsugning fra søer, vandløb eller brønde/boringer. Der må ikke være risiko for afløb til dræn eller vandløb 33. Medicinrester og rester af sprøjtemidler samt emballage skal bortskaffes efter de til enhver tid gældende regler om bortskaffelse af affald, herunder reglerne om olieog kemikalieaffald. Uheld og risici 34. Ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, er der pligt til øjeblikkeligt at anmelde dette til: Alarmcentralen tlf.: 112 og efterfølgende underrette: Tilsynsmyndigheden Jammerbugt kommune Teknisk Forvaltning tlf.: Gødningsproduktion og - håndtering Flydende husdyrgødning 35. Der skal altid være en opbevaringskapacitet for flydende husdyrgødning på mindst 9,0 måneder på husdyrbruget 36. Gyllebeholderne skal være forsynet med fast overdækning. alternativt kan flydelag anvendes mod, at flydelaget holdes intakt og løbende journaliseres i logbogen. 37. Ved opståede huller i flydelaget i forbindelse med bundvending, udbringning eller lignede, skal flydelaget reetableres indenfor 7 dage enten naturligt eller vha. f.eks. snittet halm eller lecanødder 38. Kravet om reetablering gælder ikke i forbindelse med udbringning, såfremt det er koncentreret i en sammenhængende periode. Der accepteres en periode på 2 uger uden tæt overdækning. 39. Monteres der en stationær pumpe på beholderen skal der sættes en låsemekanisme på pumpens startrelæ, således den kun kan startes af bedriftens personale. Startrelæ skal opsættes ved beholder så det straks opdages hvis pumpen startes ved en fejl. 11

12 40. Hvis en gyllebeholder tages ud af drift, skal den rengøres. Såfremt gyllebeholderen afmeldes beholderkontrol, skal den gøres uanvendelig inden førstkommende 1. januar. Fast gødning inkl. dybstrøelse 41. Dybstrøelse skal i gennemsnit ligge mindst 3 måneder i stalden, før det kan betragtes som kompost. 42. Fast gødning, der ikke overholder kravet til opbevaring i markstak, skal opbevares på møddingsplads med fast bund og afløb til beholder eller opbevares i gyllebeholder. 43. Lagre af fast gødning uden daglig tilførsel skal overdækkes med kompostdug eller lufttæt materiale straks efter udlægning. Anvendelse af anden organisk gødning 44. Al anvendelse i markdriften af spildevandsslam, bioaske og øvrigt affald til jordbrugsformål, jordforbedrende midler samt øvrige produkter med indhold af kvælstof og fosfor skal årligt oplyses og dokumenteres overfor tilsynsmyndigheden. Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg Lugt 45. Driften af husdyrbruget må ikke give anledning til unødige lugtgener for naboer. Transport Transport af husdyrgødning 46. Transport af flydende husdyrgødning på offentlig veje skal foregå i transportvogne, hvor åbninger skal være forsynet med låg eller lignende, så spild ikke kan finde sted. Skulle der alligevel ske spild, skal dette straks opsamles. 47. Transport gennem større byer og for afstande over 10 km skal foregå i lastbil eller et påhængskøretøj hertil. Øvrig transport 48. Transport af foder og øvrige hjælpemidler til og fra ejendommen skal hovedsageligt finde sted mellem kl. 6 og kl Transport af dyr til og fra ejendommen skal fortrinsvist ske mandag til fredag i tidsrummet kl. 7 til kl. 18. Støj 50. Ejendommens bidrag til støj i omgivelserne må ikke overstige følgende værdier, målt ved nabobeboelse eller deres opholdsarealer, angivet som det ækvivalente, korrigerede lydtryksniveau i db(a): Tidsrum Grænse db(a) Mandag fredag kl Lørdag kl Mandag fredag kl Lørdag kl Søn- og helligdage kl Alle dage 40 kl Tabel 1. Støjgrænser. Maksimalværdien af støjniveauet må om natten ikke overstige 55 db(a). Normal kørsel med traktor og landbrugsmaskiner er ikke omfattet af støjgrænserne i ovenstående vilkår. 12

13 51. Virksomheden skal, for egen regning, dokumenterer at støjvilkår overholde, hvis tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Dokumentation for overholdelse af støjkravene kan være i form af målinger i ejendommen omgivelser (under fuld drift) eller kildestyrkemålinger, ved de enkelte støjkilder kombineret med beregninger efter den fælles nordiske beregningsmodel for industristøj. 52. Kravet om dokumentation af støjforholdene kan højst fremsættes en gang årligt, med mindre den seneste kontrol viser, at vilkår nr. 50 ikke kan overholdes. Støjmålingerne skal udføres som beskrevet i Miljøstyrelsens til enhver tid gældende støjberegningsvejledning og foretages i punkter som forinden aftales med tilsynsmyndigheden. Støjmåling skal udføres af et akkrediteret firma. Skadedyr 53. Der skal på landbruget foretages en effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium. 54. Opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.). Støv 55. Landbrugsproduktionen må ikke give anledning til væsentlige støvgener udenfor ejendommens arealer. 56. Fodersiloer m.v. skal indrettes, så støvgener i forbindelse med evt. indblæsning af foder undgås. Dette kunne for eksempel være ved anvendelse af cykloner eller anden støvbegrænsende foranstaltning. Lys 57. Mellem solnedgang og solopgang skal porte holdes lukkede og andre staldåbninger afskærmes for at reducere lysgenerne for omboende. Portene kan dog åbnes kortvarigt ved ind- og udkørsel 58. Udendørs pladsbelysning skal forsynes med bevægelsessensorer, der sikrer, at lyst kun er tændt i op til en halv time ad gangen. Oplag af olie, affald, pesticider og øvrige kemikalier 59. Etablering og sløjfning af olietanke skal ske i henhold til Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines, Bekendtgørelse nr. 729 af 14. juni 2007 eller den til enhver tid gældende bekendtgørelse på området. 60. Opstilling af plasttanke henvises til Beredskabsstyrelsens vejledning til opstilling af plasttanke. 61. Ved påfyldning af diesel og ved opbevaring af olieprodukter skal det ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for forurening Påvirkning fra arealerne Udbringningsarealer 62. Udbringning af flydende husdyrgødning på sortjord og græsmarker inden for 1000 m til de såkaldte 7 naturarealer må kun foretages ved nedfældning. Vilkåret omfatter alle arealer undtagen mark nr (se bilag 5) 63. Fra 1. januar 2011 skal al udbringning af flydende husdyrgødning på sort jord og græsmarker ske ved nedfældning. 13

14 64. Ved udbringning af husdyrgødning på ubevoksede arealer skal det nedbringes hurtigst muligt og inden 6 timer. Påvirkning af søer og vandløb 65. Der må ikke etableres afvandingsrender på markerne til afledning af vand til åer, bække, grøfter, dræn eller søer. Kvælstof og fosfor til overfladevand 66. Der må maksimalt udbringes husdyrgødning på bedriftens arealer svarende til 84,16 DE per planår (1/8-31/7), og således at der på bedriftens arealer ikke udbringes mere end 1,07 DE/ha. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. affald. 67. Fosforoverskuddet må ikke overstige 7,5 kg P/ha/år. Det forudsættes at der ikke tilføres fosfor med handelsgødning/uorganisk gødning, såfremt der er balance eller fosforoverskud på arealerne (startgødning til majs undtaget). Der må ikke tilføres arealerne anden organisk gødning med indhold af fosfor. 68. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber eller ansøgninger vedrørende enkeltbetalingsordningen. dokumentere, at substitutionen sker til mindre miljøbelastende råvarer og hjælpestoffer. 71. Anlæg der er særligt energiforbrugende, f.eks. ventilations- og mælkekøleanlæg skal kontrolleres og vedligeholdes således, at de altid kører energimæssigt optimalt. 72. Mælkekøleanlægget skal kontrolleres og vedligeholdes således, at det altid kører energimæssigt optimalt. Tilsyn, kontrol og egenkontrol 73. På tilsynsmyndighedens forlangende skal virksomheden dokumentere overholdelse af denne godkendelses vilkår. 74. Dokumentation i form af kvitteringer, sædskifte- og gødningsplaner, forpagtnings- og overførelsesaftaler (af mindst 1 års varighed) m.v. opbevares i mindst 5 år og forevises kommunen på forlangende. Renere Teknologi - BAT 69. Der skal i godkendelsesperioden foretages fornøden forureningsbegrænsning på basis af principper om bedst tilgængelig teknik til nedbringelse af eventuelle gener fra stald og gødningsopbevaringsanlæg. 70. Ved substitution af råvarer og hjælpestoffer skal virksomheden 14

15 Beskrivelse og vurdering af det ansøgte - miljøteknisk beskrivelse og vurdering Generelle forhold Beskrivelse AgriNord har på vegne af Jess Sørensen søgt om miljøgodkendelse til at udvide eksisterende kvægproduktion fra 99,75 DE til 107,9 DE. Udvidelsen sker på adressen Janumvej 106, 9460 Brovst. Her opføres en ny gyllebeholder på m 3 og nye køresiloer. Alt bygges i forbindelse med de eksisterende driftsbygninger på Janumvej 106. Nærmeste naboejendom Janumvej ligger ca. 140 nord/vest for driftsbygningerne på Janumvej 106. Ejendommens lokalisering ses af bilag 1. Anlægget og arealerne ligger i "jordbrugsområde" i henhold til Nordjyllands Amts regionplan Ejendommen er beliggende i et område med særligt værdifuldt landskab og værdifulde kulturmiljøer (Janum Kjøt, Jyllands største vandreblok fra istiden) men ikke på arealer udpeget som lavbund. Anlægget er beliggende udenfor fredninger, strand- klit-, sø-, å- og fortidsmindebeskytteseslinjer samt kirke- og skovbyggelinjer. Afstandskrav i henhold til 8 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug er for alle parametre bortset fra gyllebeholderens placering i forhold til naboskel overholdt. Afstandsforhold fra staldbygning/gyllebeholdere Husdyrlovens krav Fælles vandindvindingsanlæg > 50meter > 50meter Enkelt vandindvindingsanlæg >25 meter >25 meter Sø/vandløb 65 meter > 15 meter Offentlig vej, privat fællesvej 58 meter >15 meter Levnedsmiddelvirksomhed > 25 meter > 25 meter Naboskel > 25 meter > 30 meter Beboelse på samme ejendom 19 meter > 15 meter Den nye gyllebeholder placeres nærmere end 30 meter fra skel. Den ønskede placering af valgt ud fra to grunde. Dels ønskes beholderen placeres nærmere end 20 meter fra andre bygninger på ejendommen, således der ikke skal søges om landzonetilladelse. Dels vil der være for meget spildplads omkring beholder og bygninger, med skævt markareal til følge, hvis beholderen placeres andre steder omkring ejendommen. Der er samtidigt med ansøgning om miljøgodkendelse søgt om og givet dispensation fra afstandskravet til naboskel. Vurdering Jammerbugt Kommune vurderer, at det samlede bygningsanlæg vil fremstå som en driftsmæssig enhed. Ændringen/udvidelsen vil ikke forringe de landskabelige-, kulturhistoriske-, naturmæssige, geologiske-, eller rekreative værdier i området. 15

16 Det vurderes endvidere, at de stillede vilkår ved bedriftens ophør, er tilstrækkelige i forhold til at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende miljømæssig stand herunder hensyn til varetagelse af landskabelige hensyn. Indretning og drift Beskrivelse Stalde, beholdere og køresilo. Der opføres ikke nybyggeri af stalde i forbindelse med udvidelsen. Der opføres en gyllebeholder på m 3 og den eksisterende gyllebeholder fjernes. Der opføres også en køresilo på 400 m 2. Derforuden støbes der en fast plads foran køresiloen. Staldenes indretning og fordelingen af dyr på type og dyreenheder (DE) før og efter udvidelsen ses i nedenstående skema, og deres placering ses af bilag 2. Før udvidelsen Efter udvidelsen Antal Antal DE Antal Antal DE Ændring i DE Køer 58 68, ,47 + 8,23 Småkvier (0-6 mdr) 14 2, ,27 + 0,41 Kvie/stud 51 19, ,46-1,16 Tyrekalve ( kg) 27 3, ,26 + 0,23 Slagtetyre ( kg) 27 6, ,44 + 0,44 Total 99,75 107,9 + 8,15 Fordelingen af dyr på gulvsystemer efter udvidelsen Efter udvidelsen Årskøer Kviekalve Kvie/stud Tyrekalve Ungtyre Antal årsdyr 65 Staldtype Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) 16 Dybstrøelse 48 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) 29 Dybstrøelse 29 Spaltegulvbokse 16

17 Ensilage og foder Ensilage opbevares i nudriften i markstak. Efter udvidelsen vil størstedelen blive opbevaret i køresilo. Afløb fra ensilageplads ledes til gyllebeholder. Korn og tilskudsfoder opbevares i silo. Placering af siloer er angivet på oversigtstegning, bilag 2. Sprøjtemidler Der opbevares pesticider på ejendommen. Sprøjtning forestås af maskinstation. Vandforbrug Forbruget af drikkevand og vaskevand til drift stiger fra 2598 m 3 til 2828 m 3 efter udvidelse af dyreholdet. Daglig eftersyn af vandkopper/ventiler samt kar. Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Vaskevandet fra rengøring af mælketank og malkeanlæg genanvendes til vask af malkestalden. Energiforbrug FORBRUG AF RÅVARER, ENERGI OG VAND (tons,m 3,kg,l) Resurse Nudrift Ansøgt Opbevaring (f.eks. tanktype, bygning og indretning) Dieselolie til traktorer m.v l l Smøreolie 300 l Se bilag 2 Kemikalier 100 l Aflåst og frostfrit rum/skab. Se bilag 2 Foder Korn og tilskudsfoder opbevares i silo Elforbrug til lys opvarmning m.m kwh kwh Vaskevand (drift) 116 m m 3 Energibesparende foranstaltninger Der er naturlig ventilation i alle produktionsbygninger og dermed ikke energiforbrug til dette. Der er etableret sensorer/bevægelsesmelder på hovedparten af det udendørs lys. Der er etableret dagslysstyring i kostalden. Vakuumpumpen til malkeanlægget er frekvensstyret og derved energibesparende. Logistikken i forbindelse med afhentning af foder til blandeanlæg, er indrettet så afstanden giver færrest muligt driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. Olietanke På ejendommen er der en indendørs dieselolietank fra 1991 på 1800 liter og en fyringsolietank fra 1991 på 1200 l. Stalde, beholdere og pladser Ensilageplads og gyllebeholder etableres i henhold til landbrugets byggeblade og BATbyggeblade (bedst tilgængelige teknik). 17

18 Vurdering Jammerbugt kommune vurderer, at ejendommens staldinventar og drift med de stillede vilkår ikke giver anledning til væsentlig påvirkning. Ophør af husdyrbruget Beskrivelse Ved virksomhedens eventuelle ophør, vil stalde blive rengjort og gyllekummerne tømte. Hvis bygningerne skal anvendes til andet formål vil inventar og tekniske anlæg blive fjernet, og bygningerne tilpasset det nye formål. Hvis bygningerne ikke skal anvendes efter ophør, vil stalde og opbevaringsanlæg blive taget ud af drift i henhold til reglerne beskrevet om 10 års beholderkontrol. Vurdering Det er fastsat i vilkår, at der skal træffes de nødvendige foranstaltninger ved ophør af driften for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage til en tilfredsstillende stand. Desuden er det fastsat i vilkår, at ophører driften af erhvervsmæssigt dyrehold (dvs. < 3 DE) skal dette meddeles til Jammerbugt Kommune. Dyrehold og husdyrgødning Beskrivelse Dyrehold Dyreholdet på Janum Østergård ønskes udvidet fra en produktion på 99,75 DE til 107,9 DE. Før udvidelsen Efter udvidelsen Antal Antal DE Antal Antal DE Køer 58 68, ,47 Småkvier (0-6 mdr) 14 2, ,27 Kvie/stud 51 19, ,46 Tyrekalve ( kg) 27 3, ,26 Slagtetyre ( kg) 27 6, ,44 Total 99,75 107,9 Husdyrgødning Udvidelse af dyreholdet medfører en forøget produktion af husdyrgødning. Der produceres således årligt 965 tons gylle inkl. drikkevandsspild og 1053 tons dybstrøelse. Der hverken opbevares eller anvendes husdyrgødning fra andre ejendomme eller leveres til andre ejendomme. 18

19 Gyllebeholder (Fjernes når den ny beholder bygges) Opført-årstal Sidst kontrolleret - dato (10 års beholderkontrol) Volumen- tons Ny Gyllebeholder II Fortank 80 Gyllekummer 300 I alt 1880 Gyllebeholderne har dykket indløb, og der føres logbog over flydelaget. Tilstrækkelig opbevaringskapacitet Normproduktion af gylle incl. vaskevand fra stalde og drikkevandsspild: 1935 m 3 Beregning regnmængde i beholderne: 200 m 3 Opbevaring: En gyllebeholder á 1500 m 3 Fortank á 80 m 3 Gyllekummer 300 m 3 Ejendommens opbevaringskapacitet er opgjort ovenstående til i alt 1880 tons. Med en årlig produktion af gylle på 2135 tons kan opbevaringskapaciteten beregnes til ca. 10,5 måneder, hvilket stemmer overens med indsendte kapacitetserklæring. Vurdering Dyrehold De angivne DE er beregnet i henhold til Husdyrgødningsbekendtgørelsen 1, som var gældende på godkendelsestidspunktet. Det vurderes, at der med rimelighed kan reguleres i besætningen, dog forudsat, at det samlede antal DE ikke overskrides, idet en normal malkekvægbesætning kræver en vis fleksibilitet med hensyn til opdræt. Husdyrgødning Håndteringen af gødning foregår som gylle og dybstrøelse. Der er i vilkår 19 stillet krav om mindst 9 måneders opbevaringskapacitet til gylle. Da opbevaringskapaciteten efter udvidelsen er beregnet til ca. 10,5 måneder, opfyldes kravet. Ammoniakfordampningen reduceres væsentlig ved overdækning af kompost- og ensilagestakke. Såfremt det er muligt bør udspredningen af kompost ske direkte fra stald. Herved reduceres ammoniakfordampningen yderligere. Transporter Beskrivelse Ejendommens beliggenhed bevirker, at hovedparten af ejendommens transporter sker ad offentlig vej. Gylletransporter og transporter med markafgrøder er sæsonbetonet, medens øvrig transporter med dyr og foder er jævnt fordelt over hele året. 1 Husdyrgødningsbekendtgørelsen: bekendtgørelse nr. 814 af 13. juli 2006 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 19

20 Den interne transport på ejendommen er indrettet så den giver minimum gene for naboer. Nedenstående ses en opgørelse over transporter i forbindelse med driften af Øster Janum : Art Antal transporter pr. år Før udvidelse Efter udvidelse Tidspunkt Levering af dyr - - Afhentning af dyr til slagteri I dagtimerne Afhentning af døde dyr I dagtimerne Afhentning af mælk I dagtimerne Levering af foder I dagtimerne Dybstrøelse Transportveje ses på bilag 3. Køres i markstak om efteråret. Køres i markstak om efteråret. Vurdering Bedriften ligger hensigtsmæssigt i forhold til til- og frakørselsforhold. I dagtimerne For at mindske gener fra transport henstilles det, at transport foregår indenfor normal arbejdstid. Sæsonbetonet arbejde kan dog forekomme udenfor disse tidspunkter, men skal søges begrænset. I forhold til BAT skal alle aktiviteter på bedriften planlægges, herunder også levering og udkørsel, således omgivelserne påvirkes mindst muligt. Det ansøgte vil betyde en forøgelse af antallet af transporter til og fra ejendommen. Forøgelsen af antallet af transporter er efter kommunens opfattelse ikke af et omfang, som vil indebære væsentlige forøgede gener om omkringboende. Udspredningsarealer Beskrivelse Type Udspredningsareal Harmoni, DE/ha Plads til? DE Ejet 79,43 1,7 135,03 Det fremgår af skemaet, at der på Jess Sørensens arealer udbringes husdyrgødning i forholdet 1,7 DE/ha. Det betyder, at det generelle harmonikrav på ejendommen efterkommes til fulde. Harmoni- og arealkrav til det ansøgte husdyrhold ved 1,7 DE/ha. DE Harmonikrav, ha Arealkrav, samlet, ha Ved 107,9 DE 63,47 15,8 20

21 Arealkravet angiver den andel af harmoniarealet, som skal ejes. I intervallet gælder et krav om, at 25 % skal ejes. Fra 120 DE og opefter skal der ejes 30 % af udspredningsarealet. Reglerne indebærer, at arealkravet skal ses på bedriftsniveau, så alle ejede arealer vægtes lige uanset, hvilken ejendom de måtte tilhøre. Jess Sørensen ejer alt udspredningsarealet derved opfyldes arealkravet. Ejendommens udspredningsarealer ses af bilag 4. For størstedelen af arealernes vedkommende er de beliggende i nærområdet omkring ejendommen ved Lerup og Janum. Vurdering Stort set alle bedriftens arealer ligger hensigtsmæssigt i forhold til naboer og byer. Enkelte arealer ligger ved samlede bebyggelser i landzone og i henhold til begrebet godt landmandskab bør der tages hensyn ved driften af disse arealer. Endvidere er det fastsat i vilkår, at hvis der sker ændring i udbringningsarealerne skal dette forinden vurderes/godkendes af Jammerbugt Kommune, idet det kan medføre, at der skal udarbejdes et tillæg til miljøgodkendelsen eller evt. en 16 godkendelse til arealerne. Lugt, lys og støv Beskrivelse Lugt Mange forhold kan influere på lugtbidraget. Ud over arten, antallet og størrelsen af dyr er det f.eks. staldindretning, ventilationsanlæggets udformning og styring, belægningsgrad, strøelse, gødningshåndtering, fodring, drikkevandssystem, overbrusningsanlæg og hygiejne i stalden. Endvidere vil management med henblik på at sikre en veldefineret gødeadfærd især være vigtig, da lugten først og fremmest stammer fra gødningen. I forbindelse med ansøgning om udvidelse af dyreholdet, er lugtbidraget i ansøgningssystemet for den ønskede udvidede produktion beregnet, jf. nedenstående skema: Områdetype Beregningsmodel ukorrigeret geneafstand (m) Genekriterie overholdt? Byzone Ny 135,6 meter Samlet Bebyggelse Ny 76,21 meter Enkelt bolig Ny 42,8 meter Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboelse/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboelse/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboelse/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand Udvidelse af dyreholdet medfører øget geneafstand. 21

22 Hensynet til naboer skal tilgodeses, og for så vidt angår vurderingen af om produktionen kan give anledning til lugtgener, kan der tages udgangspunkt i de beregnede geneafstande, idet genekriterierne kan betragtes som et givet områdes tålegrænse, dvs. den maksimale miljømæssigt acceptable belastning af et område. Nærmeste nabo, Janumvej 110 er at betragte som enkeltbolig, og den beregnede geneafstand efter udvidelse af dyreholdet er ca. 43 meter. Afstanden fra nærmeste stald til naboen er ca. 120 meter. Lugtvejledningens geneafstand tager udgangspunkt i afstanden fra centrum af et staldanlæg til en nabo eller et område, hvor genekriteriet skal overholdes det betyder, at nærmeste nabo er beliggende udenfor tålegrænsen. Der er ikke foretaget lugtreducerende tiltag, f.eks. ændret ventilation, luftrensning, køling. Lys Der er etableret dagslysstyring i kostald, så lyset automatisk slukker når der er tilstrækkeligt dagslys. Der er udendørs lys ved alle stalde. Der er etableret bevægelsessensorer på næsten al udendørs belysning. Støv Der er ikke særlig støvende adfærd i forbindelse med driften af ejendommen. Vurdering Lugt Det vurderes, at godkendelsen ikke vil medføre øgede lugtgener for naboejendommen, Janumvej 110, da den ligger udenfor den beregnede geneafstand. Det vurderes derfor, at ejendommens lokaliseringsforhold er tilfredsstillende for et landbrug af den størrelse. Dog fastsættes der vilkår om, at såfremt der skulle opstå gener for omkringboende, eller såfremt Jammerbugt Kommune finder det nødvendigt, skal virksomheden lade foretage en undersøgelse af forskellige lugtkilder og/eller behandling af staldlugtemissionen, således at lugten udenfor ejendommen reduceres. Lys Det vurderes, at driften sammenholdt med de vilkår, der er stillet for belysning ikke vil give anledning til væsentlige problemer eller gener for omkringboende. Støv Med hensyn til støvgener fra gården forventes det ikke at give væsentlige problemer. Dog henvises der til begrebet godt landmandskab, at for at begrænse støvgener skal al transport til og fra bedriften foregå ved hensynsfuld kørsel, samt at alle aktiviteter på bedriften planlægges, herunder også levering og udkørsel, således at omgivelserne påvirkes mindst muligt. Affald Alm. affald og farligt affald Affaldstyperne og håndteringen heraf er oplistet i nedenstående skema: 22

23 EAK koder Mængde Opbevaring Bortskaffelse Ingen Leverandør Udtjente dæk Varierende Udenfor i dynge Produkthandel Jernholdigt metal Varierende Udenfor i dynge Produkthandel Ikke jernholdigt metal Varierende I hjørne af stald, Kommunens genbrugsplads Plast samt ved markstak Begrænset Kommunens genbrugsplads Glas Begrænset Værksted Blyakkumulatorer Varierende I maskinhus Værksted Mineralsk ikke chlorede motor, gear og smøreolier Varierende I maskinhus Værksted Oliefiltre Leverandør Landbrugskemikalieaffald Varierende I container Dagrenovation Papir og pap - emballage Spraydåser Varierende Kommunens genbrugsplads Klinisk risikoaffald Begrænset I spand Kommunens genbrugsplads Dagrenovation afhentes af kommunal ordning hver uge. Der er opstillet container til husholdsaffald. Evt. forekomst af byggeaffald bortskaffes af entreprenør. Rengjorte kemikaliedunke bortskaffes af maskinstation fra anden ejendom. Al sprøjtning håndteres fra anden ejendom. Døde dyr Døde dyr afhentes af DAKA indenfor 48 timer / 1 gang om måneden. Placering af døde dyr fremgår af anlægstegning (bilag 2). Fast affald Placering af affald fremgår af anlægstegning (bilag 2). Olie- og kemikalieaffald Placering af affald fremgår af anlægstegning (bilag 2). Klinisk risikoaffald Klinisk risikoaffald i form af medicinglas og -rester samt kanyler afleveres til den kommunale genbrugsplads. Opbevares i maskinhuset se bilag 2). Vurdering Bedriften er omfattet af reglerne i affaldsbekendtgørelsen, hvorfor der skal der føres register over affaldsproduktionen efter de gældende regler. Det er BAT, at registrere affaldsproduktionen og derved skaffe sig et overblik over evt. indsatsområder, hvor affaldsproduktionen kan minimeres. 23

24 Støj Beskrivelse Ejendommens støjkilder er hovedsageligt malkeanlæg, foderindblæsning, korntørring og fodring, samt den daglige brug af traktor og transporter til/fra ejendommen. Støjkilder Type Driftsperiode Tiltag til begrænsning af støj Malkeanlæg Kører 2 gange dagligt. ingen Korntørringsanlæg Kører i høstperioden Ansøger påtænker ændringer i indretningen af ejendomme, således blæseren rykkes længere væk fra naboer og dermed forhåbentlig ikke vil genere i væsentlig omfang. Foderindblæsning Ca. hver 5. Uge. Ingen Daglig brug af traktor Brugen af traktor vil normalt begrænses til at foregå i dagtimerne, dog må der påregnes sæsonbestemt arbejde (eksempelvis ensilering og forårs/efterårsarbejde i marken) der går udover dagtimerne. Det forhold, at ventilationen er naturlig ventilation, er en foranstaltning, som reducerer ejendommens samlede støjniveau. Vurdering Det vurderes, at støj fra ejendommen ikke er eller forventes at blive et problem for de omkringboende. Der er derfor ikke foretaget eller krævet støjberegninger eller målinger i forbindelse med meddelelse af denne godkendelse. Skadedyr Beskrivelse Rotter Det er i ansøgningen oplyst, at ejendommens skadedyrsbekæmpelse generelt sker i henhold til Statens Skadedyrslaboratoriums retningslinjer samt efter kommunens anvisninger. Vurdering I forbindelse med dyrehold kan der forekomme gener fra skadedyr (rotter, mosegrise m.v.), som straks skal afhjælpes, samt gener fra fluer, som skal bekæmpes effektiv, hvorfor der stilles vilkår herom. Det vurderes, at ejendommens skadedyrsbekæmpelse er tilfredsstillende. Der skal gøres opmærksom på at retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium opdateres 1 gang årligt. Spildevand Beskrivelse Spildevand fra stalde, malkestald og vaskeplads ledes til gyllebeholder, mens sanitært spildevand ledes via trixtank til nedsivning. Der er i normtallet for gylleproduktionen indregnet l rengøringsvand og drikkevandsspild pr. ko. 24

25 Spildevand der indeholder større mængder medicin- eller pesticidrester opsamles og afskaffes til kommunal modtagelsesplads. Vurdering Det er kommunens vurdering, at der er en miljørisiko forbundet med vask af maskiner og ikke mindst sprøjteudstyr. Der er derfor stillet vilkår om, at vask skal ske på en vaskeplads med afløb til gyllebeholder eller anden opsamlingsbeholder, hvorved det udspredes sammen med gyllen, hvilket vil være den miljømæssigt bedste løsning. Risici Spild af kemikalier og udslip af gylle Minimering af risiko for uheld Ved pumpning af gylle er der altid overvågning. Der er generator der kan anvendes ved strømsvigt. Der henvises i øvrigt til afsnit om management og egenkontrol. Minimering af risiko ved uheld Der anvendes gylleudbringningssystem, med udstyr med tilbageløb. Der er ikke fast pumpe på gyllebeholderen. Gyllebeholdere tilses jævnlige og bliver kontrolleret hvert 10. år. Minimering af gene og forurening ved uheld Sker der uheld der kan medføre alvorlige påvirkninger af natur om miljø vil alarmcentralen straks blive kontaktet. Ligeledes vil kommunens Tekniske Forvaltning efterfølgende blive underrettet. Der vil blive udarbejdet en beredskabsplan for driftsuheld. Medarbejder, ejer og andre med fast adgang til bedriften vil blive vejledt i beredskabsplanen. Vurdering i forhold til overfladevand Ansøgning Ved det ansøgte projekt vil følgende mængde af næringsstoffer blive spredt på udbringningsarealerne: kg N kg P Antal DE Harmonital DE/ha Reelt dyretryk DE/ha Nudrift ,78 Ansøgt ,16 1,7 1,07 Det samlede udbringningsareal er 78,78 ha. Der er ansøgningen angivet, at der benyttes sædskiftet K2. Udbringningsarealernes beliggenhed Udbringningsarealer ligger i oplandet til Limfjorden. Arealerne ligger i opland til Vestre Kanal. Limfjorden Arealerne afvander til flg. i Limfjorden: 25

26 Nibe / Gjøl Bredning, der har skærpet målsætning og er en del af internationalt beskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 15, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og Ramsarområde nr. 7). En nærmere beskrivelse af de berørte marine områder samt habitat områder i disse fremgår af bilag 7. Kvælstof krav Udbringningsarealerne ligger i nitratklasse 2 (78,78 ha). Udbringelsen af gødning skal i henhold til lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug herved reduceres til 65 % af harmonikravet (1,11 DE/ha). I den aktuelle sag er dyretrykket 1,07 DE/ha. Ved beregning i N-farm findes en udvaskning på 70,0 kg N/ha fra udbringningsarealerne ved det ansøgte projekt. (Nudrift er angivet som 69,6 kg N/ha) Der er stillet vilkår til dokumentation af overholdelse af kravene. Fosfor krav Udbringningsarealerne er fosforklasse 0 (78,78 ha). 78,78 ha er beliggende i opland til Natura 2000, som er overbelastet med fosfor. Heraf er 19,87 ha lavbundsarealer. I ansøgningen er det angivet, at arealerne ikke er drænede. Selvom lavbundsarealerne skulle være drænet (og fosforklasse 2), overholder ansøgningen kravet til fosfor. Der vil ved udbringningen være et fosforoverskud på -4,5 kg P pr. ha pr. år. (Nudrift er angivet som -6,0 kg P pr. ha pr. år) Kravet til fosfor i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug er i henhold til ansøgningsmaterialet overholdt. Jammerbugt Kommune vurderer, at der ikke er nogle af arealerne, som skal omfattes af skærpede krav. Der er stillet vilkår om, at der årligt maksimalt må være et fosforoverskud på 7,5 kg fosfor/ha på udbringningsarealerne svarende til beskyttelsesniveauet. Vandløb Udbringningsarealerne ligger op til følgende vandløb (se bilag 6): Telling Å på en strækning af 200 meter. Vandløbet er 3- og 69-beskyttet. Målsætningen for vandløbet er B1 Gyde- og yngelopvækstvand for laks og forureningsgrad I-II. Vandløbet overholdte målsætningen i Beskyttet vandløb, der ligger op til udbringningsareal nr. 14 på en strækning af 350 meter. Vandløbet er 3- og 69-beskyttet. Vandløbet er ikke målsat. Tranum Å på en strækning af 250 meter. Vandløbet er 3- og 69-beskyttet. Målsætningen for vandløbet er B2 Opholdsvand og opvækstvand for laks og forureningsgrad II. Vandløbet overholdte ikke målsætningen i Ejstrup Kærgrøft på en strækning af 200 meter. Vandløbet er 3- og 69- beskyttet. Vandløbet er ikke målsat. 26

27 Spanggrøften på en strækning af 850 meter. Vandløbet er 3- og 69-beskyttet. Målsætningen for vandløbet er B1 Gyde- og yngelopvækstvand for laks og forureningsgrad II. Vandløbet overholdte målsætningen i Bækgård Bæk på en strækning af 100 meter. Vandløbet er 3- og 69-beskyttet. Målsætningen for vandløbet er B1 Gyde- og yngelopvækstvand for laks og forureningsgrad II. Vurdering Udbringningsarealerne er intet sted stærkt skrånende umiddelbart ned mod vandløbene. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Det vurderes, at det ansøgte projekt ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af vandløbene beliggende op til udbringningsarealer. Søer Udbringningsarealerne ligger op til følgende beskyttede sø: Sø på matriklen 1bu, Mølgård, Lerup. Vurdering Udbringningsarealerne er intet sted stærkt skrånende umiddelbart ned mod søerne. Erosion af udbragt husdyrgødning til søerne under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Det vurderes, at det ansøgte projekt ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af søerne beliggende op til udbringningsarealerne. Samlet vurdering Konsekvenser for marine områder og Natura 2000-område Arealerne afvander til: Natura 2000-område nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning, Oplandet til Limfjorden udgør godt ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 78,78 ha udspredningsarealer til Limfjorden, hvilket svarer til 0,02 % af oplandet til Limfjorden. Næringsstofudvaskningen fra denne landbrugsproduktion er således ikke alene årsag til Limfjordens manglende opfyldelse af målsætningerne, men er sammen med andre produktioner årsag til den manglende målopfyldelse. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt et tilgængeligt beregningsværktøj, der kan vise størrelsen af en eventuel akkumuleret belastning af næringsstoffer fra oplandet til Limfjorden. Det må forventes, at de kommende års udarbejdelse af natur- og vandplaner vil give et bedre grundlag for vurderingen af den akkumulerede miljøbelastning af Natura 2000-området. ConTerra har lavet en analyse af udviklingen i dyretryk i oplandet til Limfjorden i perioden 2001 til Analysen viser, at der ikke sker nogen betydelig ændring i den samlede belastning af fjorden. Der sker altså en afvikling af husdyrholdet på en del bedrifter, samtidig med at andre ekspanderer. På denne baggrund vurderer kommunen, at dyretrykket på 27

28 arealerne i oplandet til Limfjorden stort set vil være konstant. Beskyttelsen af Natura områderne er indarbejdet i Husdyrloven gennem beskyttelsesniveauet i bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse af husdyrbrug. Det vurderes, at denne beskyttelse er tilstrækkelig til at sikre, at områdets udpegningsgrundlag ikke udsættes for en væsentlig negativ påvirkning, så længe at dyretrykket er konstant i oplandet til Limfjorden. I dette projekt medfører ansøgt drift en større kvælstofudvaskning 70,0 kg N/ha i forhold til nudrift 69,6 kg N/ha. Det vurderes dog, at ændringen i kvælstofbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområderne væsentligt negativt. Fosforoverskuddet er -4,5 kg P/ha/år. Hovedparten af fosfortabet fra landbrugsjorde er knyttet til en mindre del af landbrugsarealet, de såkaldte risikoarealer 2. Størstedelen af udbringningsarealerne i dette projekt er ikke risikoarealer men robuste arealer (ca. 75 %). Det vurderes på denne baggrund, at ændringen i fosforbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområderne væsentligt negativt. Vandløb og søer Jammerbugt Kommune vurderer, at det ansøgte projekt ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af vandløb og søer, så længe de generelle bræmmebestemmelser overholdes. Vurdering i forhold til natur Ammoniakpåvirkning fra stald og lager Ifølge ansøgningsmaterialet medfører projektet, at ammoniaktabet fra stalde og gylletanke falder fra 655,71kg N/år til 599,70 kg N/år svarende til et fald i emissionen på 56,01 kg N/år. Generel reduktion af ammoniakfordampning fra stald og lager Ifølge ansøgningssystemet er det generelle krav om reduktion af ammoniakfordampningen fra stald og lager overholdt. Ammoniakpåvirkning i bufferzoner Der er via ansøgningssystemet foretaget beregninger af ammoniakdeposition eftersom ejendommen ligger indenfor bufferzone 2. Naturarealet, der afkaster bufferzone er overdrev, som ligger ca. 580 m sydvest for ejendommen (se kortbilag 5). Ifølge ansøgningssystemet beregnes merdepositionen til 0,00 kg N/ha og den samlede emission på 0,05 kg N/ha på naturarealet. Det forhold giver derfor ikke anledning til fastsættelse af yderligere vilkår. I omegnen af ejendommen ligger adskillige beskyttede naturarealer, der ikke er store nok til at være omfattet af husdyrlovens 7. Kommunen har ikke foretaget beregning af ammoniak depositionen på disse arealer, da det er beregnet i ansøgningssystemet at udvidelsen samlet set vil medføre en mindre emission. 2 En type risikoarealer er visse lavbundsarealer. Lavbundsjorde udgør grænsefladen mellem højbundsjorde og det nærliggende vandmiljø i form af vandløb, søer og fjorde. En anden type risikoarealer er arealer, der skråner ned mod recipienten især i perioder med megen og intensiv regn eller tøbrud kan der være risiko for erosion og fosfortab. 28

29 Relation til Natura 2000 Nærmeste Natura 2000 arealer ligger ca. 2,8 km nordvest for ejendommen. Det drejer sig om Natura 2000 område nr. 21 Ejstrup Klit, Egvands Bakker og Lien med Underlien (Habitatområde nr. 219 Lien med Underlien). Da projektet ikke medfører øget ammoniakfordampning, vil det ikke medføre en negativ påvirkning af naturtyper indenfor dette Natura 2000 område. Udbringningsarealer Projekttilpasninger Der er forud for dette projekt foretaget en række tilpasninger i form af udtagne udbringningsarealer: Kommunen har vurderet at arealet på mark nr. 4 er overdrev omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det er derfor ændret til arealer udenfor udbringningsarealet. Det nuværende projekt Udbringningsarealerne ligger minimum 1,6 km fra Natura 2000 områder. Fortsat landbrugsmæssig drift vurderes ikke at medføre væsentlige påvirkninger af arter eller naturtyper, som er omfattet af udpegningsgrundlagene. Alle udbringningsarealerne undtagen mark nr ligger helt eller delvist mindre end 1000 m fra 7 arealer, hvorfor der på disse arealer stilles vilkår om nedfældning af flydende husdyrgødning på sort jord og græsmarker. Fra 1. januar 2011 gælder kravet om nedfældning på alle arealer med sort jord eller græsmarker uanset beliggenhed. Der er ikke registreret 3 beskyttet natur på udbringningsarealerne. En række udbringningsarealer grænser til beskyttede ferske eng, moser, heder, overdrev og vandløb. Se kortbilag. Udbringningsarealerne nr. 8-1, 10 og 7 er beliggende grænsende til fredningen Egebjerg Oldtidshøje ved Overfredningsnævnets kendelse af 1. okt Fortidsminder på udbringningsarealerne. Der er registreret et fredet fortidsminde grænsende til udbringningsareal nr. 4, hvor der ifølge gældende lovgivning er forbud mod jordbehandling i en bræmme på 2 meter omkring fortidsmindet. Forbudet mod jordbehandling er også gældende for fortidsminder i markskel eller marknære arealer. Der er ikke registreret beskyttede diger på eller grænsende til arealerne. Alle udbringningsarealerne ligger i naturområde jf. Regionplan En del af udbringningsarealerne ligger indenfor økologisk forbindelse og alle udbringningsarealerne ligger i særligt værdifuldt landskab jf. Regionplan Projektet vurderes ikke at forringe funktionen af den økologiske forbindelse eller af det værdifulde landskab. En række dyr, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring ejendommen. På baggrund af faglig rapport nr. 635 og rapport nr. 322 fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at der kan være damflagermus, vandflager- 29

30 mus, sydflagermus, markfirben, odder, stor vandsalamander og spidssnudet frø. Heraf er damflagermus, vandflagermus og odder omfattet af den danske rødliste som sårbare. Detaljeret kendskab til de enkelte arters forekomst i området haves ikke, og udvidelsen vurderes at have en neutral effekt for de potentielle arter. På og umiddelbart op til husdyrbrugets arealer er kommunen i øvrigt ikke bekendt med forekomster af planter og dyr, som er omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister. På baggrund heraf vurderer kommunen, at driften på udbringningsarealerne ikke vil medføre væsentlige tilstandsændringer på nærliggende naturarealer eller sårbare arter eller forringe tilstanden af naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder. Vurdering i forhold til grundvand Beskrivelse Grundvand Fire af udbringningsarealerne er beliggende i nitratfølsomt område med særlig drikkevandsinteresse (OSD 14). Der er ikke udarbejdet indsatsplaner for området. Jammerbugt Kommune opfordrer til, at flest mulige efterafgrøder placeres på arealer i nitratfølsomt område, såfremt arealet ikke er bevokset med afgrøder i vinterhalvåret. For at sikre en god beskyttelse af grundvandet, bør al efterafgrøden i nitratfølsomme områder ikke erstattes af 100 % vintersæd. Ifølge vejledning om tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, skal nitratindholdet i det vand, der forlader rodzonen fra de nitratfølsomme drikkevandsområder, ikke forøges, hvis koncentrationen overstiger 50 mg/l. Nitratkoncentrationen af det vand, som udvaskes fra rodzonen, er beregnet til 86 mg/l for arealerne. Idet nitratindholdet i det vand, der forlader rodzonen fra det nitratfølsomme område, ikke forøges, overholdes vejledningen. Når der tilføres kvælstof (f.eks. i form af nitrat) på markerne enten som kunstgødning eller husdyrgødning, vil der ske en udvaskning af kvælstof, da planterne ikke optager det hele. Hvor meget der udvaskes til grundvandet, styres blandt andet af jordens evne til at omdanne nitrat. I lerede jordlag er nedbrydningsevnen stor og i sandede jorder væsentligt mindre, afhængigt af de kemiske forhold i jorden. Udbringningsarealerne, der er beliggende i nitratfølsomt område, ligger ligeledes i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD nr. 14). At området er udpeget som nitratfølsomt område, betyder at der i dette område kan være større risiko for at der sker en nedsivning af nitrat til grundvandsmagasinerne. Dette kan have den efterfølgende risiko, at det grundvand der bliver pumpet op til drikkevand har et nitratindhold over grænseværdien. Med den aktuelle viden er der dog ikke grundlag til at stille skærpede krav til området. Fremtidssikring af vandkvaliteten i grundvands-magasinerne under OSD nr. 14 må opnås ved udførelse af indsatser fra den kommende indsatsplan. Udbringningsarealerne i nitratfølsomt område, ses på nedenstående kort. 30

31 Samlet vurdering for Grundvand Jammerbugt Kommune vurderer, at ansøgningen overholder bestemmelserne i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug af 20. december 2006, da projektet ikke vil medvirke til en væsentlig forringelse af grundvandskvaliteten. Uheld og driftsforstyrrelser Beskrivelse I forbindelse med at der er søgt om miljøgodkendelse til udvidelse af produktionen, vel der bliver udarbejdet en beredskabsplan. Udarbejdelse af beredskabsplan giver en mulighed for at gennemgå bedriften og foretage en risikovurdering af, hvorvidt der skal ændres på indretning og drift, således at risikoen minimeres. Planen skal ikke kun omfatte de uheld der kan ske på selve ejendommen, men skal ligeledes omfatte f.eks. beredskab i forbindelse med transport af kemikalier til ejendommen og mellem ejendom og marker. Planen tager stilling til de områder, hvor der er risiko for, at der kan se uheld eller driftsforstyrelser, samt oplyser hvad der skal ske, hvis uheldet er ude. Vurdering En væsentlig risikofaktor er uheld i forbindelse med overpumpning af gylle. Det skal derfor sikres, at der ved utilsigtet start ikke pumpes gylle udenfor tanken. Ligesom overpumpningen skal ske under opsyn. Dette gør sig ligeledes gældende ved tankning af benzin og diesel samt ved pumpning af mælk. 31

32 Udover at være BAT, så er det Jammerbugt Kommunes opfattelse, at en beredskabsplan vil være en stor hjælp for landmanden, såfremt der skulle ske et uheld, både med hensyn til små hændelser som f.eks. oliespild og store uheld som f.eks. brand, hærværk og lignende. Beredskabsplanen skal revideres/kontrolleres mindst 1 gang om året, og den skal være kendt af gårdens ansatte m.fl., der har sin daglige gang på bedriften. For at alle skal kunne få adgang til planen skal den være let tilgængelig og synlig. Det vurderes, at ejendommen har søgt at sikre sig mod uheld og driftsforstyrrelser ved at udarbejde og indsende beredskabsplan. BAT - Renere teknologi og ressourcebesparende tiltag. Management Ansøger har redegjort for: I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af vand, energi, indkøbt foder, pesticider og handelsgødning. Affald bortskaffes efter gældende kommunale regulativer. Rengøring i og omkring bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for luft og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Der udarbejdes EndagesFoderKontrol (EFK) efter behov. Der er fast dyrlægeaftale. Der udarbejdes mark- og gødningsplaner for bedriften. Kvælstoftilførslen korrigeres årligt i forbindelse med kvælstofprognosen der offentliggøres omkring 1.april (Nprognosen afhænger af klimaet de enkelte år). Fodersammensætningen tilpasses løbende afhængig af bl.a. udbytte og kvalitet af grovfoder. Der føres sprøjtejournal, medicinjournal og logbog for gylletanke. Der udarbejdes beredskabsplan således at evt. uheld kan stoppes og konsekvensen for det omgivende miljø begrænses mest muligt. Vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. Foder Ansøger har redegjort for: Fodrestrategi Det er valgt ikke at lægge sig fast på et bestemt niveau for udskillelsen af fosfor i husdyrgødningen. Til gengæld fokuseres der på optimal ernæring og derigennem dyrevelfærd ved at udarbejde foderplanen i samarbejde med en kvægkonsulent, som kan bidrage med den nyeste viden inden for kvægfodring. Til det formål tages der analyser af alt grovfoder, så foderplanen afpasses grovfoderets sammensætning og kvalitet. Foderplanlægningen optimeres ved at foretage en-dagsfoderkontroller (EFK) med henblik på at optimere fodringen og fodersammensætningen. Fodringstiltaget er ikke anvendt med hensyn til ammoniakemissionen. Tiltaget harmonerer ikke med den fodring der praktiseres på Janum Østergaard. 32

33 Vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. Staldindretning Ansøger har redegjort for: Jess Sørensen har valgt at fortsætte driften af sin stald i et dybstrøelsessystem ud fra et synspunkt om bedre dyrevelfærd. Den nuværende løsdriftsstald er fra 1998 og den forventes at have mindst 9 år levetid endnu. Dybstrøelse kan være BAT, hvis strøelsen anvendes sammen med god praksis. Det er bl.a. at have tilstrækkeligt med strøelse, hyppige skift samt passende udformning af gulvet. Det er i landmandens interesse at sikre sig, at hans dyr har tilstrækkeligt med strøelse, så lejet holdes tørt. Den passende udformning af gulvet sikres med beton, der er uigennemtrængelig for væsker. Derved sker der ikke tab af næringsstoffer til jord og grundvand. Det hyppige skift af strøelse sker ved de småkalve, hvor der af sundhedsmæssige årsager muges ud ofte. Ved de større kvier og ved køerne sker der en løbende tilførsel af halm, så lejet i praksis skiftes ved etablering af en ny overflade. Der dannes efterhånden en tør, sammenpresset dybstrøelsesmåtte med iltfrie forhold. Derved opnås netop det, som den hyppige udskiftning skulle sikre; Lavere ammoniakfordampning fra stalden og bedre dyrevelfærd. Det er desuden nævnt i BREF-dokumentets resume, at Brugen af strøelse resulterer i fast gødning, der forøger det organiske stof i jorden. I nogle tilfælde er denne type gødning gavnlig for jordkvaliteten; dette er en meget positiv virkning på tværs af medierne. Ansøger vil i øvrigt henlede opmærksomheden på flg. forhold: Bedriftens ansvarlige har konstant fokus på hvilke staldsystemer der er bedst anvendelig på bedriften. Stalden er opbygget efter princippet om fri adgang til afgræsning, hvilket i varme perioder betyder at lugt og ammoniak er mindre koncentreret, og dermed mindre risiko for øget koncentration af ammoniak til nærliggende naturarealer. Fravalg af BAT Præfabrikeret, drænet gulv er fravalgt på Janum Østergaard idet den mindre udvidelse af dyreholdet sker i eksisterende stald. Etablering af et fast drænet gulv vil kræve væsentlige ændringer af eksisterende gulv- og kanalsystem, hvilket vil være en uforholdsmæssig stor omkostning. Gylleforsuring er ligeledes BAT godkendt. Idet der kun er en mindre del af stalden, der er med spalter, vil den effekt der opnås være mindre end hvis der var en større del af stalden med spalter. Den opnåede effekt på ammoniak reduktionen vil derfor ikke stå mål med de omkostninger der er forbundet med en investering i et gylleforsuringsanlæg. Med baggrund i proportionalitetsprincippet fravælges de to BAT godkendte staldsystemer på ejendommen. 33

34 Forbrug af vand og energi Ansøger har redegjort for: På ejendommen minimeres vandforbruget ved: Daglig eftersyn af vandkopper/ventiler samt kar. Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Vaskevandet fra rengøring af mælketank og malkeanlæg genanvendes til vask af malkestalden. Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Ingen nedgravede rør til markkar til græssende dyr. Rørsamlinger er synlige På ejendommen minimeres energiforbruget ved: Staldene er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Vakuumpumpen til malkeanlægget er frekvensstyret og derved energibesparende. Logistikken i forbindelse med afhentning af foder til blandeanlæg, er indrettet så afstanden giver færrest muligt driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. Vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. Opbevaring/behandling Ansøger har redegjort for: Godt landmandskab er en vigtig del af BAT herunder at planlægge gødning af markerne korrekt. Med opførelse af ny gyllebeholder har Jess Sørensen tilstrækkelig opbevaringskapacitet og lever derudover op til andre aspekter af BAT mht. opbevaring af flydende husdyrgødning. Det er således BAT: At den flydende husdyrgødning opbevares i en stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske, samt kemiske påvirkninger At beholderens bund og vægge er tætte og beskyttede mod tæring At beholderen tømmes regelmæssigt af hensyn til eftersyn og vedligeholdelse, fortrinsvist hvert år At der først sker omrøring af gyllebeholderen kort tid før beholderen skal tømmes f.eks. ved udspredning. Jess Sørensen mener, at hans praksis vedr. udbringning af flydende husdyrgødning lever op til BAT på nedenstående punkter. Det er således BAT: at minimere emissionerne fra gødning til jord og grundvandet ved at afbalancere mængden af gødningen med afgrødens forventede krav at tage hensyn til de pågældende markers karakteristika, når der tilføres gødning på dem; dette gælder i særdeleshed jordbundsforholdene, jordtypen og arealets hældning, klimatiske forhold, nedbør og kunstvanding, jordens anvendelse og dyrkningsmetoder, herunder vekseldrift. Det sker bl.a. ved udarbejdelse af mark- og gødningsplaner samt gennemgang af markerne med en planteavlskonsulent. 34

35 at den producerede husdyrgødning afstemmes med udspredningsarealet og afgrødens gødningsbehov og i forhold til anvendt kunstgødning og frigivelse af næringsstoffer fra jorden. Det kan bl.a. ske ved o mark- og gødningsplanlægning o jordbundsanalyser o at analysere gyllen for indhold af kvælstof og fosfor at reducere forurening af vand ved navnlig at gøre alt det følgende: o ikke at tilføre gødning til stejlt hældende marker o ikke at tilføre gødning på arealer, der støder op til vandløb (ved at efterlade et stykke jord ubehandlet) o at sprede gødning så tæt så muligt før den maksimale afgrødevækst og optagelse af næringsstoffer finder sted o ikke at tilføre gødning til jorden, når marken er vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket at ved afgrødehøjde under 10 cm tilstræbes det at udbringe gødningen under ideelle vejrforhold dvs. kølig, fugtigt og vindstille eller ved direkte nedfældning. at nedfælde gylle på sort jord og i græsmarker at gyllen udbringes med slæbeslanger og nedharves indenfor 2 timer at håndtere spredningen af gødning således, at lugtgener mindskes på steder, hvor det er sandsynligt, at naboer kan berøres, ved navnlig at gøre alt det følgende: o at sprede gødning i løbet af dagen, når der er mindre sandsynlighed for at folk er hjemme samt at undgå weekender og helligdage o at være opmærksom på vindretning i forhold til nabohusene Fravalg af BAT Der er ikke etableret fast overdækning på gylletanken. Med kvæggylle er det almindeligvis ikke problematisk at etablere et godt flydelag og der er derfor begrænset effekt ved etablering af fast overdækning. Gyllen er konstant overdækket med et tæt og stabilt naturligt flydelag, der også er BAT. Flydelaget kontrolleres jævnligt, hvilket sikrer at der altid er minimal emission af ammoniak. Derfor er en fast overdækning fravalgt. Vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. Udover ovennævnte anbefaler Jammerbugt Kommune, at der arbejdes med at indføre miljø- og ressourcestyring på bedriften. Et tiltag i dette arbejde vil være, at der årligt udarbejdes et grønt regnskab for bedriften. Landbrugets konsulenttjeneste vil i den forbindelse kunne være behjælpelig med råd og vejledning. Egenkontrol Der føres lovpligtig logbog angående flydelag på gyllebeholder en gang om måneden. Der er lovpligtigt tilsyn med gyllebeholdere hvert 10. år. Dyrlægens sundhedsordning en gang om måneden. 35

36 Mark- og gødningsplanlægning. Gennemgang af markbruget med planteavlskonsulent efter behov. Gennemgang af husdyrbruget med kvægkonsulent efter behov. Management Bedriften bliver drevet efter de principper der er opstillet i begrebet godt landmandskab. Begrebet godt landmandskab indeholder en målsætning om inddragelse af principperne for integreret produktion. Hensynet til de mere bløde værdier bliver derved en integreret del af planlægningsprocessen. De bløde værdier er i denne sammenhæng defineret som etisk betingede hensyn, herunder hensyn til medarbejdere, naboerne til bedriften, forbrugerne samt til husdyrvelfærd, naturen, landskabet og miljøet. Ved anvendelse af denne helhedsorienterede managementform forventes kravene fra det omgivende samfund at blive efterlevet, sideløbende med de økonomiske krav. Jammerbugt Kommunes samlede vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. 36

37 Bilag 1: Lokalisering 37

38 Bilag 2: oversigtskort visende placering af ejendommens bygninger 38

39 Bilag 3: Transportveje 39

40 Bilag 4: Arealoversigt - udspredningsarealer. 40

41 Bilag 5: Kort over nedfældning inden for 1000 m fra større hede og overdrevsarealer 41

42 Bilag 6: Bræmmer 42

43 Konsekvensvurdering jf. Natura 2000-direktivet Bilag 7: Konsekvensvurdering jf. Natura 2000-direktivet Kravene om vurdering af projekter i forhold til Natura 2000-områder og yngle- og rasteområder for arter opført på habitatdirektivets bilag IV (bilag IV-arter) er gennemført i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). Disse krav gælder også for afgørelser truffet i medfør af husdyrloven 10, 11, 12 eller 16. Kommunen skal foretage en vurdering af, om projekter kan påvirke områderne væsentligt og i bekræftende fald skal der foretages en konsekvensvurdering af projektet, i forhold til hvordan det påvirker de arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for området. Hvis konklusionen er, at det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre projekter har risiko for at skade disse arter og naturtyper, skal kommunen meddele afslag på en ansøgning. Godkendelsesbekendtgørelsen 3 fastlægger, hvorledes kommunen skal stille skærpede vilkår, der rækker ud over de beskyttelsesniveauer, som er fastlagt i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, i de særlige tilfælde, hvor kommunen vurderer, at det er nødvendigt for at sikre, at der ikke vil ske skade på et Natura 2000-område. Vurderer kommunen således, at selvom der stilles skærpede vilkår i overensstemmelse med godkendelsesbekendtgørelsen, vil det ikke være tilstrækkeligt til at imødegå en skade på et internationalt naturbeskyttelsesområde, skal kommunalbestyrelsen afslå at godkende ansøgningen. Der henvises i øvrigt til husdyrgodkendelseslovens 31, hvoraf det fremgår, at kommunen skal meddele afslag på en ansøgning om tilladelse eller godkendelse, hvis lovens 19 ikke er opfyldt. Denne paragraf siger bl.a., at husdyrbruget skal kunne drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Nedenfor følger dels en beskrivelse og vurdering af miljøtilstanden i Limfjorden og evt. påvirkede Natura 2000-områder i Limfjorden, samt en konkret vurdering af, om projektet medfører en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området (jf. Habitatbekendtgørelsen), og om der i så fald skal stilles særlige skærpede vilkår eller gives afslag. Limfjorden Dyreenheder i oplandet til Limfjorden I oplandet til Limfjorden er det samlede antal dyreenheder i perioden fra 2001 til 2007 faldet fra til Dette svarer til den generelle tendens i Danmark 4 og dækker over et stort fald i især kvæg, der ikke helt modsvares af en samtidig stigning i svin i oplandet. Husdyrtrykket i Limfjordsoplandet 3 Bek. nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 4 Se Danmarks Statistik (27. maj 2008). 43

44 Antallet af dyreenheder i oplandet til Limfjorden svarede i 2007 til ~1/5 af antallet af dyreenheder i Danmark totalt set 5, mens oplandsarealet til sammenligning kun svarer til ~1/6 af Danmarks areal. Dette afspejler et relativt højt husdyrtryk i oplandet til Limfjorden. Størst husdyrtryk ses i oplandet til Halkær Bredning (1,26 DE/ha). Herudover er husdyrtrykket størst i oplandet til den vestlige del af Limfjorden og aftagende mod øst til et husdyrtryk på 0,78 DE/ha. i Langerak området. Fra 2001 til 2007 er der en mindre stigning i husdyrtryk i visse deloplande til fjorden, mens det i øvrige deloplande til Limfjorden gennemsnitligt har været faldende. Ses på udsvingene de enkelte år må det konkluderes, at husdyrtrykket - som antaget af Skov- og Naturstyrelsen - i oplandet til Limfjorden er uændret (se tabel 1). Tabel 1. Ændring i husdyrtryk i Limfjordsoplandet ( ) er stort set uændret som forudsat af Miljøstyrelsen ved udarbejdelse af nitratklassekortene. Bemærk at der ved udregningen af det ændrede husdyrtryk er brugt flere end 2 decimaler. Delopland Totale husdyrtryk (DE/ha) Langerak 0,77 0,78 0,81 0,81 0,78 0,78 Nibe-Gjøl Bredning 0,96 0,96 0,94 0,97 0,94 0,94 Løgstør Bredning 1,18 1,17 1,19 1,13 1,11 1,12 Skive Fjord m.m. 1,08 1,12 1,11 1,13 1,08 1,10 Kaas Bredning m.m. 1,16 1,16 1,13 1,16 1,14 1,19 Vest for Mors 1,20 1,20 1,21 1,18 1,16 1,19 Nissum Bredning 1,28 1,24 1,22 1,22 1,17 1,20 Halkær Bredning 1,28 1,35 1,32 1,13 1,35 1,26 Hjarbæk Fjord. 1,08 1,09 1,07 1,11 1,05 1,09 Arealer og tålegrænser I nedenstående tabel er der en oversigt over oplandene størrelser til områder i Limfjorden. Tabel 2: Oplandsareal i forhold til Marinareal. Kilde: Miljøstyrelsen (2000). Hektarstøttearealet i 2007 er fra Conterras analyse Vandområde Oplandsareal (hektarstøtte areal) (ha) Limfjorden (samlet) ( ) Langerak (57.054) Nibe / Gjøl Bredning (83.157) Halkær Bredning (16.899) Løgstør Bredning (37.497) Skive Fjord; Lovns Bredning; Risgaarde (81.683) Bredning, hvalpsund; Bjørnsholm bugt Hjarbæk Fjord (73.886) Kås Bredning; Venø Struer bugt; Sallingsund, Lysen Bred- (38.498) ning; Lavbjerg Marinareal (ha) Oplandsareal / Marinareal (3) (17) (6) (28) (1) (4) (30) (2) Husdyrtryk 2007 (DE/ha) 0,78 0,94 1,26 1,12 1,10 1,09 1, DE jf. Danmarks Statistik (maj 2008). 44

45 Bredning, Venø Sund Feggesund; Thisted Bredning; Visby Bredning, Vilsund; Agerø Bredning, Nees Sund (45.545) Nissum Bredning (34.915) (2) (3) 1,19 1,20 Ifølge godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 inddrager kommunerne al tilgængelig viden om natur- og miljøtilstanden i sagsbehandlingen, herunder den viden, der på tidspunktet for godkendelsen er tilgængelig i forbindelse med udarbejdelse af vand- og naturplanerne og de opfølgende kommunale handleplaner. Jammerbugt Kommune har vurderet, at nedenstående beregninger og vurderinger pt. er bedst tilgængelig viden på området. I basisanalysen 6 er det vurderet, at Limfjorden er meget påvirkelig overfor effekten af tilførslen af næringsstoffer. Overvågningsresultater fra både den regionale og den nationale overvågning viser, at hele fjorden pt. er påvirket af for store udledninger af næringsstoffer fra land, især kvælstof 7. Det medfører forøget opblomstring af planteplankton og enårige makroalger, hvilket nedsætter vandets klarhed og forringer ålegræssets dybdegrænse, samt forøger risikoen for iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning påvirkes ligeledes af eutrofieringen. Vandrammedirektivets basisanalyse del II citerer Recipientkvalitetsplanen for Limfjorden, hvoraf det fremgår, at tilførslen fra oplandet til Limfjorden skal ned på tons kvælstof pr. år fordelt på tons fra punktkilder og tons kvælstof pr. år fra den diffuse tilførsel. Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan III 8 viser, at målene i denne ikke nås. Havde de været nået, ville den årlige diffuse kvælstoftilførsel til Limfjorden have været reduceret til ca tons pr. år. En udledning til Limfjorden samlet set på tons kvælstof pr. år fra diffuse kilder svarer til et gennemsnitligt bidrag fra hektarstøttearealerne på ~15,4 kg. N/ha og et bidrag fra øvrige arealer på ~2,9 kg N/ha (10 kg. N/ha fra rodzonen 9, der reduceres ~71 % inden det når kysten). Limfjordspjecen 10 anbefaler, at reduktionen først og fremmest bør ske i særligt følsomme områder. For fosfors vedkommende stammer 28 % af bidraget til Limfjorden fra punktkilder, 31 % fra landbruget og 41 % er baggrundsbidraget 11. En lang række forhold har betydning for tabet fra landbrugsjord og det største tab kommer fra risikoarealer, hvor mængden af flytbart fosfor er stort, eller hvor transportvejen fra mark til vandløb/fjord er let. En stor mængde af flytbart fosfor opstår, hvis marken tilføres mere fosfor end der fjernes med afgrøderne samtidig med, at jorden allerede indeholder meget fosfor, eller hvis jorden har en dårlig evne til at binde fosfor. Limfjordsamterne vurderede ud fra jordtyper og dræning, at en stor del af de samlede fosfortab i Limfjordsoplandet kommer fra drænede lavbundsarealer, mens en lavere andel kom fra erosionstruede arealer og drænede højbundsarealer 12. Til- 6 Se Ringkjøbing Amt et al (2006): Basisanalyse del II Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsten ikke kan opfylde regionplanmålene senest 22. december 2015 (side 24). 7 Se Miljøcenter Aalborg (februar 2008): Limfjorden.- Statusnotat februar Se Petersen et al (december 2008) Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III. 9 Se Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt (2006). Kvælstofudvaskning og reduktionsprocenter og Miljøcenter Århus (20. November Kvælstofreduktion mellem rodzoneudvaskning og det, der når frem til havområdet bilag 5 i Niras (2008) Århus Kommune Vurdering af miljømæssige og øjkonomiske konsekvenser af udvidelser af husdyrbrug. N og P udvaskning til Århus Bugt. 10 Se Ringkjøbing Amt et al (december 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden side Se Se side 14 i Ringkøbing Amt et al. (december 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. 12 Se side 25 i Ringkøbing Amt et al. (December 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. 45

46 føres der husdyrgødning op til de gældende harmonikrav, vil der typisk blive tilført mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne - altså sker der en nettotilførsel af fosfor. I Vandrammedirektivets basisanalyse del II 13 vurderes det, at der er en risiko for en øget tilførsel af fosfor frem til 2015, da der kun er vedtaget tiltag som halverer den årlige stigning i jordens indhold af fosfor. Der er således en risiko for at noget af effekten af en eventuel faldende tilførsel af kvælstof vil blive ophævet af en stigende tilførsel af fosfor. Vurdering af Natura 2000-område Arealerne afvander i det aktuelle projekt til: Natura 2000-område nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning. Nibe / Gjøl Bredning Konsekvensvurdering jf. Natura 2000 direktiverne Nibe / Gjøl Bredning er for størstedelens vedkommende udpeget som naturtype 1110 (Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand) eller 1160 (Større lavvandede bugter og vige) 14. Karakterarter for naturtypen 1160 er Ålegræs, Smalbladet og Dværgbændeltang, Alm. Havgræs, arter af vandaks og bentiske alger, mens karakterarterne for 1110 pt. er til diskussion i EU. Sandbanker (naturtype 1110) kan dog være ubevoksede eller have havgræssamfund, oftest domineret af ålegræs 15. Endvidere er der kystnært, herunder umiddelbart øst for Kyø / Vår Holm udpeget mindre arealer som naturtype 1140 (Mudder- og sandflader tørlagt ved ebbe). Denne naturtype er afgrænset som lavvandede områder uden landplanter, men dækket af blågrøn- og kiselalger med stedvist ålegræs og 13 Se side 25 i Vandrammedirektivets basisanalyse del II 14 Se 15 Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr

47 havgræs. Den sidste marine naturtype 1150 (Kystlaguner og strandsøer) er områder med mere eller mindre brakt vand, der helt eller delvist er adskilt fra havet. Arealmæssigt udgør Ulvedybet lang hovedparten af denne naturtype, men der er også udpeget strandsøer ved Nørholm Enge, Hornsgård Holm, Kyø / Vår Holm samt Stavn, Barmer og Valsted Enge. Miljøtilstanden i alle kystnære og åbne indre farvande i Danmark vurderes generelt som utilfredsstillende 16. Jf. Basisanalysen 17 er Naturtypen 1140 i Nibe / Gjøl Bredning ikke undersøgt, men det vurderes her, at der ikke er forhold som indikerer, at der ikke er en god tilstand. Vedr. naturtypen 1150 eksisterer der ikke megen viden ud over undersøgelser fra Ulvedybet. Generelt vurderes eutrofiering dog som den største påvirkning af søer generelt i Habitatområde Næringsstofbelastning I Natura 2000 basisanalysen for Nibe / Gjøl Bredning 19 vurderes de marine naturtyper 1110 og 1160 til forsat at være truet af eutrofiering. Det vurderes i VRD-basisanalyse II at der er behov for en yderligere indsats for at nedbringe tilførslen af kvælstof og fosfor fra land. Umiddelbart vurderet er iltsvind ikke hyppigt forekommende og kraftigt iltsvind endnu sjældnere i Nibe / Gjøl Bredning. Ifølge togtrapporter 20 for Limfjorden var der den 17. August 2004 målt iltsvind i den østlige del af Nibe / Gjøl Bredning, men allerede næste dag viste mere detaljerede målinger igen forbedrede iltforhold. I ugen op til fandt dykkere levende men slappe børsteorm på sedimentoverflade, hvilket tilsvarende tyder på mindre iltsvindsproblemer. I 1999 var der iltsvind kortvarigt i den vestlige del af Nibe / Gjøl Bredning og i længere tid i Sebber Lo, heraf ca. 3 uger med kraftigt iltsvind. I oplandet til Nibe / Gjøl Bredning er der et forholdsvist lavt husdyrtryk på mindre end 1 DE/ha og arealet af oplandet sammenlignet med det marineareal er moderat stort i forhold til øvrige delområder i Limfjorden. Dette indikerer, at kvælstofbelastningen fra oplandet måske ikke er helt så voldsom i dette område. Jf. Markager et al. (2006) 21 har den lokale kvælstoftilførsel heller ikke en signifikant effekt på koncentrationen af totalkvælstof i Nibe / Gjøl Bredning. Markager et al. konkluderede, at hvis man i stedet anvender kvælstoftilførslen til den vestlige del af Limfjorden fås en bedre og signifikant sammenhæng med totalkvælstof koncentrationen i Nibe / Gjøl Bredning. Den dominerende effekt af tilførslen fra den vestlige del af fjorden til Nibe Bredning kan skyldes, at vandet i fjorden hovedsagelig strømmer fra vest mod øst. For fosfors vedkommende stammer 28 % af bidraget til Limfjorden fra punktkilder, 31 % fra landbruget og 41 % er baggrundsbidraget 22. En lang række forhold har betydning for tabet fra landbrugsjord og det største tab kommer fra risikoarealer, hvor mængden af flytbart fosfor er stort, eller hvor transportvejen fra mark til vandløb/fjord er let. En stor mængde af flytbart fosfor opstår, hvis marken tilføres mere fosfor end der fjernes med afgrøderne samtidig med, at jorden allerede indeholder meget fosfor, eller hvis jorden har en dårlig evne til at binde fosfor. Limfjordsamterne vurderede ud fra jordtyper og dræning, at en stor del af de samlede fosfortab i Limfjordsoplandet kommer fra drænede lavbundsarealer, mens en lavere andel kom fra erosionstruede arealer og drænede højbundsarealer 23. Tilføres der husdyrgødning op til de gældende harmonikrav, vil der typisk blive tilført mere 16 Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 18 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 19 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 20 Se 21 Se side 36 i Markager et al (2006) 22 Se Se side 14 i Ringkøbing Amt et al. (december 2006). 23 Se side 25 i Ringkøbing Amt et al. (December 2006). 47

48 fosfor, end der fraføres med afgrøderne - altså sker der en nettotilførsel af fosfor. I Vandrammedirektivets basisanalyse del II 24 vurderes det, at der er en risiko for en øget tilførsel af fosfor frem til 2015, da der kun er vedtaget tiltag som halverer den årlige stigning i jordens indhold af fosfor. Der er således en risiko for at noget af effekten af en eventuel faldende tilførsel af kvælstof vil blive ophævet af en stigende tilførsel af fosfor. Markager et al (2006) fandt, at fosforkoncentrationen i Halkær og Nibe Bredning er potentielt begrænsende faktor for algevæksten i omkring 20 dage om året. Jf. ovenstående vil denne kunne øges efterhånden som tiltag i forhold til kvælstofbelastningen iværksættes. Landbrugsdrift giver i forhold til naturarealer et forøget fosfortab til vandmiljøet, men der findes ikke på nuværende tidspunkt redskaber, som kan beregne en specifik sammenhæng mellem tilført mængde af fosfor til marken og tab af fosfor til vandmiljøet. Administrationen er derfor i høj grad afhængig af en generel risikovurdering i den konkrete sag. Bundvegetation I Nibe-Gjøl Bredning har ålegræsdækningen af flere omgange i de senere år, bl.a. også i 2002, været reduceret i forbindelse med varme stillestående perioder om sommeren, hvor bladmassen på ålegræset har løsnet sig og store mængder er drevet i land. Disse områder med pæne bestande er ikke efterfølgende reetableret med ålegræsbevoksning 25. Transektundersøgelser viser at dybdegrænsen for ålegræsset i perioden er faldet jævnt til ca. 1,4 m. Det vurderes at sigtdybden er af betydning for udbredelsen af ålegræsset i de dybere områder. Alt i alt er ålegræsset i perioden på denne baggrund blevet reduceret med 85 %. Modsvarende er der kommet store tætheder og en lille stigning i dækningsgraden af løstliggende eutrofieringsbetingede alger på vanddybder ud til 2 m i dette delområde 26. Bundfauna I Nibe Bredning blev der for så vidt angår bundfaunaen fundet en meget stor individtæthed i 2004 (dobbelt så stor som de øvrige undersøgte områder i Limfjorden) og det største registrerede artsantal nogensinde i bundfaunaundersøgelserne. Biomassen var moderat, hvilke skyldes, at der var mange små arter af børsteorm 27. Stort artsantal og individtæthed vurderes positivt. Arter i Habitatområde nr. 15 Havlampretten er en nyindvandret/nyopdaget art, der aktuelt ikke udgør en del af udpegningsgrundlaget, men som vil skulle vurderes i forbindelse med en kommende revision af udpegningsgrundlaget. Arten er en snylter i det marine stadie, idet den suger sig fast til fisk og ernærer sig af disse. En god bestand af byttefisk er derfor vigtig og arten kan således teoretisk blive påvirket af en nedgang i fiskebestanden. I basisanalysen er opstemningsanlæg og vandindvinding ved dambrug og vandmøller nævnt som væsentligste trusler. Laksen er ligesom havlampretten en ny opdaget art og truslerne er jf. basisanalysen 28 tilsvarende denne. Tilsvarende havlampretten fouragerer både Spættet Sæl og Odder på fiskebestanden i Nibe / Gjøl Bredning og er begge en del af udpegningsgrundlaget. Odderen etablerer sig dog først og fremmest i territorier langs vandløbene/søerne. Umiddelbart vurderes næ- 24 Se side 25 i Vandrammedirektivets basisanalyse del II 25 Se Ringkøbing Amt et al. (maj 2003): NOVA 2003 Marin overvågning Vandmiljø i Limfjorden Se Bio/consult (marts 2003): Bundvegetation i Limfjorden Se Ringkøbing Amt et al. (maj 2005): NOVANA 2004 Marin overvågning Vandmiljø i Limfjorden 2004 og Hedeselskabet (2004) 28 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a). 48

49 ringsstofbelastningen af Nibe/Gjøl Bredning derfor til ikke at have en væsentlig betydning for Odderens trivsel i området. Fuglebeskyttelsesområde 1 De fuglearter relateret til fjorden og som pt. udgør udpegningsgrundlaget i Fuglebeskyttelsesområde 1 er: Ynglefugle: dværgterne, havterne, splitterne, fjordterne, brushane, almindelig ryle, klyde og skestork Rastende: toppet skallesluger, lysbuget knortegås, kortnæbbet gås, grågås, pibeand, krikand, blishøne, sangsvane, pibesvane, knopsvane, hvinand og taffeland. Flere af de arter der udgør udpegningsgrundlaget i Nibe / Gjøl Bredning, er afhængige af, at naturtypen har god tilstand. Er tilstanden ikke god, kan det betyde ændringer i fiskebestanden m.m., der udgør fødegrundlaget for eksempelvis de i området tilstedeværende ternearter (hav-, fjord-, split-, og dværgterne). Hav-, split- og dværgterne har alle været i tilbagegang i området, mens status for fjordternen er usikker. For havternen er fald/ændring i fiskebestanden i basisanalysen nævnt som sandsynlig forklaring på tilbagegangen. Toppet skallesluger fouragerer tilsvarende på bredningens fiskebestand og er dermed sandsynligvis influeret af fiskebestandens ændringer/tilbagegang. Andre fuglearter, der udgør udpegningsgrundlaget i Fuglebeskyttelsesområde 1, er afhængige af ålegræsset / undervandsplanter direkte som fødekilde herunder lysbuget knortegås, pibeand, blishøne, sangsvane, pibesvane, knopsvane. Af disse er der en konstateret tilbagegang 29 for blishønen. Det vurderes, at pibesvaner og sangsvaner kompenserer fuldt ud for manglende føde i Bredningen ved at fouragere på landbrugsafgrøder. Disse to arter er næppe påvirket væsentligt af eutrofieringen af Nibe / Gjøl Bredning. Lysbuget knortegås er begyndt at gå på landbrugsafgrøder 30, men arten vurderes til sammen med blishøne, knopsvane og pibeand at være påvirket af vandplanternes tilbagegang som følge af eutrofieringen af habitatområdet. Teoretisk set kan de fuglearter, der primært lever af muslinger, snegle og krebsdyr (taffeland og hvinand) på tilsvarende vis blive påvirket, hvis vandplanterne og den tilhørende fauna begrænses væsentligt i sin udbredelse eller dør i forbindelse med iltsvind. Hvinanden er imidlertid meget bred i sit fødevalg og vurderes derfor ikke til at være væsentlig påvirket af eutrofieringen af Nibe / Gjøl Bredning. Taffelanden er også relativ alsidig i fødevalg men er jf. basisanalysen i tilbagegang i Nibe/Gjøl/Halkær Bredning. Ynglefuglene skestork, alm. ryle, brushane og klyde samt de rastende kortnæbbede gæs og grågæssene er primært tilknyttet strandengene 31 (og slikflader for klydens tilfælde) og vurderes til ikke at være væsentligt påvirket af næringsstofbelastningen af fjorden ved Nibe / Gjøl Bredning. Krikand og Grågås er endvidere primært tilknyttet Ulvedybet og engene omkring 32, hvorved Landbrugsarealerne i Aalborg Kommune vurderes til at være af mindre betydning i relation til eventuel påvirkning af disse arter. 29 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007a): Natura 2000-basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 30 Carl Bro (December 2006): Stavn Miljøkonsekvensvurdering af etablering af Marina ved Stavn i forhold til internationale naturbeskyttelsesinteresser. 31 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007a) Natura 2000 basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal 32 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007) Natura 2000 basisanalyse Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg 49

50 Konklusion Nibe / Gjøl Bredning De marine naturtyper 1110 og 1160 i Nibe / Gjøl Bredning vurderes til forsat at være truet af eutrofiering om end i mindre grad end eksempelvis de centrale dele af Limfjorden. Et markant problem er forsat den udeblivende reetablering af udbredelsen af ålegræs. Især kvælstof vurderes til at være problematisk, men også fosfor er begrænsende faktor for algevæksten i en mindre del af året. Fosfor kan dog potentielt blive et større problem efterhånden som tiltag vedr. kvælstofbelastningen gennemføres. For fosfors vedkommende er det især et spørgsmål om tilstedeværelsen af risikoarealer i det enkelte landbrugsprojekt. I forhold til de lukkede Natura 2000 recipienter som Halkær Bredning, Hjarbæk Fjord, Lovns Bredning etc., må Nibe-Gjøl Bredning karakteriseres som relativt mindre påvirket. Generelt bemærkes det, at kvælstofkoncentrationen i Bredningen tilsyneladende har større sammenhæng med tilledningen af kvælstof til fjordområderne vest for Nibe Bredning. Oplandet til Nibe / Gjøl Bredning udgør godt ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 78,78 ha udspredningsarealer til Nibe / Gjøl Bredning, hvilket svarer til 0,09 % af oplandet. Næringsstofudvaskningen fra denne landbrugsproduktion er således ikke alene årsag til manglende opfyldelse af målsætningerne, men er sammen med andre produktioner årsag til den manglende målopfyldelse. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt et tilgængeligt beregningsværktøj, der kan vise størrelsen af en eventuel akkumuleret belastning af næringsstoffer fra oplandet til Limfjorden. Det må forventes, at de kommende års udarbejdelse af natur- og vandplaner vil give et bedre grundlag for vurderingen af den akkumulerede miljøbelastning af Natura 2000-området. ConTerra har lavet en analyse af udviklingen i dyretryk i oplandet til Limfjorden i perioden 2001 til Analysen viser, at der ikke sker nogen betydelig ændring i den samlede belastning af fjorden. Der sker altså en afvikling af husdyrholdet på en del bedrifter, samtidig med at andre ekspanderer. På denne baggrund vurderer kommunen, at dyretrykket på arealerne i oplandet til Limfjorden stort set vil være konstant. Beskyttelsen af Natura områderne er indarbejdet i Husdyrloven gennem beskyttelsesniveauet i bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse af husdyrbrug. Det vurderes, at denne beskyttelse er tilstrækkelig til at sikre, at områdets udpegningsgrundlag ikke udsættes for en væsentlig negativ påvirkning, så længe at dyretrykket er konstant i oplandet til Limfjorden. I dette projekt medfører ansøgt drift en større kvælstofudvaskning 70,0 kg N/ha i forhold til nudrift 69,6 kg N/ha. Det vurderes dog, at ændringen i kvælstofbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområderne væsentligt. Fosforoverskuddet er -4,5 kg P/ha/år. Hovedparten af fosfortabet fra landbrugsjorde er knyttet til en mindre del af landbrugsarealet, de såkaldte risikoarealer 33. Størstedelen af udbringningsarealerne i dette projekt er ikke risikoarealer men robuste arealer (ca. 75 %). Det vurderes på denne baggrund, at ændringen i fosforbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområderne væsentligt. 33 En type risikoarealer er visse lavbundsarealer. Lavbundsjorde udgør grænsefladen mellem højbundsjorde og det nærliggende vandmiljø i form af vandløb, søer og fjorde. En anden type risikoarealer er arealer, der skråner ned mod recipienten især i perioder med megen og intensiv regn eller tøbrud kan der være risiko for erosion og fosfortab. 50

51 Referencer: Bio/consult (marts 2003): Bundvegetationen i Limfjorden pdf Dahl K., Petersen J.K., Josefson A.B., Dahllöf I., Søgaard B. (2005) Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper. Faglig rapport fra DMU nr DMU (August 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport august DMU (September 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport september DMU (Oktober 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport oktober A1DF21BEF61C/0/Iltrapport2002_10.pdf Grell M.B. (1998): Fuglenes Danmark. Gads forlag Hedeselskabet (2004): Bundfaunamonitering Limfjorden Limfjordsovervågningen. Markager S., Storm L.M. & Stedmon C.A. (2006): Limfjordens Miljøtilstand 1985 til Miljøcenter Aalborg (Juni 2007): Natura 2000-basisanalyse Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg. E3EA43B24193/0/N2omr_16_basisanalyse_natur.pdf. Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000-basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. A30F7D8C48B0/0/N2omr_15_basisanalyse_natur.pdf Vandrammedirektivets Basisanalyse del II. Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsterne ikke kan opfylde målene i regionplanen senest 22. december Vanddistrikt Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt (maj 2003): NOVA 2003 Marin overvågning Vandmiljø i Limfjorden Ringkjøbing Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt (maj 2005): NOVANA Marin overvågning Vandmiljø i Limfjorden Ringkjøbing Amt, Viborg Amt, Århus Amt og Nordjyllands Amt (december 2006): Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. Søgaard B., Skov F., Ejrnæs R., Nielsen K.E., Pihl S., Clausen P., Laursen K., Bregnballe T., Madsen J., Baattrup-Pedersen A., Søndergaard M., Lauridsen T.L., Fredshavn J., Aude E. & Nygaard B. (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Faglig rapport fra DMU, nr